Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet
|
|
- Kurt Christoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nuværende viden om partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfundet
2 Parathed og vilje Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er parate og villige til at indgå i partnerskabet. Dette indebærer, at organisationerne er: Motiverede for at indgå et samarbejde Åbne for at forhandle Kompromissøgende i forhold til hinandens udgangspunkt Omstillingsparate i forhold til at nå et ny fælles udgangspunkt
3 Ligeværd Et bæredygtigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne er ligeværdige og oplever, at partnerskabet bygger på ligeværdige relationer. Dette indebærer, at organisationerne: Har gensidig respekt for hinanden og anerkender hinanden som selvstændige organisationer Har gensidig forståelse for hinanden og anerkender hinandens indsats Er indstillet på at på udnytte hinandens kompetencer, idet der tages udgangspunkt i, at der eksisterer et gensidigt behov Et bæredygtigt og ligeværdigt partnerskab opnås og opretholdes ved hjælp af elementerne på de følgende slides
4 Forventnings- og forhåbningsafstemning Et bæredygtigt og ligeværdigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne afstemmer deres forventninger og forhåbninger. Dette indebærer, at organisationerne: Har en indledningsvis dialog, hvor de afstemmer forventninger til og forhåbninger for deres partnerskabsprojekt Har en løbende dialog, hvor de tilpasser forventninger til og forhåbninger for deres partnerskabsprojekt Partnerskabsorganisationernes løbende forventnings- og forhåbningsafstemning bør foregå i en fast aftalt struktur, som beskrives i en partnerskabsaftale i forbindelse med den indledningsvise dialog Erfaring viser, at forventnings- og forhåbningsafstemninger øger partnerskabsorganisationernes forståelse for hinandens udgangspunkt
5 Formaliseret samarbejde Et bæredygtigt og ligeværdigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne formaliserer deres samarbejde. Dette indebærer, at organisationerne udarbejder en partnerskabsaftale (kontrakt), som beskriver betingelserne for samarbejdet. Aftalen skal: Beskrive de principper og spilleregler, der gælder for organisationernes samarbejde Beskrive den rolle- og ansvarsfordeling, der gælder for aktiviteter, som gennemføres i forbindelse med organisationernes samarbejde Det er vigtigt at partnerskabsaftalen er gennemarbejdet og har et højt konkretiseringsniveau. Ændres forudsætningerne for organisationernes samarbejde, skal aftalen tilpasses aftalen skal være aktuel igennem hele samarbejdsforløbet Partnerskabsaftalen skal suppleres af en projektbeskrivelse, hvor målgrupper, mål og konkret indhold for hver aktivitet, som gennemføres i forbindelse med organisationernes samarbejde, beskrives
6 Struktur og dialog Et bæredygtigt og ligeværdigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne etablerer en fast struktur omkring deres samarbejde, som understøtter en løbende dialog. Strukturen skal: Bygge på en demokratisk tilgang, hvor alle organisationer inddrages i beslutninger vedrørende deres partnerskabsprojekt Sikre klare rammer for, hvordan organisationerne tager beslutninger og håndterer uenigheder vedrørende deres partnerskabsprojekt Det er afgørende, at beslutningsprocesser vedrørende partnerskabsprojektet er gennemsigtige, og at der er lette kommunikationsveje på tværs af partnerskabsorganisationerne. Erfaring viser, at partnerskaber med mange aktører kan vanskeliggøre en effektiv koordinering af projektet. Det er derfor væsentligt, at organisationernes samarbejde bygger på en tydelig rolle- og ansvarsfordeling, som organisationerne har udarbejdet i fællesskab.
7 Fællesskab I Et bæredygtigt og ligeværdigt partnerskab kræver, at partnerskabsorganisationerne formulerer og gennemfører partnerskabsprojektet i fællesskab. Dette indebærer, at organisationerne: Etablerer en fælles forståelse for og et fælles sprog om projektet det er som minimum nødvendigt, at hver organisation kan respektere de andres forståelse og sprog, hvis det ikke er muligt at opnå fælles versioner. Formulerer projektet på baggrund af fælles mål organisationerne er ofte forskellige, men det er nødvendigt, at de mødes omkring nogle fælles mål, som skal prioriteres højere end deres individuelle mål. Formulerer projektets aktiviteter i samarbejde mangel på fælles formuleringer udfordrer organisationernes oplevelse af medejerskab. Formuleringerne kan fx tage udgangspunkt i fælles værdier om det område, som projektet skal gøre en forskel på. Gennemfører projektets aktiviteter i samarbejde det er som minimum nødvendigt, at mere end en organisation er involveret i hver aktivitet. Gennemføres projektaktiviteterne ikke i fællesskab, er der som udgangspunkt ikke nogen grund til, at de er en del af et partnerskabsprojekt.
8 Fællesskab II Erfaring viser, at fælles formulering og gennemførelse af partnerskabsprojektet: Tilvejebringer medejerskab på tværs af partnerskabsorganisationerne på trods af deres forskelle. Motiverer partnerskabsorganisationerne til at samarbejde gensidige forpligtelser understøtter, at uenigheder mellem partnerskabsorganisationerne lettere imødekommes. Styrker partnerskabsorganisationernes samarbejde et stærkt samarbejde fungerer som øjenåbner for nye arbejdsgange på tværs af partnerskabsorganisationerne og internt i organisationerne. Prioritering af partnerskabets fælles mål frem for partnerskabsorganisationernes interne mål kan udfordre organisationernes autonomi, det er derfor vigtigt, at partnerskabsaftalen kommunikeres bredt på alle niveauer i hver organisation.
9 Rollefordeling I partnerskabsaftalen skal partnerskabsorganisationerne beskrive en konkret rolle- og ansvarsfordeling, der gælder for de aktiviteter, som gennemføres i forbindelse med organisationernes samarbejde. Det er vigtigt, at der er tydelighed omkring organisationernes funktionelle, faglige og økonomiske grænseflader i beskrivelsen. Erfaring viser desuden, at det er hensigtsmæssigt, hvis rolle- og ansvarsfordelingen udnytter organisationernes forskellige kompetencer og understøtter den naturlige rollefordeling, der er mellem organisationerne har en organisation stærke kompetencer indenfor et felt, er det meningsfuldt, at denne organisation primært er ansvarlig for opgaver, der ligger inden for feltet. En styregruppe bør være ansvarlig for at sætte rammen for partnerskabet og sikre, at alle partnerskabsorganisationer er tilstrækkeligt involveret. En eller flere arbejdsgrupper bør være ansvarlige for at konkretisere den ramme, som styregruppen har sat. Erfaring viser, at det ofte giver mening at adskille partnerskabets besluttende og udførende led, hvis styregruppens arbejdsbyrde skal begrænses. Det er vigtigt, at projektlederes roller og ansvar rammesættes i partnerskabet er der kun én projektleder i partnerskabsprojektet, kan det være en fordel, at denne fungerer som en som tværgående figur i partnerskabet. I hver partnerskabsorganisation bør der være en lokal tovholder, som tager ansvar for partnerskabets samarbejde.
10 Ressourcer Det kræver ressourcer at etablere og vedligeholde et partnerskab. Partnerskabsorganisationerne skal have mulighed for og være villige til at bidrage med disse ressourcer, hvis partnerskabet skal være bæredygtigt og ligeværdigt. Det er derfor vigtigt, at organisationerne afstemmer omfanget af deres samarbejde med mængden af ressourcer, som de kan og vil bidrage med inddragelse af lokale aktører, der ikke er en del af partnerskabet, kan bidrage med ekstra ressourcer og give en dybere indsigt i nærområdet. Erfaring viser, at stabilitet og kontinuitet i partnerskabsorganisationernes samarbejde skaber tillid i partnerskabet. Det er derfor vigtigt, at organisationerne undgår unødvendige udskiftninger i den medarbejderstab, som er involveret i deres direkte samarbejde.
11 Barrierer Følgende kan udgøre barrierer for et bæredygtigt og ligeværdigt partnerskab: Mangel på anerkendelse og indsigt Udeblivelse af afklaringsprocesser Mangel på ressourcer Store fysiske afstande Det er vigtigt at være opmærksom på, at store og mere etablerede partnerskabsorganisationer med mange ressourcer let kan komme til at overtage styringen med partnerskabsprojektet. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at inddragelsen af frivillig arbejdskraft kan opfattes som en spareøvelse i partnerskabsorganisationer, hvor der ikke normalt inddrages frivillige. Begge opmærksomhedspunkter bør adresseres i partnerskabet, hvis det skal lykkedes at gøre det bæredygtigt.
Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,
Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet Erfaringer fra 15M-puljen, 2013-2016 Program 15M-puljen Erfaringer om partnerskaber Arbejdsredskaber til understøttelse af partnerskaber Diskussion
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereHandlingsorienteret frivillighedsstrategi
Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereAnbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger
Anbefalinger til partnerskabsmodel mellem kommuner og brugerforeninger Baggrund Denne partnerskabsmodel er udviklet til kommuner og brugerorganisationer, og målet er at gøre det lettere for partnerne i
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mere1. Survey 1: resultater
1. Survey 1: resultater 1.1 Samspilsrelationer Tabel 1.1: Hvordan vurderer du samlet set samarbejdsrelationen mellem projektpartnerne i kompetencecentret? (procent) Negativt 0 5 4 0 14 0 4 Hverken eller
Læs mereFrivilligstrategi. for Aalborg Kommune
Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligstrategi for Aalborg Kommune Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre,
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune
Læs mereFrivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen
Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereAlbertslund Kommune. Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: :58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0%
Albertslund Kommune Rapport for Ledergruppen Udførelsestidspunkt: 16-01-2017 04:58:41 Antal besvarelser: 6 Svarprocent: 100,0% Social kapital - samlet resultat Social kapital drejer sig om, hvordan I samarbejder
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereServicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereSPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereSpilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs merePOLITIK FOR AKTIVT MEDBORGERSKAB
POLITIK FOR AKTIVT MEDBORGERSKAB 1 Forord Vi vil mere i Randers Kommune. Vi vil skabe større værdi for den enkelte borger, så vi ikke kun yder den lovpligtige service. Vi vil gå videre og skabe de bedste
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereInger Haarup Borchmann, Bascon
Forsøgsprojektet Samskabelse i by- og områdefornyelsen med smarte og digitale redskaber Seminar om digital dialog i by- og områdefornyelsen, Nykøbing Falster 4.februar 2016 Inger Haarup Borchmann, Bascon
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereVærdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereVærdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet Samarbejde og inklusion hvad taler vi om? Tværsektorielle samarbejdsformer Partnerskaber Sociale alliancer Samskabelse Leverandørrelationer
Læs mereFrivilligstrategi 2015
Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereInspiration til partnerskaber: Procesguide
Inspiration til partnerskaber: Procesguide I. Fase Forberedelse Overordnede overvejelser om mål og middel I forberedelsen af etableringen af et partnerskab kan der med fordel gøres nogle helt overordnede
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mereKommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015
Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mere1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund
1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereFigur 9.1 De otte forandringstrin.[28]
9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes
Læs mereNew Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs merePARATHEDSMÅLING. Spiserobotter
PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere
Læs mereStrategi for frivilligsamarbejde
Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereVarde Kommunes nye frivilligpolitik. Kommunerne og det frivillige arbejde, SDU, januar 2013
Varde Kommunes nye frivilligpolitik Ved projektchef Jens Josephsen Kommunerne og det frivillige arbejde, SDU, januar 2013 Baggrund Landdistriktspolitik? Varde sommerland Ny struktur for politikker Formål
Læs merePartnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup
Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereLivet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...
Læs mereBliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere
Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere EnviNa 29. November 2016 v/ Julia Bjerre Hunt, Ingerfair ? Konfliktens anatomi: Hvad er en konflikt, hvorfor opstår de og hvilke
Læs mereTillid i ledelsesformer (1)
Tillid i ledelsesformer (1) 1. Beslutninger skal give mening hele vejen ned igennem organisationen. 2. Risikovillighed / anerkendelse begge veje. 3. Organisationsstruktur, klare rammer (magt). Hvordan
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereWorkshop 1 Opsamling på input til vision
Opsamling på deltagernes input til socialpolitik på fællesmøde d. 13. januar 2015 Workshop 1 Opsamling på input til vision At komme væk fra ydelsestanken det lidt du kan, det skal du. At ekspert kasketten
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereDa lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang. Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen
Da lød i det samme, tæt ved Vinduet den deiligste Sang Nattergalen fra 1843 af H.C. Andersen Politik for Frivillighed 2013 2017 10. Oktober 2013 Politik for frivillighed Udgivet af Vordingborg Kommune
Læs mereOMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt
OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereSamarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune
Samarbejde på tværs af siloer Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Hvorfor samarbejde på tværs? Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Hvilke krav stiller det til ledelse
Læs mereKVALIFICERET ARBEJDSKRAFT TIL INDUSTRIEN
KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT TIL INDUSTRIEN Oplæg på LO-konference den 16. september 2015 v/ Mette Lyshøj, 3F Jens Frank, Dansk Metal BAGGRUND FOR PROJEKTET HVORFOR SÆTTE DAGSORDENEN Reelt behov hos medlemmerne
Læs mereForankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?
Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I
Læs mereWorkshop 1 Hands on, hvordan gør vi i praksis?
Workshop 1 Hands on, hvordan gør vi i praksis? Overordnede mål At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og af sundheden hos beboerne i Korskærparken. - Derfor vil vi tilbyde
Læs mereBEBOERINDDRAGELSE. Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter. Indhold
Indhold Hvordan inddrager man bedst muligt beboerne i helhedsplanens organisation og aktiviteter... 1 Lav en strategi for beboerinddragelsen... 2 Beboerinddragelse på strategisk og praktisk niveau... 2
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs mereUDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomi- og Ledelsessekretariatet Den 5. oktober 2012 Svend Bayer UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Nedenfor
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mere