Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7
1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET... 4 3.1 LIVSKVALITET OG MEDBORGERSKAB... 5 3.2 NORMALISERING.... 5 4.0 PÆDAGOGISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER... 5 5.0 BRUGERINDDRAGELSE... 6 6.0 KONKLUSION... 6 7.0 LITTERATURLISTE... 7 Side 2 af 7
1.0 Indledning Samfundet har gennem tiderne ændret sig markant. Ligeledes har synet på voksne med nedsat funktionsevne også ændret sig. Tidligere blev de opfattet som elever, der skulle opdrages, på en sådan måde, at de opførte sig i overensstemmelse med samfundets normer og værdier. Med særforsorgens udlægning i 1980, hvor store centralinstitutioner blev erstattet af mange mindre boenheder, var sigtet, at der skulle ske en væsentlig forbedring af standarden. Begreber som normalisering og integration var bl.a. målet med det pædagogiske arbejde. Brugergruppen blev ligeledes defineret som, personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap. Med det nye syn ønskede man, at se handicappede som medborgere. 1 At være medborger står i modsætning til at have patient eller elevstatus. Med patient eller elevstatus er man underlagt bestemte autoriteter, som træffer afgørelser på beboerens vegne. I 1998 indførtes Lov om social service, hvor fokus nu er på, at se mennesket før dennes handicap. Brugergruppen betegnes nu som mennesker med nedsat funktionsevne. Institutionsbegrebet ophørte og defineres i stedet som boformer, hvor alle bor i egen bolig. Med dette bliver bolig og service to adskilte tilbud. Pædagogen skal i dag forstå og handle efter hensigten bag ord som service, tilbud, støtte, hjælp, ansvar for eget liv, indflydelse, selvbestemmelse, individualitet m.m. I henhold til Lov om social service, er formålet med hjælpen efter denne lov dels at: lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 2 Der er med årene sket en positiv ændring i de muligheder mennesker med nedsat funktionsevne har, for at erhverve sig livskvalitet. I et demokratisk samfund, som vi i dag lever i, må hver person selv bestemme, hvad denne synes er et godt liv. Der hersker i dag begreber som medborgerskab, brugerinddragelse, og selv/medbestemmelse i det socialpædagogiske arbejde. Begreber der kan være med til at nå målet om livskvalitet hos den enkelte borger. Men alligevel kan der herske tvivl om, hvordan dette kan opfyldes, da spørgsmålet om, hvem der har retten til at definere, hvad der er livskvalitet for den enkelte borger, opstår. Selvom der med årene er skabt nye rammer, så er det i sidste ende pædagogen, der på mange områder, går ind og vurderer hvad der er bedst for den enkelte borger. 2.0 Præcisering Med udgangspunkt i stikordet Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet, samt ovenstående kan jeg stille følgende problemformulering. 1 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund s. 43. 2 Lov om social service. Side 3 af 7
2.1 Problemformulering Hvorledes opnås en forbedret livskvalitet hos voksne med nedsat funktionsevne, når indholdet er subjektivt og kun kan defineres af den enkelte beboer samtidig med at pædagogerne på mange områder vurderer hvad der er bedst for den enkelte borger? 2.2 Felt Jeg vælger, at se problemet omkring ovenstående problemformulering i feltet: Boform j.f. 92, hvor den pædagogiske indsats udøves i henhold til Lov om social service 67. Det pædagogiske arbejde i dette felt, er kendetegnet ved, på den ene side, at være relationsarbejde og på den anden side velfærdsarbejde. Endvidere vælger jeg, opgaven igennem, at omtale voksne med nedsat funktionsevne, som beboere. 3.0 Livskvalitet Begrebet livskvalitet, er et begreb som samfundet forbinder med noget alle mennesker bør have. Hvis ikke de har det, bør de støttes til at få det. I Pædagogisk psykologisk ordbog defineres livskvalitet således: Mål på menneskets totale eksistens, hvor der tages hensyn til 1) ydre forhold 2) mellemmenneskelige forhold..3)indre personlige forhold. 3 For at understøtte ovenstående, har jeg valgt at inddrage Madis Kajandi, der definerer et menneskes livskvalitet ved hjælp af de ydre livsvilkår, de mellemmenneskelige forhold samt den indre psykologiske tilstand. 4 Følgende er en uddybelse af forholdene: De ydre livsvilkår: Ethvert menneske har brug for en vis økonomisk baggrund for overhovedet at kunne leve, alle har behov for penge til det mest nødvendige såsom mad, tøj og et tag over hovedet. Men meget af det der gør livet spændende og indholdsrigt, koster penge. Dette er en kendsgerning, som de fleste af os vil kunne nikke genkendende til, især når man mangler penge. En ordentlig økonomi vil oftest kunne realiseres igennem et arbejde, som kan være med til at give identitet og en følelse af selvværd. De mellemmenneskelige forhold: For langt de fleste mennesker er samvær og fællesskab med familie, venner og andre betydningsfulde personer en forudsætning for følelsen af et lykkeligt liv. Selv de mennesker som er isoleret og lever alene, udtrykker et forhold til andre mennesker, dog ifølge Madis Kajandi, et meget negativt forhold. Den indre psykologiske tilstand: -skal tilfredsstilles i en sådan grad så mennesket føler livet er godt og meningsfyldt. Det enkelte menneskes egen oplevelse af livskvalitet skal ses i forhold til opvækst, hverdagsbevidsthed, selvforståelse, selvaccept og fremtids forventninger. På baggrund af de to ovenstående definitioner, kan der udledes, at det enkelte menneskes omgivende samfund spiller en væsentlig rolle i forbindelse med, om denne synes at livet er værdifuldt. 3 Psykologisk pædagogisk ordbog s. 264. 4 Henriksen, Bjarne Lenau: Livskvalitet s. 23-24. Side 4 af 7
3.1 Livskvalitet og medborgerskab Ifølge Hanne Kathrine Krogstrup 5 findes nogle forhold, som det enkelte menneske forbinder med livskvalitet og som samtidig kan sættes i forbindelse med begrebet, medborgerskab. Deltagelse eller socialt integration. Dvs. følelsen af at høre til i en social sammenhæng, hvor den enkelte har indflydelse på sin egen tilværelse. Endvidere skriver hun, at disse ord kan forstås på to måder. Det kan både forstås som kontakt og som indflydelse. Ved kontakt, forstås at livskvaliteten styrkes gennem kontakt til andre mennesker. Ligeledes fører det til ensomhed og social isolation samt en forringelse af livskvaliteten, hvis der opstår tab af kontakt. Med indflydelse, forstås at den enkelte er i stand til at præge sine egne livsbetingelser. Her må opgaven være, at sikre den enkeltes muligheder for at tage del i beslutningerne. Jeg kan med udgangspunkt i ovenstående konkludere, at begrebet livskvalitet, er svært et definere, idet indholdet er subjektivt og kun kan defineres af den enkelte beboer. 6 Livskvalitet kan forstås som en proces. Dvs. som noget der hele tiden er i udvikling. Endvidere kan det forstås som det enkelte menneskes personlige oplevelse af det gode liv. Men det som et menneske opfatter som det gode liv, opfattes måske anderledes af et andet menneske. 3.2 Normalisering. Pædagoger påvirker ofte beboernes opfattelse af livskvalitet, idet den enkelte beboer gerne adfærdsmæssigt skal tilpasse sig, så det svarer til hvad der er acceptabel i samfundet. Med andre ord, holdningen om, at normalisere beboerne er stadig at anskue i det pædagogiske arbejde. 4.0 Pædagogiske muligheder og begrænsninger Ifølge serviceloven er målet at borgeren inddrages i tilrettelæggelsen af den offentlige indsats, hvilket også kan anskues som en præcisering om, at beboerne i videst omfang skal have indflydelse på eget liv. Hvilket gerne skal forbedre bestræbelserne om en forbedret livskvalitet. Pædagogerne er i vid udstrækning ansvarlige for gennemførelsen af denne målsætning. Men pædagogerne står i et spændingsfelt mellem systemet og beboeren, idet de på den ene side skal tage hensyn til beboernes individuelle behov, hvorimod de på den anden side er tvunget til at forholde sig til de krav, regler og forventninger der stilles fra systemets side. Dette modsætningsforhold kan forklares ved hjælp af følgende 7 : Organisationskrav >< Brugerkrav - organisatoriske regler - ubegrænsede behov - begrænsede ressourcer - krav om individuel behandling - produktivitetskrav - vage og tvetydige mål - standardisering Dette stiller store krav til det pædagogiske personales rummelighed og faglighed 8. Konsekvensen kan være, at pædagogen kommer til at fokusere mere på reglerne end på formålet, som er at at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 9 5 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund s. 50. 6 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund s. 50. 7 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund s. 86. 8 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund s. 82-84. 9 Lov om social service. Side 5 af 7
Set fra beboernes synspunkt, er det uden betydning, at inddragelse, samt selv - og medbestemmelse er vedtaget, hvis ikke de metoder, der tages i brug i boformerne giver beboerne reelle indflydelsesmuligheder. 5.0 Brugerinddragelse I forbindelse med reformen af de sociale love i 1998 blev princippet om brugerinddragelse indarbejdet i Retssikkerhedsloven og Serviceloven. Nøgleordene er bl.a. retssikkerhed, planer, brugerinddragelse, indflydelse og medbestemmelse. I servicelovens 1, stk. 3, fastslås det, at hjælpen skal tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Med begrebet brugerinddragelse, som løsningsforslag på problemformuleringen, vil jeg se nærmere på to forskellige former for brugerinddragelse. 1) brugerinddragelse som projekt: omfatter begrænsede brugerinddragelsesinitiativer og som er adskilt fra det daglige arbejde. 2) brugerinddragelse som en integreret og løbende del af det daglige arbejde: Gennem dialog og daglig samspil mellem beboeren og pædagogen, er der god grobund for inddragelse af beboeren. Jeg vil endvidere tage udgangspunkt i brugerinddragelse som en integreret og løbende del af det daglige arbejde, idet jeg anser, at i jo højere grad beboeren bestemmer, desto mere er der tale om brugerstyring og selvbestemmelse. 10 For at opnå ovenstående valgte brugerinddragelse, finder jeg det væsentligt, at boformen gør brug af Brugerinddragelse i kvalitetsudvikling, også kaldet BIKVA - modellen. Modellen går i korte træk ud på, at synliggøre og inddrage beboerens oplevelser af forholdet mellem beboerne og specielt pædagogerne. På denne måde medvirker de til, at der opstår en læreproces i den lokale boform. Brugerperspektivet går ud på at beboeren afgør, hvilke indsatsområder og temaer, der skal tages op og gøres til genstand for udvikling. Med andre ord, er det væsentligt, at pædagogerne integrerer brugernes rationalitet i dens løsninger, hvis indsatsen skal leve op til intentionerne i serviceloven. 11 6.0 Konklusion Som skrevet i indledningen, lever vi i et demokratisk samfund, hvor værdierne er åbenhed, ligebehandling, kontrol samt deltagelse. Men kan vi egentlig sige at voksne med nedsat funktionsevne deltager i dette demokrati? I det pædagogiske arbejde bliver der beskrevet, hvordan der kan arbejdes ud fra et livskvalitetsperspektiv. Der søges at gives et bud på vilkårene for et godt liv, idet der peges på, at der findes nogle grundlæggende menneskelige forudsætninger for livskvalitet. Disse vilkår drejer sig bl.a. om, at den enkelte indgår i sociale relationer, som fører til en oplevelse af, at man er noget værd og er betydningsfuld. Relationerne skal have en vis hyppighed, varighed, intensitet og rumme forskellige relationer, ligesom de sociale relationer skal give mulighed for at mestre egen tilværelse. Faren opstår når, behovet om kontrol af beboernes adfærd skinner igennem hos pædagogerne. Denne kontrol udspringer ofte på baggrund af, hvad der hos den enkelte pædagog, i boformen samt i samfundet generelt, kan rummes af forskelligheder og anderledeshed. 10 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund s. 60-62. 11 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund s. 117 118. Side 6 af 7
7.0 Litteraturliste Henriksen, Bjarne Lenau: Livskvalitet, GEC Gads forlag, 1992 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund, Systime, 1. udgave 2. oplag, 2001 Lov om social service. http://www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/a20050118729 29.05.06 Psykologisk pædagogisk ordbog, Gyldendal, 14. udgave, 2003 Side 7 af 7