Institution og samfund

Transkript

1 Institution og samfund Holstebro Pædagogseminarium CVU VITA Allan Maabjerg V03C 22 Juni

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 Problemstilling Side 1 Afgrænsning Side 1 Brugerinddragelse Side 2 Brugerinddragelse kontra institution/pædagog Side 2 Socialpolitisk perspektiv Side 4 Pædagogiske handlemuligheder Side 5 Pædagogens rolle Side 6 Konklusion Side 7 Litteraturliste Side 8 2

3 Indledning Efter at have fået stillet 3 mulige opgaver i forbindelse med emnet Institution og samfund, har jeg valgt at beskæftige mig med opgave 1, stikordene, der omhandler brugerinddragelse i det pædagogiske arbejde. Udfra en brainstorm på stikordet er jeg kommet frem til følgende sociale- og KOL-faglige problemstillinger: Brugerinddragelse på flere niveauer politisk, bureaukratisk, medarbejder mm. Inddragelse af brugere til løsning af sociale problemer. Brugerinddragelse som værdigrundlag. Styrke og fremme børn og unges indflydelse, medbestemmelse og ansvar i samfundslivet. At kunne tage ansvar for eget liv. Samarbejde på tværfagligt niveau. Demokratiske ledelsesformer. Det pædagogiske arbejde bliver ikke længere alene defineret af pædagoger, men også af forældregrupper, interessegrupper, brugere mv. Det gennemgående tema her er således, hvordan man kan benytte brugerinddragelse i det pædagogiske arbejde. Som pædagog har vi et ansvar for, at brugerne får den medbestemmelse der er nødvendig for, at de er med i en helhed omkring deres udvikling. Jeg har derfor besluttet mig for, i opgaven, at arbejde med det område der beskæftiger sig med at styrke og fremme børn og unges indflydelse, medbestemmelse og ansvar i samfundet. Derfor har jeg valgt følgende problemstilling at arbejde ud fra: Hvilken rolle spiller henholdsvis institution og pædagog omkring brugerinddragelse, og hvordan bliver de forskellige brugergrupper integreret i projektet? Afgrænsning Jeg har i opgaven valgt at tage udgangspunkt i arbejdet med adfærdsvanskelige unge, da det er et område jeg i forvejen har en smule kendskab til, samt at det er det område jeg gerne vil arbejde med, når jeg er uddannet pædagog. Jeg er dog klar over, at der i mange tilfælde ikke er den store kontakt fra for eksempel forældre, men jeg vil alligevel prøve at koble forældreindflydelse ind i opgaven omkring brugerindragelse. 3

4 Brugerinddragelse Før jeg går i gang med at beskrive pædagogens og institutionens rolle, vil jeg først komme med en forklaring på hvad brugerinddragelse er, og hvad den kan bruges til. Brugerinddragelse har fungeret i det sociale arbejde i mange år, enten ved brug af forskellige reræsentanter til de enkelte brugergrupper, eller ved at de enkelte brugere fik indflydelse i deres egen sag. Det er dog først på det seneste at der blev vedtaget en lov på området. Det skete i 1998 da der skete en reform af den daværende sociallov. Bistandsloven blev afløst af Retssikkerhedsloven og Serviceloven, og heri blev princippet om brugerinddragelse indarbejdet. I Servicelovens 1, stk. 3, står der at Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. I Retssikkerhedslovens 4 fremføres det at Borgeren skal have mulighed for at medvirke til behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Derudover er der en masse forskellige bestemmelser om brugerinddragelse på de enkelte områder. Det gælder blandt andet om det er unge, ældre, handicappede mm. Der er desuden også regler for forældrebestyrelser, handleplaner og andre generelle tilbud om brugerindflydelse. 1 Brugerinddragelse er en vigtig forudsætning for at både institution og pædagoger kan yde en god service. Der skal arbejdes effektivt for at brugernes ønsker og behov går op i en højere enhed, sammen med de arbejdsredskaber pædagogen har at gøre med. Derfor er det vigtigt at der er en god og fornuftig kommunikation mellem brugere og pædagoger, da det er her fundamentet for godt samarbejde skabes. Det er heller ikke kun på grund af at det er bestemt på politisk plan, at brugerinddragelse er nødvendigt i institutionerne i dag. Det er samtidig med til at give brugeren ansvar for sit eget liv, og derigennem være med til at skabe et socialt fundament for brugeren. Institutionerne tjener ikke kun den enkeltes interesser, men har også nogle funktioner der gavner samfundet. Blandt andet ved at forældre til brugere kan passe deres plads på arbejdsmarkedet, mens deres børn bliver passet. Derudover kan man også sige, at det er en del af det demokratiske samfund vi har i Danmark, hvor alle har ret til at blive hørt. Brugerinddragelse kontra institution/pædagog Institutionerne har et stort ansvar for, at brugerinddragelsen kommer til at fungere som en integreret del af hverdagen, og at der er en fornuftig dialog mellem både institution og pædagog og mellem 1 Breinholt, Christien & Christiansen, Jørgen: Socialpædagogisk regelsamling: 2004; 17, 54 4

5 pædagog og bruger, da det er pædagogen der tegner billedet af institutionen overfor brugeren. Ved brugerinddragelse arbejder man på to niveauer. På den ene niveau er det et gruppeplan, og på det andet niveau er det på et individuelt plan. På gruppeplan er det sædvanligvis bestemt fra staten, hvad det er for nogle retningslinjer der skal følges, jvf. lovgrundlag, men der kan selvfølgelig også laves interne regler på de enkelte institutioner. På det individuelle plan er det gennem handleplaner og individuelle aftaler, at brugeren lever sin dagligdag, og her er det kommunen og institutionen der har været samarbejdspartner for brugeren. På samme måde har psykologen Grete Leerbech bygget modellen om samarbejde op. Her arbejdes der med individualitet og fællesskab, og det der binder de to sammen er kommunikation. Selve modellen, som hun kalder samarbejdets ABC, indeholder 5 punkter; kendskab til hinanden, fælles mål, accept af hinanden, åbenhed/tillid, kommunikation. 2 De fem punkter er en integreret del af hinanden, for at opnå optimalt samarbejde. Jeg har valgt at fokusere på det punkt, der ifølge mig, er vigtigst i pædagoens arbejde med både brugere og ledelse, nemlig kommunkation. Institutionen skal være indstillet på, at der først og fremmest skal være samarbejde mellem ledelsen og de ansatte, og derved er fundamentet skabt for at køre det videre ud til brugerne. For at opnå et godt samarbejde spiller en god kommunikation med hinanden en stor rolle. Det er vigtigt at man kender hinandens baggrund, og har en viden om hvilke ønsker og behov man har, samt hvilke kompetencer man besidder. Derved kan komme til at udnytte de stærke sider i det daglige arbejde, hvilket samtidig er med til at lette løsningen af eventuelle konflikter. I arbejdet med eksempelvis adfærdsvanskelige unge, er der oftest lavet en handleplan med kommunen, omkring hvilket arbejde der skal ske med den unge på institutionen. Her er det vigtigt at få brugeren og evt. forældre med på banen, da de har den støste viden om hvilke kompetencer brugeren besidder, og ved mere om hvor de personlige grænser går. Pædagogen og institutionen skal så prøve at indgå i et samarbejde med brugeren, hvor de bruger de udnytter de stærke sider og afhjælper de svage sider, ved hjælp af kendskab til hinandens mål og behov. For at kunne være sammen, er det at være lyttende og opmærksom overfor andres behov og ønsker, en stor del af hverdagen for at få den til at fungere. Det er vigtigt, at alle tør stole på hinanden og give noget af sig selv, for at kunne fungere i et fællesskab. Dette gælder såvel for de ansatte indbyrdes, som for pædagoger og brugeres arbejde med hinanden. Kommunikationen spiller en stor rolle for pædagogens daglige arbejde med brugeren. Som oftest står pædagogen som den der repræsenterer den systemverden, brugeren helst vil tage afstand til og 2 Idun Mørch, Susanne: Den pædagogiske kultur: 2002;

6 ikke kan kommunikere med. På den anden side står så brugeren i den menneskelige verden, hvor vedkommende lever livet. Det er så pædagogens rolle at formidle budskabet på sådan en måde, at brugeren føler tillid til pædagogen og samtidig forstår budskabet. Det er ikke et nemt job for pædagogen, og ofte vil der opstå konflikter. Enten med brugeren, da brugeren ikke kan eller vil lytte til beskeder fra institutionen, eller fra institutionen, hvis pædagogen falder ned på et kammeratligt niveau med brugeren. Her er det vigtigt for pædagogen at være vidende om at samtalen foregår mellem mindst to parter, og at kommunikationen forudsætter begge kommer til orde. Det på trods af pædagogen sandsynligvis har en større viden end brugeren. Man skal bruge de redskaber og den viden man har til rådighed. 3 Socialpolitisk perspektiv På den socialpolitiske bane har meget ændret sig i løbet af de sidste årtier. Fra starten af 70 erne og frem til i dag, er ideologien gået fra, at brugeren hurtigst muligt skulle sluses igennem systemet, til at brugeren nu også bliver hørt, og at der bliver taget hensyn til brugerens ønsker og behov. Førhen var systemet klart delt op i stat, amt og kommune. Udviklingen sket på grund af en massiv kritik omkring området med socialt arbejde. Kritikken på den offentlige sektor gik på, at den var for bureaukratisk, centralistisk, og at der var manglende hensyntagen til brugernes ønsker. Siden da er der sket en decentralisering af magten, og meget af ansvaret er blevet lagt ud på de enkelte kommuner. I dag er der kun lovgrundlaget fra staten, og derefter er det op til amtet eller kommunen at lave bestemmelser omkring de enkelte brugergrupper. Det er så sket ved regler om blandt andet handleplaner og forældrebestyrelser. Dernæst har kommuner så lagt ansvaret over på de enkelte institutioner, til at de selv kan tage stilling hvordan de vil køre institutionen, så længe de bare holder sig indenfor de lovmæssige krav. Derudover er mange kommuner i dag gået over til at udlicitere ledelsen af mange institutionerne til det private marked, hvorimod det førhen kun var periferiydelserne der var udliciteret, såsom rengøring, mad og andre specielle ydelser. Den øgede fokus på at brugeren skal inddrages i processen, og selv have lov til at bestemme over sit eget liv uanset evner, ses også i den måde staten har udlagt ansvaret nu. Tidligere var det en tydelig top-down model der blev opereret efter. Top-down tager udgangspunkt i den måde pædagogerne og ledelsen mener institutionen skal køre. I dette tilfælde var det så staten der satte dagsordenen, og fremsatte de lovgrundlag der skulle opereres efter, uden hensyntagen til brugernes ønsker. 4 3 Idun Mørch, Susanne: Den pædagogiske kultur: 2002; 88 4 Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund:????; 71 6

7 Politikerne satte nogle konkrete mål, deriblandt også økonomiske, og disse mål skulle opnås for enhver pris. Der var ikke tid til at tænke eller høre på brugernes behov, og det kom derfor til at virke som formynderi overfor brugerne. Nu har det sociale arbejde så taget en drejning mod bottom-up model, hvor det er brugernes ønsker og behov der er i fokus. Bottom-up har til formål at finde ud af, hvordan brugerne, ud fra deres synsvinkel, oplever de tilbud de modtager, og pædagogerne spørger brugerne med den hensigt at inddrage brugernes ønsker, så deres behov og krav tilgodeses. Kommunikationen foregår på et ligeværdigt niveau, og brugernes spørgsmål kan være med til at finde vej til en bedre og mere tålelig hverdag for begge parter. I og med at selve intentionen om nedbrydning af institutionstankegangen, er dette også den rigtige vej for at opnå en bedre integration af for eksempel de adfærdsvanskelige. Det er vigtigt at høre hvilken måde de føler, der er den rigtige for en god integration. Der er stadig sat nogle krav fra staten, men medbestemmelsen til eget liv er nu meget mere lagt ud til de enkelte institutioner og brugerne. Ved reformen i 1998 fik brugerne derved også flere rettigheder, men samtidig også et større ansvar for egen afinstitutionalisering. Alt dette skulle være med til at flytte Danmark fra en velfærdsstat til at velfærdssamfund. Man skulle nu ikke kun skyde skylden på staten når der var problemer, men prøve at selv tage del i løsningen af dem. Alle skulle nu være en del af det sociale netværk, og dele det sociale ansvar. 5 Pædagogiske handlemuligheder Ud fra den samfundsmæssige holdning der er i Danmark i dag, mener jeg at der er lang vej endnu før den rette holdning er at finde blandt alle samfundslag i landet. Mange er stadig af den holdning, at for eksempel de adfærdsvanskelige unge ligger som de selv har redt. Der er ingen der gider hjælpe nogen der ikke gider hjælpe sig selv. Der er utallige problemer i samfundet, som lægmand ikke ville kalde sociale problemer, men faktum er at hvis vi vil kaldes et velfærdssamfund, må også problemer som for eksempel prostituion og ludomani tages op til debat. Denne debat kan så være med til at skabe fokus omkring emnet, og de problemer det medfører samfundet. Politikerne er ofte inde og røre ved nogle enkelte emner, men den manglende debat i medierne gør at borgerne i samfundet ikke bliver opmærksomme på problemerne. Den gængse holdning fra borgerne er stadig, at det gør staten nok noget ved da det er deres opgave. Samtidig er der sket en ændring af familiestrukturen, hvor folk stræber efter at få en uddannelse og 5 Niklasson, Grit: Socialfag for pædagoger, 2002; 155 7

8 gøre karriere. Derved føler de at de ikke har tid til at tage sig af andres problemer. Med den holdning bliver det svært at forbedre svage gruppers integration i samfundet. 6 I de senere år er der dog kommet skred i udviklingen af for eksempel frivillige sociale organisationer, som gennem deres utrættelige arbejde er med til at opmærksomhed omkring mindre attraktive områder, som medierne ikke beskæftiger sig med. Ved reformeringen af loven i 1998, blev det ydermere pålagt amter og kommuner at samarbejde og støtte disse organisationer. Pædagogens rolle Pædagogens rolle i dette spil er at deltage på sådan et niveau, man udadtil viser engagement indenfor det område man arbejder med. Samtidig drejer det sig om at skabe opmærksomhed omkring det man arbejder med, og det kan for eksempel ske gennem informationer til forældrebestyrelser eller ved deltagelse i frivillige organisationer. I arbejdet med adfærdsavanskelige unge kan man ikke altid forvente, at der er nogle forældre der deltager i den udvikling den unge skal igennem. Så må pædagogen, i samarbejde med den unges ønsker og behov, gå til arbejdet med den holdning, at her er et projekt der kan lykkes, og at det er muligt at lave en positiv integration. Derefter kommer opgaven så at formidle succesen videre til de rette instanser, så det forhåbentlig er med til at skabe præcedens. På det lidt mere personlige plan er pædagogens rolle i arbejdet med brugeren, at yde hjælp til at udvikle en livskompetence der gør, at brugeren selv opnår nogle redskaber til sin egen personlige udvikling. Pædagogen skal både være rollemodel, rådgiver, omsorgsperson og ven, og derfor er det vigtigt at finde en balance mellem det professionelle og private menneske. Vi skal kunne bevæge os mellem at arbejde subjektivt og objektivt. Derudover kræver det at undgå utidig indblanding og magtmisbrug, at vi møder et menneske som ligeværdig part i en ærlig og åben dialog. Dette betyder at pædagogen skal være lydhør og have indføling og forståelse for personen, men samtidig har den professionelle afstand til brugeren. En pædagog der handler alene ud fra faglige overvejelser vil ende som en formynder, hvorimod en pædagog der handler ud fra mennekelige overvejelser ikke vil kunne arbejde objektivt med brugerens liv. 6 Niklasson, Grit: Socialfag for pædagoger: 2002;

9 Kolklusion Jeg er i forbindelse med opgaven blevet opmærksom på, hvilke problemstillinger der kan have indflydelse på hvordan brugerinddragelse fungerer i det pædagogiske arbejde. Pædagogen har i dette spil en utrolig vigtig rolle, da vi oftest er bindeleddet mellem ledelsen og brugerne. Institutionen har det overordnede ansvar for, at der er nogle retningslinjer angående brugerinddragelse, og derefter at de bliver formidlet videre til pædagogerne. Så er det op til pædagogerne og institutionen i fællesskab, at få denne retningslinjer kombineret med brugerens behov og ønsker. Derudover er det vigtigt at kommunikationen mellem alle parter foregår på sådan et niveau, at alle bliver hørt og får ytret ønsker og behov. Her er det vigtigt at brugeren føler, at pædagogen lytter og at man får en medbestemmelse omkring det arbejde der skal gøres. Omkring inddragelse af brugergrupper i det pædagogiske arbejde, er samfundet og institutionerne i dag gået fra at være styret fra toppen eller staten, om man vil, til at spørge brugerne om deres ønsker og behov, og derefter udarbejde handleplaner derfra. Det har været med til at give brugerne indflydelse på deres egen hverdag, og derved givet dem ansvar for deres eget liv og udvikling. 9

10 Litteraturliste Bøger: Breinholt, Christian & Socialpædagogisk regelsamling Christiansen, Jørgen 23. udgave, 2004 Kroghs Forlag Niklasson, Grit Socialfag for pædagoger 1. udgave, 1. oplag, 2002 Frydenlund grafisk Idun Mørch, Susanne Den pædagogiske kultur Grundbog i kommunikation, organisation og ledelse 1. udgave, 4.oplag, 2002 Systime Krogstrup, Hanne Kathrine & Tjalve, Jacob Det handicappede samfund Brugerinddragelse og medborgerskab Internetadresser: 10