Kaptajnsrapport for EM mixed-hold Lissabon 2019

Relaterede dokumenter
Kaptajnsrapport for Åben række landsholdet ved EM i Oostende.

VM i Wuhan september 2019.

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

Kaptajnsrapport for Danmarks seniorer ved EM i Oostende juni 2018.

Europæiske politimesterskaber i. fodbold for kvinder

Kaptajnsrapport - Junior EM 2013 Wroclaw, Polen

2016 Damerapport EM Budapest

Kaptajnsrapport U16 - Junior EM 2019 Stokke, Norge

Markedsprofil af Rusland

Bruttotruppen Seniorrækken

Kaptajnsrapport - Junior VM 2014, Istanbul, Tyrkiet

2016 Kaptajnsrapport. Udarbejdet af Bo Bilde. 28. juli 2016

Markedsprofil af Storbritannien

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

German Junior Open 2010

Veteran VM John Toudahl

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Markedsprofil af Spanien

Markedsprofil af Sverige

LANDSHOLDSBULLETIN NR 12

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

World Archery Indoor Championships. Nimes, Frankrig 25. feb. 2. marts 2014

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

2016 Damerapport WMG Wroclaw

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning

Dagsorden. 11. Open 12. Dame 13. Mixed 14. Open masters 15. Dame masters 16.PR 17. Fundraising 18. K-udvalg 19. Evt 20.

Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Markedsprofil af Holland

Hvordan gør de professionelle?

Internationale regler for certificering af frø

Orientering om Optimist Landshold Danmark 2007 til udkast

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

Rejsebrev nr. 5 fra GP 1 i Marathon i Grækenland

European Social Survey. Introduktion til ESS

Arbejdsmarkedsstatistik

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

Deltagelse i Studiepraktik

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

U14 til topturnering i Zoetermeer

Nyhedsbrev - Lotte Friis Marts 2016

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Markedsprofil af Italien

Bilag 2 Resultater af borgerundersøgelse

Beretning fra turneringsudvalget:

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Studiepraktik 2014: Evaluering

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Årsberetning Omstruktureringer i DDI

Allan B. Grønkjær Sportschef januar 2016

Regler i BK Esset. Rev. januar Nedenstående regelsæt skal følges for at sikre en korrekt og fair afvikling af spillene.

BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?

2016 Seniorrapport EM Budapest

Walkie Talkie APMP500. Brugsanvisning

DBTU koncept for Top 12

DBTU koncept for Top 12

Deltagende hold, der sidder over i en kamprunde, kan benytte overskydende baner til træning efter aftale med den turneringsansvarlige.

hjælpepakke til mentorer

DBTU koncept for Ungdoms Top 12

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Vandpolo årsberetning 2014.

UEM Ostrava (Tjekkiet)- ( ) Hold Drenge hold Noah Hvid og Cristian Hold.

Nr. 701 _ Oktober 2011 _ 71. årgang nr. 1. Månedens gæst. Charlotte KochPalmund side 4

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

KOFUNKAN WORLD CUP 2014

Malaga med ACR Licens - Spørgsmål og svar

European Youth Cup Héviz, Ungarn maj 2016

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Regler i BK Esset. Rev. februar Nedenstående regelsæt skal følges for at sikre en korrekt og fair afvikling af spillene.

Selvevaluering 06/07

Udenlandske vandringer. External migration

Stor dansk triumf ved EM

Kritisk revisionsprotokollat 2014

Livskvalitet og krisen i Europa

Danmark-Tyskland VIP-ARRANGEMENT GF WORLD CUP 10 DHF PARTNER. Torsdag d. 23. september 2010 Van Koch, Århus Lystbådehavn

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

28/ Skrevet af: Amira og Mille.

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

VANDPOLOSEKTIONEN. 2. Vandpolosektionens beretning Den skriftlige beretning fremgår af bilag 1 på siderne 2 6

Michael Hartvig. Kære medlemmer i Risskov Taekwondoklub,

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Her er et par tommelfinger-regler:

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

HVORFOR ER DANSKERNE SÅ MÆRKELIGE (I ANDRES ØJNE) -Dennis Nørmark

Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg

Dag 1: Afgang. Rensdyr var der masser af

Bestyrelsesmøde

evaluering af Naturmødet 2018

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Transkript:

Kaptajnsrapport for EM mixed-hold Lissabon 2019 Bo Lønberg Bilde, d. 15. marts, 2019 Ved EM for mixed hold deltog følgende par fra Danmark: Camilla Bo Krefeld - Johan Hammelev (CaJo) Marlene Henneberg Jens Ove Henneberg (MaJO) Dorthe Schaltz Peter Schaltz (DoPe) Npc: Bo Bilde Coach: Lone Bilde Målsætning Målsætningen for mixed landsholdet var at kvalificere os til VM, dvs. besætte en af de otte første pladser i klassementet. Derudover ville vi selvfølgelig gerne gå ind til sidste spilledag med chance for medalje og kvalifikationsplads. Dette EM var stærkt besat med mange stærke hold fra de nationer, der sædvanligvis befinder sig i top 10 for såvel åbent landshold og kvindelandshold, så målsætningen var ambitiøs. Vores målsætning blev til fulde indfriet. Vi havde undervejs færten af medaljer, men det blev ved duften. Det første EM mixed blev således en succes for Danmarks mixed landshold, og vi kan nu se frem til et VM med deltagelse af tre danske hold: kvinde-, senior- og mixed landshold. Udtagelsen Udtagelseskomiteen (UK) bestod af Helle Rasmussen, Rico Hemberg, Bo Bilde, Jan Nielsen og chefen for Eliteforum, Peter Magnussen. UK havde en løbende debat over en relativ kort periode grundet den relativt korte frist. Der var stor interesse for at stille op fra mange stærke par. Udtagelsen af netop de tre par blev begrundet med, at, at alle parrene er sammenspillede og spiller på højt niveau, dvs. i skrivende stund i de åbne 1.division som par. Tillige havde et af parrene en solid international erfaring fra landsholdsoptrædender i flere forskellige rækker i gennem mange år. Bo Bilde deltog som kaptajn og Lone Bilde deltog som coach (for egen regning). Forberedelserne Eliteforum havde placeret årets første landsholdssamling med relevante oplæg og observationsturnering på et så tidligt tidspunkt (19.-20.januar), at den kunne være en god udviklings- og træningsmulighed for de par, der skulle til EM i februar. Jeg havde håbet, at vi ved samme lejlighed kunne holde et holdmøde med henblik på gensidig forventningsafstemning med mere. Dette er noget, jeg vurderer som vigtigt for et hold, der ikke har været afsted sammen før og hvor nogle af spillerne ikke har landsholdserfaring fra nyere tid. Imidlertid var det udelukkende Dorthe og Peter fra mixed holdet, der deltog i samlingen, så vi havde ikke mulighed for at samle holdet. Dette influerede formodentligt ikke på det samlede resultat, men det kunne have rystet holdet bedre sammen, inden det for alvor gik i gang i Portugal og givet en bedre afstemning af forventninger mellem kaptajn og spillere, og spillerne på holdet i mellem

Med hensyn til de enkelte pars forberedelser, så vurderer jeg at de har været gode, selvom deltagelse i samlingen ville have gjort forberedelserne endnu bedre. Spillerne angiver ligeledes i deres evalueringer, at deres forberedelser som par, var gode. Rejsen Rejsen til spillestedet var individuel planlagt; nogle kørte i tog/bil, mens andre fløj fra København eller Billund. Dorthe og Peter ankom en dag før åbningsceremoni mv. De øvrige 2 par ankom om eftermiddagen, lige før kaptajnsmøde og åbningsceremoni. Generelt er det en god idé at komme i god tid før turneringsstart. Dette gælder især, når der er lang rejsetid og der skal spilles under anderledes forhold. Det er dog også en god idé, når turneringerne som her afholdes i Europa. Der skal være mulighed for, at spillerne har tid til at inspicere forholdene, komme lidt ned i gear, og evt. tage lidt opvarmningsspil med holdkammeraterne for at blive klar fra start. Pga. deltagernes egenbetaling, ville vi imidlertid ikke som holdledelse bede spillerne om at komme en dag før. Fremadrettet mener jeg, at vi bør stille krav om tidligt fremmøde som en del af forberedelsen til turneringen, og melde dette ud tidligt til spillerne, således at de har mulighed for at indpasse dette i deres dagligdag/arbejde, og ved, hvilken, der stilles til rådighed. Dette bør gælde uanset de økonomiske vilkår, der gælder for den enkelte turnering, da vi har det sportslige mål som første prioritet. Lokaliteterne Sædvanligvis bookes hotellet på forhånd af de frivillige fra Eliteforum eller DBfs sekretariat, til de rigtige EM og VM. Ved dette EM, hvor tilskuddet fra DBf til spillerne var et fast beløb, blev hotellet imidlertid ikke booket på forhånd. Vi ville give spillerne muligheden for selv at vælge en overnatning, og ikke pålægge dem udgifter. Alle de udtagne spillere valgte imidlertid at bo på spillestedet, hvilket er/var n klar fordel. Spillerne havde dog en del bøvl med deres bookning og betaling. Fremadrettet vil det være en fordel at DBf og eliteforum booker på forhånd uanset spilleres delvise egenbetaling. Vi bør melde ud allerede ved udtagelse, at der bookes på spillestedet/tæt på spillestedet og om der vil være en egenbetaling. Det aktuelle hotel, VIP Entrecampos i Lissabon, der også var spillestedet, bød på udmærkede værelser og faciliteter, men ikke alting fungerede optimalt. Der var en masse bøvl med ikke-fungerende nøglekort mm. Dette var et forstyrrende for spillerne, men jeg vurderer ikke, at spillet blev påvirket af dette. Coachens rolle Med mange korte kampe er der foretage sig som kaptajn, og man er reelt set ikke ude af hotellet i de syv turneringsdage mere end en time af gangen. Det var derfor en god støtte at have en coach med til mange af de praktiske gøremål. Dette bidrog til et højt serviceniveau, som kaptajnen på ingen måde havde kunne klare alene. Der var skrællede gulerødder, nødder mm. ved alle de små pauser mellem kampene. Kaptajnen har desuden stor fordel ved at kunne sparre med en coach med stor indsigt og erfaring fra international bridge, team-performance og meget mere.

Holdånd Der var en god stemning på holdet hele turneringen igennem. Selv når spillere en gang imellem havde haft mindre heldig beslutninger, kunne man se det fra den humoristiske side. Den gode stemning fortsatte på holdet, også de dage, hvor vi spillede med to par. De naturlige frustrationer, der følger med, når et par ikke spiller så meget, blev holdt mellem kaptajn og par og havde efter min vurdering ikke nogen negativ indflydelse på de øvrige par og det samlede resultat. Hele holdet spiste sammen alle dage. Dette er almindeligt ved lange turneringer. Kaptajnen beder sædvanligvis spillerne om at deltage to-tre gange i fællesspisning under en lang turnering og ellers er det op til spillerne, i hvilket omfang de ønsker at vælge om de vil spise med holdet eller ej. Her tilvalgte alle af lyst at deltage i spisning på restauranten, som coachen fik frie hænder til at finde og booke. Der var således booket bord til alle hver dag de otte dage, således at spillerne var fri for selv at finde spisesteder. Den gode stemning bidrog efter min vurdering til det gode resultat. Kaptajnens strategi Der blev spillet 4 kampe a 12 spil alle dage med undtagelse af 2.dagen (lørdag) hvor der blev spillet 5 kampe. Turneringen gik over 7 spilledage. De fleste spillere vil gerne ind i en rytme og spille (mindst) 2 gange dagligt på dagene, hvor der spilles 4 kampe. Jeg vurderede, at Dorthe og Peter var bedst rustet til at præstere på førstedagen, idet de i modsætning til de to andre par, havde holdt nogle fridage op til turneringsstart og ankom til spillestedet en hel dag før spillet startede. Derfor valgte jeg den første dag at lade dem spille 4 kampe, med 2 kampe til hver af de øvrige par (hhv. Camilla-Johan og Marlene-Jens Ove). Disse to par spillede til gengæld de to første kampe på anden spilledag, således, at alle par havde spillet 4 af de første 6 kampe. Ved et tidligere mesterskab med 4 kampe per dag, hvor jeg har været kaptajn, var tilbagemeldingen fra spillerne at de var mere interesserede i at spille sammenhængende kampe for at få en spillerytme og for at få færre afbrydelser/brud frem for hyppige skift. En pause på to kampe ville være mere anvendelig til afkobling frem for en ca. 1 2/3 time som én kamp varer. Dette prægede opstillingen, der for den første spilledags vedkommende blev forelagt spillerne på et holdmøde lige efter "Captains meeting" aftenen før turneringsstart. Resultatmæssigt var opstillingen en succes, da vi kom godt fra start med en placering i top 8, som vi holdt fast i turneringen ud. Det er formålstjenligt at alle parrene kommer godt i gang, men med 4 kampe er der 8 halvlege, hvilket ikke giver mulighed for at alle spiller par lige mange kampe på 1.dagen. Nogle par ønsker indikation af, hvilke kampe de skal spille på dagen eller den efterfølgende dag. Andre har ikke dette behov, men forventer at kaptajnen optimerer holdopstillingen til hver enkelt kamp. Helt grundlæggende har spillere forskellig tilgange til dette og har forskellige behov. Kaptajnens fokus er at få det bedst mulige resultat for holdet set over hele turneringen. Som kaptajn stiller du det hold, som du tror, vil gøre det godt. Det er således ikke de på papiret stærkeste to par, der spiller hele tiden, da de måske vil køre træt samtidig med, at det tredje par ikke kommer i gang. Det er erfaringsmæssigt heller ikke det/de samme par der resultatmæssigt er i front gennem hele turneringen. Dette gjaldt også denne turnering, hvor Dorthe- Peter og Camilla-Johan skiftedes til butlermæssigt at være i førertrøjen på holdet. På anden spilledag havde jeg planlagt, at Camilla-Johan, Marlene-Jens Ove og Dorthe-Peter skulle spille hhv. 4, 3 og 3 kampe. Denne plan for dagen blev annonceret aftenen før for at skabe ro og tage den stressfaktor, der kan være ved ikke at vide, om - og hvornår - man skal spille en kamp næste gang, væk fra spillerne. Min samlede plan for de tre par var, at hvis alle tre par havde vind i sejlene ville antallet af spil i løbet af turneringen nogenlunde udlignede sig, således at alle spillede ca. lige mange kampe ca. lige mange kampe

+/- 1-2 kampe, På den måde bruger man holdets samlede ressourcer bedst set over et langt, og intensivt mesterskab. De fleste bridgespillere spiller generelt bedre, når de føler sig trygge og godt tilpas under de eksisterende forhold. Andre befinder sig godt i et meget konkurrencepræget miljø, hvor der er pres på hele tiden og fra alle sider. Kriterierne for hvornår betingelserne er til stede for, at den enkelte spiller præsterer optimalt varierer fra person til person og fra par til par. Jeg og coachen forsøgt efter bedste evne at bakke op om alle tre par og det lykkedes at skabe disse rammer for nogle af parrene men desværre ikke for alle de tre par. Kaptajnens valg er altid til diskussion, og der var gennem turneringen opbakning fra spillerne til de valg, jeg traf. Der var undervejs frustrationer. Vi havde aftalt, at spillerne gerne måtte sige til mig, når de var uenige eller ønskede en forklaring af mine dispositioner (det er der ikke tid til mellem kampene, hvor der er ca. 30 min, hvor der både skal gøres op, tjekkes resultater og laves line up til næste kamp). Det skulle være på rette tid og sted, således at uenighed og frustrationer i mindst mulig grad påvirkede de øvrige spillere. Vi havde nogle samtaler undervejs og de aftaler blev overholdt, dog uden at frustrationerne helt blev lagt i graven. Butler resultater for de enkelte par Jeg vil her med grafikker illustrere, hvad de tørre tal siger om resultaterne for de enkelte par baseret på butlerberegningen Statistik er som bekendt ikke sandheden, da der ikke ligger nogen vurdering og analyse bag det enkelte gode eller dårlige resultat. Omvendt er statistik baseret på relativt store tal materialer behæftet med en lille usikkerhed, så resultaterne lyver ikke, men årsagerne bag kan være til diskussion. Resultater kan være dårlige, uden at spillet er dårligt i den enkelte kamp. Schaltz +161/300 spil har i gennemsnit vundet 0,54 imps per spil Krefeld Hammelev +133/276 spil har i gennemsnit vundet0,48 imps per spil Henneberg -65 /120 spil har i gennemsnit tabt0,56 imps per spil Nedenfor ses butlerener for hver af turneringsdagene i grafisk illustration, hvor 0 er middel L

Resultater Runde Modstander Resultat Samlet score Samlet placering 1 SERBIA 13.71 6.29 13.71 9 2 FINLAND 13.45 6.55 27.16 6 3 TURKEY 12.31 7.69 39.47 7 4 SCOTLAND 13.97 6.03 53.44 5 5 IRELAND 12.90 7.10 66.34 4 6 ESTONIA 13.97 6.03 80.31 5 7 SWEDEN 2.92 17.08 83.23 8 8 FRANCE 18.54 1.46 101.77 5 9 ROMANIA 7.10 12.90 108.87 6 10 ISRAEL 15.58 4.42 124.45 5 11 SWITZERLAND 9.29 10.71 133.74 4 12 CROATIA 16.91 3.09 150.65 4 13 ICELAND 18.78 1.22 169.43 1 14 GREECE 11.70 8.30 181.13 2 15 LATVIA 4.63 15.37 185.76 4 16 BULGARIA 15.99 4.01 201.75 4 17 PORTUGAL 4.21 15.79 205.96 6 18 RUSSIA 13.45 6.55 219.41 3 19 ENGLAND 6.55 13.45 225.96 5 20 POLAND 5.07 14.93 231.03 7 21 GERMANY 15.15 4.85 246.18 6 22 CZECH REP. 13.71 6.29 259.89 6 23 ITALY 11.70 8.30 271.59 6 24 HUNGARY 16.37 3.63 287.96 6 25 NETHERLANDS 17.71 2.29 305.67 4 26 BELGIUM 2.44 17.56 308.11 7 27 AUSTRIA 13.71 6.29 321.82 5 28 SPAIN 8.95 11.05 330.77 5 29 NORWAY 8.62 11.38 339.39 6 Førstedagen (22 februar) Alle 3 par fik en fornuftig start på førstedagen. Målt på butleren, lavede Dorthe og Peter en del points og da de spillede alle 4 kampe betød det, at vi fra start lagde os blandt de 8 bedste. Camilla-Johan fik også en fin start, mens Marlene-Jens Ove startede med et lille plus mod Tyrkiet og et minus på butleren mod Skotland. Det kan være svært at være det par, der først begynder turneringen om eftermiddagen, uanset om man er ny eller gammel i gårde i landsholdssammenhæng. Man er her, og nu brænder man for at komme i gang. Det er desuden svært at lade være med at følge med når de andre spiller Lone foreslog de to par, der skulle sidde over, at de brugte tiden til afslapning/sightseeing/motion eller lignende, da det i hendes erfaring aldrig er afslappende eller god forberedelse til næste kamp at følge med på BBO og running-score, når man sidder over. Selvom hun erkender, at det er svært at lade være med at følge med. Dette er ligeledes noget spillere gør opmærksom på i evalueringen efter turneringen. Spillerne foreslår i evalueringen at dette italesættes tydeligere undervejs i turneringen, således at både spillere og kaptajn har fokus på dette hele tiden. Tiden væk fra bordet skal bruges fornuftigt (og ikke ved at følge holdmakkere på running-score og BBO, selvom det er svært at lade være). Man er ikke kommet til EM for at sove til middag eller gå ture, men det forbedrer formentlig ens muligheder for at være optimalt klar, når man skal spille igen.

Her følger butleren for de enkelte dage, men ikke i korrekt kamp-rækkefølge; Anden dagen (23. februar) Fra 2.dagen havde jeg som nævnt til hensigt at lade parrene spille rundt med 4 kampe til Camilla-Johan (kamp 12 45) og 3 til de øvrige par (Marlene-Johan kamp 1-2-3, Dorthe og Peter kamp 3-4-5). Jens Ove meddelte mig imidlertid efter at have spillet de to første kampe, at han ønskede at stå over at stå over mod Sverige (3. kamp). Jeg ændrede derfor min oprindelige plan således at Marlene Jens Ove i stedet spillede kamp 1-2 og 5 og Camilla og Johan spillede 1-2-3 og 4. På 2.dagen, havde især Camilla og Johan tur i den og med godt spil og gode resultater, og vi kunne vi fastholde vores placering i toppen. Tredjedagen (24. februar) Efter de to første dage, var der fire kampe per dag i resten af turneringen 4 kampe per dag, dvs. 8 halvlege at spille Med korte kampe ønskede jeg som nævnt så vidt muligt jf. tidligere at give spillerne sammenhængende kampe, så de kunne komme ind i en god rytme. Dette virkede desværre ikke efter planen for alle tre par. Med udgangspunkt i spillerens resultater indtil nu, valgte jeg på tredjedagen at lade Marlene og Jens Ove være det par, der kun skulle spille to kampe på 3.dagen, mens de to andre par hver skulle spille 3.. Da der under EM spilles med Blind-line up er der begrænsede muligheder for at sætte de enkelte par op mod bestemte andre par. Der er dog på nogle hold ofte par, der foretrækker at sidde NS eller ØV eller har et andet mønster i deres positionering og derfor er der mod nogle hold gode muligheder for at forudsige deres line-up med stor sandsynlighed, hvilket vi også benyttede os af i enkelte tilfælde. Jeg seedede ikke spillere mod forventede dårligere eller bedre par. Alle parrene spillede mod gode par og stjernepar. Der er ganske få mindre gode par i denne turnering og rigtigt mange stærke spillere, hvor langt den overvejende del er fra de åbne landshold og fra damelandsholdene. Marlene og Jens-Ove spillede gennemsnitligt betragtet mod lidt stærkere modstandere. I få kampe valgte jeg line up ud fra modstanderne. Fra tidligere turneringer

har jeg fået den feedback, at de færreste par ønsker udelukkende at møde de bedste eller de mindre gode par. Derfor valgte jeg sjældent at sætte bestemte par op mod hinanden. Det skete dog i enkelte kampe f.eks. mod Island, hvor jeg bevidst satte Schaltz ind mod Adelstein Jørgensen med makker og lod Camillla-Johan spille mod det på papiret mindre gode par. Fjerdedagen (25. februar) På 4.dagen gentog jeg line up fra dagen før. Vi spillede igen med 3/3/2 halvlege med 2 til Marlene og Jens Ove. Holdets resultater var fortsat gode og vi holdt os i bedste fjerdedel af feltet. Camilla og Johan havde kun 2 dårlige kampe i hele turneringen. Den ene var på fjerdedagen mod Portugal, hvor det efter deres egen vurdering blandt andet skyldes, at de ikke fikslappet tilstrækkeligt af op til kampen, men brugt energi og adrenalin på at følge med i foregående kamp på BBO, hvor de to øvrige par spillede mod Letland. Femtedagen (26. februar) Femtedagen var den på papiret sværeste dag med fire modstandere, der alle var favoritter til at slutte i top 10. Vi havde på forhånd sat os som mål at holde fast i at score points på dagen samlet set, og ikke se på, om vi vandt eller tabte den enkelt kamp. Det lykkedes os at få middel på dagen, hvilket var tilfredsstillende på den måde, at mulighederne for top-8 og måske top-3 stadig var der. Det var planen at spille Camilla-Johan i kamp 1,-2 og 4, Dorthe og Peter i kamp 1,2, og 3 og Marlene og Jens Ove i kamp 3 og 4. Jens Ove var ikke tilfreds med eget spil mod Polen og ønskede at komme ud i den 4.kamp mod Tyskland, hvor det ellers var planen, at han og Marlene skulle spille. Jeg havde efterfølgende en samtale med Marlene og Jens Ove, hvor vi blandt andet talte om holdopstilling indtil nu og i resten af turneringen. Jeg forklarede mine dispositioner og de forklarede, hvorledes de havde det med mine valg mv. og hvilke frustrationer de havde over ikke at spille så meget. Vi mødtes senere igen og Jens Ove meddelte mig, at han ikke ønskede at spille den følgende dag (dag 6.) medmindre jeg mente, at det var nødvendigt af hensyn til holdets resultater. Det blev til at parret ikke spillede på sjettedagen.

Sjettedagen (27. februar) spillede Camilla-Johan og Dorthe-Peter alle fire kampe og holdet vandt alle fire kampe. Nu så det meget lyst ud for Danmarks muligheder for at komme til VM i Wuhan. Og en medaljeplacering var igen indenfor rækkevide. Syvendedagen (28.februar) Om fredagen holdt Marlene-Jens Ove og jeg samme aftalt som dagen før, hvorfor de ikke fik yderligere kampe ved EM. Selvom de ikke spillede de to sidste dage var de en vigtig del af holdet og støttede fint op om de øvrige par. Dorthe og Peter havde resultatmæssigt deres dårlige dag på sidste dagen. Det var dog mit indtryk, at både Camilla-Johan og Dorthe-Peter hele tiden var klar til næste kamp, uagtet at der også var dårlige resultater på regnskabet.

Spillernes evaluering Spillerene har ved hjemkomsten til Danmark besvaret et spørgeskema omkring deres vurdering af mesterskabet. Generelt er de tilfredse med resultatet af turneringen. Parrenes mål var kvalifikation til VM. Da vi nåede sidste spilledag, øjnede de mulighed for at spille med om medaljer. Dette kunne vi desværre ikke indfri, men vi holdt fast i en sikker kvalifikationsplads. Spillerne og kaptajnen synes det er en god ide at DBf/Eliteforum booker hoteller til kommende turneringer, så snart man kender spillested og tidspunkt, uanset om der kan være egenbetaling for spillerne. De betingelser, man tilmelder sig under skal meldes ud så tidligt som muligt, dvs. senest ved udtagelsen. Spillerne er tilfredse med deres egne forberedelser til EM, men nogle angiver, at det ville havde været en god idé at mødes i Danmark. Det var udelukkende Dorthe og Peter, der kom til samling før afrejse, hvor det havde været godt at mødes alle. Spillerne er generelt tilfredse med kaptajn og coach. Vi aftalte på indledende holdmøde, at spillerne i første del af turneringen fik at vide hvilke kampe, de skulle spille. Denne strategi blev ifølge nogle af spillerne kørt for længe. De ønsker i højere grad en opstilling fra kamp til kamp. Spillerne tilkendegiver, at en klar forventningsafstemning om et eventuelt ankerpar mv. er en god idé. Dette er jeg helt enig i, men jeg havde som nævnt ikke på forhånd i denne turneringen nogen strategi om et ankerpar. Min strategi var at sætte et hold, der kunne levere resultater og dette lykkedes. Det er en fordel, hvis alle parrene har det godt og præsterer. Det er de rammer coach og kaptajn forsøger at understøtte. Det var lang tid at vente med at komme i gang for Marlene og Jens Ove til om eftermiddagen første spilledag. De mener, det kunne have gjort en forskel for dem at komme tidligere i gang. De fik en lidt skidt start på turneringen og det blev ikke nemmere undervejs at gå ind og spille uden at føle et stadigt stigende forventningspres på at levere resultater. Det lykkedes ikke kaptajnen at lette dette pres. Der efterlyses fra nogle af spillerne mere støtte og tillid til Marlene og Jens Ove, der kunne lette dette pres. Samtidigt er der forståelse for, at kaptajnen har fokus på resultater og træffer nogle valg, der kan/vil skabe frustrationer for nogle spillere.

Kaptajnens afsluttende bemærkninger: Jeg har som kaptajn og coach været med ved en række mesterskaber de seneste 9 år. Jeg har lært, at der ikke er én ideel måde at gribe tingene an på. Mesterskaberne er forskellige, forholdene vi spiller under er forskellige, og spillerne er forskellige. De evalueringer, jeg modtager gennem årene peger ikke i én entydig retning i forhold til, hvad der virker bedst for holdet, for de enkelte par og for målopfyldelse. Spillerne ønsker at der tages hensyn til hvilke rammer de præsterer bedst under, men har forskellige behov og ønsker til rammerne. Dette gælder også inden for det enkelte par, hvor spillerne ikke altid er fuldt afklarede og på bølgelængde med makker. Nogle gange er der modsatrettede ønsker og behov, hvilket er en udfordringen, der ikke altid kan løses. Kaptajnens fokus er på det samlede resultat og i dette tilfælde var resultatet fuldt ud tilfredsstillende, pga. en samlet god holdindsats fra kaptajn, coach og alle 3 par. Der er ting, der ikke forløb som spillerne, kaptajn og coach håbede. De bedste forudsætninger for at et hold præsterer, er at kaptajnen og spillerne kender hinanden, og holdet i fællesskab er afklarede om, forventninger, mål og midler. Dette var ikke i tilstrækkelig grad på plads inden turneringsstart. Spillernes indbyrdes relationer kan spille en rolle for præstationerne. Igen er der forskel på hold og de spillere, der er afsted sammen. Nogle er meget erfarne internationalt set. Andre er mindre rutinerede. Holdånd og holddynamik spiller i mine øjne ofte en rolle for resultaterne. Det er fx godt med aftaler om, hvornår og hvordan man taler om spillene. Nogle par har fx et behov for at få talt eventuelle misforståelser igennem med makker, før disse spil italesættes på holdet, mens andre synes det er interessant at få vendt holdets tabsspil med det samme. Holdånden og rollefordelingen kan til dels styrkes ved at spillerne mødes og får talt målsætning, forventningspres og meget mere igennem i god tid inden turneringen starter. Var alle mødt op en hel dag før, kunne vi også have fået en bedre forventningsafstemning og måske en bedre start for alle. Marlene og Jens Ove kom aldrig for alvor i gang og det har kaptajnen naturligvis sin del af ansvaret for. Et bedre forhåndskendskab havde givet bedre forudsætninger, hvorfor Eliteforum og de udtagne hold i mine øjne bør prioritere at mødes flere gange inden mesterskabet begynder. Der var dog meget mere positiv end negativt og langt flere styrker end svagheder, hvilket ikke mindst skyldes at alle på holdet ønskede og arbejdede hårdt for at det skulle lykkes. Vi skal lære af vores successer og vores nederlag og Danmarks deltagelse ved det første EM Mixed mesterskab var en succes, hvor vi lykkedes. Vi nåede det mål, som vi havde sat os med en god holdindsats fra alle spillere, coach og kaptajn. / Bo Bilde