Kender du dine følelser? Vores måde at tænke, føle og agerer på hænger sammen med barndommens opvækst, vores mønstre, vaner og vores personlige udvikling gennem livet. Et barnets observationer m.h.t. til vores måde at takle følelser på, spiller en stor rolle for dets selvforståelse. At kunne mærke sine følelser og sætte ord på dem er vigtigt i forhold til hvordan man har det med sig selv. Det kan være smertefuldt for forældre at opleve, når vores børn er triste og kede af det. Det kan være svært at håndtere og rumme fordi vi elsker dem og fordi deres følelser har det med at blive blandet sammen med vores egne ubearbejdede smertefulde oplevelser og følelser. For at kunne lære dine børn at håndterer følelser, må du kende dine egene følelser og kunne adskille dem fra dit barns følelser. Hvordan reagerer vi på barnets følelser Hvis vi som forældre ønsker et barn der forholder sig til egne følelser på en naturlig måde, må vi være bevidste om, at barnet spejler denne naturlighed gennem os og vore reaktioner - og modsat. Vi forældre spiller en afgørende rolle m.h.t. barnets mening om dets grundfølelser glæde, sorg, vrede og angst. Barnet forholder sig til sine følelser i forhold til forældrenes reaktioner på dem. F.eks. Hvis vrede giver anledning til at man blive lukket inde på værelset, tror barnet at vrede er forkert. Hvis vi slår et barn over fingrene når det går på opdagelse og er nysgerrig og glædes over at lære noget nyt, tror barnet at det er er forkert at udforske og lære. Når vi siger: "En stor dreng græder ikke," får drengen en oplevelse af at gråd er en ynkelig egenskab - resultatet bliver en ufri og forkrampet oplevelse af egne følelser, men fortrængninger til følge - fortrængninger som ikke blot er borte, men senere bryder ud som noget helt andet. F.eks. ved vi, at angstanfald kan være vrede som er blevet fortrængt i barndommen. For at have et godt liv har vi behov for at blive elsket. Når vi føler os accepteret, påskønnet oplever tillid, fortrolighed og kærlighed bliver vi glade og tilfredse.
Hvorfor vi ikke viser følelser som voksen Der kan være flere grunde til at vi ikke viser vores følelser. Man kan: have lært at man ikke må vise følelser det er en privat sag. være forvirret over sine egne følelser og lukker af hvis man har lav selvfølelse være bange for at virke dum være blokeret af sit psykiske forsvar (blive så bange for det der bliver sagt, at man ikke hører det og derfor ikke ved, hvordan man føler ) have lært som almindelig norm at følelser skal vises på rette tid og sted. være bange for andres reaktion: o for at blive afvist, o en konfrontation, o en konflikt, o at såre (hensynshedsbetændelse) o at komme til at græde, o at blive vred, eller aggressiv og komme til at slå, miste kontrol o Træthed (gider ikke have vrøvl) Fire grundfølelser Nogen mener vi har fire grundfølelser glæde, sorg, vrede og angst andre 6. Men følelser kan nuanceres meget mere 1. Følelser vi mærker når vores behov tilfredsstilles Jeg er afklaret, afslappet begejstret, energisk, engageret, fattet, fornøjet, fredfyldt, frejdig, fri, glad, henrykt, ivrig, jublende kærlig, lettet, levende, lykkelig, opstemt overrasket, paf, rolig, rørt, sensitiv, sikker, saglig stille, stolt, taknemmelig, tilfreds, tryg 2. følelser vi mærker når vores behov ikke tilfredsstilles Jeg føler mig anspændt, apatisk, arrig, bange, bedrøvet, bekymret, bitter, desperat, elendig ensom forfærdet, forknyt, forlegen, forpint, forskrækket, forvirret, frustreret, gnaven, hjælpeløs, irriteret, ked af det, modløs, nervøs, opgivende, ophidset, overrasket, overvældet, panisk, rasende, rastløs, sur, såret, tungsindig, tøvende, ulykkelig, usikker, utilfreds, vild, ærgerlig
3.Følelser, hvor jeg dømmer mig selv Jeg er doven. forkert, fordærvet, naiv, sløv, uligevægtig, utilstrækkelig, rodet 4.Følelser, som, siger noget om, hvad jeg tænker andre gør ved dig er: Jeg føler mig afvist.... (underforstået af dig, du gør noget der får mig til at føle få denne måde bagtalt bedraget, brugt, forbigået forladt, ignoreret manipuleret, misbrugt, negligeret, snydt, svigtet, tvunget, truet, udnyttet, uønsket og ydmyget Det kan godt være at den der gør noget ikke har til hensigt at få den anden til at føle sådan. Men man må som afsender accepterer at den andens følelse er det de er og overveje om der er noget, som det man gør, der kunne gøres anderledes. Grundfølelserne Grundfølelserne er en enestående del af det menneskelige væsen, som er med til at beskytte os mod verdens farer og sikre vores overlevelse. De opstår som en reaktion på indtryk og modsat tanker og meninger, så lader de sig ikke ændre, besnakke eller manipulere af andre. De er unikke for netop os. Derfor er de uundværlige for vores evne til at navigere igennem livet. Grundfølelser repræsenterer det unikke ved ejeren. De fortæller dig, hvordan du har det her og nu. Måden du reagerer på, kan du styre og tilpasse efter de gældende sociale normer og din egen blufærdighed. Men følelsen indeni er der uanset om du skjuler, undertrykker eller viser den. Grundfølelserne advarer os, når der er fare på færde og er dermed livsnødvendige. For eksempel er det ganske praktisk, at føle væmmelse ved rådden mad og angst ved synet af en lastbil i høj fart med kurs mod os. Det særlige ved grundfølelserne er, at de altid er helt unikke og suveræne for det enkelte menneske. Grundfølelserne kan kun opstå et eneste sted, og det er indeni os. Andre kan ikke bestemme over dem, og man kan heller ikke selv styre dem med sin vilje. Deri ligger der den uhyre vigtige konsekvens, at grundfølelserne er fundamentale for at kunne træde i karakter, uerstattelige som navigation når vi skal træffe beslutninger, sige ja og nej og dem, der får os til at føle os levende på godt og ondt.
Vi har alle sammen en eller to af grundfølelserne, som er særligt dominerende for vores liv og den måde, vi er i verden på. De er afgørende for, hvordan vi tager imod forandringer og udfordringer, for hvor positivt eller negativt vi anskuer livet. Og for alle de valg vi træffer om uddannelse, partner, job og venner, mener psykolog Camilla Holmgaard. Og hvilke følelser, der styrer netop vores liv, bliver i høj grad afgjort af det miljø og den stemning der er i vores barndomshjem. Med mindre vi træffer et bevidst valg om at ændre på det senere hen. Læs mere om de enkelte grundfølelser på http://bit.ly/9vqvr5 Emotioner og kultur Ifølge Peter lang Lang er der emotioner, som er universelle - fx vrede, glæde, sorg og angst Men vi viser vores følelser forskelligt. I hver kultur findes der også unikke emotioner. Man må se på emotioner/ følelser i en kulturel kontekst. Måden man udtrykker eller gør/viser sine følelser emotioner er forskellig fra kultur til kultur. Petre Lang fortæller, at man for et par år siden foretog et eksperiment, hvor man interviewede japanske kvinder, som havde været gift med amerikanere eller englændere i mindst 15 år. Først blev kvinderne interviewet på engelsk. Intervieweren spurgte kvinderne, hvordan de udtrykte emotionen vrede? Kvinderne svarede; Vi stamper i gulvet, vi hæver vores stemme, vi gestikulerer med armene. To uger senere blev de stillet samme spørgsmål, men denne gang på deres modersmål japansk. Kvinderne svarede: Vi kigger ned i gulvet, siger ikke noget, men bliver helt stille. Da de japanske kvinder blev konfronteret med forskellen i deres svar blev de målløse, og sagde, at det ville de aldrig have troet. De var således ubevidste om kulturens påvirkning af deres måde at agere emotioner på. Emotioner illustrerer ligeledes, ifølge Lang, at sprog ikke bare er en repræsentation, men en handling. Vi så at sige gør emotioner, sagde Lang. - Hvis jeg fx siger, jeg elsker jer som gruppe, så begynder jeg også at gøre det, og samtidig inviterer jeg til en respons. Når vi ikke mærker os selv mister vi os selv Når vi ikke har kontakt med vores følelser eller ikke lytter til dem, negligerer vi os selv. Jeg har gennem årerne ude i verden mødt rigtig mange kvinder som har mistet kontakten
med sig selv og deres egne behov og følelser. Kvinder der er optaget af at tilpasse sig og ofte ikke, længere mærker hvad de føler eller lytter til dem. De ved hvad de selv ønsker og eller ikke tror på det er godt nok det de gør og de tør ikke fortælle andre om det, af frygt for at blive afvist eller føle sig dumme. Det er kvinder som konstant har antennerne ude, fordi de tror de skal leve op til det omverdenen forventer og ønsker af dem i stedet for at leve op til det der er meningsfyldt og betydningsfuldt. Det er opslidende at have det sådan. Det lægger bånd på den personlige energi fordi energi er tæt knyttet til følelser og behov. Det er energi i vores følelser, det er dem som får os til at gløde og brænde for tingene eller brænde ud. Kunsten at sætte grænser på den gode måde Mange af mine kursister eller dem jeg coacher vil gerne lære at sætte grænser. De fortæller at de oplever at andre invaderer dem og de får ikke sagt fra overfor deres partner eller deres børn De vil gerne lære at sætte grænser på en ordentlig måde, så de bevarer sig selv intakte og samtidig får udtrykt deres følelser og meninger på en ikke angribende måde. Det er vigtigt at forstå, at der skal to til at invadere. Nemlig den, der prøver at invadere og den, der lader sig invadere. Sætter vi os tilbage med et opgivende Det er de andres skyld glemmer vi, at vi har lige præcis 50% af ansvaret for, at der sker en grænseoverskridelse, og at vi ved at lægge ansvaret over på andre blot tager en såkaldt offer-rolle Du kender sikkert mennesker hvis omkvæd er, at det er svigermors skyld, mandens eller deres forældres skyld osv. De går nemlig ikke selv ind og tager ansvar for situationen. De mennesker, som har lært at sætte grænser, kan vi ikke invadere. De hviler i det vi kalder en sund og naturlig første position, hvor vi er i kontakt med egne følelser og behov og kan sige til og fra på måder, som ikke krænker andre. De magter stille og roligt at fastholde deres meninger og forsøger at opnå hvad, de er berettigede til. De får udtrykt deres følelser på en hensigtsmæssig måde. For at kunne gøre dette, må vi nødvendigvis være klar over hvilke værdier, vi egentlig har. Når vi ikke er klar over disse, fremstår vi som utydelige mennesker, der skifter mening hvert andet øjeblik. Vi bliver det, der kaldes andre - refererende, og det skaber forvirring for vore medmennesker, som ikke kan finde ud af, hvad vi egentlig står for.
Kommunikations niveauer Når vi deler følelser med andre er vi dybt i kommunikations trekanten 1. Receptionssnak taler om vejret, sneen. solen kaffe etc 2. Facts og sag præsenterer konkret viden, geografi matematik, konfliktløsning, teorier 3. Deler tanker og meninger om hvad jeg synes jeg mener at jeg tænker og hører hvad den anden tænker og mener 4. Deler følelser fortæller hvad man føler om noget bestemt og man hører hvad den andens følers er 5. Deler eksistentielle dybe føleser. Vi bliver rørt og berørt, handler om temaer som angst, alvorlig sygdom, død
Følelsernes betydning for personlig udvikling For mennesker der ikke er vant til at have kontakt til deres følelser kan det være svært i begyndelsen at vide, hvad man føler. Så forsøg at give dig selv lov til at mærke følelserne. Hører du til en af dem, der har svært ved at få kontakt med dine følelser? Eller erstatter følelser med tankemæssig analyse Eller er du for meget i følelsernes vold og har brug for at lære at styre dine følelser bedre så vil det være godt for dig at arbejde med konfliktløsning. For at kunne formulere: jeg kunne god tænke mig fordi jeg har brug for er man nødt til at finde frem til hvorfor man har brug for det man har, og hvad er det for nogle følelser der ligger bag. Begynd med at lægge mærke til f.eks. når du bliver uenig eller irriteret på din mor, søster eller en veninde, hvad du gør ved det og hvilken fornemmelse du har i kroppen: Det gør f.eks. ondt i den ene side af hovedet, du bliver varm i brystet eller bliver tung i maven. Gå derefter bagom om fornemmelsen. Hvad er det budskab, din krop vil fortælle dig. Hvordan har du det egentlig? Undersøg følelserne. Bliver du bange, vred eller noget helt tredje. Hvad er det, der gør dig bange eller vred? Hvad betyder den følelse for dig? Hvad minder den dig om? Hvad sker der, når du mærker følelsen? Læg mærke til, når der er noget du absolut ikke har lyst til, hvilken følelse du har i kroppen? Giver du udtryk for noget du ikke har lyst til? Og hvis ikke, så spørg dig selv hvad der ville ske hvis du gav udtryk for det? Hvis du føler dig deprimeret, når du begynder at få kontakt med dine følelser så mind dig selv om, at det er et godt tegn. Det betyder at du er ved at få kontakt med dine virkelige følelser, den sårbarhed, som du måske har kæmpet så meget for at forsvare. Accepter at du er ked af det eller deprimeret. Hold fast i følelserne, når du mærker dem og lad være med at gøre det du plejer. Mens man er ked af det har man naturligvis brug for omsorg. Mind dig selv om at du får energi til det du vil igen. Det kan være meget interessant og udviklende i en periode at gøre det modsatte af det man normalt gør i en presset situation, altså at reagere modsat ens personlighedstype og handlingsmønster.
Er man en udretter type og oplever at man kun er noget værd i kraft af det man gør, kan man, hvis man pludselig mister sit job eller bliver syg opdage følelser i sig selv, man ikke kendte til. Dette kan frembringe angst. Men en udrettertype kunne jo også af sig selv for personlig udviklings skyld vælge at stoppe op midt i udretterræset, arbejde mindre, lade tingene flyde lidt og så se hvad der sker. På den måde kan man mærke hvad det er for følelser, der giver lyst at være aktiv igen. Det er en god ide at beskrive de følelser, der opstår når man oplever forandringer eller selv laver forandringer i sit liv. En måde er at skrive nonstop fra hjertet, uden at tænke over hvordan man formulerer sig, uden at tænke på hvordan det ser ud, eller om der er stavefejl. På den måde bliver man mere klar på, hvad følelsen handler om, og om det vil være en god ide at ændre noget i sit handlingsmønster i den forbindelse. Det betyder måske, at man fremover ikke kan eller vil præstere så meget som hidtil, men man vinder noget andet ved det - Et mere rigt liv. Spil Leg med følelser Et spil man kan spille med sine børn Bøger 1. Mens Tid er konfliktløsning med børn Thorning, Marion 2. Når jeg bliver mobbet - en serie om følelser hos børn Lis og Torben Pøhler