Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013



Relaterede dokumenter
Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi

Hvad mener brugerne om velfærdsteknologi? v/ Maj Vingum Jensen Ældrepolitisk konsulent

Strategi for Hjemmesygeplejen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Ian Røpke

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse om offentligtprivat

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Sagsnr Dokumentnr

6. Social- og sundhedsassistent

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

Klik for at redigere i master

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Digitalisering og retssikkerhed

Velfærdsteknologi er positivt

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.

I alt. Hvor ligger det primære ansvar for en omstilling til et bæredygtigt samfund hos borgerne eller politikerne? 1.

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed

Ældrepolitik Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

KOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

3.1a Initiativbeskrivelse

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Studiespørgsmål for SSA-elever

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Bilag D: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1

Brugerinddragelse og teknologi

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Telemedicin / digital velfærd

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Bilag E: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Kommunal træning 2014

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Ensomhed i ældreplejen

Klimabarometeret Januar 2012

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

Rehabiliteringsforløb

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

ASE ANALYSE November 2012

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Hvert femte medlem (22 %) anvender ingen af velfærdsteknologierne i undersøgelsen

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

Spørgeskema om din nyresygdom

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

Til patienter indlagt med Apopleksi

1 Tabeller bag pjecen Forældresamarbejde om børns læring

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

pital og kommune vil forblive uændret. Der skal tages stilling til om Socialstyrelsens evaluering vil skulle omfatte disse kommuner.

Andet (angiv hvilket):

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

H E L B R E D S E R K L Æ R I N G

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015

Kræft i gang med hverdagen

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

TILMELDING eller ÆNDRING til CS FRIVILLIGE FORSIKRING aftale 90025

Velfærdsteknologi. 20. december 2017

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Transkript:

Danskernes holdning til digital velfærd September 2013

1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne er parate til teknologiske og digitale løsninger i velfærden...3 2.2 Danskerne tror på velfærdsteknologi...4 2.3 Danskerne efterspørger effektiv velfærd...6 3. Danskernes holdning til konkrete digitale velfærdsløsninger 8 3.1 Vasketoiletter efterspørges...8 3.2 Telemedicin er et populært tiltag...9 3.3 Bred opbakning til brug af faldsensorer...10 3.4 Digitalt understøttet genoptræning er en mulig erstatning for fysioterapeuten...11 Yderligere information Spørgsmål til rapporten kan rettes til: Digitaliseringsstyrelsen Kontor for digital velfærd Landgreven 4 1017 København K E: digst@digst.dk T. 3392 5200 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1

Kapitel 1 1. Indledning Nyt kapitel 1.1 Digital velfærd nye muligheder For mange danskere, unge som ældre, er de digitale teknologier for længst blevet en del af hverdagen. Danskerne køber varer over nettet, orienterer sig i nyhedsstrømmen og kommunikerer digitalt med venner og familie, og i 2015 vil 80 pct. af kommunikationen mellem borgere og virksomheder og de offentlige myndigheder ske på nettet. De kommende år vil udsigten til flere ældre, flere mennesker med kroniske sygdomme og et begrænset økonomisk råderum øge behovet for, at den offentlige sektor finder nye, effektive måder at levere service på. Digitalisering og bedre brug af teknologiske redskaber giver muligheder for at udvikle og fremtidssikre kernevelfærden blandt andet i sundhedssektoren, på socialområdet og på skolerne. Teknologi vil dermed blive en naturlig del af den velfærd, der leveres til kroniske patienter, ældre borgere, mennesker med funktionsnedsættelser og til børn og unge. Danmarks Statistik har på vegne af Digitaliseringsstyrelsen gennemført en undersøgelse af danskernes parathed i forhold til brug af digitale løsninger i kernevelfærden. Særligt fokus var på digitale løsninger og velfærdsteknologier, der gør det muligt for den enkelte selv at løse basale hverdagsopgaver, når det passer i hverdagen. Undersøgelsen består af besvarelser fra 1.182 personer, som er repræsentative for den danske befolkning. 1.2 Hovedresultater Danskerne vurderer, at digital velfærd er den rigtige vej til at opnå en bedre offentlig service i fremtiden. 70 pct. af danskerne mener, at velfærdsteknologier og digitale løsninger vil give en lige så god eller bedre offentlig service i fremtiden. Danskerne er i stor stil parate til at anvende velfærdsteknologier og digitale løsninger inden for sundhed og pleje. 77 pct. af danskerne ønsker at anvende velfærdsteknologier til at kunne klare sig selv mere i hverdagen. En overvægt af de ældre borgere ser positivt på og har en høj parathed over for velfærdteknologier. 73 pct. af de 65-74-årige ønsker at anvende digitale og teknologiske løsninger til at kunne klare sig selv i hverdagen, mens kun 11 pct. er afvisende over for tanken. Blandt de allerældste (de 75-89-årige) ønsker 63 pct. at bruge digitale og teknologiske løsninger til at kunne klare sig selv i dagligdagen. 2 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013

2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd Nyt kapitel 2.1 Danskerne er parate til teknologiske og digitale løsninger i velfærden Undersøgelsen viser, at danskerne udviser en høj grad af parathed til at bruge digitale eller teknologiske velfærdsløsninger, hvis de skulle komme i den situation, at de fx fik behov for hjælp i hjemmet eller behandling for kroniske lidelser. Således svarer 77 pct. af danskerne, at de ville eller helt sikkert ville bruge velfærdsteknologi til at kunne klare sig selv mere i hverdagen. Yderligere 17 pct. giver udtryk for, at de måske vil benytte velfærdsteknologi. Kun 6 pct. af danskerne er afvisende over for muligheden. Spørgsmål Ville du generelt set selv benytte velfærdsteknologier, så du i højere grad kunne klare dig selv i hverdagen, hvis du havde behov og mulighed for det? Ja, det ville jeg helt sikkert Ja, det ville jeg Det ville jeg måske Nej, det ville jeg ikke Nej, det ville jeg helt sikkert Ved ikke 2% 1% 4% 17% 35% 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Også de ældre borgere har mod på digitale velfærdsløsninger. Blandt den ældste del af befolkningen, de 75-89-årige, svarer 62 pct., at de ville eller helt sikkert ville bruge velfærdsteknologi, mens kun 13 pct. er afvisende. Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 3

Kapitel 2 Danskernes overordnede holdning til digital velfærd Viljen til at benytte velfærdsteknologi er endnu højere blandt fremtidens brugere af digitale velfærdsløsninger. Blandt de 65-74-årige svarer 73 pct., at de ville eller helt sikkert ville bruge velfærdsteknologi til at kunne klare sig selv mere i hverdagen, mens kun 11 pct. er afvisende. Allermest positive er danskere i den erhvervsaktive alder, 25-64 år. Her svarer hele 81 pct., at de ville eller helt sikkert ville bruge velfærdsteknologi til at kunne klare sig selv mere i hverdagen. Spørgsmål Ville du generelt set selv benytte velfærdsteknologier, så du i højere grad kunne klare dig selv i hverdagen, hvis du havde behov og mulighed for det? 75-89 årige 35 28 21 7 6 4 65-74 årige 48 25 15 6 4 2 25-64 årige 43 38 15 3 1 18-24 årige 34 36 26 3 1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, det ville jeg helt sikkert Ja, det ville jeg Det ville jeg måske Nej, det ville jeg ikke Nej, det ville jeg helt sikkert ikke Ved ikke 2.2 Danskerne tror på velfærdsteknologi Danskerne vurderer, at digitale og teknologiske velfærdsløsninger den rigtige vej til at opnå en bedre offentlig service i fremtiden. 71 pct. af danskerne vurderer, at den offentlige sektor vil blive lige så god eller bedre ved øget brug af velfærdsteknologi i fremtiden. 46 pct. af danskerne tror faktisk, at velfærdsteknologier vil give en bedre offentlig sektor i fremtiden, og 23 pct. tror, at den offentlige service vil være uændret, hvis brugen af velfærdsteknologi øges. 26 pct. af danskerne tror omvendt, at en øget brug af velfærdsteknologi vil give en lidt dårligere eller en dårligere offentlig service i fremtiden. 4 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013

Spørgsmål Tror du, at øget brug af velfærdsteknologi i fremtiden vil give en bedre offentlig service? Helt sikkert bedre 16% Lidt bedre 31% Hverken bedre eller dårligere 24% Lidt dårligere 14% Helt sikkert dårligere 12% Ved ikke 5% 0% 10% 20% 30% 40% Der er dog forskelle på tværs af generationer. Ser man alene på den ældste del af befolkningen, de 75-89-årige, tror 58 pct. faktisk, at teknologierne har potentiale til at give en bedre eller uændret offentlig service. Gruppen af 65-74-årige forholder sig mest tøvende over for de teknologiske muligheder for at forbedre den offentlige service. Her angiver 56 pct., at de tror, at øget brug af velfærdsteknologi i fremtiden vil give en bedre offentlig service, mens en betydelig gruppe, 41 pct., er mere skeptiske. Spørgsmål Tror du, at øget brug af velfærdsteknologi i fremtiden vil give en bedre offentlig service? 75-89 årige 15 23 20 16 15 11 65-74 årige 10 21 25 23 18 3 25-64 årige 16 33 23 12 12 5 18-24 årige 20 35 29 12 1 3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt sikkert bedre Lidt bedre Hverken bedre eller dårligere Lidt dårligere Helt sikkert dårligere Ved ikke Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 5

Kapitel 2 Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 2.3 Danskerne efterspørger effektiv velfærd På grund af de stramme offentlige budgetter og den demografiske udvikling mener et flertal af danskerne, at borgere, der er i stand til det, bør klare sig længst muligt i eget hjem. I den forbindelse ses velfærdsteknologier som en del af løsningen. 65 pct. af befolkningen er således enige eller meget enige i, at borgere, der er i stand til det, bør klare sig selv mere i eget hjem i fremtiden ved hjælp af velfærdsteknologier, mens 14 pct. af danskerne er uenige heri. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: I en tid med stramme offentlige budgetter og en aldrende befolkning bør borgere, der er i stand til det, fremover bruge velfærdsteknologier til selv at løse praktiske opgaver i eget hjem. Det kan fx være i forhold til personlig hygiejne, kommunikation med kommunen, genoptræning, telemedicinsk overvågning af eget helbred mv. Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke 2% 5% 9% 21% 19% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 59 pct. af de ældste, dvs. de 75-89-årige, er enige eller meget enige i, at borgere, der er i stand til det, bør bruge teknologier til selv at løse praktiske opgaver i eget hjem, mens 17 pct. er uenige eller meget uenige i dette udsagn. Den gruppe af danskere, der er mest enige i udsagnet, er de 25-64-årige. Her erklærer 69 pct. sig enige i udsagnet om, at borgere så vidt muligt bør benytte sig af teknologiske løsninger for at forblive selvhjulpne i eget hjem, mens kun 13 pct. er uenige i dette. 6 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013

Spørgsmål Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: I en tid med stramme offentlige budgetter og en aldrende befolkning bør borgere, der er i stand til det, fremover bruge velfærdsteknologier til selv at løse praktiske opgaver i eget hjem. Det kan fx være i forhold til personlig hygiejne, kommunikation med kommunen, genoptræning, telemedicinsk overvågning af eget helbred mv. 75-89 årige 20 39 16 10 7 9 65-74 årige 23 31 18 14 8 5 25-64 årige 23 46 18 8 5 18-24 årige 11 52 27 8 3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 7

Kapitel 3 3. Danskernes holdning til konkrete digitale velfærdsløsninger Nyt kapitel 3.1 Vasketoiletter efterspørges Danskerne er i overvejende grad positivt indstillede over for brugen af vasketoiletter, som borgeren selv kan betjene, så toilettet vasker og tørrer borgeren efter endt toiletbesøg. I alt 66 pct. af danskerne er positivt indstillede over for at benytte vasketoiletter, mens 20 pct. er negativt indstillede. Spørgsmål Er du positivt indstillet over for selv at benytte følgende velfærdsteknologi, hvis du havde behov og mulighed for det: - Et automatisk toilet, der kan vaske og tørre uden hjælp af menneskehånd Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken positiv eller negativ Nej, i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke 2% 8% 12% 13% 32% 34% 0% 10% 20% 30% 40% Vasketoiletter Vasketoiletter er toiletter, som kan vaske og tørre borgeren efter endt toiletbesøg. Toiletterne kan suppleres med en toiletsædeløfter, der hjælper borgeren med at komme op. Ældre borgere samt borgere med handicap, der magter og er motiverede for at benytte teknologien, kan blive helt eller delvist selvhjulpne ved toiletbesøg. 8 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013

3.2 Telemedicin er et populært tiltag 77 pct. af danskerne er positive eller meget positive over for telemedicinske løsninger, mens kun 11 pct. er negative. Spørgsmål Er du positivt indstillet over for selv at benytte følgende velfærdsteknologier, hvis du havde behov og mulighed for det? - Telemedicinske løsninger, så borgere med fx KOL, hjertesygdomme, kroniske sår eller lignende kan forblive i eget hjem og stadig modtage løbende medicinsk overvågning og behandling derhjemme. Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken positiv eller negativ Nej, i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke 11% 3% 8% 1% 38% 39% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Den positive holdning til telemedicin kan også konstateres blandt de ældre borgere, hvor 74 pct. af danskerne mellem 65 og 74 år er positive eller meget positive over for telemedicinske løsninger, mens 21 pct. er negative. Når det gælder de ældste borgere mellem 75 og 89 år, er 67 pct. positive eller meget positive over for telemedicinske løsninger, mens 21 pct. er negative. Telemedicinske løsninger En telemedicinsk løsning kan fx gøre det muligt at hjemmemonitorere borgere med kroniske sygdomme og andre, for hvem det er besværligt at møde op på et sygehus. Borgernes sundhedstilstand kan fx overvåges i deres eget hjem ved hjælp af telemedicinsk monitoreringsudstyr, eller borgerne kan selv være med til løbende at indrapportere helbredsoplysninger. Informationerne om patienterne er tilgængelige for det relevante sundhedspersonale, så de kan tage stilling til medicinering og behandling. Dermed behøver borgerne ikke at være indlagt til observation på sygehusene eller møde op til hyppige kontroller. Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 9

Kapitel 3 Danskernes holdning til konkrete digitale velfærdsløsninger 3.3 Bred opbakning til brug af faldsensorer Faldsensorer, der selv registrerer uheld i borgerens hjem og tilkalder assistance, er en meget populær digital velfærdsløsning blandt danskerne. 92 pct. af danskerne er således positivt eller meget positivt indstillede over for at benytte faldsensorer. Spørgsmål Er du positivt indstillet over for selv at benytte følgende velfærdsteknologier, hvis du havde behov og mulighed for det? - Sensorer installeret i hjemmet, som registrerer hvis du falder og ikke kommer op fra gulvet. Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken positiv eller negativ Nej, i mindre grad 1% 2% 24% 68% Nej, slet ikke Ved ikke 4% 1% 0% 20% 40% 60% 80% Faldsensorer: Sensorerne har til formål at monitorere ældre borgeres bevægelser og sende alarmer til sundhedspersonalet ved fald og/eller længerevarende inaktivitet i hjemmet. På den måde kan systemet tilkalde hjælp umiddelbart i forbindelse med fx faldulykker. 10 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013

3.4 Digitalt understøttet genoptræning er en mulig erstatning for fysioterapeuten Blandt danskerne vurderes digitalt understøttet genoptræning, der anvendes som et supplement til genoptræning i almindelig regi, som en brugbar løsning. 52 pct. af danskerne er positive over for, at træning eller genoptræning via tv eller computerskærm kan fungere som delvis erstatning for kommunal genoptræning, mens 37 pct. af danskerne er mere negativt indstillede. Spørgsmål Er du positivt indstillet over for selv at benytte følgende velfærdsteknologier, hvis du havde behov og mulighed for det? - Træning og genoptræning over tv eller en computerskærm som delvis erstatning for kommunal genoptræning. Genoptræningen kan foregå i dit eget hjem fx via dit tv, som kan registrere dine bevægelser, suppleret med videokontakt til en fysioterapeut, som kan hjælpe dig igennem øvelserne. Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken positiv eller negativ Nej, i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke 1% 11% 18% 19% 25% 27% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Digitalt understøttet genoptræning Digitalt understøttet genoptræning af borgere i borgerens eget hjem, dvs. træning og genoptræning via tv eller en computerskærm, kan være relevant for borgere med relativt ukomplicerede genoptræningsbehov. Det kan inkludere genoptræning ved hjælp af fx spilteknologi, træningsprogrammer og videomøder med fysioterapeuten og andre borgere med lignende træningsbehov. Det kan give den enkelte hyppigere og mere individuelt tilrettelagt træning og dermed medvirke til hurtigere rehabilitering. Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 11

www.digst.dk