Del 2 Området Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 2.1
Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Telefon 55 36 3636 Post@Vordingborg.dk Udarbejdet af: Afdeling for Plan og Byg Vibeke Møgelvang de Neergaard Rosa Philippine Schollain 2.2
Del 2 Området 2.1 Afgrænsning af område til områdefornyelsen Funktioner og besøgsmål/ kernepunkter, der ligger i en kreds omkring bymidten, - connecting people 2.2 Vordingborg i landskabet (uændret) 2.3 Befolkning og erhverv 2.4 Anvendelse 2.5 Ejerforhold 2.6 Trafik 2.7 Sociale forhold 2.3
Området Dette afsnit beskriver og afgrænser området for områdefornyelsesindsatsen, landskabet, det omgivende landskab og kortlægger anvendelsen, ejerforhold og trafikken i området. Området er beliggende i Vordingborg Kommune i den centrale del af Vordingborg bymidte. Syd for området findes Kirkeengen, der er en gammel fjordarm fra Storstrømmen. Sydøst for området findes borgterrænet, mens der nord for området findes bolig- og erhvervsområder. Nordvest for området findes Neder Vindinge og jernbanen. Området har således omgivelser, der spænder fra særlige kulturhistoriske værdier til et smukt landskab. Gåsetårnet i Vordingborg. Bymidtens historiske centrum med Danmarks Borgcenter. 2.4
2.1 Afgrænsning af område til områdefornyelsen Funktioner og besøgsmål/ kernepunkter, der ligger i en kreds omkring bymidten, - connecting people Afgrænsningen af området til områdefornyelsen består af to dele, dvs. to kort. Det ene kort (kort A), er afgrænsningen på bymidten omkring handelsstrøget Algade og den nordøstligt herfor beliggende Valdemarsgade med rådhusbebyggelsen og bymidtens supermarkeder. Her koncentrerer områdefornyelsen sig om projektets fem fysiske hovedtemaer. Tema 3, De Røde Løbere, fortsætter videre ud af centerafgrænsningen og der arbejdes derfor med en yderligere, mere løs områdeafgrænsning (kort A1), som indkredser de ind til videre udpegede destinationer for De Røde Løbere. Forløbene er endnu ikke fastlagte, da det er en del af forsøgsprojektet at lade Byledelsen udarbejde forløb og indhold som samskabelsesprojekt. Kort A2 viser et bud på mulige Løbere inden for centerafgrænsningen. Områdefornyelsen fem fysiske hovedtemaer: 1. Midlertidighed: Det mobile/fleksible: Torve: Indsats på Slotstorvet: Det døde Torv Det levende Torv. Møblering med mobile Byrumsmøbler. Flyttes rundt langs De Røde Løbere forskellige placeringer i byen på andre torve. Midlertidige installationer/kunst/inventar/optræden på de Røde Løbere. 2. Pop-up butikker i tomme lokaler: Foreninger midlertidig fremvisning af deres forening/output. Midlertidige butikker, madmarked, café, lektiecafé, gamercafé. 3. De Røde Løbere: Skiltning og formidling af hvad der sker aktiviteter langs De Røde Løbere. De Røde Løbere som Sygehusstriber =løjper: blå, grønne, lilla vand, natur, kulturarv. 4. Byrum/Pocket Parks: Pladser, mindre torve og lommer som rum for aktivitet og leg for store og små. Kunst, byrumsbearbejdning. 5. Projektkontor: Centralt i Algade: Plug-In foreningskontor, formidlingskontor for De Røde Løbere og andre igangværende projekter i Vordingborg By. Mødekontor Byledelsen andre foreninger, Partnerskabet. Det nyrenoverede røde Slotstorv i Vordingborg. -For foden af Borgcenteret og enden af handelsstrøget. 2.5
Kort A Områdefornyelsesområdet er mod nord afgrænset af Jernbanegade, Valdemarsgade, Falunvej og en del af Fuglebakken. Mod øst af Københavnsvej, Slotsgade og Slotstorvet. Mod syd af Dagmarsvej, Margrethevej, Kirketorvet og stien hertil fra Færgegaardsvej. Mod vest af Marienbergvej og Aarsleffsgade. Områdebeskrivelse: Området udgør den centrale del af Vordingborg og omfatter Banegården og Algade. Området indeholder en sammensætning af forskellige udfordringer og potentialer, som beskrives nærmere i kapitel 3. Områdeafgrænsningen er foretaget af Vordingborg Kommune på baggrund af en samlet vurdering af, hvor Vordingborg midtbys største udfordringer er koncentreret. Efter etablering af Danmarks Borgcenter, Slotstorvet og banegårdspladsen, står bymidten overfor nye udfordringer. Byen skal hænge sammen - også fysisk - for at opnå de maksimale synergieffekter af de investeringer, der er sket i Vordingborg bymidte og der vil ske i de kommende år. Punkt 1 5 forgår i dette område. Punkt 3: De Røde Løbere tager afsæt i dette område, dvs. de har området som start- eller slutdestination. 2.6
Kort A1 Tema 3, De Røde Løbere, fortsætter videre ud af centerafgrænsningen og der arbejdes derfor med en yderligere, mere løs områdeafgrænsning, som indkredser de ind til videre udpegede mulige destinationer for De Røde Løbere. Nogle destinationer er klynget med en cirkel omkring. Disse hænger sammen tematisk; eksempelvis med fokus på hav, søsport, kultur, erhverv og danner således grundlag for en Temaløber : I nævnte tilfælde en blå løber. Temaklyngerne er også udtryk for, hvor byens brugere har yndlingssteder. På Kulturnatten den 4. juni, blev folk bedt om at sætte en knappenål på et stort kort over Vordingborg by på deres yndlingssted. Herefter kunne der bemærkes et sammenfald med udpegede tematiske destinationer. 2.7
Kort A2 Tema 3, De Røde Løbere, fortsætter videre ud af centerafgrænsningen og kan blive grønne, blå, mørkerøde eller andet. Kortet viser en mulig placering af Løberne. I den videre proces skal Byledelsen tage stilling til og udpege Løbernes destinationer, forløb og indhold. Fra Programmets Del 1: Processen indtil nu, De Røde Løbere kan have grønt (natur)-, blåt (vand)-, mørkerødt (kulturarv)-tema. Ligesom striberne på gulvet i sygehuse. Tilslutning til idéen i alle grupper. Der arbejdes på et afsendermodtager -princip mht. løberne: Dvs. at der arbejdes på en idé om at de to destinationer som løberen spænder imellem tager ansvar og evt. økonomisk del i etablering og drift. 2.8
2.2 Vordingborg i landskabet Revideret fra Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015 Vordingborg by ligger som den sydligste større by på Sjælland, lige nord for Storstrøm. Sydøst for Vordingborg er der via Masnedø forbindelse til Falster og Lolland ved Orehoved. Den ældste del af Vordingborg ligger højt på en bakke, der mod syd afgrænses af Kirkeengen og Dyreengen. Syd herfor ligger endnu en bakke med Kirkeskoven, Vordingborgs gamle lystskov med gamle egetræer, der fungerer som en grøn genvej mellem byens forskellige dele og giver mulighed for nærrekreative oplevelser af særlig karakter. I tilknytning til Kirkeskoven ligger Kirkeengen, som et stort velformet engdrag ud til Store Rørbund, og som binder Slotsbanken, Vor Frue Kirke og byens to kirkegårde sammen. Slotsbanken, der er fredet som fortidsminde, er byens fornemste nærrekreativ parkområde med enestående landskabelig og kulturhistorisk værdi. Slotsbanken danner året rundt rammen om utallige besøg og arrangementer. I skrivende stund er Danmarks Borgcenter etableret: Voldgrave" I forbindelse med realiseringen af Danmarks Borgcenter blev de gamle voldgrave fra 1360'erne reetableret. Målet var at tilbageføre terrænniveauer og voldgrave til en mere oprindelig form. Reetablering af voldgravsanlægget giver en markant effekt for oplevelsen af borgen. Borg og landskab Borgruinen er et fredet fortidsminde. Det betyder, at der er mange restriktioner for hvad man kan give sig i kast med. Fra begyndelsen har vi samarbejdet tæt med Kulturstyrelsen for at finde frem til de helt rigtige løsninger, der både tilgodeså Borgcentrets ønsker og overholdt alle regler og hensyn, der bør tages på et fredet fortidsminde. Terrænet er ført tilbage til "oprindelige" koter. Dvs. at terrænet er blevet reguleret, nogle træer er blevet fjernet og flere dele af ruinen er blevet synliggjort og kan nu formidles. Derudover er der blevet opsat installationer der "fremkalder" de bygninger der i dag er væk. Derved skabes en illusion af hvad der var her engang - en fortælling, publikum kan forholde sig til (fra www.danmarksborgcenter.dk). Danmarks Borgcenter, fotoanimation med copyright udlånt af Danmarks Borgcenter Topografi Illustrationen på modsatte side viser topografien i området. Jo mere blå farve, jo lavere ligger landskabet jo mere rød, jo højere. De laveste steder ligger i en højde af ca. 4,5 meter over havets overflade mens de højeste ligger i en højde af ca. 28 meter. Der hvor terrænet er højest, indenfor middelalderens bygrænse, var Vordingborgs ældste kendte rådhus placeret. Lige vest herfor findes en samling af meget små matrikler, der antageligt har sin rod tilbage i byens tidlige historie. Centrum af den middelalderlige bykerne markerer sig i topografien ved at ligge meget højt, mens Kirkeengen og dele af borgterrænet ligger langt lavere. Voldterrænet bærer den dag i dag stadig præg af den oprindelige form som voldgrav. I forbindelse med etableringen af Danmarks Borgcenter er den oprindelige voldgrav tilbageført til den oprindelige form, hvilket medfører en oversvømmelse af det areal, der hedder Dyreengen. 2.9
Den middelalderlige bygrav nord/nordvest for Kirketorvet er også kendt som Aages grav Kig mod syd over Kirkeengen som er en gammel fjordarm af Storstrømmen 2.10
2.3 Befolkning og erhverv Revideret fra Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015, oplysninger i det tidligere program er leveret af Danmarks Statistik, nye tal er kommunens egne. Befolkningsudvikling I området, der er omfattet af områdefornyelsens centerafgrænsning, se kort A, bor der pr. 1.6.2015 1.188 personer, hvilket svarer til 2,6 % af befolkningen i Vordingborg Kommune. Området har oplevet et betydeligt fald i antallet af voksne som er under 65 år de sidste år. Befolkningsudviklingen i området er knapt så negativ som i resten af kommunen, men med en andel på 63 % hele kommunen og 66 % i områdefornyelsesområdet af voksne under 65 år, er forskellen ikke stor, sammenlignet med differencen til tallene for områder i Danmarks vækstakse. Inden for området var der i 2009 24 % udenfor ordinær beskæftigelse mod 17 % i resten af Vordingborg Kommune. Udviklingen i antallet af personer udenfor ordinær beskæftigelse har været mere stigende inden for området end i resten af Vordingborg Kommune. Til sammenligning var der 15 % på landsplan. Det vil sige, at antallet af fuldtidspersoner udenfor ordinær beskæftigelse er højere i Vordingborg Kommune end i resten af landet og i særdeleshed i området, der er omfattet af programmet for områdefornyelse. Erhvervsaktivitet Fra program 2011 2015: Der er 1.173 beboere i området, men 1.427 personer der er beskæftiget indenfor områdets afgrænsning. Antallet af beskæftiget er steget med 97 personer de sidste 5 år indenfor området, hvor der i Vordingborg Kommune er kommet 500 mere i beskæftigelse. I området svarer det til en stigning på 7 % mod 3 % i resten af Vordingborg Kommune. Der er færre i området der er beskæftiget indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser end i resten af Vordingborg Kommune. Forklaringen herpå skal findes i det store antal af private arbejdspladser, særligt koncentreret omkring Algade. Området er således kendetegnet ved en lavere beskæftigelsesgrad end i resten af kommunen, og ved at antallet af arbejdspladser overstiger antallet af beboere. A: Befolkningsudvikling og beskæftigelse 1. juni 2015 Indenfor området I Vordingborg Kommune Antal beboere 1.188 45.390 Andelen af voksne (18+), som er under 65 år til sammenligning 66 % 63 % hele landet, se INFOBOKS side 12 Udviklingen i dette de sidste 5 år 77 % i 2009 75 % i 2009 B: Erhvervsaktivitet Danmarks statistik, 2009 Indenfor området I Vordingborg Kommune Antal primært beskæftigede i området Personer 1.427 Personer 18.879 Udviklingen i dette de sidste 5 år Personer 97 Personer 500 Stigning i procent 7 3 Andel beskæftiget indenfor Offentlige og personlige tjenesteydelser i procent 36 38 2.11
INFOBOKS De omfattende demografiske ændringer, der er sket i Danmark gennem de sidste par hundrede år, har ændret befolkningens aldersstruktur. Således var befolkningen væsentligt yngre tidligere. I 1901 var 34,3 % under 15 år, mens kun 6,6 % var 65 år og derover. I 2006 var tallene 18,7 % og 15,7 %. Der er betydelig flere meget gamle personer i Danmark i 2006 end for hundrede år siden: I 1901 var 0,2 % af befolkningen 85 år og derover; i 2006 er det 1,9 %. Der er i dag næsten dobbelt så mange kvinder som mænd over 80 år. Gennem de sidste 40 år er den danske befolknings demografiske kendetegn ændret meget væsentligt. Det skyldes først og fremmest fertilitetsudviklingen. Fra 1966 og indtil 1984 faldt den samlede fertilitet fra 2,6 til 1,4 barn pr. kvinde, og antallet af levendefødte, der i 1966 var på ca. 88.000 faldt til ca. 52.000 i 1984. Efter 1984 er den samlede fertilitet igen steget og er i 2005 på 1,8 barn pr. kvinde, og antal levendefødte er på ca. 64.000. Den seneste stigning er sket fortrinsvis blandt de i fertilitetsmæssig henseende lidt ældre kvinder. For at sikre mod en befolkningstilbagegang skal den samlede fertilitet være på ca. 2,1 barn pr. kvinde, forudsat at nettoindvandringen er nul. Siden 1969 har fertilitetsniveauet i Danmark således ikke været tilstrækkeligt til på længere sigt at sikre et fødselsoverskud. fra Gyldendal: Den Store Danske, Danmarks befolkning Dette betyder, at når Danmark har en demografisk og tilflytningsmæssig vækstakse, vil der nødvendigvis blive færre mennesker uden for vækstaksen. Det er dette fænomen vi oplever i de danske områder uden for vækstaksen. Herudover oplever vi den ændrede aldersstruktur: flere ældre mennesker i Danmark og en øget procentdel af mennesker over 65 i områder uden for vækstaksen. Flere ældre Samlet forventes befolkningen at stige med 521.000 eller 9,2 pct. over de næste 25 år. Men alene aldersgruppen af over 65-årige ventes at stige med 498.000, dvs. at størstedelen af tilvæksten kan tilskrives denne aldersgruppe. Antal personer over 80 år forventes at blive mere end fordoblet, fra 239.000 til 517.000, og antal 65-79-årige forventes at stige med 27 pct. Antallet af 50-64-årige forventes derimod at falde med 9 pct. og antallet af 18-29-årige forventes at falde 6 pct. på samme 25 år. Danmarks Statistik, 2015K1 2.12
2.4 Anvendelse Revideret fra Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015, aktuelle tal i rødt, opdateret kort C. Forskellen er minimal. Således er hovedtrækkene i Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015 stadig gældende. Bygningsanvendelsen Bygningsanvendelsen indenfor området til områdefornyelse fremgår af kort C på side 13. Kortet for bygningsanvendelse er gjort op i følgende kategorier og antal: Anden kommunal ejendom (skole, rådhus mv.) (7 9 stk.). Andre vurderinger (1 stk.). Areal med bygning på fremmed grund (2 stk). Beboelses- og forretningsejendom (101-109 stk.). Beboelsesejendom (118 116 stk.). Fabrik og lager (7 6 stk.). Kommunal beboelses- og forretningsejendom (3 stk.). Moderejendom for ejerlejligheder (22 11 stk.). Privat institutions- og serviceejendom (1 stk.). Ren forretning (38-40 stk.). Statsejendom (bebygget) (1 stk.). Ubebygget areal (ikke landbrugsareal) (7 6 stk.). Undtaget fra vurdering (4 stk.). Vurdering til 0 (4 stk.). 40 % af ejendommene indenfor området er således anvendt til beboelsesejendomme. Dernæst er beboelsesog forretningsejendomme den største gruppe svarende til 34 % af anvendelsen af ejendomme i området. Dette hænger sammen med, at Vordingborgs mest betydningsfulde handelsgade, Algade, ligger indenfor områdeafgrænsningen. Dette afspejles yderligere i, at 13 % af områdets ejendomme anvendes til ren forretning. Vejarealer De matrikler, der er markeret med hvidt indenfor afgrænsningen af områdefornyelsen, er vejarealer. De er alle ejet af Vordingborg Kommune. 2.13
2.14
2.15
2.5 Ejerforhold Revideret fra Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015, aktuelle tal i rødt, opdateret kort C. Forskellen er ikke markant. Således er hovedtrækkene i Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015 stadig gældende. Ejerforhold Ejerforhold indenfor området til områdefornyelse fremgår af kort D på side 15. Kortet for ejerforhold er opgjort i følgende kategorier og antal: Aktie-, anparts eller andet selskab (74-81 stk.). Almen boligorganisation (8 5 stk.). Andet, herunder moderejendom, samt ejendomme med flere ejere (3 stk.). Beliggenhedskommune (14-11 stk.). Her er beliggenhedskommune Vordingborg Kommune. Forening/legat/selvejende institution (9-15 stk.). Privat andelsboligforening (5-1 stk.). Privatpersoner, inklusiv I/S (194 188 stk.). Staten (4 stk.). Det er især privatpersoner som repræsenterer den største gruppe af ejertyper, svarende til cirka 61 %. Den næste væsentlige gruppe er Aktie-, anparts eller anden selskabstype, som udgør cirka 26 % af områdets ejere. De sidste 13 % fordeler sig mellem de øvrige ejerformer som fremgår af ovenstående tal. Dette er en klar afspejling af områdets anvendelse som handelsgade og boligområde med blandet erhvervsvirksomheder. Vejarealer De matrikler, der er markeret med hvid indenfor afgrænsningen af områdefornyelsen, er vejarealer. 2.16
2.17
2.6 Trafik (Valdemarsgades gennembrud) Revideret fra Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015 Siden ansøgningen til Socialministeriet til Områdefornyelsen 2011 2015 er der gennemført en betydelig række forbedringer mange af dem i kraft af områdefornyelsen. Der er tillige besluttet nye tiltag; nye større og mindre trafikrelaterede projekter, der får indflydelse på det centrale områdefornyelsesområde er søsat. Stadig har midtbyen enkelte trafikale løsninger, der er problematiske såvel æstetisk som sikkerhedsmæssigt. Til sammenligning indsættes også Kort E fra Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015. Vordingborg og overordnede trafikforbindelser Området er forbundet til det overordnede vejnet fra Brovejen via Næstvedvej, som løber frem til områdets vestlige afgrænsning ved banegårdspladsen. Mod nord har området adgang til motorvejsnettet, E47, via Københavnsvej. Ligeledes er bymidten forbundet med E47 via Nyraadsvej. Mod syd forbinder Brovejen Vordingborg bymidte med Masnedø og Falster. Brovej er desuden forbundet med Mønsvej nord om Vordingborg og frem til motorvejen E47. Den gode nærhed til motorvejen, giver Vordingborg en særlig regional position, som blandt andet har været baggrunden for at udskrive arkitektkonkurrencen for Vordingborg bymidte. Det vil være af større betydning for området, når den ny Storstrømsbro, Femern Bælt-forbindelsen og hurtigtogforbindelsen bliver etableret de kommende år: Banedanmarks anlægsprojekt i årene 2014-21 leder frem til den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. Der etableres et ekstra spor langs den eksisterende bane mellem Vordingborg og ned til Rødby. Se herfor: http://www.trm.dk/da/nyheder/2015/ny-storstroemsbro-faar-en-pylon og http://www.bane.dk/visbanearbejde.asp?artikelid=17696 Eksisterende trafik Lokalt for området betyder de nye vejplaner at den ny Næstvedvej tager trafikken fra det stykke af Algade, som ligger mellem Marienbergvej og Chr. Winthersvej, dvs. mellem stationen og Algade som handelsgade. Dette stykke har aktuelt en ådt på 6658 og er dermed en af de meget befærdede veje i Vordingborg. Der opstår således et stort potentiale i dette område. Inden for områdefornyelsesområdet har Boulevarden ikke længere den største trafikbelastning som det var tilfældet i 2008. Den var efterfulgt af Valdemarsgade, som havde en ådt på 4.629. På Valdemarsgade faldt trafikmængden til 3.621 efter Voldgade mod Københavnsvej. Boulevarden har i dag en ådt på 3354. Valdemarsgade har en ådt på 6716 før den deler sig til Voldgade. Herefter falder den til en ådt på 4638 hvor Voldgade har en ådt på 2281. Det er dermed stadig, på trods af en øget trafikmængde, trafikken til og fra Voldgade, der påvirker ådt for Valdemarsgade således at denne er faldende. Valdemarsgade fungerer som adkomst for store dele af de besøgende til Algade, som er bymidtens handelsgade. Valdemarsgade vejbetjener besøgende til Algade, men også til rådhuset samt bolig- og erhvervsområderne, der findes nord for Valdemarsgade. Ønsker for fremtidens trafikbetjening af bymidten Der er et afgjort behov for at afstedkomme en afklaring omkring Algades status som gågade, delvis gågade eller gågade med mulig færdsel i bil. Algade i dag I dag er det muligt at færdes i bil på følgende strækninger i Algade: 2.18
Mellem Marienbergvej og Chr. Winthersvej. Mellem Chr. Winthersvej og Badstuegade. Mellem Goldschmidtsvej og Badstuegade på tværs af Algade. Mellem Torvestræde og Lille Torv på tværs af Algade. Fra Kirkestræde over Stentorvet til Voldgade. Mellem Nordeas parkeringsplads og Voldgade via Stentorvet. Mellem Slotstorvet og Voldgade via Algade, Stentorvet og passagen ved Bog & Idé. Københavnsvej I ansøgningen om områdefornyelse til Socialministeriet fremgår det, at Københavnsvej, som er den nordlige indfaldsvej, fremstår med et efter forholdende alt for stort vejprofil. Vejen ender uafklaret i et snævert vejkryds på Slotstorvet, ved borgruinen. En forskønnelse med træer og nye belægninger vil være en vigtig indsats. Men en indsats i forhold til trafiksikkerheden skal også indtænkes i områdefornyelsen. Marienbergvej Marienbergvej er vejen, der løber nord-syd parallelt med jernbanen. Denne vej forbinder det centrale Vordingborg med den sydlige bydel. Vejen er præget af en del tung erhvervstrafik, ligesom persontrafikken til og fra banegården også er en belastning. Indsatsen på denne vej er primært rettet imod den tunge trafik, og skal højne såvel miljø som sikkerhed. Voldgade Voldgade er ikke længere nedslidt og forsømt i samme grad dette som følge af Områdefornyelsen 2011-2015. En aktuel indsats i forhold til Voldgade skal rettes mod en bearbejdning af de mange bagsider af erhvervs- og beboelsesejendomme bl.a. ved at anvende bygningsfornyelsesmidler hertil. Parkeringsforhold Vordingborg bymidte har en lang række parkeringspladser af meget forskellig kvalitet, både af anlæg, adkomst og størrelse. Der findes både offentlige parkeringspladser og private parkeringspladser, hvoraf langt de fleste siden områdefornyelsen 2011 2015 i høj grad er forskønnede. Dette igennem etablering af belægning, vejbelysning, beplantning. Der mangler i dag en synliggørelse af p-mulighederne igennem skiltning og markeringer. Borgerinddragelsen i programfasen til områdefornyelsen 2011-2015 viste, at borgerne ser det som en særlig kvalitet i Vordingborg bymidte, at der findes det nuværende antal parkeringspladser, i forskellige størrelser og med en tæt placering på byens mange forskellige tilbud. Det gør det nemt, at parkere tæt på sit mål i Vordingborg midtby. 2.19
Kort fra Områdefornyelsesprogrammet 2011-2015, Udarbejdet i 2008. 2.20
KORT E Aktuelt kort med trafiktællinger (ÅDT) og parkeringspladser i det centrale områdefornyelsesområde. Udarbejdet af Vordingborg Kommune i 2015 2.21
2.7 Sociale forhold Revideret fra Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015 Sociale forhold i bymidten I Områdefornyelsesprogrammet 2011 2015 er der overfor socialministeriet anført, at områdefornyelsen vil berøre sociale problemer, idet der i det udpegede område findes problemer, omend disse ikke fylder overvældende meget i bybilledet. I nærværende videreførsel af områdefornyelsesindsatsen og i projektet De Røde Løbere vil de nævnte sociale problemer ikke i samme grad og på samme måde være genstandsfelt for områdefornyelsen. Derimod vil etableringen af en slagkraftig Byledelse til samskabelse med konceptet Collective Impact som forbillede, tage udgangspunkt i sociale ressourcer. Initiativer i forhold til de unge Under Områdefornyelsen 2011 2015 blev der arbejdet på at etablere et ungdomshus i Vordingborg midtby. Kulturfabrikken i Nykøbing Falster var en inspiration for dette arbejde, da der her fandtes plads til koncerter, skateboard, et socialt mødested for de unge og lignende. Som et forsøgsprojekt skulle den gamle brandstation i Vordingborg fungere som et ungdoms- og aktivitetshus i perioden september 2011 og et år frem. Ungdomshuset er blevet en succes og i dag permanent. Se: https://da-dk.facebook.com/birdhouse100 Det er de unge selv der står for at drive ungdomshuset i det daglige, med ungdomsskolen som den bagvedliggende paraplyorganisation. Det er en gruppe af unge fra Gymnasiet og Handelsskolen, der er drivkraften bag ønsket om at etablere et ungdomshus. De pågældende unge er bevidste om, at huset skal rumme en bred gruppe af unge, og ikke kun unge fra gymnasiet og handelsskolen. Ungdomshuset vil kunne være med til at profilere Vordingborg yderligere som en by med mange musikaktiviteter og arrangementer for unge. I dag er Vordingborg bl.a. kendt for arrangementet Vilde Vulkaner, og den årlige havnefestival for garagebands, samt festugen. Der vil i de Røde Løbere bliver arbejdet videre med konceptet De Unges By således der kan arbejdes med lektiecafé, gamercafé i Algade, drevet af de unge selv, samtidig med at Ungerådet og Ungdomsskolen er en part i Byledelsen. Aktuelt afholder Planafdelingen et kursus på Ungdomsskolen i Byplanlægning: Mit Vordingborg, med De Røde Løbere som afsæt. Her er allerede fremkommet de første idéer og planer og en høj grad af ejerskab til dem. Således er der ønske om nævnte caféer, en strandbar og vigtigst: En midlertidig skøjtebane i midtbyen. Holdet undersøger i øjeblikket mulige placeringer, omkostninger og brugerinteresse. Ved hjælp af spørgeskemaer er der indsamlet op mod 300 underskrifter på byens skoler for en skøjtebane med brugerbetaling. I næste sæson af kurset vil holdet interviewe byens ældre for deres idéer og ønsker til Vordingborg evt. skabe et samarbejde: Ung og Gammel i byen! Det er væsentligt at de unge på mange måder inddrages i Byledelsen. Dette fordi at de skal tage ejerskab til og bruge deres by men også fordi de dermed en dag vil komme tilbage til deres by efter endt uddannelse. Initiativer i forhold til alkoholikere og misbrugere I Vordingborg bymidte findes misbrugscentret ved Valdemarstorvet, som varetager rådgivning, behandling og forebyggelse i forhold brugere/ misbrugere af alkohol og rusmidler. Der er en relativ stor tilgang af socialt udsatte unge i Vordingborg bymidte. Det skyldes tilstedeværelsen af Platangården, der er en social psykiatrisk institution for unge, to specialskoler for unge og et psykiatrisk hospital. Områdefornyelsen skal derfor holde et særligt fokus på hvorledes de forskellige projekter, kan understøtte bedre vilkår både for de unge. Vordingborg Kommune har besluttet, at de alkoholikere og misbrugere, der i dag opholder sig i Algade og på Stentorvet, tilbydes et skur i Rådhusparken. Denne situation vil blive fulgt, og det kan overvejes nærmere at tilbyde gruppen af misbrugere og alkoholikere et hus, de kan bruge som værested. Dette ligger også i dette program udenfor de udvalgte projekter i områdefornyelsen. De beskrevne sociale forhold skal reflekteres indenfor de udvalgte projekter, som fremgår af indeværende program afsnit 4.5 Sociale projekter. 2.22