Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Delrapport- Oktober 2008 Rapport udarbejdet af Runa Bjørn og Malte Pihl Spørgeskema udarbejdet af Peter Rytter og Marianne ahn

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OM UNDERSØGELSEN...1 2 RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONER...1 3 HVAD KARAKTERISERER DELTAGERNE I UNDERSØGELSEN?...3 3.1 Køn og alder...3 3.2 Uddannelse...3 3.3 Medarbejdernes oplevede livskvalitet...4 4 MEDARBEDERNES OPLEVELSE AF PSYKIATRIENS INDSATS...6 4.1 Medarbejdernes recoveryorientering målt på 5-item indeks...6 4.2 Har brugerne indflydelse på, hvem de får som kontaktperson hhv. behandler?.7 4.3 Medarbejdernes oplevelse af støtte og aktiviteter...8 5 MEDARBEDERNES SYN PÅ EGEN PROFESSION OG ROLLE...12 5.1 Forholdet mellem bruger og medarbejder...12 5.2 Medarbejdernes syn på supervision og efteruddannelse...15 5.3 Hvem kan bedst vurdere brugerens behov?...16 5.4 Medarbejdernes syn på tidligere brugere som ressource...16 BILAG 1: UNDERSØGELSENS SPØRGESKEMA...19

1 Indledning om undersøgelsen!" # % ' ( ) * +,(!,-. / * "! 01 2 Resumé og hovedkonklusioner 2 3! 11-.1/ 3-/ 4(/5 41./5 2 # 3, -6 1 1

7 #,0 3 8 + " 3(-(33(- 6 ) 4!15 4 (.5 7 3#/ 1(/ 9 % :::: 1. ; 2

2"!" ) ' < ) 3(/.(/ 3 Hvad karakteriserer deltagerne i undersøgelsen? 3.1 Køn og alder 3!...1/ 3.2 Uddannelse 11-,- 1 2 +1 4(/5 3

41./513/ = 8 <4.5 % 4.5 *4-5 +435 74,5! Andet; 14% Ingen; 0% Medarbejder med brugererfaring; 0% Sosu-assistent; 7% Pædagog; 29% Lærer; 7% Fysioterapeut; 0% Ergoterapeut; 11% Socialrådgiver; 16% Plejer; 5% Sygeplejerske; 10% 2 % > * : : 3.3 Medarbejdernes oplevede livskvalitet 2 4*'?@<0)A@9# >5 B<@C B<@A@96?% 3 8-82 -1-8 1--8< -,-8?,-38) 4

, -! 1 ) 1/ (/ D "! # 16 14 12 10 8 Procent 6 4 2 0 0,5 1,75 1,88 2 2,13 2,25 2,38 2,5 2,63 2,75 2,88 3 3,13 3,25 3,38 3,5 3,63 3,75 3,88 4 ' - "E,1#(# 5

4 Medarbejdernes oplevelse af psykiatriens indsats 4.1 Medarbejdernes recoveryorientering målt på 5-item indeks 7 0 0 9 % 0 F0 1 0 3 3 #, ) D:: #, 4G -5 + 4H 115 " 3(-(33(- 1 = :: 6

6 ) 4!15 4 (.5 4.2 Har brugerne indflydelse på, hvem de får som kontaktperson hhv. behandler? 2 3#/ ) ) % :: " * @ 0 " 0 7

6 < * :: % 2 1(/ 0 4.3 Medarbejdernes oplevelse af støtte og aktiviteter 2 0, E 8 I1II,I 3I * :::: %, 4,35 8

4!5 415 :::: 4.5 1. ;! 0,00 1,00 2,00 1. Hjælper og/eller opfordrer du brugeren med/til at fastholde eller genoptage kontakt til familie og/eller venner? 0,69 2. Får brugeren støtte til aktiviteter efter kl. 16? 1,44 3. Får brugeren støtte til uddannelse, hvis pågældende ønsker det? 4. Får brugeren støtte til beskæftigelse på arbejdsmarkedet, hvis pågældende ønsker det? 5. Får brugere, der har det godt, ligeså meget opmærksomhed i tilbuddet som brugere, der har det dårligt? 6. Skal medarbejderne sikre, at brugerne følger den behandling, som psykiatrien har foreskrevet? 7. Støtter du brugeren til at opretholde og udvikle relationen til eventuelle børn? 0,41 0,41 0,56 1,17 1,54 ' 8 6 1. 45" 1-1!1 6 4-5" 1 1 13, %3 ::: : 2" 9

!" '! " 0,00 1,00 2,00 1. Motiverer du brugere til at dyrke motion og spise sundt med udgangspunkt i personens aktuelle dagsform? 2. Kender du brugerens livshistorie? 0,77 0,91 3. Kender du brugerens interesser? 0,68 4. Er der sammenhæn i den hjælp, som brugeren modtager i behandling, boform og aktiviteter? 5. Er der sammenhæng i den hjælp, som brugeren modtager fra hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien? 6. Har brugerne som hovedregel selv nøglen til at komme sig, hvis de får hjælp til at anvende den? 7. Er brugerne selv i stand til at træffe valg, der vedrører deres behandling og deres tilværelse? 0,75 0,75 1,01 1,61 ' 8 415".3 (3 6 4.5".3 ( ' - 4.5" (1.. +%- 435 4.56 @ 10

! : :! (! 0,00 1,00 1. Bygger dit syn på brugeren på dennes adfærd og besk. af egne ressourcer og vanskeligheder? 2. Kan du tage imod kritik fra brugeren? 0,43 0,55 3. Kan du tage imod anerkendelse og ros fra brugeren? 4. Er din rolle at hjælpe brugeren med at finde og bevidstgøre egne strategier til mestring? 5. Kan en person med en psykisk lidelse forvente at komme sig? 6. Skal en person med en psykisk lidelse bevare håbet om at komme sig? 7. Kan en person med en psykisk lidelse have gavn af alternativ behandling? 8. Hvis du har et probl, og du ved, at en bruger er dygtig på dette felt, beder du brugeren om hjælpe? ' 8 0,24 0,23 0,46 0,67 0,70 435" 1-,# * 4-5".!( * 4!5" 1 11,# ' - 4-5"!(.1 1,13 11

5 Medarbejdernes syn på egen profession og rolle 5.1 Forholdet mellem bruger og medarbejder 2 0. 1 E 8 I1II,I 3I * :::: %. ::: :, 1,/ 4 5-3/ 4,5 ' < 12

)! 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 1. Medarbejder og bruger er eksperter på hver deres område? 0,64 2. Relationen mellem medarbejder og bruger er som lærer og skoleelev 3,12 3. Relationen mellem medarbejder og bruger er som mentor og mentee (modtager af vejledning fra mentor) 1,79 4. Relationen mellem medarbejder og bruger er som to personer på en rejse? 1,25 5. I mødet med brugeren tager du da udgangspunkt i din aftale med vedkommende om, hvilke områder der skal arbejdes med? 6. Arbejder du sammen med brugeren om at finde frem til de tilbud og aktiviteter, brugeren anser for vigtige? 7. Bliver brugerne informeret om deres medicins virkninger, bivirkninger og korrekte brug? 8. Vurderer du, at brugerne har gavn af undervisning vedr. deres sygdom, behandling, evt. medicinering og muligheder? 9. Giver du mulighed for, at brugeren kan prøve sig frem, selvom det indebærer risiko for nederlag? 0,50 0,23 0,84 0,42 0,64 10. Følger du en brugers egen mening, når du er uenig med brugeren om hans/hendes ønske eller udtrykte behov? ' 45",,,!( 8? 435" 1 (1-4 54-5",#.( 0,97 13

4.5" 1#,1 ',- 4 (5" 31.# - 45" #,,# 4)-5" (. * (-/41!#5 4(5 1- ) ) % :: 6* + * 14

" * K 8 + + ' 2 + + ::> 5.2 Medarbejdernes syn på supervision og efteruddannelse 2 )! K " 3( (-/ +! 0,00 0,50 1. Oplever du, at supervision gavner dig i din hverdag? 0,33 2. Vurderer du, at temadage og efteruddannelse er til gavn for dig i dit arbejde? 0,30 ' -!/ 15

5.3 Hvem kan bedst vurdere brugerens behov? ) #@ 43(/5 4 5 #/ * 1/ 4,/5 #! Brugeren; 21% Medarbejderne; 1% Bruger, pårørende, behandler og medarbejder i samarbejde ; 49% Psykiater, psykolog eller anden behandler; 1% Pårørende; 1% Bruger og medarbejder i samarbejde; 28% 5.4 Medarbejdernes syn på tidligere brugere som ressource 2.(/ ::: : 1/ : : : : 2 0( 16

< "L" : :0 * * K,! Bringer andre vinkler ind; 5% Har særlig empati og forståelse; 19% Som rollemodeller, der giver håb; 40% Som troværdige vejledere, mentorer mv.; 36% ' ( 1! 9 17

* M * 18

Bilag 1: Undersøgelsens spørgeskema ' 7? 2N -. / --. )/0 /1 2 E ; O -./ --. ")/ E ; O -.-/ --. )/3 0 ; O 19

-. #/ --. ')/3 P 2 ; O -. 11/ --. ()/ 3 P 7 7 ) ) * % ) 9 )@)' )@)' 2 0 + 8 ; O -. 1,/ --. 20

))/0 23 0 ; O -. 1./ --. +)/ 3 P = N458 ; O -. 1(/ --. #)/ 3 P N N < = = D K @ D ; O 21

-. / --.,)/ 3 P N = ; O )8 (I1E@M@1 (IE@M@11 -. -/ --. -)/4 565/7 E ; O )8 1 IE@M@1 -.!/ --. )/4 585/7 E ; O -., / --. 22

")/% 3 P N = ; O )8 1I1E@M@1, 1IE@M@13 -.,,/ --. )/4 565/7 E ; O )8 1,IE@M@1- -.,./ --. ')/4 585/7 E ; O -.,#/ --. ()/ 3 P 23

6 2 7 7 6 6 ; O -. 31/ --. ))/!3 P 12?,? 4 I 5 3? -0 4 5.+!6 #D N N = = D < K 24

(E 1 % K ' 1 8 ; O )8 1.I1K1E@M@1! 1.I1KE@M@1! 1.IQK1E@M@1# 1.IQKE@M@1! 1.IQK,E@M@1# 1.IQK3E@M@1# 1.IQK-E@M@1# 1.IQK.E@M@1# -. 33/ --. +)/4 56556 5 /7 E ; O -. 3!/ --. #)/ 0 2!3 P N N < = = D K 25

1<K K K % 1.,% 3% -%.)!) ; O )8 1#I!K1E@M@1( 1#I!KE@M@1( 1#IQK1E@M@ 1#IQKE@M@ 1#IQK,E@M@ 1#IQK3E@M@ 1#IQK-E@M@ 1#IQK.E@M@ -. - / --.,)/4 56556 5 9 / E ; O 26

-. -/ --. "-)/ 0"2!3 P 12 N N < = D = K, 3* -*.<!* #D ; O )8 I#K1E@M@1 I#KE@M@1 I#K3E@M@ I#K-E@M@ IQK1E@M@, IQKE@M@, IQK,E@M@, IQK3E@M@, IQK-E@M@, 27

IQK.E@M@, -. --/ --. " )/ E ; O )8 1IE@M@, -. -#/ --. "")/ E ; O -..1/ --. ")/ 02!3 P N N < = = D K 16 K, 28

3* -.)! #< ; O -..,/ --. "')/ 1 / 4 /7 /3 P N = N < = D K 1* % * 1 6 29

6 M,* * % 3* * 2 ; O -.../ --. "()/ : 6 "" 9 6 ; / 4 "--'/ 6 < * / = / 6 > /6 30

/ 7 6 / /?6 @ 6 /46 6 > / = 6 /A6 / ens er medlem af en surferklub, hvor flere af hans kammerater er aktive. I klubben er ens kendt både for dygtighed og vovemod. Sidste sommer blev han hentet hjem af S.O.K.- redningstjenesten med helikopter, fordi han var surfet ud trods dårligt vejr. Dengang mente enkelte kammerater, at ens var sej, i dag mener de, at ens var dårlig til at vurdere vejrsituationen og fejlvurderede sin egen formåen. Efter sin indlæggelse ønsker ens at få gang i sine sportslige aktiviteter i surferklubben igen.? 6 /% 6 6 / ; O -..(/ --. "))/ :!4 6 /3 P 31

1M N NR MN,MN 39N -) N. N ;?!* N NR #N %N 0 N (% NR 4K N 5 1 N % N N N < = = D K ; O 32

-.!/ --. "+)/ : " : @ / /: / Claus er 28 år og har diagnosen skizofreni. For et år siden fik Claus tilkendt førtidspension, hvilket har givet ham ro og økonomisk tryghed. Claus har i de sidste tre år boet i bofællesskab med 6 andre. Claus køber ind, laver mad og gør rent, såfremt der er nogen, der hjælper ham med at huske opgaverne og hjælper med at beskrive, hvad de indeholder. I bofællesskabet er der uenighed om niveauet for rengøringen. Det er et tilbagevendende tema på hvert husmøde. Claus synes, at det er svært for ham at se, hvornår der trænger til at blive gjort rent, og han mener, at det i bund og grund er beboernes eget ansvar at få gjort rent. For det skal under ingen omstændigheder være de ansattes normer, der gælder. Claus lugter meget af armsved, fordi han glemmer at vaske sig hver dag. Lugten hænger i hans tøj, som han også glemmer at få vasket. Nogle af de andre beboere og medarbejderne føler sig generet af lugten og påpeger problemet for Claus. Han bliver irriteret, da han synes, at de blander sig for meget i stedet for at hjælpe ham. Claus er tydeligt forelsket i en kvindelig beboer, der ofte opsøger ham. Claus bliver både glad og nervøs, for han har meget få erfaringer med det andet køn. Claus plages dagligt af flere stemmer, der indbyrdes taler sammen. Han får medicin, og det dæmper stemmernes intensitet, men medicinen gør ham træt og underlig stiv i kroppen. Claus vil gerne prøve at deltage i en stemmehørergruppe, fordi han har hørt fra andre, at det kan hjælpe ham til ikke længere at være er så bange for stemmerne. Claus' forældre bor i Kolding, og han rejser hjem i julen og 33

helligedage og bor der nogle dage. Claus har en lillebror Niels, der er nyuddannet lærer og arbejder og bor i trekantområdet. Forældrene er meget stolte af broderen, der har fået en uddannelse og arbejde. I tiden op til det første sygdomsudbrud for 9 år side, havde Claus forældre meget svært ved at acceptere, at Claus droppede ud af htx lige før eksamen i det andet skoleår. De var meget kritiske og mente at Claus bare skulle tage sig sammen. Claus følte sig uretfærdigt behandlet og misforstået af forældrene. I dag 9 år efter kan han næsten ikke holde ud at høre sin lillebror tale om sit arbejde og sin kæreste. Claus er meget optaget af it-værktøj, især er han dygtig til at sample musik. Han har tidligere været lydmand for et lokalt hip-hop band. Claus vil godt i gang som lydmand igen. Han mener, at han vil få det bedre og vil kunne klare sig med mindre medicin, hvis han genoptager sit tidligere fritidsjob. ; O -.!-/ --. "#)/ : "!4 : @ : /3 P 19S M,9 N N < = = D K 34

39 S -2S SR.S!D S #<S ( S M 1 2 SR ; O -.!!/ --. ",)/ :? / /? / / Britta er i dag 42 år, uddannet skolelærer, gift og har to hjemmeboende børn - en datter på 13 og en søn på 11 år. Brittas mand, Hans, er selvstændig el-installatør og arbejder meget. Britta blev første gang syg, da hun var 31 år gammel. Hun fik en depression i forbindelse med sit 2. barns fødsel. Efter endt barsel vendte hun tilbage til sit arbejde. Hun er kendt for at være en dygtig og ambitiøs lærer, så hun overtager en 35

7. klasse, hvor der er store vanskeligheder mellem eleverne, og deres faglige niveau er lavt. 38 år gammel fik Britta en voldsom og livstruende depression. Efter et selvmordsforsøg med piller, bliver hun indlagt i 2 mdr. på et skærmet afsnit. I løbet af de næste 2 år bliver hun indlagt flere gange. Britta føler sig nu forholdsvis stabil og har fået gode redskaber og lært sig gode strategier i forhold til sin sygdom. Hun vil gerne prøve at klare sig uden hjælp fra behandler og bostøtte, men hun er bange for at få et tilbagefald. Britta ønsker en garanti for, at hvis hun får det skidt, så kan hun hurtigt få genetableret kontakten til behandler og bostøtte. Brittas familie var meget bange efter Brittas selvmordsforsøg og indlæggelse. Efter udskrivelsen påtog børnene sig et for stort ansvar over for deres mor. Brittas yngste barn blev meget urolig i skolen og i SFO en, mens den store helt undlod at fortælle forældrene om sine egne besværligheder for ikke at vække yderligere bekymringer. Familien fik etableret kontakt til Sinds Pårørende Rådgivning, hvor børnene gik i børnegruppe. Hans og Britta gik sideløbende i en voksensamtalegruppe for brugere og pårørende. Situationen er i dag stabiliseret i familien. Hans og Britta er opmærksomme på signaler, der kan vise, at Britta igen er ved at blive syg, og Britta tager stadigvæk medicin. Britta har et stort ønske om at vende tilbage til sit gamle job på skolen, hun savner kollegaerne og arbejdet med børnene. Britta håber derfor at kunne få oprettet et fleksjob på sin gamle arbejdsplads. ; O -. # / --. -)/ :!4 36

? / /3 P 1<6 ) 6 6,0 396-2 6.)6 6!96 #6 6 2 45 ; O N N < = D = K 37

-. #,/ --. )/!3 P 2 <? ) < ; O -. #./ --. ")/!3 P 2 ' <? ) < ; O -. ##/ --. )/1 /3 P ) 9 = % 0 38

< < ; O -. (1/ --. ')/1 /3 P 2 ' <? ) < < < < ; O -. (3/ --. ()/= E ; O 39

-. (!/ --. ))/ E ; O < Tilbage Afslut > (1 # (81.81#04113..15 ' 40