" Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 6. februar 2013 i sag nr. BS A mod Ankestyrelsen Amaliegade 25 1022 København K Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er anlagt den 23. juli 2010. Sagen drejer sig om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af25. marts 2008, hvor Ankestyrelsen besluttede, at sagsøger ikke har ret til godtgørelse for varigt men som følge af en arbejdsulykke den 30. marts 2005. Sagsøger, A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankestyrelsen, skal anerkende, at A som følge af arbejdsulykken den 30. marts 2005 er påført et varigt men på 8 %. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. Oplysningerne i sagen. Sagsøger har fri proces under sagen. Forklaringer. overlæge Peter Al Der er afgivet forklaring af sagsøger A brecht-olsen og lægekonsulent Benn Rønnow Duus. Parternes synspunkter. Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for påstanden: "... at korsbåndsskaden opstod ved arbejdsulykken den 30. marts 2005, og at Ankestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at denne skade med overvejende sandsynlighed skyldes andre årsager end arbejdsulykken. SID061446-SOl-STOl-KI94-T3-LOl-MOO-\D62
Side 2/6 Det konstaterede men skal derfor tillægges arbejdsulykken, jf. lov om arbejdsskadesikring, 12, stk. 2. Det gøres i den forbindelse gældende, at A så sent som få måneder før arbejdsulykken var blevet omhyggeligt helbredsmæssigt udredt af Forsvarets læger i forbindelse med optagelsesprøverne til Søværnets officersuddannelse, jf. bilag 18. På skadetidspunktet den 30. marts 2005 aftjente sagsøger værnepligt på ordinære vilkår, og han var året før, i februar 2004, tillige blevet omhyggeligt helbredsmæssigt udredt af Forsvarets læger og på dette tidspunkt godtaget til Flyvevåbenets officersuddannelse. Det gøres i den forbindelse gældende, at en korsbåndslæsion som den her omtalte, ville have udelukket, at A kunne have gennemført og bestået optagelsesprøverne til officersuddannelserne og tillige gennemført fysisk krævende - og særligt knæbelastende - værnepligtstjeneste. Endvidere var hans knæ blevet undersøgt flere gange i forbindelse med sportsskader i 2000 til 2004 - altså før arbejdsulykken, hvor der hver eneste gang var blevet konstateret, at der hverken var skuffeløshed eller sideløshed, jf. bilag 14-17, 27 & 28, mens han følte sideløshed og instabilitet i knæet u middelbart efter ulykken, ligesom der objektivt blev konstateret forreste skuffeløshed, jf. bilag 19, 20, 22, 23, 27 & 28. Det bestrides således, at A skulle have haft nævneværdige gener fra sit knæ før arbejdsulykken, ligesom det bestrides, at korsbåndslæsionen skulle være opstået før arbejdsulykken. Det gøres derfor gældende, at Arbejdsskadestyrelsens menvurdering af9. juni 2006 (bilag 2) var korrekt, og at det var uberettiget af Ankestyrelsen at omgøre Arbejdsskadestyrelsens afgørelse på dette punkt. Under sagen er Ankestyrelsens lægekonsulentvurderinger fremlagt, og der er indhentet erklæringer fra Retslægerådet af 30. juni og 23. december 2011. Det afgørende for sagen er herefter primært, om operationsbeskrivelsen i forbindelse med korsbåndsrekonstruktionen den 8. juni 2005, bilag 23, hvorefter "forreste korsbånd mangler" med rette er forstået således, at korsbåndet er helt "væk", således at det dermed er overvejende sandsynligt, at korsbåndet har været overrevet på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med arbejdsulykken den 30. marts 2005. Det gøres under sagen gældende, at operationsbeskrivelsen er enten upræcis eller er blevet fejlfortolket. Den opererende læge vil afgive vidneforklaring herom. SID061446-SO 1-STO I-Kl 9"-T3-LO 1-M00-\062
Side 3/6 Det, der endvidere taler klart for, at korsbåndsskaden opstod ved arbejdsulykken, er, at der efter den tidligere knæskade ikke var forreste skuffeløshed, der er karakteristisk for forreste korsbåndsskade, mens det var tilfældet efter arbejdsulykken. Der var allerede mistanke herom i forbindelse med skadestuekonsultationen den 1. april 2005, bilag 20, hvor overrivningen af forreste korsbånd diagnosticeres klinisk i henhold til erklæring af 2. maj 2005, bilag 21 og bilag 22, hvor der samtidig konstateres "forreste skuffeløshed"... " Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for frifindelsespåstanden: "... at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 25. marts 2008 (bilag 1 ), hvorved sagsøgerens ulykke den 30. marts 2005 med overvejende sandsynlighed fandtes ikke at have medført en varig forværring af sagsøgerens forudbestående skade i højre knæ. Det er ubestridt, at sagsøgeren den 30. marts 2005 var udsat for en arbejdsskade efter 1 i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige. Det følger af denne lov, at "erstatning m.v." (og godtgørelse) skal fastsættes efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens 2. Af arbejdsskadesikringsloven 18, stk. 1, fremgår, at har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt men, har den pågældende ret til godtgørelse. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis mengraden fastsættes til mindre end 5 %. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han har et varigt men på over 5%. Af arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 2, følger, at et eventuelt varigt men anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Det gøres gældende, at overvejende sandsynlighed taler imod, at der er den fornødne årsagssammenhæng mellem sagsøgerens arbejdsskade og hans varige men, og at bevisbyrden efter arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 2, dermed er løftet. Følgende forhold taler herfor: At sagsøgerens skade ved uheldet den 30. marts 2005 bestod af et mindre traume af det højre knæ, som allerede tidligere havde været udsat for to traumer, at sagsøgeren efter de to tidligere traumer (forinden ulykken den 30. marts 2005) havde oplevet løshed i knæet, STD061446-SO l-sto I-Kl 94-T3-LO l-m00.\062
Side 4/6 at det af operationsbeskrivelsen fremgår, at sagsøgeren manglede det forreste korsbånd, hvilket klart indikerer, at der ikke var tale om en frisk skade, det vil sige en skade, som var opstået i forbindelse med uheldet den 30. marts 2005, samt at der ikke i operationsbeskrivelsen eller i de øvrige lægelige oplysninger er beskrevet yderligere væsentlige skader på knæet udover korsbåndet. Dette støttes af Retslægerådets udtalelse af 30. juni 2011. Retslægerådet udtaler således følgende i besvarelsen af spørgsmål 2: "Skaden på det oprindelige korsbånd er sket forud for arbejdsulykke 30.03.05. Det samme vurderer Retslægerådet for de 2 små meniskskader, som dog ikke kan udelukkes at være sket ved arbejdsulykken. " I besvarelsen af spørgsmål 4 udtaler Retslægerådet endvidere: "Retslægerådetfinder ikke grundlag/ar at antage, at ulykken den 30. marts 2005 medførte en varigforværring af knæskaden." Det gøres endvidere gældende, at overlæge Peter Albrect-Olsens vidneforklaring må tillægges en meget ringe bevisværdi. Overlægens eventuelle imødegåelse af Ankestyrelsens og Retslægerådets forståelse af operationsbeskrivelsen af 8. juni 2005, hvoraf det fremgår, at ''forreste korsbånd mangler" vil i givet fald være en efterrationalisering mere end 6 år efter, at han foretog operationen. Retslægerådet har til brug for sin vurdering af sagen modtaget samtlige relevante lægelige akter, og rådet har ikke fundet, at der heri var nogen antydninger af, at operationsbeskrivelsen af 8. juni 2005 (bilag 23) skulle forstås anderledes, end "at der ikke var rester tilbage af korsbåndet", jf. Retslægerådets svar på spørgsmål B. Uanset om retten på baggrund af overlæge Peter Albrecht-Olsens vidneforklaring måtte lægge til grund, at operationsbeskrivelsen ikke skal forstås ud fra en naturlig sproglig forståelse, men derimod skal forstås således, at der muligvis var rester tilbage af korsbåndet, gøres det gældende, at de øvrige lægelige oplysninger i sagen isoleret set udgør tilstrækkelig dokumentation for, at arbejdsskaden ikke har medført en varig forværring af sagsøgerens forudbestående skade i højre knæ. Det bestrides således, at den eneste reelle årsag til, at Retslægerådet har fundet, at korsbåndskaden i højre knæ allerede var indtrådt, da A blev udsat for den anerkendte arbejdsskade den 30. marts 2005, skulle være, at det af operationsbeskrivelsen (bilag 23) fremgår, at ''forreste korsbånd mangler". Dette synspunkt har ikke støtte i Retslægerådets udtalelse. Retslægerådet lægger således i sin besvarelse af spørgsmål 5 i erklæringen STD061446-SOI-STOI-Kl94-T3-LOI-MOO-\D62
Side 5/6 af 30. juni 2011 (bilag D) også vægt på, at de "væsentlige forudgående traumer mod højre knæ og efterfølgende symptomer fra højre knæ taler for, at sagsøgeren pådrog sig skaderne forud for ulykken den 3 0. 05. 2005 ". Der skal ifølge domstolenes faste praksis være et sikkert grundlag for at tilsidesætte den bevisvurdering, som Ankestyrelsen under vejledning af lægekonsulent foretog ved sin afgørelse af 25. marts 2008 (bilag 1). Sagsøgeren har ikke tilvejebragt et sådan grundlag. For det tilfælde, at retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, gøres det til støtte for den nedlagte subsidiære hjemvisningspåstand gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet administrativ behandling hos Ankestyrelsen, idet Ankestyrelsen ikke har taget stilling til, hvad sagsøgerens samlede varige men måtte være, og hvad fradraget for forudbestående lidelser i givet fald skulle være... " Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed. Rettens begrundelse og afgørelse. Retslægerådet har i sin erklæring af 30. juni 2011 udtalt, at skaden på sagsøgers oprindelige forreste korsbånd i højre knæ er sket forud for arbejdsulykken den 30. marts 2005. Retslægerådet har begrundet dette med: "... at væsentlige forudgående traumer mod højre knæ og efterfølgende symptomer fra højre knæ taler for, at sagsøger pådrog sig skaderne forud for ulykken den 30. marts 2005. Det forhold at man ved operationen den 8. juni 2005 beskriver et manglende korsbånd, indicerer for Retslægerådet, at overrivningen af forreste korsbånd må være sket ved en tidligere lejlighed... " Sagsøger faldt til fodbold den 29. august 2000 og slog blandt andet højre knæ. Det fremgår af skadejournalen fra Frederikssund Sygehus samme dag blandt andet, at der ikke er konstateret instabilitet i knæet, hverken sidevers eller som skuffeløshed. Sagsøger kom til skade med højre knæ den 25. februar 2004 under amerikansk fodbold. Det fremgår af skadejournalen fra Frederikssund Sygehus den 26. februar 2004 blandt andet, at der ikke findes sideløshed eller skuffeløshed i knæet. Det samme blev konstateret ved undersøgelser på sygehuset den 29. marts 2004 og den 16. april 2004. Ved sidstnævnte undersøgelse blev endvidere konstateret, at Lackmanns undersøgelse var negativ. Det fremgår af overlæge Peter Albrecht-Olsens beskrivelse af operationen den 8. juni 2005, at sagsøgers forreste korsbånd i højre knæ mangler. Overlæge Peter Albrecht-Olsen har som vidne forklaret blandt andet, at han STD061446-SOl-STOI-Kl94-T3-LOl-MOO-ID62
Side 6/6 under operationen af sagsøgers højre knæ konstaterede, at forreste korsbånd ikke hæftede på lårbensknoglen. Vidnet har ikke konstateret, at korsbåndet var helt væk. Det vidnet mener med bemærkningen i operationsbeskrivelsen om, at korsbåndet mangler, er, at korsbåndet er uden funktion. På baggrund af vidneforklaring afgivet af lægekonsulent Benn Rønnow Duus må det lægges til grund, at en læsion af korsbåndet er svær at diagnosticere, og det kan derfor ikke udelukkes, at sagsøger havde en korsbåndslæsion forud for arbejdsulykken. Det er imidlertid sagsøgte, der skal godtgøre, at overvejende sandsynlighed ikke taler imod, at sagsøgers varige men er en følge af arbejdsskaden den 30. marts 2005, jf. arbejdsskadesikringslovens 12, stk. 2. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder særligt overlæge Peter Albrecht-Olsen vidneforklaring, finder retten, at sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde, og som følge heraf tilsidesætter retten sagsøgtes afgørelse. Sagen hjemvises derfor til sagsøgte til fornyet administrativ behandling således, at sagsøgte kan tage stilling til, hvad sagsøgers samlede varige men er. Thi kendes for ret: Sagen hjemvises til fornyet behandling i Ankestyrelsen. Sagsøgte, Ankestyrelsen, skal inden 14 dage betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. rigtighed bekræftes. s Byret, den 6. februar 2013 Birthe Plum STD061446-SO 1-STO 1-K 194-TJ-LO I-M00-\062