Unge viser vej. med kreativ aktivisme. Global Meningsdanner: Når ord slår hårdt. Daniel Orogo fra Kibera kæmper for kvinders ret

s.1 Global Meningsdanner: Når ord slår hårdt Daniel Orogo fra Kibera kæmper for kvinders ret Det vidste du ikke om unge i u-lande Unge viser vej med kreativ aktivisme Særnummer #4: 2014 #1 2012

l n år r æs p e a e n o e a b r o t t æs t j f l n a e v e. s.2 udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Leder Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Jeppe Carlsen, Esben Schouboe m.fl Redaktion: Mikkel Gottlieb, Esben Schouboen og Henriette Winther Ansv: Vibeke Vinther Layout: Kurt Lukowski Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej 12 2200 København N +45 77 31 00 00 hwi@ms.dk www.ms.dk #4 December 2014 Oplag: 13.500 ISSN: 1901-6115 Alle har ret til at drømme Mellemfolkeligt Samvirke giver unge mod og redskaber til at føre drømmene ud i livet Vibeke Vinther, national chef Mellemfolkeligt Samvirke U a j øs Det vidste du ikke om verdens unge e år m m i r g n e s k a e A k g i l d g e s m l 3 l d a e n r d r. y, d s b f m i 7 i o e n k i v i l e e r d øs g n d m i r e h j, e a e v f t e r b e ån, e r e l d n ær e s æf e s e. s.3 Vidste du, at unge udgør en fjerdedel af verdens befolkning på godt syv milliarder? Og vidste du, at 90 procent af dem bor i et udviklingsland? Det er unge med drømme om uddannelse, fremgang, stærke og lykkelige liv. Det er unge med drømme om liv uden undertrykkelse, sult og fattigdom. Med dette nummer af kan du møde nogle af alle de mennesker, vi i Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med, når de kæmper for at omsætte deres drømme til et konkret arbejde for rettigheder og et bedre liv for dem selv og deres deres familier og samfund. Som udgangspunkt har de alle odds imod sig i deres arbejde for forandringer i lande, hvor der ikke er meget rum for unges deltagelse i de offentlige debatter. Det er præcis dét, de ikke vil finde sig i. Med kreative redskaber som dialog-teater, klovnenæser og ord-boksning finder de nye veje til at kræve retfærdighed og fællesskaber og de giver os nyt håb om, at de unge har modet til at ændre på de uretfærdige strukturer, der fastholder millioner af mennesker i fattigdom. God læsning. U i l l a i u, b, e n a j t m,2 o r m g I d e f r s n, m før v b, år n år l æl l e m n o a n s e i e e k e e e t e l n a. g n b i u n l på d a n g r t r e. U f i m O i 1,8 l r f d l d o i m e 5 år. æs p e a l u n e o i n a i 8 l n u e t o n g, d v b æs m i n e e 1. a o e i l e e s. e gør ør d n o n. wkvindeforkæmperen fra Kenyas værste slum side 4,6 r n f r e r r d e e 1,8 r n e De slår hårdt. Med ord. De er Globale Meningsdannere side 6 U u n s H t e e n k i n a n r k n i t æs n æt g l e - i, a, i n, g e, e, o n, p, s e, o i o R Quiz: Hvem har været hvor? side 9 Fra Vestbredden til København: Palæstinensiske aktivister på kursus hos MS side 12 Sådan arbejder MS med unge i hele verden side 14 Tak fordi du er med til at forbedre forholdene for verdens unge! Svar på quizen: Olivia har været i Guatemala Karoline har været i Sri Lanka Priskilla har været i Mozambique

s.4 Geografi Kenya Tekst: Mia Elming, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: ActionAid s.5 De er ikke andenrangs-borgere de er bare blevet glemt Han er 26 år og har boet det meste af sit liv i et af Afrikas største slumområder Kibera i Kenyas hovedstad, Nairobi. Nu vier han sit liv til at skabe politiske forandringer for unge i slummen. Mød Daniel Orogo. Livet var godt, da mine forældre var I live. Daniel Orogo Toiletter er der ikke mange af, så folk gør, hvad de skal, i vejsiden eller i en plasticpose, som de kaster ind over bliktagene kendt som flyvende toiletter. Rent vand er der også langt mellem. Og skoler. Daniel Orogo er vokset op her, i det enorme slumområde Kibera, med høj arbejdsløshed og fattigdom, og hvor HIV og voldtægt er en del af hverdagen. Han bruger Mellemfolkeligt Samvirkes kampagner som platform til at take action eller gøre en forskel. Tag kvinders rettigheder, som Daniel Orogo kæmper for igennem Mellemfolkeligt Samvirkes globale kampagne Safe Cities. Halvdelen af kvinderne i Kibera har oplevet kønsrelateret vold, og for eksempel er manglen på toiletter medvirkende til mange overfald og voldtægter. Kvinderne skal gå langt, hvis de får brug for et toilet om natten. Det kan være en livsfarlig mission, da der ikke er ordentlig gadebelysning, fortæller Daniel Orogo. Han taler af erfaring. En sen aften blev hans kusine voldtaget af en gruppe mænd på skift. Hun gik i bad og meldte det til politiet to dage senere. Bliv voldtaget igen, og tag beviser med denne gang, lød opfordringen. Det er et generelt problem, at der bliver taget let på voldtægt. Det vil kræve en kæmpe adfærdsændring at stoppe det, siger Daniel Orogo, som er med til at uddanne kvinder i spørgsmål om graviditet, sex og sundhed, ligesom kvinderne lærer selvforsvar og om trods alt at anmelde voldtægter til politiet. En anderledes definition af heldig Når man vokser op i Kibera, lærer man at tilpasse sine forventninger til livet, lyder det fra Daniel Orogo. Hvis du som 26-årig ikke har set dine venner blive dræbt, droppe ud af skolen, blive gravide alt for tidligt, overgive sig til kriminalitet eller dø af AIDS så kan du betragte dig selv som heldig! De benhårde betragtninger kommer igen fra personlige erfaringer. Moderen døde, da han var 15 år, og faderen, da han var 23. Han måtte forlade universitetet, da uddannelsen var for dyr. Livet var godt, da mine forældre var i live. Da min far døde, blev det pludseligt meget svært. Usikkerheden har været hård ved mig og mine søskende, siger han. Dog ikke hård nok til, at troen på fremtiden er knækket. Modsat mange andre i Kibera, som er arbejdsløse og ender i stofmisbrug og kriminalitet. De fleste unge i Kibera har mistet håbet. Men de er ikke andenrangs-borgere, de er bare blevet glemt, siger Daniel Orogo. Inspireret af Obama Håb. Forandring. Det var kodeordene, da Barack Obama vandt sin første valgsejr, og det lagde Daniel Orogo mærke til. Vinderstrategien handlede om, at virkelige forandringer er mulige. Det inspirerede mig og skabte en styrke og tro på, at vi må rejse os, fortæller Daniel Orogo. Det gælder for eksempel kampen for et fair skattesystem, hvilket fik ham til at gå ind i Mellemfolkeligt Samvirke og Action- Aid s skattekampagne sidste år. Det er så åbenlyst forkert, at Kiberas fattige lever for under en dollar om dagen og betaler skat, mens medlemmer af parlamentet og mange rige ikke beskattes, siger Daniel Orogo. Han drømmer fortsat om en lys fremtid og håber for eksempel at genoptage sit studie og læse strafferet en dag. Derudover vil han gerne undervise andre unge på Mellemfolkeligt Samvirkes globale platform i Kenya. Jeg vil gerne dele min erfaring med at skabe politiske forandringer. Som vi siger i Kibera: Regeringen har magten, men befolkningen har styrken! I TAKE ACTION Når du støtter Mellemfolkeligt Samvirke, støtter du bl.a. Daniel Orogos arbejde for at sikre unge kvinder og mænds rettigheder i slummen.

s.6 s.7 Når ord SLÅR hårdt Simon Hansen Pædagog 25 år Aarhus Tekst Esben Schouboe, Mellemfolkeligt Samvirke Foto: Jeppe Carlsen for MS Jeg havde ikke tænkt over, hvor hårdt ord kan slå. Når Simon Hansen slår fra sig, er det med ord. De kan til gengæld ramme som en uppercut, hvis man ved, hvordan man bruger dem. Det lærer han på kurset Global Meningsdanner hos Mellemfolkeligt Samvirke. Hvorfor vil du gerne være Global Meningsdanner? Jeg bliver meget let indigneret og vred over ting, jeg ser og hører, som jeg synes er uretfærdige. For eksempel i forhold til flygtningedebatten: De har jo ikke selv valgt at flygte. De blev nødt til det. Men politikere og medier ser dem mere som en belastning og umenneskeliggør dem. Blandt andet derfor vil jeg gerne være med i den offentlige debat. Hvad regner du med at få ud af kurset? Idéer til, hvordan jeg kan komme ud med mine holdninger og frustrationer på en anden måde end bare at vælte en vase derhjemme. Og så tænker jeg også, at jeg her på kurset kommer i kontakt med andre, der ligesom jeg gerne vil debattere og samtidig interesserer sig for nogle af de samme emner. Hvad er det hårdeste slag, du har givet eller fået som meningsdanner? Jeg har meget sympati for palæstinenserne, så konflikten mellem Israel og Palæstina er noget, jeg ofte kommenterer. En dag fik jeg en Facebook-besked fra en, jeg kender. Hun var ked af de meninger, jeg gav udtryk for. Hendes kæreste er jøde, og hun sagde, at han græd over noget af det, jeg havde skrevet. Det var en ordentlig mavepuster. Jeg havde slet ikke tænkt over, hvor hårdt ord kan slå. Det fik mig til at tænke: Nå, hvad nu? Der kom jeg frem til, at jeg måske har brug for at lære nogle teknikker til, hvordan man debatterer på en god måde. Den oplevelse er også en del af forklaringen på, hvorfor jeg er her. s Mathilde kom på forsiden som 14-årig Mathilde Boesen var som 14-årig på forsiden af Politiken med et debatindlæg. Lige siden har hun råbt op, hver gang hun ser uretfærdigheder. Nu er hun også Global Meningsdanner. Læs hendes historie her: ms.dk/meningsdanner-mathilde De unge på Global Meningsdanner kommer med et enormt drive. De vil forandre verden! Vores rolle er at give dem redskaberne, så de kan udfolde deres potentiale. Malte Warburg Sørensen, kursusleder Global Meningsdanner tw

s.8 s.9 Olivia Oturai, 21 år fra Frederiksberg Var med til at bygge en skole og underviste i engelsk w Quiz: Hvem har været hvor? De spiser ekstremt mange kulhydrater. Til morgenmad en dag fik vi både ris, pasta og kartofler. Og så brugte de vildt meget sukker: 10 poser a 1 kg på en måned! Meget af det røg i de varme drikke. Man kunne nærmest ikke smage, om man drak te eller kaffe, fordi det var så sødt. Disse tre unge har i år rejst med Global Contact, som er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram. Kan du gætte hvem, der har været hvor? Find svaret på side 3. Du kan læse længere interview med alle tre på ms.dk/rejsud Sama Sadat Internationale Udviklingsstudier & Global Studies, Roskilde Universitet 24 år Brøndby Strand Det var et slag i ansigtet Sama Sadat er ikke typen, der uddeler kæberaslere, men på Global Meningsdanner får hun træning i at tage til genmæle over for uretfærdighed. Hvorfor vil du gerne være Global Meningsdanner? Jeg har en masse holdninger og meninger, som jeg gerne vil lære at formulere og komme ud med. Og så er det virkelig nogle spændende emner, vi diskuterer her. For eksempel, hvor stor en rolle virksomheder spiller i at skabe ulighed i verden. Ulighed er noget, der gør mig meget vred. Det burde ikke findes. Hvad regner du med at få ud af kurset? Jeg håber at blive klogere på, hvordan man overhovedet griber det an at deltage i samfundsdebatten. Hvad der mere præcist skal til af metoder for at trænge igennem med sin mening. Hvad er det hårdeste slag, du har givet eller fået som meningsdanner? I sommer var der jo en forfærdelig konflikt i Gaza. Vi var en frivillig forening, som arrangerede en indsamling og middag, og så postede vi forskellige ting om eventen på de sociale medier. Så var der en, der skrev: Vil du ikke være sød at lade være med at invitere mig? Gaza er simpelthen for langt væk til, at c e Helt MÅLLØS jeg kan bekymre mig om det. Det var et slag i ansigtet. Jeg var helt målløs og gik i chok. Jeg kunne slet ikke forstå, at man overhovedet kan have den holdning. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle svare. Det kan jeg måske lære her. Kursus: Global Meningsdanner Politisk engagerede unge får punch i deres tastaturteknik og lærer at blive bedre debattører om dem selv, global ulighed og virksomheders sociale ansvar. Kurset er gratis. Nyt kursus i 2015. Læs mere på GlobalMeningsdanner.dk. Video-infight På TV får man typisk 15 sekunder til at svare på et spørgsmål. Vi har udfordret to Globale Meningsdannere på video. Se, om de holder sig under 15 sekunder, når de svarer på fem skarpe spørgsmål om global udvikling. Se videoerne her ms.dk/meningsdanner-video Guatemala globalcontact.dk Kom helt tæt på verden og dig selv Karoline Elgaard Vilhelmsen, 20 år fra Aalborg Arbejdede på handikaphjem Der var ligafbrændinger på gaden, langs en kanal. Det var ret grænseoverskridende, fordi alle mennesker bare kunne se det. Men de har en helt anden indstilling til liv og død, end vi har herhjemme. På en måde er det lidt fedt, fordi det virker afslappet. Tankegangen er sådan lidt: Død er bare naturligt. Vi er kommet til jorden engang, og vi skal jo også væk på et tidspunkt. Mozambique Sri Lanka Priskilla Harmon, 21 år fra Struer Arbejdede med handikappede børn En dag på børnehjemmet, hvor jeg var frivillig, købte de ansatte en masse små runde friturestegte kugler. Det er en af deres yndlingsretter, og de sad alle sammen og kiggede på mig i spænding, da jeg skulle tage den første bid. De var lidt nugget-agtige, men fyldet var ubestemmeligt. De viste sig at hedde badias, og man kunne købe dem af sælgere i vejkanten, som havde dem liggende i en stor spand. 10 styk kostede 5 metical.

s.10 Geografi Mozambique Tekst og foto: Mikala Satiya Rørbech, Mellemfolkeligt Samvirke Grin med traditionerne Skuespillerne bruger bevidst komik til at engagere publikum, når de optræder på markedspladser. Jo mere publikum griner og hujer, des bedre. Men alle ved, at der er langt mere end gæt og grimasser i spil. Skuespillerne rører ved samfundets ømme punkter og gør grin med arrogante læger, korrupte embedsmænd og mænd, der undertrykker kvinder. For 26-årige Sibongule Lubis er gadeteater en måde at lægge afstand til nogle af de normer, hendes forældre og bedsteforældre har levet under. Hun er leder af en lille teatergruppe i Chibutu i det sydlige Mozambique. møder hende til en snak om drømme og opgør med forældrenes måde at gøre tingene på. Egentlig kom jeg med i teatergruppen, fordi jeg godt kunne tænke mig en fremtid som skuespiller. Men efterhånden er jeg nok mere en slags aktivist. Vi vil ændre folks måde at se tingene på, så de kæmper for deres ret og får mod til at råbe op. For eksempel hvis man kommer på hospitalet, og personalet behandler én dårligt, eller hvis de penge, distriktet får fra regeringen, forsvinder i korruption i stedet for at blive brugt til at forbedre vilkårene for børn og voksne, som bor her. Vores næste stykke skal handle om, at alle skal bidrage til samfundet ved at betale skat. Det er provokerende at tage de emner op, men vi er ikke bange. Tilskuerne reagerer normalt godt, og det er jo meningen, vi vil vække folk. Vi vil gerne have, at der er en ordentlig regering, at folk bliver behandlet med respekt, og at der kommer mere lighed mellem mænd og kvinder. Det er provokerende at tage de emner op, men vi er ikke bange Mange af os i teatergruppen har talt om, at vi ikke vil gøre tingene på samme måde, som vores forældre gjorde. Vi er de unge, den nye generation. For eksempel er jeg selv vokset op hos min mormor og morfar, fordi mine forældre tog til Sydafrika for at arbejde. Jeg ved faktisk ikke, om min far har fået andre børn. Han døde for længe siden, da jeg var seks år. Og jeg var 16, da min mor døde. Så boede jeg hos mine bedsteforældre, og min morfar ville ikke lade min mormor arbejde udenfor hjemmet. Sådan noget ville jeg ikke finde mig i. Jeg vil sørge for mig selv. Man møder selvfølgelig stadig mange, som lever med den gamle mandsdominerede kultur, men min mand har accepteret, at jeg arbejder. Det er min plan, at jeg gerne vil uddanne mig til sygeplejerske, og jeg vil ikke lade mig stoppe af at få børn. Jeg vil gerne have børn, men det skal ikke give mig mindre tid. Så må jeg bare arrangere at få dem passet, så jeg også kan arbejde. Før i tiden turde jeg heller ikke sige fra, hvis jeg blev udsat for noget. Folk overså mig, fordi jeg er en kvinde. Nu ved jeg, at jeg selv skal gøre noget ved det. Gadeteater er en politisk tradition her. Jeg kæmper for at forandre samfundet. Men jeg kæmper nok mest for mig selv og det liv, jeg drømmer om. Adgang til et sundt liv er en menneskeret, men i u-lande bliver den ret ofte krænket. Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid styrker fattige mennesker i at kræve deres ret. Det sker blandt andet gennem dialog-teater. Arrogante læger er et problem i Mozambique, hvor befolkningen desuden må klare sig med én læge pr. 30.000 indbyggere.

s.12 Hvad Kursus i lederskab hos MS, International Youth Leadership Seminar (IYLS) Tekst og foto: Esben Schouboe, Mellemfolkeligt Samvirke Frivillige fra alle verdenshjørner: Hvad: International Youth Leadership Seminar projektledelse af frivillige s.13 Hvem: En kæmper for autister i Nepal, en anden for menneskerettigheder i Palæstina og en tredje for at give en stemme til unge i Nordvestkøbenhavn. ms.dk/kurser/iyls Baraah Owdeh holder meget af sin sport, basketball, som for hende signalerer frihed og glæde. Hun spiller for dem, der ikke kan selv Midt i en opvækst præget af tåregas og skudsalver fandt Baraah Owdeh en basketball og en indre styrke. Den har hun taget med sig rundt for at studere i hele verden, men kun for at kunne vende hjem og kæmpe for unge i sit hjemland. Wissam Jabarin Christin Hodali Baraah Owdeh Hvis jeg vandt en million, ville jeg... give halvdelen til velgørenhed i Afrika og halvdelen til kampen for menneskerettigheder i Palæstina. Et stort stykke plastic, så jeg kunne afsalte havvandet og drikke det. bruge dem til at starte en organisation, der skal kæmpe for kvinders rettigheder. Måske ville jeg også gerne åbne mit eget teater med en scene, en lille café og alting. Hvis jeg kun måtte tage én ting med på en øde ø En kuglepen. Jeg kan godt lide altid at have en. Christin Hodali er hospitalsklovn for cancerramte børn og arbejder på et teater nær Betlehem, og så kæmper hun for frihed og kvinders rettigheder i Palæstina. Hun er kommet til København for at deltage i lederkurset IYLS hos MS. Læs de tre palæstinenseres historier på ms.dk/unge-palaestinensere støtte unge entreprenører, især kvinder. Jeg tror, de kan gøre det meget bedre end mænd, hvis de får lov. En bildør. Så hvis jeg fik det varmt, kunne jeg rulle ned for vinduet! Baraah Owdeh 1990 Opvokset i flygtningelejren Dheisheh, Betlehem. Baraah Owdeh løber sammen med sine klassekammerater ud af skolen for at gemme sig. Synet af tåregas og lydene af trampende soldaterstøvler og skud, der bliver affyret, er noget af det eneste, hun kan huske fra sin skoletid i flygtningelejren Dheisheh i Betlehem. Når jeg tænker på skolen, ser jeg bare for mig, at vores lærer råber: Ud af skolen! siger hun. Skudsalverne besvarede de sten, som unge mænd i lejren ofte kastede med, når hæren kom på besøg. De selvsamme sten har dog også været med til at give Baraah Owdeh glæde. Som da hun med vennerne spillede fodbold i gaderne, og små bunker sten udgjorde det for målstolper. Baraah Owdeh var dog ikke særlig god til fodbold, indrømmer hun, og derfor begyndte hun til basketball. Sporten har siden været en drivkraft i hendes liv. Det var ikke bare et spil. Det gjorde mit liv bedre. Det var en måde at komme ud med mine følelser, og det lærte mig også at være en del af et hold. Baraah Owdeh var så god, at hun endte med selv at være træner for udsatte børn og unge i et år. Siden har hun studeret på universitetet og rejst i hele verden: Sverige, Tunesien, Italien og USA. Da hun kom tilbage til Vestbredden efter studierne i USA, kom hun på kursus hos Mellemfolkeligt Samvirke i Jordan. Her blev hun tilbudt turen til København og lederskabskurset IYLS, og det er grunden til, hun nu står på Fælledvej på Nørrebro. Vi har brug for, at unge bliver informerede og involverede, så vi sammen kan ændre tingene til det bedre. Et kursus som det her er en del af den forandring, siger hun. En ting forandrer sig ikke for Baraah Owdeh. Hun spiller stadig basketball, og hun holder stadig fast i en positiv livsindstilling, selvom dét, hun har oplevet, kan tage modet fra de fleste. Selvom hun kun husker skolen for evakueringer og har mistet familie og venner, ville hun ikke ændre noget i sit liv, hvis hun kunne, siger hun. Andre menneskers liv vil hun dog gerne kæmpe for at ændre. Jeg føler mig som en af de heldige med de muligheder, jeg har fået for at dyrke min sport og rejse verden rundt for at lære. Jeg vender derfor hjem med spørgsmålet: Hvorfor er det så få mennesker, der får disse chancer? Det burde være alle. Christin Hodali 1989 Beit Jala, nær Betlehem

s.14 Wissam Jabarin fremviser et par sider fra sin bog om menneskerettigheder, et emne,der ligger ham meget på sinde. Det vidste du (måske) ikke om Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med unge! s.15 s Uden rettigheder kan man ikke leve Wissam Jabarin taler meget om menneskerettigheder. Måske fordi han har oplevet, hvordan det er at mangle dem. I et Palæstina, hvor en politisk aktiv far blev smidt i fængsel, inden han blev født, og friheden til at leve, som man vil, konstant er under pres. Wissam Jabarin 1991 Opvokset i Hebron cskriv under! #AnerkendPalæstina Over 24.000 har skrevet under på Mellemfolkeligt Samvirkes opfordring til regeringen om at anerkende Palæstina som stat. Du kan også skrive under: ms.dk/anerkendpalæstina. I 1990, før han blev født, blev faderen arresteret, da han deltog i politiske protester mod Palæstinas forhandlinger med Israel. Wissam Jabarins kamp for menneskerettigheder stammer fra dengang, han mødte sin far for første gang. Jeg kunne ikke acceptere ham som min far. Jeg havde jo aldrig set ham før, så han var som en fremmed for mig, siger han. Jeg fik ikke lov til at se min far de første tre år af mit liv. Inspirationen kommer altså fra personlige, konkrete oplevelser, snarere end flyvske FN-konventioner, når Wissam Jabarin taler om rettigheder. Hans liv begyndte på Vestbredden, i Hebron, hvor mange af vennerne kom fra flygtningelejre. Han har arbejdet på mange forskellige frivillige projekter, siden han blev teenager. Da han var 17 år, rejste han til Oran i Algeriet for at studere, og her lavede han for eksempel teater og besøgte syge børn på hospitalet. Et af de stærkeste minder, Wissam Jabarin har fra sin tid i Oran, var da han sammen med venner om aftenen kørte ud i en bil for at dele mad ud til hjemløse børn. Når børnene så bilen, løb de ofte deres vej, fordi de troede, det var nogen, der kom for at gøre dem ondt. Der går det virkelig op for én, hvor vigtigt det er at have et hjem, siger han. Interessen for det frivillige arbejde bragte ham siden forbi MS/ActionAid i Palæstina. Her fik han muligheden for at komme her til MS i København, hvor han tager kurset i lederskab. Et kursus som det her er interessant for alle, som gerne vil forandre verden. Det er der brug for, når et barn et sted bliver ked af det, fordi faderen ikke køber den nyeste iphone, mens et barn et andet sted bliver ked af det, fordi der ikke er noget drikkevand, og man ikke kan sove trygt. Wissam Jabarin er udmærket klar over, hvordan hans baggrund har formet ham. En 20-årig i Sydney eller Madrid vil ikke tænke på samme måde som mig. 20-årige i Madrid har nu muligheden for at blive lidt klogere på Wissam Jabarins tanker om menneskerettigheder. Han har nemlig skrevet en bog, både på arabisk og spansk, om yndlingsemnet. Et emne, han altid holder fast i, fordi der for ham eksisterer en indlysende sandhed: Uden rettigheder kan man ikke leve. 36.882 unge deltog i 2013 i ActionAid s lokale udviklingsprogrammer 3.565 mennesker har indtil videre i år været på vores kursus Global Platform i Danmark 138 udenlandske aktivister og undervisere er i år blevet undervist på Global Platform i Danmark. De har deltaget i kurser, der varede mellem 7 og 23 dage 22 lande har lokale afdelinger af ActionAid s ungdomsnetværk Activista, som giver handlerum for 1000-vis af unge hvert år 371.175 kr. blev overskuddet sidste år i Mellemfolkeligt Samvirkes café Mellemrummet, som bliver drevet af unge MS-frivillige. Pengene støtter unge iværksættere i Tanzania 22.345 primært unge mennesker var i år en del af vores kampagne Tour de Future, som handlede om at sætte en stopper for multinationale virksomheders skattespekulation 793 unge er i år rejst ud i verden med Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact. De har bl.a. deltaget i højskoleophold og arbejdet som volontører 16.527 mennesker fortrinsvis unge deltog sidste år i 605 undervisningsforløb på Mellemfolkeligt Samvirkes Globale Platform, som ligger 10 steder i verden Med din støtte kan vi nå langt ud! Vi styrker unges muligheder for at skabe bedre og mere retfærdige samfund. Tak!

Giv en m(j)ulepose - så støtter du unge kreative aktivister Moti Amos Prisca Amos Mwatata beskytter familiers ret til jord Moti Lama hjælper unge, der bor i slummen Prisca Naftal kæmper for pigers ret til uddannelse Unge kreative aktivister viser vejen til varige forbedringer for de svageste i samfundet. Støt deres kamp ved at købe en m(j)ulepose fra MS, der naturligvis er økologisk og fairtrade-certificeret. Bestil din pose på ms.dk/jul senest den 16. december så kan vi nå at sende den til dig, så du har den inden juleaften. 1 stk. 100 kr. 3 stk. 200 kr.