Skatteguide 2008/2009
Udgiver: PricewaterhouseCoopers Produktion: PwC M&C 093208 Foto: Bertrand Clech Tryk: Trykbureauet Oplag: 12.000 eksemplarer 2008 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers Int. Ltd., hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.
Indholdsfortegnelse Indledning...4 Indkomstopgørelsen....5 Skatteberegning...6 Staten... 6 Kommuneskat og kirkeskat... 6 Skatteloft... 6 Personfradrag... 6 Skatteberegning 2008...7 Skatteberegning 2009...8 Arbejdsmarkedsbidragssats mv...9 Afleveringsfrister....9 Årsopgørelse uden selvangivelse... 9 Udvidede selvangivelser... 9 25%-beskatning/33%-beskatning....9 Aktieindkomst mv... 10 Udbytter...10 Aktieavance/-tab, almindelige aktier...11 Gevinster...11 Tab...11 Beskatning af fortjeneste og tab på beviser i danske bevisudstedende investeringsforeninger...12 Beviser i akkumulerende investeringsforeninger...13 Beviser i udloddende investeringsforeninger...13 Beskatning af udlodning fra danske bevisudstedende investeringsforeninger...15 Næringsaktier...15 Bo- og gaveafgift... 15 Boafgift...15 Gaveafgift...15 Gaveanmeldelse...16 Diskontoen... 16 Ejendomsavance.... 16 Fradrag... 18 Gaver til foreninger mv....18 Lønmodtagerfradrag...18 Pensioner med løbende udbetalinger mv...20 Ophørspensioner...20 Kapitalpensioner...20 Underholdsbidrag...21 Etableringskontoindskud...21 Medarbejdende ægtefælle...22 Fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer mv... 22 Kapitalafkastsatsen... 23 Ejendomsværdiskat... 23 Mindsterenten... 24 Obligationsbeskatning... 25 Køb/salg af obligationer...25 Strukturerede fordringer... 25 Restskat/overskydende skat... 26 Frivillig indbetaling...26 Restskat...26 Overskydende skat...27
Indledning Skatteguide 2008/2009 indeholder først og fremmest de nødvendige oplysninger, der skal bruges til selvangivelsen for personer for 2008, samt de nye satser og beløbsgrænser for 2009. Redaktionen er afsluttet d. 18. november 2008. Vær opmærksom på, at Skatteguide 2008/2009 alene er ment som en oversigt over de forskel lige skattesatser mv. Den giver således ikke svar på alle skatte mæs sige spørgsmål. De er derfor altid velkommen til at kontakte os på ét af skatte afdelingens kontorer. København Strandvejen 44, 2900 Hellerup Telefon: 3945 3945 Fax: 3945 9987 Kontaktperson: Bo Sponholtz Telefon: 3945 9487 Århus Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1 8000 Århus C Telefon: 8932 0000 Fax: 8932 0010 Kontaktperson: Jørgen Rønning Pedersen Telefon: 8932 5577 4
Indkomstopgørelsen Ved skatteberegningen indgår følgende indkomsttyper: Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst CFC-indkomst (Controlled Foreign Company).* Den skattepligtige indkomst er summen af: Personlig indkomst +/ Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Der betales fire forskellige statsskatter hhv. sundhedsbidrag, bundskat, mellemskat og topskat. Der skal endvidere betales kommune- og kirkeskatter. Personfradraget er ens ved beregning af både statsskat (bundskat og sundhedsbidrag) og kommune- og kirkeskat. Sundhedsbidrag beregnes af den skattepligtige indkomst. Bundskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapital indkomst. Mellemskatten beregnes af den del af personlig indkomst, med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 279.800 kr. (2008). Uudnyttede bundfradrag kan overføres mellem ægtefæller. Topskatten beregnes af den personlige indkomst, med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb, der er indskudt på fradragsberettigede kapitalpensionsordninger, og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Skatten beregnes kun af den del af indkomsten, der overstiger et bundfradrag på 335.800 kr. (2008). Ikke udnyttede bundfradrag kan ikke overføres mellem ægtefæller. Hvis ægtefæller tilsammen har positiv nettokapitalindkomst, beregnes topskatten af den samlede kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst. Topskatten af kapitalindkomsten fordeles herefter forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Aktieindkomst er nærmere omtalt på side 10. * Behandles ej yderligere. 5
Skatteberegning Staten Skattesatser (2008) Sundhedsbidrag... 8% Bundskat... 5,48% Mellemskat... 6% Topskat... 15% Skattegrænser (2008) Grænse ved mellemskat...279.800 kr. Grænse ved topskat...335.800 kr. I 2009 er satsen for bundskat 5,04%. Satserne for sundhedsbidrag, mellemskat og topskat er uændrede. I 2009 forhøjes beløbsgrænsen for mellemskatten, således at denne kommer til at svare til beløbsgrænsen for topskat. Beløbsgrænserne er: mellemskat 347.200 kr. og topskat 347.200 kr. Kommuneskat og kirkeskat Den skattepligtige indkomst beskattes med procenter, der varierer fra kommune til kommune. Den gennemsnitlige procent inklusive kirkeskat udgør 25,55 (2008). Skatteloft Hvis summen af samtlige skatteprocenter bortset fra aktie- og kirkeskat overstiger 59%, beregnes der et nedslag i topskatten svarende til de overskydende procenter. Personfradrag Ved skatteberegningen indrømmes et fradrag i de beregnede skatter. Skatteværdien heraf varierer fra kommune til kommune. Skatteværdien af det almindelige personfradrag i 2008 beregnes således: 39,03% (sundhedsbidrag 8% + bundskat 5,48% + kommuneskat og kirkeskat, gennemsnitligt opgjort til 25,55%) af 41.000 kr. = 16.002 kr. For unge under 18 år udgør personfradraget 30.600 kr. og skatteværdien heraf 11.943 kr. Skatteværdien af personfradraget i 2009 beregnes med 38,6% (sundhedsbidrag 8% + bundskat 5,04% + kommune- og kirkeskat, gennemsnitligt opgjort til 25,56%) af: Personfradrag Alm. personfradrag Unge under 18 år Beløb 42.900 32.200 Skatteværdi 16.559 12.429 6
Nedenfor er vist et eksempel på en skatteberegning. Skatteberegning 2008 Beregningen er foretaget under forudsætning af, at personen er gift, og ægtefællen ingen indkomst har. Personlig indkomst Løn og skattepligtige goder 1.000.000 Fradrag: Sociale bidrag betalt af den ansatte (ATP) 976 Bidrag til arbejdsgiverbetalt pensionsordning 24.000 8% AM-bidrag 78.002 (102.978) 897.022 Kapitalindkomst (netto) Renteindtægter 60.000 Renteudgifter (30.000) 30.000 Ligningsmæssige fradrag Befordringsfradrag for kørsel hjem/arbejde (10.000) Beskæftigelsesfradrag (12.300) Skattepligtig indkomst 904.722 Skatter Statslig indkomstskat: Sundhedsbidrag 65.818 Bundskat 46.307 Mellemskat 22.045 Topskat 86.969 Samlet statsskat 221.139 Kommune- og kirkeskat (25,55%) 210.206 Samlet beregnet skat 431.345 Sociale bidrag betalt af den ansatte: ATP 976 AM-bidrag 78.002 78.978 Social sikring betalt af arbejdsgiverbetalt pensionsordning 1.920 (8% af pensionsbidrag) Samlet skatteudgift for den ansatte 512.243 7
Skatteberegning 2009 Beregningen er foretaget under forudsætning af, at personen er gift, og ægtefællen ingen indkomst har. Personlig indkomst Løn og skattepligtige goder 1.000.000 Fradrag: Sociale bidrag betalt af den ansatte (ATP) 1.080 Bidrag til arbejdsgiverbetalt pensionsordning 24.000 8% AM-bidrag 77.994 103.074 896.926 Kapitalindkomst (netto) Renteindtægter 60.000 Renteudgifter (30.000) 30.000 Ligningsmæssige fradrag Befordringsfradrag for kørsel hjem/arbejde (10.000) Beskæftigelsesfradrag (13.600) Skattepligtig indkomst 903.326 Skatter Statslig indkomstskat: Sundhedsbidrag 65.401 Bundskat 42.393 Mellemskat 13.951 Topskat 86.958 Samlet statsskat 208.703 Kommune- og kirkeskat (25,56%) 208.959 Samlet beregnet skat 417.662 Sociale bidrag betalt af den ansatte: ATP 1.080 AM-bidrag 77.994 79.074 Social sikring betalt af arbejdsgiverbetalt pensionsordning 1.920 (8% af pensionsbidrag) Samlet skatteudgift for den ansatte 498.656 8
Arbejdsmarkedsbidragssats mv. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes i 2008 og 2009 med 8% af lønvederlaget (A-indkomstgrundlaget). Bidrag til særlig pensionsopsparing på 1% (SP-bidrag) er suspenderet for 2008 og 2009. AM-bidraget og SP-bidraget fragår i den personlige indkomst, før der beregnes skat, og virker således som en slags fradrag i relation til skatteberegningen. Inkl. AM-bidrag kan den marginale topskatteprocent ekskl. kirkeskat i 2008 således opgøres til 62,28% (((100-8) x 0,59) + 8). Afleveringsfrister Årsopgørelse uden selvangivelse Personer, der får tilsendt en årsopgørelse uden selvangivelse, skal meddele ændringer hertil senest den 1. maj 2009, medmindre den pågældendes ægtefælle har selvangivelsesfrist den 1. juli 2009, den pågældende deltager i anpartsprojekter eller den selvangivelsespligtige senest den 1. maj 2009 skriftligt meddeler skattemyndighederne, at den pågældende ikke ønsker at være omfattet af ordningen med årsopgørelse uden selvangivelse. I disse tilfælde er den skattepligtiges selvangivelsesfrist den 1. juli 2009. Udvidede selvangivelser For personer, der anvender den udvidede selvangivelse, er selvangivelsesfristen den 1. juli 2009. Yderligere fristforlængelse vil kun undtagelsesvis blive indrømmet og alene på baggrund af skriftlig ansøgning. 25%-beskatning/33%-beskatning Den månedlige gennemsnitlige bundgrænse for løn til medarbejdere, der er udstationeret i Danmark, og som beskattes efter reglerne om 25%-beskatning, er i 2008 61.700 kr. I 2009 udgør beløbet 63.800 kr. Bundgrænsen skal være opfyldt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og ATP-indbetaling, eller visse udenlandske obligatoriske sociale bidrag. Bundgrænsen før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og ATP beregnes i 2008 således: (61.700 kr. : 92 x 100) + 81,30 kr. (ATP) = 67.147 kr. For 2009 er det tilsvarende beløb 69.438 kr. ((63.800 : 92 x 100) + 90,00). Fra 2008 er den særlige skatteordning ændret, så der alternativt kan blive tale om 33%- beskatning. 9
Aktieindkomst mv. I 2008 indføres en ny progressionsgrænse for aktieindkomst. I 2008 beskattes aktieindkomst op til 46.700 kr. med 28%, aktieindkomst fra 46.700 kr. til 102.600 kr. med 43% og aktieindkomst over 102.600 kr. med 45%. Samlevende ægtefæller har dobbelt grænser, dvs. at aktieindkomst beskattes således for 2008: Op til 93.400 kr.:...28% 93.400-205.200 kr.:... 43% Over 205.200 kr.:... 45% I 2009 beskattes aktieindkomst op til 48.300 kr. med 28%. Aktieindkomst fra 48.300 kr. til 106.100 kr. beskattes med 43%. Aktieindkomst udover 106.100 kr. beskattes med 45%. For samlevende ægtefæller udgør grænserne for 2009: Op til 96.600 kr.:...28% 96.600-212.200 kr.:...43% Over 212.200 kr.:... 45% I forbindelse med forhøjelse af den maksimale beskatning af aktieindkomst til 45% i 2008 er indført særlige overgangsregler, således at der opgøres en overgangssaldo for aktier ejet 1. januar 2007. Overgangssaldoen selvangives, når/hvis den samlede aktieindkomst i et indkomstår overstiger 102.600 kr. (2008). For ægtefæller udgør grænsen for 2008 205.200 kr. For 2009 er grænserne henholdsvis 106.100 kr. og 212.200 kr. Reglerne medfører, at alene avance og udbytte udover overgangssaldoen kan beskattes med 45%. Reglerne er ikke nærmere uddybet. Hvis aktieindkomsten bliver negativ, modregnes skatteværdien af den negative aktieindkomst i den skattepligtiges øvrige skatter. Skatteværdien af negativ aktieindkomst opgøres med samme satser, som er gældende ved positiv aktieindkomst. Udbytter Danske udbytter Ved udlodning af udbytter skal det udloddende selskab tilbageholde 28% acontoudbytteskat. Denne skat svarer til den endelige skat, såfremt aktieindkomsten ikke overstiger de nævnte 46.700 kr. (2008). Såfremt den samlede aktieindkomst er negativ, modregnes den indeholdte skat dog i den skattepligtiges slutskat. Udenlandske udbytter Udbytter fra udlandet er ligeledes aktieindkomst og skal for hvert land selvangives på en særlig selvangivelse for udenlandsk indkomst. Den udbytteskat, der er indeholdt i udlandet, modregnes som hovedregel i den danske slutskat. I visse situationer skal en del af den inde- 10
holdte udbytteskat dog tilbagesøges i udlandet, da der ved udbetaling af udbytte er tilbageholdt udbytteskat med en højere sats end aftalt mellem Danmark og det pågældende land. Aktieavance/-tab, almindelige aktier Med virkning pr. 1. januar 2006 er reglerne for beskatning af aktier ændret markant. Som følge heraf er det nødvendigt at skelne mellem følgende situationer: 1. Aktierne er anskaffet efter 31. december 2005 (de nye regler finder anvendelse) 2. Aktierne er anskaffet senest 31. december 2005 (de nye regler samt særlige overgangsregler finder anvendelse). Ad 1. Aktierne er anskaffet efter 31. december 2005. Gevinster Uanset beløbsstørrelse og ejertid skal gevinster på såvel børsnoterede og unoterede aktier beskattes som aktieindkomst. Tab Tab på børsnoterede aktier modregnes i årets udbytter og gevinster på andre børsnoterede aktier. Overskydende tab modregnes i ægtefællens udbytter og gevinster på børsnoterede aktier. Et resterende overskydende tab fremføres uden tidsbegrænsning til modregning i efterfølgende års udbytter og gevinster på børsnoterede aktier. Tab på unoterede aktier fradrages i aktieindkomsten, som omfatter udbytteindkomst og gevinst på såvel unoterede og børsnoterede aktier. Hvis aktieindkomsten bliver negativ, modregnes skatteværdien af den negative aktieindkomst i den skattepligtiges øvrige skatter. Der er fremlagt lovforslag, hvorefter der vil ske ændringer i sondringen mellem børsnoterede og ikke-noterede aktier, således at betegnelsen børsnoteret erstattes af betegnelsen optaget til handel på et reguleret marked. I samme lovforslag er det foreslået, at der skal ske ændring af reglerne for fradrag for tab på børsnoterede aktier konstateret efter 1. januar 2010, således at disse kan fradrages fuldt ud i aktieindkomsten i tabsåret, på samme måde som tab på unoterede aktier. Den fulde fradragsret vil være betinget af, at SKAT har kendskab til køb af aktien. Ad 2. Aktierne er anskaffet senest 31. december 2005. For aktier afstået i 2008 gælder som udgangspunkt de nye regler, som er skitseret ovenfor. Hvis de afståede aktier er erhvervet senest 31. december 2005, gælder der dog nogle særlige overgangsregler. 11
Overgangsreglerne omfatter: Børsnoterede aktier og unoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet senest den 31. december 2005, og som afstås inden 3 års ejertid. Den skattepligtige kan vælge, om aktieindkomsten skal beskattes efter de gamle regler (som kapitalindkomst) eller efter de nye regler (som aktieindkomst). Tab på børsnoterede aktier og unoterede aktier ejet i mindre end tre år, der er realiseret senest den 31. december 2005, og som efter de gamle regler kunne fratrækkes i efterfølgende år. Tabene kan fremføres efter de nye regler, hvilket betyder, at tab på børsnoterede aktier realiseret senest 31. december 2005 uden tidsbegrænsning kan modregnes i udbytte og gevinster på andre børsnoterede aktier, og at tab på unoterede aktier ejet under 3 år kan modregnes uden tidsbegrænsning i udbytte og gevinster på aktier (børsnoterede såvel som unoterede). Personens/ægtefællernes samlede værdi af børsnoterede aktier den 31. december 2005 er mindre end den skattefri grænse for børsnoterede aktier. De pågældende aktier kan sælges skattefrit, forudsat at aktierne på salgstidspunktet har været ejet i mere end 3 år. Øvrige overgangsregler: Aktionærer, der den 18. maj 1993 var hovedaktionærer, kan få et nedslag i avancen ved salg den 19. maj 1993 eller senere på 1% pr. ejerår, dog maksimalt 25%. Der gives ikke nedslag for ejerår efter 1998. Aktionærer, der den 18. maj 1993 var almindelige aktionærer, kan ved avanceopgørelsen vælge mellem den oprindelige anskaffelsessum og værdien af aktien pr. 19. maj 1993, når aktien sælges den 19. maj 1993 eller senere. Valget skal træffes samlet for alle aktier i samme selskab. Tab kan maksimalt fratrækkes/modregnes med forskellen mellem afståelsessummen og værdien pr. 19. maj 1993. Beskatning af fortjeneste og tab på beviser i danske bevisudstedende investeringsforeninger For beviser i bevisudstedende investeringsforeninger skelnes der imellem følgende hovedtyper af investeringsforeninger: Akkumulerende investeringsforeninger Udloddende investeringsforeninger. En investeringsforening er udloddende, hvis den opgør en minimumsudlodning, der beskattes hos medlemmerne efter reglerne i ligningslovens 16C. Andre foreninger er akkumulerende (negativ afgrænsning). Det har ingen skattemæssig betydning, om investeringsforeningsbeviser er børsnoterede eller unoterede. 12
Beviser i akkumulerende investeringsforeninger Beviser i akkumulerende investeringsforeninger kan beskattes efter to forskellige regler: Efter reglerne for investeringsselskaber. Dette gælder for de fleste akkumulerende investeringsforeninger. Det er foreningens forhold der afgør, om beskatning sker efter reglerne for investeringsselskaber. Efter reglerne for andre akkumulerende investeringsforeninger. Dette gælder for de akkumulerende investeringsforeninger, som ikke beskattes efter reglerne for investeringsselskaber (negativ afgrænsning). Beskatning sker i så fald efter reglerne for almindelige aktier (for så vidt angår tab på beviset følges reglerne for børsnoterede aktier, uanset børsnotering eller ej). Beviser i udloddende investeringsforeninger For beviser i udloddende investeringsforeninger sondres der mellem: Aktiebaserede udloddende foreninger Andre udloddende foreninger (herunder obligationsbaserede og blandede foreninger) Aktiebaserede udloddende investeringsforeninger kan vælge, at beviserne i foreningen skal beskattes efter reglerne for almindelige aktier (for så vidt angår tab på beviset følges reglerne for børsnoterede aktier, uanset børsnotering eller ej). Det er foreningen som vælger dette og ikke medlemmerne. Langt de fleste udloddende aktiebaserede foreninger vælger denne beskatningsform. Vælges den ikke, beskattes beviserne efter reglerne for aktiebaserede udloddende investeringsforeningsbeviser. Andre udloddende foreninger omfatter alle foreninger, som ikke er aktiebaserede (negativ afgrænsning). Hvis sådanne andre foreninger udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta, gælder der en særlig adgang til tabsfradrag. 13
Nedenfor vises en oversigt over beskatning af personers gevinst og tab ved salg af investeringsforeningsbeviser: Beviser i danske bevisudstedende investeringsforeninger Akkumulerende foreninger Udloddende foreninger Beskatning som investeringsselskab Andre akkumulerende foreninger Aktiebaserede foreninger Andre foreninger Gevinst er skattepligtig (kapitalindkomst). Fradrag for tab (kapitalindkomst). Gevinst er skattepligtig (aktieindkomst). Fradrag for tab (ved modregning i gevinst/ udbytte på børsnoterede aktier. Overskydende tab fremføres). Foreningen har valgt beskatning som almindelige børsnoterede aktier (hovedregel i praksis): Gevinst er skattepligtig (aktieindkomst). Fradrag for tab (ved modregning i gevinst/ udbytte på børsnoterede aktier. Overskydende tab fremføres). Gevinst er skattepligtig (kapitalindkomst). Hovedregel: ikke fradrag for tab. Hvis foreningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta: fradrag for tab (kapitalindkomst). I andre tilfælde: Gevinst er skattepligtig (kapitalindkomst). Intet tabsfradrag. Lagerprincip, hvor årets opgjorte gevinst/ tab henføres til beskatning i året efter. Realisationsprincip og gennemsnitsmetode. Realisationsprincip og gennemsnitsmetode. Hovedregel: realisationsprincip og gennemsnitsmetode. Hvis personen bruger lagerprincip på fordringer/gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta: lagerprincip. 14
Beskatning af udlodning fra danske bevisudstedende investeringsforeninger For udloddende foreninger skal foreningen opdele årets udlodning i indkomstkategorier, således at udlodningen opdeles i kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri indkomst. For akkumulerende investeringsforeninger, der beskattes som investeringsselskab, beskattes udlodninger som kapitalindkomst. For andre akkumulerende foreninger beskattes udlodninger som aktieindkomst. Næringsaktier Fortjeneste eller tab ved handel med aktier, som led i skatteyderens erhverv, medregnes i den personlige indkomst uanset ejertid. Dette gælder både for aktieafståelser før og efter 1. januar 2006. Bo- og gaveafgift Loven om afgift af dødsboer og gaver har virkning for boer, hvor dødsfaldet har fundet sted den 1. juli 1995 eller senere, og for gaver der er modtaget den 1. juli 1995 eller senere. Boafgift Beløb, der modtages som arv, er ikke skattepligtig indkomst, men i stedet betales en boafgift. Afgiften beregnes af værdien af det samlede bo efter et bundfradrag på 255.400 kr. (2008). I 2009 er bundfradraget på 264.100 kr. For følgende arvinger pålægges en afgift på 15%: Afdødes afkom, stedbørn og disses afkom, afdødes forældre, afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, personer der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, afdødes fra separerede eller fraskilte ægtefælle samt visse plejebørn. Afdødes ikke fraseparerede ægtefælle er undtaget fra afgiftspligt. For øvrige modtagere skal svares en nettoafgift på 36,25%, idet der først beregnes boafgift med 15%, hvorefter det resterende beløb pålægges en tillægsafgift på 25%. Gaveafgift Gaver er principielt skattepligtig indkomst for modtageren. Når gaven gives til nært beslægtede, betales dog gaveafgift i stedet for almindelig indkomstskat. 15
Der kan til afkom, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedforældre og bedsteforældre gives gaver afgiftsfrit op til 56.800 kr. (2008). Bestemmelsen gælder desuden i et vist omfang for personer, der har eller har haft fælles bopæl med gavegiver og for plejebørn. Til barns eller stedbarns ægtefælle kan gives en gave på op til 19.800 kr. (2008) afgiftsfrit. Gaver til ægtefælle er afgiftsfrie. I 2009 er grænserne 58.700 kr. og 20.500 kr. Ægtefæller anses som to selvstændige gavegivere eller gavemodtagere. Det vil sige, at de hver i 2008 kan give f.eks. et barn 56.800 kr., eller i alt 113.600 kr. (i 2009 117.400 kr.). Såfremt beløbet overstiger den afgiftsfrie del, belægges den overskydende del af gaven med en afgift på 15%. Gaver til stedforældre og bedsteforældre belægges dog for den del af gaven der overstiger grundbeløbet med en afgift på 36,25%. For personer, der ikke er omfattet af ovennævnte personkreds, vil gavens værdi være skattepligtig som personlig indkomst. Gaveanmeldelse Gavegiver og -modtager skal for afgiftspligtige gaver givet i 2008 indgive anmeldelse om gaven og betale gaveafgift senest den 1. maj 2009. Diskontoen Oplysninger om diskontoen i perioden 1914 nu, kan findes på www.nationalbanken.dk, og i vores publikation Skatteberegning 2008/2009. Ejendomsavance Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem den opgjorte regulerede afståelsessum og den opgjorte regulerede anskaffelsessum. Den opgjorte ejendomsavance indgår i den skattepligtige indkomst, hos fysiske personer som kapitalindkomst eller virksomhedsindkomst. 16
Den regulerede anskaffelsessum opgøres med udgangspunkt i en af følgende indgangsværdier: 1. Den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum For ejendomme erhvervet før den 19. maj 1993 desuden: 2. Den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum (den oprindelige anskaffelsessum kan pristalsreguleres fra anskaffelsesåret, dog tidligst fra 1975 til og med 1993. Forbedringsudgifter kan ikke pristalsreguleres) 3. Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10% 4. Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10% og med tillæg af halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996 5. En eventuel vurdering pr. 19. maj 1993 efter vurderingslovens 4B. Den mest fordelagtige indgangsværdi kan frit vælges. Det tidligere ejertidsnedslag er endeligt udfaset for salg i 2008 og senere. Parcelhuse, ejerlejligheder og fritidshuse kan som hovedregel sælges skattefrit, såfremt ejendommen har været anvendt som privat beboelse af ejeren. Ved salg af blandet benyttede ejendomme med en beboelse, der har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller en del af ejerperioden, gives der et bundfradrag, der medfører, at der kun sker beskatning, når fortjenesten på den enkelte ejendom overstiger 259.800 kr. (2008) For 2009 er fradraget 268.600 kr. Bundfradraget er betinget af, at ejendommen har været ejet i mindst 5 år, at sælger ved opgørelse af anskaffelsessummen, når der er tale om landbrug, skovbrug mv., ikke benytter de særlige, for disse ejendomme, regler om indeksering, samt at beboelsesdelen også afstås. Der gives ét bundfradrag pr. ejendom. Tab kan som hovedregel fradrages i tilsvarende gevinster, herunder i en ægtefælles gevinster. Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. 17
Fradrag Gaver til foreninger mv. Der er fradragsret for gaver til godkendte foreninger mv. med almennyttige formål, når gaven til den enkelte forening udgør mindst 500 kr. Fradrag kan alene foretages for det beløb, hvormed de ydede gaver i alt overstiger 500 kr., og det fradragsberettigede beløb kan maksimalt udgøre 14.000 kr. (2008). For 2009 kan det fradragsberettigede beløb maksimalt udgøre 14.500 kr. Lønmodtagerfradrag Beskæftigelsesfradrag Med virkning fra 2004 er der indført et beskæftigelsesfradrag. Fradraget udgør i 2008 4%, dog max 12.300 kr. Fradraget beregnes af samme grundlag som AM-bidraget, dvs. lønvederlag og lign. For 2009 forøges beskæftigelsesfradraget til 4,25%. Fradraget maksimeres til 13.600 kr. Befordring hjem/arbejdssted normalfradraget Fradraget kan kun foretages for det faktiske antal arbejdsdage, dvs. ikke for sygedage, feriedage og fridage. Om man har benyttet cykel, tog, egen bil eller andet transportmiddel er derimod underordnet. Lønmodtagere skal benytte nedenstående regler, både for så vidt angår transport mellem hjem og arbejde og erhvervsmæssig kørsel, der ikke dækkes af arbejdsgiveren. I 2008 er satserne: 0-24 km 25-100 km 101 km 0 kr. pr. km 1,83 kr. pr. km 0,92 kr. pr. km For pendlere i visse udkantskommuner beregnes fradraget for befordring over 100 km med 1,83 kr. pr. km. I 2009 er satserne: 0-24 km 25-100 km 101 km 0 kr. pr. km 1,90 kr. pr. km 0,95 kr. pr. km For pendlere i visse udkantskommuner beregnes fradraget for befordring over 100 km med 1,90 pr. km. Fra og med 2002 er der indført tillæg for befordringsfradraget. Tillægget udgør 25% af befordringsfradraget dog max. 6.000 kr. Overstiger indkomsten i 2008 (før AM-bidrag) 240.500 kr., reduceres tillægget gradvist. I 2009 er indkomstgrænsen 248.700 kr. 18
Befordring særregler Der gælder endvidere specielle regler i følgende situationer: Hvis færgetransport er nødvendig Hvis ekstraudgifter er påkrævet på grund af invaliditet eller kronisk sygdom Hvis Storebæltsforbindelsen benyttes Hvis Øresundsforbindelsen benyttes. Skattefri befordringsgodtgørelse Hvis den ansatte selv afholder udgifterne til erhvervsmæssig kørsel, kan disse stadig godtgøres af arbejdsgiveren med skattefri befordringsgodtgørelse. For kørsel indtil 20.000 km årligt er satsen 3,47 kr. For kørsel ud over 20.000 km er satsen 1,83 kr. Satserne gælder ved benyttelse af egen bil eller motorcykel. Ved benyttelse af egen cykel eller EU-knallert er satsen 0,40 kr. (alle satser er 2008) I 2009 er satserne henholdsvis 3,56 kr., 1,90 kr. og 0,40 kr. Der henvises i øvrigt til vores publikation: Rejsende Lønmodtagere. Arbejdsløshedsforsikring mv. Faktiske udgifter kan fratrækkes for så vidt angår: Arbejdsløshedsforsikring Faglige kontingenter Ekstraordinære strejkekontingenter. Andre lønmodtagerudgifter Andre lønmodtagerudgifter kan kun fratrækkes mod dokumentation og kun med det beløb, hvormed de tilsammen overstiger 5.400 kr. (2008) I 2009 er beløbet 5.500 kr. 19
Pensioner med løbende udbetalinger mv. Fuld fradragsret Forsikringsordningerne kan oprettes som arbejdsgiverordninger og som private ordninger. Præmier til følgende forsikringsordninger er i deres helhed fradragsberettigede i den personlige indkomst, dvs. at de har en fradragseffekt på op til 59% ekskl. arbejdsmarkedsbidrag: Pensionsordninger med løbende udbetalinger Rateforsikringer i pensionsøjemed Indbetalinger på indekskontrakter Bidrag til ATP betalt af en selvstændig erhvervsdrivende, som tidligere har været lønmodtager Visse forsikringer baseret på kapitalindskud Rateopsparinger. Hidtil har det udelukkende været muligt at foretage fradrag for indbetalinger på danske pensionsordninger. Med virkning fra 1. januar 2008 er det ligeledes muligt at få fradrag for indbetalinger på udenlandske pensionsordninger, såfremt en række betingelser er opfyldte. Reglerne er ikke nærmere omtalt. Ophørspensioner Fuld fradragsret Virksomhedsejere har i visse tilfælde mulighed for, ved ophør af virksomhed, at indskyde den skattepligtige fortjeneste ved salg af virksomhedens aktiver eller fortjenesten på aktier, dog maksimalt 2.425.500 kr. (2008), på en pensionsordning med løbende udbetalinger. I 2009 udgør grænsen 2.507.900 kr. Kapitalpensioner Delvis fradragsret Kapitalpensioner kan oprettes som arbejdsgiverordninger og som private ordninger. Fradraget eller for arbejdsgiverindbetalinger skattefritagelsen er begrænset til 44.500 kr. (2008). I 2009 er grænsen 46.000 kr. Indskud på kapitalpensioner og kapitalforsikringer i pensionsøjemed samt indbetalinger til supplerende engangsydelser fra en pensionskasseordning kan ikke trækkes fra ved beregningen af topskatten, men alene ved beregningen af mellemskatten. Disse regler omfatter såvel egne ordninger som arbejdsgiveradministrerede ordninger. Det er kun selve indskuddet på ordningen, der omfattes af fradragsbegrænsningen, hvilket for arbejdsgiveradministrerede ordninger betyder, at det kun er det beløb, der resterer efter indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, som omfattes af fradragsbegrænsningen. 20
Fradragsbegrænsningen medfører, for personer der betaler topskat, en lavere skattemæssig fradragsværdi på op til 15% af indskuddet. Underholdsbidrag Forfaldne og betalte bidrag til tidligere ægtefælle eller børn under 18 år, som ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst. Børnebidrag dog kun i det omfang det overstiger 1.500 kr. pr. år. I 2009 er den ikke fradragsberettigede andel af børnebidraget 1.548 kr. Modtageren medregner beløbet i den personlige indkomst. For børn under 18 år medregnes kun den del, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag, der for 2008 udgør 13.128 kr. Normalbidraget for 2009 er endnu ikke offentliggjort. Etableringskontoindskud Indskuddet skal andrage mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 40% af nettolønindtægten. Dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindkomsten. Med virkning fra 2002 kan der også opnås fradrag for indskud i etableringsåret og de nærmest efterfølgende fire indkomstår. Indskud kan senest foretages med virkning for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvor indskyderen opfylder pensionsalderen. Etablering skal være sket senest ved udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren når pensionsalderen. Hvis etablering ikke er sket inden fristens udløb, efterbeskattes indskuddene. Indskuddet for 2008 skal senest foretages den 15. maj 2009. Det indskudte beløb kan alene fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag. Mindstegrænsen for etablering af selvstændig virksomhed udgør 110.100 kr. i 2008. I 2009 er grænsen 113.900 kr. Etableringskontomidler skal anvendes til forlods afskrivning på de i etableringskontolovens 7 nævnte formuegoder. Midlerne kan også anvendes til køb af goodwill. Den 29. januar 2008 blev nye regler vedtaget, som har virkning fra og med indkomståret 2007. Der gælder nu følgende: 21
For midler, der er foretaget fradrag for i 1999-2001, skal kun 68% (før 80%) anses for anvendt til forskudsafskrivninger, og der kan foretages ordinære afskrivninger på de resterende 32% (før 20%). For midler, der foretages fradrag for i 2002 eller senere, skal kun 58% (før 70%) anses for anvendt til forskudsafskrivninger, og der kan foretages ordinære afskrivninger på de resterende 42% (før 30%). Det er også muligt at anvende etableringskontomidler til etablering af virksomhed drevet i selskabsform (køb af aktier). Der er særlige krav, som skal være opfyldt. Ved hævning af etableringskontomidler til køb af aktier medregnes en andel af det tidligere fradragne beløb i den personlige indkomst over 10 år. Der forventes fremlagt lovforslag om, at der som et alternativ til etableringskontoordningen kan ske indskud på en iværksætterkonto. Indskud herpå skal kunne fradrages i den personlige indkomst (og ikke blot som et ligningsmæssigt fradrag). Til gengæld skal hævede beløb fuldt ud anses for anvendt til forskudsafskrivninger. Lovforslaget forventes at få virkning fra 2009. Medarbejdende ægtefælle Selvstændige erhvervsdrivende kan overføre maksimum 208.500 kr. (2008) til en medarbejdende ægtefælle eller indgå en lønaftale. Hvis der indgås lønaftale, gælder grænsen på 208.500 kr. ikke. Grænsen udgør i 2009 215.500 kr. Beløbet fragår i den personlige indkomst og har derfor en skatteeffekt på op til 59% ekskl. arbejdsmarkedsbidrag. Fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer mv. Gaver, gratialer og lignende godtgørelser i anledning af fratræden af stilling samt i anledning af jubilæum, der ikke overstiger 8.000 kr. efter reduktion med AM-bidrag fra samme arbejdsgiver inden for et indkomstår, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Beløb, der overstiger 8.000 kr., skal derimod medregnes til den skattepligtige indkomst. Bundgrænsen reguleres. Beløbet skal beskattes som personlig indkomst. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat af de samlede ydelser, der ligger ud over 8.000 kr. årligt. Det skal bemærkes, at der beregnes AM-bidrag af hele beløbet. Et beløb kan kun beskattes som en fratrædelsesgodtgørelse, hvis modtageren af beløbet fuldstændigt ophører med at være ansat i virksomheden, og beløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. 22
Jubilæumsgratialer kan kun udbetales efter disse regler, hvis en medarbejder har 25-års eller 35-års jubilæum samt hvert 5. år herefter. Virksomhedens jubilæum kan også være anledning til udbetaling af et gratiale efter disse regler, hvis den har bestået i 25 år eller et antal år deleligt med 25. Det er en betingelse, at samtlige medarbejdere i virksomheden får udbetalt det samme beløb i gratiale. Kapitalafkastsatsen Kapitalafkastsatsen (virksomhedsskatteloven) er i 2008 5%. Kapitalafkastsatsen for 2009 er endnu ikke fastsat. Ejendomsværdiskat Der opkræves ejendomsværdiskat af alle ejendomme, der benyttes som bolig eller sommerbolig. Dette gælder også ejendomme beliggende i udlandet. Skattemyndighederne har ændret praksis for værdiansættelse af udenlandske ejendomme som følge af en dom fra EF-Domstolen, hvilket også forventes indarbejdet i ejendomsværdiskatteloven. Beskatningsgrundlaget for udenlandske ejendomme har hidtil været fastsat til ejendommens handelsværdi, men skal fremover ligestilles med danske ejendomme, jf. nærmere nedenfor. Ligestilling skal opnås ved en særlig metode, som ikke uddybes nærmere. Det er muligt at få genoptaget selvangivelserne vedrørende ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme. Genoptagelse vil typisk være relevant for ejendomme anskaffet efter januar 2001. For indkomstårene 2001-2004 skal genoptagelsesanmodning indgives senest den 25. december 2008. For senere indkomstår følges de sædvanlige regler, således at der eksempelvis skal anmodes om genoptagelse af indkomståret 2005 senest den 1. maj 2009. Ejendomsværdiskatten udgør 10 promille af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 30 promille af den overskydende værdi. Boligejere, der har erhvervet ejendommen senest 1. juli 1998, får ejendomsværdiskatten nedsat med 2 promille af beregningsgrundlaget. Nedslaget bortfalder ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller. Endvidere får de et nedslag på 4 promille, dog maks. 1.200 kr., hvis de var berettiget til standardfradrag efter de tidligere gældende regler. Disse nedslag bortfalder ved ejerskifte. Stiger ejendomsværdiskatten med mere end 2.400 kr. i forhold til det forudgående år, nedsættes skatten med det overskydende beløb, dog kan den altid stige med 20% i forhold til det foregående år. 23
Som følge af skattestoppet fastfryses beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten med virkning fra 2002 og fremover til den laveste værdi af: Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, eller Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5%, eller Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002. Fra 2003 gives der desuden et særligt nedslag, der indebærer, at ikke udløste stigninger i ejendomsværdiskatten fra tidligere år, på grund af reglerne om begrænsning i stigningerne, bliver neutraliseret. Mindsterenten Mindsterenten i kursgevinstloven er for obligationer og fordringer mv., der er udstedt i perioden: 2. oktober 1985 1. april 1986...9% 2. april 1986 30. juni 1986...7% 1. juli 1986 31. december 1986...8% 1. januar 1987 30. juni 1988...10% 1. juli 1988 16. juni 1991...9% 17. juni 1991 17. maj 1993...8% 18. maj 1993 30. juni 1993...7% 1. juli 1993 31. december 1993...6% 1. januar 1994 30. juni 1994...5% 1. juli 1994 31. december 1994...6% 1. januar 1995 21. december 1995...7% 22. december 1995 21. oktober 1996...6% 22. oktober 1996 30. juni 2000...4% 1. juli 2000 31. december 2000...5% 1. januar 2001 22. november 2001...4% 23. november 2001 31. december 2001..3% 1. januar 2002 9. oktober 2002...4% 10. oktober 2002 30. juni 2003...3% 1. juli 2003 31. december 2003...2% 1. januar 2004 30. juni 2005...3% 1. juli 2005 30. juni 2006...2% 1. juli 2006 30. juni 2007...3% 1. juli 2007 31. december 2008...4% Mindsterenten er 2,5% for indeksregulerede obligationer. 24
Obligationsbeskatning For personer, der ikke handler med værdipapirer som erhverv eller driver finansieringsvirksomhed, gælder: Obligationer udstedt i dansk mønt Kursgevinst på obligationer i danske kroner, der opfylder mindsterenten ved udstedelsen, er skattefri. Er den pålydende rente lavere end mindsterenten på obligationens udstedelsestidspunkt, beskattes kursgevinst som kapitalindkomst. Der gælder særlige regler for beskatning af gevinst på fordringer, der erhverves for lånte midler samt for udlån mellem hovedaktionær og selskab og mellem visse nærtstående. Kurstab er aldrig fradragsberettiget. Obligationer udstedt i udenlandsk mønt Kursgevinst eller -tab på obligationer i fremmed mønt medregnes i kapitalindkomsten i realisationsåret. Gevinst/tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelses- eller indfrielsessum. Et samlet valutakurstab/-gevinst på gæld og fordringer herunder obligationer i fremmed valuta på under 1.000 kr. medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Obligationsrenter Renter beskattes hos den, der oppebærer renten i det indkomstår, hvori terminen falder. Køb/salg af obligationer Har køber betalt sælger for vedhængende renter renter fra sidste rentetermin og frem til købstidspunktet fradrager køber rentebeløbet, og sælger medregner rentebeløbet i det indkomstår, hvori handlen er afviklet. Har sælger betalt køber for godskrevne renter renter fra salgstidspunktet og frem til næste rentetermin fradrager sælger rentebeløbet, og køber medregner rentebeløbet i det indkomstår, hvori handlen er afviklet. Strukturerede fordringer Der gælder særlige regler for beskatning af gevinst/tab på strukturerede fordringer. Gevinst/tab på strukturerede fordringer opgøres efter lagerprincippet. Beskatning sker løbende, idet gevinst/tab opgøres som forskellen mellem fordringens værdi ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. 25
En struktureret fordring er en fordring, som reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i priser på værdipapirer, varer eller andre aktiver. Fordringer, helt eller delvist reguleret i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks, anses dog ikke for strukturerede fordringer. Det samme er gældende, hvis fordringen helt eller delvist reguleres efter tilsvarende indeks inden for den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Restskat/overskydende skat Frivillig indbetaling Frivillig indbetaling af foreløbig skat for 2008 kan uden beløbsbegrænsning foretages til og med den 16. marts 2009. Herefter kan der kun foretages indbetaling med maksimalt 40.000 kr. til og med den 1. juli 2009. Indbetalinger, der finder sted efter indkomstårets udløb, pålægges et ikke-fradragsberettiget tillæg på 2% for så vidt angår betalinger, der overstiger 40.000 kr. Restskat, der ikke overstiger 40.000 kr., kan således indbetales rentefrit efter indkomstårets udløb. Frivillig indbetaling af foreløbig skat for 2008 over 40.000 kr. skal foretages senest den 30. december 2008 (idet den 31. december 2008 ikke er en bankdag), hvis det ikke-fradragsberettigede procenttillæg skal undgås. 26
Restskat Restskat under 17.700 kr. (2008) Udskrives årsopgørelsen inden den 1. oktober 2009, vil restskat på indtil 17.700 kr. blive indregnet i det følgende indkomstår med tillæg af 7%. Udskrives årsopgørelsen mellem 1. oktober 2009 og 1. januar 2010, vil restskat på indtil 17.700 kr. med 7% tillæg blive opkrævet i 2010 på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat. Udskrives årsopgørelsen efter 1. januar 2010, vil restskat på indtil 17.700 kr. med 7% tillæg blive opkrævet i 2010 over de resterende B-skatterater, dog mindst i 3 rater. Restskat ud over 17.700 kr. (2008) Overstiger restskatten 17.700 kr., vil dette overskydende beløb med 7% tillæg blive opkrævet over 3 rater, der skal betales den 20. i de nærmeste måneder, normalt september, oktober og november. I december og juni opkræves aldrig rater. Procenttillæggene er ikke fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst. I 2009 er grænsen 18.300 kr. Overskydende skat Overskydende skat udbetales med tillæg af en skattefri godtgørelse på 2% af beløbet. Der ydes dog ingen godtgørelse af frivillige indbetalinger på op til 40.000 kr. foretaget i året efter indkomståret eller af frivillige indbetalinger foretaget i indkomståret. Tilbagebetales den overskydende skat og godtgørelse efter 1. oktober, ydes der en ekstra skattefri rente på 0,6% pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober 2008. Satsen for 2009 er endnu ikke offentliggjort. Overskydende skat inkl. godtgørelse under 100 kr. udbetales ikke, men modregnes i næste års skat. 27
www.pwc.dk