Det åbne land og små byer Fokusgruppemøde 18. september 2014 Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet Præsentation af det foreløbige katalog Else Bernsen (ebe@cowi.dk) Baggrund, formål og målgruppe Katalogets opbygning Hovedtemaer og Cases Erfaringer, gode råd Perspektivering Oplæg til dialog Pause Bordet rundt Dialog Opsamling 1
Midt -Energistrategi Formålet er at bidrage til omstillingen af vores energi system til et fleksibelt og energieffektivt system på vedvarende energi ved at: opbygge viden, udarbejde fælles strategier og koordinere energiplanlægningen på tværs af kommuner og energiaktører i det midtjyske område, arbejde med omstillingen i både by og landkommuner, samt sikre koordinering mellem stat, region og kommuner af indsatsen på energiområdet. Projektet arbejder med: strategier for omstilling af regionens energiforsyning i 2020, 2035 og 2050 handlingsplaner for initiativer frem mod 2020 konkrete tværkommunale projekter og samarbejdsmuligheder lokal og regional beskæftigelse gennem omstilling af energiforsyningen input til den nationale energiplanlægning og lovgivning. 2
National baggrund - Regeringens Energiforlig 2012, nationale analyser 2013 samt flere guider og kataloger 3
Fokusgruppen- det åbne land og mindre byer 4 Udarbejder på basis af statuskortlægningen en strategi for udnyttelse af lokale og regionale VE ressourcer frem mod 2025, 2035 og 2050, samt en handlingsplan for konkrete tiltag frem mod 2020. Gruppens vil i sit arbejde undersøge: Hvordan vi definerer det åbne land i en energimæssig sammenhæng? Afvikling kontra udvikling? Hvordan ser varmebehovet ud i fremtiden? Hvornår det er relevant at tale om kollektive varmeløsninger for landsbyer? Udvikling eller afvikling af barmarksværker på langt sigt? Hvordan kommer udnyttelse af vind og biogasressourcen bedst landdistrikterne til gavn i form af lokale arbejdspladser og vækst? Skal vi udvikle en lokaløkonomisk model? Udvikling af energilandsbyer og lokale aktiviteter Skal der satses på lokale projekter (solceller, husstandsvindmøller mv.) eller ejerskab og indflydelse på store vindmølle og biogasprojekter? Er vindmøller i mellemstor skala en mulighed? Kan vi i fællesskab udrulle koncepter med energibesparelser og varmepumper? Erfaringer med landsbyprojekter i kommunerne i fokusgruppen
Inspirationskatalog for vedvarende energiløsninger på landet (et element i Midt- Energistrategi) Kataloget beskriver muligheder og udfordringer i forbindelse med omstilling til 100 % VE i de mindre byer og det åbne land. henvender sig til kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder og borgere, der ønsker at bidrage med omstillingen af el- og varmeforsyningen til vedvarende energi. har speciel fokus på hvordan mindre byer og det åbne land møder regeringens målsætning om at el- og varmeforsyningen skal være omstillet til 100 % VE og være CO 2 -neutral i 2035 udvikles i et tæt samarbejde med kommunerne og relevante interessenter i Region Midt udvikles med baggrund i specifikke erfaringer fra konkrete cases primært men ikke eksklusivt i Region Midt danner udgangspunkt for etablering af en erfaringsbase for regionens kommuner samt for forsyningsselskaber og forbrugere i regionens små byer og i det åbne land, der over de kommende 10 20 år skal træffe beslutninger omkring deres fremtidige energisituation under de nationale og lokale rammebetingelser Kataloget giver gode råd og erfaringer fra gennemførte projekter og anbefalinger til tiltag der kan reducere barriererne for omstilling til vedvarende energi i de mindre byer og det åbne land. 5
Katalogets opbygning Inspirationskatalog sammenfattende oversigt og vurderinger Casekatalog specifikke cases og vurderinger for hovedtemaer Hovedtemaer konkrete byer og generelle vurderinger Mindre byer med fjernvarme Naturgas baseret fjernvarme Biomasse baseret fjernvarme Mindre byer med individuel naturgas Nærvarme og nabovarme i mindre byer Energibesparelser og individuel forsyning af enkeltliggende husstande og mindre byer Finansieringsmodeller Øget lokalt ejerskab til vindkraft, biogasanlæg og større solcelleanlæg Transport 6
Beskrivelse af værk Cases i konkrete byer Casekatalog Hvorfor er denne case interessant? Baggrund hvad var deres situation før? Beskrivelse af værkets planer og ambitioner Hvad gjorde de? Hvad var kommunens rolle? Hvad var resultatet af projektet? Hvilke udfordringer/barrierer stødte de på i forhold til at gennemføre deres visioner og planer/i forhold til omstilling til VE Gode råd og erfaringer der kan gives videre 7
Inspirationskatalog Fjernvarme byer Energistyrelsens Fjernvarmeanalyse Små fjernvarmeområder Målsætninger 2035/2050 Værkernes situation VE- teknologierne Hvad er udfordringerne? Løsningsmulighederne Forbrugerøkonomi og lokal købekraft Samfundsøkonomi VE og CO-reduktion Gode råd og erfaringer på lokalt niveau Anbefalinger nationalt Perspektivering 8
Cases i konkrete byer Mindre byer med fjernvarme - Naturgasfyrede værker Stort varmetab, høje varmepriser, grundbeløbet bortfalder 2019 Værk Værum-Ørum Kraftvarmeværk Tørring Kraftvarmeværk Antal forbrugere /Varmebehov 192 5.847 MWh Ca. 1.000 28.000 MWh Løgstrup Varmeværk Ca. 700 16.000 MWh Det oprindelige anlæg Naturgasmotor Naturgas kedel Naturgasmotor Naturgas kedel Naturgasmotor Naturgas kedel Udfordringer En udfordring af få godkendt træpillekedlen En udfordring af få godkendt træpillekedlen Rammevilkårene for solvarme og elvarmepumpe er ændret. Svært at få økonomi i elvarmepumpe. Nyt anlæg/valgt løsning Træpillekedel på 0,7 MW Solvarme, Absorptionsvarmepumpe drevet af træpillekedel Solvarme Eldrevet grundvandsvarmepumpe 9 VE teknologier findes men der er visse begrænsninger ved nogle af dem Organisatoriske, lovgivningsmæssige og ressourcemæssige barrierer Samfundsøkonomi vanskelig at dokumentere
Mindre byer med fjernvarme - Naturgasfyrede værker Løsninger fundet og situationen er forbedret fokus, samarbejde, information Værk Nyt anlæg/ løsning Brugerøkonomi for et standardhus på 130 m² med et varmebehov på 18,1 MWh Værum-Ørum Kraftvarmeværk Træpillekedel på 0,7 MW Den årlige omkostning for en standardforbruger er faldet med ca. 20 % fra kr.26.837 til kr. 19.540 pr. år inkl. moms. Tørring Kraftvarmeværk Løgstrup Varmeværk Solvarme, Absorptionsvarmepumpe drevet af træpillekedel Solvarme Eldrevet grundvandsvarmepumpe Den årlige omkostning for en standardforbruger har været stort set konstant på kr. 16.-17.000 pr. år inkl. moms siden 2007. Den årlige omkostning for en standardforbruger har ligget på mellem ca. kr. 16.000 til ca. kr. 18.000 inkl. moms Projektet forventes at give en besparelse for en standardforbruger på kr. 1.000-1.500 pr. år. Lokal købekraft Besparelsen har bevirket en øget købekraft i lokalsamfundet på 1,2 mio. kr. pr. år. Projektet vil på lang sigt øge købekraften for forbrugerne i Tørring. Projektet forventes at bevirke en øget købekraft i lokalsamfundet på ca. 0,7 1,0 mio. kr. pr. år, alt efter om værket får fritagelse for PSOafgift eller ej 10 VE- andel øget CO reduceret med 45 50%
Mindre byer med fjernvarme - biomassefyrede værker Billig varme og ingen behov for at undersøge og lave noget der bliver dyrere Værk Antal forbrugere /Varmebehov Det oprindelige anlæg Udfordringer Nyt anlæg/valgt løsning Ebeltoft Fjernvarmeværk 1.500 58.000 MWh 2 fliskedler 2 oliekedler Ingen kendte udfordringer Træfliskedel på 12 MW Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Ca. 800 20.000 MWh Halmkedel 3,15 MW Træpillekedel 1,7 MW Oliekedel 4,0 MW. Ingen kendte udfordringer Halmkedel 5,5 MW 11 Langsigtet strategi? Fremtidige biomasseressourcer til el- og varmeproduktion?
Mindre byer med fjernvarme - biomassefyrede værker Værk Nyt anlæg/ løsning Brugerøkonomi for et standardhus på 130 m² med et varmebehov på 18,1 MWh Ebeltoft Fjernvarmeværk Træfliskedel på 12 MW Den årlige omkostning for en standardforbruger har været stort set konstant på kr. 11.-12.000 pr. år inkl. moms siden 2012. Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Halmkedel på 5,5 MW Lokal købekraft Projektet forventes ikke at øge købekraften for forbrugerne i Ebeltoft mærkbart. Biomassekapaciteten udbygges efter behov CO 2 reduceres ved udbygningen 12
Mindre byer med fjernvarme Gode råd og erfaringer på lokalt niveau udviklingen kan vendes fra forbrugerflugt til frivillig forbrugertilslutning og varmeprisen kan sænkes markant, hvis der både etableres et biomassekedelanlæg og indføres tilslutningspligt. det ofte er meget svært at blive enige om afregningsprisen, hvis lokale landmænd skal stå for varmeproduktionen (halmkedelanlæg). Borgerinddragelse og information er helt afgørende, hvis man vil genopbygge tilliden og forbrugeropbakningen til et nødlidende kraftvarmeværk. De små decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker kan ikke klare opgaven alene. Det er helt afgørende at de får rådgivning og opbakning fra kommunen. Anbefalinger nationalt Der behov bedre rammevilkår for eldrevne varmepumper og solvarme (f.eks. fritage varmepumper for PSO afgiften) Det anbefales at der gives tilladelse til etablering af biomassekedler på op til 1 MW for alle værker som i dag ikke har biomasse. Det vurderes, at dette vil have marginal betydning samfundsøkonomisk set, men enorm betydning for de mange små decentrale værker der stadig kæmper med meget høje varmepriser. Det fortsat en udfordring af få fornuftig samfundsøkonomi i projekter for konvertering fra naturgas til VE i form af solvarme, varmepumpe og lignende anlæg. Nedsættelse af kalkulationsrenten har ikke forbedret samfundsøkonomien for disse projekter, da gasprisen er faldet tilsvarende. Det anbefales at der ses på hvordan samfundsøkonomien i højere grad kan afspejle den varmeforsyning vi ønsker i fremtiden. 13
Mindre byer med individuel naturgas Forskellige områdetyper Store sammenhængende gasområder i nærheden af fjernvarmenet Små sammenhængende gasområder i nærheden af fjernvarmenet Store sammenhængende gasområder langt fra fjernvarmenet Små sammenhængende gasområder langt fra fjernvarmenet Forskellige konverteringsmuligheder: Konvertering af naturgasområder til eksisterende fjernvarmeselskaber som i dag eller på sigt vil være VEbaseret Etablering af nye fjernvarmeselskaber i større gasområder langt fra fv-net Konvertering til individuelle VE-teknologier Erstatning af naturgas med biogas i naturgasnettet 14
Energistyrelsens Fjernvarmeanalyse potentiale for udvidelse af fjernvarmen 15
Cases - Konvertering af individuel naturgas til Fjernvarme Udfordringer Samfundsøkonomi, selskabsøkonomi, selskabsøkonomiske barrierer, forbrugerøkonomiske barrierer 16
Cases - Konvertering af individuel naturgas til Fjernvarme Naturgasområde Fjernvarmeselskab Årlig besparelsefor et standardhus ved konvertering til fjervarme Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Tilsluttes Silkeborg Forsyning Af projektforslaget fremgår, at et gasfyret parcel hus årligt sparer kr.4.415 incl. moms Lokal købekraft Besparelsen bevirker en øget købekraft i lokalsamfundet på 6,8 mio. kr. pr. år Haastrup Nyt selskab etableres P.t. sat i bero pga manglende kommunegaranti Af projektforslaget fremgår, at et gasfyret standardhus årligt sparer ca. kr.3.400 inkl. moms Besparelsen bevirker en øget købekraft i lokalsamfundet på 0,8 mio. kr. pr. år, Hornsyld Nyt selskab etableres Af forundersøgelsen fremgår, at et gasfyret standardhus årligt sparer ca. kr.3.400 inkl. moms Besparelsen bevirker en øget købekraft i lokalsamfundet på 3,2 mio. kr. pr. år. 17
Udfasning af naturgas ( analyse for Energistyrelsen) Individuelle løsninger Udfasningen af naturgas skaber nogle betydelige udfordringer mht. valg af alternativ varmeinstallationstype. Luft-til-luftvarmepumpe Luft-til-vandvarmepumpe Jordvarme Jordvarme Træpiller Elvarme Små bygninger Mindre bygninger Mellemstore bygninger Større bygninger Varmepumpe LtL Varmepumpe LtV Horisontale slanger Vertikal boring BØR: Nej Ja - Nej Ja Nej SØR: Ja - Nej Nej - Nej TEK: Ja Ja Delvis Delvis Delvis Ja BØR: Nej Ja Ja - - Nej SØR: Nej - Nej Nej Nej Nej TEK: Ja Ja Ja Ja Ja Ja BØR: Ja Ja Ja - Nej SØR: Ja - - Nej Nej TEK: Nej Nej Ja Ja Ja BØR: Ja Ja Ja Ja Nej SØR: - - Nej Nej Nej TEK: Nej Nej Ja Ja Ja 18 BØR: Brugerøkonomisk rentabelt SØR: Samfundsøkonomisk rentabelt TEK: Teknisk mulig - : Marginal økonomisk difference
Udfasning af naturgas - Individuelle løsninger En grafisk præsentation af de teknisk mulige løsninger der er mest brugerøkonomisk rentabel. De stribede områder repræsenterer perioder, hvor naturgas er den mest rentable løsning brugerøkonomisk. Små bygninger Mindre bygninger Mellemstore bygninger Større bygninger 2015 2020 2025 2030 Træpiller Varmepumpe Luft til Vand Jordvarme Vertikal boring 19 Cases Areal Varmebehov Effektbehov Typisk bygningstype m² MWh/år kw Små bygninger 90 9 5 Rækkehus Mindre bygninger 140 16,8 9,3 Enfamiliehus Mellemstore bygninger 1.000 104 57,8 Handel-og servicebygning Større bygninger 6.000 588 327 Lejlighedskomplekser
Perspektivering af hovedtemaerne i Fokusgruppens kommuner Kommunens varmeatlas og andelen i de små byer fordelt på "hovedtemaer" Kommunens varme- og klimaplan Bygningsatlas/BBR Kommunens udviklingsstrategi for landområder og små byer Forsyningsselskaber og samarbejder internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser 20
Varmeatla s Randers kommune Små byers andel 21 Varmebehov, MWh Fjernvarme/blokvarme Naturgaskedel Oliekedel Elvarme Varmepumper Biomasse Andet total % Randers Kommune 478.710 94.441 50.244 18.034 4.959 7.765 730 654.883 Randers 432.674 6.508 14.817 3.126 966 720 104 458.915 70,08% Langå 19.170 2.426 1.682 857 217 246 45 24.642 3,76% Asferg 4.108 882 318 53 218 18 5.596 0,85% Assentoft 291 19.257 5.355 1.613 654 322 35 27.527 4,20% Dalbyover 2.149 480 110 268 3.008 0,46% Fårup 15 6.473 1.139 751 177 263 17 8.835 1,35% Gassum 2.589 16 308 207 107 3.227 0,49% Gimming 1.177 573 143 119 161 2.173 0,33% Gjerlev 4.621 728 746 12 289 28 6.424 0,98% Hald 25 2.468 901 269 122 95 101 3.980 0,61% Harridslev 5.110 1.138 482 191 98 49 7.068 1,08% Haslund 3.483 1.588 356 137 128 5.693 0,87% Havndal 7.398 27 137 1.070 64 158 8.855 1,35% Helstrup 122 1.107 356 302 17 84 1.989 0,30% Hørning 1.672 185 132 199 2.188 0,33% Lem 1.188 372 68 157 1.785 0,27% Linde 15 1.116 362 124 14 226 19 1.877 0,29% Mejlby 3.238 602 138 97 138 4.215 0,64% Mellerup 4.410 42 936 531 60 315 34 6.328 0,97% Råsted 2.653 1.201 112 89 65 4.119 0,63% Spentrup 13.288 2.056 1.673 513 137 27 17.693 2,70% Stevnstrup 62 8.608 2.177 945 320 528 12.641 1,93% Sønderbæk 20 1.450 232 83 429 35 2.249 0,34% Tvede 949 636 227 27 271 2.110 0,32% Tånum 1.052 801 117 141 41 2.152 0,33% Udbyhøj Vasehuse 5 1.144 517 104 320 18 2.107 0,32% Uggelhuse 2.400 15 355 108 101 371 30 3.380 0,52% Værum 1.640 523 200 213 551 3.126 0,48% Ålum 2.039 339 102 252 15 2.748 0,42% Øster Bjerregrav 6.035 1.110 871 222 272 96 8.606 1,31% Øster Tørslev 14 6.733 1.518 967 140 236 17 9.625 1,47% Total 478.710 94.441 50.244 18.034 4.959 7.765 730 654.883 100,00% Heraf Randers by 90,38% 6,89% 29,49% 17,34% 19,48% 9,27% 14,29% 70,08% 70,08%
Energibesparelser og individuel forsyning af mindre byer og enkeltliggende husstande Case Energirenovering og VE løsning Høje Taastrup Ældre ægtepar med god økonomi det altid har haft fokus på energioptimering nyt tag, jord til vand varmepumpe, solcelleanlæg, varmegenvinding fra ventilation Renovering 1.000.000 DKK tilskud fra ECO LIFE ca 260.000 DKK Case Enkeltliggende parcelhus i Fløng. Varmepumpe erstatter olie og biomasse Familie der ser på pengene. Behov for energirenovering men sætter først i gang da der gives tilskud til energitjek Isolering og nye vinduer, luft til vand varmepumpe, solceller, varmegenvinding fra ventilation, brændeovn Renovering 670.000 DKK tilskud fra ECO LIFE ca 265.000 DKK Case Initiativer i Slagelse kommune (Flakkeberg og Omø) Kommunalt tiltag for styrkelse af lokalsamfund med fokus på energi Gratis energitjek, flere arrangementer om energi, efterfølgende evaluering. Borgerne har oplevet at energiforbruget er faldet. Stor kommunal indsats. Lokale "Ildsjæle brænder ud" så tidsbegrænsning vigtig. Systematisk kortlægning af energibesparelsespotentialer ved hjælp af BBR og GIS Pilotprojekt i Taastrup Metoden kan måske udvikles til anvendelse ved udformning af strategi for udvikling kontra afvikling 22
5 Finansieringsmodeller Alle finansieringsformerne bibringer brugerne et forbedret videngrundlag. ESCO og Insero er de finansieringsformer, der giver brugeren den største sikkerhed om det økonomiske afkast. 16 kommunale ESCO projekter i gang men ikke afsluttet.esco har hidtil primært fundet anvendelse ved større kommunale projekter, hvor likviditet/adgang til kredit ikke har været en stor udfordring. For disse projekter er finansieringsformen imidlertid udbredt og velkende Insero demonstrations- og udviklingsprojekter. Udbredelse af vramepumper. Afhjælper eventuelle problemer med mangel på likviditet hos brugerne.insero er kun på et forsøgsstadie, hvor der er nogle cases med erfaringer, men der er endnu ikke nogen erfaringer med drift af finanseringsformen i større skala. Energiselskaber totalrådgivning mod "køb" af energibesparelserne Husets Energi og Inovation FUR gratis energitjek Der mangler erfaringer i forhold til at finansiere energisparetiltag i større skala... 23 ESCO Insero OK / Energiselskaber Husets Energi Innovation Fur Behov for viden Behov for likviditet Behov for sikkerhed
Øget lokalt ejerskab til vindkraft, biogasanlæg og større solcelle anlæg Samfunds- og selskabsøkonomi ofte OK men organisatoriske og finansielle barierer Barrierer Manglende borgerinddragelse Manglende lokalt ejerskab, både blandt borgere og lokale virksomheder Manglende støtte hvis dele af investeringsgevinsten går til fremmed investor Manglende viden om projektets gevinster hos borgerne.. Løsninger -indsatsområde Større antal informationsmøder for borgerne Tydeliggørelse af projektets fordele for de lokale Inddragelse af lokale ildsjæle og samarbejde med lokale virksomheder Sikre lokalt ejerskab af f.eks. 20 % af projektet Sikre at dele af investeringsgevinsten går til reinvesteringer i lokal vækstfremme. Best practise Samsø Energiakademi Hvide Sande vindmøller projekt http://peopleandbiogas.com/process/ http://peopleandbiogas.com/kommunikation/. 24
Transport Oversigtstabel i case catalog Teknologi Barrierer Virkemidler (Virksomhed/generelt) El personbiler Manglende teknologisk udvikling, - Kommunal elbil-infrastruktur: ladestandere o Lang opladetid ved parkeringspladser, opladningsfaciliteter o Kort rækkevidde ved offentligt ejede bygninger - Kommunal anvendelse af elbiler til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, vej&park, mv. Kommuner med erfaring Udvalgte elbilsprojekter i landkommuner - støttet af Energistyrelsen: -Ærø Kommune -Sønderborg Kommune -Skive Kommune -Odsherred Kommune -Næstved Kommune -Hedensted Kommune -Horsens Kommune Biogas til transport Tung vejtransport Biobrændsler Personbiler, tung vejtransport, skibe og fly 25
Transport sammenfatning i Inspirationskatalog Nationale og internationale offentlige myndigheder har en række muligheder for at bidrage til at øge anvendelsen af VE i transport. Når VE løsninger inden for transport i dag ikke anvendes i større udstrækning, skyldes det en række barrierer internationalt, nationalt, regionalt og lokalt. Den offentlige sektor efterspørger selv meget transport som led i sine myndighedsopgaver (sygetransport, politi og kollektiv transport) og den offentlige sektor har mulighed for at påvirke rammerne for anvendelsen af VE i transport. De danske offentlige myndigheders muligheder for at påvirke anvendelsen af VE i egen transport omfatter køb af VE transportløsninger i det omfang, der er økonomisk råderum til det. En del af rammerne bliver sat på internationale markeder i form af den tilgængelige køretøjsteknologi, udbud og priser og brændstofpriser og udbud. En anden del af rammerne bliver sat af internationale myndigheder i form af f.eks. EURO-normer. En tredje del af rammerne bliver sat nationalt i form af infrastruktur, institutioner, priser, skatter, målsætninger mv. Danske offentlige myndigheders mulighed for at påvirke den internationale markedsudvikling inden for VE i transportsektoren er begrænset/ikke til stede. Hvad angår de rammer, der bliver sat nationalt, er der muligheder på både kommunalt og nationalt niveau. De kommunale muligheder vedrører primært opstilling af infrastruktur, regulering af adgangsforhold for forskellige køretøjstyper og forsøg på adfærdspåvirkning gennem kampagner og oplysning. De statslige muligheder omfatter den overordnede regulering af infrastruktur, skatter og afgifter, tilskudsordninger, og adgangsforhold/regulering af køretøjers udledning. 26
Næste steps Dagens dialog samt en detailgennemgang af udkast til katalog danner grundlag for version 2 Direkte involverede interessenter kontaktes for vurdering og godkendelse af de konkrete case beskrivelser Eventuelle nye relevante cases vurderes Forslag til fremtidige processer/samarbejder og tiltag drøftes med fokusgruppens kommuner med baggrund i dagens dialog Kataloget udformes i "draft final" hvad angår indhold og lay out Møde 28. oktober 2014 27
Oplæg til dialog Efter pausen først "bordet rundt" Hver kommune" får 5 10 min til at forklare: deres syn, ideer og problemstillinger gode og dårlige erfaringer med de små byer og enkeltforbrugere. om de er i aktiv eller passiv dialog de små byer og individuelle forbrugere om denne gruppe er de en del af kommunens planer? Ideer til cases der "mangler" Efterfølgende fælles drøftelse omkring: værdien af et katalog Strategi for det fremtidige procesforløb så man får fat i "område 4" 28