Forslag til Plejeboligstrategi 2012 2025

Forslag til Plejeboligstrategi 2012 2025 1

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Processen mod forslaget til plejeboligstrategi... 5 1.2 Læsevejledning... 6 2 Sammenfatning... 7 2.1 Mission og vision... 7 2.2 Udfordringerne... 7 2.3 Analyser... 7 2.4 Valg af scenarie... 9 2.5 Hvad er strategien?... 10 2.6 Handleplaner for 2012-2017 og 2018-2025... 10 2.6.1 Handleplan 2... 11 2.7 Anbefaling... 11 3 Metodisk tilgang... 13 3.1 Afgrænsning... 13 4 Mission og vision... 14 4.1 Mission... 14 4.1.1 Gældende lovgivning og plejeboliggaranti... 14 4.1.2 Tilbud til borgere med særlige sociale behov... 14 4.1.3 Borgernes individuelle behov for et trygt hjem... 14 4.1.4 Individuelle behov under hensyntagen til helheden... 15 4.2 Vision... 15 4.2.1 Det tidssvarende hjem... 16 4.2.2 Fleksibilitet... 17 4.2.3 Økonomisk og faglig bæredygtighed... 18 4.2.4 Den attraktive arbejdsplads... 18 4.3 De centrale beslutningsparametre i Plejeboligstrategien... 18 5 Udfordringerne... 19 5.1 Et mere komplekst sygdomsbillede... 19 5.2 Udviklingen i Sundhedsvæsenet... 20 5.3 Den demografiske udvikling... 20 5.4 Den økonomiske situation... 22 5.5 Det samlede udfordringsbillede... 23 6 Analyser... 24 2

6.1 Efterspørgsel efter plejeboliger... 24 6.1.1 Den demografiske udvikling... 25 6.1.2 Sundhedstilstand... 26 6.1.3 Funktionsniveau... 26 6.1.4 Målgrupper... 27 6.1.5 Bopræferencer... 28 6.2 Rehabilitering, nye opgaver og forebyggelse af efterspørgslen efter plejeboliger... 29 6.3 Det vurderede plejeboligbehov... 30 6.3.1 Boligbehov i Handicap & Psykiatri... 32 6.4 Kompetenceudvikling og rekruttering... 32 6.5 Bæredygtig drifts- og anlægsøkonomi... 33 6.5.1 Den eksisterende plejehjemsstruktur... 34 6.6 Opsummering af analyserne... 35 7 Valg af udviklingsscenarie... 37 7.1 Scenarie Det går nok... 37 7.2 Scenarie - Vi følger udviklingen... 37 7.3 Scenarie - Vi skaber udviklingen... 37 7.4 Scenarie - Vi høster stordriftsfordele... 38 7.5 Scenarievalget... 38 8 Hvad er Strategien?... 39 8.1 Demografi/Kapacitet... 39 8.2 Fleksibilitet... 39 8.3 Bæredygtighed... 40 8.4 Hjemlighed og tidssvarende boliger... 40 8.5 Kompetencer og trivsel... 40 9 Handleplaner for 2012-2017 og 2018-2025... 41 9.1 Handleplan 1... 41 9.1.1 Ombygning og nybygning... 41 9.1.2 Anlægsudgifter... 44 9.1.3 Driftsudgifter... 44 9.2 Vurdering af Handleplan 1 s opfyldelse af strategiens centrale beslutningsparametre... 44 9.3 Handleplan 2... 46 9.3.1 Ombygning og nybygning... 46 3

9.3.2 Anlægsudgifter... 49 9.3.3 Driftsudgifter... 49 9.4 Vurdering af Handleplan 2 s opfyldelse af strategiens centrale beslutningsparametre... 49 9.5 Sammenligning af Handleplan 1 og 2... 51 10 Anbefaling... 53 11 Bilagsoversigt... 54 4

1 Indledning Socialudvalget har udarbejdet et forslag til en plejeboligstrategi, og det er sket med baggrund i udfordringer, som bl.a. knytter sig til den demografiske udvikling og usikkerhed om efterspørgslen, udviklingen på sundhedsområdet og de økonomiske rammer. Formålet er at skabe grundlag for beslutninger om den fremtidige kapacitetsudvikling på plejeboligområdet i Aabenraa Kommune på kort og lang sigt. Det drejer sig om beslutninger, der bl.a. vedrører: Behov og kapacitet for plejeboliger på kort og lang sigt under hensyntagen til anlægsog driftsøkonomi og muligheder for nybygning, udbygning, ombygning, renovering eller omlægning af bygningsmassen til andre formål eksempelvis boligbehov på handicapområdet, Typer af plejeboliger og målgrupper, Kommunens muligheder for at påvirke udfordringerne og efterspørgslen efter plejeboliger eksempelvis ved at forstærke rehabiliteringsindsatsen. I plejeboligstrategien er der foretaget en fremtidssikring i form af en modulær strategi, hvor de centrale beslutningsparametre vedrører fleksibilitet (både i forhold til en samlet plejeboligstruktur og den enkelte bolig), bæredygtighed (både økonomisk og faglig), kapacitet, tidssvarende boliger og hjemlighed samt faglige og politiske ønsker. Plejeboligstrategien indeholder handleplaner med beslutningsmuligheder frem til 2025. Analyser og scenarier bygger på en række forudsætninger og vurderinger, så derfor vil usikkerheden i forhold til forudsigelser også være størst for perioden 2018-2025. Der er udarbejdet et bilags- og baggrundsmateriale, som ligger til grund for plejeboligstrategien. Det indeholder bl.a. notater, beregninger og modeller samt trends og fremtidsforventninger. 1.1 Processen mod forslaget til plejeboligstrategi Arbejdet med forslaget til en plejeboligstrategi har stået på over en længere periode, blandt andet med involveringen af Rambøll i udfærdigelsen af visionen og missionen på plejeboligområdet. I første fase blev en række modeller analyseret, og beslutningen om at bygge det nye Rise Plejehjem blev truffet med baggrund i det arbejde. I anden fase blev Aabenraa Kommune udvalgt til et nationalt modelprojekt for fremtidens plejehjem. Dette arbejde i form af projekt Rise Plejehjem, hvor der har været inddragelse af beboere, pårørende, borgere i lokalområdet, eksterne konsulenter (Bascon) samt medarbejdere og ledere, har givet pejlemærker for arbejdet med forslaget til plejeboligstrategien. Den hidtidige proces har bl.a. resulteret i en politisk godkendt vision, beslutning vedrørende det nye Rise Plejehjem og modellen for fremtidens plejeboliger, et ønske om at sammentænke ældre- og handicapområdets kapacitetsbehov, politiske tilkendegivelser vedrørende geografiske hensyn m.v., valg af strategisk scenarie, samt en godkendelse af etablering af et Special- og Rehabiliteringscenter. Den godkendte vision for plejeboligstrategien understreger ønsket om en fremtidssikret plejeboligstruktur med tidssvarende og udviklingsorienterede boliger, fleksible og hjemlige rammer for beboernes aktive hverdagsliv samt økonomisk og fagligt bæredygtige enheder m.v. En tværpolitisk følgegruppe har siden foråret 2010 haft drøftelser om plejeboligstrategien og besøgt et Special- og rehabiliteringscenter i Esbjerg Kommune. Socialudvalget og re- 5

præsentanter for Seniorrådet har foretaget studiebesøg hos plejehjem og institutioner i andre kommuner med henblik på inspiration til udarbejdelsen af plejeboligstrategien. Endelig har plejeboligstrategien været tema for drøftelser i Direktionen og Byrådet. 1.2 Læsevejledning Plejeboligstrategien indledes med en overordnet sammenfatning af strategiens hovedpointer og konklusioner for indledningsvis at give læseren et overblik over materialet. Metoden til at udarbejde en strategi og herunder handleplaner præsenteres herefter kort. Første skridt i at udarbejde en strategi for plejeboligområdet har været at tage udgangspunkt i mission og vision, som er formuleret af Socialudvalget. Mission og vision ses i kontekst af den samfundsmæssige udvikling og de udfordringer Aabenraa Kommune vil møde i plejeboligstrategiens virkeperiode frem mod 2025. Udfordringerne behandles herefter i en analyse af, hvorledes de vil påvirke rammerne for at kunne formulere en plejeboligstrategi. Med udgangspunkt i de politiske ønsker og analysen af udfordringerne formuleres strategien, der danner rammerne om vurderingen af en række scenarier og herunder handleplaner. Vurderingen af de udvalgte handleplaner vil munde ud i en anbefaling af en specifik handleplan. 6

2 Sammenfatning 2.1 Mission og vision Aabenraa Kommune ønsker at være på forkant med den samfundsmæssige udvikling. Socialudvalget lægger derfor vægt på, at Kommunens plejeboliger fremtidssikres i forhold til tidssvarende og moderne boliger, fleksibilitet, bæredygtighed, velfærdsteknologi og trivsel. Inden for gældende lovgivning og i forhold til plejeboliggarantien er missionen, at: Plejeboliger skal være Kommunens tilbud til borgere, der har sociale behov, som ikke kan imødekommes i andre boformer, Plejeboliger skal støtte op om beboernes individuelle behov for et trygt hjem, Plejeboliger skal understøtte, at man inden for rammerne har mulighed for at få opfyldt individuelle behov og ønsker under hensyntagen til helheden. Visionen er at skabe plejehjem med: Tidssvarende og udviklingsorienterende boliger, Økonomiske og fagligt bæredygtige enheder, Fleksible og hjemlige rammer for beboernes hverdagsliv og livskvalitet, Miljøer med liv og aktivitet for både beboere og netværk, Tilbud til målgrupper med specielle behov, Et attraktivt udviklende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og effektivitet. 2.2 Udfordringerne Aabenraa Kommune står overfor betydelige udfordringer på ældreområdet. Middellevetiden er stigende, og antallet af ældre over 65 år stiger med ca. 40 % frem mod år 2025. De nye ældre udgør ikke en homogen gruppe. Samtidig med at sundhedstilstanden og funktionsevnen forbedres hos nogle ældre, vil andelen af borgere med livsstilssygdomme og kroniske lidelser som eksempelvis demens stige. Endelig forventes udviklingen i livsstile, det komplekse sygdomsbillede og udviklingen i sundhedsvæsenet at medføre en opgaveflytning fra region til kommuner i takt med et øget fokus på ambulant behandling, kortere sygehusindlæggelser og stigende brug af telemedicinske løsninger. Udfordringerne vil samlet give et betydeligt og stigende pres på sundheds- og ældreområdets ydelser og økonomi, blandt andet gennem en stigende efterspørgsel efter plejeboliger. Udfordringerne skal ses i lyset af den generelle kommunaløkonomiske situation og udfordringerne i Kommunens budget 2012-2015, der sætter klare begrænsninger for Kommunens handlemuligheder. Det generelle udviklingsbillede understreger, at Kommunen er nødt til at nytænke opgaveløsningen for at kunne takle morgendagens udfordringer og påvirke efterspørgslen efter ydelser på sundheds- og ældreområdet. Plejeboligstrategien skal ses som et centralt virkemiddel i denne sammenhæng. 2.3 Analyser Der er foretaget analyser af en række temaer, som vedrører plejeboliger. Det drejer sig om analyse af følgende temaer: Behov og efterspørgsel efter plejeboliger. Behov for boliger på handicapområdet. Forebyggelse af efterspørgsel efter plejeboliger. 7

Kompetenceudvikling og rekruttering. Bæredygtig drifts- og anlægsøkonomi. Den eksisterende plejehjemsstruktur og boligmasse. I det følgende præsenteres overordnet resultaterne af analyserne. Behov og efterspørgsel efter plejeboliger: En fremskrivning baseret på en stigning i antal borgere over 65 år på ca. 40 % viser, at Kommunen vil få behov for ca. 437 plejeboliger i 2015 og ca. 560 plejeboliger i 2025. Den geografiske fordeling af udviklingen i antal borgere over 65 år frem mod 2025 viser, at andelen vil stige i den nordlige del af Kommunen, falde i den midterste del af Kommunen og være konstant i sydlige del af Kommunen. En analyse af hvor beboerne flytter fra, når de flytter i en plejebolig, bekræfter denne demografiske udvikling. Der er ikke pres på garantiventelisten til plejeboliger, hvilket ses som et tegn på overkapacitet i den nuværende dækning af plejeboliger. Påvirkningsmuligheder i forhold til efterspørgsel efter plejeboliger: Øget brug af velfærdsteknologiske løsninger støtter borgernes funktionsevne og mulighed for at blive i eget hjem, hvilket påvirker behovet for plejeboliger i nedadgående retning. Aabenraa Kommune har eksempelvis igangsat implementering af robotstøvsugere, digital træning m.m. Udviklingen af nye tilbud og behandlingsformer, f.eks. behandling af diabetes og demens, vil kunne påvirke behovet for plejeboliger i nedadgående retning, En styrket indsats i forhold til rehabilitering, herunder rehabilitering i tværgående teams og etablering af et Special- og Rehabiliteringscenter, vil kunne påvirke behovet for plejeboliger i nedadgående retning. Kompetenceudvikling og rekruttering: Fremtidens medarbejdere på ældreområdet vil få behov for kompetencer inden for især pædagogik, rehabilitering og velfærdsteknologi. Kampen om arbejdskraften kan få betydning for Kommunens rekrutteringsmuligheder. Det vurderes, at placeringen af Social- og Sundhedsskolen, Aabenraa Sygehus og andre institutioner kan få både positive og negative konsekvenser for rekrutteringen af medarbejdere til Kommunens plejeboliger. Bæredygtig drifts- og anlægsøkonomi: Ifølge en driftsøkonomisk optimeringsmodel vurderes det, at enheder af 12 boliger er det optimale i forhold til hjemlighed og optimal drift. Enhederne skal samles i plejehjem af 3, 5, 6 eller 7 enheder, svarende til plejehjem fra 36 til 84 pladser. Plejehjem skal være på mindst 36 pladser for at skabe en faglig og økonomisk bæredygtig driftsstruktur. I forhold til ressourcetildelingen er der problemer med at døgndække plejehjem med mindre end 36 pladser. Økonomiske bindinger i form af gæld kan have betydning i forhold til fremtidige handlemuligheder. 8

Erfaringer fra projekt nyt Rise Plejehjem viser, at størrelsen af servicearealer er næsten ens ved plejehjem på 40 og 84 pladser, hvilket har betydning for udnyttelse af anlægsinvesteringerne. Den eksisterende plejehjemsstruktur/bygningsmasse: Generelt er plejehjemmene i god vedligeholdelsesstand, hvilket ikke vil medføre større renoveringsbehov frem til år 2015. Der er udstedt eller risiko for påbud fra Arbejdstilsynet til Rødekro Plejehjem, Grønningen Plejehjem og Midtpunkt Plejehjem, hvilket nødvendigvis skal indgå i vurderingen af fremtidige handlemuligheder. Nye energikrav i bygningsreglementet fra 2015 og forventninger om stigende energiomkostninger bør indgå i overvejelserne ved fremtidige behov for renoveringer. Den eksisterende bygningsmasse rummer en række begrænsninger i forhold til visionen om moderne, fleksible og hjemlige rammer for beboerne; jf. bl.a. erfaringerne fra det nye Rise Plejehjem. 2.4 Valg af scenarie På baggrund af analyserne er der fastlagt nogle bærende principper, som vedrører faglig og økonomisk bæredygtighed, tidssvarende boliger og hjemlighed samt fleksibilitet i forhold til antallet af plejeboliger, plejehjemsstrukturen og den konkrete boligindretning. De bærende principper udgør plejeboligstrategiens centrale beslutningsparametre. I strategiarbejdet er indgået en nærmere vurdering af fire forskellige udviklingsscenarier på plejeboligområdet: Det går nok, hvor de eksisterende plejehjem bevares i antal, form og størrelse. Ved behov for yderligere pladser udbygges de eksisterende plejehjem. Scenariet dækker kun boligbehovet på ældreområdet. Vi følger udviklingen, hvor eksisterende plejehjem så vidt muligt bevares. Ved renoveringer og ombygninger i forhold til AT-påbud tilstræbes økonomisk bæredygtighed, hvor det er muligt. Scenariet dækker primært boligbehovet på ældreområdet. Vi skaber udviklingen, hvor plejeboligstrukturen gøres driftsøkonomisk bæredygtig i form og størrelse. Scenariet dækker både boligbehovet på ældreområdet og handicapområdet. Endvidere påvirker Kommunen efterspørgslen efter plejeboliger ved bl.a. at forstærke den rehabiliterende indsats. Vi høster stordriftsfordele, hvor plejeboligstrukturen omlægges til optimalt driftsøkonomiske plejehjem med 84 eller 144 pladser. Scenariet dækker primært boligbehovet på ældreområdet. Det konkluderes, at plejeboligstrategien bør baseres på det strategiske udviklingsscenarie Vi skaber udviklingen, idet dette scenarie bedst tilgodeser visionen, udfordringerne og muligheden for at påvirke efterspørgslen, samt har en god balance mellem driftsoptimering og hjemlighed og sikrer den nødvendige fleksibilitet. 9

2.5 Hvad er strategien? På baggrund af visionen, missionen og analysen af udfordringer, er formuleret følgende centrale beslutningsparametre: 1. Hjemlighed og tidssvarende. 2. Fleksibilitet. 3. Bæredygtighed. 4. Demografi og kapacitet. 5. Kompetencer og trivsel (den attraktive arbejdsplads). De centrale beslutningsparametre er udtrykt i Plejeboligstrategien på følgende måde: Plejeboligstrategien skal kunne håndtere en stigende efterspørgsel efter plejeboliger. Samtidig er en fleksibilitet i plejeboligmassen nødvendig for ikke at planlægge mod en fremtidig overkapacitet. I Plejeboligstrategien arbejdes der med en gradvis reduktion i efterspørgslen som følge af en forbedring i funktionsniveauet, hvorimod der ikke tages højde for en eventuel effekt af velfærdsteknologi. Plejeboligstrategien skal kunne rumme en række særligt plejekrævende beboere, herunder specielt demente beboere. Plejeboligstrategien skal tage højde for, at nye plejeboliger placeres i overensstemmelse med den geografiske efterspørgsel efter plejeboliger. Samtidig skal Plejeboligstrategien sikre, at der etableres plejeboliger, de ældre vil bo i. Plejeboligstrategien indeholder et forsøg på at forebygge behovet for plejeboliger gennem et Special- & Rehabiliteringscenter og herunder teste effekterne på efterspørgslen efter plejeboliger som følge af den tværgående rehabiliteringsindsats. Plejeboligstrategien skal sigte mod, som minimum, at sikre en plejebolig-kapacitet på 472 pladser i 2018 og benytte det forventede antal pladser på 560 i 2025. Plejeboligstrategien skal medtage fordele og ulemper ved ændringer i boligmassen i forhold til behovene på handicap- og psykiatriområdet. Plejeboligstrategien skal forholde sig til at skabe attraktive og udviklende arbejdsmiljøer, som kan danne basis for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Plejeboligstrategien skal understøtte størst mulig økonomisk bæredygtighed ved at bygge eller ombygge i boenheder af 12 plejeboliger i grupper af enten 3, 7 eller 10. Samtidig skal Kommunen sikre en minimering af Kommunens anlægsudgifter og undgå eventuel overkapacitet. Plejeboligstrategien skal tage den eksisterende vedligeholdelsesstand og påbud fra Arbejdstilsynet i betragtning ved udarbejdelsen af handleplanerne. 2.6 Handleplaner for 2012-2017 og 2018-2025 Med baggrund i scenariet Vi skaber udviklingen og strategien er der udarbejdet forskellige forslag til handleplaner for perioden frem til 2025. For perioden 2012-2017 er de konkrete forslag til beslutningsalternativer vedrørende den fremtidige plejeboligstruktur udarbejdet indenfor den afsatte anlægsramme og under hensyntagen til driftsbudgettet for plejeboliger. Handlingsmulighederne for perioden 2018-2025 indebærer alle behov for 10

tilførsel af ressourcer til anlægsprojekter og afledt drift i forbindelse med den videre kapacitetsudvidelse. Handleplan 1 har fokus på udvidelse af eksisterende plejehjem, og Handleplan 2 har fokus på bæredygtige plejehjem. Handleplanerne er vurderet i forhold til opfyldelse af de centrale kriterier i plejeboligstrategien, og der er foretaget en sammenligning af de to handleplaner, hvoraf Handleplan 2 anbefales. 2.6.1 Handleplan 2 I Handleplan 2 er der planlagt følgende konkrete byggeprojekter: Birkelund udvides med 24 pladser til 56 pladser Bovrup udvides med 10 pladser til 36 pladser Enggården udvides i 2013 med 8 pladser til 37 pladser og foreslås solgt i 2018 Grønningen nedlægges, og der bygges et nyt Grønningen, som udbygges fra 36 pladser i 2016 til 84 pladser i 2025 Kliplev omlægges i 2013 til Hjernecenter Syd Midtpunkt omlægges til andre formål i 2014 (evt. genhusning i byggeperioden for ny Grønningen) Møllemærsk omlægges i 2014 til Bo & Beskæftigelse Lergården udvides i 2014 til 84 pladser Rødekro Plejehjem ombygges i 2013 til Special- & Rehabiliteringscenter med 38 pladser. Ved yderligere behov for pladser til rehabilitering omlægges Kirketoften til dette formål I 2018 bygges et nyt plejehjem i Aabenraa/Rødekro med 36 pladser stigende til 84 pladser i 2025. 2.7 Anbefaling Handleplan 2 opfylder bedst den politiske vision og de strategiske udfordringer, hvilket giver sig udslag i at: Handleplan 2 giver flest boliger, som kan karakteriseres som tidssvarende og udviklingsorienterede (336 mod 276 i handleplan 1). Handleplan 2 giver de største driftsøkonomiske fordele (302.108 kr. per bolig/år mod 309.986 kr. per bolig/år i handleplan 1). Det svarer til ca. 3,5 mio. per år i 2025. Holdt op mod en forskel på 11,6 mio. kr. i anlægsudgifter er handleplan 2 den bedste økonomiske business case. Dette skal ses i lyset af den udfordring, som den ændrede demografi vil give i forhold til Kommunens samlede økonomi. Handleplan 2 etablerer flest fleksible boliger og kan inddrage den nyeste viden om trivsel, livskvalitet og hjemlighed. Handleplan 2 vurderes mest bæredygtig, da den dels optimerer mest og skaber mest energimæssig gevinst i den kommunale del af byggeriet (elementer der indgår i den kommunale økonomi). Handleplan 2 vurderes som bedre eller lige så god som Handleplan 1 på de øvrige parametre. Handleplan 2 kan håndtere genhusning af beboere på Midtpunkt ved ombygning af Grønningen. Handleplan 1 kan ikke håndtere genhusning ved ombygning af Grønningen. 11

På den baggrund er det anbefalingen, at den fremtidige kapacitetsudvikling på plejeboligområdet i Aabenraa Kommune sker med udgangspunkt i Handleplan 2. 12

3 Metodisk tilgang Formuleringen af forslaget til plejeboligstrategi baseres på Mission og Vision for området, der analyseres ud fra forskellige identificerede udfordringer og en række heraf følgende scenarier. Af disse vælges det, der bedst imødekommer udfordringerne og indfrier Missionen og Visionen. Dette scenarie omsættes så i en række handleplaner, hvoraf en anbefales som udmøntning af strategien. Figur 1 er en illustration af processen fra Mission og Vision over udfordringer til scenarievalg og udformning af handleplaner. Figur 1 Fra mission For overskuelighedens og vision udfordringer skyld til scenarier anvendes og handleplaner nedensende figurer igennem strategien. STRATEGI Organisationens evne til at indfri strategien REALISERING Organisering Rekruttering Faglighed Politiske præferencer Mission og Vision Ydelser og indhold Geografi Serviceniveau Ressourcekrav Scenarie Det går nok Scenarie Vi følger udviklingen Scenarie Vi skaber udviklingen Handleplan 1 Økonomi Eksisterende fysiske rammer Scenarie Vi høster stordriftsfordele Handleplan 2 Omgivelserne Demografi Udviklingstendenser Målgrupper Den metodiske tilgang danner samtidig den indholdsmæssige struktur i plejeboligstrategimaterialet (jf. 2.2 Læsevejledning). 3.1 Afgrænsning Plejeboligstrategiens indhold er afgrænset i forhold til en række udvalgte emner og bygningsmæssige forhold, der begrænser handlemulighederne i strategien. Emnemæssigt er der ikke taget stilling til udlicitering af plejehjemsdriften eller antallet og placeringen af ældreboliger i Aabenraa Kommune. Derudover er nye og alternative boformer ikke medtaget i Plejeboligstrategien. I de tilfælde, hvor nye plejehjem omtales i Plejeboligstrategien, er der ikke taget stilling til den specifikke fysiske placering af det enkelte plejehjem. 13

4 Mission og vision Aabenraa Kommune ønsker at levere et attraktivt plejeboligtilbud til borgerne og være på forkant med den samfundsmæssige udvikling. Socialudvalget lægger derfor vægt på, at Kommunens plejeboliger fremtidssikres i forhold til fleksibilitet, bæredygtighed, tidssvarende boliger og tilstedeværelsen af de rette kompetencer. Disse perspektiver har dannet baggrund for det politiske arbejde med at definere en mission og vision for fremtidens plejeboliger i Aabenraa Kommune. Definitionen af mission og vision har i høj grad været inspireret af arbejdet med det nye Rise Plejehjem. 4.1 Mission Inden for gældende lovgivning og i forhold til plejeboliggarantien er missionen, at: Plejeboliger 1 skal være Kommunens tilbud til borgere, der har sociale behov, som ikke kan imødekommes i andre boformer. Plejeboliger skal støtte op om beboernes individuelle behov for et trygt hjem. Plejeboliger skal understøtte, at man inden for rammerne har mulighed for at få opfyldt individuelle behov og ønsker under hensyntagen til helheden. 4.1.1 Gældende lovgivning og plejeboliggaranti Der er en forpligtigelse til at overholde plejeboliggarantien, dvs. at en borger senest to måneder efter optagelsen på garantiventelisten skal tilbydes en plejehjemsplads. Ligeledes skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ældre, der har særligt behov, som ikke kan imødekommes i andre boformer, en plads på et plejehjem eller i en almen plejebolig. Dette skal ikke nødvendigvis ske på plejehjem opført og drevet af Kommunen. 4.1.2 Tilbud til borgere med særlige sociale behov Ifølge missionen skal plejeboliger dels være et særligt tilbud, forstået som det mest omfattende sociale og plejemæssige tilbud til ældre, og dels et sidste hjem for borgeren. Plejehjemmene skal kunne rumme borgere, der er svækkede af alderdom med varierende grader af demens eller nedsat funktionsniveau som følge af handicap eller kronisk sygdom. Historien (jf. bilag 8) viser, at der har været forskellige alternative former for plejetilbud i forbindelse med at løse problemer hos den svageste gruppe af borgere. Udviklingen viser, at der skal være en åbenhed for andre mulige boformer, som vi måske slet ikke kender i dag. Nye generationer af ældre vil kræve en ny generation af plejeboligtilbud. 4.1.3 Borgernes individuelle behov for et trygt hjem Intentionerne i Missionen om at skabe et hjem og ikke institutioner har været et stort politisk ønske, og en meget væsentlig del af EDEN-filosofien 2. 1 Plejeboliger opføres i henhold til Lov om almene boliger. En plejebolig er en bolig, hvor der er tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. 2 EDEN-filosofien sigter på at mindske ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed blandt andet gennem børn, planter og dyr. 14

Det at skulle skabe hjem i noget, der traditionelt bliver opfattet som en institution, giver en lang række positive udfordringer, hvoraf den største måske er mentalt at indstille sig på at forstå begrebet plejehjem anderledes. I mødet med beboere, pårørende, naboer og andre deltagere i idéfasen om det nye Rise Plejehjem har det været tydeligt, at dette også fylder rigtig meget hos dem. Hjemmet har fået mange ord med på vejen, udtrykt som f.eks. min private hule, mit trygge sted, min identitet, udgangen for mine drømme, osv.. Det viser, at Kommunen i den måde, der konstrueres plejehjem på, skal tænke i dagligstue, gade og torv, i stedet for i plejebolig, fællesboligarealet og centerfaciliteter. Det handler derfor om at skabe et plejeboligtilbud, der er i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov. 4.1.4 Individuelle behov under hensyntagen til helheden Fleksibilitet og mangfoldighed er forhold, der naturligt skal rummes i et tæt socialt miljø. Igen er nedtoningen af institution fremtrædende, men samtidig er det også et krav til de, der bor på hjemmet, om at udvise respekt og tolerance. Dette krav skal pårørende, gæster osv. også forstå og respektere. Det har været tydeligt i arbejdet med pårørende og beboere i forbindelse med det nye Rise Plejehjem, at for mange er det at kunne risikere at skulle flytte, hvis ens sygdom forværres, noget som fylder og giver anledning til ængstelse. Derfor er rammernes mulighed for skærmning, forandring og mulighed for at rumme forskelligheder, forhold der giver stor værdi for dem, der skal bo på plejehjemmet og for deres pårørende. Fleksibilitet er et nøglebegreb. Fleksibilitet skal forstås i forhold til den enkelte bolig, der skal være tidssvarende med muligheder for forskellige fysiske indretningsmuligheder. Samtidig skal selve plejehjemmet være fleksibelt i sin indretning for at kunne understøtte varierende behov fra forskellige målgrupper. Helt overordnet er fleksibilitet Kommunens muligheder for at kunne tilpasse kapaciteten i overensstemmelse med efterspørgslen efter plejeboliger. Der skal hele tiden tænkes på nødvendigheden af at kunne udvide og reducere i antallet af plejeboliger. Der skal med andre ord sikres gode muligheder for at finde kreative og nytænkende løsninger for det rette antal af fremtidens plejeboliger (jf. bilag 8). 4.2 Vision Visionen er at skabe plejehjem med: Tidssvarende og udviklingsorienterede boliger. Økonomiske og fagligt bæredygtige enheder Fleksible og hjemlige rammer om beboernes hverdagsliv og livskvalitet. Miljøer med liv og aktivitet for både beboere og netværk. Tilbud til målgrupper med specielle behov inden for bl.a. handicapområdet. Et attraktivt udviklende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og effektivitet. Visionen kan samles i fire overordnede fokusområder, der er illustreret i figur 2. 15

Figur 2 Illustration af visionen for skabelsen af plejehjem. Tidssvarende hjem Fleksibilitet Kompetencer & Trivsel Faglig & økonomisk bæredygtighed Figuren viser den indbyrdes sammenhæng mellem visionens elementer, hvor der er fokus på sammenhængen mellem det tidssvarende hjem, fleksibilitet, faglig & økonomisk bætil alle tider velfungerende og redygtighed og kompetencer & trivsel. Udviklingen af en understøttende plejebolig skal ske i en nytænkende kontekst, hvor nytænkning bliver en drivkraft i alle visionens enkelte elementer. 4.2.1 Det tidssvarende hjem En til enhver tid tidssvarende bolig stiller krav til boligens placering, indretning, sam- menhæng og evne til at indeholde det individuelle præg. Ved det nye Rise Plejehjem er dette bl.a. forsøgt opnået igennem et skærpet krav til energiforbrug, mulighed for at ændre boligens indretning, opfatte og definere pleje- hjemmet som en bydel i stedet for en institution samt mulighed for at indrette og sætte præg på indgangen og haven ved den enkelte bolig. Det nytænkende element indebærer udviklingsmuligheder i forhold til at kunne mestre flere elementer i sit liv, muligheden for at arbejde med nye teknologier og muligheden for at arbejde med nye services. Projektet for det nye Rise Plejehjem tog udgangspunkt i visionen om det helende hjem. Det drejer sig om at indføje elementer af helende arkitektur i projektet, bl.a. gennem farver, dufte, sanselighed osv., fordi der er skabt erfaringer for, at det har en positiv ef- fekt på menneskers oplevelse af velbefindende. Samtidig indebærer det helende hjem, at man i boligen bliver i stand til at håndtere sin livssituation mere selvstændigt. Ud fra en betragtning om, at de forhold vi bor under stiller forskellige krav og giver forskellige muligheder, er boenheder, center og haveanlæg, tiltænkt en rolle, der giver mange muligheder og stiller få krav. 16

Figur 3 - Grundplan over en boenhed der er bygget med overskuelighed og hjemlighed for øje. Det er f.eks. boligernes placering, der bevirker, at beboere og personale, uanset fysisk placering, kan overskue hele enheden. Dermed stilles der minimale krav til orienteringsevne, samtidig med at der gives muligheder for at finde selskab eller personale uden at skulle bruge mange kognitive ressourcer på det (jf. figur 3). Der ligger samtidig muligheder for at ændre sin bolig inden for den eksisterende lovgivning på området, og alle boliger kan i princippet udvides med et ekstra rum og på den måde tilgodese andre målgrupper i fremtiden. Det tidssvarende hjem er med andre ord et hjem der løbende kan tilpasses til at opfylde beboernes ønsker og behov til en plejebolig. 4.2.2 Fleksibilitet I det nye Rise Plejehjem er visionen om fleksibilitet tænkt ind i rammerne i forhold til de enkelte boliger, der alle indeholder muligheden for at flytte eller helt fjerne en væg mellem stue og soverum, og dermed til enhver tid skabe mindst tre forskellige indretningsmuligheder, som vil være tilpasset beboernes behov. Ligeledes er der skabt mulighed for at udvide arbejdsrummet i badeværelset, således at der er taget højde for evt. yderligere skærpelser af arbejdsmiljøkrav. Tilpasning eller fleksibilitet relaterer sig til mere end blot de fysiske rammer. Arbejdet med EDEN-filosofien har givet mange gode eksempler på, hvordan der med nye arbejdsmetoder kan findes ressourcer i de eksisterende rammer, skabes hjertelighed og Velkommen her -stemning for de, som kommer i hjemmene, og hvordan der kan skabes naboskab både internt i plejehjemmet og i forhold til omgivelserne. Hvor det formodentlig tidligere har været oplevelsen at komme som fremmed på en institution, er det nu i høj grad vendt til, at brugere og gæster oplever sig som naturlige deltagere i en social relation. I konceptet for det nye Rise Plejehjem er dette beskrevet som: På Rise Plejehjem vil vi være den nabo, som man låner sukker hos. Det er væsentligt at fastslå, at denne tilgang til beboerne, handler om holdninger, værdier, fantasi, mod og indlevelse. Det bor ikke i mursten, men i de, som møder vores beboere, hvad enten det er personale, pårørende, frivillige eller naboer. Der skal være fleksibilitet i vores forståelse af, hvad et plejehjem er, og hvad det skal indeholde såvel som i de fysiske rammer. Fleksibiliteten er også indarbejdet i boenhederne, således at boligerne kan anvendes til andre målgrupper. Det gælder eksempelvis beboere med en demenssygdom, hvor de fysiske rammer modvirker en situation, hvor beboerne oplever, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer til at kunne fungere i mere normale omgivelser. 17

Et element i visionen er at kunne give tilbud til borgere med specielle behov. På ældreområdet drejer det sig primært om de borgere, der har en udpræget udadreagerende eller angstpræget adfærd, som Kommunen i dag mangler tilstrækkelige tilbud til at kunne håndtere. I det nye Rise Plejehjem er etableringen af tre forskellige boligtyper, der udover den almindelige plejebolig, er tænkt som dels et tilbud til de, der har et særligt behov for skærmning, dels til de som har primært fysiske handicap. 4.2.3 Økonomisk og faglig bæredygtighed Visionen har fokus på, at udviklingen af det tidssvarende og fleksible hjem sker inden for en økonomisk og faglig virkelighed, hvilket stiller krav til såvel økonomisk som faglig bæredygtighed. Bæredygtigheden relaterer sig til de faglige og økonomiske rammer i den enkelte boenhed såvel som økonomien for det samlede antal plejeboliger, der skal være i overensstemmelse med borgernes behov for efterspørgsel efter et sidste hjem. Arbejdet med det nye Rise Plejehjem har især kunnet bidrage til en afklaring af, hvilke parametre, der understøtter den optimale drift af plejeboliger, samtidig med at den faglige kvalitet fastholdes og udvikles 4.2.4 Den attraktive arbejdsplads Et yderligere element i visionen er at sikre rammerne for jobtilfredshed og trivsel for personalet. Arbejdsmiljøbegrebet er under konstant forandring. Hvor der tidligere var meget fokus på det fysiske element i arbejdsmiljøet, er de psykiske elementer i de seneste år i stigende grad kommet i fokus. Det handler om at kunne opleve værdi, glæde og mening i det daglige arbejde. Her er der en politisk og ledelsesmæssig fælles forpligtigelse til at være tydelig i forhold til retning og rammer, og så lade de enkelte plejehjem arbejde med at skabe den specielle ånd, som kendetegner det enkelte plejehjem. 4.3 De centrale beslutningsparametre i Plejeboligstrategien På baggrund af missionen og visionen arbejdes der i Plejeboligstrategien med fem centrale beslutningsparametre: 1. Hjemlighed og tidssvarende. 2. Fleksibilitet. 3. Bæredygtighed. 4. Demografi og kapacitet. 5. Kompetencer og trivsel (den attraktive arbejdsplads). Valget af scenarier og handleplaner vil blive holdt op mod, hvor godt de opfylder de centrale beslutningsparametre og muligheder for at kunne rumme nytænkning i både eksisterende og nye rammer. 18

5 Udfordringerne Aabenraa Kommune står, lige som resten af landets kommuner, med et rimeligt uforudsigeligt udfordringsbillede, når det drejer sig om de demografiske forandringer. Med stor sikkerhed er der viden om, at antallet af ældre i forhold til antallet af yngre er stigende. Hvad det derimod får af konsekvenser for Kommunen, er straks vanskeligere at give et bud på. Vil fremtidens ældre være De unge vilde ældre, som lever forholdsvis raske, erhvervsaktive til de dør som 100 120 år gamle, eller bliver fremtidens ældre den Aldersdommedag som andre beskriver som bagstræberiske med en demokratisk kraft der umuliggør reel politisk styring? Vil vi omfavne ny teknologi, eller have modstand imod den? Vil vi mangle arbejdskraft eller arbejde? Udfordringerne knytter sig til et mere komplekst sygdomsbillede, den demografiske udvikling, og udviklingen i sundhedsvæsenet, i en kontekst hvor de økonomiske rammer er pressede. I præsentationen af udfordringerne, Et mere komplekst sygdomsbillede, Udviklingen i Sundhedsvæsenet og Den demografiske udvikling, beskrives det kort, hvordan de enkelte udviklingstendenser vurderes at blive frem mod 2025 for Aabenraa Kommune. Gennem præsentationen af de ventede udfordringer og analysen af disse, vil vi reducere usikkerheden i, hvad der er i vente, og komme med et velbegrundet bud på hvilke og niveauet af de udfordringer, Aabenraa Kommune vil stå over for. 5.1 Et mere komplekst sygdomsbillede I takt med at flere danskere oplever at få livsstilssygdomme, vil flere være i en situation, hvor man ikke blot har en livsstilssygdom men flere. Det at have flere kroniske sygdomme (comorbiditet) betegnes ofte som at have et komplekst sygdomsbillede. Undersøgelser af borgernes sundhedstilstand tegner et mere komplekst sygdomsbillede hos borgere med kroniske sygdomme; herunder specielt den ældre medicinske patient. Det brede symptom- og sygdomsbillede hos de ældre medicinske patienter og kronikere stiller store krav til udredning, behandling og pleje i både regionalt og kommunalt regi. Der er eksempelvis tale om specialviden for at kunne adskille almindelige alders- og sygdomsforandringer fra det mere specielle og komplekse sygdomsbillede. De bedste tilgængelige danske vurderinger af det komplekse sygdomsbillede viser blandt andet, at den gennemsnitlige kroniske patient i almen praksis har ca. 1,8 diagnoser, og at der i Danmark er ca. 700.000 personer med flere betydende kroniske sygdomme. At have mere end en kronisk eller anden sygdom er altså en situation, som mange borgere i Aabenraa Kommune befinder sig i. Samtidig med de mere traditionelle sygdomme kæmper flere samtidig med problemer som psykisk sygdom, misbrug og depression. I Buch & Madsens debatoplæg om kronikerområdet i Danmark vurderede en række eksperter, at: Comorbiditet vil stige yderligere i de kommende år, og at comorbiditet i sig selv bliver den vanskeligste kroniske sygdom at håndtere og behandle i fremtidens sundhedsvæsen. 19

Tilstedeværelsen af flere sygdomme eller lidelser har en stor indflydelse på den enkeltes liv, ikke bare i hverdagen, men i lige så høj grad i kontakten med det offentlige behandlings- og plejesystem. Borgeren med flere sygdomme vil ofte opleve, at behandlingen eller plejen tager sit udgangspunkt i en enkelt diagnose. Et fokus på bare én af flere diagnoser gør, at vigtige aspekter af borgerens sundhedsadfærd, livssituation mm. ikke medtages i behandlingen eller plejen. Det komplekse sygdomsbillede påvirker ikke kun behandlingen og plejen af selve borgeren. Det stiller også store krav til koordinering af patientforløb mellem almen praksis, sygehuset og Kommunen (jf. bilag 2 Demografi). Som konsekvens af sygdomsudviklingen i befolkningen vil Kommunen fremover stå med mange flere ældre borgere med diabetes, hjerteproblemer, psykiske lidelser; herunder specielt demente, der vil kræve udvidet pleje og behandling. Aabenraa Kommune råder i dag ikke over institutioner eller koordinerede indsatser til at imødekomme dette behov. 5.2 Udviklingen i Sundhedsvæsenet Det danske sundhedsvæsen er under forandring i disse år. Sygehusene går i højere grad væk fra behandling med stationære indlæggelser til ambulant behandling og kontakter. Samtidig arbejder regionen og sygehusene på at accelerere de tilbageværende indlæggelser med oprettelsen af Fælles Akut Modtagelse. Sideløbende udvikler det telemedicinske område sig kraftigt, og nye behandlingsmuligheder afløser mere traditionel behandling på sygehusene. Set ud fra et borgersynspunkt er en ambulant kontakt eller en telemedicinsk ydelse mindre belastende end en indlæggelse. For Kommunen er betydningen dog en anden. Der vil i stigende grad blive stillet nye krav til opfølgning eksempelvis i form af efterbehandling ved en sygeplejerske, behov for genoptræning, behov for hjælpemidler mv. Opgaver, der tidligere blev varetaget af sygehuset, som lå sidst i en indlæggelse, vil fremover skulle varetages helt eller delvist af Kommunen eller af borgeren selv i eget hjem. Vurderingen af udviklingen i Sundhedsvæsenet er, at flere borgere vil blive udskrevet i en tilstand, hvor de vil være mere plejekrævende end tidligere, så Kommunen skal være gearet til at modtage de borgere med et behov for rehabiliterende ydelser i umiddelbar forlængelse af en indlæggelse. En indirekte konsekvens af denne udvikling er behovet for nye kompetencer inden for rehabilitering i Kommunens organisation som helhed og på plejehjemmene i særdeleshed, for at kunne håndtere de flere midlertidigt mere plejekrævende borgere. Heroverfor står en usikker effekt af, hvad f.eks. flere behandlinger pr. borger har af positiv indflydelse f.eks. i at udsætte eller helt annullere behovet for en plejebolig. Om hvorvidt nye plejemæssige tiltag indenfor bl.a. rehabilitering og telemedicin og øget anvendelse af velfærdsteknologier vil ændre behovet for hjælp. Endelig kan behandlingsmæssige gennembrud på f.eks. demensområdet betyde markante ændringer på efterspørgslen efter plejeboliger. 5.3 Den demografiske udvikling Et samspil af livsstilsændringer, forbedrede behandlingsteknologier og nye behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet vil føre til et mere komplekst sygdomsbillede, samtidig med at der i befolkningen vil være en samlet forbedret sundhedstilstand. Den generelle forbedring af sundhedstilstanden i befolkningen har indflydelse på den forventede levealder, der vil være stigende. I takt med den stigende levealder og et ikke stigende børnetal, så stiger andelen af ældre borgere i Kommunen. Med andre ord ændres den demografiske sammensætning i Aabenraa Kommune. Ser man isoleret set på den demografiske fremskrivning frem mod 2025, så kan Aabenraa Kommune forvente en stigning i antallet 65+årige, på ca. 40 % (jf. tabel 1). 20

Tabel 1 - Den demografiske udvikling for Aabenraa Kommune 2010-2025 Aldersgruppe 2010 2015 2025 I alt 59.978 59.821 60.144 0-59 år 22.767 22.009 20.771 60-64 år 2.249 2.013 2.192 65-69 år 1.813 2.111 2.044 70-74 år 1.285 1.642 1.767 75-79 år 855 1.060 1.651 80-84 år 560 620 1.055 85-89 år 306 320 483 90-94 år 69 116 152 95+ år 9 14 29 Konsekvensen af den demografiske udvikling vil eksempelvis medføre et stigende behov for plejehjemspladser, flere timer til hjemme- og sygeplejen, en stigning i antallet af borgere med behov for kropsbårne hjælpemidler, samt flere borgere i Kommunens kostog madordning. Samtidig er der en lang række andre udgiftsområder såsom træning, genanvendelige hjælpemidler, tandpleje mm., der indirekte vil blive påvirket af udviklingen i antallet af ældre. Udgifterne til plejen, hjælpemidlerne og kostordningerne kan anvendes til at illustrere konsekvenserne af den demografiske udvikling ved at tage finansieringsbehovet på ca. 385 mio. kr. i 2010 og fremskrive behovet til 2025, hvor den forventede udgift vil være ca. 523 mio. kr. i 2025, til de nævnte områder (jf. figur 4). Fremskrivningen medtager ikke, at andelen og tyngden af demente og comorbide kronikere i det kommunale system vil være stigende. Tages der eksempelvis højde for udviklingen i antallet af demente og diabetikere vil finansieringsbehovet være endnu højere. Udfordringen kan yderligere eksemplificeres på plejehjemsområdet, hvor det nuværende Figur 4 - Fremskrivning af det oprindelige budget 2010 for kropsbårne hjælpemidler, hjemmepleje, plejehjem og madproduktion ift. den demografiske udvikling 1.000 Kroner 550.000 530.000 510.000 490.000 470.000 450.000 430.000 410.000 390.000 370.000 350.000 2010 2015 2025 Finansieringsbehov 384.901 445.075 522.986 behov på 401 pladser vil stige til 589 pladser i 2025, som følge af den demografiske udvikling. Plejeboligbehovet vil således stige med ca. 47 % på bare 15 år, medmindre der kan ændres på karakteren af den nuværende efterspørgsel efter plejeboliger (jf. tabel 2). Tabel 2 - Den demografiske udvikling for Aabenraa Kommune 2010-2025 Pr. 1.000 borgere 2010 2015 2018 2025 Plejeboliger 401 462 500 589 Heraf aflastnings- og rehabiliteringspladser 25 33 39 53 Aflastnings- og rehabiliteringspladserne er i denne sammenhæng ikke fremskrevet i forhold til den demografiske udvikling, men baseret på et skøn om et gradvist stigende behov, som konsekvens af et større fokus på rehabilitering af såvel brugere som pårørende. 21

Samtidig betyder den kraftige stigning af ældre, på baggrund af et næsten uændret indbyggertal, en faldende arbejdsstyrke i Aabenraa Kommune. En faldende arbejdsstyrke betyder, at Kommunen, også på indtægtssiden, står over for en stor udfordring i form af vigende indtægter. 5.4 Den økonomiske situation De seneste års økonomiske afmatning i samfundet har afledt en stramning af kommunernes økonomiske politik. Kravet om 0-vækst i de kommunale udgifter skal ses i sammenhæng med faldende indtægtsgrundlag på grund af øget ledighed og et demografisk fald i arbejdsstyrken samtidig med et stigende behov for offentlige ydelser hos borgerne. Udviklingen af de kommunale serviceopgaver indenfor den nuværende ramme stiller krav til strukturomlægning og nytænkning i forbindelse med opgaveløsningen. Som led i budgetlægningen for 2012 blev der for første gang, i forbindelse med Økonomiudvalgets udmelding af basisbudgettet til det enkelte fagudvalg, jf. Retningslinjer for tekniske korrektioner, foretaget en regulering af behovet for plejeboliger. Behovet er opgjort i forhold til de enkelte aldersgruppers dækningsgrad på plejehjemmene. I praksis betyder det, at der første gang foretages en teknisk korrektion vedrørende plejeboliger fra 2014. Hertil bemærkes dog, at retningslinjerne årligt revurderes i forbindelse med budgetlægningen. Den samlede budgetramme til drift af plejehjem stiger fra ca. 142,5 mio. kr. til ca. 151,1 mio. kr. i årene 2011-2015. Tabel 3 Den samlede budgetramme til drift af plejehjem 2011-2015 2011 2012 2013 2014 2015 Budgetramme 142.502 144.206 147.275 151.669 151.155 Antal boliger 401 404 433 429 429 Budgetrammen for perioden indeholder en nettoudvidelse med 28 pladser til 429 pladser. Udvidelsen inkluderer færdiggørelsen af Rise Plejehjem med yderligere 51 pladser, hvilket nødvendiggør en række reduktioner af pladser til resultatet 429 pladser. I budgetprocessen 2012-2015 er der indarbejdet en forventet gevinst i forbindelse med strukturoptimering og procesoptimering. Fra 2011 er plejehjemmene struktureret i 3 områder med hver deres områdeleder. Det enkelte plejehjem har en drifts-/gruppeleder, og denne struktur gælder nu for alle plejehjem. Med udgangspunkt i den harmoniserede struktur skal der de kommende år arbejdes med at optimere processer og arbejdsgange. Optimeringsgevinsten på ledelsesstrukturen er 2,0 mio.kr. fra 2013 og procesoptimeringsgevinsten forventes at være 0,5 mio. i 2012 til 1,5 mio. kr. i 2015. Der er ligeledes indarbejdet en optimeringsgevinst på bæredygtige plejehjem på 3,0 mio. kr. Udover de forventede optimeringsgevinster på området, er der fra 2011 implementeret en 2 % serviceniveaureduktion og yderligere en reduktion på ca. 1,0 mio. kr. fra 2014. 22

Tabel 4 Budgetudfordringer 2011-2015 Udfordringer i 2012 (kroner) 2011 2012 2013 2014 2015 Servicereduktion 2% -2.706-2.706-2.706-2.706-2.706 Ledelsesstruktur -1.010-1.010-2.019-2.019-2.019 Procesoptimering - -505-1.010-1.514-1.514 Driftsoptimering (nye) - - -908-3.128-3.128 Samling aflastning - -818-818 -818-818 Servicereduktion - - - -962-932 Plejehjem i alt -3.716-5.039-7.461-11.147-11.117 Der vil efter 2015 være behov for en udvidelse af såvel drifts- som anlægsrammen, udover den andel Socialudvalget selv kan finansiere gennem de forventede driftsoptimeringer, til anlæg og drift af de planlagte plejeboliger. Anlægsmidlerne er nødvendige at have prioriteret i sammenhæng med en rammeudvidelse til driften for at sikre, at der kan etableres det antal plejeboliger, der er afsat driftsmidler til. 5.5 Det overordnede udfordringsbillede Aabenraa Kommune står således i en situation, hvor andelen af ældre borgere stiger, borgerne får et mere komplekst sygdomsbillede, og udviklingen i det regionale sundhedsvæsen vil kræve nye kompetencer i Kommunen til at kunne håndtere flere nye pleje- og behandlingsopgaver. De fremtidige vilkår for Kommunen skal ses i lyset af en økonomisk udvikling med højere krav til effektiviseringer og generelt færre ressourcer til at løse de kommunale opgaver med. Derfor skal Plejeboligstrategien ses i et bredere perspektiv end blot plejeboliger. Strategien skal indtænkes i den sammenhængende rehabilitering, boligbehov på handikap- og psykiatriområdet samt eventuelle alternative anvendelsesmuligheder af plejeboligmassen. Denne situation mellem flere og større og udfordringer og en presset økonomi understreger, at Kommunen er nødt til at nytænke opgaveløsningen og påvirke efterspørgslen efter ydelser på sundheds- og ældreområdet. Plejeboligstrategien skal ses som et af Kommunens værktøjer til at navigere i denne kontekst af 0-vækst, hvor et fokus på den højst mulige selvfinansiering af de forventede udgifter til den udvidede drift bliver afgørende for at kunne imødekomme de økonomiske udfordringer. 23

6 Analyser I dette afsnit præsenteres den række af analyser, der er foretaget inden for de nævnte udfordringer og andre faktorer, der forventes at have indvirkning på plejeboligområdet. Det drejer sig om analyse af følgende områder: Efterspørgsel efter plejeboliger. Forebyggelse af efterspørgslen efter plejeboliger. Det vurderede plejeboligbehov. Kompetenceudvikling og rekruttering. Bæredygtig drifts- og anlægsøkonomi. Den eksisterende plejehjemsstruktur og boligmasse. Analysen vil identificere de problemstillinger en Plejeboligstrategi skal kunne håndtere. I forbindelse med vurderinger af fremtidige problemstillinger er det vigtigt at være bevidst om, hvor langt frem i tiden, man med nogenlunde sikkerhed kan gisne om udviklingen. I Plejeboligstrategien arbejdes der med to faser, startende med første fase fra 2012-2017 og sluttende med anden fase fra 2018-2025. I analyserne af udviklingstendenser og fremskrivninger står vi på ret sikker grund for perioden 2012-2017, hvorimod billedet bliver noget mere usikkert, når fokus flyttes til perioden 2018-2025. 6.1 Efterspørgsel efter plejeboliger Overordnet set er der fire primære faktorer, der påvirker udviklingen i efterspørgslen efter plejeboliger: Demografi, Sundhedstilstand, Funktionsniveau og Individuelle bopræferencer. Ældrebefolkningens størrelse og alderssammensætning, dens sundhedstilstand og funktionsevne er de mest betydningsfulde faktorer for udviklingen i ressourceforbruget af sundhedsydelser, pleje- og omsorgsydelser til de ældre. Derudover påvirkes efterspørgslen efter plejeboliger i forhold til de ældres individuelle bopræferencer. Med andre ord ønsker borgerne at bo på plejehjem eller ej, og hvis de ønsker at bo på plejehjem, hvor ønsker de så at bo på plejehjem? Rehabilitering og forebyggelse arbejder med at undgå behovet for plejeboliger, men er i modsætning til de andre tendenser kun et resultat af en aktiv tværgående rehabiliterings- og forebyggelsesindsats og ikke et resultat af en eller flere generelle udviklingstendenser. Figur 5 er en illustration af sammenhængene mellem de nævnte faktorer i forhold til det forventede plejeboligbehov, samt de udviklingstendenser der kan forventes at påvirke demografi, sundhedstilstand, funktionsniveau, rehabilitering og bopræferencer. 24