Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen



Relaterede dokumenter
BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Ekstraordinær Generalforsamling 31 januar, 2008

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Ny chip sætter navn på kræften

Differentieret genekspression

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009

Epigenetik Arv er andet end gener

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

CEO Lars Kongsbak, Oktober ProInvestor Life Science seminar

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Studieplan Molekylærbiologi Semester 3

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Mermaid III. Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification

Menneskets væskefaser

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Neurologi. Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet:

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Apopleksi i Århus Organisation og MR

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Forsknings- og Innovationsberetning 2009

set fra almen praksis

TIRSDAG D. 13. SEPTEMBER

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Exiqon Skandinaviens største genomics selskab

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse

Spm. A: Hvad viser data i Figur 1?

Er du brainy? Oplysninger til yngre læger og studerende om uddannelsen til speciallæge i neurologi i Region Syddanmark

Studieaktiviteter for modul 8 Bioanalytikeruddannelsen. Molekylærbiologiske og genetiske analyser

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB. for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Myelodysplastisk syndrom

Biobankernes rolle i personlig medicin

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Den palliative KOL-patients behov

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

Abdomen semester mål

EXIQON ERHVERVER ONCOTECH INC OG GÅR IND PÅ MARKEDET FOR MOLEKYLÆRDIAGNOSTIK AF KRÆFT I 2008

Biologiske Signaler i Graviditeten

AARHUS AU UNIVERSITET

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Reflektometrisk cholesterolmåling

SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder

Biomarkører (Biomarkers)

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

ICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Studiespørgsmål til celler og væv

Undervisningsbeskrivelse

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Radiologi

Danmarks Tekniske Universitet

Introduktion til ICPC og datafangst

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Nordisk Lægemiddelkongres 2002

Transkript:

Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen

Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling, Billeddiagnostisk Afdeling, Exiqon A/S Tilknytning ph.d. forløb

MicroRNA ekspression i serum og cerebrospinalvæske hos patienter med iskæmisk apopleksi Forskning i Neurologik Afdeling Thomas Christensen 2013

microrna baggrund Korte, enkeltstrengede ribonukleinsyremolekyler (RNA) med en længde på 19-24 nukleotider. mirna findes i alle eukaryote celler, hvor de regulerer genekspressionen på posttranskriptionelt niveau. Det humane genom koder for ca. 1000 mirna, som anslås at regulere en tredjedel af vore gener. Thomas Christensen 2012 mirna regulerer gener af betydning for f.eks. cellecyklus, cellemetabolisme og immunrespons.

microrna mekanisme Gener som koder for mirna transkriberes til primære mirna transkripter, pri- og præ-mirna i cellekernen. De primære mirna transkripter eksporteres til cytosolen Processeres til modne mirna Indgår i ribonukleoproteinkomplekset mirisc mirisc binder sig til messenger RNA Thomas Christensen 2012 Hæmning af translation og nedbrydning af messenger RNA

microrna biomarkører rer mirna ekspressionen kan give oplysninger om genregulationen i cellerne på et givet tidspunkt ved forskellige sygdomstilstande mirna kan måske bruges som diagnostiske biomarkører for forskellige sygdomme eller sygdomsprocesser Forskellige sygdomme ser ud til at have forskellige og karakteristiske mirna ekspressionsprofiler mirna ekspressionsprofilerne i hjernevæv og blod forskellige ved hhv. cerebral iskæmi, intracerebral blødning og epileptiske anfald (Liu et al. (2010) Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism 30:92-101) Thomas Christensen 2011 mirna ekspressionsprofilen i en blodprøve kan bruges som biomarkør for tidlig kolorektal cancer (EORTC Annual Meeting on Molecular Markers in Cancer, oktober 2011)

microrna ved apopleksi formål l (1) Overordnet formål: Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Karakterisere og korrelere mirna ekspressionsprofilerne i blod og cerebrospinalvæske fra ptt. med forskellige neurologiske sygdomme Oprettelse af en biobank Hypotese: Thomas Christensen 2011 Forskellige neurologiske sygdomme har karakterstiske mirna ekspressionsprofiler ( mirna signaturer ) som er særegne for den enkelte sygdom

microrna ved apopleksi projektdesign Pilotstudie Hovedstudie - ca. 10 ptt. med iskæmisk apopleksi - ca. 10 kontrolptt. fra N-amb. - ca. 30 ptt. med iskæmisk apopleksi - ca. 30 kontrolptt. fra N-amb. - lumbalpunktur - blodprøver - MR af cerebrum - lumbalpunktur - blodprøver - MR af cerebrum Thomas Christensen 2011 - Analyse af CSF og blod: - screening af indhold af mirna (samarbejde med Exiqon A/S) - udvælgelse af et antal relevante mirna - Analyse af CSF og blod: - qpcr for et antal udvalgte mirna - analyse af mirna profilerne - korrelation til ætiologi, billeddiagnostik og prognose

microrna ved apopleksi formål l (2) I første omgang fokuseres på: MicroRNA ekspression i blodplasma og cerebrospinalvæske hos patienter med akut iskæmisk apopleksi Forskningsprojektet forventes at kunne give svar på: 1.Hvilke gener reguleres ved iskæmisk apopleksi? 2.Findes der en eller flere mirna ekspressionsprofiler som er karakteristiske for iskæmisk apopleksi? Thomas Christensen 2011 3.Er mirna ekspressionsprofilen forskellig ved forskellige årsager til apopleksi? (f.eks. storkarssygdom, småkarssygdom, kardioembolisk apopleksi) 4.Kan mirna ekspressionsprofilen bruges som prognostisk biomarkør for iskæmisk apopleksi?