MEDICOVI Et studie af balancen hos 8 MS-patienter der anvender MEDICOVI's sensoriske vandfyldte balanceøgende indlægssåler D40 og D45 baseret på F-Scan - in-shoe plantar pressure analysis system Ved Søren Vindriis Dato: 12-01-14
Indholdsfortegnelse Formål... Metode... MEDICOVI-sålerne D40 og D45... Sålernes balanceøgende forstærkningssystem... Aflastning af foden, knæ, hofter og ryg... Blodomløb... Komfort og balancetræning... Måling af balancen... Måleudstyr for måling af balancen... Målemetoder ved første balancemåling... 1. måleopstilling...... Målemetoder ved anden balancemåling...... 3. måleopstilling... Tilrettelæggelse af undersøgelsen... Deltagerne... Resultatet af balancemålingerne... Deltager 1... Deltager 2... Deltager 3... Deltager 4... Deltager 5... Deltager 6... Deltager 7... Deltager 8... Dropfodsskinne/r... MEDICOVI-sålerne... Muskelstyrken... Etbenet balance... Konklusion... Side 3 3 4 5 6 6 7 8 8 8 8 9 10 10 10 11 11 12 13 13 14 14 15 15 16 16 17 18 18 18 19 Bilag 1 2
Formål Anvendelsen af MEDICOVI's sensoriske vandfyldte balanceøgende indlægssåler D40 og D45 har i andre sammenhænge vist en meget stor effekt på såvel den statiske som den dynamiske balance. Da tab af balanceevnen, er en af følgerne af MS, ønskes undersøgt i hvilken udstrækning, sålerne kan hjælpe MS-patienter. Det unikke ved MEDICOVI's sensoriske vandfyldte balanceøgende indlægssåler D40 og D45 er, at de påvirker fodsålens følesans, således at der kommer et langt stærkere, tydeligere og hurtigere signal om kroppens svaj til centralnervesystemet. Centralnervesystemet kan herigennem både hurtigere og mere præcist reagere med bevægelse af de balanceskabende muskler, så der opnås en væsentlig bedre balance. I princippet virker MEDICOVI-sålerne ligesom briller. Brillerne forstærker synsindtrykket, hvor MEDICOVI-sålerne forstærker fodens følesans. Studies formål er derfor at undersøge, i hvilken udstrækning sålernes balanceøgende effekt kan hjælpe patienter med multipel sclerose. Metode For objektivt af vurderer MEDICOVI-sålernes balanceøgende effekt, er studiet gennemført med elektronisk måling af balancen ved hjælp af F-Scan - System inshoe plantar pressure analysis fra Tekscan, USA. Patienternes holdning til anvendelsen af og D45 er samtidigt blevet registreres igennem interviews. Det er vigtigt at understrege, at man ikke ud fra måleresultaterne kan se størrelsen af den forbedrede balance, ligesom et positivt resultat ikke er ensbetydende med, at sclerosepatienten kan registrere den målbare bedre balance. Undersøgelsen er gennemført med 8 sclerosepatienter. Alle interviews og målinger blev foretaget i patientens hjem. Deltagergruppen bestod af 7 kvinder og 1 mand. deltagerne havde en gennemsnitlig alder på 45 år med en spredning gående fra 35 til 60 år. Deltagerne havde gennemsnitligt haft diagnosen sclerose i ca. 11 år, med en spredning fra 1 til 26 år. Deltagerne fik efter første møde og interview udleveret MEDICOVI-sålerne, efter 1-4 uger blev der foretaget nyt interview og elektronisk måling af balancen. 5-12 uger efter blev både interviewet og den elektronisk måling af balancen gentaget 3
MEDICOVI-sålerne erden normale balanceøgende indlægssål, består af en fjedrende EVA-oversål med en underliggende indbygget sensorisk vandfyldt balanceøgende undersål. Blød trykfordelende og fjedrende EVA-oversål giver en stor komfort. Underliggende indbygget sensorisk vandfyldt balanceøgende undersål Den bløde trykfordelende og fjedrende EVA-oversål 4,5 mm Den indbyggede sensoriske vandfyldte balanceøgende undersål De hydrauliske trykbølger i den balanceøgende undersål MEDICOVI-D45 MEDICOVI-D45 er at foretrække, hvis man har problemer med forfoden, hæl, knæ, hofte eller ryg. MEDICOVI-D45 består af en fjedrende EVA-oversål med indbyggede støddæmpende trykaflastningsplader under hæl og forfod og med en underliggende indbygget sensorisk vandfyldt balanceøgende undersål. Blød trykfordelende og fjedrende EVA-oversål MEDICOVI-D45 giver en meget stor komfort. Sålen er samlet og klar til brug ved modtagelsen. Underliggende indbygget sensorisk vandfyldt balanceøgende undersål Indbyggede støddæmpende trykaflastningsplader De indlagte støddæmpende trykaflastningsplader under hæl og forfod Den bløde trykfordelende og fjedrende EVA-oversål 6 mm Den indbyggede sensoriske vandfyldte balanceøgende undersål De hydrauliske trykbølger i den sensoriske vandfyldte balanceøgende undersål 4
Sålernes balanceøgende forstærkningssystem Det er den meget stærke opbygning af MEDICOVI-sålerne D40 og D45 i kombination med, at der er vand i sålerne, som giver den unikke balanceøgende effekt. Vandets lynhurtige flydeegenskaber bevirker, at der under fodens bæreflader (forfod og hæl) konstant dannes stærkt varierende hydrauliske trykmønstre, der lynhurtigt og kraftigt påvirker fodens følenerver. Lægger man højre hånds fingre på den forreste del af en, som vist på billedet, og berører man ganske let hælområdet med en enkelt finger fra venstre hånd, kan man i alle fingrenes følenerver på højre hånd, mærke det lille tryk fra hælen. D.v.s at et ganske lille tryk på hælen aktiverer følernerverne på et meget stort område af fodfladen. Forstærkning af trykket Svajer kroppen, så der sker en meget lille mod fodens følenerver trykændring i hælen, magen til den vi lige har foretaget med fingeren, vil denne trykændring påvirke alle de følenerver, som igennem fodsålen har kontakt med MEDICOVI-sålen. Summen af påvirkningen fra de mange følenerver, giver et meget hurtigere og meget kraftigere signal om kroppens svaj til centralnervesystemet, således at balancen meget lettere kan holdes. Foretager vi samme test på en almindelig sål, som det vi gjorde ved MEDICOVI-sålen, vil fingrene på højre hånd naturligvis ikke føle noget, uanset hvor kraftigt vi trykker med venstre hånds finger på hælen. Giver kroppens svaj samme tryk i hælen som fingertrykket, vil alene de følenerver, der ligger inden for fingerens trykområder, blive aktiveret (mærket med rødt). Følenervernes information til centralnervesystemet bliver således meget svagere og langsommere, sammenlignet med den lynhurtige og meget forstærkede information som MEDICOVI-sålerne giver om kroppens svaj. Følenerver der påvirkes MEDICOVI-sålernes balanceøgende effekt opnås således ved at sålerne kraftigt aktiverer en meget stor mængde af fodens følenerver, ved et meget lille udsving af kroppens svaj. Netop ved den meget hurtige aktivering af en stor mængde af fodens følenerver, kompenseres for mange af de tab som multipel sclerosen påfører de sensoriske nerver fra fodsålen. 5
Aflastning af foden, knæ, hofter og ryg Normalt vil en ortopædisk aflastning af fod, knæ, hofter og ryg blive udført i et efter foden tilpasset indlæg. MEDICOVI's sensoriske vandfyldte balanceøgende indlægssåler aflaster, reducerer og fjerner smerter i fod, knæ, hofter og ryg i en kombination af trykaflastning og bevægelse. Det er en ny form for aflastningsprincip, som kun er muligt på den måde, som MEDICOVI-sålerne er opbygget på. Tesen for MEDICOVI-sålernes aflastningsprincip er, at smerter og ubehag i de bærende hudlag i meget stor udstrækning opstår ved en for lang ensidig belastning af udsatte væv, hvorved energitilførslen til de bærende celler blokeres, således at bæreevnen reduceres, og der opstår et smertegivende nervetryk. I vor morderne livsform går vi altid med sko. Skoene fikserer foden meget kraftigt, hvorved den ensidige belastning af hudlagene opstår. Opstår der smerte, ved især kvinder, at skifter de sko, opnår de en omgående bedre situation. De nye sko fikserer foden på en anden måde, således at nye bærende væv overtager belastningen. Det hydrauliske tryk, der opstår i MEDICOVI-sålerne under belastning, reagerer ekstrem hurtigt på den mindste bevægelse af kroppens tyngdepunkt, hvilket bevirker, at der konstant opstår nye trykmønstre op mod fodfladen. Hvilket i princippet svarer til, at man skifter sko 100 gange om dagen. Denne dynamiske aflastning forplanter sig op i bevægeapparatet og aflaster samtidigt stærkt knæ, hofte og ryg. I nærværende undersøgelse er der anvendt to typer balanceøgende såler h.h.v. og MEDICOVI-D45. er den normale balanceøgende indlægssål, medens MEDICOVI-D45 er forsynet med yderligere støddæmpende trykaflastningsplader under hæl og forfod, hvorfor denne sål er anvendt, når probanden har givet udtryk for smerter i fod eller det øvrige bevægeapparat. Det er ikke muligt at adskille MEDICOVI-sålernes balanceøgende funktion og sålernes smertereducerende funktion. Hvorfor både ændringer af balancen og ændringer i probandernes almene vel vil blive beskrevet, idet det er en naturlig konsekvens ved anvendelsen af MEDICOVI-sålerne. Blodomløb Den meget større bevægelse af fødder og ben, som er en naturlig konsekvens ved brugen af MEDICOVI's sensoriske vandfyldte balanceøgende indlægssåler, øger automatisk blodomløbet i både fødder og ben. Det øgede blodomløb giver varme fødder. Lige når man begynder at bruge sålerne, kan denne varme føles meget kraftigt. Senere registrerer man ikke varmen, da den hurtigt opfattes som normal. Især hvis man har skånet en fod eller et ben, vil denne varme føles meget kraftig de første dage. 6
Komfort og balancetræning Sclerosen udvikler diskomfort i dette ords bredeste forstand. Når patienten går til fysioterapi, søger man igennem fysioterapien at reducere diskomforten ved sygdommen. På denne baggrund er det viste diagram tegnet. Størrelsen på øgningen af den viste komfort fra både fysioterapien og MEDICOVI-sålerne er fiktiv, idet det aldrig vil være muligt at værdisætte disse øgninger. Komfort Tid MEDICOVI-sålernes komfortløft med vedvarende balancetræning Diskomfort Fysioterapi Udviklingen af multipel sclarose Af diagrammet fremgår, at fysioterapien har en indløbsfase, hvorefter den øgede komfort kan bibeholdes igennem vedvarende træning. Stopper fysioterapien, vil effekten af fysioterapien efter en tid være forsvundet. Anvendes MEDICOVI-sålerne D40 og D45 opstår der i de fleste tilfælde en omgående øget komfort, som vil være sammensat af sålernes balanceøgende effekt og sålernes aflastende effekt. Modsat fysioterapien vil der for de fleste omgående opstå diskomfort, når sålerne ikke anvendes. Den balanceøgende effekt fra og D45 kommer som tidligere beskrevet fra den tekniske patenterede opbygning af sålerne, der giver den lynhurtige forstærkede påvirkning af fodens følenerver ved meget små ændringer af kroppens svaj. Det betyder, at den balanceøgende effekt opstår, som en funktion af de skridt man går inden for en given tidsperiode. Eller sagt på en anden måde, at jo mere man går med sålerne, jo større bliver den balanceøgende effekt. Her igennem opstår den selvforstærkende balanceøgende effekt, som opnås ved anvendelsen af og D45, idet jo bedre balance man har, jo enklere er det at gå, hvilket automatisk fører til større aktivitet, hvilket fremgår som et af resultaterne af nærværende undersøgelse. MEDICOVI-sålerne har tillige den fordel, at sålerne kan anvendes uanset patientens fysiske og psykiske habitus, hvor fysioterapien kræver en hvis habitus for at kunne gennemføres med rimelig succes. 7
Måling af balancen Måleudstyr for måling af balancen Til måling af balancen anvendes F-Scan - System in-shoe plantar pressure analysis fra Tekscan, USA. I dette system anvendes ganske tynde elektroniske målesåler, som kan lægges imellem foden og sålerne i skoene uden gener. Målesålerne er opdelt i en række små tern, hvor hver tern er udstyret med en vejecelle. Hver vejecelle registrerer sin andel af kroppens vægt. Et program udregner herefter et punkt på hver fod, der viser kroppens tyngdepunkt projekteret ned på fodfladen. Der er i de respektive målinger brugt en frekvens i mellem 40 og 80 Hz for målingen af balancen. Målingerne registreres som punkter på et skærmbillede for de respektive fodflader. Måleprogrammet forbinder punkterne med små streger og der opstår en linie, der viser, hvorledes tyngdepunktet har bevæget sig inden for den givne tidsperiode. Længden og bredden af tyngdepunktskurven vil herefter være et udtryk for, hvor meget kroppens svaj har været i den betragtede periode. Jo større svaj jo dårligere er balancen. Målinger er relative og kan således ikke sammenlignes i størrelserne fra person til person, ligesom målingerne ikke nødvendigvis er et udtryk for, hvordan probanden føler balancen. Målemetoder ved første balancemåling Målingerne er fortaget hjemme hos probanderne. Der har i første del af undersøgelsen været anvendt to forskellige måleopstillinger. 1. måleopstilling De første tre målinger blev foretaget med en indendørs golf putting mat med en længde på 200 cm og en bredde på 30 cm. Årsagen til dette valg var tidligere erfaringer med opmåling af balancen på en golfbane, som det fremgår af bilag 1. Måleprogrammet var opdelt i 2 dele. blev foretaget ved at probanden stod så stille som muligt, lidt foroverbøjet og koncentrerede sig om at ramme golfbolden med en putter. Målingerne blev udført over 4 sekunder og med 3 efter hinanden følgende målinger med og uden MEDICOVI-sålerne i skoene. 8
Anden måling blev foretaget mens probanden gik rundt om den indendørs golf putting mat. Denne måling blev foretaget 2 gange med og uden MEDICOVI-sålerne i skoene. Der viste sig imidlertid flere problemer med den valgte måleopstilling. Pladsen i de respektive hjem var for lille og probandernes føling m.h.t. at ramme golfbolden var stærkt varieret. Derfor blev måleopstillingen ændret. Den nye måleopstilling blev baseret på en sammenrullelig plast-folie-måleplade, hvorpå der var markeret 4 målepunkter, som vist på figuren. 2 B C D 3 B C D 1 Sæt din skonæse her 4 Sæt din skonæse her Måleprogrammet var opdelt i 2 dele. blev udført ved at probanden stillede sig med skonæserne ved de to pile ved 1 og 4. Probanden fik herefter en pegepind på en længde på ca. 70 cm, som probanden herefter skulle pege på 1-2-3-4-1-2- o.s.v. i en rolig rytme i et tidsinterval på 10 sekunder. Probanden skulle holde med begge hænder på pegepinden og pegepindens længde bevirkede, at probanden måtte bøje ryggen en lille smule og vi bad samtidig probanden om, at komme så tæt mod målepladen som muligt. Bogstaverne B, C og D havde vi indsat, fordi vi forventede, at nogle af probanderne ikke kunne strække sig helt til tallene 2 og 3. Det viste sig, at alle probanderne kunne nå både 2 og 3. Målingerne blev foretaget 3 gange h.h.v. med og uden MEDICOVI-sålerne i skoene. Anden måling blev foretaget ved at probanden stod som ved første måling, men probanden skulle stå så stille som muligt, og alene pege på 2 h.h.v 3. Målingerne blev foretaget 1 gang pegende på 2 og en gang pegende på 3 h.h.v. med og uden MEDICOVI-sålerne i skoene. 9
Målemetodeer ved andet besøg Ved andet besøg blev der brugt følgende målemetoder Første målemetode blev anvendt og udvidet med et forsøg, hvor deltagerne i stedet for at stå med let spredte ben skulle stå med samlede ben. Men denne måling måtte opgives da flere af deltagerne ikke magtede denne position 3. måleopstilling Ved denne måleopstilling blev brugt en tommestok på 2 meter, som blev lagt på gulvet. Deltagerne blev bedt om i normalt tempo at gå en gang frem og tilbage langs tommestokken. Der blev foretaget 2 målinger h.h.v. med og uden MEDICOVIsåler i skoene. 10
Tilrettelæggelse af undersøgelsen For at lette deltagernes tilgang til undersøgelsen og for at danne et retvisende billede af deltagerens situation er alle interviews og balancemålinger foretaget hjemme hos den enkelte deltager. Der er foretaget min. 3 besøg Første gang blev deltageren informeret om sålernes funktion og fik samtidig udleveret 1 eller 2 par såler. Enten eller D45. Samtidig oplyste deltageren om sine specielle problemer. Anden gang 1 til 4 uger sener, blev første balancemåling foretaget sammen med et nyt interview. Tredje gang 5 til 12 uger senere, blev balancemålingen gentaget sammen med et nyt interview. Af praktisk grunde ville det være mest hensigtsmæssigt, hvis deltagerne boede i nærheden, så vi kontaktede en bekendt, som vi vidste, der havde et familiemedlem, som havde sclerose. Det medførte omgående kontakt til områdets forskellige aktiviteter inden for den lokale Scleroseforening og relativt hurtigt havde vi navne og kontakt med 8 sclerosepatienter i området, som alle var villige til at deltage i undersøgelsen. Deltagerne er bekendt med hinanden igennem den lokale Scleroseforening og fælles fysioterapeutisk træning. Deltagerne De 8 deltagere er således valgt uden et forudgående personligt kendskab. Deltagerne havde en gennemsnitlig alder på ca. 45 år med en spredning gående fra 35 til 60 år. Deltagerne havde gennemsnitligt haft diagnosen sclerose i ca. 11 år, med en spredning fra 1 til 26 år. Fem af deltagerne har udpræget forskel i belastningen af de to fødder/ben, d.v.s. de havde et dårligt ben. En brugte dropfodsskinne på begge fødder og en brugte dropfodsskinne på en fod. Tre brugte rollator. To af deltagerne havde flexjob resten var pensionister. Generelt var alle deltagerne meget aktive m.h.t. både at gå til fysioterapi, gruppetræning og brugte meget egen træning. Den samlede deltagergruppe var således meget forskellige og havde vidt forskellige balance- og smerterelatere problemer, men dækker efter al sandsynlighed den store variation af problemstillinger, som sygdommen multiple sclerose medfører. Hvorfor de resultater som er fremkommet af den elektroniske balancemåling i stor ustrækning må anses for almen dækkende inden for sclerosepatienterne. 11
Resultatet af balancemålingerne På de efterfølgende sider har vi vist måleresultaterne. Vi har begrænset visningen af måleresultaterne til et fra første måling og to fra anden måling for hver deltager. Samtidig har vi under hver deltager noteret de væsentligste elementer, der er opnået. 12
Deltager 1 11-10-14 1. måleopstilling 12-01-04 40 cm2 31% 86 cm2 69% 12-01-04 43 cm2 31% 126 cm2 43 cm2 31% 135 cm2 Fod Fod Fod 45 cm2 37% 3. måleopstilling 2 x 2m 32 cm2 31% 119 cm2 32 cm2 31% 70 cm2 69% 102 cm2 Anden måling Deltageren har tidligere gået med dropfodsskinne på venstre ben, deltageren bruger nu ikke længere dropfodsskinnen og varmen i fødderne er vendt tilbage. Det ses, at der både ved første og anden måling er en målbar bedre balance ved de stationære målinger, hvorimod det er noget vanskeligere at se den forbedrede balance overført til gangtest. Deltageren føler bedre balance og har større aktivitetsniveau. Deltager 2 11-10-14 1. måleopstilling 27 cm2 48% 21 cm2 48% 48 cm2 30 cm2 73% 11 cm2 27% 41 cm2 9 cm2 30% 33 cm2 21 cm2 70% 9 cm2 30% 30 cm2 7 cm2 20% 28 cm2 80% 37 cm2 14 cm2 34% 26 cm2 66% 8 cm2 58% 6 cm2 42% 14 cm2 10 cm2 60% 7 cm2 17% 11-12-15 3. måleopstilling 2 x 2m 40 cm2 24 cm2 72% 11-12-15 17 cm2 Anden måling Det ses, at der både ved første og anden måling, er en målbar bedre balance ved de stationære målinger, hvorimod det er noget vanskeligere at se den forbedrede balance overført til gangtest. Deltagerne kan føle balanceeffekten, men føler en form for mulig overstimulering og søger derfor en længere tilvænningsfase. 13
Deltager 3 11-11-01 1. måleopstilling 11-12-13 41 cm2 48% 44 cm2 52% 85 cm2 55 cm2 46% 46 cm2 45% 3. måleopstilling 2 x 2m 101 cm2 35 cm2 57% 11-12-13 26 cm2 43% 61 cm2 39 cm2 57% 30 cm2 43% 69 cm2 Anden måling Deltageren har stærk neuropati. Det ses, at der både ved første og anden måling, er en målbar bedre balance ved de stationære målinger, ligesom det fremgår, at der kommer mere styr på bevægelserne ved gangtesten. Men deltageren føler ikke den bedre balancen, men er glad for sålerne, som giver en indre varme i fødderne. Deltager 4 11-11-09 51 cm2 32% 159 cm2 52 cm2 32% 109 cm2 68% 161 cm2 49 cm2 32% 97 cm2 30% 137 cm2 44 cm2 30% 99 cm2 70% 143 cm2 33 cm2 29% 11-12-16 108 cm2 68% 40 cm2 29% 11-12-16 100 cm2 68% 149 cm2 66 cm2 33% 133 cm2 67% 89 cm2 71% 122 cm2 49 cm2 29% 119 cm2 71% 199 cm2 3. måleopstilling 2 x 2m 166 cm2 Anden måling Det ses, at der både ved første og anden måling, er en målbar bedre balance ved de stationære målinger, ligesom der kommer en smule mere styr på bevægelserne ved gangtesten på højre fod. Deltageren er ikke bevidst over den bedre balance, men kan godt lide at gå med sålerne. 14
Deltager 5 11-11-06 Ryster meget 11-12-15 Ryster meget 31 cm2 42% 11-12-15 43 cm2 58% 74 cm2 37 cm2 49% 38 cm2 51% 75 cm2 33 cm2 53% 61 cm2 33 cm2 53% 29 cm2 47% 62 cm2 3. måleopstilling 2 x 2m 31 cm2 49% Ryster meget Anden måling Deltageren har tidligere gået med dropfodsskinner på begge ben, deltageren bruger nu ikke længere dropfodsskinnerne og varmen i fødderne er vendt tilbage. Deltageren ryster meget. Det ses, at der især ved anden måling, er en meget bedre målbar balance ved de stationære målinger, ligesom der kommer mere styr på bevægelserne ved gangtesten, især på højre fod. Deltageren føler stærkt den bedre balance og træning uden dropfodsskinnerne har givet mere styrke i ben og fødder, hvilket har givet et betydelig større aktivitetsniveau. Deltager 6 11-11-08 29 cm2 27% 75 cm2 73% 104 cm2 29 cm2 25% 85 cm2 75% 114 cm2 39 cm2 40% 58 cm2 60% 97 cm2 16 cm2 23% 11-12-14 38 cm2 37% 63 cm2 63% 67 cm2 6 cm2 8% 68 cm2 92% 74 cm2 27 cm2 46% 31 cm2 48% 58 cm2 3. måleopstilling 2 x 2m 101 cm2 57 cm2 77% 11-12-14 28 cm2 48% 30 cm2 52% 58 cm2 Anden måling Deltagerne går med meget små skridt. Det ses, at der både ved første og anden måling er en markant bedre målbar balance ved de stationære målinger, ligesom der kommer meget mere styr på bevægelserne ved gangtesten, hvilket især er synligt på højre fod. Deltageren føler bedre balance og har et større 15
Deltager 7 11-11-16 Går med små skrit 39 cm2 34% 73 cm2 66% 112 cm2 52 cm2 60% 87 cm2 40 cm2 35% Går med små skrit 112 cm2 49 cm2 59% 56 cm2 66% 85 cm2 29 cm2 36% 33 cm2 41% 82 cm2 11-12-14 72 cm2 65% 50 cm2 56% 39 cm2 46% 89 cm2 36 cm2 40% 53 cm2 60% 89 cm2 35 cm2 40% 11-12-14 29 cm2 34% 3. måleopstilling 2 x 2m 50 cm2 64% 79 cm2 Anden måling Deltagere havde en markant dårlig balance og var meget belastet af rygsmerter. Det ses, at der både ved første og anden måling, er en markant bedre målbar balance ved de stationære målinger, ligesom der kommer meget mere styr på bevægelserne ved gangtesten, hvilket især er synligt på venstre fod. Deltageren føler nu en absolut bedre balance, har et større aktivitetsniveau og rygsmerterne er væk. Deltager 8 11-11-15 11-12-14 25 cm2 48% 27 cm2 52% 52 cm2 28 cm2 50% 28 cm2 50% 56 cm2 28 cm2 53% 53 cm2 31 cm2 53% 25 cm2 47% 56 cm2 3. måleopstilling 2 x 2m 25 cm2 47% 11-12-14 Anden måling Deltageren har ingen balanceproblemer, men har meget store smerter p.g.a. bindevævssygdommen neurosarkadose, konstant ømhed og prikken i fodfladerne og ondt i begge lår. Det ses, at der både ved første og anden måling, er en bedre målbar balance ved de stationære målinger. Smerter fra bindevævssygdommen neurosarkadose er meget stærkt reduceret. Før skiftede deltageren sko mange gang om dage, nu går deltageren med de samme sko hele dagen med og prikken i fodsålen er væk, ligesom smerter i 16 lårene er stærkt reduceret.
Dropfodsskinne/r I undersøgelsen har vi stødt på flere deltagere, der har brugt dropfodsskinner på både en fod og på begge fødder. Vi har anbefalet disse deltagere at forsøge at gå uden dropfodsskinner, idet dropfodsskinner efter vor opfattelse har en uheldig negativ påvirkning af styrken af såvel fod som ben og som herigennem vil give en hurtigere negativ udvikling på både balancen og førligheden. I bilag A har vi givet en redegørelse for selve dropfodsskinnen og hvorfor vi er af den opfattelse, at dropfodsskinner reducerer muskelstyrken og hermed førligheden. I interview- og måleundersøgelsen har en deltager brugt dropfodsskinne på venstre fod og en anden har brugte dropfodsskinner på begge fødder. Begge deltagere går nu uden dropfodsskinnerne. Vi har igennem undersøgelsen haft mulighed for at spørge ind til de problemer som dropfodsskinnen giver og begrundelsen for anskaffelsen af dropfodsskinnen. Lad være sagt med det samme, at ingen af de to deltagere var begejstret for at anvende dropfodsskinnen. Dropfodsskinnen har mange ulemper, hvoraf deltagerne har oplyst følgende: Den er ubekvem og det tager tid at montere den. Den giver en atypisk gang. Den reducerer følingen med underlaget, hvilket bevirker, at man kan snuble over f.eks. dørtrin. Den slider skoene. Den reducerer styrken og blodomløbet i fødder og ben. Kolde fødder. Den begrænser aktivitetsniveauet p.g.a. ovennævnte gener. Men omvendt holder dropfodsskinnen foden i en position, så man kan gå. Det er dette skismas, som sclerosepatienten kan stå over for. Sættes tæerne i gulvet før hælen i en alm. skridtafvikling, vil man snuble. Formålet med dropfodsskinnen er derfor at holde forfoden oppe, således at man undgår at snuble. Baggrunden for at foden hænger er en kombination af flere forhold, men to af de væsentligste faktorer er: En manglende information til centralnervesystemet om fodens position. En manglende muskelstyrke, der bevirker, at er patienten træt, kan patienten ikke holde foden i en korrekt position for en fejlfri afvikling af skridtbevægelsen. 17
MEDICOVI-sålerne MEDICOVI-sålernes kraftige og lynhurtige forstærkede påvirkning af fodens følenerver bevirker, at der opstår en væsentlig større reflekterende opmærksomhed om fodens position i relation til både underlag og til selve fodafviklingen. Det er efter al sandsynlighed det, der bevirker, at ovennævnte deltagere har kunnet gå uden dropfodsskinner. Som en af deltagerne har udtalt efter overgangen til. Jeg mærker bevægelsen under fødderne, mærker dørtrin og underlag bedre og får således ikke den snubleeffekt, som dropfodsskinnerne giver ved små forhøjninger. Har fået dejlige varme fødder, dropfodsskinnerne give så kolde fødder. Har for første gang i 3 år gået udendørs uden dropfodsskinner. Jeg er begyndt at træne mere uden dropfodsskinnerne og har nu fået mere styrke i både fødder og ben. Muskelstyrken De reaktioner vi har fået fra de deltagere, der har undladt at bruge dropfodsskinnerne siger, at er de meget trætte, begynder det at knibe med at holde foden i normal fodstilling under skridtbevægelsen. Det viser med al tydelighed, at muskelstyrken er en afgørende faktor for at undgå brugen af dropfodsskinner. Da selve brugen af en dropfodsskinne altid vil reducere fodens muskelstyrke p.g.a. skinnens stærke passivisering af foden, bør dropfodsskinner efter vor opfattelse bruges anderledes end tilfældet har været med de sclerosepatienter, som vi har haft kontakt med. Her har brugen være forebyggende. D.v.s. man har altid gået med dropfodsskinne f. eks. udendørs, uanset hvor trætte muskler man har. Principielt bør man først tage dropfodsskinne på, når man føler så stor træthed i fodens muskler, at man begynder at have problemer med skridtafviklingen. Altså et hjælpemiddel man har med og som undtagelsesvis kan anvendes i en kort periode, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt p.g.a. en indtruffen træthed. Etbenet balance Den etbenede balance har ikke været et diskussionsemne i de indledende mø der før opstarten af undersøgelsen, men vi har bemærket, at 5 af deltagere i undersøgelsen har et udpræget dårligt ben. Ser vi på måleresultaterne, fremgår det tydeligt, at deltagerne lægger meget vægt på det gode ben, medens det dårlige ben står og blafrer. Det tager rigtig lang tid for en balletdanserinde at lære at stå på et ben og det er overdrevet det, deltagerne ubevidst gør, hvilket naturligt reducerer balancen. Samtidigt vil en vedvarende ubevist aflastning af det dårlig ben gøre benet endnu svagere, hvorved der opstår en negativ spiral, der alene af den grund vil reducere balancen og sclerosepatientens førlighed. Vi har spurgt deltagerne, om man i fysioterapien er opmærksom på dette problem og om man evt. udfører ekstra træning af det dårlige ben. Det er vor opfattelse, at der ikke foretages en sådan speciel træning, hvorfor man måske kunne opfordre fysioterapien til at undersøge, om der kan tilrettelægges eller udvikles specielle træningsprogrammer, der tager højde for denne problemstilling. 18
Konklusion Det fremgår af de elektroniske målinger af balancen, at alle deltagerne med MEDICOVI-sålerne D40 og D45 har fået en målbar bedre balance, men igennem de foretagne interviews kan det konstateres, at ikke alle deltagere har draget samme fordel af MEDICOVI-sålernes balanceøgende effekt. MEDICOVI-sålerne giver således den forventede balanceøgende effekt, men antagelig p.g.a. forskelligheden i intensitet i fodens følenerver, som følge af sygdommen MS, virker sålernes konstante balanceøgende effekt med forskellig styrke på MS-patienter. Den opnåede balanceøgning og aktivering af fodsålen har for de 8 deltagere medført, at fem af deltagerne har fået et øget aktivitetsniveau at de to deltagere, der anvendte dropfodsskinne/r, nu går uden, hvilket viser, at og D45 er særdeles effektive som erstatning eller som supplement for brugen af dropfodsskinne/r. at deltageren med bindevævssygdommen neurosarkadose har fået en meget kraftig smertereduktion at at rygsmerterne for en af deltagerne er forsvundet de fleste har fået mere varme i fødderne Det fremgår således, at med brug af og D45 følger en række andre aflastende egenskaber, som for nogle af deltagerne har lige så stor eller større betydning for livskvaliteten end den balanceøgende effekt. 19