Flemming Christensen. lyt. vejen til stærkere relationer

Relaterede dokumenter
Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

8 Vi skal tale med børnene

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

Mini guides til eksamen

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Når uenighed gør stærk

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Kulturen på Åse Marie

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

- Om at tale sig til rette

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Læreplaner. Vores mål :

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Du er klog som en bog, Sofie!

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Klatretræets værdier som SMTTE

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse -

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

SAMTALE OM KOST & MOTION

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Forældre Loungen Maj 2015

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Inklusion og Eksklusion

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Dagbog fra Ramadan 2005

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

BLIV VEN MED DIG SELV

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Mentaltræning. Karsten Lillelund

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Afsluttende spørgeskema

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Interview med Thomas B

Børnehave i Changzhou, Kina

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Citater fra: Af Jes Dietrich

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Frivillighed og. motivation

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Coach dig selv til topresultater

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Transkript:

lyt

Flemming Christensen lyt vejen til stærkere relationer

INDHOLD Forord: Henning Daverne... 9 Jens Moberg... 13 Hospitalsklovnen Filop... 17 Esben Kjær... 21 Baggrund...25 At blive lyttet til er at blive set... 33 Krop, hjerte og hoved...37 Alle ønsker at blive set... 39 Tillid og performability...43 Performability...45 Hvis du ikke bliver lyttet til... 48 Gevinsterne ved lytning...54 Faldgruberne...58 De tre centre... 68 Kroppen... 68 Hjertet... 71 Hovedet...75 Hvilket center foretrækker du?... 82 At have en praksis... 86 At stoppe op...91 Nedbremsning...91 Stoppe op... 94 Lægge det fra dig... 98 At lytte ind...103 Lytte til din krop...104 Lytte til dit hjerte... 114 Lytte til dit hoved... 128 Afslutning om at lytte ind...140 At lytte ud... 142 Lytte med dine tre centre... 142 Lytte efter andres krop... 145 Lytte efter andres hjerte... 149 Lytte efter andres tanker... 155 Afslutning om at lytte ud... 158 Vejen fortsætter...160 Appendiks... 163 Enneagrammet... 164 Andre måder at lytte til din krop på... 175 Liste over kropslige tilstande... 176 Andre måder at lytte til dit hjerte på... 181 Liste over følelser... 184 Andre måder at lytte til dit hoved på...190 Begrænsende holdninger... 193 Kognitive forvrængninger.. 197 Din indre kritiker...203 Litteraturliste...207 6 7

Desuden stor tak til de fire forordsskribenter: Henning Daverne, Jens Moberg, Marianne Leer og Esben Kjær. Lytning bygger tillid, som bygger nære relationer. Som igen skaber et nyt fundament for lytning. Med denne bog har jeg selv styrket mine relationer, og det er mit ønske, at bogen kan inspirere dig til det samme. God læselyst og god lytning! Flemming Christensen April 2014 AT BLIVE LYTTET TIL ER AT BLIVE SET Du lytter til dit nyfødte barn og opbygger en tæt relation gennem en fintfølende kontakt. Når du er nyforelsket, lytter du til din partners mindste signaler og føler dig nært forbundet. Når du begynder på et nyt job, har du alle antennerne ude og tager alle indtryk ind for at være i så god resonans med din nye arbejdsplads som muligt. Hvis du har et job som coach, læge eller fodboldtræner, forsøger du at fornemme det menneske, du coacher, heler eller træner, så du kan være til størst mulig hjælp. Når du virkelig lytter til andre mennesker, støtter du det, som du er ved at skabe sammen med dem. Om du så er ved at bygge relationer, løse opgaver i et team eller sikre læring, så er din og andres evne til at lytte nært forbundet med kvaliteten af det fælles resultat. At lytte handler om at tage verden ind, som den er lige nu. En slags resonans med det, som er virkeligt, og det, som kræver din 32 33

opmærksomhed her og nu. Jeg har mødt mange mennesker, der bruger deres evne til at lytte på de mest fantastiske måder. Det kan være en mester i kapsejlads, der fortæller, at han lytter til havet, vinden og båden, når han konkurrerer. Det kan være en maskinmester, der kender alle lydene fra sine maskiner og ved, hvornår de skal justeres. Det kan være en mesterlig fluefisker, jeg engang mødte, der lyttede til naturen, vandløbet og vinden for at lande sin flue helt præcist. Og her sidste sommer fortalte min lærer, Pam Weiss, mig, hvordan hun en dag under en meditation bemærkede, at vandet løb lidt kraftigere i bækken nær ved det sted, hun mediterede. Senere samme dag forklarede hendes egen lærer, at de omkringliggende træer havde sluppet vandet i stammer og blade for at gøre sig klar til efteråret og dermed fyldte bækken med ekstra vand. For mig er det at lytte en evne til at være ét med det, som er omkring dig uden at du mister dig selv. Du bruger naturligvis dine ører, når du lytter til andre, men lytningen foregår for langt den største dels vedkommende med hele san- sesystemet, hele dit emotionelle system og er nært forbundet med din evne til at holde dine egne værdier og overbevisninger ude. Når du lytter til andre med hele dit sanseapparat, læser du mere det, som bliver sagt mellem linjerne, end det, som bliver sagt med de aktuelle ord. Den gode lytning er også at holde sine egne tanker, følelser og kropslige impulser uden for samtalen. Det kan for eksempel være, når du læser godnathistorie for dit barn. Her skal du kunne lægge dine bekymringer og tanker om dagen fra dig, glemme den ventende opvask eller de mange ulæste e-mails og kun være fokuseret på det, du læser og formidler til dit barn. Jeg har flere gange oplevet, at min partner Cindy har haft en snak med min søn Philip og er kommet frem til konklusioner, som jeg har forsøgt at have en dialog om i mange år. Men Philip følte ikke, at jeg lyttede til ham, og derfor kom jeg ikke igennem med min gode intention om at være en god far for ham. Hvis vi lytter med en 34 Dårlig lytning skaber ensomhed hos dem, som bliver overhørt. 35

plan eller agenda, vil den anden ikke føle sig lyttet til og dermed ikke set. Vær tro over for det, du er i, så er du mest nærværende og du bliver lyttet mest til. Samme evne til ikke at lade dig forstyrre af indre tanker, når du læser godnathistorie for dit barn, gælder naturligvis også til mødet med kunden på jobbet, til din date med dit livs udkårne, når du taler i telefon med din mor, og når du får dessiner af din håndboldtræner. Du kan også være så optaget af din egen måde at se verden på, at du lukker ned for lytningen. Jeg har en ide om, at jeg har rimeligt godt styr på det fag, jeg arbejder med, og har fanget mig selv i ikke at lytte, fordi jeg i samtalen havde brug for at få ret. Når lytning bliver til en ordkamp om, hvem der har ret, eller hvem der sagde hvad, ja, så er lytning for længst forsvundet, og det er blevet til en slags skyttegravskrig om, hvem der kan manipulere den anden til at tro det samme som én selv. Jo mere, du kan lytte ind og sætte dig selv til side, jo bedre kan du lytte til andre. Og det begynder indefra med dig selv og handler om, at du lytter til, hvad du selv kan rumme i din krop, i dit hjerte og i dit hoved. Krop, hjerte og hoved Når du ønsker at være lyttende over for andre, er det nyttigt at have en ramme for, hvordan du lytter, samt hvad det er, du skal lytte efter. Og hvis du ønsker at forbedre din lytning, kan en sådan ramme samtidig være nyttig at tage udgangspunkt i. Pamela Weiss har inspireret mig til at anvende en ramme for lytning, der indeholder tre centre, nemlig krop, hjerte og hoved. Når du lytter til andres krop, bemærker du deres kropsholdninger, rytmen på deres vejrtrækning, dens hastighed og retning, deres intonation i det, de siger (altså ikke selve indholdet), deres balancepunkt, ansigtsudtryk og så videre. Gennem livet har du lært at oversætte alt det, som sker i andres krop og give det en bestemt 36 37

HVIS DU IKKE BLIVER LYTTET TIL Hvis du ikke bliver lyttet til, vil det have konsekvenser. Disse konsekvenser kan have forskellig karakter alt efter, hvornår i livet du ikke bliver lyttet til, og i hvilke situationer du ikke bliver lyttet til. Der er mange konsekvenser af manglende lytning, og her er et lille udpluk. Dårlig vækst og udvikling af barnet Hvis et barn ikke bliver lyttet til og set, som det unikke menneske barnet er, under sin opvækst, kan det have alvorlige konsekvenser for barnets fremtid. Det psykologiske begreb Basic Trust handler om troen på, at det hele nok skal ende godt og betegner en slags grundtillid til sine omgivelser. Hvis barnet ikke bliver lyttet til, bliver denne grundtillid enten forstyrret eller nedbrudt, fordi barnet ikke bliver spejlet positivt under sin opvækst. Det at være på en arbejdsplads, hvor man bliver overset eller overhørt, er formodentlig en af de mest effektive metoder til at nedbryde moral og selvværd. Hvis du gentagne gange forsøger at blive lyttet til, men ikke bliver hørt, vil du i starten reagere med for eksempel frustration eller vrede, men over tid vil du resignere, og hvis du ikke forlader relationen, vil du fortrække til dine indre universer og forsøge at bygge et liv i ensomhed. Sygdomme og dårligt helbred Mange undersøgelser viser, at folk under sygdom kommer sig hurtigere, hvis de bliver lyttet til. Det at blive overhørt eller talt ned til kan virke direkte forværrende for et sygdomsforløb. Vi er sociale væsener, der har brug for at være i positiv dialog med vores omgivelser, og her spiller evnen til at lytte en stor rolle, når vi skal på benene igen efter en sygdom eller nedsat helbred. Ensomhed Som voksen kan vi opleve ensomhed, hvis vi ikke bliver lyttet til. Omvendt hylder jeg også de nye initiativer, hvor den praktiserende læge ved en visitation er begyndt at spørge patienten om, hvad de 48 49

selv tror, der er galt. Det at træne os alle sammen til at være mere selvlyttende kan både gøre behandlingssystemet mere effektivt og smidigt, og vi vil alle få en øget fornemmelse af sygdomme og ubalancer og kan derfor hurtigere gribe ind, før det er for sent. Manglende indlæring Man plejer at sige, at hvis du vil behandle børn ens, skal de behandles forskelligt. Skolesystemet i Danmark er i dag så presset, at der ikke altid er overskud til at lytte til den enkelte, men hvis alle børn og unge behandles på samme måde, vil det direkte begrænse graden af indlæring. Alle studier viser, at såfremt, der bliver lyttet særligt godt til den enkelte elev, vil det give mærkbare positive resultater for vedkommendes indlæring. Kvaliteten af lytning i uddannelsessystemet er således essentiel for de kommende generationer og deres trivsel. Fejl og dårlig effektivitet På arbejdspladserne er der en tendens til en stor fejlprocent og dårlig effektivitet, når vi glemmer at lytte til hinanden. Det er oplagt, at kol- leger skal tale sammen, når de går på arbejde, men kvaliteten af lytningen kan mange steder forbedres markant. Da kvaliteten af lytning hænger nært sammen med de holdninger, man har til andre mennesker, kan netop holdningerne være den faktor, som nedsætter kvaliteten af lytningen og dermed risikoen for flere fejl og dårlig effektivitet. Ingen innovation Det virker næsten for oplagt, at hvis vi glemmer at lytte til hinanden og dermed også hinandens forskellige måder at se verden på så nedsættes evnen til at være nyskabende, tænke ud af boksen, lave brainstorming og udvikle nye og unikke produkter. Et team, der ikke lytter til hinanden, er ikke et team, men en arbejdsgruppe, hvor den enkelte er optaget af sine egne gøremål. Dårlig ledelse For mange er chefen hovedårsagen til, at de forlader en arbejdsplads. Et dårligt samarbejde med chefen, manglende anerkendelse og ringe kommunikation er ofte årsagerne til, at en medarbejder ikke længere kan holde ud at gå på arbejde. 50 De gange, jeg har lært mest, er de gange, hvor jeg ikke lyttede til mig selv. 51

GEVINSTERNE VED LYTNING Gevinsterne ved god lytning er utallige. Jeg håber, at gennemlæsningen vil øge din motivation til at eksperimentere med din evne til at lytte ind og lytte ud. Øget effektivitet og styrke performance Når lytning skaber øget tillid, stærkere relationer, øget teamarbejde og et bedre sammenhold, så øges effektiviteten naturligt. De kunder, jeg kender, hvor netop evnen til at lytte trænes, har også mærkbare positive resultater på de årlige medarbejdertilfredshedsmålinger. Øget tillid og bedre relationer Når du træner din lytning, vil du øge din evne til at se andre og sætte dig i deres sted. Det vil naturligt bygge tættere og stærkere relationer, da andre føler sig set og værdsat. Øget udvikling, innovation og læring Vi har alle et potentiale for udvikling af nye kompetencer, og ofte kræver det, at vi er sammen med andre mennesker for at udnytte det fulde potentiale. Øget teamarbejde og sammenhold Når alle i teamet lytter til hinanden, styrkes sammenholdet og lysten til at arbejde sammen. Forskellen på en arbejdsgruppe og et team handler blandt andet om kvaliteten af lytning. I et team sker feedback på en flydende, naturlig og konstruktiv måde. Teams værdsætter den mangfoldighed, der opstår, når man lytter til andres ideer. I teamet udvikler man sig sammen og giver sig tid til at lytte til hinanden. Jeg har selv tit oplevet, at Cindy har set noget i mig, som jeg endnu ikke selv havde ord for, og som på en helt unik og positiv måde har gjort mig skarpere på, hvad det er, jeg skal udvikle. Den løbende lytning og opmærksomhed giver også grobund for en øget evne til at udvikle sig og lære. At blive set og hørt virker ubetinget positivt på børns indlæring. 54 En manglende evne til at lytte til hinanden skaber utryghed, skyld og konflikter på arbejdspladsen. 55

Øget fornemmelse af mening og retning i tilværelsen Når du træner at lytte ind, vil du også få en mere tydelig fornemmelse af, om du er på rette spor i tilværelsen. Når du lytter til dit hjerte, vil du få kontakt til dit indre kompas. Når du lytter til dit hoved, vil du begynde at se tingene mere klart og kan undgå oplagte forhindringer på din rejse. Og når du lytter til din krop, vil du i højere grad bevare dit helbred og førlighed. dig en anelse mere inspireret til at dykke ned i denne bog om lytning. Øget nysgerrighed Når du begynder at udvikle din lytning, vil du samtidig forandre dig og dem omkring dig på en positiv måde. Du vil opdage ting om dig selv og andre, som du tidligere ikke havde bemærket. Du vil få nye perspektiver på, hvad der er sandt og falsk, og du vil styrke din evne til at være opmærksom, være nærværende og fokusere. Lyttetræning kræver også disciplin, som i mange af livets områder er en nyttig kvalitet i forbindelse med personlig udvikling. Listen med gevinster er meget længere, men jeg håber, at du føler 56 57

og får den aktiveret, før du bliver bevidst om, hvad du har gang i. Det er ikke så vigtigt, at du kan fange dig i din vane eller lade være med at række ud efter mobilen, da det jo netop ikke er en træning i at droppe dårlige vaner. Det at række ud efter mobilen skal blive et signal til, at du gør det, som du har trænet i forbindelse med at bremse op og stoppe op. Når du rækker ud efter mobilen og uanset hvor langt du kom i processen med at række ud, aktivere skærmen, åbne sms-applikationen med videre så øv dig i at bremse op og stoppe op. For at mestre din kapacitet til at lægge noget fra dig, skal du træne et meget stort antal gange for at opbygge denne nye kapacitet. Betragt det som en indendørs sport, som du går til en måneds tid eller to. AT LYTTE IND Når du nu mestrer at bremse op, standse op og lægge noget fra dig/ give slip på noget, er du for alvor klar til at gå i gang med at blive bedre til at lytte. For at kunne lytte til andre mennesker er det en forudsætning, at du er i stand til at lytte ind i dig selv. At lytte ind betyder, at du kan lytte til dine tre centre og både bemærke, det som sker i din krop, dine følelser og dine tanker samt bemærke den måde, du er lyttende på. Når du lytter til dine tre centre, vil du automatisk opbygge et større sensorisk og emotionelt ordforråd, og du vil være i stand til sprogligt at udtrykke dig mere nuanceret omkring den stemning, du bærer med dig. Når jeg træner ledere, forklarer jeg altid, at det humør, du møder op med om morgenen, er det humør, medarbejderne går hjem med om aftenen. Det samme gælder, hvis du er sælger, mødeleder, underviser, coach, behandler eller forælder. Har du en 102 De få gange i livet, hvor jeg har været alvorligt syg, blev jeg hurtigt bedre, når jeg blev lyttet til og fik det straks værre, når jeg blev overhørt. 103

rolle med mere magt eller betydning end dem omkring dig, vil det, som findes i dine tre centre, smitte af på dine omgivelser. Ud over at du træner din evne til også at lytte til andre, vil din evne til at lytte til dig selv give dig en indsigt i, hvordan du påvirker dine omgivelser. Lytte til din krop Når du går i gang med at lytte til din krop, er du allerede godt i gang, fordi du har trænet at bremse op, stoppe op og lægge fra dig. Det er nemlig alt sammen noget, der foregår i din krop og med din krop. Når du lytter til din krop, så lytter du efter: Din vejrtrækning De steder i kroppen, hvor du har smerte eller anspændthed: Nakke, skuldre, ryg, lænd Arme, ben, hænder og fødder Ansigt, tunge og hals Din puls Din energi. Er du for eksempel: Rastløs? Urolig? Stille? Dit balancepunkt Hver lille del af din krop Din krops kapaciteter Det er altså meget fysiske ting, du lytter efter, og du træner denne lytning, da den måde, du er i din krop på, vil påvirke din evne til at lytte til dig selv og andre og dermed graden af succes med det, som du skal skabe sammen med andre. Der er flere måder at begynde på, og du vælger selv, hvilken form der passer dig bedst. Det er altså uden betydning, om du vælger at lave øvelserne i en anden rækkefølge end den, der er angivet her i bogen. 104 105

Du skal ikke tænke særligt over øvelsen, men blot tømme tankerne for spørgsmål, som du inderligt og oprigtigt ønsker at få svar på. Det er en slags mediterende øvelse, som både træner din koncentrationsevne samtidig med, at du får gravet svar frem, som du oprindeligt ikke havde kontakt til. BEGRÆNSENDE HOLDNINGER Begrænsende holdninger er din holdning til, hvordan andre lytter og kommunikerer. Det er altså dine holdninger til andre, som begrænser din evne til at lytte. Holdning til partner Min kone lytter aldrig. Hun interesserer sig ikke for det, jeg siger Min mand lytter aldrig. Hver gang, jeg bare vil dele, hvordan jeg har det, så bliver det tolket som utilfredshed fra min side, og straks er vi i gang med et større skænderi Min kone lytter aldrig. Der er altid noget andet vigtigt, vi skal tale om end det, jeg gerne vil dele med hende Holdninger til chefen Min chef lytter aldrig. Hun har alt for travlt, og jeg skal virkelig komme med noget ultra vigtigt for at få hendes opmærksomhed 192 Når jeg bliver lyttet til, får jeg lejlighed til at sortere tankerne og skelne mellem vigtige observationer og nyttesløse resttanker. 193

Min chef lytter aldrig. Selvom vi har møde, bare min chef og jeg, er han optaget af e-mails, sms og alt muligt andet og lytter egentlig ikke til det, jeg siger Min chef lytter aldrig. Hver gang, jeg kommer med problematiske ting, som jeg har brug for sparring til, får jeg at vide, at jeg jo får min løn for at tage mig af problemer Holdninger til kolleger Min kollega lytter aldrig. Hver gang, jeg vil fortælle, hvad jeg har lavet for eksempel i ferien, afbryder han ved at fortælle om sin egen ferie Min kollega lytter aldrig. Hun har så travlt i hverdagen, at vores samtaler kun handler om arbejde. Så hvis jeg ikke vil tale arbejde, er hun ikke interesseret Min kollega lytter aldrig. Hver gang, jeg kommer og deler en lille succeshistorie fra hverdagen, bliver hun misundelig og går sin vej Holdninger til venner Min veninde lytter aldrig. Når vi er sammen med vennerne, spørger hun mere ind til de andre venner. Hun overhører bevidst det, jeg siger Min ven lytter aldrig. Hvis jeg ikke fortæller noget, som han kan bruge til noget, mister han koncentrationen Min veninde lytter aldrig. Hvis vi ikke taler om kunst eller rejser, er hun ikke interesseret i, hvad jeg siger Holdninger til søn eller datter Min datter lytter aldrig. Hun er kun optaget af at være sammen med sine veninder Min søn lytter aldrig. Han tror, han ved bedre, og at jeg kun vil kritisere ham Min datter lytter aldrig. Hun synes, jeg er det mest besværlige element i hendes liv, og hvis hun blot kunne bo hjemme uden sine forældre, ville hun være meget lykkeligere 194 195