Fodring og management af heste med PPID og EMS Nanna Luthersson, DVM, Hestedoktoren I/S De praktiske indslag Korrekt diagnose forudsætning for god rådgivning EMS Fodring, egnede/uegnede fodermidler Slankekure der virker Eventuel Medicinering Motion og Management PPID Fodring Fodring af den utrivelige hest Medicinering og management PPID og EMS Hvilke overvejelser skal man gøre sig? Forfangenhed hyppigste årsag til foderrådgivning Stil den korrekte diagnose: Infektioner, endotoxin påvirkning CHO (forædning i kulhydrat, græs eller korn) alene eller i kombination med PPID/EMS EMS PPID PPID OG EMS 1
EMS definition 1. Generaliseret fedme, eller forøgede fedtdepoter på visse steder 2. Insulinresistens (hyperinsulinæmi eller abnorm respons på iv glucuse og insulin-challenge 3. Klinisk eller subklinisk forfangenhed, uden tydelig udløsende årsag (infektion, kolik, colitis, forædning el. lign) Frank et al. 2010 Rådgivningsforløb 1. Hestens nuværende fodring/græsning/motion 2. Hestens absolutte vægt 3. Huldvurdering 4. Spækkammens størrelse (CNS) 5. Ratio: spækkam/højde 6. Måling af insulin (og evt. blodsukker) 7. => Fodringens formål => Foderplan 8. Eventuel medicinering 9. Planlægning af motion 10.Opfølgning: vægttab, spækkam, insulin? 1. Måling af vægt Absolut vægt: veje hesten eller valideret målebånd Ikke vigtigt for vægttab vigtigt for beregning af behov Udregning af foderplaner baseres på forventet normalvægt 2
2. Huldvurdering BCS Vurdering af BCS (1-9) Fedtdepoter hals, ribben, skulder, bagpart og inderlår Henneke et al. 1983 Forskellige racer deponerer fedt forskelligt. Kan give problemer med huldvurdering BCS 7 disponerer for IR og EMS Huldvurderingen afgørende for fodring og eventuel slankekur 3. Spækkammen CNS Spækkam - CNS Fedtvæv i spækkam mere aktivt: øget risiko for sygdom Burns et al 2009 Sammenhæng mellem graden af IR og omfanget af halsen Frank et al 2006 Spækkam 4 relaterer til forhøjede blodparametre knyttet til EMS: insulin og leptin Carter et al 2009 Leptin produceres af fedtceller Begrænser ædelyst og stabiliserer kropsvægt Leptin-resistens: Høje niveauer disponerer for fedme og EMS Kearns et al 2006 3
Danske forfangenhedsdata Danske data (111 laminitis: 81 kontrol) Case: 60 % BCS 7 Kontrol: 33% BCS 7 CNS 3: 75% cases og 30% kontroller CNS 4: 35% cases og 6% kontroller Total dødelighed e. 12 måneder: 30% cases Dødelighed CNS 2: 16% Dødelighed BCS 1-6: 32% Dødelighed CNS 3: 38% Dødelighed BCS 7-9: 28% 4. Ratio: spækkam/højde NC cm/ højde cm (målt på midten af halsen/stangmål) >0,65=spækkam, >0,71= højrisiko for laminitis Carter et al 2009 Carter et al 2009 5. Insulin IR og høj [Ins] en central faktor i EMS relateret laminitis Måling af insulin (fastet hest) Graden af EMS Prognosen for laminitis Monitorering af EMS patienter vurdering af fodring, motion og medicinsk behandling EMS med høj risiko for laminitis: Insulin > 30 IU/ml Carter et al 2009 4
Fodring af heste med EMS Formål: 1. Undgå blodsukkerstigning og insulinrespons valg af rigtige fodermidler 2. Nedsætte koncentration af insulin på længere sigt 3. Opnå og opretholde en foderstand på 4-5/9 4. Tilføre næringsstoffer (proteiner, vitaminer og mineraler i korrekte mængder) Fodring af EMS hest: Overvægtig Fakta: Ønsket vægttab på 0,7-1% af kropsvægt pr uge Ved BCS 8-9 tager det min 5-6 måneder før foderstand er korrekt Energiindtag begrænses til 70%-50% af vedligeholdelsesbehov Behov for vitaminer og mineraler, protein og aminosyrer sættes til vedligeholdelsesbehov Forbrænding nedsættes ved nedsat indtag yderligere ved mangel på essentielle aminosyrer Fodring af EMS hest: Overvægtig Fakta: Appetitregulering hos overvægtige heste fungerer ikke. Kan æde op til 5% af deres kropsvægt pr dag (i tørstof) 37 kg wrap (70% tørstof) til en 500 kg hest Foderindtag (grovfoder) skal begrænses vejes af og Dugdale et al. 2008 tildeles i flere mindre portioner: 1,25% pr dag Hø foretrækkes fremfor wrap (vasoaktive aminer) Ved stribegræsning kan en hest indtage 40% af max dagligt indtag på 3 timer Ince et al. 2005 Dugdale et al. 2010 Foldarealer skal ikke indeholde græs, eller meget små mængder 5
Fodring af EMS hest: Ikke egnede fodermidler Korn (havre, byg, majs) Müsli - Fuldfoder (stivelse > 15%) Betfor (23% sukker) Ensilage Helsædensilage Æbler Sukkerroer Gulerødder Hestebolcher Brød Egnede fodermidler Hø (<10% sukker) Wrap (meget tør, lav sukker) Vit/Min blanding Soyaskrå i små mængder Hvis hesten er for tynd: Lucerne (tilsat olie) Roepiller (uden sukker) Olie Slankekur, hvordan? Slankekur - grovfoder Grovfoder: 1-1,25% af anslået normalvægt pr dag Analyse af grovfoder ønskes Sukkerindhold <10%, energiindhold <0,5 FE/kg Udvanding af hø kan reducere sukkerindhold op til 40%: starttemp 50 grader og i 16 timer Longland et al. 2010 Supplement af halm: 0,25-0,5% af vægt pr dag Hø + halm blandes, sættes i hønet (små huller eller dobbelt = 22 min/kg) Gives i 4 daglige portioner 6
Slow Feeder Undersøgelser af fodringssystemer h.h.v. traditionel fodring (krybbefoder og hønet) og totale rationer i Slowfeeder (tilskud plus grovfoder, pakket i en kasse) Viste signifikant øget tidsforbrug på foder: fra 3,9 til 8,8 timer pr dag Viste markant nedsat stressadfærd i forbindelse med fodring Viste nedsat stereotypi i boks (krybbebidning, boksvandring m.m.) Hallam et al. 2012 Slankekur - næringsstoffer Koncentreret tilskudsfoder (mineraler plus protein) med meget lavt energiindhold: Suregrow (120 g/100 kg hest) Regulator Complete (70 g/100 kg hest) Eller mineralblanding tilsat soyaskrå (50 g/100 kg hest) Salt (fodersalt i foder eller adgang til sliksten). Korrekt væskebalance nedsat indtag pga. reduceret stråfoder Foderplan - eksempel 7
Motion af EMS hest Øget vægttab, øget følsomhed for insulin og opbygning af muskler (øget kalorieforbrug) Introduceres gradvist og afhængig af hestens tilstand (forfangenhed) Høj intensitet i kort tid = øget forbrænding, forbedret stofskifte Motion 1-2 x dagligt Svømning = høj intensitet uden belastning af hove Overvågning af effekt motivation for ejer Vejning, ugentlig mest præcist Måling af vægt, ugentlig (vægtmålebånd) Måling af bugomfang (cm), ugentlig (abdominalt fedt formindskes først) Huldscore (BCS) ikke egnet til monitorering - ingen ændring i score på trods af vægttab på 10-12% Måling af Insulin Falder ved vægttab, men ikke med motion alene Dugdale et al. 2010, Carter et al. 2010 Metformin - en yderligere hjælp Humant præparat: stimulerer AMP protein kinase (AMPK) = øget forbrænding. Bruges i behandling af type II diabetes Heste: Undersøgelser viste signifikant lavere [Ins] og [glu] Durham et al. 2008 Dårlig optagelse i heste (4-7%) ingen effekt ved IV glukose-respons? Hustace et al. 2008 Pre-systemisk effekt nedsat glukose absorption i tarmceller Sign. fald i [Ins], glucose absorption, og insulin respons Dosis 15 (30) mg/kg Durham-Rendle 2011 8
Metformin hvornår? Kræver yderligere undersøgelser Brugt på et stort antal heste uden kendte bivirkninger Klinisk effekt i form af nedsat insulinrespons og forbedrede kliniske symptomer Dosis: 15 mg/kg 1xdgl po Kan bruges som hjælp ved Meget høje insulinkoncentrationer Opstart ved slankekur, indtil motion og vægttab forbedrer insulinniveau Manglende respons på slankekure/motion Fodring af EMS hest - normalvægt IKKE bruge korn eller stivelseholdigt foder Grovfoder 1,5-2% af hestens vægt pr dag Hø (<10% sukker), eller meget tør wrap Koncentreret tilskud eller vitamin/mineralblanding tilsat protein Evt. ekstra kalorier Roepiller opblødt (50-100 g/100 kg hest) Lucerne m. olie (100-200 g/100 kg hest) Olie (0,5-1 dl/100 kg hest), trappes op gradvist EMS heste og græs Græssets indhold af sukker og fruktan svinger meget årstid, temperatur, sol, vand EMS heste reagerer meget kraftig på øget sukkerindhold Græs usikkert også lavfruktan Brug hø hele året og udearealer uden græs: Små nedgnavede folde Jord eller sandfolde 9
Cushing eller PPID Baseret på anamnese, alder, udseende og blodprøve Alder 21-27% af heste over 15 år har PPID 32% af heste med PPID har også IR Tag blodprøve for både ACTH og Insulin PPID og laminitis En cushinghest bliver forfangen pga overdosis cortisol IKKE fodring Hvis hesten ikke bliver behandlet kan små ændringer i fodring udløse forfangenhed Fodring skal mindske risiko for forfangenhed indtil tilstanden er under kontrol Praktiske overvejelser Er hesten forfangen? Ja: Fodres restriktivt indtil symptomer og PPID er under kontrol. Fodres som hest med EMS Nej: Fodres som andre ældre heste Fodring skal tage hensyn til hestens behov og arbejde Utrivelig: Gammel? nedsat fordøjelse? Tænder dårlig tyggefunktion? Tage på eller slankekur? Evt. også EMS 10
Nedsat fordøjelse med alderen Nedsat fiberudnyttelse: nedsat mikrobiel aktivitet og nedsat optagelse (mangel på B- og C-vitamin) Uændret udnyttelse af stivelse Nedsat proteinudnyttelse: enzymatisk nedbrydning i tyndtarm falder og nedsat fiberfordøjelse (protein i grovfoder) Nedsat fosforudnyttelse: dårlig stortarmsfunktion Uændret calciumudnyttelse: optages i tyndtarm Hvad skal foderet indeholde? Foderundyttelsen faldet med 20% når hesten er ca. 20 år Den samlede ration skal have højere indhold af proteiner, 12-14% Højere indhold af vitaminer og mineraler (20% over vedligehold) Foder med moderat indhold af stivelse (mikroniseret) 15-20% Seniorfoder eller foder til ungheste (Ca højt) Nedsat tyggefunktion Tænder slidt op løsnes og falder ud Diastemer: mellemrum mellem tænder foderpakninger og infektioner Tandpleje 1-2xårligt Fjerne løse tænder Ingen drastiske korrektioner 11
Foder til dårlige tænder Grovfoder fint og blødt skal tilbydes men udnyttes dårligt Grovfoder erstattes med opblødte roepiller og grønpiller gives gradvist ad lib. Pelleteret foder som kan opblødes (senior eller unghestefoder) Olie (hvis leverfunktion OK) Tage på eller slankekur? Hesten er overvægtig: Fodre som EMS hest (mål Insulin) Hesten er for tynd: Fodermængde 10-20% over vedligehold Vægtøgning baseret på fordøjelige fibre (roepiller, grønpiller, godt grovfoder) Olie: 0,5 dl/100 kg hest (obs leverproblem) Stivelse: max 1 g stivelse/kg hest/dag Stivelse: varmebehandlet=letfordøjelig PPID og EMS 20-25% af heste over 15 år har PPID 32% af dem har også EMS Heste med begge dele har meget dårligere prognose ved laminitis Øget produktion af cortisol Øget inflammationsrespons Vasoaktivt respons Medicinsk behandling af PPID + Fodring og management af EMS + (Metformin?) 12
Opfølgning af patienter Vurdering af kliniske symptomer Vurdering af vægttab (bugomfang, vægt, BCS, CNS, ratio: CNS/højde) ACTH måling 4 uger efter opstart med Pergolid Insulin måling (+ evt. ACTH) 8-12 uger efter ændret fodring/metformin Ændret fodring efterhånden som vægttab sætter ind afhængig af EMS og PPID Tak for hjælpen 13