PROBLEMFELT... 2 TEORI OG METODE... 5 DEN ENGELSKE SKOLE OG DET INTERNATIONALE SAMFUND... 5 HVORFOR INSTITUTIONER?... 7 HVAD UDGØR EN INSTITUTION?...

PROBLEMFELT... 2 TEORI OG METODE... 5 DEN ENGELSKE SKOLE OG DET INTERNATIONALE SAMFUND... 5 HVORFOR INSTITUTIONER?... 7 HVAD UDGØR EN INSTITUTION?... 10 HVORDAN VURDERES FORANDRING?... 12 METODISK PLURALISME... 14 Hvilke indikatorer?...14 Empirisk metode...17 Analysens struktur...18 DELKONKLUSION... 19 ANALYSEDEL 1... 21 IDÉEN OM RTOP UDVIKLER SIG... 21 RTOP SOM EN INSTITUTION FOR AT HINDRE GROVE HUMANITÆRE OVERTRÆDELSER... 21 HUMANITÆRE INTERVENTIONER OG SPLITTELSE FN S SIKKERHEDSRÅD... 22 ICISS RAPPORTEN INTRODUCERER RTOP... 24 FRA ICISS TIL WORLD SUMMIT 2005... 29 DEN AFRIKANSKE UNION ITALESÆTTER IDÉEN OM RTOP I PRAKSIS... 30 INTERNATIONALE NGO ER ANVENDER IDÉEN OM RTOP I PRAKSIS... 31 FN OG KOFI ANNANS FORTSATTE ENGAGEMENT... 34 FN S GENERALFORSAMLING I 2005... 37 STORMAGTERNE BEKRÆFTER STØTTEN TIL RTOP OG ANVENDER RTOP I PRAKSIS... 40 Krisen i Darfur...41 Krisen i Myanmar...43 Krisen i Georgien...44 OPSUMMERING PÅ ANALYSEDEL 1... 46 ANALYSEDEL 2... 47 RTOP INDEN LIBYEN... 48 De institutionelle byggesten udvikles...48 Debatten i forlængelse af Implementing RtoP...50 LIBYEN INTERVENTIONEN... 53 Optakten til interventionen...53 Civilsamfundsorganisationer og regionale organisationer på banen...54 UNSCR 1970 RtoP i førersædet...55 UNSCR 1973 Opdeling mellem Øst og Vest...56 Frankrig, UNSCR 1973 og RtoP...57 England, USA, UNSCR 1973 og RtoP...59 USA, UNSCR 1973 og RtoP...60 Sammenfletning...61 KINA, RUSLAND OG UNSCR 1973... 61 Rusland og UNSCR 1973...62 Kina og UNSCR 1973...63 Sammenfletning af Kina og Rusland...64 INTERVENTIONEN... 65 Doha konferencen...67 RTOP EFTER LIBYEN... 70 HOLSTIS TYPER AF FORANDRING ØGET KOMPLEKSITET... 72 KONKLUSION... 74 1

Problemfelt Med afslutningen af den kolde krig stod det internationale samfund over for en helt ny situation, da den bipolare spændetrøje, der tidligere havde omgivet det internationale samfund ikke længere eksisterede. Situationen gav nye forhåbninger om et forbedret samarbejde på tværs af det internationale samfund i almindelighed og i FN s Sikkerhedsråd i særdeleshed. Ikke mindst gav situationen forhåbninger om en mere konsistent implementering af solidaristiske normer og institutioner til gavn for individer verden over. Under den kolde krig herskede der i det internationale samfund en udpræget opfattelse af, at staters suverænitet var ubetinget, og indblanding i interne affærer var udelukket. Dette betød, at selv grove humanitære overgreb som Khmer Rouges massedrab i Cambodja og Idi Amins forbrydelser i Uganda ikke påkaldte sig det internationale samfund opmærksomhed (Evans 2009:2). Henholdsvis Vietnam, som stoppede Khmer Rouge og Tanzania, der stoppede Idi Amin, så sig nødsaget til forsvare sine handlinger ved at påkalde sig retten til selvforsvar og ikke anvende humanitære argumenter (Evans 2009:2 og Wheeler 2000). Den nye situation i det internationale samfund efter murens fald skabte forventninger om, at det internationale samfund ikke længere måtte lukke øjnene for sådanne grove humanitære overtrædelser (Evans 2009:2). Trods den gryende optimisme i det internationale samfund i løbet af 1990 erne (Weiss 2007:38-58) viste en række katastrofer i løbet af årtiet, at de gamle vaner stadig gennemsyrede det internationale samfund. Selvom Bernard Kouchners formulering om staters ret til at intervenere humanitært var velkendt i det internationale samfund, reagerede det internationale samfund ofte for langsomt, for svagt og for selektivt (Evans 2009:2). Katastroferne i Somalia, Rwanda og Bosnien understregede denne tendens i al sin tydelighed. Da det internationale samfund i slutningen af årtiet heller ikke kunne nå til enighed om at intervenere militært i Kosovo for at beskytte det kosovo-albanske mindretal mod overgreb fra serbiske styrker, understregedes tendensen yderligere (Steiner et al. 2007:838). Daværende Generalsekretær for FN, Kofi Annan kaldte situationen i Kosovo for en tragedie for det internationale samfund og FN, og de grove humanitære svigt i løbet af 1990 erne medførte, at Generalsekretæren stillede følgende spørgsmål til det internationale samfund ved FN s Generalforsamling i år 2000: 2

If humanitarian intervention is indeed an unacceptable assault on sovereignty, how should we respond to a Rwanda, to a Srebrenica to gross and systematic violations of human rights that offend every precept of our common community? (Annan Millennium Report 2000 art. 217). Siden Kofi Annans spørgsmål til FN s generalforsamling har USA s selektive anvendelse af retten til at intervenere militært på baggrund af såkaldte humanitære overvejelser i Irak i 2003 understreget udfordringerne, der er forbundet med at beskytte civile mod humanitære overgreb (Glavind 2011: 165-207). Startskuddet på arbejdet for at sikre individer mod grove humanitære overgreb på tværs af landegrænser blev oprettelsen af International Commission on Intervention and State Sovereignty, som i 2001 udgav rapporten Responsibility to Protect. Rapporten havde til henblik at finde en løsning på den tilsyneladende iboende konflikt i det internationale samfund mellem suverænitet på den ene side og humanitær intervention på den anden (Stahn 2007: 102). Rapporten definerede suverænitet som ansvar snarere end kontrol, og forsøgte at vende retten til humanitær intervention på hovedet. Det internationale samfund havde ikke nogen ret til at intervenere, men et ansvar om at beskytte. RtoP har siden udviklet sig, og forståelsen af RtoP i det internationale samfund er blevet yderligere defineret. Siden RtoP s tilblivelse i 2001 har begrebet udviklet sig med stor hastighed i det internationale samfund, og i 2005 godkendte mere end 150 statsledere RtoP ved FN s World Summit begrebet RtoP (Weiss 2011:1). Udviklingen af RtoP nåede til en foreløbig kulmination i foråret 2011, da FN godkendte UNSCR 1973, der henviste til RtoP og legitimerede anvendelsen af all necessary means for at beskytte den libyske civilbefolkning mod Muammar Gaddafis overgreb. En flyveforbudszone blev oprettet, og Muammar Gaddafis regime er sidenhen blevet afsat. Muammar Gaddafi selv er blevet myrdet af de libyske oprørere. Interventionen i Libyen er siden blevet hyldet af mange (se blandt andet Weiss 2011-1:9, Bellamy 2011:838-849 & Evans 2011:40). Det er blevet påpeget, at interventionen blev sanktioneret af FN s Sikkerhedsråd, og at det internationale samfund endelig viste sig modent til at beskytte civile på tværs af landegrænser. RtoP syntes i tilfældet Libyen at være implementeret succesfuldt, og det internationale samfund havde i RtoP måske fundet nøglen til at løse den iboende konflikt mellem suverænitet og humanitær intervention. Andre kritiserede dog interventionen i Libyen for at være endnu et vestligt forsøg på at pleje egne interesser, og så anvendelsen af RtoP som en undskyldning for at facilitere et regimeskifte i Libyen. 3

Samtidig blev det påpeget, at de vestlige landes anvendelse af RtoP i Libyen havde ødelagt RtoP, som på baggrund af Libyen interventionen derfor havde udspillet sin rolle i det internationale samfund (Rieff 2011 og Petras & Abaya 2011). Siden har interventionen i Libyen vist, at anvendelsen af RtoP forandrer RtoP s betydning i det internationale samfund. Det er dog mere uklart, hvordan denne forandring præcist har fundet sted. Ikke desto mindre er forandringen interessant i forhold til at forstå RtoP, da man herigennem kan opnå et mere nuanceret indblik i de forskellige elementer, der udgør RtoP. For at gøre dette vil dette speciale tage udgangspunkt i Den Engelske Skole og anskue RtoP som en international institution. Det vil med udgangspunkt heri være interessant at undersøge, hvorvidt RtoP kan betragtes som en international institution? Hvordan det internationale samfund, herunder stormagterne, forholder sig til RtoP som institution, og hvordan anvendelsen af RtoP i Libyen har forandret RtoP som institution? Denne undren leder specialet frem til følgende problemformulering: 1. I hvilken grad kan RtoP betragtes som en international institution, og hvordan har interventionen i Libyen forandret RtoP som international institution? 4

Teori og metode Den Engelske Skole og det Internationale Samfund For at besvare problemformuleringen vil specialet nedenfor præsentere sin teoretiske og metodiske ramme, der skal muliggøre studiet af RtoP som institution. Udgangspunktet for denne ramme vil være Den Engelske Skole, der i gennem en årrække har haft fokus på institutioners rolle i det internationale samfund. Som det vil blive vist i nærværende afsnit tilbyder skolen en teoretisk forståelse af internationale institutioner, der gør det muligt at anskue RtoP som en international institution. Det overordnede formål med teoriafsnittet er således at definere, hvad der udgør en institution samt hvilke typer af forandring, der kan identificeres i internationale institutioner med henblik på at besvare specialets problemformulering. Først vil Den Engelske Skole dog blive introduceret fra et overordnet perspektiv, hvorefter fokus vil blive rettet mod internationale institutioner. Med dette udgangspunkt vil specialets operationalisering og metodiske overvejelser blive anskueliggjort, hvorefter afsnittet også vil belyse specialets analysestruktur og empiriindsamling. Den Engelske Skole har siden dens opståen i slutningen af 1950 erne anset internationale institutioner som et vigtigt element i det internationale samfund (Schouenborg 2013: 1) 1. Ikke mindst Hedley Bulls udgivelse The Anarchical Society fra 1977 står som et hovedværk indenfor skolen, og værket bekræfter samtidig skolens opfattelse af institutioners betydning. Også andre af skolens teoretikere som C.A.W Manning og Alan James har beskæftiget med institutioner, som i de senere år desuden er blevet behandlet indgående af blandt Barry Buzan, Laust Schouenborg og K.J. Holsti. 1 Den Engelske Skoles teoretiske rødder kan spores tilbage til slutningen af 1950 erne, hvor en række forskere som C. A. W. Manning, Martin Wight, Adam Watson, Herbert Butterfield og Hedley Bull begyndte at beskæftige med internationale studier (Suganami 2011:29-32). Som Suganami dog tilføjer er Den Engelske Skoles historiske genfortælling, ligesom historieskrivning i øvrigt, et område hvor der hersker en vis uenighed. Se både Suganami 2011 og Dunne 1998 for uddybning af den historiske forståelse af Den Engelske Skole. Det bør samtidig bemærkes, at navnet Den Engelske Skole ikke er fuldstændigt retvisende, da der til trods for en vis oprindelig geografisk tilknytning England, ikke længere kan betragtes en sådan tilknytning. For eksempel kan det nævnes, at Hedley Bull, der betragtes som en af de absolut mest betydningsfulde tænkere inden for Den Engelske Skole og hvis værk The Anarchical Society betragtes som et af de vigtigste enkeltstående dokumenter inden for skolen, er fra Australien (Suganami 2011:31). I de seneste årtier er den geografiske tilknytning til England blevet formindsket yderligere, og nogle refererer i stedet til skolen med navnet Det internationale samfund med henvisning til teoriens primære undersøgelsesområde. 5

Selvom Bull i The Anarchical Society primært forsøger at forstå, hvordan den Internationale Orden bliver opretholdt, er værket centreret omkring tilstedeværelsen af fem institutioner i det internationale samfund (Bull 1977 og Schouenborg 2013: 1). De fem institutioner Bull identificerer, er the balance of power, (ii) international law, (iii) diplomacy, (iv) War og (v) the great powers (Bull 1977). Siden har internationale institutioner været centrum for mange diskussioner og analyser inden for Den Engelske Skole. Til trods herfor er der med Schouenborgs ord: no scholarly consensus on what should count as an institution and how many institutions there are in international society at any given time (Schouenborg 2012-1: 132). Der er dog enighed om, at internationale institutioner er til stede og spiller en rolle i det internationale samfund. Ifølge Wight 2002 og Schouenborg 2013 er tilstedeværelsen af institutioner selve beviset for, at der eksisterer et internationalt samfund. Ifølge Bull eksisterer et internationalt samfund, når: a group of states, conscious of certain common interests and common values, form a society in the sense that they conceive themselves to be bound by a common set of rules in their relations with one another, and share in the working of common institutions (Bull 1977: 13). Ifølge Bulls definition består et internationalt samfund med andre ord af fælles interesser, fælles normer 2 (regler) og fælles institutioner (Glavind 2011:31). Det er staters opfattelse af disse fælles elementer i samfundet, der guider staterne i deres handlinger over for hinanden (Bull 1977: 13 & Glavind 2011: 31-32). Dermed bliver det internationale samfund til et socialt konstrueret fænomen, der er genstand for fortolkning, gen-fortolkning og omformulering (Linklater & Suganami 2006: 48). Selvom staterne opfattes som de centrale aktører i det internationale samfund, skal staternes handlinger ikke opfattes som uafhængige af det samfund, de eksisterer i (Buzan 2004:8). Som Buzan påpeger, just as human beings as individuals live in societies which they both shape and are shaped by, so also states live in an international society which they shape and are shaped by (Buzan 2004: 91). Det internationale samfund er anarkisk i sin natur (Linklater & Suganami 2006: 44-46), men tilstedeværelsen af institutioner påvirker staters interesser (Wheeler 2000: 24), ligesom de bidrager til opretholdelsen af den internationale orden (Glavind 2011: 31). For at undgå begrebsforvirring skal det her nævnes, at der på tværs af Den Engelske Skole bliver anvendt begreber som normer, regler, principper, interesser, værdier og institutioner til at definere 2 Det er ikke tydeligt, hvad der adskiller regler og normer inden for Den Engelske Skole. Ifølge Glavind 2011 er brugen af normer et relativt nyt fænomen, der primært anvendes i nyere teori, hvorimod teoretikere som Bull og Wight anvendte benævnelsen regler. Regler og normer synes dog at henvise til det samme fænomen i det internationale samfund (Se Glavind 2011:29-31). 6

tilstedeværelsen af visse elementer i det internationale samfund (Buzan 2004: 163). Afgrænsningen mellem begreberne er dog ikke altid tydelig, og flere af begreberne henviser til de samme eller overlappende elementer i det internationale samfund. Nedenfor, i afsnittet om institutioner, vil det blive uddybet, hvordan internationale institutioner i sig selv består af både praksis, idéer og normer. Det er ikke formålet for dette afsnit at forsøge at gøre rede for de enkelte elementer af normer, principper, interesser, værdier og regler i det internationale samfund, men at forstå skolens overordnede forståelse af det internationale samfund. Den uddybende begrebsafklaring af de elementer, der udgør en institution, vil i stedet finde sted længere nede i afsnittet. Afsnittet ovenfor har nu kort belyst Den Engelske Skoles forståelse af det internationale samfund og dens fokus på internationale institutioner. Nedenfor vil fokus blive rettet mere specifikt mod internationale institutioner. Først vil det blive uddybet, hvorfor studiet af institutioner er interessant, og hvorfor institutioner udgør en farbar vej til at opnå en forståelse af det internationale samfund. Herefter vil det blive belyst, hvad der udgør en institution, og hvordan studiet af institutioner empirisk kan gribes an. Hvorfor Institutioner? Den Engelske Skoles primære fokusområde er som nævnt internationale institutioner (Buzan 2004: 167). Schouenborg skriver, at the argument can be made, and has in fact been made, that the English School is primarily concerned with the study of institutions (Schouenborg 2013: 1). Også Holstis værk fra 2004, Taming the Sovereigns, der har internationale institutioner i centrum, og Buzans From International to World Society, understreger skolens fokus på internationale institutioner. Når skolens primære fokusområde er internationale institutioner, skyldes det ikke mindst, at man i gennem internationale institutioner kan opnå en forståelse af det internationale samfund, herunder eventuelle forandringer i internationale institutioner og disses betydning for det internationale samfund (Schouenborg 2012-1: 132 og Holsti 2004: 18). Som Holsti bemærker, er institutions the context within which the games of international politics are played (Holsti 2004: 18). Holsti påpeger desuden, at man igennem institutioner kan opnå en forståelse af det internationale samfund, der undgår; many of the determinist-type explanations of change so rampant in the contemporary litterature (Holsti 2004: 18). Buzan tilføjer i denne forbindelse, at institutioner fleshes out the substantive content of international society (Buzan 2004: 161). 7

En anden pointe, der fremhæves af Holsti, er det faktum, at selvom der sker store forandringer i det internationale samfund, består institutionerne som hovedregel. Dette betyder blandt andet, at institutioner kan fortsætte med at udgøre fikspunkter til forståelse af det internationale samfund på trods af, at der sker store forandringer i det selvsamme samfund. På denne måde bliver institutioner for Holsti en markør, der kan identificere og belyse forandringer i det internationale samfund. I dette speciales tilfælde er denne markør som nævnt RtoP, og et studie af RtoP som institution kan derfor både give indsigtsfuld viden om institutionen selv, men også det internationale samfund, der omgiver den (Holsti 2004: 18-19). Både Holsti, Schouenborg og Buzan har de seneste år bidraget til at uddybe forståelsen af institutioners rolle indenfor Den Engelske Skole. Nedenfor vil disse tre teoretikeres arbejde med institutioner blive anvendt til at udbygge specialets teoretiske ramme, der skal danne grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. Først vil Den Engelske Skoles hidtidige arbejde med institutioner kort blive belyst. En væsentlig del af Den Engelske Skoles forsøg på at forstå det internationale samfund, har bestået i at undersøge, hvilke institutioner, der findes i det internationale samfund, og hvilken rolle de spiller. Dette har medført identificeringen af adskillige institutioner i det internationale samfund. Overordnet set er der tale om tre forskellige tilgange til studiet af internationale institutioner; 1) functional 2) historical/descriptive; and 3) typological (Schouenborg 2013: 6). Forskellige teoretikere har anvendt forskellige måder til at identificere og analysere internationale institutioner, hvilket har medført identificeringen af en lang række institutioner (Schouenborg 2012: 7). Buzan 2004 har forsøgt at skabe et overblik over en række af de institutioner, der er identificeret af fremtrædende teoretikere inden for Den Engelske Skole med dertilhørende benævnelser. Oversigten ses i nedenstående skema, som den blev præsenteret af Buzan 2004. 8

Wight Bull Mayall Holsti James Jackson Religious sites and festivals Dynatic principles Trade Trade (P) Diplomacy Diplomacy Diplomacy (I) Diplomacy (P) Diplomacy Diplomacy Alliances Guarantees War War War (P) War Neutrality Arbitration Balance of Power Balance of Power Balance of Power (I) Great power management International Law International Law International Law (I) International Law (F) International Law International Law The State The State (F) Sovereignty Sovereignty (P) Sovereignty (F) Sovereignty Soverereignty Territorial Integrity (P) Territoriality (F) Political boundaries Nonintervention (P) Self-Determination (P) Non-Discrimination (P) Human Rights (P) Colonialism (F) Colonialism Notes: for Mayall (I) = institution and (P) = principle, for Holsti (F) = foundational institution and (P) = procedural institution, words underlined are where the author identifies an institution as 'principal', or 'master' or 'bedrock'. Som det fremgår af skemaet overlapper flere institutioner hinanden, ligesom der anvendes forskellige definitioner på de samme fænomener i det internationale samfund. Buzan fulgte derfor op på oversigten ved at opstille en række funktionelle kategorier, der kunne bruges til at differentiere mellem de forskellige typer af institutioner, og dermed skabe større konceptuel klarhed over skolens institutioner (Buzan 2004: kap 6 og Schouenborg 2011: 31). Dette arbejde er siden blevet uddybet af Schouenborg blandt andet som et svar på Nicholas Onufs bekymring, that a genuinely historical English School approach will only succeed in producing long, open-ended lists of institutions, without discerning any patterns or developmental tendencies (Onuf i Schouenborg 2012: 16). Det er ikke nødvendigt for nærværende speciale at lave en længere udredning af de forskellige teoretikeres begreber eller at placere dem i forhold til de funktionelle kategorier som Buzan og Schouenborg har stillet op. Diskussionen og arbejdet med at udarbejde funktionelle kategorier, er et vigtigt bidrag til Den Engelske Skole, da de kan anvendes til bedre at forstå tendenser og bevægelser i det internationale samfund, men de er ikke direkte anvendelige til at besvare dette speciales problemformulering. Dette speciale har ikke til formål at deltage i denne diskussion eller arbejde, men blot yde et bidrag til forståelsen af RtoP som institution i det internationale samfund. Oversigten er medtaget i dette afsnit for at give et indblik i Den Engelske Skoles fokus på institutioner og forskellige teoretikeres arbejde hermed. Det er derfor ikke nødvendigt at differentiere mellem forskellige kategorier af institutioner, eller placere RtoP inden for de typologiske pejlemærker som Buzan, Schouenborg og andre har stillet op. 9

Det skal dog nævnes, at Buzan, som ikke selv er med i oversigten, opererer med primære og sekundære institutioner og master og derivative institutions til at beskrive, hvilke institutioner Den Engelske Skole primært har fokus på (Buzan 2004: kap 6 og Schouenborg 2013). Dette vil blive uddybet i afsnittet nedenfor, når fokus vil blive rettet i mod, hvordan Den Engelske Skole definerer en institution. Buzans skelnen mellem primære og sekundære institutioner kan i denne forbindelse anvendes som et godt afsæt til denne forståelse. Med udgangspunkt i ovenstående introduktion af Den Engelske Skole og internationale institutioner, vil fokus i nedenstående afsnit nu blive rettet i mod, hvordan internationale institutioner defineres, og hvilke typer af forandring der kan finde sted i en international institution. Hvad udgør en institution? For at forklare hvilke institutioner Den Engelske Skole fokuserer på, skelner Buzans mellem primære og sekundære institutioner. Schouenborg påpeger i denne forbindelse, at Buzans skelnen mellem primære og sekundære institutioner fungerer som et udmærket afsæt til en forståelse af, hvilke institutioner Den Engelske Skole primært fokuserer på, da det tydeligt markerer, at der er tale om to forskellige opfattelser af institutioner inden for disciplinen International Politik (Schouenborg 2013: 5). Ifølge Buzan er en primær institution durable and recognised patterns of shared practices rooted in values held commonly by the members of interstate societies, and embodying a mix of norms, rules and principles (Buzan 2004: 166). Primære institutioner er med andre ord de dybereliggende, konstitutive og fundamentale institutioner i det internationale samfund, hvorimod de sekundære er mere konkrete institutioner som for eksempel FN eller NATO. Den Engelske Skole fokuserer primært på de dybereliggende, konstitutive og fundamentale institutioner i det internationale samfund (Buzan 2004: 7). Buzan understreger desuden, at forskellen mellem primære og sekundære institutioner kan forstås ved at belyse forskellen mellem Den Engelske Skoles og klassisk Regime Teoris forståelse af internationale institutioner. Heri ligger det implicit, at Den Engelske Skoles fokus er på de primære institutioner, og Regime Teoris fokus er på de sekundære institutioner, der af Buzan bliver defineret som; particular human-constructed arrangements, formally or informally organised (Keohane i Buzan 2004: 161). Martin Wight understøtter Buzans opfattelse af en opdeling mellem primære og sekundære institutioner. Selvom Wight anvender et lidt anderledes sprogbrug, er essensen den samme, når 10

Wight konstaterer, at: Institutions here does not mean determinate organizations housed in determinate buildings, such as the League of Nations in the Palais des Nations, or the United Nations in the East River building; but rather what historians and sociologists mean: Recognized and established usages governing the relations between individuals or groups ; for example, property, or marriage. An institution in this sense is an enduring complex, integrated, organized behaviour pattern through which social control is exerted and by means of which the fundamental social desires or needs are met (Wight i Schouenborg 2013: 2). Med Wight og Buzan i frisk erindring er det nu blevet belyst, hvilken slags institutioner Den Engelske Skole fokuserer på. For at besvare specialets problemformulering er det dog ikke nok at konstatere, hvilken slags institutioner skolen fokuserer på. Det er også nødvendigt at definere klart, hvad der forstås ved en international institution. For at gøre dette vil specialet tage udgangspunkt i Holstis Taming the Sovereigns. Her anvender Holsti tre kriterier til at definere, hvornår en institution eksisterer. Disse kriterier vil også i dette speciale blive anvendt til at definere en international institution. De tre kriterier, der udgør en international institution er; 1) patterned practices, 2) ideas and/or beliefs og 3) norms (Holsti 2004: 21-22). Nedenfor for vil de enkelte kriterier blive uddybet. Ifølge Holsti er patterned practices; practices that are routinized, typical, and recurrent. I forhold til praksis er det vigtigt at understrege, at Holsti fokuserer på patterned practices, hvilket betyder, at der skal være tale om et mønster i praksis før det kan konkluderes, at en institution er til stede i det internationale samfund. Ideas refer to understandings of what is, either in fact or hypothetically as well as to imagined (better) states of affairs. Ideas are powerful sources of change and critical tools for mobilizing political action. [Norms] include rules and etiquette. They prescribe how the critical actors or agents should behave, under what conditions they can do certain things. (Holsti 2004: 23). Holsti tilføjer desuden, at there seems to be no hierarchy or set causal links between the three major components of institutions. Actions, ideas/beliefs, and norms/rules act upon each other in complicated ways (Holsti 2004: 23 og Schouenborg 2012: 41). Ligeledes påpeger Schouenborg, at forskellen mellem ideas og beliefs ikke er fuldstændig tydelig, hvilket for dette speciale betyder, at der fremover blot vil blive anvendt termen ideas (Schouenborg 2012: 41). Definitionen af en institution bliver således patterned practices, ideas og norms (herefter: praksis, idéer og normer). 11

Med definitionen af institutioner på plads vil specialet nu rette fokus mod, hvordan forandring i institutioner kan anskues, da det er nødvendigt at skabe en kontekst for forståelse af institutionel forandring til besvarelse af problemformuleringen. Inden specialet når så langt, er det dog på sin plads med en lille opsummering af de væsentligste punkter fra ovenstående del af teoriafsnittet. Opsummering Dette afsnit startede med at introducere Den Engelske Skole og skolens arbejde med internationale institutioner. I denne forbindelse har specialet anvendt Bulls definition af det internationale samfund til at forstå det internationale samfunds natur, hvorefter det blev uddybet, hvorfor arbejdet med institutioner er interessant, og hvordan Den Engelske Skole hidtil har beskæftiget sig med institutioner. Med dette udgangspunkt tog specialet udgangspunkt i Holsti og definerede institutioner som praksis, idéer og normer. For at besvare specialets problemformulering er det, udover at definere institutioner, også nødvendigt at klargøre, hvad der menes med institutionel forandring. Dette vil blive belyst nedenfor med udgangspunkt i Holstis seks typer af forandring. Hvordan vurderes forandring? Det ligger implicit i problemformuleringen, at det skal være muligt at vurdere en eventuel forandring i institutionen RtoP i forbindelse med Libyen konflikten. For at kunne vurdere en sådan forandring, vil det nu blive belyst, hvordan forandring kan identificeres og anvendes analytisk til at besvare specialets problemformulering. Holsti opstiller i Taming the Sovereigns seks typer af institutionel forandring. Ifølge Holsti kan forandring ske som; novelty or replacement 2) as addition or subtraction 3) as increased/decreased complexity 4) as transformation 5) as reversion 6) as obsolescence (Holsti 2004:12-17). Holstis seks typer af forandring giver mulighed for at vurdere forandring i institutioner på mere nuanceret vis, end det ofte er tilfældet indenfor disciplinen International Politik, og de giver også mulighed for at besvare specialets problemformulering. Nedenfor vil det kort blive opridset, hvordan de enkelte former for forandring skal forstås. 1) Novelty or replacement forekommer, hvis en institution bliver erstattet af en ny institution. 12

2) Addition or subtraction forekommer, hvis der kommer flere eller færre institutionelle elementer. Holsti understreger, at addition should not imply replacement, men at forandringstypen ofte har karakter af mere eller mindre af en given institution. Samtidig understreger Holsti dog, at fordi der opleves flere tilfælde, hvor RtoP anvendes, betyder det ikke nødvendigvis, at der er blevet mindre af en anden institution som for eksempel suverænitet (Holsti 2004: 15). 3) Increased/decreased complexity forekommer, hvis en institutions grundlæggende funktioner forbliver de samme, men institutionens aktiviteter bliver mere eller mindre regulerede og reglerne become more elaborate (Holsti 2004: 15). 4) Transformation forekommer, hvis der over tid forekommer store ændringer i en institution, men karakteren af den transformerede institution udspringer af den oprindelige institution. 5) Reversion forekommer, når en institution udvikler sig regressivt. Hvor der i de ovenstående typer af forandring ligger en implicit forventning om progressivitet eller forbedring, kan institutioner også udvikle sig i den modsatte retning. 6) Obsolescence forekommer, når en institution forsvinder uden at blive erstattet af en ny. Holstis seks markører for forandring giver mulighed for at vurdere typen af forandring i en institution. Det skal nævnes, at Holsti primært anvender markørerne til at definere forandringer i institutioner over længere tid. Typisk nogle hundrede år. Dette er ikke muligt med RtoP, og markørerne vil i dette speciale blive anvendt til at identificere og analysere forandring over en betydelig kortere periode. Dette er dog ikke a priori noget problem, da forandringer i institutioner også kan forekomme over en kortere periode, og identificeringen af disse forandringer kan sige noget om institutionen i sig selv og det internationale samfund, institutionen er en del af. Det vigtigste i denne forbindelse er, at man tydeligt klargør, hvilken tidsramme man arbejder indenfor, så andre kan tage dette i betragtning (Schouenborg 2012: 45). Med Holstis markører er det muligt at vurdere forandring i institutioner, og dermed er det også muligt at undersøge, hvorvidt der har fundet en forandring sted i RtoP som institution i det internationale samfund. Det er nu blevet belyst, hvad der udgør en institution, og hvilke forskellige typer af forandring, der kan finde sted i en institution. Nedenfor vil operationaliseringen blive uddybet, og fokus vil blive rettet imod, hvilken metode specialet vil anvende, herunder hvilke empiriske indikatorer specialet vil anvende til at besvare 13

problemformuleringen. Med andre ord: Hvordan er det muligt, gennem empiriske undersøgelser, at vurdere hvorvidt en institution, RtoP, er til stede i det internationale samfund, og hvorvidt institutionen har forandret sig på baggrund af interventionen i Libyen? Metodisk pluralisme Udgangspunktet for nedenstående metodeafsnit vil være Schouenborg og Holsti og den såkaldte nye engelske skole, der også kendt som English School Structural Theory. Ifølge Schouenborg 2012 er English School Structural Theory s ontologiske ståsted social structures understood as patterned social activities (Schouenborg 2012: 36). Den empiriske metode, der anvendes til at forstå disse social structures er op til den enkelte forfatter. Schouenborg påpeger endvidere, at English School Structural Theory er koncentreret om, hvordan det internationale samfund ser ud, og ikke hvordan det burde se ud (Schouenborg 2012: 36). Dette på trods af, at mange indenfor Den Engelske Skole har en normativ tilgang til studiet af det internationale samfund. Ved at anskue det internationale samfund objektivt, tilføres skolens metode en positivistisk vinkel, som med Schouenborgs ord is a positivist epistemology that recognises the existence of ideas as empirical facts (Schouenborg 2012: 36). Ideer kan med andre ord tillægges empirisk værdi, selvom de ikke kan observeres direkte. Dermed bliver tilstedeværelsen af en positivistisk epistemologi heller ikke et nulsumsspil mellem hermeneutisk eller objektiv viden, men snarere en hermeneutisk indgang til en struktureret metode. Heri ligger også den primære opgave for dette afsnit: At udvikle et brugbart sæt af empiriske indikatorer til studiet af RtoP som institution, der kan gøre specialets analyse til en simpel dechifrering af den indsamlede data (Schouenborg 2012: 32). Selvom dette måske lyder mere positivistisk end hermeneutisk, minder Schouenborg om, at når der er tale om samfundsvidenskab, er der sjældent tale om simpel dechifrering (Schouenborg 2012: 31-32). Med Schouenborgs ord er hovedudfordringen i denne forbindelse, at; we [often are] trying to observe phenomena without observable, physical properties; for example [an institution] (Schouenborg 2012: 32). Præcis dette er tilfældet for specialets studie af RtoP. Det er ikke muligt at observere RtoP direkte, ligesom det er vanskeligt at opstille simple og stringente parametre, hvorfra viden objektivt kan udledes. Hvilke indikatorer? Selvom det ikke er muligt at observere RtoP direkte, er det stadig muligt at opstille nogle empiriske indikatorer, der kan anvendes til at studere RtoP som institution og synliggøre forandring i forbindelse med konflikten i Libyen. 14

I tilfældet RtoP kan idéen relativt let identificeres ved at spore RtoP tilbage til udgivelsen af rapporten Responsibility to Protect i 2001. Her blev idéen introduceret i det internationale samfund, og i forlængelse heraf blev RtoP blandt andet udviklet gennem en række officielle dokumenter. Disse dokumenter udgør en glimrende empirisk mulighed for at identificere og forstå idéen om RtoP. Det er dog ikke tilstrækkeligt at forstå institutionen alene gennem studiet af disse dokumenter. Schouenborg påpeger, at it has to be shown that the given idea is connected with practices and norms through actual words and deeds (Schouenborg 2012: 43). Det er med andre ord også nødvendigt at belyse, hvordan det internationale samfund forholder sig til idéen. Dette kan blandt andet gøres ved at belyse, hvorvidt staterne i det internationale samfund begrunder sine udenrigspolitiske dispositioner på baggrund af idéen om RtoP, ligesom det kan undersøges, hvorvidt staterne baserer traktater og resolutioner på idéen om RtoP. Sådanne empiriske indikatorer kan blandt andet findes i staternes arbejde i FN, hvor meget af arbejdet omkring RtoP er forankret, herunder resolutionerne i FN s Sikkerhedsråd og debatterne i forbindelse hermed, hvor staterne giver udtryk for, hvilke idéer der har vejledt dem i deres beslutninger (Schouenborg 2012: 43). Indikatorerne kan ligeledes findes i de pressemeddelelser, taler og erklæringer, staterne kommer med i relation til udførelsen af deres udenrigspolitik og herunder særligt i forhold til RtoP. Når det kommer til normer og praksis, er det hovedsagligt i de samme dokumenter, at de empiriske indikatorer skal findes. I forhold til praksis er det også vigtigt at understrege, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på, hvad staterne siger, de vil gøre, men også hvad staterne rent faktisk gør, herunder hvorvidt de agerer i forhold til institutionens normer, og i RtoP s tilfælde, hvorvidt staterne eksempelvis intervenerer i andre stater med henvisning til RtoP (Schouenborg 2012: 43). Ovenstående beskriver primært, hvor de empiriske indikatorer findes, men siger ikke meget omkring, hvor mange indikatorer, der skal til, før tilstedeværelsen af en institution kan fastslås. Hvor mange idéer, normer og praksisser skal der til, før man kan tale om en institution? Det ligger implicit i specialets problemformulering, at det er for snævert at betragte institutioner som et enten/eller spørgsmål, da problemformuleringen spørger til i hvilken grad RtoP kan betragtes som institution. En sådan tilgang ville desuden medføre, at specialet kun kunne vurdere, hvorvidt RtoP er en institution eller ej, hvilket ville begrænse det analytiske spillerum. Ikke mindst med tanke på, at en institution er opbygget af forholdsvist komplekse mønstre af idéer, normer og praksisser, der alle indgår i den institutionelle analyse. Som også Schouenborg påpeger ville denne tilgang betyde, at that as soon as we could observe some patterned practices, ideas, and norms/rules, we could term them an institution (Schouenborg 2012: 45). 15

I stedet opererer Holsti med grader af institutionalisering, der er baseret på to kriterier; 1) the degree to which there is standardization of norms, rules, practices and ideas og 2) the extent to which modal behavior of most states most of the time is reasonably consistent with those institutional elements (Holsti 2004: 302). Holsti uddyber, at institutionaliseringen på baggrund heraf kan opdeles i low, medium og high, hvilket giver mulighed for at vurdere institutioner på et spektrum i forhold til de to kriterier (Holsti 2004: 303). Dermed giver det også mulighed for at skabe et mere nuanceret billede af en given institution, ligesom det bliver muligt at forholde sig til en institution, selvom der ikke er komplet enighed blandt alle stater omkring de institutionelle elementer. Ifølge Holsti vil det kun være i et utopisk samfund, at der findes et perfekt match mellem de institutionelle elementer; praksis, normer og idéer. Derfor betyder afvigelser heller ikke nødvendigvis, at en given institution er stoppet med at eksistere, men blot at institutionaliseringsgraden er lavere end i tilfælde, hvor der er et stærkere match mellem praksis, idéer og normer. Således vil det også blive muligt at anvende dette spektrum til at vurdere, i hvilken grad RtoP kan betragtes som en international institution, og dermed besvare første del af specialets problemformulering. For at besvare problemformuleringens anden del, der spørger til institutionel forandring på baggrund af interventionen i Libyen, er det også nødvendigt at uddybe, hvordan specialet vil operationalisere Holstis typer af forandring. Først og fremmest er det i denne forbindelse nødvendigt at understrege, at det ikke vil være nødvendigt at operationalisere alle seks typer af forandring. Kun to af typerne vil blive operationaliseret til anvendelse i analysen. Inden da vil det dog først blive forklaret ganske kort, hvorfor de resterende fire typer af forandring er valgt fra. I institutionel forstand er RtoP et relativt nyt fænomen. Det forventes derfor ikke, at RtoP hverken bliver erstattet af en ny institution eller forsvinder som institution i det relativt korte tidsrum RtoP har eksisteret. Derfor er de to typer af forandring, der ovenfor blev introduceret som novelty or replacement og obsolescence blevet valgt fra. Heller ikke addition or subtraction vil blive operationaliseret, da specialet anvender Libyen som en enkeltstående case til at vurdere forandring, hvorfor det ikke er specialets opgave at vurdere, hvorvidt der generelt er blevet mere eller mindre RtoP i det internationale samfund. Slutteligt er også transformation udeladt, da Holsti selv beskriver, hvordan denne type forandring ofte forekommer over tid som et resultat af quantitative changes, hvorfor specialets anvendelse af Libyen som case usandsynliggør denne type forandring (Holsti 2004: 16). Denne er derfor også valgt fra. 16

Dermed er der to typer af forandring tilbage, som det er interessant at se nærmere på. Disse to typer er henholdsvist increased or decreased complexity og reversion. I forhold til RtoP s kompleksitet vil specialet undersøge, hvorvidt Libyen interventionen medfører, at anvendelsen af RtoP er blevet mere eller mindre kompleks. Som beskrevet ovenfor kan dette forekomme, når de grundlæggende funktioner forbliver de samme, men institutionens aktiviteter bliver mere eller mindre regulerede. For RtoP s vedkommende handler det derfor primært om, hvorvidt der i forbindelse med interventionen sker en udvikling i de normer, der er retningsgivende for, hvordan RtoP anvendes i praksis? Og bliver normerne mere eller mindre komplekse? Det skal samtidig nævnes, at der ikke nødvendigvis behøver at finde en konkret udvikling sted for at denne type forandring kan identificeres. Det vil eksempelvis også være tilstrækkeligt at vise, at stormagterne i forlængelse af interventionen begynder at diskutere, hvordan RtoP skal anvendes fremadrettet, da dette vil være en indikation af, at anvendelsen af RtoP fremadrettet vil blive mere (eller mindre) reguleret og dermed kompleks. Slutteligt vil det for at vurdere, hvorvidt RtoP har udviklet sig regressivt (reversion) på baggrund af Libyen interventionen, blive undersøgt hvordan stormagterne forholder sig til idéen om RtoP i forlængelse af Libyen interventionen. Anerkender de stadig ansvaret for at beskytte civile på tværs af landegrænser eller tager de afstand fra et sådant ansvar på grund af interventionen? Hvis det sidste er tilfældet må RtoP vurderes at have udviklet sig regressivt, da stormagterne ikke længere anerkender idéen om RtoP. For at besvare problemformuleringen vil specialet desuden benytte sig af et yderligere benchmark, der relaterer sig direkte til institutionen RtoP. Som det vil blive vist senere, er institutionen RtoP tæt knyttet til stormagterne i FN s Sikkerhedsråd 3. Derfor spiller de fem stormagter en ganske central rolle for den endelig accept, anvendelse og institutionalisering af RtoP. Selvom det ikke er ensbetydende med, at analysen er afgrænset til de fem stormagter, vil disse lande fungere som specialets benchmark for vurderingen af RtoP s institutionaliseringsgrad og vurderingen af, om RtoP er blevet forandret i forbindelse med interventionen i Libyen. Empirisk metode For at besvare specialets problemformulering vil specialet anvende en række forskellige datakilder. En stor del af denne data vil bestå af dokumenter fra FN s egne databaser. Dette materiale omfatter 3 De fem stormagter er USA, Frankrig, England, Rusland og Kina. Ifølge Bull har stormagterne et særligt ansvar for at sikre den internationale orden, og stormagterne er således the responsible managers of the affairs of international society (Glavind 2011: 38), ligesom de tillægges både specielle rettigheder og pligter (Bull 1977). De fem stormagter er også kendt som P5 landene eller vetomagterne med henvisning til deres specielle status i FN s Sikkerhedsråd. 17

blandt andet en række materialer fra FN s Sikkerhedsråd resolutioner, mødereferater, taler osv. Det omfatter desuden officielle rapporter fra FN kommissioner, rapporter fra Generalsekretæren og FN agenturer. Herudover vil også en række andre kilder blive anvendt til at belyse RtoP s udvikling, herunder officielle RtoP rapporter samt dokumenter fra internationale Ngo er og Den Afrikanske Union vil blive inddraget til at belyse RtoP s udvikling. For at nuancere analysen yderligere vil andre empiriske kilder også blive inddraget. Det være sig blandt andet rapporter og analyser fra eksperter og forskere, ligesom forskellige udenrigs- og sikkerhedspolitiske institutioners rapporter vil blive anvendt til støtte for analysen. Slutteligt vil en række nyhedsmedier blive anvendt til at supplere analysen med konkrete fakta fra situationen på jorden, herunder særligt omkring forløbet under selve interventionen i Libyen. Yderligere empiri vil blive inddraget løbende. Interventionen i Libyen Som det fremgår af problemformuleringen, koncentrerer dette speciale sig særligt om interventionen i Libyen. Interventionen er i forhold til dette speciales fokus på RtoP interessant, da det er første gang RtoP benyttes som grundlag for at anvende magt til at beskytte civile. RtoP nævnes således specifikt i Sikkerhedsrådets resolution, UNSCR 1973, der bemyndigede anvendelsen af magt mod Gaddafis styrker i Libyen. Selvom RtoP flere gange har indgået i Sikkerhedsrådets arbejde, har RtoP ikke tidligere været benyttet som direkte grundlag for anvendelsen af magt i praksis, hvilket gør Libyen interventionen helt central i RtoP sammenhæng. Analysens struktur Specialets analyse vil være bygget op i to overordnede analysedele. Formålet med opdelingen i to analysedele er primært at indikere, at der er tale om to forskellige faser i RtoP s udviklingsproces. Den første analysedel vil belyse, hvordan idéen om RtoP udvikler sig i det internationale samfund. Denne periode strækker sig fra udgivelsen af ICISS rapporten til og med 2008. I denne periode søsættes idéen om RtoP, hvilket fører frem til det internationale samfunds, herunder stormagternes, accept ved FN s Generalforsamling i 2005. Herefter bekræftes RtoP af stormagterne i FN s Sikkerhedsråd i 2006, ligesom stormagterne begynder at anvende RtoP i praksis i Sikkerhedsrådet. Perioden er væsentlig for RtoP, da den viser, hvordan idéen om RtoP udvikler sig, og hvordan spiren til de første institutionelle byggesten blev lagt. 18

Den anden analysedel omhandler perioden fra udgivelsen af Ban Ki Moons rapport i 2009, Implementing the Responsibility to Protect, og frem til og med Libyen interventionen. I denne periode udvikler RtoP sig yderligere, og de institutionelle byggesten bliver forstærket. Det er i denne periode, at institutionaliseringsprocessen for RtoP for alvor tager fart. Ikke kun i forbindelse med interventionen i Libyen, hvor RtoP for første gang bliver anvendt til at legitimere magtanvendelse, men også med udgivelsen af Ban Ki Moons rapport, hvormed han aktivt forsøger at fremme RtoP s institutionelle karakter. Dermed bygger analysedel 2 videre på analysedel 1, hvilket til slut i specialet udmunder i besvarelsen af den første del af problemformuleringen. Slutteligt fokuserer analysedel 2 også på, hvordan RtoP forandrer sig i løbet af interventionen i Libyen. Dermed forsøger analysedelen også at svare på anden del af specialets problemformulering, der tager udgangspunkt i Holstis typer af forandring. Denne del af analysen er fokuseret omkring de to resolutioner i FN s Sikkerhedsråd UNSCR 1970 og 1973, der henviser til RtoP og bemyndiger anvendelse af magt for at beskytte civile borgere i Libyen, ligesom der vil være fokus på interventionens forløb og efterspil. Delkonklusion Formålet med dette afsnit har været at gøre rede for specialets teoretiske og metodiske ramme, der vil blive anvendt til at besvare specialets problemformulering, som lyder: I hvilken grad kan RtoP betragtes som en international institution, og hvordan har interventionen i Libyen forandret RtoP som international institution? Afsnittet har introduceret Den Engelske Skole fra et generelt perspektiv og haft fokus på forståelsen af institutioner i det internationale samfund. Afsnittet har slået fast, at studiet af institutioner udgør en farbar vej til at forstå forandringer i det internationale samfund. Afsnittet har ligeledes defineret institutioner som praksis, normer og idéer. I forlængelse af definitionen af institutioner fokuserede afsnittet på, hvordan forandring kan identificeres, og opstillede i denne forbindelse seks forskellige typer af forandring. Herefter blev det vist, hvordan disse teoretiske elementer vil blive operationaliseret i løbet af specialet, herunder hvordan institutioner kan vurderes i et spektrum fra low til high, og hvordan Holstis forandringstyper vil blive anvendt i analysen. I denne forbindelse blev det slået fast, at specialet vil anvende de fem stormagter som benchmark for RtoP s institutionaliseringsgrad, da disse spiller en central rolle for den endelige accept og anvendelse af RtoP, men at specialet ikke eksklusivt vil fokusere på disse i analysen. 19

Slutteligt redegjorde afsnittet for, hvordan specialets analyse vil blive struktureret, og hvilken empirisk data specialet vil anvende. Det blev her klargjort, at analysen vil blive bygget op i to overordnede analyseafsnit, der tager udgangspunkt i RtoP s udvikling som institution. Nedenfor vil specialet nu tage hul på analysen. 20

Analysedel 1 Idéen om RtoP udvikler sig Denne analysedel har til formål at belyse, hvordan idéen om RtoP opstod og udviklede sig i det internationale samfund, og hvordan dette medførte, at RtoP begyndte at blive anvendt af stormagterne i praksis i deres arbejde i FN s Sikkerhedsråd. Analysedelen vil blandt andet tage udgangspunkt i de fire officielle RtoP dokumenter, der er udgivet i perioden 2001-2005. Disse dokumenter vil blive anvendt til at vise, hvordan idéen om RtoP opstod samt hvilke normer, der blev forbundet hermed. Herudover vil afsnittet vise, hvordan idéen om RtoP i den tidligste fase blev holdt på den internationale dagsorden af en række Ngo er, Den Afrikanske Union og FN, på trods af at stormagterne i første omgang afviste at anerkende RtoP. Slutteligt vil det desuden blive vist, hvordan RtoP også begyndte at indgå i Sikkerhedsrådets arbejde i praksis. Ved at inddrage disse forskellige faktorer vil afsnittet forsøge at skabe en nuanceret forståelse af RtoP s udvikling, samt vise hvordan spiren til de første institutionelle byggesten blev lagt. RtoP som en institution for at hindre grove humanitære overtrædelser RtoP s rødder som international institution er primært bygget op omkring 4 dokumenter i perioden 2001-2005; International Commission on Intervention and State Sovereignty s rapport Responsiblity to Protect (ICISS rapporten), The High-Level Panel Report A more Secure World: Our Shared Responsibility (High Level Panel rapporten), FN s Generalsekretærs rapport fra 2005 In Larger Freedom: Towards Security, Development and Human Rights for All (In Larger Freedom) og Outcome Dokumentet 2005 World Summit Outcome (Outcome Dokumentet). Disse dokumenter er nøglepunkter i RtoP s udvikling, men vil som nævnt ovenfor blive suppleret af en række andre kilder, der vil blive inddraget i kronologisk rækkefølge. Den første del af afsnittet frem til 2005 vil have fokus på at identificere, hvilke idéer og normer, der er blevet forbundet med RtoP, samt hvordan RtoP som idé har udviklet sig i perioden. Som det vil blive vist nedenfor blev idéen om RtoP søsat i det internationale samfund med udgivelsen af ICISS rapporten i 2001. For at kunne forstå rapporten i det rette lys, er det dog nødvendigt først at belyse kort, hvordan det internationale klima så ud, da rapporten udkom i 2001. 21