Årsskrift. Jysk børneforsorg/fredehjem

Årsskrift 2000 Jysk børneforsorg/fredehjem

Leder Jens Erik Hougesen fra projekt Træ & Byg, der har modtaget årets Børnesagspris fra Børnesagens Fællesråd 2 Forsidebillede: Billeder af nogle af foreningens institutioner Bagsidebillede: Luftfoto af Solbakken i Højbjerg ÅRSSKRIFT 2000: Foreningen Jysk børneforsorg/ Fredehjem, Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. 86 16 76 99 - fax 86 16 76 55 REDAKTION: Annelise Søndengaard (ansv.) Susanne Borup Nielsen PRODUKTION: Århus Amts Trykkeri 357-00-007 Indhold: Ej kan beder og får forstå længslers tog over bølger blå...3 v/annelise Søndengaard Maria Theresia Berthelsen...4 v/annelise Søndengaard Jo mere man kan være taknemlig, des rigere et liv lever man...7 v/jette Hansen Værdigrundlaget...9 v/jan Lindhardt Solbakken...10 v/karsten Torst Pedersen Præsentation af nye forstandere...13 Frugter kan uspået komme...16 v/lars Bundgaard Faktuelle oplysninger...18 Organisationsoversigt og institutionsfortegnelse Jysk børneforsorg/ Fredehjem Jysk børneforsorg/fredehjem er en sammenslutning af Jysk børneforsorg, der under navnet "Kvindehjælpen" startedes i Århus af Ellen Schepelern i 1906, og "Fredehjem", der startedes af pastor Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre på samme tid. Jysk børneforsorg/fredehjem har som formål som en del af folkekirkens diakoni at udøve pædagogisk og støttende arbejde for svagtstillede børn, unge og familier. Formålet søges realiseret gennem driften af en række tilknyttede institutioner, der samarbejder med offentlige myndigheder, og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Hovedkontor: Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. Tlf. 86 16 76 99, fax 86 16 76 55 E-mail: jbf@post7.tele.dk Hjemmeside: http://home7.inet.tele.dk/jbf

Ej kan beder og får forstå længslers tog over bølger blå Et hurtigt blik på indholdsfortegnelsen kan overtyde enhver om, at foreningen i det forløbne år er vokset behørigt. Det gør en levende forening. Derfor er det også lidt af en rituel samtale, der opstår, hver gang vi forsøger at tale om, hvor små eller store vi ønsker at være. Når vi alligevel gang på gang taler om vores vækst, så er det fordi, ordet udvikling i vores verden er blevet et fyord. Vi bryder os ikke om det ord fra det forrige århundrede, der hedder vækst. Det er blevet alt for kompromitteret op gennem det 20 århundrede, hvor ordene udvikling og vækst blev brugt til at begrunde snart sagt alle tiltag af suspekt karakter. Det var det, ingen kunne kæmpe imod, og vi derfor lige så godt kunne overgive os til. Der er stadig nogle gamle politiske betonklodser, der står og vipper på soklerne, imens de mumler udvikling og vækst, men lad dem nu stå, måske kan de efterhånden reserveres til motorvejsbyggeri. Derfor har vi også bestemt, at vi skal være større, og det har vi, fordi vi alle sammen ville kede os alt for meget i en lille forening. Vi ville slet ikke kunne gå rundt og fortælle, hvor gode og dygtige vi var til dette og hint, hvis vi på forhånd havde bestemt, at vi sandelig skulle være små. Der er altså ikke andet end tanken om kedsomhed, der tvinger os, men den er selvfølgelig også skræmmende. God fornøjelse med læsningen om alt det nye og lidt om alt det gamle, som vi ikke må glemme, når vi er på fuld fart frem. Glædelig jul Annelise Søndengaard For sådan skal det jo ikke være i en køn, kristelig forening, det siger sig selv. Vi vil ikke finde os i, at noget er bestemt på forhånd. Vi bruger vores hoveder og bestemmer selv vores udvikling. Nemlig. Elever fra Gødvad Efterskole 3

Maria Theresia Berthelsen (1909-1988) Hovedbestyrelsesmedlem Annelise Søndengaard fortæller her om foreningens tidligere æresmedlem, Theresia Berthelsen Her i sommer døde Ulla Berthelsen, 98 år gammel. Hun var, om ikke den sidste af sin søskendeflok, så dog den sidste af Jørgen Christian Berthelsens husstand. Ulla Berthelsen havde været alene i hjemmet efter Theresias død i 1988. For fire år siden bragte vi en samtale med Ulla Berthelsen i årsskriftet. Derfor vil vi i dette årsskrift skrive om Theresia Berthelsen - den søster, Ulla boede sammen med i 30 år efter deres fars død. Denne artikel om Theresia Berthelsen er ikke at betragte som en endegyldig artikel, snarere som en begyndelse til et afsnit om denne kvinde, der har haft stor betydning for Jysk børneforsorg og for foreningen Fredehjem, som hendes far var med til at stifte i 1906. Maria Theresia Berthelsen var født midt i en børneflok på 10. Hun var syv år, da hendes mor døde af en blindtarm, der ikke blev hurtigt nok behandlet. Den ældste i flokken var da 14 år (Ulla), og den yngste var kun 2 år (Sara). Der stod han så, sognepræsten i Harboøre, Jørgen Christian Berthelsen med alle sine moderløse små uden sin elskede, muntre kone med de mange talenter og det lyse sind. Der var en ting, han vidste af bitter erfaring: De børn skulle for enhver pris blive sammen. Han var selv som fireårig blevet sendt væk, da Familien Berthelsen samlet. Man bemærker, at der ikke er en to-årig eller mindre på billedet. Moderen er nemlig retoucheret ind efterfølgende. I øvrigt ses Theresia Berthelsen som 9-årig. 4

Maria Theresia Berthelsen hans far døde fra en lignende børneflok, og hans moder brød sammen. Nu her næsten hundrede år senere kan vi se, at han gjorde det bedste, han kunne gøre. For vist har de da savnet deres mor - deres far måtte de jo også savne, for han rejste rundt i land og rige for at samle penge ind til Fredehjemsbevægelsen, som han var blevet formand for i 1907. Tilmed var han også brændende optaget af det sønderjyske spørgsmål og rejste ligeledes meget på prædiketure hos de danskere, som led så hårdt under det tyske åg. Jo, de små måtte savne både far og mor, til gengæld havde de hinanden. Der var et enestående sammenhold og en enestående kærlighed mellem de ti søskende. Det siger meget om deres indbyrdes forhold, at de netop i sommer, da de skulle skilles efter Ulla's begravelse - de der er tilbage - sang salmen udenad for hinanden "Brødre og søstre vi skilles nu ad ". De har i tidens løb på forunderlig vis indtaget børne- og forældreroller på skift, som det nu passede sig. Ulla var og blev familiens overhoved efter sin fars død, men da hun og Theresia flyttede sammen, måtte Ulla dele magten med Theresia. De to blev " det gamle hjem ". Og de var et par damer, der forstod at indrette sig. For de, der er kendt med kategorierne, må man sige, at det var den højere præstegårdsstil, der her blev udfoldet. Ulla havde ikke for ingenting uddannet sig i store husholdninger i England. Da de omkring 1980 flyttede fra det store hus i Fruens Bøge, flyttede de til måske Danmarks bedst beliggende lejlighed i Middelfart. I deres karnapstue med de smukke, gamle møbler kunne man se både op og ned ad det Lille Bælt. Her residerede de så. Theresia var gået på pension. Ulla nåede aldrig at komme det. Theresia Berthelsen var oprindelig uddannet sygeplejerske. Senere videreuddannede hun sig til socialrådgiver, og hun blev den første børneværnskonsulent i Danmark. Hendes personkendskab var kolossalt, hendes organisationstalent ligeså, hendes sociale engagement var hele livet igennem brændende. Og så var hun magtfuld. Theresia sad selvfølgelig i Fredehjems bestyrelse, men hun sad også i Jysk børneforsorg, og det var hendes fortjeneste, at de to foreninger blev fusioneret. Det ærgrede hende med en forening, som efterhånden kun var blevet ejendomsbesidder, men hun øjnede omslag med rette, da hun fra 1979 og frem til 1982 var med til i Fredehjem at sætte Gødvad Efterskole i søen. Hun kendte de rette folk og fik de rette kontakter, men hun trak sig pænt og reglementeret for 70-års grænsen - den, der er en uskreven regel for bestyrelsesmedlemmer. Alligevel sad hun bag ved det hele som den gamle 5

trold i den svenske film Æblekrigen, som kan hentes frem, når tingene virkelig går på. Vi hentede Theresia tit og ofte, og vi gjorde altid, hvad hun sagde. Vi turde nok ikke andet. Der var ingen, der tog fejl af hende - det var jernnæven i jernhandsken. Det var kontant og ligeud. Men det var også grin, ballade og mild humor. Jeg hentede engang Theresia på banegården - hendes trofaste Saab var nok væk, og der stod hun. En lille, gammel kone med huen godt ned i panden og tasken i hånden med solide spadseresko og en god, tyk tweedfrakke med dobbeltrad. Det var en del af Theresia, men se hende, når hun lagde huen og den tykke frakke: i elegant farverig kjole - til festlige lejligheder i silke, helst grønt og blåt med viltre hårlokker og den store værtindearmbevægelse. Første gang jeg var til bestyrelsesmøde i Fredehjem, foregik det på Hotel Ansgar i Århus med afholdsvin. Jeg troede pligtskyldigt, at det var stilen, indtil Theresia sagde "Det må I love mig aldrig sker igen". Hvad? "Ja, altså afholdsvin". Hun gik altid ind for den rene vare. To måneder før hun døde i 1988, var hun med på Nyborg Strand mødet for bestyrelser og forstandere, og det var bevægende, for hun var stået op af sin sygeseng for at tage afsked med os. Og hun tog afsked med os. I forhallen mødte hun en kendt forstander fra Horsens - troede hun. Og hun tog en bevæget afsked med ham. Det viste sig, at hun havde taget fejl af forstanderen og en Volvo-forhandler fra Vejen, der var til kongres. Han var blevet noget forvirret, den arme mand. Midt i alvoren nød hun meget at fortælle denne historie. Man kan undre sig over, at hun ikke blev formand for Fredehjem efter sin far, men det siger måske noget om de kristne organisationers udvikling. De fulgte udviklingen i Indre Mission som sådan. Der, hvor kvinderne omkring århundredeskiftet kunne have fremtrædende poster, der smallede det til op mod århundredets midte, hvor den stærke landmission endegyldigt havde sejret over den karismatiske bymission. Jørgen Christian Berthelsen var jo selv kommet i Indre Missions bestyrelse. I hvert fald ser det ud som om, det er generelt, at kvinderne trænges væk fra de ledende poster. Måske syntes man, at det var langt tilstrækkeligt med valgretten. Theresia blev da i øvrigt ridder af Dannebrog. Annelise Søndengaard 6

Jo mere man kan være taknemlig, des rigere et liv lever man Socialrådgiver Jette Hansen, formand for Jysk børneforsorg/ Fredehjem I søndagsavisen her til morgen så jeg en helsides annonce med overskriften: Sæt turbo på din internet-opkobling. For kun 345 kr. pr. måned kan du være online 24 timer i døgnet med en hastighed, der er 5-40 gange hurtigere end med et almindeligt modem - værsgo. Den samfundstendens, ovennævnte er udtryk for, fokuserer på øget effektivisering, der ofte sker på bekostning af menneskeligt samvær og menneskelige værdier. Udviklingen sker med syvmileskridt, siger vi, og det har vi såmænd sagt i mange år, så det mål slår måske ikke til længere. Men noget er stationært for os som mennesker. Vi har hver især et liv at leve, men vi har også en ansvarlighed i forhold til andres liv, og det er noget af det vitale og centrale, også når det gælder arbejdet i Jysk børneforsorg/fredehjem. Som hovedbestyrelse har vi et ansvar for foreningens eksistens. Vi skal sikre at være med i udviklingen, men vi skal ikke glemme mennesket, vi skal ikke kun kommunikere over nettet via e- mails, vi skal mødes og være i dialog og finde vort afsæt. Heldigvis er vi en gammel, værdibåren forening, der har en forankring i det kirkelige og det kristne kærlighedsbudskab. Vi er i et fællesskab om gerne at ville mennesket noget godt og gerne gøre livet til en grundlæggende glædelig begivenhed. Det er uhyre ansvarsfuldt at beskæftige sig med et område, hvorigennem vi dagligt får indflydelse på andre menneskers liv - og i Jysk børneforsorg/fredehjem i særdeleshed på børn og unges liv. Vi må forsøge at undgå selvforherligelsen og i stedet forsøge at være til stede, være nærværende og engagerede med en ambition om, at vi gerne vil skabe liv, der får mening - et liv, der bliver væsentligt. Vi skal huske, at i pædagogikken og i mødet med mennesket står fremtiden på spil. Som det fremgår af dette årsskrift, har vi i år budt 6 nye forstandere velkomne i foreningen, og vi har også besluttet fra årsskiftet at byde en hel institution velkommen, nemlig Solbakken i Århus. Vi vil bestræbe os på, at alle disse nye mennesker kan få en tilknytning til foreningen og blive en del af fællesskabet. På et møde i efteråret med en af de nye forstandere i foreningen gav vedkommende udtryk for en ydmyghed i forhold til det ansvar, der ligger i at få overdraget børn i sin varetægt børn, der ikke kan være i deres hjem, men skal vokse op et andet sted. Den tilgang til arbejdet synes jeg er værdifuld. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad det er, vi er sat til at erstatte, og hvilken betydningsfuld rolle vi får for barnets udvikling og liv. I år 2000 har vi haft det såkaldte foreningsudvalg i Jysk børneforsorg/fredehjem genetableret. Det er et udvalg, der som kommissorium får ad hoc opgaver, der kræver lidt dybere drøftelser, end de almindelige hovedbestyrelsesmøder skaber rum for. Vi har blandt andet i dette foreningsudvalg drøftet frivillighedselementet i Jysk børneforsorg/fredehjem. Frivilligheden er jo netop det, der kendetegner etableringen af de to oprindelige foreninger, der begge så dagens lys i et frivilligt engagement. Frivilligheden 7

8 Opholdsstedet Skæring Hedevej De to nye opholdssteder åbnede i år 2000 Opholdsstedet Limfjorden skal vi værne om og forsøge at videreudvikle. Jeg er af den opfattelse, at der i mødet mellem det professionelle og frivillige sker noget særdeles værdifuldt, i bedste fald en sammensmeltning af forskellige synspunkter og indfaldsvinkler, som sikrer et bredere syn, hvor vi bruger alle farvepalettens muligheder for nuancer. Foreningsudvalget har også haft rettet fokus på det at være i udvikling, at blive større og samtidig sikre sig forankringen og fællesskabet i foreningen. Hovedbestyrelsen er bevidst om det helt centrale på dette område. Det er vitalt vigtigt, at vi ikke står af udviklingens vogn, men lige så vigtigt, at der konstant på forskellig vis arbejdes på et tilhørsforhold til foreningen. Vi har igen i Jysk børneforsorg/fredehjem haft et spændende år, men også et år, hvor noget har været tungt og svært. I årets første kvartal døde tre betydningsfulde personer for foreningen. På en af årets allerførste dage døde Ida Østermark Andreassen, der var forstander for Ellengårdens Familiepension. Dernæst døde Henning Muff, der var den første formand for Socialministeriets kontaktudvalg og efterfølgende foreningens revisor Peter Borring, der ud over at være revisor også interessemæssigt var stærkt knyttet til foreningen. 2000 blev året, hvor vi måtte beslutte at stoppe samarbejdet med to af vore forstandere, men 2000 blev også året, hvor vi tog to nye opholdssteder i brug - et opholdssted i Århus for unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og et opholdssted i Lemvig-området for børn, der over en længere årrække har brug for at være et andet sted som en erstatning til deres hjem. Begge opholdssteder er der hårdt brug for. Det er, synes jeg, almindeligvis sjovt og inspirerende at være med i arbejdet i Jysk børneforsorg/fredehjem, der er omgivet af mange herlige og hjælpsomme mennesker. Derfor tak til alle medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, frivillige, samarbejdspartnere og alle, der på forskellig måde viser interesse for vores arbejde. Tak for jeres indsats hver især. Det er helheden, der gør, at vi kan udføre værdifuldt arbejde til gavn for de mennesker, vi møder under arbejdet i foreningen. Ved vores medarbejderstævne i slutningen af oktober måned hæftede jeg mig ved en sentens fra en af foredragsholderne, hvor denne sætning skal være min afslutning på mit indlæg i årsskriftet 2000: Jo mere man kan være taknemlig, des rigere et liv lever man. Jette Hansen

Værdigrundlaget Biskop Jan Lindhardt skriver om værdigrundlaget i en frivillig organisation som Jysk Børneforsorg/Fredehjem, som er baseret på et folkekirkeligt grundlag Det er blevet meget moderne at tale om etik både inden for erhvervslivet, skolen, statsadministrationen, kommunerne og amterne og mange andre steder. Man taler ofte, som om vi ikke havde nogen etik, men først skulle til at skaffe os én. Derfor kan der være grund til at minde om, at hele vor velfærdsstat bygger på et kristent grundlag. Det gælder vort socialvæsen, det vil sige, at vi tager os af de fattige og forkomne. I dag er det jo ikke fanden, men kommunen, der tager de sidste. Ej heller får de overfaldne lov til at ligge i grøften og dø, men de bliver taget sig af og som andre syge indlagt på et hospital. Her gør læger og sygeplejersker, hvad de selv kalder deres samaritanske pligt, altså plejer og behandler de, som er syge og sårede. Hvad skulle man ellers gøre, spørger mange. Det siger da sig selv, at man skal hjælpe. Nej, det gør det faktisk ikke, men der er én, der har sagt det, nemlig Kristus, da han fortalte historien om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet kapitel 10). Og til at betale disse ydelser har man indført et skattevæsen, der er kristent, fordi det lader de rige betale for de fattige. Det er den vej, overførsler går hos os, mens man f.eks. i romerriget på Kristi tid tog fra de fattige og gav til de rige. Denne sociale indsats har kirken ført videre, også da den som hos os blev protestantisk. Nu var det ganske vist en statskirke, men det betød, at det så var staten, der havde disse forpligtelser. Og det har den ført videre siden reformationstiden og helt op til vor egen tid. Alligevel er det jo klart, at staten ikke kan påtage sig alting. Det blev særlig tydeligt i sidste halvdel af forrige århundrede, hvor de naturlige bånd i sognene blev løsnet, og folk flyttede til byerne i stort tal. Industrialiseringen ændrede i løbet af halvanden generation vort samfund totalt. Derfor tog en række mennesker initiativer, som kunne ligne dem, pietismen havde været 100 år om inden for en statslig ramme. Man byggede børnehjem, børnehaver, hjem for enlige mænd, hospitaler, diakonissestiftelsen - f.eks. offentlige bespisningssteder og meget andet. I dette århundrede har de offentlige myndigheder overtaget det meste af det tidligere frivillige arbejde, som nu finder sted i amtsligt (sygehussektoren) eller kommunalt regi (børneforsorg, ældreforsorg etc.). Og stadig er der meget privat arbejde tilbage, om end det for størstepartens vedkommende er offentligt finansieret. Og sådan vil det sikkert også være i fremtiden, men noget tyder på, at velfærdsstaten er ved at nå sin grænse, og at fremtidigt socialt arbejde i stigende grad vil blive privat organiseret ud fra princippet om, at man får stillet en pose penge til rådighed, og så må man se at få det bedste og det meste ud af det. Karen Jespersen var i sin tid som socialminister optaget af den slags tanker, og det kommer vi til at se mere til. I et samfund, hvor den offentlige hjælp måske ikke længere får det omfang, den tidligere har haft, er det vigtigt, at kirken og kirkelige kredse både holder fanen højt og sørger for det nødvendige organisatoriske arbejde. Vi ved jo, hvor vi finder den barmhjertige samaritaner, og det er vigtigt, at vi indfinder os samme sted. Jan Lindhardt 9

Solbakken Forstander Karsten Torst Pedersen, der har været leder af Solbakken siden 1972, præsenterer her Solbakken, som er på vej ind i Jysk børneforsorg/ Fredehjem Med artiklen beder Johannes Hoff læger, der har kendskab til kronisk syge børn med behov for et sådant sted, om at skrive til sig. Allerede måneden efter fik han en henvendelse fra formanden for Invalideforsikringsrådet, der kunne oplyse, at der var behov for et børnehjem, og at der i foråret 1934 forventedes åbnet et i Hørsholm for 12 børn. Solbakken fik plads til 12 børn, og allerede i januar 1941 var de 12 pladser belagt. Der var overbelægning og venteliste indtil 1950, hvor Solbakken blev udvidet til 24 børn. I løbet af 1955 boede der 40 børn fra hele landet på Solbakken. Solbakkens forstanderpar blev diakon Georg Andersen og sygeplejerske Elvira Andersen indtil 1973. 10 I anledning af at Jysk børneforsorg/fredehjem foretager en fusion med institutionen Solbakken fra januar 2001, er jeg blevet bedt om at fortælle lidt om Solbakkens historie og udvikling. I oktober 1933 skriver formanden for Stefanshjemmets bestyrelse, dr. Johannes Hoff en artikel i Ugeskrift for Læger med titlen Kronisk syge børn og undertitlen et spørgsmål til kollegerne. Johannes Hoff skriver, at der på Stefanshjemmet er indlagt børn, og da man i den nye lov om offentlig forsorg forbyder børn at bo på sygehjem for voksne, bør der gøres noget for at etablere et børnehjem. Johannes Hoff arbejdede nu ihærdigt på at få en grund af Århus Kommune og forberedte en indsamling for at skaffe penge til opførelsen. De aktive deltagere i indsamlingen blev menighedsråd, præster i Jylland og på Fyn, FDF- og KFUM-spejderne i Danmark, som i løbet af efteråret 1937 indsamlede 140.000 kr. Grundstensnedlæggelsen fandt sted i september 1939, og indvielsen fandt sted 11. oktober 1940. Hverdag på Solbakken Solbakken blev godkendt som selvejende særforsorgsinstitution, og fundamentet var Folkekirken med det kristne budskab i dagligdagen. Solbakken blev et hjem, hvor børnene også gik i skole. Dr. Johannes Hoff blev huslæge, og børnene fik i begyndelsen fysioterapeutisk behandling, som fra 1950 blev suppleret med ergoterapi. Alle fritidsaktiviteter foregik på Solbakken indtil 1953. Efter krigens afslutning fik flere af børnene mulighed for at komme i distriktsskolen i Højbjerg og deltage i fritidsaktiviteter uden for Solbakken. Allerede i 1946 blev drengene KFUM-spejdere i 3 specielle patruljer på Solbakken. De deltog i alle arrangementer og konkurrencer i Århus og blev dygtige spejdere.

De fleste børn deltog i husflid, musikundervisning eller praktiske opgaver inde eller uden for Solbakken, hvilket betød, at børnene blev aktive og udviklede sig. Fra 1960 kom de børn, der ikke kunne klare en normal klasse, i de nyetablerede specialklasser på Nørre Boulevard Skole i Århus, hvorfor Solbakkens skole ophørte i 1968. Det var meget positivt, at alle børn nu fik et hjemmemiljø, et almindeligt skolemiljø og et fritidsmiljø i lighed med andre børn. Unge/voksne på Solbakken Børnene kunne bo på Solbakken, til de blev 18 år, hvorefter de måtte flytte på pleje-/alderdomshjem, hvilket var meget utilfredsstillende. Solbakkens bestyrelse søgte derfor og fik i 1959 en bevilling til at opføre et ungdomshjem. Århus Kommune gav igen en byggegrund ved siden af børnehjemmet, og mange private organisationer i Århus støttede på forskellig vis opførelsen af den nye bygning. I december 1961 kunne de første unge flytte ind på ungdomsafdelingen, hvor der var plads til 27 i alderen 18-27 år. Forstanderen blev diakon Egil Yde Jensen indtil 1972. De 27 pladser blev hurtigt belagt. Det var den første institution for unge med bevægelseshandicaps i Danmark, hvorfor beboerne kom fra hele landet. I dagtimerne kunne de unge arbejde på Solbakkens veludstyrede træværksted, men mange valgte en videreuddannelse på Handelsskolen eller Universitetet. De unge havde mange ikke-handicappede kammerater, som satte deres præg på Solbakkens sociale liv om aftenen og i weekenderne. Mange unge brugte Solbakken som forberedelse til et selvstændigt liv i egen bolig. I årene efter 1973 etablerede flere sig selvstændigt med bevilling fra Århus Kommune til personlige hjælpere. Ny lovgivning - ændring af opgaver Specialbørnehave Med den nye lovgivning i 1976 og Særforsorgens udlægning til amterne i 1980 fik kommuner og amter ansvaret for store dele af tilbudet til børn, unge og voksne med handicaps. I 1975 blev specialbørnehaven på Ortopædisk Hospital flyttet til Solbakken med 8 børn med fysiske handicaps. I 1982 flyttede Specialbørnehaven fra Strandvejen til Solbakken med 8 multihandicappede børn. Børnehaven har i dag 13 pladser for multihandicappede børn. 11

12 Børnehjemmet Med etablering af specialklasser i 1960 og ændret lovgivning, hvor kommuner fik mulighed for økonomisk at kompensere forældre for merudgifter for deres barn med handicap, var der færre børn, der havde behov for døgnophold. Børnene kunne nu blive boende hjemme, og antallet på Solbakken blev efterhånden reduceret. Siden 1992 har vi i perioder kun haft 1-2 unge på Solbakken. Tilbud til hjemmeboende børn Allerede fra 1973 godkendte Socialstyrelsen, at en del af vor behandlingskapacitet kunne bruges til behandling og vejledning til hjemmeboende børn med fysiske handicaps. Dette blev efterfølgende aftalt mellem kommuneforeningen i Århus Amt og Århus Amt for amtets kommuner. Tilbudet er lægeundersøgelse, vurdering, behandling og vejledning ved speciallæger, fysio-, ergo- og musikterapeuter. Desuden udlån af legetøj, afprøvning af teknologiske hjælpemidler og specialpædagogisk vejledning til forældre og fagpersoner. P.t. har Solbakken kontakt til 480 familier i Århus Amt. Ungdomsgruppen På Solbakken kan der bo 6 unge/voksne. I 1990, 1995 og 2000 er 16 unge/voksne gradvist flyttet fra Solbakken til egne bofællesskabslejligheder i Århus midtby og Holme. Formålet med bofællesskabslejligheder er, at unge/voksne med behov for botræning, beskæftigelse og udvikling af selvstændighed og selvværd (brugeransvar) kan modtage nødvendig pædagogisk vejledning og støtte i en 2-3 årig periode i bofællesskabslejlighed. På et tidspunkt træffer de unge et valg om fremtidig tilværelse i kommunalt bofællesskab eller egen bolig med hjælperordning. Solbakken har desuden et beskyttet værksted for 6 voksne i Off-set trykkeri. Landsdelsdækkende tilbud til børn og unge med bevægelseshandicaps I en årrække er der afviklet forældrekurser vedrørende børn med bevægelseshandicaps eller DAMP specialrådgivning til kommuner og forældre vedrørende børn/unge med rygmarvsbrok, cerebral parese, arthrogryposis multiplex cong. (AMC) og arm-/bendefekter (ca. 100 børn/unge) Disse tilbud finansieres af kommunerne med takstbetaling. Fremtiden Solbakken er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Århus Amt vedrørende specialbørnehave, behandlingscenter for børn med handicaps, døgnophold og beskyttet værksted (trykkeri). Århus Amt har pr. 31. december 2000 opsagt overenskomsten for bl.a. organisatorisk at overføre børnehaven og behandlingscentret til drift af Århus Amt. Der er igen indgået overenskomst vedrørende døgnophold og beskyttet værksted fra 1. januar 2001. Solbakken har i den forbindelse ønsket en tilknytning til Jysk børneforsorg/ Fredehjem, som Århus Amt har godkendt. Efter en periodes afklaring/forhandlinger mellem Jysk børneforsorg/ Fredehjem og Solbakken har Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse godkendt, at der sker en fusionering. Solbakken er i dag den eneste institution i Danmark, der har specielle tilbud til børn, unge og voksne med bevægelseshandicaps. Den erfaring og viden, vi har på dette område, ønsker vi fortsat at udvikle i et samarbejde med brugerorganisationerne inden for rammerne af Jysk børneforsorg/fredehjem og Solbakken. Personligt har jeg store forventninger til, at Solbakkens medarbejdere fremover kan deltage i foreningen Jysk børneforsorg/fredehjems aktiviteter og derved møde nye kolleger Forstander Karsten Torst Pedersen

Præsentation af nye forstandere Jelva Fiskbæk, Bo/Skole/Job Ny på forstanderposten, ja - men ikke ny i Bo/Skole/Job / Silkeborg Jobtræning. Jeg lærte første gang Jysk børneforsorg/fredehjem og målgruppen af sentudviklede/bogligt svage elever at kende i 1992 ved et praktikophold på Gødvad Efterskole i forbindelse med min pædagogiske uddannelse. Jeg var med i opstarten af Silkeborg Jobtræning, og året efter startede jeg et hjemmevejledningstilbud for vore fraflyttede elever. Der har samtidig været tid til at vikariere i døgnvagter på forsorgshjemmet Godrum - et ganske andet miljø, hvor man desværre også møder folk fra vores målgruppe, der ikke har klaret skærene i det virkelige liv. Det har været utroligt spændende at være en del af en forholdsvis lille institution, at få lov at forme pædagogik og ånd og måske gøre en forskel. Med pladsen i forstanderstolen er mulighederne ikke mindre, ej heller opgaverne. Jeg glæder mig over dette nye kapitel i mit livs bog og til samarbejdet på alle planer. Jeg er 43 år, gift med Frode, der er skovløber på Palsgård skovdistrikt, hvor skov og hede er en del af mit rekreative miljø. Min datter Pernille er landmand, gift og har beæret mig med en mormortitel. Jelva Fiskbæk Joan Carstensen, Ellengårdens Familiepension Den 1. maj 2000 tiltrådte jeg stillingen som forstander på Ellengårdens Familiepension i Århus. Stedet var ikke nyt for mig, da jeg har været ansat siden oprettelsen, så det bliver efterhånden til 12 år på samme arbejdsplads - dog med pause i forbindelse med fødsel og senere efteruddannelse på Socialpædagogisk Højskole. Jeg har arbejdet under to forstandere, været konstitueret i forstanderstillingen et par gange, og i 1998 blev jeg stedfortræder. Jeg blev uddannet som socialpædagog i 1979, hvorefter jeg arbejdede en kort periode med psykisk udviklingshæmmede. I 8 år var jeg ansat på Chr. d. IX s Børnehjem. Efter mange år på samme arbejdsplads burde tiden vel være inde til at prøve nye udfordringer og derfor søge andre græsgange. Efter flere overvejelser fandt jeg, at kravet om nye udfordringer sagtens ville kunne indfries på Familiepensionen, da stillingen indeholder mange nye elementer, som jeg gerne vil prøve kræfter med. Jeg har bestemt ikke fortrudt denne beslutning. Jeg er 46 år og bor sammen med min mand og min 11 årige søn. Vi bor i Tranbjerg, der er en lille forstad til Århus. Selvom fritidslivet ikke er så aktivt, som det har været, bliver der tid til at dyrke den friske luft gennem cykel- og løbeture samt lidt sejlads om sommeren. Joan Carstensen 13

14 Lis Bendixen, Opholdsstedet Skæring Hedevej År 2000 har været et for mig skelsættende år rent arbejdsmæssigt. Jeg er uddannet socialrådgiver og har i 25 år været i Århus Kommune, heraf de sidste 15 år som leder af børne- og familieområdet - et job, jeg var glad for. Alligevel havde jeg lyst til at prøve kræfter med et tilgrænsende arbejde i en mere holdningsbåren end politisk båren organisation. Efter at have læst teologi for lægfolk blev jeg endnu mere optaget af balancen mellem det offentliges og vore alles opgaver over for de svageste i samfundet. Opgaven med at oprette et opholdssted for unge i alderen 14-18 år med gennemgribende udviklingsforstyrrelser er en både faglig og menneskelig spændende og krævende opgave. Vi har siden 1. oktober i år været i fuld sving, og alle beboere er nu flyttet ind. Jeg bor i Brabrand, er 51 år og har en søn på 24 år, der studerer. Jeg nyder hus og have, diskussioner over en god middag med familie og venner, går til dans og spiller kort. Her vil jeg takke medarbejderne på Ellengården for deres interesse for opgaven og omsorg og husly til mig i perioden, inden Opholdsstedet startede op. Jeg glæder mig over det gode samarbejde med bestyrelserne og kollegerne rundt i Jyllland. Lis Bendixen Peder Jensen, Nørresø Børnepension Den 1. august 2000 tiltrådte jeg stillingen som forstander ved Nørresø Børnepension i Viborg. Det er en faglig og personlig udfordring, som jeg gennem flere år har været klar over, jeg måtte prøve og derfor har forberedt mig til. Jeg har ikke tidligere arbejdet på en selvejende institution med bestyrelse og under en forening som Jysk børneforsorg/fredehjem, hvilket er en berigende oplevelse. Måden, hvorpå Jysk børneforsorg/fredehjem modtager mig som menneske og medarbejder samt værdien af, at arbejdet, der tager afsæt i en forening, der bygger på et mellemmenneskeligt værdigrundlag, beriger mig. Jeg er uddannet socialpædagog og har siden 1991 arbejdet på døgninstitutioner med børn og unge med sociale og emotionelle problemer dels som assistent, afdelingsleder og stedfortræder. Senest har jeg arbejdet på Observationshjemmet Brundhøj på Djursland som afdelingsleder. Jeg er 41 år og er en velhavende mand med 5 børn. Jenny - kvinden i mit liv, vores børn og jeg bor i byen Skals nord for Viborg, indtil den rigtige bolig er fundet. Ud over at være familiemenneske er jeg meget til den friske luft - jeg er en inkarneret motionscykelrytter og lystfisker. Peder Jensen

Poul Erik Clausen, Havredal - den praktiske landbrugsskole Jeg er gift med Charlotte, og vi har sammen 3 børn. Vi flytter i julen til Havredal, hvor jeg pr. 1. januar 2001 starter som forstander på Havredal - den praktiske landbrugsskole. Det er stadig nyt for mig, og spændingen omkring, hvad det er, jeg er på vej ind til, er stor. Jeg kan dog konstatere, at jeg vil få et samarbejde med en masse engagerede og hjælpsomme personer, som allerede nu har givet mig noget af den tryghed, jeg rejser fra ved mit nuværende arbejde. Af faglig baggrund til jobbet har jeg en landbrugsuddannelse og en pædagoguddannelse med mig. Jeg kommer fra et job som pædagog på Skovbjergskolen i Ikast, som er en døgninstitution for autister. Jeg glæder mig meget til den udfordring, der ligger foran mig, og til at være en del af det fællesskab, der findes inden for Jysk børneforsorg/fredehjem. Poul Erik Clausen Jacobina og Hans Dahl, Opholdsstedet Limfjorden Den 1. november 2000 tiltrådte vi som forstanderpar for det nye opholdssted Limfjorden ved Lemvig. Jacobina er 45 år og uddannet lærer, medens Hans er 47 år og uddannet bygningssnedker. Vi har været gift i 23 år og har en datter på 21 år. Vi er begge født og opvokset på Færøerne og synes, vi har haft et spændende liv - har boet og arbejdet i udlandet. Da vi i 1988 flyttede til Danmark, var det som lærere på Den Norrøne Efterskole. Bygningen var lejet af Jysk børneforsorg/fredehjem, så på den måde har vi kendt foreningen i mange år. Bl.a. har vi været ledere af en af Jysk børneforsorg/fredehjems sommerlejre for børn i en årrække. Efter lærerjobs, arbejde inden for Røde Kors og de sidste 6 år i Sømandskirken i Antwerpen er vi nu på Opholdsstedet Limfjorden i Nørlem og er i gang med visitation af børn til opholdsstedet. Jacobina og Hans Dahl 15

Administrationschef Lars Bundgaard 16 Frugter kan uspået komme Synge vil vi, legen er magt mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme Om der svæver dødelig dræ vil vi dog elske - og plante et træ Frugter kan uspået komme. (Thorkild Bjørnvig, 1959) Ovenstående uddrag er fra Thorkild Bjørnvig s digt til Baaring Højskoles indvielse i 1959 og er givetvis skrevet under indtryk af daværende diskussion om atombomben, men rummer en eviggyldig sandhed om det at være menneske blandt mennesker - i mødet med et andet menneske kan der uspået opstå nærvær, mening, dybde, ja kærlighed. Det gælder overalt og altså også i socialt arbejde. Det gælder ikke mindst, når vi får et barn, en ung eller en familie præsenteret som en papirsag. Man læser, man ser billeder og putter uvægerligt mennesker i kasser og kategorier. Men så står mennesket der pludselig i kød og blod, og heldigvis sker det tit, at kasserne og kategorierne går i opløsning. Man opdager nye facetter ved sig selv i denne proces, og lykkeligvis sker det ofte, at man må revidere sine forudfattede meninger - jo frugter kan uspået komme Dette er en konstant kilde til berigelse - også i Jysk børneforsorg/fredehjems arbejde. Vi taler i disse år meget om rummelighed i socialt arbejde. Begrebet er blevet introduceret i 1990 erne i forbindelse med den socialpolitiske strategi, som man kalder erhvervslivets sociale ansvar. I Jysk børneforsorg/fredehjem har vi i høj grad været med på vognen - ikke mindst i sammenhæng med vores 4 bo- og uddannelsesprojekter for unge med sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder. Vi kan i høj grad bekræfte, at det er en berigelse både for vore unge og for os selv, når vi møder arbejdsgivere og medarbejdere ude i produktionsvirksomhederne, der tør og vil åbne deres arbejdspladser for unge, der ikke helt lever op til de normale normer for en medarbejders kunnen og evner. Og undertegnede har efterhånden mange gange oplevet, hvordan frugter uspået kan komme mellem en arbejdsgiver eller en arbejdskollega i forhold til de unge, vi hjælper i vej - ikke mindst når man oplever det dybe personlige engagement, en arbejdsgiver, værkfører eller arbejdskollega kan få i forhold til den unge, der er hjulpet i beskæftigelse og omvendt den mening og glæde, den unge oplever ved at komme med i fællesskabet. Rummelighed diskuteres også i skoleverdenen - hvor rummelig kan en folkeskole, en friskole osv. være, og hvor rummelig kan en forældrekreds være? Netop i disse år synes der at være problemer i skolerne, i hvert fald set fra en forening i socialt arbejde. I mange af de sager, vi får forelagt, kan vi se en stigende tendens til, at børn og unge bedømmes til ikke at kunne være i en almindelig skole. Man er tilsyneladende overordentlig uenige om årsagen. Den ene forklaring lyder på, at det moderne samfund producerer flere og flere utilpassede børn og unge, og prædikaterne specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder florerer i papirerne. En anden forklaring, der gives, er manglende rummelighed i skolerne og i forældrekredse, blandt andet fordi der fra samfundet og fra forældre stilles stærkere og stærkere krav til skolernes evne til indlæring. Uanset hvad grunden er til at sætte skolevæsenets rummelighed på dagsordenen, og ligesom vi kunne tale om erhvervslivets sociale ansvar, bør vi også tale om forældregruppens sociale ansvar i forhold til børn og familier, der er anderledes. I Jysk børneforsorg/fredehjem er der startet en diskussion, om vi i stigende grad skal lave små skoletilbud for børn og unge, der er anderledes, eller vi bør arbejde med en påvirkning af de eksisterende skoletilbuds rummelighed. Begrebet rummelighed kan strækkes videre, f.eks. også i boligforeningerne.

Klassiske problemer opstår, når der skal oprettes et nyt institutionstilbud, bofællesskab eller lignende i boligkvarterer, fordi vi hidtil har haft nogle lokalplansregler, der gør, at naboerne skal høres forinden. Her danner der sig ofte et unuanceret billede af de kommende beboere i et sådant særligt botilbud, og næsten uløselige modsætningsforhold opstår mellem beboerne og os, der ønsker stedet oprettet i beboelseskvarteret. Jysk børneforsorg/fredehjem har gennem sin historie desværre mange gange oplevet et sådant sammenstød, og også i det forløbne år har vi mødt problemstillingen i forbindelse med oprettelse af et nyt bosted i Skæring for unge med udviklingsvanskeligheder. Næsten hver gang vi så efterfølgende får etableret os, oplever vi og boligkvarteret det overraskende, at der udvikler sig positive og varme forbindelser mellem naboerne og de nye beboere - jo, frugter kan uspået komme Boligkvarterernes rummelighed eller mangel på samme kan imidlertid udstrække sig til, hvordan vi generelt integrerer (læs: optager i fællesskab) familier eller enkeltpersoner, der er anderledes. Både boligstrukturen i Danmark og den manglende rummelighed er desværre med til at fremme det, vi populært kalder ghettodannelser i mange byer. Jysk børneforsorg/fredehjems Lejlighedsprojekt, der har en række boliger rundt om i Århus for midlertidige ophold for netværkssvage familier, er et bevidst forsøg på at modvirke denne tendens. I det hele taget kunne vi godt tænke os at få boligkvarterernes sociale rummelighed på dagsordenen. Vi har i foreningen i dag samarbejde med forskellige virksomhedsledere, der på en positiv og konkret måde står frem og erkender deres virksomheders sociale ansvar. Tilsvarende kunne vi godt tænke os at møde grundejerforeningsformænd m.fl., der også står frem og erkender deres boligkvarters sociale ansvar!!! Vi kan så til gengæld love dem, at en udøvelse af dette ansvar i form af, at man er åben over for at tage personer, der er anderledes, ind i fællesskabet, kan give nye dimensioner og også positive overraskelser. Diskussionen om samfundets rummelighed mere generelt er også en vigtig dimension i den noget betændte flygtninge-/indvandrerdebat, vi har herhjemme i øjeblikket. Vi synes, at de muligheder, der ligger for berigelse, oplevelse og besindelse på egne værdier, som mødet med de fremmede og optagelse i fællesskabet vil give, spiller en al for lille rolle i debatten. Det er da heller ikke tilfældigt, at det er netop denne synsvinkel, vi i foreningen har sat som overskrift for det første stævne, vi holder for ledere og bestyrelsesmedlemmer i foreningen i det nye år - et ganske vist beskedent, men nødvendigt bidrag til nuanceringen af debatten. Bjørnvig s digt, som artiklen startede med, har fået en ekstra dimension. Den højskole, Bjørnvig skrev sit digt til i 1959, stod her i år 2000 for en konkurs. I tolvte time blev Baaring Højskole reddet ved, at den blev omdannet til en højskole for unge med særlige behov tilknyttet landsforeningen Ligeværd, og der kunne så afholdes en ny indvielse - tillykke med det! Jo, frugter kan uspået komme Lars Bundgaard 17

Foreningen Jysk børneforsorg/fredehjem 18 Ellengården: Bethesdavej 81, 8200 Århus N. 86 16 76 99, fax 86 16 76 55 E-mail: jbf@post7.tele.dk Hjemmeside: http://home7.inet.tele.dk/jbf Formand: Jette Hansen 65 39 18 38, fax 65 39 18 36 mobil: 40 74 93 39 Administrationschef: Lars Bundgaard mobil: 40 54 36 92 Forretningsfører: Pia Thomasen mobil: 40 54 36 91 Administrationens lokalnumre: Lars Bundgaard:............ 10 Pia Thomasen.................11 Hanne Vestergaard.............12 Grethe Jessen.................13 Birgit Lawaetz.................14 Susanne Borup Nielsen.........15 Lisbeth Jensen................16 Bodil Vinther Andersen.........17 Asger Skærup Petersen.........18 Pedeller......................19 Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse: Formand: Socialrådg. Jette Hansen Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby 65 39 18 38 Næstformand: Tidl. afd. leder Erik Lund Nielsen Spergelbakken 11, 8520 Lystrup 86 22 13 30 Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals 74 41 56 14 Lektor Anders Graven Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens 75 65 76 23 Sognepræst Annelise Søndengaard Præstegården, Ørnstrupvej 102, 8520 Lystrup 86 22 11 12 Advokat Aksel Holst Nielsen Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg 86 82 78 11 Socialpædagog Grethe Nicolaisen Handicapinstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand 86 25 26 22 Sognepræst Lars Mandrup Skolevangsallé 72, 8240 Risskov 86 17 95 31 Regnskabskonsulent Mogens Gregersen Langkærvej 8, 1.th., 8381 Mundelstrup 86 24 06 48 Lærer Ellen Østergaard Lynggårdsvej 24, Svejbæk, 8600 Silkeborg 86 84 69 06 Sygehuspræst Ulla Nørager Østergade 34, Laurbjerg, 8870 Langå 86 46 82 41 86 46 80 32 Forstander Kim Blach Pedersen Randers Bo- og Erhvervstræning Adelgade 12, 8900 Randers 86 40 55 44 Sognepræst Knud Erik Bager Jensen Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg 86 27 03 25 Socialpædagog Kurt Borup Nørresø Børnepension Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg 86 62 05 88 Tidl. tale-høre pædagog Ingrid Windfeld-Lund Søndergade 45, 7620 Lemvig 97 82 29 49

Institutionsfortegnelse: Børne- og Ungdomspensionen Borgmesterbakken Borgmesterbakken 24, 8700 Horsens 75 62 13 33, fax 75 62 29 25 Forstander: Peter Rabjerg Formand: Mogens Gregersen Udebo Nørrebrogade 9, 8700 Horsens Tilknyttet Børne- og Ungdomspensionen Borgmesterbakken Nørresø Børnepension Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg 86 62 05 88, fax 86 62 07 11 Forstander: Peder Jensen Formand: Marianne Koch Familiebo/Familiebo s Børnehave Jellingvej 4, 7100 Vejle 75 82 16 46, fax 75 82 15 45 Forstander: Sanne Juhler Hansen Formand: Poul E. Rasmussen Sct. Johannes Familiehus Jellingvej 39, 7100 Vejle 75 72 57 04 Leder: Sanne Juhler Hansen Formand: Jeanette König Handicapinstitutionen Birkebakken Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand 86 25 26 22, fax 86 25 22 31 Forstander: Mona Engelbrecht Formand: Annelise Søndengaard Bofællesskabet Skovbakkevej Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand 86 26 17 93 Tilknyttet Handicapinstitutionen Birkebakken Bofællesskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand 86 25 80 33 + selvvalg 33 Tilknyttet Handicapinstitutionen Birkebakken Ungdomshjemmet Holmstrupgård Holmstrupgårdvej 39, 8210 Århus V. 86 24 04 11, fax 86 24 70 84 Forstander: Knud Byskov Formand: Jette Hansen Træ & Byg Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. 86 16 76 99 mobil 40 18 70 90 Leder: Jens Erik Hougesen Formand: Jens Nørgård Ellengårdens Børnehus Ellengården, Bethesdavej 81 8200 Århus N. 86 10 01 80 Leder: Konst. leder Dorthe Røsvik Formand: Annelise Søndengaard Ellengårdens Familiepension Ellengården, Bethesdavej 81 8200 Århus N. 86 10 00 60 Forstander: Joan Carstensen Formand: Erik Lund Nielsen Gødvad Efterskole Stavangervej 2, 8600 Silkeborg 86 82 08 11, fax 86 81 25 20 Forstander: Kjeld Bødker Formand: Knud Erik Bager Jensen Bo/Skole/Job Stavangervej 9, 8600 Silkeborg 86 80 45 22, fax 86 80 41 50 Forstander: Jelva Fiskbæk Formand: Ellen Østergaard Silkeborg Jobtræning Ladelundsvej 17, 8600 Silkeborg 86 81 42 55 Tilknyttet Bo/Skole/Job Jægergården Efterskole Dyrehavevej 28, Gjerrild, 8500 Grenaa 86 38 44 66, fax 86 38 44 67 Forstander: Lars Brink Lorenz Formand: Erik Lund Nielsen Havredal Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup 86 66 22 30, fax 86 66 25 31 Forstander: Poul Erik Clausen Formand: Anders Graven Café Lytten Lillehammervej 17, 8200 Århus N. 86 78 69 69 Ledere: Vibeke og Bo Scharff Formand: Anders Graven Bo- og Jobprojekt Elmelund Nørre Allé 22. 7700 Thisted 97 91 24 23 Leder: Alice Andersen Formand: Wagner Fonseca Jysk børneforsorg/fredehjems Lejlighedsprojekt Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. 86 16 76 99, fax 86 16 76 55 Leder: Lisbeth Jensen Formand: Solveig Randrup Høvej-ejendommen Boliger til socialt arbejde Høvej 35-37, 8520 Lystrup Jysk børneforsorg/fredehjems Sommerlejreprojekt Ellengården, Bethesdavej 81, 8200 Århus N. 86 16 76 99, fax 86 16 76 55 Leder: Lisbeth Jensen Formand: Solveig Randrup Opholdsstedet Havmågen Åsendrupvej 30, 9480 Løkken 98 99 01 36, fax 98 99 02 36 Ledere: Anni og Ole Glarkrog Formand: Annelise Søndengaard Randers Bo- og Erhvervstræning Adelgade 12, 8900 Randers 86 40 55 44, fax 86 40 57 49 Leder: Kim Blach Pedersen Formand: Bent Lunø Opholdsstedet Skæring Hedevej Skæring Hedevej 175, Skæring 8250 Egå, 86 22 90 08 Leder: Lis Bendixen Formand: Ulla Nørager Opholdsstedet Limfjorden Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig 97 81 09 33, fax 97 81 08 33 Lederpar: Jacobina og Hans Dahl Formand: Ingrid Windfeld-Lund Boligselskaber tilknyttet Jysk børneforsorg/fredehjem: Boligselskabet Birkebo Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand Formand: Annelise Søndengaard Boligselskabet Nørre Allé 22 Nørre Allé 22, 7700 Thisted Formand: Erik Lund Nielsen Bogruppen Adelgade Adelgade 12, 8900 Randers Formand: Erik Lund Nielsen Under omdannelse Solbakken Egebæksvej 26, 8270 Højbjerg 86 27 12 33, fax 86 27 04 35 Forstander: Karsten Torst Pedersen Formand: Poul Jørgensen 19

Luftfoto af Solbakken i Højbjerg