Arealbehov og el-driftsservitut. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Arealbehov og el-driftsservitut Fagnotat Køge Nord - Næstved

Godkendt dato Godkendt af 12.02.2014 Peter Falk Larsen Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Arealbehov og eldriftsservitut Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-223-0

Arealbehov og eldriftsservitut Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resumé 6 2.1 Elektrificering 6 2.2 Hastighedsopgradering 8 3 Lovgrundlag 9 4 Baggrund og metode 10 4.1 Baggrundsinformation om projektet 10 4.2 Arealforhold 11 4.3 Servitutter 13 4.4 Øvrige forhold 13 5 Arealerhvervelse 15 5.1 Permanent ekspropriation (Driftsfasen) 15 5.1.1 Elektrificering af banen 15 5.1.2 Hastighedsopgradering 18 5.2 Midlertidig ekspropriation (Anlægsfasen) 19 5.2.1 Elektrificering af banen 19 5.2.2 Hastighedsopgradering 20 5.3 Kompensation 21 6 Servitutter 22 6.1 El-driftsservitut 22 6.1.1 Elektrificering 22 6.1.2 Hastighedsopgradering 23 6.2 Støttemure og støjafskærmning 24 6.2.1 Elektrificering 24 6.2.2 Hastighedsopgradering 25 6.3 Ledninger 26 6.3.1 Elektrificering 26 6.3.2 Hastighedsopgradering 26 6.4 Erstatning 27 7 Øvrige forhold 28 7.1 Fredskov 28 7.1.1 Elektrificering 29 7.1.2 Hastighedsopgradering 30 8 Kumulative effekter 31

9 0-Alternativet 32 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 33 11 Referencer 34 12 Bilag 36

1 Indledning I finanslovsaftalen for 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten blev der afsat midler til elektrificering af strækningen mellem den kommende Køge Nord station og Næstved. Elektrificeringen af strækningen er omfattet af Elektrificeringsloven, der blev vedtaget i juni 2013. Projektet er en del af et større elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, som blev igangsat med de politiske aftaler om En grøn transportpolitik fra 29. januar 2009, Bedre Mobilitet fra 26. november 2010 og Elektrificering af jernbanen mv. fra 7. februar 2012, og med beslutningen om Togfonden DK den 14. januar 2014. I 2018 vil den ny bane København-Ringsted være bygget og elektrificeret til Køge Nord station. Den tilstødende strækning mellem Køge Nord og Næstved vil dermed få en direkte forbindelse til København med kortere rejsetider. Strækningen vil derfor få en langt mere central trafikal placering og et større passagertal end i dag. Ringsted-Femern banen bliver også elektrificeret med åbning senest i 2021. Det er derfor politisk besluttet at elektrificere Køge Nord Næstved strækningen, således at der opnås et sammenhængende elektrificeret jernbanenet. Som et delaspekt undersøger Banedanmark en hastighedsopgradering af strækningen mellem Køge og Næstved til 160 km/t mod de 120 km/t, der køres på strækningen i dag. El-materiel ved 160 km/t giver en optimal trafikal udnyttelse med optimale køretider til følge. Med et materielskift til el-materiel og en opgradering af hastigheden til 160 km/t vil rejsetiden mellem Køge og Næstved kunne reduceres med op til 10 minutter i forhold til i dag. Fagnotatet beskriver påvirkningerne på miljøet ifht. Arealforhold når henholdsvis Elektrificeringen og evt. Hastighedsopgraderingen er gennemført i 2018. Dette sammenholdes med 0-alternativet som beskriver situationen i 2018, hvis projektet ikke gennemføres. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse for Elektrificeringen og for Hastighedsopgraderingen. VVM redegørelserne har til formål at skabe et overblik over projekternes konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med de to projekter. Arealbehov og el-driftsservitut 5 Indledning

2 Ikke-teknisk resumé 2.1 Elektrificering I forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen mellem Køge Nord og Næstved, bliver sporene sænket ved tre vejoverføringer, mens 11 broer udskiftes for at skabe tilstrækkelig frihøjde over sporene. To eksisterende broer nedlægges permanent. For Køge og Haslev Kommuner er der endvidere undersøgt en række alternative vej- og broløsninger, herunder etablering af en ny jernbanebro til underføring af Orkestervej og tilslutning af denne til Egøjevej øst for banen. Der arbejdes med to forskellige løsninger for Orkestervej øst for banen, henholdsvis en nordlig løsning og en sydlig løsning. Ekspropriation Hvor sporene sænkes, skal der permanent eksproprieres arealer til bredere baneskråninger, pumpestationer og permanente adgangsveje til disse. Kørestrømsmasterne placeres inden for nuværende baneareal, men to steder på strækningen skal der eksproprieres areal til teknikhytter i tilknytning til kørestrømsanlægget. I de tilfælde, hvor broer og tilhørende veje og stier hæves, skal der permanent eksproprieres areal til terrænreguleringer og justerede vejforløb. I forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse, er der brug for ekstra arealer til arbejdsveje og arbejdsarealer til skurby, midlertidigt oplag af jord og materialer mv. Arbejdsarealer og -veje vil dels blive placeret på eksisterende vejareal, dels på tilstødende naboarealer som eksproprieres midlertidigt i anlægsperioden. I forbindelse med placeringen af de enkelte arbejdsarealer og veje, er der dels taget udgangspunkt i arealbehovet, dels i de eksisterende naturforhold mv., med henblik på at undgå unødig påvirkning. Efter endt anvendelse vil de midlertidigt eksproprierede arealer blive reetableret og returneret til ejerne. I forbindelse med elektrificeringen skal der permanent eksproprieres 1,36 ha og midlertidigt eksproprieres 4,5 ha fra naboarealer til vej og bane. For Køge og Faxe kommuner er der undersøgt en række alternative vej- og broløsninger. Gennemføres alternativerne vil det medføre, at der skal permanent eksproprieres yderligere 1,6 ha og midlertidigt eksproprieres yderligere 1,9 ha fra naboarealer til vej og bane. Der skal ikke eksproprieres bygninger i forbindelse med projektet. Servitutter I forbindelse med elektrificering af banestrækningen Køge Nord Næstved, vil naboejendommene blive pålagt en servitut om el-drift, og dermed Arealbehov og el-driftsservitut 6 Ikke-teknisk resumé

begrænsninger i ejerenes råderet over deres ejendom. El-driftsservitutten pålægges af sikkerhedsmæssige grunde, og fastsætter restriktioner med hensyn til højde og nærhed af bevoksning, bygninger og lignende i forhold til køreledningsanlægget. El-driftsservitutten pålægges de dele af naboejendommene, der ligger nærmere end 19 m fra spormidte, og der pålægges begrænsninger i råderetten i forhold til tre minimumsafstande på henholdsvis 10 m, 14 m og 19 m fra spormidte. De tre minimumsafstande er en graduering af el-driftsservitutten væk fra banen og definerer hvilke elementer der ikke må være inden for den givne minimumsafstand. F.eks. må der ikke etableres nye bygninger nærmere end 10 m fra spormidte, mens der helt ud til 14 m fra banen ikke må forefindes drikkevandsboringer, og ud til 19 m ikke må være høje elektriske hegn. Det samlede naboareal der forventes pålagt el-driftsservitut (ud til 19 m fra spormidte) udgør i alt 80 ha. Heraf udgøres de 6 ha af eksisterende vejmatrikler. 79 bygninger/skure ligger inden for 10 m zonen, og det skal i en senere fase af projektet afklares, om der skal pålægges restriktioner i anvendelsen af disse. Inden for 14 m zonen er der identificeret en vandindvindingsbrønd, som må forventes sløjfet i forbindelse med elektrificeringen. Der vil ikke blive opsat støjskærme i forbindelse med projektet, og derfor pålægges ingen ejendomme servitutter i den forbindelse. I forbindelse med etablering af nye broer samt hævning og forlægning af de tilhørende veje, skal der etableres støttemure ved en række lokaliteter, blandt andet med henblik på at undgå ekspropriation af bygninger. Nogle støttemure vil have behov for sikring med jordankre eller fundamenter på naboarealer. I den forbindelse, vil det som regel være nødvendigt at sikre anlæggene med en servitut, der i et vist omfang forbyder udgravning og byggeri nær støttemurerne samt tinglyse færdselsret ind til støttemurene. Omkring 15 matrikler, som ikke er vej eller banematrikler, forventes at blive berørt. I det omfang banens ledningsanlæg i forbindelse med elektrificeringen skal krydse ind over en naboejendom, skal ledningerne sikres med en ledningsservitut, der fastsætter et beskyttelsesbælte omkring ledningerne. Inden for beskyttelsesbæltet, vil der være begrænsninger i retten til byggeri, udgravning og beplantning. Selve udformningen af køreledningsanlægget og tilhørende tekniske installationer er endnu ikke fastlagt, og der forligger derfor ikke oplysninger om, hvor og i hvilket omfang det bliver nødvendigt at pålægge servitutter i forbindelse med krydsende ledninger. Fredskov I forbindelse med elektrificeringen skal der fældes fredskov, dels på Banedanmarks arealer dels på naboarealer. En del af fredskoven nedlægges permanent som følge af el-driftsservitutten, mens en del nedlægges permanent for at gøre plads til forlagte veje. Dertil kommer en Arealbehov og el-driftsservitut 7 Ikke-teknisk resumé

del fredskov, som kun nedlægges midlertidigt i forbindelse med anlæg af arbejdsveje og arbejdspladser. Der forventes således nedlagt i alt 6 ha fredskov permanent og under 0,1 ha fredskov midlertidigt. Gennemføres de undersøgte alternativer, skal der sammenlignet med grundløsningerne yderligere inddrages under 0,3 ha fredskov permanet og yderligere 0,23 ha midlertidigt. Den ekstra fredskov nedlægges primært i forbindelse med etablering af ny jernbanebro til underføring af Orkestervej. Som kompensation for rydning af fredskov skal der tilplantes et dobbelt så stort areal, som det berørte, med ny skov. De arealer, hvor fredskoven har været midlertidigt eksproprieret, genplantes. De genplantede arealer indgår ikke i kompensationsarealet. 2.2 Hastighedsopgradering Gennemføres en hastighedsopgradering af banen fra 120 km/t til 160 km/t, vil det kun medføre mindre ændringer i forhold til arealerhvervelse og pålæg af servitutter i forhold til elektrificeringen. Banedanmark er ved at færdiggøre en vibrationsmodel, som skal anvendes ved fremtidige jernbaneprojekter. Beregningsmodellen vil blive anvendt i forbindelse med projekteringsfasen for at fastlægge antal vibrationsbelastede boliger samt som grundlag for vurdering af mulige afværgeforanstaltninger. Arealbehov og el-driftsservitut 8 Ikke-teknisk resumé

3 Lovgrundlag Lov om elektrificering af jernbanen /2/ er elektrificeringsprojektets anlægslov, og det er i denne lov, der findes hjemmel til at gennemføre ekspropriation og pålæg af servitutter i forbindelse med elektrificering af banestrækningen. Lov om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder /13/ 1 stk. a vurderes af Banedanmark at indeholde den nødvendige lovhjemmel til at gennemføre de mindre ekspropriationer, der skal ske i forbindelse med hastighedsopgraderingen. Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom /3/ giver det offentlige mulighed for at ekspropriere ejendom fra private, hvis det sker til gavn for samfundet. Ved ekspropriation kan der, erhverves ejendomsret til arealer og bygninger midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over faste ejendomme. Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom angiver de nærmere bestemmelser for, hvordan ekspropriationer skal foretages. Der skelnes mellem permanente og midlertidige ekspropriationer samt pålæg af servitutter. Erstatning for permanent og midlertidig ekspropriation samt pålæg af servitutter fastsættes af statens ekspropriationskommission. Skovloven /4/ har til formål at bevare og værne landets skove og samtidig forøge skovarealet. Skovloven beskriver fredskovspligtens udstrækning og regulerer anvendelsen af fredskovene. Loven tilstræber ud fra en helhedsbetragtning at fremme opbygningen af robuste skove og sikre skovens produktion, at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed, og sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. Naturstyrelsen kan dispensere for en række af skovlovens regler. Bekendtgørelse om erstatningsskov /5/ danner lovgrundlaget for fastsættelse af de vilkår, hvorpå fredskovspligten på et givent areal kan ophæves midlertidigt eller permanent. Naturstyrelsen er myndighed i forbindelse med skovlovssager. Arealbehov og el-driftsservitut 9 Lovgrundlag

4 Baggrund og metode Dette fagnotat omfatter en gennemgang af de arealmæssige konsekvenser og behov for pålæg af servitutter, som en elektrificering og evt. hastighedsopgradering af banestrækningen vil medføre. 4.1 Baggrundsinformation om projektet Elektrificering I forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Køge Nord og Næstved skal der opstilles kørestrømsmaster og -ledninger langs hele banestrækningen. Endvidere skal der etableres tekniske installationer til køreledningsanlægget to steder langs strækningen. Elektrificeringen af banestrækningen løber fra lidt sydøst for banens krydsning med Køge Bugt Motorvejen (km 50,0) til indkørslen ved Næstved Station (km 91,7). I forbindelse med elektrificeringen skal en række broer rives ned og genopbygges for at skabe plads nok til kørestrømsanlægget. Dette medfører endvidere, at de tilhørende vejanlæg skal bygges om. Banedanmarks grundløsning ved den enkelte bro er en én-til-én løsning, som er bragt op til nutidig vejstandard. Følgende veje/broer berøres i grundløsningerne: Køge Kommune Egøjevej Hastrupvej Svansbjergvej Søllerupvej Sæddervej Faxe Kommune Tollerødvej Ty Hastrupvej Terslev Skolevej Teestrupvej Skuderløsevej Næstved Kommune Ravnstrupvej Bomosevej Arealbehov og el-driftsservitut 10 Baggrund og metode

Stibroen ved Egøjevej i Køge og broen for Bomosevej i Næstved nedlægges permanent. Under Søndre Viaduktvej og Vordingborg i Køge samt under Landevejen i Holme Olstrup sænkes sporerne for at skabe plads under broerne I Køge Kommune har kommunen lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Egøjevej stibro hæves Egøjevej, vejbro nedlægges Orkestervej føres under banen i en helt ny underføring (jernbanebro) og tilsluttes Egøjevej øst for banen. Hastrupvej, vejbro nedlægges og genopføres som stibro. Der etableres en ny forbindelsesvej fra Hastrupvej til Orkestervej øst for banen. I Faxe Kommune har kommunen ligeledes lagt op til et alternativ, hvor en række elementer er ændret i forhold til grundløsningerne: Ty Hastrupvej vejbro nedlægges. Teestrupvej udvides til 50 km/t og med dobbeltrettet cykelsti Skuderløsevej opgraderes til 50 km/t Terslev Skolevej opgraderes til 60 km/t. Hastighedsopgradering Muligheden for en hastighedsopgradering, undersøges ligeledes i dette fagnotat. Hastighedsopgraderingen til 160 km/t kan gennemføres på strækningen fra syd for Køge i km 54,3 frem til indkørslen til Næstved Station i km 92,20. Hastighedsopgraderingen medfører at sporsænkningerne beskrevet for elektrificeringen udvides en smule og at banedæmningen udvides to steder på strækningen. Bomanlægget ved overkørslerne Stoksbjergvej og Skovvej i Haslev Orned vil blive ombygget. 4.2 Arealforhold Med baggrund i de projekterede løsninger er der udarbejdet arealplaner, som viser behovet for midlertidige og permanente ekspropriationer i forbindelse med henholdsvis elektrificering og hastighedsopgradering. På planerne er der ud over matrikler og bygninger angivet, hvilke ejendomme der skal eksproprieres fra samt den geografiske udstrækning af eldriftsservitutten. Arealbehov og el-driftsservitut 11 Baggrund og metode

Permanent ekspropriation omfatter de arealer, der permanent inddrages fra private ejendomme i forbindelse med projektet. De inddragne arealer vil blive overført til baneareal eller vejareal. Arealbehovet til permanent ekspropriation er fastlagt på baggrund af de projekterede løsninger for henholdsvis baneanlæg, bro- og vejanlæg, pumpestationer mv. /1/. Arealbehov i tilknytning til kørestrømsanlægget er fastlagt på baggrund af informationer fra Banedanmarks Elektrificeringsprogram /18/. Ud over permanent ekspropriation kan der være behov for at tinglyse ret til vejadgang af eksisterende veje i privateje. Banedanmark kan indstille til permanent ekspropriation af bygninger i, der pga. selve det fysiske anlæg eller fordi bygningerne i forbindelse med den fremtidige drift udsættes for påvirkninger af en sådan karakter, at det ikke er muligt at afværge dem. Dette kan eksempelvis være vibrationspåvirkning over grænseværdien eller en elektromagnetisk påvirkning der overstiger forsigtighedsprincippets kriterium og som ikke kan afværges. Midlertidig ekspropriation omfatter de arealer, der i forbindelse med anlægsarbejderne i en periode inddrages til f.eks. arbejdsveje, arbejdsarealer og midlertidige adgangsveje, og som efter reetablering returneres til ejerne. Arealbehovet til midlertidige ekspropriationer er fastlagt på baggrund af behovet for arbejdsveje og arbejdsarealer i forbindelse med anlægsarbejderne /6/. På baggrund af de indledende udgaver af arealplanerne er der foretaget en vurdering af de berørte arealer. Forholdene i marken er sammenholdt med forholdene på arealplanerne samt sommer-ortofotos fra 2012 /11/. På denne baggrund er de endelige arealplaner optegnet Hver arealplan omfatter 2 km af banestrækningen for elektrificeringen med grundløsningerne for broerne. I forbindelse med de af kommunen valgte broalternativer og hastighedsopgraderingen er der kun udarbejdet arealplaner for de delstrækninger, hvor de arealmæssige konsekvenser er forskellige fra elektrificeringsprojektet. For elektrificeringsprojektet er der udarbejdet 28 arealplaner herunder seks supplerende arealplaner for de af kommunerne ønskede broalternativer. Derudover er der for hastighedsopgraderingen udarbejdet fire arealplaner. Da arealinddragelse i forbindelse med projektet kun finder sted ved en række specifikke lokaliteter og ikke generelt langs banestrækningen, er der udarbejdet detailudsnit af arealplanerne for henholdsvis elektrificering med grundløsninger for broerne, broalternativer og hastighedsopgradering. Detailudsnittene af arealplanerne er vedlagt som henholdsvis Bilag 1, Bilag 2 og Bilag 3. For arealplaner for hele strækningen henvises til Banedanmarks hjemmeside http://www.bane.dk. Arealbehov og el-driftsservitut 12 Baggrund og metode

På baggrund af arealplanerne er det midlertidige og permanente arealbehov i forbindelse med projektet opgjort for henholdsvis elektrificeringen med grundløsninger for broerne, de af kommunen ønskede bro- og vejalternativer og hastighedsopgraderingen. De matrikler, der berøres af ekspropriation, er listet op i tabelform, med angivelse af nuværende anvendelse og om der vil ske midlertidig og/eller permanent arealinddragelse.. I den forbindelse er der indhentet ejendomsoplysninger /8/ og nærmere informationer om bygninger via den Offentlige informationsserver OIS /9/. Følgende kortmateriale er anvendt til arealplanerne: Geodatastyrelsen: FOT, 2013. Køge Kommune: Matrikelkort, 2013 Faxe Kommune: Matrikelkort, 2013 Næstved Kommune: Matrikelkort, 2013 4.3 Servitutter I forbindelse med en elektrificering af banen, vil de tilgrænsende arealer blive pålagt restriktioner i form af en el-driftsservitut /7/. På arealplanerne er angivet el-driftsservituttens minimumsafstande på henholdsvis 10 m, 14 m og 19 m (målt fra spormidte). Der er udarbejdet en opgørelse over, hvilke matrikler, der pålægges el-driftsservitut, og det samlede areal er opgjort. Der redegøres endvidere for de nærmere forhold omkring pålæg af el-driftsservitut, herunder kompensationsforhold. Med henblik på at forhindre at støttemure og støjskærme samt ledninger, der krydser ind over naboarealer, beskadiges, kan naboejendomme blive pålagt en servitut, der begrænser gravearbejder mv. omkring anlæggene. Der gøres rede for hvilke matrikler, der pålægges servitut i forhold til ovenstående. 4.4 Øvrige forhold Banedanmark kan i henhold til el-driftsservitutten pålægge en naboejendom at fjerne bevoksning nærmere end 10 m fra spormidten herunder fredskov. Fredskovsarealer er markeret på arealplanerne, og fredskovsarealet inden for 10 m grænsen er opgjort. Herudover opgøres omfanget af fredskov, der inddrages i forbindelse med de fysiske anlæg, og som ligger uden for el-driftsservituttens 10 m grænse. Omfanget af fredskov der berøres, opgøres for henholdsvis midlertidig og permanent nedlæggelse, og i forhold til om arealet ejes af Banedanmark eller anden grundejer, herunder både private og andre offentlige grundejere ud over Banedanmark. De naturmæssige og visuelle konsekvenser af Arealbehov og el-driftsservitut 13 Baggrund og metode

fredskovsfældningen er beskrevet i fagnotat om natur og overfladevand /16/ samt fagnotat om landskab og arkitektur /12/. En del af den fredskov, der fældes langs banen, er sneværnsbælter. Der henvises til fagnotat om landskab og arkitektur for en gennemgang af, hvor sneværnsbælter helt eller delvist fældes, samt hvor der kunne være behov for at plante nye eller udvide de eksisterende /12/. Der gøres rede for erstatningsforholdene i forbindelse med nedlæggelse af fredskov samt sneværnsbælter, både de økonomiske og de arealmæssige. Elektromagnetisk påvirkning fra kørestrømsanlægget er behandlet i fagnotat om elektromagnetisk påvirkning /10/. Arealbehov og el-driftsservitut 14 Baggrund og metode

5 Arealerhvervelse Som bilag til dette notat, er der vedlagt arealplaner for de områder, hvor der permanent eller midlertidigt eksproprieres arealer. Planlagte støttemure er endvidere vist på planerne. Bilag 1: Arealplaner for elektrificeringsprojektet Bilag 2: Arealplaner for de undersøgte vej- og broalternativer Bilag 3: Arealplaner for hastighedsopgraderingen I forbindelse med vej- og broalternativerne og for hastighedsopgraderingen er der kun udarbejdet arealplaner for de lokaliteter, hvor de arealmæssige konsekvenser er forskellige fra elektrificeringen med broer i grundløsning. 5.1 Permanent ekspropriation (Driftsfasen) 5.1.1 Elektrificering af banen Grundløsning Flere eksisterende vej- og stioverførsler på strækningen er ikke forberedt for elektrificering, som kræver en vis frihøjde mellem skinner og bro. Hvor frihøjden ikke er tilstrækkelig i forhold til etablering af køreledningsanlæg, skal sporene enten sænkes eller broerne skal hæves eller helt ombygges. På strækningen bliver sporerne sænket ved tre vejoverføringer, mens 11 broer udskiftes for at skabe tilstrækkelig frihøjde. To eksisterende broer nedlægges permanent. Hvor sporene sænkes, skal der inddrages areal til bredere baneskråninger, pumpestationer og permanente adgangsveje til disse. I de tilfælde hvor broer og tilhørende veje og stier hæves, skal der inddrages areal til terrænreguleringer og justerede vejforløb. I forbindelse med elektrificering af banestrækningen, opstilles kørestrømsmasterne indenfor banens areal og kræver derfor ikke arealerhvervelse. Ved Slimmingevej og Skuderløse Indelukke (Bråby) skal der eksproprieres areal til tekniske installationer i tilknytning til kørestrømsanlægget samt adgangsveje til disse. Arealplaner for elektrificeringsprojektet er vedlagt i bilag 1. Tabel 1 er en oversigt over omfanget af de permanente arealinddragelser, der skal ske ved skærende veje, som følge af sporsænkning eller broudskiftninger i forbindelse med elektrificeringen. I tabellen er kun medtaget de arealer, der skal eksproprieres fra private ejendomme. Vejareal der overgår til baneareal eller omvendt ikke er derfor ikke med i oversigten. I bilag 4 er vist en oversigt over alle de matrikler, der berøres Arealbehov og el-driftsservitut 15 Arealerhvervelse

af ekspropriation i forbindelse med projektet, herunder de vejmatrikler der overgår til baneareal og omvendt. Tabel 1: Elektrificering. Oversigt over permanent og midlertidig arealinddragelse i forbindelse med sporsænkning, udskiftning af borer og tekniske installationer i tilknytning til køreledningsanlægget. I tabellen er ikke medtaget vejareal der overgår til baneareal eller baneareal der overgår til vejareal. Lokalitet Søndre Viaduktvej Egøjevej (Stibro) Egøjevej Hastrupvej Vordingborgvej Svansbjergvej Søllerupvej Banens km Aktivitet Ekspropriation Permanent (m 2 ) Midlertidigt (m 2 ) 54,665 Sporsænkning 1.618 2.589 55,324 Stibroen nedlægges (ny stioverføring etableres ved ny vejbro for Egøjevej) 55,334 Udskiftning af bro 209 1.329 56,206 Udskiftning af bro 714 2.933 57,400 Sporsænkning 79 14.463 58,455 Udskiftning af bro 218 1.235 59,521 Udskiftning af bro 341 1.735 Sæddervej 62,378 Udskiftning af bro 510 1348 Slimmingevej 63+600 Areal til 2.563 0 transformerstation Tollerødvej 68,498 Udskiftning af bro 369 2.474 Ty Hastrupvej 69,797 Udskiftning af bro 740 3.348 Terslev skolevej Teestrupvej Skuderløsevej Skuderløse Indelukke Ravnstrupvej Landevejen Bomosevej 72,040 Udskiftning af bro 1.117 4.581 75,849 Udskiftning af bro 186 710 78,393 Udskiftning af bro 292 1.552 80+000 Areal til køreledningstekniske installationer (neutralsektion) 2.150 3.812 83,732 Udskiftning af bro 1.202 3.307 85,466 Sporsænkning 1.310 2.635 87,237 Broen nedlægges 0 0 Samlet areal 13.618 45.118 Som det fremgår af Tabel 1 skal der som følge af sporsænkninger, broudskiftninger og placering af tekniske installationer i tilknytning til køreledningsanlægget permanent eksproprieres i alt ca. 1,36 ha fra private grundejere i forbindelse med elektrificeringens grundløsning. Dertil kommer 0,31 ha der overgår fra baneareal til vejareal i forbindelse med udskiftningerne af broerne. I forbindelse med sporsænkningerne overgår ca. 0,5 ha fra vejareal til baneareal. Arealbehov og el-driftsservitut 16 Arealerhvervelse

De arealer der eksproprieres, og som ikke er vej eller bane, omfatter primært landbrugsarealer, ejendomme med enfamilieshuse og enkelte erhvervsgrunde. Arealer der inddrages til baneareal vil efter ekspropriation tilhøre Banedanmark, mens arealer, der inddrages til vejareal, vil tilfalde den nuværende ejer af vejen - typisk kommunen. I forbindelse med sporsænkningen ved Søndre Viaduktvej bliver det nødvendigt at placere et regnvandsbassin med pumpestation på et grønt areal op til banen. Placeringen er valgt da der skal være permanent tilkørselsmulighed til pumpestationen. I forbindelse med at Hastupvej hæves, skal den private indkørselsvej fra Hastrupvej til Egemosegård højdereguleres. Den private tilkørselsvej eksproprieres midlertidigt, og tilfalder sin nuværende ejer efter anlægsarbejderne er afsluttet. I anlægsperioden anlægges en midlertidig tilkørsel for brugerne af privatvejen. Udvidelsen af Søllerupvej vil ikke påvirke fodboldbanerne ved Herfølge Boldklub. Langs boldbanerne fældes beplantningen nærmere en 10 m fra jernbanen (spormidte). Ved kunstgræsbanen, vest for jernbanen, etableres der ikke nyt beplantningsbælte ud mod jernbanen, da dette vil kræve at kunstgræsbanen skal flyttes. Ved fodboldbanen øst for jernbanen etableres et smalt beplantningsbælte mellem jernbanen og den optegnede fodboldbane. Derudover opsættes der hegn ud til jernbanen langs de to boldbaner på hver side af banen. Ved Skuderløse Indelukke (Bråby) udlægges et mindre areal med tilhørende adgangsvej til et teknisk anlæg i tilknytning til kørestrømsanlægget. I den forbindelse skal der tinglyses permanent vejadgang på en del af vejen Skuderløse Indelukke (560 m lang grusvej). Arealer der eksproprieres midlertidigt er behandlet i afsnit 5.2. En del af de arealer, der eksproprieres permanet, er fredskov. Der gøres samlet rede for omfanget af påvirket fredskov i afsnit 7.1. Anlæggets udformning medfører, at der ikke skal eksproprieres bygninger i forbindelse med elektrificeringen. Banedanmark er ved at færdiggøre en vibrationsmodel, som skal anvendes ved fremtidige jernbaneprojekter. Beregningsmodellen vil blive anvendt i forbindelse med projekteringsfasen for at fastlægge antal vibrationsbelastede boliger samt som grundlag for vurdering af mulige afværgeforanstaltninger /14/. I forhold til elektromagnetisk påvirkning af naboejendomme og anvendelsesmæssige restriktioner i den forbindelse, henvises til fagnotat om elektromagnetisk påvirkning /10/. Alternativer I forbindelse med udskiftningen af broerne har Banedanmark været i dialog med de berørte kommuner. Man er i den forbindelse blevet enige om at Arealbehov og el-driftsservitut 17 Arealerhvervelse

undersøge en række alternative løsninger for broerne i Køge og Faxe Kommuner. For Orkestervej arbejdes der med to løsninger for vejens linieføring øst for banen, henholdsvis en nordlig og en sydlig løsning. I bilag 2 er der vedlagt arealplaner for de undersøgte vej- og broalternativer. Tabel 2 er en oversigt over arealinddragelsen i forbindelse med de undersøgte alternative bro- og vejløsninger. I tabellen er kun medtaget de broanlæg, hvor arealinddragelsen er forskellig fra grundløsningerne. For Orkestervej er det arealinddragelsen i forbindelse med den sydlige løsning der er angivet i tabellen. Arealinddragelsen for den nordlige løsning for Orkstervej svarer til den sydlige løsning, men det inddragne areal er placeret lidt anderledes på de berørte matrikler. I bilag 4 er vist en oversigt over de matrikler, der berøres i forbindelse med de undersøgte alternativer. Tabel 2: Oversigt over permanent og midlertidig arealinddragelse i forbindelse med de undersøgte alternativer i Køge og Faxe kommuner. Lokalitet Banens Aktivitet Ekspropriation km Permanent (m 2 ) Midlertidig (m 2 ) Egøjevej 55,324 Stibro hæves (Stibro) 395 1.215 Egøjevej Orkestervej (sydlig løsning) Hastrupvej Ty Hastrupvej Terslev skolevej Teestrupvej Skuderløsevej 55,334 Vejbro nedlægges 55,8 Ny underføring / jernbanebro 11.776 13.797 56,206 Nedlægges og genopføres 4.619 5.024 som stibro. 69,797 Nedlæggelse af broen 0 0 72,040 Udskiftning af bro + udbygning af vejanlægget til 60 km/t 75,849 Udskiftning af bro + udvidelse af bro 78,393 Udskiftning af bro + udbygning af vejanlægget til 50 km/t 1.454 7.465 204 663 477 1.981 I alt 18.925 30.145 Gennemføres alle de undersøgte alternativer, skal der permanent eksproprieres 1,9 ha, sammenlignet med 0,33 ha for grundløsningerne for de tilsvarende broer i Tabel 1. Stigningen skyldes primært inddragelsen af areal til Orkestervej. 5.1.2 Hastighedsopgradering Hastighedsopgraderes banen i forbindelse med elektrificeringen, vil der i forbindelse med de tre sporsænkninger ske en begrænset yderligere arealinddragelse. Arealbehov og el-driftsservitut 18 Arealerhvervelse

Syd for Søndre Viaduktvej samt ved Gødstrup skal banedæmningen udvides en smule. Ved Søndre Viaduktvej inddrages et meget begrænset ekstra areal, mens udvidelsen ved Gødstrup holdes inden for banens matrikel. I bilag 3 er der vedlagt arealplaner for lokaliteterne, mens Bilag 4 giver en oversigt over berørte matrikler. Der er tale om en meget begrænset ekstra arealinddragelse, som dog vil berøre nogle få ekstra matrikler, sammenlignet med elektrificeringen jf. afsnit 5.1.1. Banedanmark er ved at færdiggøre en vibrationsmodel, som skal anvendes ved fremtidige jernbaneprojekter. Beregningsmodellen vil blive anvendt i forbindelse med projekteringsfasen for at fastlægge antal vibrationsbelastede boliger samt som grundlag for vurdering af mulige afværgeforanstaltninger. 5.2 Midlertidig ekspropriation (Anlægsfasen) 5.2.1 Elektrificering af banen Grundløsning I forbindelse med nedrivning og opbygning af broer skal der etableres arbejdsarealer og adgangsveje ved de enkelte lokaliteter. Arbejdsarealerne skal huse skurby, arealer til midlertidigt oplag af jord, materialer og maskiner samt arealer til selve byggeaktiviteterne. Arbejdsarealerne vil dels blive placeret på eksisterende vejareal, dels på tilstødende naboarealer, som eksproprieres midlertidigt i anlægsperioden. I forbindelse med placeringen af de enkelte arbejdsarealer, er der dels taget udgangspunkt i arealbehovet, dels i de eksisterende naturforhold mv., med henblik på at undgå unødig påvirkning. I forbindelse med sporsænkningerne ved Søndre Viaduktvej, Vordingborgvej og Landevejen (Holme Olstrup) skal der etableres adgangsveje til sporene samt arbejdspladser på naboarealer. Arealerne eksproprieres midlertidigt. På Køge station og Næstved stationer etableres der endvidere arbejdsarealer til brug for omlastning af materialer til/fra skinnekørende materiel og midlertidigt oplag af materialer. De arealer, der eksproprieres midlertidigt i forbindelse med elektrificeringsprojektet, er angivet på arealplanerne vedlagt i bilag 1. I bilag 4 er der vedlagt en oversigt over de matrikler, hvorfra der midlertidigt eksproprieres areal. I den ovenfor viste Tabel 1 er omfanget af de midlertidige arealinddragelser, der skal ske ved skærende veje, som følge af Arealbehov og el-driftsservitut 19 Arealerhvervelse

sporsænkning eller broudskiftninger i forbindelse med elektrificeringen angivet. I opgørelsen er kun medtaget de arealer, der skal midlertidigt eksproprieres fra private ejendomme. I alt forventes ca. 4,5 ha jord i privateje at blive eksproprieret midlertidigt. Hertil kommer de eksisterende vej- og banearealer, der midlertidigt inddrages til arbejdspladser og arbejdsveje i anlægsfasen. Arealer, der eksproprieres midlertidigt, vil, når anlægsarbejdet er endt, så vidt muligt blive reetableret. Er der forhold, der ikke kan reetableres, tages der hånd om dette i forbindelse med udmålingen af den kompensation, grundejer modtager som erstatning i forbindelse med den midlertidige ekspropriation. En del af de arealer, der eksproprieres midlertidigt, er fredskov. Disse arealer tilplantes igen efter anlægsarbejderne er færdige. Der gøres samlet rede for omfanget af påvirket fredskov i afsnit 7.1. Der eksproprieres ikke bygninger midlertidigt i forbindelse med projektet. Alternativer I forbindelse med de undersøgte vej- og broalternativer i Køge og Faxe Kommuner, er der udarbejdet arealplaner, som er vedlagt i bilag 2. Den tidligere viste Tabel 2 er en oversigt over arealinddragelsen i forbindelse med de undersøgte alternative bro- og vejløsninger. I tabellen er kun medtaget de broanlæg hvor arealinddragelsen er forskellig fra grundløsningerne. Arealinddragelsen i forbindelse med Orkestervej vil være nogenlunde lige stor ved henholdsvis nordlig og sydlig løsning, men placeringen på de berørte matrikler vil være lidt forskellig. I bilag 4 er vist en oversigt over de matrikler, der berøres i forbindelse med de undersøgte alternativer. Gennemføres alle de undersøgte alternativer, skal der midlertidigt eksproprieres 3,1 ha, svarende til yderligere 1,9 ha sammenlignet med grundløsningerne for de tilsvarende bro/vejløsninger i Tabel 1 (1,2 ha for de tilsvarende broer). 5.2.2 Hastighedsopgradering Hastighedsopgraderes banen i forbindelse med elektrificeringen, ændres der en smule på udformningen af de tre sporsænkninger, men omfanget af arealer der eksproprieres midlertidigt ændres ikke. Syd for Søndre Viaduktvej samt ved Gødstrup skal banedæmningen udvides en smule, og i den forbindelse vil det blive nødvendigt midlertidigt at inddrage henholdsvis 0,1 og 0,4 ha landbrugsjord. I bilag 3 er der vedlagt arealplaner for lokaliteterne, mens Bilag 4 er en oversigt over berørte matrikler. Arealbehov og el-driftsservitut 20 Arealerhvervelse

5.3 Kompensation Ved arealinddragelse skelnes der mellem permanente og midlertidige ekspropriationer, som kan omfatte hele eller dele af en ejendom. Ekspropriation gennemføres ved en ekspropriationsforretning. Her vurderer ekspropriationskommissionen omfanget af indgrebet og datoen for ekspropriationens virkning. Desuden fastlægger kommissionen erstatningens størrelse til den enkelte grundejer. Det sker ud fra en konkret vurdering af indgrebets omfang og karakter samt ud fra aktuelle priser i lokalområdet. I langt de fleste tilfælde accepterer grundejerne erstatningens størrelse. Det sker enten ved selve ekspropriationsforretningen, eller efter at grundejerne har haft et par ugers betænkningstid. I de fleste tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Ved en delvis ekspropriation får grundejeren erstatning for de arealer, som han eller hun må afgive, og for de ulemper, som ekspropriationen fører med sig. Grundejeren kan i denne situation fremsætte krav om fuldstændig ekspropriation, hvis han eller hun mener, at restejendommen bliver ubrugelig efter indgrebet. Ekspropriationskommissionen tager stilling til grundejerens ønske. Mange arealer eksproprieres kun midlertidigt, f.eks. til en arbejdsvej over en mark, så bygherren kan få adgang til de arealer, hvor der skal bygges, eller til en arbejdsplads nær byggepladsen. Når anlægsarbejdet er færdigt, leveres arealerne genoprettede tilbage til ejerne. Ved midlertidige ekspropriationer tilbyder bygherren en erstatning, der skønnes at dække det tab, som grundejeren lider ved ikke at kunne bruge arealet i en periode. Hvis der ikke opnås enighed med grundejeren, forelægges sagen for ekspropriationskommissionen, der herefter træffer en afgørelse. For yderligere information om ekspropriation og erstatningsforhold henvises til pjecen Jernbanen og arealforhold /15/. Arealbehov og el-driftsservitut 21 Arealerhvervelse

6 Servitutter 6.1 El-driftsservitut 6.1.1 Elektrificering I forbindelse med elektrificering af banestrækningen Køge Nord Næstved, vil naboejendommene blive pålagt en servitut om el-drift og dermed begrænsninger i ejerenes råderet over deres ejendom. El-driftsservitutten pålægges af sikkerhedsmæssige grunde, og fastsætter restriktioner med hensyn til højde og nærhed af bevoksning, bygninger og lignende i forhold til køreledningsanlægget. El-driftsservitutten for elektrificering af banestrækningen Køge Nord Næstved er i sin fulde ordlyd vedlagt som Bilag 5. El-driftsservitutten pålægges normalt de dele af naboejendommene, der ligger nærmere end 19 m fra spormidte. Typisk er det således kun en del af ejendommen, der pålægges servitut. I el-driftsservitutten pålægges begrænsninger i råderetten i forhold til tre minimumsafstande på henholdsvis 10 m, 14 m og 19 m. Tabel 3 viser en oversigt over de forhold, der sættes begrænsninger for i el-driftsservitutten bortset fra beplantning. Tabel 3: Forhold der er omfattet af el-driftsservitutten, bortset fra beplantning /7/ Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må følgende kun findes på Minimumsafstand ejendommen længere væk end den angivne minimumsafstand. Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger. 10 m Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 m til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget. Flagstænger. 14 m Brønde til vandforsyning med stift pumperør. Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter 19 m over det terræn, hvorpå hegnet står. Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner. Med hensyn til beplantning fastsætter el-driftsservitutten, at ingen dele af en naboejendoms træer eller buske må være tættere på end 3 m målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. I henhold til servitutten kan Banedanmark derfor pålægge ejeren af en given ejendom for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 10 m fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte. Dette gælder også træer på ejendomme i øvrigt, Arealbehov og el-driftsservitut 22 Servitutter

hvis det vurderes, at der ud fra en forstfaglig vurdering er særlig risiko for, at de kan vælte og derved komme tættere end 3 m på køreledningsanlægget. I forbindelse med elektrificeringen af banestrækningen skal der fældes meget bevoksning langs banen som følge af el-driftsservitutten, herunder skov som er fredskovpligtig. Der fældes både fredskov indenfor banens areal og på naboarealer. Der gøres samlet rede for omfanget af påvirket fredskov i afsnit 7.1, hvor de erstatningsmæssige forhold omkring fredskov tillige er behandlet nærmere. I Bilag 6 er der vedlagt en oversigt over de matrikler, hvor en større eller mindre del af arealet vil blive servitutpålagt i forbindelse med elektrificeringen. Det samlede naboareal, der forventes pålagt eldriftsservitut (ud til 19 m fra spormidte), udgør i alt 80 ha. Heraf udgøres de 6 ha af eksisterende vejmatrikler. Eksisterende bygninger er som udgangspunkt ikke omfattet af eldriftsservitutten, men særlige forhold kan gøre, at der kan blive pålagt restriktioner i brugen, f.eks. hvis der er altaner ud mod banen. Der findes 79 bygninger inden for 10 m zonen, se Bilag 6, og det skal i en senere fase af projektet afklares, om der skal pålægges restriktioner i anvendelsen af disse. Inden for 14 m zonen er der identificeret en vandindvindingsbrønd (DGU 212.880) med stift pumperør, som ligger ca. 8-9 m fra spormidte i km 61,2. Det må forventes at boringen skal sløjfes i forbindelse med elektrificeringen og at der skal etableres en ny drikkevandsboring som kompensation. For nærmere information se fagnotat om grundvand og drikkevand /17/. Der er ikke foretaget en optælling af flagstænger, el-hegn, antenner mv. der ligger inden for minimumsafstandene. Dette vil ske i en senere fase af projektet. 6.1.2 Hastighedsopgradering En hastighedsopgradering vil ikke ændre på, hvilke arealer der vil blive omfattet af el-driftsservitutten. Arealbehov og el-driftsservitut 23 Servitutter

6.2 Støttemure og støjafskærmning 6.2.1 Elektrificering Der vil ikke blive opsat støjskærme i forbindelse med projektet, og derfor pålægges ingen ejendomme servitutter i den forbindelse. Ved etablering af nye broer samt hævning og forlægning af de tilhørende veje, skal der etableres støttemure ved en række lokaliteter blandt andet med henblik på at undgå ekspropriation af bygninger. Nogle støttemure vil i deres helhed kunne stå på vejens eller banens matrikel, mens andre vil have behov for sikring med jordankre eller fundamenter på naboarealer. I sidstnævnte tilfælde, vil det som regel være nødvendigt at sikre anlæggene med en servitut, der i et vist omfang forbyder udgravning og byggeri nær støttemurerne samt evt. sætter grænser for maksimal belastning omkring anlæggene. For at kunne foretage vedligehold af støttemurene kan der endvidere være behov for at tinglyse færdselsret ind til støttemurene. I forbindelse med detailprojekteringen af støttemurene, vil man tage udgangspunkt i den nuværende arealanvendelse på naboejendommen og så vidt muligt sikre, at denne kan fortsætte, f.eks. i forhold til belastning fra køretøjer. Placeringen af støttemurerne fremgår af arealplanerne for elektrificeringens grundløsning i Bilag 1. For alternativerne i Køge og Faxe kommuner (jf. afsnit 5.1.1) fremgår placeringen af støttemurene af arealplanerne i Bilag 2. Tabel 4 er en oversigt over de naboejendomme, der forventes at kunne blive pålagt en servitut ved opførelse af støttemure i forbindelse med elektrificeringen, herunder både grundløsningerne og alternativerne i Køge og Faxe kommuner. Støttemurerne vil være en del af vejanlæggene, og pålæg af servitut på naboejendomme vil dels berøre ejendomme i privateje, dels baneareal i offentlig eje. Arealbehov og el-driftsservitut 24 Servitutter

Tabel 4: Ejendomme der kan blive pålagt servitut i forbindelse med etablering af støttemure. Lokalitet Adresse (matrikel) Søllerupvej 16dr Herfølge By, Herfølge 15x Herfølge By, Herfølge 69g Herfølge By, Herfølge Sæddervej Sæddervej 26 (3f Sædder By, Sædder) Sæddervej 22 (3g Sædder By, Sædder) Baneareal (18 Algestrup By, Sædder) Tollerødvej Baneareal ved Tollerødvej nr. 8 (13 Tollerød By, Tollerød) Teestrupvej Teestrupvej 5 (15 Troelstrup By, Troelstrup) Kildehøjen 18-19 (4gb Troelstrup By, Troelstrup) 4ho Troelstrup By, Troelstrup 7000t Troelstrup By, Troelstrup Skuderløsevej Skovgårdsvej 2 (42 Bråby By, Bråby) Villavej 1 (10y Bråby By, Bråby) Villavej 3 (10bs Bråby By, Bråby) 48 Bråby By, Bråby Ejerforhold Boldbaner Boldbaner Beboelse Beboelse Beboelse Baneareal Pålæg af servitut om støttemur ved elektrificering Grundløsning X X X X X X Alternativer Ingen alternativ løsning Ingen alternativ løsning Baneareal X X Beboelse X X Alment Boligselskab Alment Boligselskab X X Cykelsti/Vej X X matrikel Beboelse X X Beboelse X X Erhvervsejen dom. Baneareal X X X X X X 6.2.2 Hastighedsopgradering Der skal ikke opføres yderligere støttemure eller støjafskærmning i forbindelse med en hastighedsopgradering. Arealbehov og el-driftsservitut 25 Servitutter

6.3 Ledninger 6.3.1 Elektrificering I det omfang banens ledingsanlæg i forbindelse med elektrificeringen skal placeres på ejendomme, der ikke er ejet af Banedanmark, skal ledningerne sikres med en ledningsservitut, der fastsætter et beskyttelsesbælte omkring ledningerne. Inden for beskyttelsesbæltet, vil der være begrænsninger i retten til byggeri, udgravning og beplantning. Selve udformningen af køreledningsanlægget og tilhørende tekniske installationer er endnu ikke fastlagt, og der forligger derfor ikke oplysninger om, hvor og i hvilket omfang det bliver nødvendigt at pålægge servitutter i forbindelse med krydsende ledninger. I forbindelse med elektrificeringen skal en lang række broer udskiftes, og de tilhørende veje omlægges. Det vil også have betydning for en del af de eksisterende ledninger ved de berørte veje. Som regel ligger eksisterende ledninger på gæsteprincipper, hvilket betyder, at der ikke er tinglyst en servitut til beskyttelse af ledningerne, og at ledningerne skal flyttes af ledningsejer uden økonomisk kompensation. I det omfang, de omlagte ledninger fortsat ligger i offentlig vej, er der ikke behov for pålæg af servitutter. Ledninger, der omlægges til en placering uden for vejareal, skal sikres med pålæg af almindelige ledningsservitutter, der fastlægger et beskyttelsesbælte omkring ledningerne med begrænsninger i retten til byggeri, udgravning og beplantning. Som udgangspunkt skal ledningsejeren betale erstatning for pålæg af servitutter, hvis en ledning omlægges til naboarealer. Omlagte eller krydsende ledninger, der i fremtiden ligger på baneareal, vil efter den gældende praksis ikke tinglyses. Ledningerne registreres i banens forpligtigelsesprotokol, der kan sammenlignes med en tingbog for banen. Ejeren af banen står dermed inde for beskyttelsen af ledningerne, da kun baneejeren selv og de, som baneejeren giver adgang, kan udføre anlægsog gravearbejde på banearealet. 6.3.2 Hastighedsopgradering En hastighedsopgradering forventes ikke at ændre på forholdene omkring krydsende ledninger. Arealbehov og el-driftsservitut 26 Servitutter

6.4 Erstatning El-driftsservitutten og øvrige servitutter pålægges ved ekspropriation og er et indgreb, der berettiger til erstatning, fordi det indskrænker ejerens råderet over sin ejendom. Pålæg af servitutter sker i forbindelse med ekspropriationsforretningen, jf. afsnit 5.3. Her vurderer ekspropriationskommissionen omfanget af indgrebet og datoen for servituttens virkning. Desuden fastlægger kommissionen erstatningens størrelse til den enkelte grundejer. Pålæg af servitutter erstattes normalt med et beløb pr. m 2, og erstatningen vil stå i forhold til restriktionens omfang. Der udbetales ligeledes erstatning, hvor servitutterne medfører ændring af eksisterende forhold, så som beskæring af træer, flytning af flagstænger, vandforsyningsbrønde, hegn mv. Hvis et eksisterende hegn skal flyttes, vil kompensationen bestå i at udgiften til flytning af hegnet dækkes. Hvis et hegn er så gammelt eller af anden årsag ikke kan flyttes, dækkes udgiften til et nyt hegn + opsætning, dog med fradrag for det eksisterende hegns stand, idet man ikke får nyt for gammelt. Erstatningssummen i forbindelse med pålæg af servitutter er ikke opgjort. Arealbehov og el-driftsservitut 27 Servitutter

7 Øvrige forhold 7.1 Fredskov I henhold til 3, stk. 3 i skovloven /4/, er arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke fredskov med visse undtagelser. Naturstyrelsen afgør, om et areal er omfattet af 3 stk. 3. Privatejede arealer der er tinglyst som majoratsskov er ligeledes fredskov i henhold til loven, ligesom anden skov i privat eje kan være fredskov. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at ikke al skov som egentligt er fredskov i henhold til loven, er registreret som fredskov matrikulært. I forbindelse med fældning af skov, bør der derfor altid rettes henvendelse til kommunen og det lokale skovdistrikt for en konkret vurdering af fredskovspligten. Fredskovspålagte arealer er beskyttet af skovloven, og der skal søges om tilladelse til midlertidig eller permanent ophævelse af fredskovspligten på sådanne arealer i henhold til skovlovens 6 eller 11. Tilladelse til midlertidig eller permanent ophævelse af fredskovspligten søges hos Naturstyrelsens lokale skovdistrikt. Tilladelse til ophævelse af fredskovpligten kan i henhold til loven kun gives, hvis der ikke er alternative muligheder for placering af f.eks. arbejdsplads eller permanent anlæg. Bekendtgørelse om erstatningsskov /5/ fastsætter rammerne for, hvor meget erstatningsskov der skal plantes i forbindelse med tilladelse til permanent eller midlertidigt ophævelse af fredskovpligten på et givent areal. Størrelsen af erstatningsarealet samt øvrige vilkår for placering, træarter mv. fastsættes af Naturstyrelsen i tilladelsen. Jf. bekendtgørelsens 4 stk. 2 beregnes størrelsen af erstatningsskoven for strækningsanlæg som 200 % af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, eller hvor der dispenseres fra fredskovspligten. Erstatningsskov skal ikke nødvendigvis etableres nær de arealer, der kompenseres for, men kan tilkøbes som puljeskov hos Naturstyrelsen, der herefter sørger for at få tilplantet et areal med skov, så det lever op til vilkårene i det lokale skovdistrikts tilladelse. Når et fredskovs areal kun berøres midlertidigt, skal det berørte areal tilplantes igen når anlægsarbejderne er afsluttede. Dette gentilplantede areal kan i henhold til bekendtgørelsen ikke indgå som en del af erstatningsskoven (de 200 %). Et midlertidigt berørt fredskovsareal skal således både gentilplantes og derudover skal der etableres erstatningsskov på et areal som er dobbelt så stort som det midlertidigt berørte. Arealbehov og el-driftsservitut 28 Øvrige forhold