Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen rbejdsgruppen til udpegning af Fælles Objekttyper i den tekniske og topografiske kortlægning Juni 1999 t t H H H H H H H C C C C C C C C C C C C C C C C p
Indledning rundkortudvalget blev nedsat i 1998 af KL og KMS. Udvalget ser det som en af sine opgaver at fastlægge den grundlæggende geografiske referenceamme, som al anden stedbestemt information kan registreres, sammenstilles og præsenteres på. rundkortudvalget har nedsat en arbejdsgruppe rbejdsgruppe vedrørende udpegning og etablering af fælles objekter i daglig tale kaldet FOT-gruppen til at foretage tekniske undersøgelser og afvejninger omkring mulighederne for at få etableret fælles objekttyper mellem TOP10DK og TKkortdata. Denne afrapportering skal informere om de overvejelser, der gøres i den sammenhæng. Rapporten er rettet mod de ansvarlige for kortområdet samt brugere af kort. Rapporten er i sagens natur temmelig teknisk i sit sprog. Rapporten er udelukkende et udtryk for det arbejde, der foregår i FOT-gruppen. rbejdsgruppen har løbende orienteret rundkortudvalget, og de enkelte faser i arbejdet har været drøftet og godkendt heri. Rapporten er således ikke udtryk for færdige resultater, men er en status for de overvejelser, der har givet input til de forskellige forsøg, der nu iværksættes, og som pågår resten af året 1999. Disse forsøg forventes at give baggrund for det videre arbejde med objektdefinitionerne. Det er håbet, at information om overvejelserne giver mulighed for en bredere drøftelse af arbejdet og dermed bidrag til det videre forløb fra alle interesserede parter.
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Kriterier for udvælgelse af FOT... 2 3. Bruttoliste for FOT-objekter... 3 4. enerelle problemstillinger... 4 4.1 Objektid... 4 4.2 Oprindelse på punktniveau... 5 4.3 Snap og topologi... 5 4.4 By/land & forskel i nøjagtighed... 6 4.5 /... 7 4.6 Koordinatsystem... 7 4.7 Historik... 8 4.8 Fælles geometri... 8 4.9 Dataflows i FOT... 8 5. Objektbeskrivelse for et FOT-objekt... 14 5.1 Skabelon til objektbeskrivelserne... 14 6. Objektbeskrivelse for det enkelte FOT-objekt... 15 6.1 Objektbeskrivelse for BY, areal... 17 6.2 Objektbeskrivelse for DMBRU, areal... 18 6.3 Objektbeskrivelse for DRIVHUS, areal... 19 6.4 Objektbeskrivelse for HVN, linie... 20 6.5 Objektbeskrivelse for HØJSPÆNDIN, linie... 21 6.6 Objektbeskrivelse for KYST, linie... 22 6.7 Objektbeskrivelse for LNDHEN, linie... 23 6.8 Objektbeskrivelse for SKOV, areal... 24 6.9 Objektbeskrivelse for STEDNVN, punkt... 25 6.10 Objektbeskrivelse for STIMIDTE, linie... 26 6.11 Objektbeskrivelse for SØ, areal... 27 6.12 Objektbeskrivelse for TNK/SILO, areal... 28 6.13 Objektbeskrivelse for TELEMST/TÅRN, punkt... 29 6.14 Objektbeskrivelse for VNDLØBSMIDTE, linie... 30 6.15 Objektbeskrivelse for VINDMØLLE, punkt... 32 6.16 Objektbeskrivelse for VÅDOMRÅDE, areal... 33 7. Storskalaforsøg vedr. FOT... 34 7.1 Faseinddeling for storskala-forsøget:... 34 7.2 De særlige problemstillinger... 38 7.3 Objekttyper, der medtages i storskalaforsøget... 39 7.4 Beskrivelse af forsøg for det enkelte FOT-objekt... 40 7.5 FOT-lagring... 41 7.6 nvendelse... 41 8. Særlige problemstillinger ved enkelte FOT-objekter... 42 8.1 Objektbeskrivelse for JERNBNE, linie... 43 8.2 Objektbeskrivelse for KIRKEÅRD, areal... 44 8.3 Objektbeskrivelse for PRKERIN... 45 8.4 BYNIN T/MUR... 46 8.5 KOMMUNERÆNSE... 48 8.6 Objektbeskrivelse for VNDLØBSBRED... 52 8.7 VEJMIDTE... 53 9. Opsamling og det videre arbejde... 58 9.1 Delopgaver i kommissoriet... 58 9.2 Det videre arbejde/arbejdsmetoder... 58 Bilag... 61
Kommissorium... 61 Tidsplan... 64 FOT-arbejdsgruppe... 65 Rapport fra saltvandsforsøg... 67
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 1 1. Baggrund FOT-arbejdsgruppen blev nedsat af rundkortudvalget i sommeren 1998. ruppen består af i alt 9 personer, der repræsenterer et bredt udvalg af de brugere, der i dag anvender tekniske kort eller TOP10DK. ruppens medlemmer fremgår af bilag til denne rapport. ruppens kommissorium er udarbejdet af rundkortudvalget. Kommissoriet er medtaget som bilag til denne rapport. rbejdet i gruppen har været søgt koordineret med øvrige tiltag, der gøres på området. Således har EKKO-samarbejdet arbejdet med bygningsobjektet som eventuelt FOT-objekt, og der har været afholdt fælles drøftelser. Ligeledes har Ferskvandsobjekterne (Vandløb, sø m.v.) været bearbejdet af den såkaldte Hydrogruppe, nedsat af KMS og amterne i sommeren 1998. Resultaterne fra Hydrogruppen indgår som forslag til ferskvandsobjekterne. Som det fremgår af kommissoriet, er arbejdsgruppens opgave at tage udgangspunkt i de tekniske problemstillinger omkring etablering af eventuelle FOT-objekter. De økonomiske og organisatoriske problemstillinger skal således bearbejdes i senere faser af arbejdet (RUK). FOT-arbejdsgruppen valgte fra starten at se med åbne øjne og uden skelen til tidligere tiders resultater fra lignende arbejder. Således har tidligere tiders afrapportering været tilgængelige for alle medlemmer, men ingen konklusioner fra disse arbejder har som udgangspunkt været inddraget. rbejdsgruppen har indtil denne midtvejsrapport haft 16 møder, der har været afholdt rundt omkring hos deltagerne. rbejdet har været uddelegeret, således at enkelte medlemmer/grupper af medlemmer i arbejdsgruppen har udarbejdet oplæg til de enkelte objekter. Under møderne har der som oftest været afholdt DEMO er af forskellige arbejdsopgaver i tilknytning til kort i deltagernes organisationer, idet det har været et vigtigt moment at få så stort et indblik i de mange forskellige anvendelsesområder, som de korttyper, vi har arbejdet med, indgår i. FOT-arbejdsgruppen har for hver objekttype søgt at beskrive anvendelsesområderne for den pågældende objekttype og har taget udgangspunkt i denne beskrivelse ved definition af et FOT-objekt. nvendelse af kortet og de enkelte objekter i kortet har således været i fokus.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 2 2. Kriterier for udvælgelse af FOT På et af de første møder i FOT-arbejdsgruppen blev det, som det også er anført i kommissoriet, drøftet hvilke kriterier, der skulle anlægges, for at afgøre om et kortobjekt muligvis kunne indgå som FOT-objekt. Der var enighed om, at gruppen så vidt muligt ville undgå at tage udgangspunkt i de holdninger, der tidligere har været om disse emner. FOT-gruppen ville se fordomsfrit og åbent på opgaven. lle kortobjekter, der blot antydet ved navnet indgik i såvel TOP10DK som TK, blev optaget som et muligt FOT-objekt. Herudover er også inddraget objekter, for hvilke der kan tænkes at være eller som gruppen er blevet gjort opmærksom på kan have en bred fælles interesse hos mange kortbrugere. Ud fra disse forudsætninger blev følgende kriterier oplistet: Kriterium Behov Officielle nøgler jourføring Netværksobjekter Oplagt dministrative grænser Objektet bruges af mange. Objektet bruges som referencegrundlag for andre objekter, der evt. bruges af mange. Objektet er tilknyttet nøgler i/fra officielle registreringer og dermed bærer af administrative oplysninger. Objektet er ajourføringstungt. Netværksobjekter vil ofte gå på tværs af flere myndigheders områder. Objektet er oplagt/let at etablere som fællesobjekt. Objektet er en administrativ grænse, som ofte anvendes af mange instanser og i mange sammenhænge. Blot et af disse kriterier skulle opfyldes for, at gruppen har taget objekttypen i betragtning som et muligt FOT-objekt.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 3 3. Bruttoliste for FOT-objekter Følgende kortobjekter har været behandlet i arbejdsgruppen med henblik på en vurdering af, om de formodes at være egnede som FOT-objekt. Enkelte objekter er vurderet ikke at være egnede som FOT-objekter, medens en række andre foreslås underkastet yderligere undersøgelser og forsøg. lle vurderede objekter er beskrevet i afsnit 5, således også de objekttyper, der udgår af de videre undersøgelser som ikke-egnede. Status for de enkelte objekttyper fremgår af skemaet: Muligt FOT-objekt Storskalaforsøg Bemærkning By Indgår i storskala Bygning tag/mur Forsøg foregår sideløbende med storskalaforsøget Objektet vil udgøre et meget vigtigt element af FOT Dambrug Indgår i storskala Ny objekttype Drivhus Indgår i storskala røft Udgår som objekttype, inddrages under Vandløbsmidte Havn Indgår i storskala Højspænding Indgår i storskala Jernbane Ikke egnet som FOT Kaj Udgår som objekttype i TK, inddrages under Havn Kirkegård Ikke egnet som FOT Kommunegrænse Forsøg foregår sideløbende med Søges bearbejdet færdigt i forslag i 1999 storskalaforsøget Kyst Indgår i storskala Landhegn Indgår i storskala Parkering Ikke egnet som FOT Skov Indgår i storskala Stednavn Forsøg foregår sideløbende med storskalaforsøget Stimidte Indgår i storskala Sø Indgår i storskala Tank/silo Indgår i storskala Telemast/tårn Indgår i storskala Vandløbsbred Indgår ikke i storskala Bearbejdes i det videre arbejde Vandløbsmidte Indgår i storskala Vejmidte Forsøg foregår sideløbende med Søges bearbejdet færdigt i forslag i 1999 storskalaforsøget Vindmølle Indgår i storskala Vådområde Indgår i storskala
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 4 4. enerelle problemstillinger I forbindelse med arbejdet har der vist sig en række generelle problemstillinger, som afspejler en række principielle forskelle i den måde, hvorpå de to kortværker TOP10DK og TK er opbygget. Disse problemstillinger kræver en principiel afklaring, for at FOT kan blive en realitet. Problemstillingerne er beskrevet i dette afsnit. Tillige er angivet, hvorvidt og hvorledes disse principielle problemstillinger skal indgå i et storskalaforsøg. 4.1 Objektid I forbindelse med etableringen af TOP10DK er alle objekter blevet forsynet med et TOP10DKnummer i takt med, at objekterne er lagt i TOP10DK-databasen. Dette TOP10DK-nummer er nøglen, når der foretages ajourføring på objektet, udveksles data med brugeren, indrapporteres fejl osv. En tilsvarende ident for de tekniske kort findes ikke. Formålet med at KMS har valgt objekt nummereringen for TOP10DK-objekterne er: Fremtidssikring af kort-databasen. Entydig udpegning af et objekt, vha. objekt-identen. Samme formål kan benyttes, når der oprettes en database til FOT-objekterne. I forbindelse med etableringen, driften og ajourføringen af TOP10DK-databasen har KMS gjort sig mange erfaringer med identer på de enkelte objekter. Da objekt-identen først tildeles, når et nyproduceret objekt lægges i TOP10DK-databasen, anvendes TOP10DK-identen hovedsageligt ved ajourføringen af objektet. TOP10DK-identen videregives til brugeren af TOP10DK (som en attribut til objektet), og eventuelle fejl ved objektet kan indrapporteres vha. objekt-identen. Hele den efterfølgende fejlretning/ajourføring af objektet tager udgangspunkt i objektets ident, således at TOP10DK-databasen understøtter, at brugeren kan nøjes med at få de ændringer, der er sket i datasættet siden sidste leverance (plus/minus-data). Øvrige fordele, som KMS har erfaret ved brug af objekt-identen er: jourføring af databasen, giver større sikkerhed. Identen sikrer entydig udveksling/henvisning, uafhængig af koordinat-systemer. Mulighed for entydig geokodning, på tværs af forskellige institutioner. Mulighed for at skabe reference imellem objekter. Lagring af historik. Der er naturligvis også ulemper forbundet med at have identer på objekterne. Disse er nok mest begrænset til vedligeholdelsen af kort-databasen, dvs. håndteringen af identen i forbindelse med ajourføringen af databasen og ved udveksling af data. ndre ulemper kan være: Tilretning af anvendelsessystemer og udvekslingssystemer, således at objekt-identen kan lagres og udveksles som attribut til objektet. For at udnytte identen fuldt ud ved ajourføring af brugerens kort-data, skal der udvikles rutiner, der kan understøtte plus/minus-data.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 5 På baggrund af ovenstående foreslås det, at der gøres forsøg med objekt-identer på alle FOTobjekter i forbindelse med storskalaforsøget. 4.2 Oprindelse på punktniveau Både tekniske kort og TOP10DK indeholder informationer om hvorledes og hvornår et objekt er tilvejebragt, nøjagtigheden i objektet, ajourføringsdato osv. - altså vigtige oplysninger om objektets kvalitet. Ud over denne oprindelse på objekt-niveau indeholder TOP10DK-objekterne oprindelse på de enkelte punkter (koordinater) i objektet. Man kan således identificere de enkelte koordinater i f.eks. en bygning, der har en anden (dårligere) kvalitet end selve objektet. Ydermere kan det identificeres, hvilke koordinater i et objekt der er ny-registrerede i forbindelse med en ajourføring. t KMS har valgt strategien med oprindelser på punkt-niveau skyldes væsentligst: Fremtidssikring af kort-databasen. Vigtig information ved ajourføring. Samme formål kan benyttes, når der oprettes en database til FOT-objekterne. Oprindelige fotogrammetriske registreringer Nye (ajourførte) fotogrammetriske registreringer Oprindelses-informationerne på punkt-niveau kan ikke umiddelbart videregives til brugerens anvendelses-system. Det danske udvekslingsformat DSFL understøtter oprindelsesinformationer såvel på objekt-niveau, som på punktniveau. Men oversættere til de gængse kort- og gi-systemer kan ikke håndtere funktionaliteten. Som led i storskalaforsøget, foreslås det, at lagringen af FOT-objekterne understøtter oprindelsesinformationer på punkt-niveau, og der gøres forsøg med udtræk fra FOT-databasen, hvor brugeren dels får videregivet oprindelsen på objekt-niveau, dels oprindelsen på punkt-niveau. Oprindelsen på punktniveau i TOP10DK rummer mange informationer, som vil være mindre relevante for slutbrugeren. Det er derfor vigtigt at pointere, at det vil være muligt at filtrere informationer, som har størst relevans for håndteringen af databasen og for ajourføringen fra, inden data leveres til brugerne. 4.3 Snap og topologi Snap anvendes i dag i både TK og TOP10DK. Implementeringen er ikke ens, idet der i TK anvendes snap inden for grupper af objekttyper og i TOP10DK anvendes snap generelt blandt alle objekt- typer.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 6 De største fordele ved, at objekter er snappede til hinanden er, at der til IS-anvendelser kan skabes topologiske sammenhænge mellem objekter. Snap skal forekomme, hvor et punkt eller forløb i et objekt kommer indenfor registreringsnøjagtigheden af et punkt eller forløb af et andet objekt. Snap, fælles geometri og generel topologi Dette afsnit beskriver de generelle forhold, der gør sig gældende. Undtagelser til de generelle regler, vil fremgå under de enkelte objekttyper. lle objekter registreres afhængig af objekttype med en af geometrityperne punkt, linie eller flade. Der registreres kun med rette linier i linie- og arealobjekter. To geometrisk identiske objekter må ikke forekomme. Punkter eller linieforløb, som i rummet ligger tættere på hinanden end registreringsnøjagtigheden skal snappes sammen. Hvor data indenfor samme geografiske område baserer sig på forskellig registreringsnøjagtighed regnes der med den ringeste registreringsnøjagtighed. Linietopologi: lle linieobjekter brydes, hvor 3 eller flere forløb af samme objekttype mødes i eller. Eksempelvis hvor tre LNDHEN mødes, skal der etableres endepunkter. Også hvor to af hegnene er registreret i eet niveau og det tredje hegn i et andet niveau, skal der etableres endepunkter. Fladetopologi: lle arealobjekter skal hver især have identiske start- og slutpunkter. realer af samme objekttype må ikke have fælles geometri. realobjekter må ikke skære sig selv og må ikke helt eller delvis overlappe andre arealer. lle arealer er disjunkte med mindre andet fremgår af objektbeskrivelsen. Eksempelvis kan DRIVHUS ligge ovenpå BY, uden at der skal etableres hul i bypolygonen. 4.4 By/land & forskel i nøjagtighed I TK-specifikationerne er defineret forskellige standarder for kort, hvilket afspejler den afvejning, der i kommunerne må foretages mellem behov og økonomi. De fleste kommuner har behov for en høj detaljeringsgrad og en høj nøjagtighed i byområder, hvor der skal træffes mange myndighedsafgørelser, der går tæt på ejendommene, hvor forsyningsanlæg ligger tæt, og hvor planlægningen kræver tæt udnyttelse og derfor mere nøjagtige kortdata. f hensyn til økonomien har størstedelen af kommunerne valgt ikke at anskaffe de samme gode kortstandarder i landområderne, men her er behovet typisk heller ikke så stort. I modsætning hertil er TOP10DK et kortværk med ensartet detaljeringsgrad og nøjagtighed i hele landet. Der findes 3 TK-kortstandarder: TK3, som er de mest detailrige og nøjagtige TK2 som er lidt mindre detailrige, men oftest af samme nøjagtighed som TK3 TK1, som er de mindst nøjagtige og de mindst detailrige. Forskellen i standarder i TK-korttyperne ligger herudover i 3 forhold:
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 7 Større geometrisk nøjagtighed i by end på land Flere objekttyper i by end på land Enkelte objekttyper har forskellige registreringsforskrifter i de forskellige korttyper, f.eks. medtages tank/silo af mindre størrelse i by end på land. TK1 er den korttype, der modsvarer TOP10DK bedst for de objekttyper, der vurderes som FOTobjekter. De 3 TK-korttyper anvendes alle i kommunerne. TK3 og TK2 anvendes typisk i by- og bynære områder og TK1 typisk i landområder. Nogle kommuner vælger dog TK3 eller TK2 for hele kommunens areal. Hvor der er forskel i korttyper indenfor kommunen vælger nogle kommuner at lade en byafgrænsning/bypolygon udgøre grænsen mellem TK-korttyperne, medens andre f.eks. vælger den landsdækkende kortbladsinddeling. Forsyningsområder og udviklingsområder kan også udgøre afgrænsningen. De 3 typer af forskelligheder vurderes at have følgende indflydelse på FOT-objekter: Forskel i geometrisk nøjagtighed mellem by og land Da alle TK-data har en nøjagtighed på mindst 1m, som også er TOP10DK s nøjagtighed, vil alle FOT-objekter kunne overholde denne nøjagtighed. t FOT-objekter nogle steder lever op til en højere nøjagtighed må kunne oplyses specifikt overfor de kunder, der har behov for den højere nøjagtighed og dermed efterspørger den. Flere objekttyper i by end på land De objekttyper, der medtages som FOT-objekter, skal dække hele landet. Forskellige registreringsforskrifter i de forskellige korttyper Denne type af forskelle optræder typisk for objekttyperne indenfor bygnings- og anlægsobjekterne. Forskellene betyder typisk, at objekter af en mindre størrelse (f.eks. mindre tank/silo) medtages i TK3-2 områderne end i TK1-områderne. Forskellen kan, som nævnt ovenfor ikke altid afgrænses i de eksisterende TK-data ved en bypolygon og det vurderes, at kommunernes egen afgrænsning afspejler et reelt behov, hvorfor kommunerne ikke vil være villige til at lade bypolygonen udgøre afgrænsningen. Problemstillingen bør nøjere overvejes. 4.5 / TOP10DK registreres i, d.v.s. med x-, y-, og z-koordinat. TK-data skal ifølge såvel TK93 som TK99 registreres i. Der er dog i dag mange TK-kortdata, som ikke indeholder z-koordinater. Da specifikationerne anbefaler, foreslås det, at alle FOT-objekter registreres i. 4.6 Koordinatsystem TOP10DK kan leveres såvel i SYS34/45 som i UTM.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 8 TK-kortdata leveres stort set altid i SYS34/45. Det anbefales at FOT-objekterne lagres i et landsdækkende koordinatsystem, således at levering kan ske i såvel UTM som i SYS34/45. 4.7 Historik Det bør nøje overvejes, i hvilket omfang FOT-databasen skal indeholde historik. Det anbefales dog, at databasen i det mindste indeholder historik i et sådant omfang, at der er mulighed for udtegning/levering af kortdata fra ethvert tidspunkt, som databasen har eksisteret i, hvis det kan ske uden for store økonomiske konsekvenser. Der påregnes i første fase kun historik på geometrien ikke nødvendigvis på attributdata. 4.8 Fælles geometri Spørgsmålet om fælles geometri af objekter eller dele heraf har været drøftet. Det anbefales, at det i forbindelse med udveksling skal være muligt at få leveret data, der ikke er multikodede. D.v.s. således, at hvert objekt leveres for sig og at objekter med fælles forløb har identiske koordinatsæt over det fælles forløb. 4.9 Dataflows i FOT Spørgsmålet om, hvilke konsekvenser FOT vil få for brugere, hvordan organisering af arbejdet omkring såvel etablering som den senere håndtering af FOT-objekterne vil foregå, har ikke kunnet undgå at give anledning til drøftelser, selv om det ikke fuldt ud er FOT-arbejdsgruppens opgave at løse disse problemstillinger. Et af resultaterne af disse drøftelser er de 3 dataflow-skemaer, der er gengivet på de følgende sider. Signaturforklaring til skemaerne: Rød pil : Primær datakilde Sort pil : Sekundær datakilde Stiplet pil : Datasletning Skemaerne etablering og ajourføring: Skemaerne gennemgås kun i hovedtrækkene. Venstre side af skemaerne angiver mulige datakilder. Fra nogle af datakilderne leveres data til FOT uden bearbejdning, fra andre datakilder skal data bearbejdes i en dataproduktion. lle data skal gennem en metodekasse inden de indgår i FOT-databasen. I denne metodekasse sker en række valideringer og check, ligesom der tildeles en FOT-id (objekt-id). Specielt i ajourføringsdiagrammet er der mange pile. Det er udtryk for, at der er mange datakilder til data, såvel nye data som rettelser og sletninger.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 9 f diagrammerne fremgår også, at FOT-arbejdsgruppen finder det vigtigt, at FOT-databasen består af såvel: den egentlige database en ændringsdel, der indeholder opdateringer, som endnu ikke er fuldt implementeret i FOTdatabasen og en fejl & mangler -del. De enkelte dele af databasen holdes adskilt, men den skal kunne håndteres, således at brugeren, der har behov for det, kan indarbejde såvel ændringer som fejl & mangler i sit dataudtræk. nvendelsesdiagrammet giver udtryk for, hvorledes FOT-gruppen forestiller sig, at brugerne skal opfatte FOT-databasen. FOT-databasen skal ikke opfattes som en database uafhængig af andre datasamlinger. Langt de fleste brugere vil efterspørge data fra såvel FOT som andre kilder. lle datakilder skal være tilgængelige og dataleverandører/brugere skal kunne udtrække data efter det behov, der findes hos den enkelte bruger, uanset om data stammer fra FOT, TOP10DK, TK eller andre datasamlinger. Definitionerne af FOT-objekterne er lavet meget bredt. Ideen bag den brede definition har været at kunne understøtte flest mulige antal anvendelser. Mange brugere vil derfor måske ikke direkte kunne se definitionen af de enkelte objekttyper som ideelle for sin egen anvendelse. Tanken har her været, at data på udtrækstidspunktet skal tilpasses brugeren på en sådan måde, at dataudtrækket lettest muligt direkte kan anvendes af brugeren. For eksempel: VNDLØBSMIDTE medtages gennem SØ og som rørlagte for at danne netværk, der bl.a. kan bruges til miljøanalyser. Hvis en gruppe af brugere ønsker et udtræk, hvor kun synlige, åbne vandløb er medtaget, så kan denne filtrering foretages. BY kan aggregeres til at danne afgrænsningen mellem land og by. Ved at definere den i forhold til Danmarks Statistik kan den også benyttes som grundlag for statistikområder. DRIVHUS medtages, hvis arealet er større end 25 m2. Til overordnet visualisering kan et udtræk laves, der kun medtager DRIVHUSE over 100 m2. Oprindelsesinformationer er velegnede til mærke data med specielle egenskaber. Mange af disse egenskaber er anvendelige til vedligeholdelsen af databasen, men i mindre grad direkte anvendelige for slutbrugeren. Slutbrugeren ønsker evt. kun informationer om registreringsmetode, dato for ajourføring, nøjagtighed og etableringsgrundlag og kan derfor modtage data med kun disse oprindelsesinformationer.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 11 Billeder E T B L E R I N Terrestrisk Opmåling TK99 TOP10DK dministrativ dataproduktion Data produktion V L I D E R I N Påsætning af objekt-id er, check for topologi, snap, m.m.m. FOT DTBSE F O T F O T ændringer F O T Fejl & Mangler
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 12 Billeder Terrestrisk Opmåling dministrativ dataproduktion dministrativ Datafangst dministrativ ajourføring Fejl & mangler J O U R F Ø R I N Træder i kraft samtidig med, at produktionen begynder Dataproduktion Ændringsudpegninger og fejl & mangler indgår i den fotogrammetriske produktion. Efter kortlægning slettes elementer i såvel FOT-ændr. som FOTfejl&mangler VERIFICERIN V L I D E R I N Påsætning af objekt-id er, check for topologi, snap, m.m.m. FOT DTBSE F O T F O T ændringer F O T Fejl & mangler
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 13 Datakilder N V E N D E L S E Produkter FOT TOP10DK Ex FOT TK Ex FOT DTSÆT XX Datasammensætning/Databearbejdning K Udtræk bearbejdes efter brugerens behov og bestilling MS, Fotogrammetriske firmaer, Kommuner, øvrige dataleverandører TOP10DK Incl FOT TK Incl FOT Standardiseret udtræk Standardiseret udtræk BBB Midtvejsrapport fra FOT-arbejdsgruppen juni 1999
Fejl! Ukendt argument for parameter.fejl! Ukendt argument for parameter. Side 14 5. Objektbeskrivelse for et FOT-objekt Nedenfor er gengivet den skabelon, som alle objektbeskrivelser for eventuelle FOT-objekter er søgt beskrevet efter. Punkterne etablering og ajourføring forventes først udfyldt i en senere fase af arbejdet, idet storskalaforsøget og evt. andre forsøg undervejs gerne skulle udbygge viden til at udfylde disse punkter. Enkelte andre punkter er heller ikke udfyldt, enten fordi de er uaktuelle eller fordi, der endnu ikke er taget stilling til punktet. 5.1 Skabelon til objektbeskrivelserne Objektbeskrivelserne skal indeholde følgende delelementer, med de nedenfor nævnte overskrifter: Objektdefinition Her beskrives objektets overordnede definition, der senere skal indgå i de egentlige objektdefinitioner. Registreringsinstruks/måleinstruks Detaljeret beskrivelse af, hvorledes objektet skal registreres/måles. Topologi, særlige forhold Særlige forhold omkring topologi indenfor objekttypen og sammenhæng med og afhængigheder til andre objekttyper. Regler om snap og fællesgeometri for objekttyper i storskalaforsøget er beskrevet i et fælles skema i afsnit 6. enerelle topologiske forhold er beskrevet i afsnit 4. Egenskabsdata ngivelse af de egenskabsdata, der skal tilknyttes objekterne. Etablering Forslag til og senere regler for, hvorledes FOT-objektet skal etableres. jourføring Forslag til ajourføringsprocedurer. nvendelse Eksempler på anvendelsesmuligheder og test af, at FOT-objekter kan opfylde disse. Forsøg Beskrivelse af forsøg såvel til etablering som ajourføring og anvendelser. skulle udbygge viden til at udfylde disse punkter.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 15 6. Objektbeskrivelse for det enkelte FOT-objekt I dette afsnit gennemgås alle de objekter, som indgår i storskalaforsøget. Beskrivelserne er så vidt muligt indpasset i den skabelon, der fremgår af afsnit 5. Udgangspunktet for udarbejdelse af objektdefinitionerne har udover som nævnt i afsnit 1 anvendelsen af kortobjektet været de eksisterende objektdefinitioner i TOP10DK og TK99. For objekterne, der indgår i storskalaforsøget, er udarbejdet et skema, der beskriver snap og fælles geometri mellem objekterne. Dette skema skal forstå således: Snap: Snap skal forekomme, hvor et punkt eller forløb i et objekt ligger indenfor registreringsnøjagtigheden af et punkt eller forløb af et andet objekt. Hvor to objekter krydser hinanden i niveau, skal der skabes snap, og der etableres et identisk punkt (X,Y,Z) i begge objekter. Hvor to objekter krydser hinanden ude af niveau, skal der skabes snap, og der etableres et identisk punkt (X,Y) i begge objekter. Snap kan i skemaet forekomme som 3 muligheder: Ingen snap, snap eller snap. Eksempelvis kan der ikke forekomme snap mellem SØ og DMBRU, der kan kun forekomme snap mellem VINDMØLLE og VÅDOMRÅDE og kun snap mellem VNDLØBSMIDTE og SØ. I skemaet er der for overskuelighedens skyld anvendt præference for frem for, hvilket betyder, at der afhængigt af de fysiske forekomster kan forekomme både og, men skemaet vil alene angive snap. Et eksempel på dette kan være, hvor et LNDHEN snappes til et DRIVHUS. Hvis taget på drivhuset og toppen af hegnet er i samme kote, d.v.s. inden for registreringsnøjagtigheden, så skal de som følge af den generelle regel snappes sammen, og vil dermed få snap, selv om mindstekravet er snap ifølge skemaet. Præference mellem objekttyper: Rækkefølgen af objekttyper i snapskemaet viser prioriteringen mellem de enkelte objekttyper. Eksempelvis har DRIVHUS højere prioriteret end LNDHEN, hvorfor der er LNDHEN, der ved tilfælde af snap skal flyttes til DRIVHUS og ikke omvendt. Fælles geometri: Fælles geometri er, hvor flere på hinanden følgende punkter i to objekter er snappet sammen. Der skelnes mellem og fælles geometri. Hvor fælles geometri forekommer, hvor alene de plane punkter er identiske. Hvor fælles geometri forekommer, hvor både de plane punkter og koterne sætvis er identiske. Et eksempel på fælles geometri er, hvor en SKOV har fælles forløb med en SØ. Et eksempel på fælles geometri er, hvor et VÅDOMRÅDE grænser op til en KYST. Ved fælles geometri skal samtlige punkter over det fælles forløb forekomme i begge objekter. Der må ikke forekomme punkter i det ene objekt, som ikke forekommer i det andet, med mindre reelle fysiske forskelligheder gør sig gældende. I skemaet er og fælles geometri vist med et gråt raster under symbolet for og snap. Hvor fælles geometri er tilladt/krævet er snap følgelig også tilladt/krævet, men ikke nødvendigvis omvendt.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 16 Snapskema (Bygning) Tank/Silo Drivhus Havn (Vejmidte) Kyst Dambrug Sø Vandløbsmidte (Vandløbsbred) Vindmølle Mast Hegn Skov Vådområde Kommunegrænse By Højspænding (Bygning) * * Tank/Silo * Drivhus * Fællesgeometri Snap Ingen / Havn Objekttyper i () er medtaget som kandidater til kommende FOT-objekter. - + (Vejmidte) Ved *-markeringer, findes detaljeret forklaring under objektbeskrivelse Kyst Dambrug Sø Vandløbsmidte (Vandløbsbred) * Vindmølle Mast Hegn * Skov Vådområde Kommunegrænse By Højspænding *-markering En markering med en stjerne er sat i skemaet på steder, hvor objektdefinitionen bør studeres grundigt, da der er helt specielle forhold, der gør sig gældende. Kun væsentlige undtagelser er markeret på denne måde.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 17 6.1 Objektbeskrivelse for BY, areal Objektdefinition fgrænsning mellem land/by, by/by og by/sommerhusområde. Byer inklusiv parker, rekreative områder, sommerhusområder, industriområder, kirkegårde, kolonihaver, skoler og sportspladser indgår i BY. Registreringsinstruks/måleinstruks Byer over 200 indbyggere, hvor bygninger er placeret med mindre end 200 meters afstand, jf. Danmarks Statistiks definition på by, registreres. fgrænsningen registreres i topografiske forekomster som f.eks. bagskel af haver, vandløbsmidter, vejmidter eller kyst. Landområder mindre end 1 ha. kan inkluderes i arealet ved særlige forhold, som f.eks. en kile agerjord, der går ind i byarealet. Der registreres ved terræn i planet (X,Y) og i koten (Z). BY registreres som lukket flade med identiske start- og slutpunkter. Topologi, særlige forhold BY kan have fælles forløb med sig selv og skal have fælles geometri, hvor dette forekommer. Egenskabsdata Ved ajourføring af geometri eller ved nye byer tilskrives en nøgle til Danmarks Statistik. Etablering jourføring Årlig administrativ ajourføring på basis af data fra Danmarks Statistiks nvendelse Ved aggregering til samlede byflader kan arealet benyttes til afgrænsning af FOT-objekttyper, der er forskelligt defineret på land og i by. Til kartografisk visualisering af enkelte eller aggregerede byer. Forsøg Det skal undersøges om fladerne kan aggregeres og benyttes til afgrænsning mellem by og land.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 18 6.2 Objektbeskrivelse for DMBRU, areal Objektdefinition DMBRU defineres som bassin i forbindelse med vandløb. nvendelsen skal være til opdræt af ferskvandsfisk. Registreringsinstruks/måleinstruks DMBRU registreres ved bassinets eller dammens yderste omkreds. Der registreres i planet (X,Y) langs bred/strand og koten (Z) ved vandspejlet. DMBRU større end 50 m 2 registreres. Ligger flere DMBRU med en indbyrdes afstand mindre end 2.5 meter, registreres disse som ét DMBRU. Her medtages bassiner under 50 m 2, hvis det samlede areal bliver større end 50 m 2. Ø i DMBRU registreres som DMBRU. Øer under 100 m 2 medtages ikke. Topologi, særlige forhold Der registreres VNDLØBSMIDTE gennem DMBRU, således at der for hvert sæt af bassiner vælges eet bassin, hvor igennem der registreres VNDLØBSMIDTE. Der skal her være -snap mellem DMBRU og VNDLØBSMIDTE. Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse Til analyser af strømningsforhold og miljøundersøgelser. Til kartografisk visualisering. Forsøg Det skal undersøges om information om beliggenheden hentes fra amterne/dmu eller de kan udpeges ved analyser af TOP10DK s vandløbsmidter. Det skal undersøges, hvordan geometrien til DMBRU oparbejdes. Det skal undersøges, hvilke konsekvensrettelser der skal ske i TK og TOP10DK.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 19 6.3 Objektbeskrivelse for DRIVHUS, areal Objektdefinition Plantevæksthus, hovedsageligt af glas. lasbygninger ved planteskoler, zoo, botanisk have og lign. Sammenhængende drivhuse defineres som ét drivhus uafhængig af højdeforskelle eller skift i tagkonstruktion. Registreringsinstruks/måleinstruks DRIVHUS registreres som areal. Registreringen foretages ved yderste tagkant med koten ved tagkant. Drivhuse under 25 m 2 registreres ikke. Drivhuse i parcelhushaver registreres ikke. lasbygninger ved parcelhuse, stationer, stadions, svømmehaller, butikscentre og lign. registreres ikke som DRIVHUS, men som BYNIN T Forbindelsesgange mellem DRIVHUS registreres altid som DRIVHUS. Huller i drivhuse over 25 m 2 registreres som et selvstændigt DRIVHUS. Der skal foretages opretning af drivhuse, der skønnes at være retvinklede. Plane spring i tagkonstruktioner mindre end <comm: 3 gange den plane nøjagtighed -> 1 meter> medtages ikke. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Ingen Etablering jourføring nvendelse DRIVHUS anvendes som et generelt vigtigt fysisk objekt. Forsøg Der er behov for såvel den detailrigdom som den nøjagtighed, der ligger i de tekniske kort. DRIVHUS etableres derfor med udgangspunkt i tekniske kort. Herefter implementeres DRIVHUS i TOP10DK. Væsentlige forskelle i forhold til eksisterende drivhus-objekter i TK-kortdata beskrives Der skal rapporteres særskilt for TK3 i by-/bynære områder og TK1 i landområder.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 20 6.4 Objektbeskrivelse for HVN, linie Objektdefinition Bygværker på grænsen mellem land og vand i form af kajkant, bolværk, bølgebrydende anlæg, bedding o.lign. i havneområder, samt større fritliggende bade/både broer. Registreringsinstruks/måleinstruks Registreres ved den yderste grænse ud mod vandet. Ved lodrette bygværker (f.eks. kajkanter) registres højden ved landoverfladen. Ved skrå bygværker (f.eks. bølgebrydende klippestykker) registreres højden ved vandoverfladen. Dæk- og havnemoler med eller uden forbindelse til land, registreres som HVN. HVN måles på tværs af VNDLØB og RØFT, hvor disse løber ud i havnen. HVN registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger 1 m. i planen og 1 m. i højden. HVN med en udstrækning på mindre end 50 m. registreres ikke. Bådebroer og badebroer bredere end 2 m. registreres som HVN i sin fulde udstrækning. Topologi, særlige forhold lle HVNE-objekter, der har endepunkter til fælles med KYST, skal sammen med KYST udgøre et samlet forløb. HVN har endepunkter i KYST eller VNDLØBSDMIDTE. Hvor disse mødes, oprettes - eller -endepunkter i begge objekter. Hvor VNDLØBSMIDTE løber ud i havnen deles HVN og -endepunkter oprettes på begge objekter. Egenskabsdata Ingen. Etablering jourføring nvendelse Forsøg Der er behov for såvel den detailrigdom som den nøjagtighed, der ligger i de tekniske kort. HVN etableres derfor med udgangspunkt i tekniske kort. Herefter implementeres HVN i TOP10DK. Væsentlige forskelle i forhold til eksisterende objekter i havneområder i TK-kortdata beskrives.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 21 6.5 Objektbeskrivelse for HØJSPÆNDIN, linie Objektdefinition Højspændingsledninger på stål- eller parvise træmaster. Registreringsinstruks/måleinstruks Registreres med én ret linie ved top af mast / midte af master. Registreres ved hver enkelt mast og ved endepunkter for ledningen. Master, der bærer ledninger med spændinger på 10 kv eller derover registreres. Topologi, særlige forhold HØJSPÆNDIN må ikke have snap eller fælles geometri med andre objekttyper. Dog etableres der snap med objekter, som netværk evt. udgår fra. HØJSPÆNDIN skal danne størst mulige netværk. Der skal snappes i, hvor netværket er fysisk sammenhængende. Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse Kartografisk visualisering. Forsøg Etableres ud fra tekniske kort, som suppleres med TOP10DK. Koten ændres til top. Kontrol med manuskript fra elværk.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 22 6.6 Objektbeskrivelse for KYST, linie Objektdefinition Den naturligt forekommende grænse i registreringsøjeblikket mellem hav (brak- eller saltvand) og land. Registreringsinstruks/måleinstruks Registreres ved den skønnede grænse i mellem land og vand i havniveau. Der registreres KYST, hvor der er kyst i form af sandstrand, klippekyst, strandeng eller havdige (dige i vandkanten til forhindring af kysterosion). Bølgebrydere beliggende ude i vandet samt dæk- og læmoler registreres som HVN. KYSTLINIE måles på tværs af vandløb, hvor disse løber ud i havet. KYST registreres ubrudt under broer. KYST registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger 10 m. i planen og 2 m. i højden. Øer, der skønnes at være permanente og er større end 100 m 2, registreres også som KYST. Topologi, særlige forhold lle sammenhængende KYST-objekter skal sammen med HVN udgøre et samlet forløb. KYST har endepunkter i HVN og VNDLØBSMIDTE (eller i KYST på ø er, hvor der kun er KYST). Hvor KYST møder HVN oprettes - eller -endepunkter i begge objekter. Hvor VNDLØBSMIDTE løber ud i havet, deles KYST og -endepunkter oprettes på begge objekter. Hvor KOMMUNERÆNSE løber ud i havet, oprettes -endepunkt på KYST. Egenskabsdata Ingen. Etablering jourføring nvendelse Forsøg KYST etableres med udgangspunkt i TOP10DK s geometri. Der skal skabes fælles geometri mellem KYST og HVN. Konsekvensrettelser i TK og TOP10DK skal beskrives.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 23 6.7 Objektbeskrivelse for LNDHEN, linie Objektdefinition LNDHEN defineres som en række af træer eller buske smallere end 10 meters bredde. Registreringsinstruks/måleinstruks lle levende hegn med en samlet længde på mindste 50 m medtages, levende hegn < 50 m medtages ikke medmindre de indgår i et samlet forløb. Mindre huller i beplantningen forårsager ikke, at hegn deles. Der skal dog ikke foretages registrering, hvis hullet er en gennemkørsel eller er opdyrket. Hvis BY er sammenfaldende med LNDHEN registreres begge. Desuden medtages permanent trådhegn omkring transformerstationer, kaserne, fængsler og lignende samt dyrehegn omkring f.eks. hjortefarm eller langs motorvej. Jordvold og stendiger skal kun registreres som LNDHEN, hvis de har en højde og bredde så man ikke umiddelbart kan færdes over dem. Træer på række og beplantning med en bredde større end 10 kan registreres som SKOV. Topologi, særlige forhold Registreres ikke indeni BY, SKOV, SØ, DMBRU, DRIVHUS TNK/SILO eller på vandsiden af KYST og HVN. Egenskabsdata Etablering jourføring Pga. væksten i højden kan LNDHEN ajourføres med længere mellemrum end kortets øvrige objekter. nvendelse Åbenland planlægning. Kartografisk visualisering. Forsøg Det foreslås, at LNDHEN etableres ud fra TOP10DK suppleret med TK. Der skal ske omkodning af data fra hegn by (landsbyerne). Der skal ske omkodning af trægruppe i hegn. Der skal suppleres med koten.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 24 6.8 Objektbeskrivelse for SKOV, areal Objektdefinition Skov defineres som et areal bevokset med træer (TOP10DK). Registreringsinstruks/måleinstruks SKOV registreres på arealets afgrænsning i trækronerne. SKOV registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det registrerede forløb intet sted er større end 5 meter i planen og i koten. realer større end 2.500 m 2 registreres. Skov smallere en 10 meter registreres som levende hegn. Hvis det samlede skovareal gennemskæres af VEJMIDTE, JERNBNE eller VNDLØBSMIDTE, registreres skoven som flere lukkede arealer. Mindre arealer af SKOV, som ligger adskilt, kan registreres som ét areal, hvis deres indbyrdes afstand er mindre en 10 meter og det samlede areal er større end 2.500 m 2. Lysninger defineres som områder, der har karakter af permanent ubevokset område. Områder som er åbne pga. stormfald eller fældning eller er nytilplantede skal ikke registreres som lysning. Lysning i SKOV registreres som SKOV og det mindste areal, der udgør en lysning er 5.000 m 2. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse Kartografisk visualisering. Forsøg Objektdefinitionen er meget lig TOP10DK s objektdefinition. fprøvningen går derfor ud på afprøvning sammen med TK-kort. Nødvendig strukturtilpasning skal beskrives, og konsekvenserne af strukturtilpasning til TK-kort skal beskrives.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 25 6.9 Objektbeskrivelse for STEDNVN, punkt Objektdefinition Stednavne, som er autoriseret af Stednavneudvalget og som optræder i SU-listen f genstandsgrupperne i SU-listen medtages navne indenfor grupperne: real, f.eks. bakke, pynt, skov, mose Bebyggelse, (by, bydel, samlet bebyggelse, spredt bebyggelse, sommerhusbebyggelse) Hovedgård eller større landbrugsejendom Vandareal, f.eks. bugt, farvand, sø, å Registreringsinstruks/måleinstruks Etableres som punktobjekt med koordinaten placeret i det geometriske objekts tyngdepunkt. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata enstandskode. Stednavn. Nøgle til SU-database. Etablering. Fra SU-listen. jourføring Følger opdateringen i SU-listen, som p.t. ajourføres halvårlig. nvendelse. Sikrer alle brugere en mulighed for ensartet stavemåde. Kan anvendes til visualisering. Kan anvendes til analyser. Forsøg I udvalgt geografisk område kobles SU-listen og Stednavne- og Stamoplysningsregisteret for at finde den geometriske beskrivelse til punktet for stednavnet. Test af metoder til at snappe stednavne, der også forekommer som FOT-objekt, til objektet. Beskrivelse af mulige ajourføringsrutiner.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 26 6.10 Objektbeskrivelse for STIMIDTE, linie Objektdefinition En sti er et færdselsareal forbeholdt gående og cyklende færdsel. Registreringsinstruks/måleinstruks STIMIDTE registreres midt mellem stiens yderste belægningslinier. STIMIDTE er midte af stier i eget trace samt forbindelse fra disse stier til vejnettet. STIMIDTE er en del af et sammenhængende stinet. Der må ikke være STIMIDTE på stier, som er en del af vejanlægget. Der må ikke være STIMIDTE på stier på kirkegårde samt stier til enkeltbygninger. Her skal indføjes nogle illustrerende eksempler. Topologi, særlige forhold STIMIDTE skal danne størst mulige netværk. STIMIDTE har endepunkter ved: -skæring med STIMIDTE fællespunkter med VEJMIDTE (VEJMIDTE brydes) skift i stikode kommunegrænse Egenskabsdata Stikode jf. CPR-vejregister, hvor de findes. Etablering jourføring nvendelse STIMIDTE anvendes til stiadministration hos vejmyndighederne samt til generering af oversigtskort. Stikort udgives både som information til dagligcyklister og fritidscyklister. Enkelte steder er stimidter adressebærende, i disse tilfælde vil stimidte indgå i ruteplanlægning o. lign. enerel kartografisk visualisering. Forsøg Da stimidter er en option i TK99 vil de formodentlig kun eksistere få steder i TK-kortdata, evt. fremstillet ved egendigitalisering til specielle formål (eksempelvis stiadministration). Derfor etableres STIMIDTE fra TOP10DK s stimidte, i henhold til ovennævnte objektdefinition. Disse stimidter implementeres i TK-kort. Det kan forventes, at den geometriske nøjagtighed i byområderne kan give anledning til problemer med den geometriske tilpasning. Disse problemers konsekvenser beskrives.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 27 6.11 Objektbeskrivelse for SØ, areal Objektdefinition Naturmæssigt område med åbent ferskvand. Siv og rør i SØ indgår i arealet. Området må ikke have karakter af at være gennemstrømmende. Registreringsinstruks/måleinstruks Søer under 100 m 2 medtages ikke. Kun søer med permanent karakter medtages. Temporære søer, som f.eks. er opstået ved årstidsbestemte forhold registreres ikke. Dæmninger og lign. til f.eks. veje og jernbaner, der går på tværs af en SØ, deler søen op i 2 separate søer. Broanlæg på piller eller lign., der ikke væsentligt hindrer vandgennemløb, opdeler ikke søen. Voldgrave, blindåer og lignende, der ikke er del af strømmende vandsystem, registreres som SØ. Områder, der skønnes at være salte søer eller salte vandområder, der er helt eller delvis inddæmmede, men stadig med kontakt til hav, registreres ikke som SØ, men kan medtages efter administrativ indmelding. Søer, som enten er temporære, er salte eller er mindre end 100 m 2 kan medtages efter administrativ indmelding, hvis de har naturmæssig betydning. Ø i SØ registreres som SØ. Øer under 100 m 2 medtages ikke. Øer, som er mindre end 100 m 2 kan medtages efter administrativ indmelding, hvis de har naturmæssig betydning. Der registreres i planen (X,Y) langs søens kanter og koten (Z) ved vandspejlet. Topologi, særlige forhold Ved HVN i SØ skal der være fælles geometri mellem objekttyperne. Hvor der er fysisk sammenhæng mellem SØ og VNDLØBSMIDTE skal objekterne være forbundne. Vandløbsnetværk registreres gennem SØ. Egenskabsdata 3-nøgle iht. Naturtyperegistreringen. Nøglen kan tilknyttes efter administrativ udpegning. Kun søer med administrativ interesse tildeles nøgle. Etablering jourføring nvendelse 3-registreringer. Til analyser af strømningsforhold og miljøundersøgelser. Til kartografisk visualisering. Forsøg Sø etableres med udgangspunkt i TOP10DK s geometri. Der skal skabes fælles geometri mellem SØ og HVN. Det skal undersøges om 3-nøglen er brugt på samme måde på tværs af amterne, og om den er anvendt entydigt. Konsekvensrettelser i TK og TOP10DK skal beskrives.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 28 6.12 Objektbeskrivelse for TNK/SILO, areal Objektdefinition Rund eller kantet beholder af bygningsmæssig karakter. Registreringsinstruks/måleinstruks TNK/SILO registreres som areal. TNK/SILO < 25 m 2 registreres ikke. Som option kan registreres TNK/SILO ned til 10 m 2. Registreringen foretages ved yderste tagkant med koten ved tagkant. TNK/SILO registreres som rette linier og med så få punkter som muligt, dog minimum 13 punkter. Under TNK/SILO registreres olie-, kemikalie-, gastanke, kornsiloer, gylletanke, og lign. TNK/SILO registreres ved største omfangspolygon. Hvis en TNK/SILO delvist står inden i en BYNIN, skal bygningen først registreres, hvorefter der registreres TNK/SILO med -fælles geometri. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Ingen Etablering jourføring nvendelse TNK/SILO anvendes som et vigtigt topografisk objekt i mange sammenhænge. Karakteristisk objekt til støtte af lokalisering/position. Forsøg Der er behov for såvel den detailrigdom som nøjagtighed, der ligger i de tekniske kort. TNK/SILO etableres derfor med udgangspunkt i TK-kortdata. TNK/SILO implementeres i TOP10DK. Der skal rapporteres særskilt for TK3 i by-/bynære områder og TK1 i landområder.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 29 6.13 Objektbeskrivelse for TELEMST/TÅRN, punkt Objektdefinition Master til kommunikationsformål f.eks. radio/tv sendemaster, fællesantenner og telefonimaster. Registreringsinstruks/måleinstruks Registreres ved midte af mast. Kote til top af mast. Der registreres kun master, der står på jorden. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse dministration af placering m.m. if. med tilladelser. Kartografisk visualisering. Forsøg TELEMST/TÅRN etableres fra tekniske kort, suppleres fra TOP10DK. Identificeres og påføres kote. Evt. inddrages byggesags arkiv hos kommunen.
Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 30 6.14 Objektbeskrivelse for VNDLØBSMIDTE, linie Objektdefinition Midte af naturlig eller gravet, åben eller rørlagt rende, kildeløb, bæk, å eller flod. Registreringsinstruks/måleinstruks fvandingsgrøfter langs veje medtages kun, hvis de er en del af netværket. Der registreres i planen (X,Y) midt mellem vandløbets kronekanter og koten (Z) ved vandspejlet eller, hvis tørlagt, i bunden. Mindre lommer eller udposninger på den ene bred forårsager ikke at vandløbsmidte skal registreres med ændret forløb. Objekter registreres fra forgrening til forgrening. Under forgrening hører: hvor to eller flere vandløb løber sammen udspring skift fra åben til lukket forløb og omvendt indløb/udløb i SØ eller DMBRU forgreningspunkt i SØ eller DMBRU udløb i KYSTLINIE. Objekter under 50 meter, der ikke i begge ender har forbindelse med enten VNDLØBSMIDTE, SØ, DMBRU eller KYSTLINIE, medtages ikke, med mindre de administrativt udpeges. Hvis SØ skønnes at have både tilløb og fraløb, skal der registreres VNDSLØBSMIDTE gennem søen. Denne registreres med kortest mulig forløb fra indløb til udløb, uden at røre evt. øer eller bred. Ved flere end 2 ind/udløb forgrenes objekterne. Bredden måles fra kronekant til kronekant. Rørlagte vandløb, der skønnes vigtige i forhold til etablering af et samlet netværk, medtages efter administrativ udpegning. Hvor åbent vandløb løber ovenpå rørlagt, medtages kun det åbne. Blindåer og lignende, der ikke er del af strømmende vandsystem, registreres som SØ. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Bredden registreres som en attribut på objektniveau. For hvert objekt registreres middelbredden efter klasserne: Klasse 1: 0-2.5 meter, Klasse 2: 2.5-6.0 meter, Klasse 3: 6.0-12.0 meter, Klasse 4: over 12.0 meter, Rørlagte vandløb og vandløbsobjekter, der danner netværk gennem SØ eller DMBRU tildeles værdierne: Klasse 5: VNDLØBSMIDTE gennem SØ/DMBRU, Klasse 6: Rørlagte vandløb. Vandløbsnummer iht. den Hydrologiske Reference tilknyttes efter administrativ udpegning. Kun vandløb med administrativ interesse tildeles vandløbsnummer.