BERETNING FOR 2011 - ODENSE BOLDKLUB



Relaterede dokumenter
BERETNING FOR ODENSE BOLDKLUB

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

ALLERØD FODBOLD KLUB MEDLEM AF LILLERØD IDRÆTSFORENING

Ansøgning om midler fra den kommunale sponsorpulje

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Generalforsamling i MG & BK d. 28. februar 2012

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

børneklub Årets Aalborg KFUM er en klub båret af ildsjæle og så tiltrækker klubben drenge og piger fra Hasseris og hele Storaalborg

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde

Aars IK ordinær generalforsamling

Din rolle som forælder

Boldklubben FREM - vejen frem

Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter

Bestyrelsens beretning 2014

Børnehave i Changzhou, Kina

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk

Baggrunds materiale omkring:

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Vision 2020 ELITE OG BREDDE HÅND I HÅND SIDE 1 VISION 2020

VELKOMMEN I LUNDTOFTE BOLDKLUB EN FOLDER MED VIGTIG INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER

Evalueringsskema til evaluering af eliteaftaler 2010

Generalforsamling den side l UNGDOMSAFDELINGENS BERETNING '81

C-Licens Evaluering. 23. november Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

MICRO FODBOLD. U6-U8 Starten på et fodboldeventyr. Microfodbold U6-U8

Årsberetning for året 2008.

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

HJØRRING IDRÆTSFORENING OLD BOYS Generalforsamling 3. marts 2015 på Landlyst

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Referat af Generalforsamling februar 2013

Velkommen i TRIF TRIF fodbold byder dit barn velkommen i TRIF fodbold. TRIF fodbold er en klub i positiv udvikling, som er fundamenteret i følgende

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?

Nyheder for håndboldafdelingens Spillere, trænere og ledere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Trænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Til kamp om Årets Jyske Fodboldkommune

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

- Sponsoroplæg - FC Odense. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Kommissorium Gladsaxe Ishockeys ungdomsudvalg September 2003

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

Generalforsamling Beretning for Fortuna 2012

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Kompetencebevis og forløbsplan

Håndbog for U11 Drenge Forår 2011

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

S T R A T E G I P L A N

Referat af generalforsamling i BFC Lundegården 26. marts 2014

FTU Generalforsamling Tirsdag d. 7. februar 2016 VELKOMMEN

Budgettale - 1. behandling af budget Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget

Haderslev Svømmeklub. Generalforsamling Formandens beretning

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

Brædstrup Håndboldklub 8740 Brædstrup

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Kvalitetsstandard for

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Det sammenhængende børne- og ungeliv

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

DEN RØDE TRÅD. Seriøs fodbold for sjov

KBs julefrokost afholdes 21. nov.

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Klatretræets værdier som SMTTE

De pædagogiske pejlemærker

Kan man komme ud af landsholdet, hvis man alligevel ikke ønsker at deltage?

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole

Velkommen. Mentaltræner Jane Meyer-Zeuthen

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

den 27. februar 2012, kl Referat af generalforsamling 16 medlemmer er fremmødt

Gode lønforhandlinger

Velkommen som ny træner i Aabenraa Boldklub

FORSLAG TIL ÆNDRING I LOVENE

Puls, sjæl og samarbejde

S T R A T E G I P L A N

TRYGGE BOLIGOMRÅDER BEBOERNES STEMME NYBORG STRAND, DEN 4. NOVEMBER 2012 CHRISTIAN SKOV FREDERIKSEN ODENSE BYRÅD TRYGBY, ODENSE BOLDKLUBBEN B.

Handicappolitik i Allerød Kommune

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

_ MOBIL OG MAIL. MARKER HVOR MEGET PRESSET FYLDER Helt uenig Helt enig

HLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

Inklusion i Hadsten Børnehave

N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014

Velkommen i KHKS Håndbold en klub i fremdrift

Mundtlig beretning til brug for LAG Fanø-Vardes generalforsamling tirsdag den 8. marts 2016 kl i Hodde-Tistrup Hallen.

HJÆLP. Information til spillere og forældre om. ny kontingentstruktur i Hammerum IF

Forretningsmodel for Haderslev Ungdoms Håndbold (HUH)

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Forslag til organisations-og struktur udvikling i Odense Boldklub

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Transkript:

BERETNING FOR 2011 - ODENSE BOLDKLUB Vi kan i OB i år fejre klubbens 125 års jubilæum, og jeg kan i min beretning endnu en gang konstatere, at formen er fin, og aktivitetsniveauet i klubben er højt - såvel kvantitativ som kvalitativt. Med mere end 1.000 medlemmer er vi en klub, der summer af liv i hverdagen, og som er rammen om liv og oplevelser for mange medlemmer og deres familier. Odense Boldklub er en klub i fuld udvikling. En klub, der dagligt fyldes af aktive medlemmer såvel børn som voksne - såvel kvinder som mænd. En klub, hvor aktiviteter og organisation følges ad og skaber stadigt nye og forbedrede rammer om det, som er vores kerne, nemlig fodboldspillet. Bestyrelsens har over de seneste år arbejdet ud fra en vision, hvor vi skaber et forpligtende fællesskab med 1. fodbold på alle niveauer 2. gensidig anerkendelse og engagement 3. et rigt socialt liv 4. tidssvarende faciliteter og 5. hvor OB's principper i Holdninger og Handlinger lægges til grund "OB - fodbold for alle, hele året, hele livet" er, hvad vi giver bolden op til, og jeg vil her forsøge at give en kort beskrivelse af en række vigtige indsatser, som vi har gennemført i løbet af 2011. Som overskrifter vil jeg bruge de 5 indsatsområder, som vi i bestyrelsen har udpeget, nemlig: Sport 1. Sport 2. Faciliteter 3. Organisation og kultur 4. Økonomi 5. Kommunikation og Information Naturligvis skal vi starte med det sportslige, som i bund og grund er vores mening med at være her. Som i de tidligere år vil jeg ikke kommentere nævneværdigt på de sportslige resultater, men blot konstatere, at vi fortsat er en klub med et højt niveau på nationalt plan, hvad enten vi taler om mænd eller kvinder, unge eller knap så unge. Forud for generalforsamlingen hædrer vi endnu en gang en række spillere for at have præsteret så godt, at de er kommet på landshold i deres respektive aldersklasser, og det er i sig selv et bevis på et flot niveau. Vores resultater skaber stor respekt om OB i det ganske land, og vi skal bestemt huske at give os selv de skulderklap, som vi fortjener for det arbejde og de præstationer, der leveres af spillere, trænere og ledere i klubben. Vi arbejder på, at der i det sportslige arbejde går en linie igennem klubbens arbejde. Det betyder bl.a., at når vi tilknytter en mikro- og børnechef til at skabe en kvalitativ udvikling for vores yngste spillere, så smitter det af på det spillerudviklingsprogram, der findes for U13-U19 for drengene og for indsatserne i Kvinde Elite for pigerne. Alt sammen i samspil med de licens- 1

krav, som i stigende omfang stilles fra DBU for at fremme udviklingen af de bedste fodboldspillere. De mange initiativer og store krav, der stilles til de bedste spillere, er naturligvis en stor udfordring for vores unge mennesker, som hele tiden skal udvikles som hele mennesker, hvor der både skal være plads til uddannelse, fodbold og andre sociale aktiviteter. Det er en udfordring, hvor vi som klub skal være bevidst om vores ansvar, og hvor forældre også skal finde den rigtige balancegang i forhold til deres barn. Vi har i 2011 gennemført DBUs Microfodboldskole med alle pladser udsolgt, DBU's fodboldskole med stor succes i uge 31 med 128 deltagere, ligesom vi uge 42 afviklede en fodboldskole for 68 piger. I december og januar har der været åben træning for entusiastiske piger fra hele Fyn med mere end 100 piger hver gang - tiltag, som ligger ud over det almindelige turneringsprogram, men som er blevet utroligt populære og er med til at give nogle oplevelser med fodboldspillet, som også på længere sigt har betydning for at fastholde deres interesse for spillet. Fodboldskole og andre arrangementer kommer ikke af sig selv, men kræver indsats fra mange frivillige trænere og ledere. Jeg vil gerne rette en tak til alle, der har haft overskud til at give yderligere en facet i klubben ved den slags initiativer. Ud over de mange gode indsatser for vores ungdoms- og seniorhold, vil jeg også glæde mig over, at det er lykkedes i stadig stigende grad at samle de "gamle" spillere i klubben. Vi har gennem nogle år i høj grad manglet at få spillere til at fortsætte i klubben, når den aktive karriere havde toppet, og derfor er det positivt at se, at flere af klubbens tidligere topspillere stiller op i OB-trøjen på old boys hold. Forhåbentlig vil vi også på lederplan kunne nyde godt af den slags generationsskifte, som jo helst skal være en kontinuerlig proces i klubben. Faciliteter Gode faciliteter skaber ikke i sig selv en god klub, men er med til at skabe nogle bedre muligheder for at få succes med at sætte rammen for klublivet både på og uden for banen. Vi har gennem mange år ønsket at forbedre vores faciliteter, og jeg synes, at vi hvert år kan pege på konkrete initiativer, som har været med til at løfte klubben. Alene med nymaling af omklædningsrum og andre arealer er der sket en væsentlig forskønnelse af vores hus, men også i form af større projekter er der sket forbedringer. I år vil jeg helt naturligt pege på det lokale, hvor vi gennem mange år har afviklet vores generalforsamling. Atriumgården er nok et begreb, som vi gamle OB'ere har så meget inde under huden, at vi har svært ved at slippe navnet, mens yngre årgange på ingen måde ser nogen mening i det navn, ja, vel end ikke ved, hvad begrebet dækker over. Den renovering, som vi takket være gode venner og sponsorer - samt ekstrakontingent fra medlemmerne - har været i stand til at gennemføre i 2011, har givet os et helt fantastisk samlingslokale under navnet L'EASY Lounge. Renoveringen har allerede vist sit værd, og der er stor efterspørgsel på brug af lokalet til forskellige aktiviteter i klubben. Der er i gennemsnit fem dage med arrangementer pr. uge Jeg er både glad for og stolt over, at det er lykkedes at skabe den forbedring, og vil også her sende en stor tak til alle, der har bidraget til, at projektet blev så vellykket. 2

Også vores mødelokaler på 1.salen fik i slutningen af året en renovering, hvor vi i samarbejde med selskabet og med JDM som tekniksponsor har fået skabt nogle velegnede lokaler for både ledere og trænere, når der er brug for at samle mennesker i klubben eller på holdet. Vi stopper dog ikke her, men vil også i det kommende år skabe fornyelser i klubhuset. I budgettet har vi afsat midler til renovering af vores vaskeri, som måske af mange er et upåagtet rum, men dog en væsentlig forudsætning for at stille til kamp i ordentligt spilletøj. Et endnu større projekt, som vi håber at kunne gennemføre efter næsten samme læst som L' L'EASY Lounge, er en udbygning af omklædningsrummene mod bane 1. Derved kan vi både erstatte de ikke særlig flotte barakker og skabe bedre plads, ligesom det vil give klubhuset et æstetisk løft. Man skal altid være forsigtig med at love hurtige resultater, når det gælder byggeri, men jeg må jo medgive vores forretningsfører, at han før har gjort skeptikere til skamme, når det drejer sig om at skabe fremdrift i projekter i klubben. Så hvem ved; måske kan vi også få os en ekstra jubilæumsgave at glædes over. Hvad angår de udendørs anlæg har 2011 været af mere blandet fornøjelse. På positivsiden har vi lavet en forlængelse af bane 1 som følge af krav fra DBU. Samtidig har vores selvforvaltningsaftale for Ådalen med Odense Kommune fungeret tilfredsstillende og givet os mulighed for at opnå en bedre banekvalitet. Vi forventer derfor også, at bane 3 og 4 i år vil fremstå i bedre stand end længe set og under alle omstændigheder vil de på længere sigt være forbedret. Vores baner uden for Ådalen har jo desværre i den kommunale optik status som eventplads (Dyrskuepladsen) og som parkeringsplads (Cigaren), og det er bestemt ikke nogen hensigtsmæssig løsning på vores baneforhold. Så her er fortsat et fremtidigt indsatsområde, ikke mindst fordi Dyrskuepladsen var ubrugelig i sidste halvdel af 2011, og ingen kender pt. mulighederne i første halvår af 2012 grundet fejlpleje. En stor ros til trænerne for at rykke sammen i bussen og deles om de faciliteter, der var til rådighed. Vi har købt Bolbros opvisningsbane til træning for U17 / 19 ligaholdene mod, at vi forestår pleje af banen og betaler de omkostninger, der er i denne sammenhæng I forbindelse med baneforholdene vil jeg endnu en gang glæde mig over den overvældende aktivitet, som kunstgræsbanen har skabt, og som kan ses hele året. Det er helt utroligt at tænke på, at vi for kun tre år siden måtte klare os uden den bane, og det er så sandelig værd at huske på, når man ærgrer sig over manglende plads eller "skæve" træningstider. Det er en kæmpeforbedring for os alle! Organisation og Kultur På en ekstraordinær generalforsamling i april 2011 ændrede vi den organisatoriske struktur i klubben. Ændringen var en reaktion på en række udviklingstræk i både klublivet og i fodbolden i Danmark, ligesom vi ønskede at være i stand til at møde fremtidige udfordringer kvalificeret. Ud fra en opfattelse af, at bestyrelsen har til opgave at lede klubben - ikke at drive den - satte vi en anden struktur på sammensætning af bestyrelse og afdelingsledelser, ligesom der blev lavet en kønsintegreret struktur, hvor elite- og breddearbejde blev adskilt. Det er naturligt i dag at gøre en foreløbig status over opdelingen. Lykkedes intentionerne og fik vi nået vores mål? 3

Mit svar skal være et både og! Der har bestemt være store udfordringer, som vi endnu ikke er kommet i mål med, og som kræver et fortsat fokus og stor indsats fra både bestyrelse og medlemmer. Først og fremmest vil jeg konstatere, at det er vigtigt at kunne rekruttere den nødvendige manpower, når man laver ændringer. Det har ikke været let. Måske fordi vi ikke har været dygtige eller pågående nok, måske fordi der i en forening altid er mangel på kvalificeret frivillighed, måske fordi vi ikke har været risikovillige - og det kan jo både være en hæmsko og en dyd! Konkret tog det længere tid at få en børneledelse på plads end forventet såvel som en begyndende mikroledelse. Til gengæld ser det ud til, at der er kommet en bæredygtig konstruktion til verden, hvor det er lykkedes at aktivere forældre i væsentlig højere grad end hidtil. Jeg håber, at det vil lykkes at føre den linie videre og dermed skabe et fortsat godt grundlag for arbejdet i mikro- og børneafdelingen. I ungdoms- og i seniorafdelingen er der hurtigt fundet gode løsninger, omend der da også har været udfordringer bl.a. om hvilken økonomi, der har været til rådighed. Det er min oplevelse, at viljen til at løse de problemerne har været større end irritationen over, at alt ikke blot kører fra dag 1, og jeg vil gerne rose ledelserne i afdelingerne for den konstruktive indstilling. Den største udfordring har vi haft i Kvinde Elite, som på alle måder har haft nogle markante problemstillinger med at finde den rette konstruktion og grundlag såvel økonomisk som mandskabsmæssigt. Der er i løbet af 2011 fremlagt og diskuteret forskellige modeller, men bestyrelsen har ikke fundet de fremlagte oplæg tilstrækkeligt sikre til at ville binde an med dem. Derfor valgte bestyrelsen i september at overtage opgaven fra afdelingsledelsen. Det gav naturligvis usikkerhed og turbulens, men det er min opfattelse, at der langt hen ad vejen også har været forståelse herfor. Det er jo altid en vanskelig vurdering, om man skal ændre på besætning og retning, men vi mente i bestyrelsen, at grundlaget for satsningen på Kvinde Elite ikke var tilstrækkeligt funderet. Jeg vil dog her gerne personligt takke Torben Poulsen for den indsats, som han gennem en årrække har ydet for vores 3F-ligahold. Det har været en indsats båret af engagement, energi og vilje til at ofre sig fuldt ud for at skabe bedst mulige rammer for kvindernes elitehold. En indsats, som i sin natur både har skabt resultater og kampe, når den stødte på forhindringer. Det er jo ofte i orkanens øje, man skal finde de nye løsninger. Vi er fortsat i fuld gang med at skabe grundlaget for Kvinde Elite, og jeg ser nogle fantastisk positive tendenser til at tage ansvar i kredsen af forældre. Det lover godt, og jeg forventer, at vi i den kommende måned kan få struktur og bemanding endeligt på plads. Samtidig er der fra DBU kommet et spændende udspil til nye licensvilkår for 3F-ligaen, hvor der meget klart lægges op til et styrket organisatorisk arbejde i klubberne, og hvor DBU samtidig tager medansvar i form af en væsentlig delfinansiering af indsatsen. Jeg mener, at vi i OB står godt rustet til at gribe udfordringen, og dermed også i fremtiden være en vægtig spiller i Kvinde Elite. Min konklusion omkring strukturændringer er samlet set, at vi er på rette spor, men at vejen til målet som så ofte set med den slags projekter, er længere end forventet og ønsket. I bestyrelsen er vi dog indstillet på at fortsætte ad det lagte spor, og har fuld fokus på at lykkes med opgaven. På det organisatoriske og kulturdannende plan har vi i klubben gennem de seneste år lagt stor vægt på vores uddannelsesindsats, og har bl.a. selv stået for afvikling af en række kompeten- 4

cegivende kurser. Ud over at det har været en økonomisk særdeles fornuftig måde at gribe uddannelsen an, har det også gjort os godt rustet til at leve op til de fortsat stigende formelle og uformelle krav til uddannelse af vores trænere. Ligeledes er det som "personalegode" en god måde at give vore trænere og ledere redskaber i rygsækken, som kan bruges i den videre karriere i klubben, i fodboldverdenen og ja, vel også i livet som sådan. Vi vil også i det kommende år have fokus på den kulturelle udvikling i klubben. Som det fremgår af vores overordnede vision vil vi gerne skabe et rigt socialt liv i klubben, og vi har besluttet at tilknytte aktivitetskonsulenter, som skal arbejde med aktiviteter til fremme af klublivet i hverdagen. Det kan være i form af arrangementer for spillere, forældre eller trænere på tværs af de sædvanlige strukturer i klubben, og det kan være aktiviteter, som mere uforpligtende kan udfordre klubbens medlemmer. I bestyrelsen er vi samtidig optaget af, hvordan vi kan styrke den foreningsmæssige identitet og frivillighedskultur. Altså at vi alle aktivt tager del i de opgaver, som skal løses, og derigennem styrker både os selv og opgaveløsningen. OB er nok mere end mange mindre klubber ramt af, at man forventer at blive serviceret og få optimale vilkår blot ved at stille sit talent til rådighed. Men jeg vil understrege, at vi er en forening som alle andre, hvor den frivillige indsats er det bærende element, og at vi alle er afhængig af en kultur, hvor man tænker på at yde, før man kan nyde. Vi bliver nødsaget til at udfordre hinanden på frivilligheden og på, at den rækker længere end til blot at sørge for, at ungerne møder til træning og kamp med tasken pakket. Det vil vi gerne tage op i en konstruktiv debat med klubbens medlemmer og familier i det kommende år - ikke bare på det principielle plan, men også helt konkret bl.a. ved at der nu er udarbejdet et konkret overblik med tilhørende arbejdsbeskrivelser over de opgaver, som en forældregruppe skal/bør løse omkring et givent fodboldhold, så der bliver skabt et godt fundament samt en stor sammenhængskraft mellem trænernes, spillernes, forældrenes og klubbens indsats. Økonomi I lighed med tidligere år vil jeg overlade til kassereren at gennemgå regnskabet, og hvad der ligger gemt bag tallene. Jeg vil dog gerne på dette sted udtrykke glæde og tilfredshed med, at vi kan fremvise et positivt resultat samtidig med, at vi har iværksat en række forbedringer af vores faciliteter. Det er kun lykkedes ved stor ansvarlighed i alle led, og der skal lyde en ros til alle afdelinger for at gøre de nødvendige prioriteringer i hverdagen. I OB er vi som i andre foreningen meget afhængig af de økonomiske rammer, som vi får stillet til rådighed bl.a. fra kommunen. Når der er smalhals i de kommunale tilskud og ordninger, går det hårdt ud over vores muligheder. Med de besparelser, der er udmeldt for indeværende år, mister vi kommunale tilskud på omkring 70.000 kr., og derfor har vi i bestyrelsen besluttet at hæve kontingentet til at kompensere for indtægtsnedgangen. Vi er godt klar over, at kontingentskruen ikke er uendelig, og har da også en holdning om, at det for alle indkomster skal være muligt at betale kontingentet i OB. Så selv om vi af og til mødes med en holdning om, at vi da bare kan hæve kontingentet, er det et redskab, som vi vælger at bruge med varsomhed og ansvarlighed - vel vidende, at børnefamilier ofte er økonomisk udfordret. Sammenlignet med andre tilbud er et fodboldkontingent dog fortsat meget konkurrencedygtigt. 5

Endelig skal jeg da også opfordre alle medlemmer til at gøre brug af de mange muligheder for at skaffe økonomi til holdet og til klubben. Nogle af vores muligheder kræver blot vilje til at modtage et godt tilbud, andre at der lægges lidt eller meget energi i en opgave. Vi har vitterlig mange indtægtsmuligheder, og hvis blot vi som medlemmer vil lægge en indsats - stor eller lille - hver især, ja, så når vi faktisk langt. Det kan ikke siges tit nok! Vi forsøger aktuelt at rette medlemmernes opmærksomhed på bl.a. konkrete initiativer med Codan, Energi Fyn og ikke mindste vores jubilæumslodseddel - salg med afdelingsledelser, administrative koordinatorer og sekretariatet som omdrejningspunkter. Spændende hvad resultatet munder ud i. Kommunikation og Information For få år siden fik vi megen kritik for ikke at stille med tilstrækkelig gode informations- og kommunikationsredskaber. Vores hjemmeside var en udfordring og mange oplysninger var ikke tilgængelige for medlemmerne, når der var brug for dem. Vi tog i bestyrelsen kritikken til os, og Kommunikation og Information blev betragtet som et højtprioriteret indsatsområde. Jeg vil i dag uden blusel rose os selv for at have skabt et niveau, som mange klubber misunder os. Jeg vil samtidig skynde mig at videregive roserne til de mennesker, som i hverdagen får tingene til at virke og sikrer ajourføring i en stadig lind strøm. Ingen skal være nævnt - og dermed ingen glemt - i min anerkendelse for det arbejde, men jeg vil dog gerne snige en særlig tak ind til Christian Simmelholt, som gang på gang præsterer det umulige, når de dødelige er ved at give op. Det er den slags kompetencer, som man både bliver benovet over og skræmt af. Ingen tvivl om at den udvikling, der igennem de seneste år er sket i de elektroniske medier, har betydet meget for vores muligheder for at informere og kommunikere i medlemskredsen. Men det er også en udvikling, som kan kræve selektion, så vi ikke risikerer et niveau, der tangerer informationsforurening. Altså at vi i vores iver efter at give information, gør det umuligt for modtageren at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Ligeledes vil jeg også gerne pege på den forpligtelse, der påhviler os alle til selv at søge information - ikke bare forvente, at den bliver serveret. Som et nyt tiltag har vi netop taget ob.kamptavlen.dk i brug. Her kan du holde dig ajour med alle de aktiviteter og kampe, der sker i klubben og dermed få et altid ajourført indblik i, hvad et par timer i Ådalen kan berige din tilværelse med. Ud over de elektroniske veje har vi fra bestyrelsen lagt vægt på en mere gammeldags face-toface form gennem de forældremøder, som vi afvikler hvert år i august/september. Det er en måde at få en god dialog med alle, og hvor vi får mulighed for både at forklare beslutninger og at opfatte signaler fra forældre og medlemmer. Erfaringerne fra møderne er positive, og vi vil fortsætte med at udvikle den form også. Afslutning Det var turen rundt om de fem fokusområder, og inden jeg slutter, vil jeg gerne give vores 125 års jubilæum nogle ord med på vejen. Vi nedsatte i 2010 et jubilæumsudvalg, som fik til opgave at frembringe og strukturere ideer til, hvordan jubilæet kunne fejres og være med til at skabe opmærksomhed om klubben. Og 6

kunne det så bidrage positivt til klubbens økonomi, ville udvalget kun få yderligere ros for deres indsats! På http://www.ob125.dk kan man se, hvad der er kommet ud af de forberedende anstrengelser. Det er en bred palet af aktiviteter, som hver på sin måde kan appellere til medlemmerne, til fynboerne og til alle dem, der interesserer sig for OB. Vi har netop i forgangne uge haft en jubilæumskoncert i Idrætshallen med Nik&Jay, hvor vi fik mulighed for at skaffe os en ekstra indtjening. Det gav en lille succes, men dog også med plads til forbedringer, og viste os, at der fortsat skal leveres et stykke arbejde, når vi skal omsætte de gode intentioner til konkret arbejde. Senere på året vil der både være sportslige og sociale jubilæumsaktiviteter, som jeg håber, at medlemmerne vil bakke godt op om, og i denne måned sætter vi gang i et jubilæumslotteri, hvor der skal sælges lodsedler fra alle vores hold. Vi har fået en god mulighed for at skabe indtjening til både holdet og til klubben, og jeg håber meget, at der i hele klubben gribes om opgaven. Enkelte har uegennyttigt skabt rammerne - nu må de mange, der får glæde af resultatet, også vise en indsats. Jeg vil gerne takke jubilæumsgruppen under ledelse af Kurt Christiansen for deres ildhu og energi, som helt sikkert bliver til glæde for vores klub. I den sammenhæng vil jeg også glæde mig over, at Odense Sport & Event har været en markant medspiller i at få sat et flot jubilæumsprogram sammen. Det viser endnu en gang den store gevinst, som vi som amatørklub har af vores tætte samarbejdspart. Ud over tak til jubilæumsgruppen vil jeg afslutningsvis i min beretning gerne rette en tak til vore mange samarbejdspartnere: - til OS&E for interesse for og medvirken til at forbedre amatørklubben - til sponsorer for deres støtte til klubben - til Odense Kommune for løbende samarbejde og tilskud - til Old Boys Foreningen for det løbende samarbejde og til vores ny støttegruppe, OB Koncertgruppe, som med nye initiativer skaber indtjeningsmuligheder for klubben - til vores ansatte og restauratøren, som er med til at skabe hverdagens rammer både i faciliteter og organisation - til trænere og ledere, som bruger både tid og energi på at give oplevelser for fodboldspillere i alle aldre - og sidst, men ikke mindst til mine bestyrelseskollegaer, som både viser engagement i de enkelte enheder, men også i at skabe et overordnet fællesskab i OB Beretningen overgives hermed til generalforsamlingens behandling den 15. marts 2012. Ronald Stelmer Formand 7

8