Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Der er tale om to uddannelser: Kandidatuddannelsen i biosystemteknologi (indenfor det ingeniørvidenskabelige område) Titel Dansk: Cand.polyt. i biosystemteknologi Engelsk: Master of Science in Engineering (Biosystemtechnology) Adgangskrav Adgangskrav til denne uddannelse er afhængig af hvilken linie, der vælges: Linjen automation optager diplomingeniører og ingeniørvidenskabelige bachelorer inden for maskinteknik, produktion, mekanisk og integreret design, elektronik samt data- og informationsteknologi. Linjen miljøteknologi optager diplomingeniører samt ingeniørvidenskabelige bachelorer inden for maskinteknik, produktion, kemi, kemi og teknologi samt miljøteknologi. Kandidatuddannelsen i biosystemteknologi (indenfor det teknisk-naturvidenskabelige område) Titel Dansk: Cand.scient.techn. i biosystemteknologi Engelsk: Master of Science and Technology (Biosystemtechnology) Adgangskrav Adgangskrav til denne uddannelse er afhængig af hvilken linie, der vælges: Linien automation optager bachelorer fra naturvidenskabelige uddannelser med et passende indhold af matematik, fysik, datalogi og informationsteknologi, eller bachelorer i jordbrugsvidenskab, som efter en konkret vurdering vil kunne optages på uddannelsen. De specifikke krav skal fastsættes i studieordningen, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9, stk. 2. Linjen miljøteknologi optager naturvidenskabelige bachelorer inden for kemi, kemi og teknologi, miljøteknologi samt jordbrugsvidenskab. Følgende forhold er fælles for uddannelserne:
Uddannelsernes normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Takst 3 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Ingen maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen
Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i biosystemteknologi Kandidatuddannelsen i biosystemteknologi giver kompetencer indenfor automation og miljøteknologi i krydsfeltet mellem biologi og teknik. De færdige kandidaterne skal kunne forske, tilrettelægge og styre udvikling og fremstilling af samt indgå i processer om udvikling af automations- og miljøorienteret teknik eller kunne rådgive om nye miljøteknologier, som kan sikre udviklingen af de rigtige teknologiske, økonomiske og miljømæssige løsninger i jordbruget. Uddannelsen indeholder to centrale linjer indenfor henholdsvis automation og miljøteknologi. Uddannelse (ansøgte titel): Cand.polyt. i Biosystemteknologi/Cand.scient.techn. i Biosystemteknologi Universitet: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Sagsbehandling afsluttet: 28. november 2007
Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i biosystemteknologi indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering Uddannelsens centrale fagområder inden for automation og miljøteknologi herunder bioenergi er repræsenteret i henholdsvis Institut for Jordbrugsteknik, Institut for Husdyrsundhed, velfærd og Ernæring (SVE) og Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø (JPM) s forskningsområder og videnskabelige styrkepunkter. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Der i ansøgningen sandsynliggjort et konkret samfundsmæssigt behov, som matcher uddannelsens kandidatproduktion. Faglig progression Der er sammenhæng mellem adgangskrav og indhold. Indholdet af fagelementer i de to linier automation og miljøteknologi er sammenhængende og puljen af valgfrie kurser supplerer den studerendes særkende og faglige profil. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Det har været centralt for indstillingen, at der i ansøgningen er sandsynliggjort en efterspørgsel efter uddannelsens færdige kandidater, som matcher uddannelsens kandidatproduktion (mindstekrav til optag er 14 studerende). En sandsynliggørelse, som i høj grad hviler på at det analyserede arbejdsmarked er vurderet som repræsentativt for uddannelsens dimittender. Denne status bygger endvidere særligt på den brede definition af begrebet jordbrugsakademiker som den anvendes i den gennemførte aftager- og arbejdsmarkedsanalyse. Den brede definition har betydet at den gennemførte undersøgelse ikke kun har afdækket efterspørgslen efter hidtil kendte jordbrugsakademiske uddannelser, eller kun har været foretaget udelukkende blandt arbejdsgivere, som traditionelt rekrutterer arbejdskraft med de hidtil kendte jordbrugsakademiske uddannelser. Den har således også afdækket efterspørgslen efter uddannelsens mere utraditionelle jordbrugsakademiske kandidater. Ligeledes har det haft afgørende indflydelse, at uddannelsen har en forskningsmæssig basering idet udviklingen, undervisningen samt forankringen af uddannelsen centrerer om DJF s forskningsmiljøer på henholdsvis JBT, SVE og JPM. De ansatte forsker ved disse enheder har endvidere en dokumenteret aktivitet som omfatter publicering i såvel nationale som internationale tidsskrifter samt deltagelse i nationale og internationale forskningssamarbejder og konference aktiviteter. Uddannelsen vurderes at have en såvel ekstern som intern faglig progression. Begrundelsen for den eksterne progression er primært brugen af differentierede obligatoriske fagelementer i uddannelsen afhængig af den studerendes adgangsgivende uddannelse. Den interne faglige progression sikres ved at der på de enkelte linjer er en gennemgående rød tråd, som kobler fagelementerne sammen til en overordnet faglig profil og særkende. Således har linjen automation en klar sammenhæng og
proportionering mellem de enkelte fagelementer, herunder valgfrie fagelementer og deres kobling til jordbrugserhvervet. Ligeledes er der en rød tråd i linjen miljøteknologi. Her kan den studerende gennem sit tilvalg af valgfrie fagelementer forme en faglig profil og særkende inden for generel miljøteknologi og produktion af bioenergi.
Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Der indstilles til to danske titler med tilhørende engelske oversættelser. Danske titler: Cand.polyt. i Biosystemteknologi eller cand.scient.techn. i Biosystemteknologi. Engelsk oversættelser: Master of Science in Engineering in Biosystemtechnology eller Master of Science and Technology in Biosystemtechnology. Ansøger søger om titlen cand.polyt. i Biosystemteknologi eller cand.scient.techn. i Biosystemteknologi. På engelsk henholdsvis Master of Science in Engineering in Biosystemtechnology eller Master of Science and Technology in Biosystemtechnology. Begrundelse for indstillingen: Titelvalget er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 62 og 63. Begrundelsen for, hvorfor der kan gives to titler til uddannelsen er at den indeholder fagelementer, hvis obligatoriske status afhænger af den studerendes afgangsgivende uddannelse. Således er fagelementet A1 obligatorisk for studerende, som ikke har en bacheloruddannelse i jordbrugsvidenskab. På tilsvarende vis er fagelementerne M10 og M11 på linjen miljøteknologi obligatoriske for studerende med en tekniskvidenskabelig bacheloruddannelse, mens M7-M9 skal tages af studerende med naturvidenskabelige bacheloruddannelser. (Supplerende materiale fremsendt den 12. november 2007 dok nr. 384215) Da de obligatoriske fagelementer er grundlæggende fag, som forefindes på bachelorniveauet kan de studerende, som allerede har en given bacheloruddannelse ikke tage disse igen. Uddannelsens færdige kandidater har altså reelt haft to differentierede forløb, hvorfor der kan gives to titler afhængig af den studerendes adgangsgivende bacheloruddannelse. Kernefagligheden i uddannelsen vurderes endvidere at være indeholdt i det ingeniørvidenskabelige videnskabsfelt. En række udsagn i ansøgning understøtter dette. Eksempelvis anvendes formuleringer som: Uddannelsen sigter på at uddanne kandidater med en ingeniørteknisk baggrund, som kan integrere teknisk viden til produktions- og miljøteknologiske fremskridt og videreudvikle en biologisk produktion i et moderne samfund. (Ansøgning s. 12) Kandidaterne får kompetencer indenfor automation og miljøteknologi i krydsfeltet mellem biologi og teknik. (Ansøgning s. 12) Fagelementerne placerer sig således: Linjen automation: 50 ECTS-point ud af de i alt 90 ECTS-point (ekslusiv speciale på 30 ECTS), der udbydes som konstituerende fagelementer på linjen automation vurderes at være overvejende ingeniørvidenskabelige. 30 ECTS-point ud af de i alt 90 ECTS-point (ekslusiv speciale på 30 ECTS), der udbydes som
konstituerende fagelementer på linjen automation er statistiske, matematiske og dataanalytiske fagelementer, som er klassiske støttefag på ingeniørområdet. Kun 10 ECTS er direkte naturvidenskabelige fagelementer. Linjen miljøteknologi 90 ECTS-point ud af de i alt 140 mulige ECTS-point (ekslusiv speciale på 30 ECTS), der udbydes som konstituerende fagelementer på linjen miljøteknologi vurderes at være overvejende ingeniørvidenskabelige. Kun 35 ECTS-point ud af de i alt 140 mulige ECTS-point (ekslusiv speciale på 30 ECTS), der udbydes som konstituerende fagelementer på linjen miljøteknologi vurderes at være overvejende naturvidenskabelige. Under antagelse af at specialet 30 ECTS point skrives inden for det ingeniørvidenskabelige fagområde og i da hver af linjerne endvidere giver reel mulighed for at tage 60 ECTS konstituerende fagelementer tilsvarende inden for det ingeniørvidenskabelige videnskabsfelt. Vurderes uddannelsens kernefaglighed at være indeholdt i det ingeniørvidenskabelige fagområde. Ser man endvidere på adgangskravene for uddannelsen så vurderes disse at være i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 62 og 63. Begrundelsen herfor er at adgangskravene til uddannelsens linje automation, er angivet som værende diplomingeniører og bachelorer inden for maskinteknik, produktion, mekanisk og integreret design, elektronik samt data- og informationsteknologi. Bachelorer fra naturvidenskabelige uddannelser med et passende indhold af matematik, fysik, datalogi og informationsteknologi eller jordbrugsvidenskab. Ligeledes er adgangskravet for linjen miljøteknologi, diplomingeniører samt ingeniør- og naturvidenskabelige bachelorer inden for maskinteknik, produktion, kemi, kemi og teknologi, miljøteknologi samt jordbrugsvidenskab. (Ansøgning s. 12) Da uddannelsens kernefaglighed er indeholdt i det ingeniørvidenskabelige videnskabsfelt, at der reelt set opnås forskellige kompetencer på uddannelsen afhængig af afgangsgivende uddannelse samt at adgangskravene er i overensstemmelse med dem fastsat i 62 og 63, bør uddannelsen give ret til følgende titler: Cand.poly. i Biosystemteknologi (På engelsk Master of Science in Engineering in Biosystemtechnology) jf. bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 62. Cand.scient.techn. i Biosystemteknologi (På engelsk Master of Science and Technology in Biosystemtechnology) jf. bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 63. Den ovennævnte angivelse af uddannelsens retning som en del af titlen har ikke hjemmel i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 62 og 63, men afspejler en forvaltningsmæssig praksis af de to paragraffer fra Universitets og Bygningsstyrelsens side.
Adgangskrav En bestået bacheloruddannelse eller diplomingeniøruddannelse som angivet nedenfor. Linjen automation giver adgang for diplomingeniører og bachelorer inden for maskinteknik, produktion, mekanisk og integreret design, elektronik samt data- og informationsteknologi. Bachelorer fra naturvidenskabelige uddannelser med et passede indhold af matematik, fysik, datalogi og informationsteknologi, eller jordbrugsvidenskab vil efter en konkret vurdering kunne optages på uddannelsen. Linjen miljøteknologi giver adgang for diplomingeniører samt ingeniør- og naturvidenskabelige bachelorer inden for maskinteknik, produktion, kemi, kemi og teknologi, miljøteknologi samt jordbrugsvidenskab. Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Taxametertakst 3. Begrundelse: Over halvdelen af uddannelsens fagelementer indeholder praktiske øvelser, som antages at være et udtryk for laboratoriearbejde eller lignende aktiviteter som karakteriseres ved at være relativt omkostningstunge. Heraf er imidlertid kun halvdelen vurderet til at have et grundvidenskabeligt fordybelsesniveau, som kvalificerer til at opnå taxametertakst 3. De øvrige fagelementer kan således maksimalt indplaceres til taxametertakst 2. Derudover indeholder en tredjedel af uddannelsens fagelementer ingen praktiske øvelser. Fordybelsesniveauet for denne tredjedel er endvidere karakteriseret ved at de studerende skal opnå kendskab til, viden om og forståelse for. Denne tredjedel af uddannelsens fagelementer kan således maksimalt indplaceres til taxametertakst 1. Ovenstående fordeling af uddannelsens fagelementer indikerer, at uddannelsen bør indplaceres til taxametertakst 2. Sammenligner man imidlertid med den generelle indplacering af ingeniørvidenskabelige uddannelser jf. takstkataloget for 2008, bør uddannelsen indplaceres til taxametertakst 3. Da der knytter sig en vis usikkerhed til fordelingen af uddannelsens fagelementer vurderes uddannelsens indplacering primært at skulle basere sig på sammenligningen med andre tilsvarende uddannelser. Uddannelsen bør derfor indplaceres til taxametertakst 3.
Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Der er ikke angivet en maksimumgrænse for optag. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression.