PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 6 / december / 2001 Årsfesten 2001: DFH i søgelyset De nye farmaceutstuderende Højskolens nye hjemmeside Kemi-show
PLEXUS tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 33 / nummer 6 / december 2001 Fremtidens DFH den faglige profil Efter en sommer og et efterår med travl, til tider hektisk, mødeaktivitet sker der nu en drejning af diskussionen vedrørende DFH s fremtidige faglige profil. Et gennemgående dagsordenspunkt for møderne har været spørgsmålet om DFH s institutstruktur i relation til de udfordringer, vi som den centrale institution på det farmaceutiske område står overfor. Denne strukturdiskussion har i væsentlig grad været drivkraften i debatten om DFH s faglige fremtid, som nu er i fuld blomstring på alle niveauer og i alle hjørner af DFH. Som et foreløbigt resultat af denne debat der, med enkelte skønhedspletter, har været både spændende og frugtbar, tegner sig konturerne af nogle centrale problemstillinger af såvel undervisnings- som forskningsmæssig art, hvis løsning trænger sig på. Strukturdiskussionen sættes nu i anden række, og kræfterne samles i vintermånederne om løsning af Foto: JM disse påtrængende opgaver, hvis emneområder krydser flere institutgrænser. Der vil blive truffet beslutning om indsatsområder, som primært vedrører undervisningsspørgsmål, og strategiske fokusområder, som har forskningsmæssigt sigte. Der er i første omgang tale om fagkomplekset samfundsfarmaci, klinisk farmaci, farmakoterapi og farmakologi. Et andet indsatsområde er faget fysisk kemi, som på forskellig måde spiller en væsentlig rolle i stort set alle grene af moderne farmaceutisk forskning og udvikling. Arbejdsgrupper vil i de kommende måneder arbejde sig hen imod beslutningsgrundlag for iværksættelse af initiativer til virkeliggørelse af de betydelige perspektiver, områderne rummer. Identifikation af indsatsområder vil være en fortløbende proces til optimering af kandidatuddannelsen, med Studienævnet i en central rolle. Nøgleordene i disse aktiviteter vil være perspektivering, koordination og integration. Sideløbende vil der blive arbejdet intenst på etablering af et begrænset antal strategiske fokusområder, som skal samle og koordinere centrale elementer af DFH s forskning. Målet med disse strategiske tiltag er en generel oprustning af forskningen og en stærk markering udadtil af styrkepositionerne i DFH s forskningsprofil. Selv om arbejdet med indsatsområderne primært sigter mod optimering af uddannelsen, og selv om målet med opbygning af strategiske fokusområder er en styrkelse af forskningen, er det indlysende, at alle faglige initiativer har elementer af betydning for såvel undervisning som forskning. Visse initiativer, der iværksættes som indsatsområder, kan meget vel, og vil forhåbentlig, udvikle sig til også at blive strategiske fokusområder. Der er i forskellige sammenhænge udsendt signaler om, at disse initiativer nu er iværksat. Det har allerede skabt store forventninger, også i kredse uden for DFH. Det pålægger os alle et stort ansvar med hensyn til løsning af disse vigtige og perspektivrige opgaver. Når beslutningsgrundlaget foreligger, vil vi træffe de beslutninger af strukturel og funktionel art, som er nødvendige for implementering af initiativerne. I den nye konkurrencesituation, der fortsat udvikler sig, må DFH som bærer af førertrøjen demonstrere faglig vision, vilje og handlekraft. Povl Krogsgaard-Larsen Rektor 2 2
Indhold 5 2 16 28 5 6 10 15 16 18 20 22 24 26 28 31 32 34 36 37 38 41 44 Dan Stærk årets underviser Årsfesten 2001: DFH i søgelyset Årsfesten 2001: Nu havde vi ellers lige fået overbevist Margrethe Vestager... DNA-pris De nye farmaceutstuderende DFHs informationsaktiviteter over for potentielle studerende Vellykket besøg af studievejledere fra gymnasierne Rapport fra Rektorkollegiet: Integration af fremmedsprogede studerende Skolar på Riget Studieophold giver farmaceuten særkende i en kompleks tid Højskolens nye hjemmeside Har du prøvet at søge et ULLA-legat? Det var en mørk fredag aften Istanbul: En uforglemmelig oplevelse DSR-generalforsamling Mere biblioteksservice til stud.pharm. er Nyt om navne Ph.d Kemishow Plexus nummer 6 december 2001 volume 33: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@dfh.dk Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Charlotte Adrian (F), Anne Sørensen (U) (sekretær) / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik / grafisk design MDD Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer, som udkommer 22. feebruar er 8. februar 2002. / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Højskolens mening. / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail. Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Anne Sørensen: ans@dfh.dk. / ISSN: 1399-6606 / Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77, salg@advice.dk 3
Den er hjemme, din dejlige rapand... 3,50% på lønkontoen! Så skal han ha den store tur! Få 3,50% på lønkontoen og træk gebyrfrit over Klik ind på 1792.dk og få 3,50% på din lønkonto og mulighed for at trække op til kr. 2.000 gebyrfrit over. Til kontoen hører en gratis rejseforsikring, der dækker hele verden i et år og gratis VISA/dankort. Tilbudet gælder kun for 18-30 årige. en del af 1792.dk direkte bank og forsikring
Dan Stærk årets underviser DSR s prestigefyldte undervisningspris Årets Underviser tildeltes i år Dan Stærk fra Institut for Medicinalkemi. Prisen overraktes i forbindelse med Højskolens årsfest den 7. december. Dan Stærk blev ansat på DFH i august 2000 og underviser i valgfaget spektroskopi på niende semester. Tilsammen betyder det, at det endnu ikke har været mange af Højskolens studerende forundt at nyde godt af Dan Stærks undervisning. Vi syntes imidlertid ikke, at det burde forringe mulighederne for at komme i betragtning som Årets Underviser, fortæller DSR-formanden Anne Zimmermann. Adjunkt Dan Stærk er cand.scient. og biokemiker fra Odense Universitet, og han erhvervede i 2000 en ph.d.-grad i naturstofkemi på DFH. Undervisningen skal kunne varetages af en trænede eksperter, og ikke en generalist som ligger inde med en nødtørftig ekspertise på området. Eksperter på de enkelte områder betyder, at man som studerende kan spørge om hvad som helst og i tilgift får man undervisere, som brænder mere for deres områder. Sådan lød argumentationen fra naturstofkemikernes side, da man for præcis et år siden udtalte sig til Plexus om begrundelsen for ansættelsen af Dan Stærk. Noget kunne tyde på at man så rigtigt. Velstruktureret og veldisponeret er de adjektiver, der umiddelbart knytter sig Dan Stærk efter DSR-juryens mening. Han er positiv og sørger altid for, at alle er med i timerne bl.a. ved altid at indlede med et resume af seneste forelæsning. Han er god til at aktivere de studerende og har med held integre- Årets underviser: Dan Stærk positiv og velstruktureret. ret IT i undervisningen i betragteligt omfang, udtaler Anne Zimmermann. JM Foto: JM DFH t-shirts Som noget nyt forsøger DSR sig nu med salg af DFH t-shirts. Der er tale om marineblå polo t- shirts med hvidt DFH-logo på brystet. De kan købes på Rådet for en pris af 120 kr. for studerende og 150 kr. for ansatte, og de fås i størrelserne fra S til XL. Ideen var en egentlig, at de blot skulle fungere som et tilbud til folk på Højskolen, men måske kan de også være medvirkende til at øge profileringen af Højskolen udadtil? På billedet agerer DSR s nye formand, næstformanden samt den tidligere formand modeller. Foto: JM 5
Årsfesten 2001 DFH i søgelyset Ved årsfesten centrerede Danmarks Farmaceutiske Højskoles rektor Povl Krogsgaard-Larsen sig i sin tale om et år, som havde som i mangt og meget havde bragt Højskolen og farmaceuter i fokus på godt og ondt. DFH har underskrevet en udviklingskontrakt, hvor vi over for ministeriet forpligter os til at tage forskellige initiativer af undervisnings- og forskningsmæssig art. Et sådant dokument pålægger alle på DFH, ansatte såvel som studerende, et stort ansvar til konstant at bidrage til den faglige udvikling på DFH. Derudover pålægger kontrakten ledelsen ansvar med hensyn til udvikling af personalepolitik, alt sammen med henblik på videreudvikling af institutionen med udfordringer og spændende arbejdsopgaver for alle tilknyttet DFH. Alle er både medspillere og bidragsydere i denne komplekse og vidtforgrenede proces. Udviklingskontrakten sætter mål og rammer for DFH; men samtidig må vi erkende, at Højskolen er på vej ind i en ny faglig tidsalder. Vores farmaceutiske arbejdsmark er under hastig forandring. Der er på alle felter af dette brede fagområde tale om en omstillingsproces af betydelige dimensioner i takt med den voldsomme udvikling på det biomedicinske område i den postgenomiske periode, vi nu befinder os i. Som den eneste danske farmaceutiske institution med forskningsbaseret undervisning er DFH centralt placeret i denne accelererende proces, som rummer store udfordringer af såvel strukturel som funktionel art. Denne nye situation rummer enorme muligheder for DFH; men forudsætningen for dens realisering er, at vi viser vilje og styrke til effektivt samspil med de eksterne parter, hvis støtte er absolut påkrævet i aktiverings- og omstillingsprocessen. Behov for langt flere farmaceuter Der sker en kraftig oprustning inden for de biologiske og biomedicinske områder, som vil føre til en opbygning af basal lægevidenskabelig viden af et formidabelt omfang. I omsætningen af denne viden til nye lægemidler og terapier udgør de farmaceutiske discipliner ofte de hastighedsbestemmende trin. Disse forhold har allerede skabt flaskehalsproblemer specielt i medicinindustrien, samtidig med at DFH ressource- og rekrutteringsmæssigt er i en presset situation. Samtidig er der en forventning om, at behovet for farmaceuter med kandidat- og ph.d.-uddannelse inden for området klinisk farmaci vil vokse markant i de kommende år. Derudover er der et voksende pres fra apotekssektoren for at imødekomme denne sektors meget store behov for farmaceutisk arbejdskraft. Der må vedvarende udfoldes bestræbelser på at mobilisere ressourcer i et sådant omfang, at DFH s kapacitet med hensyn til forskning samt kandidat- og ph.d.-uddannelse udnyttes optimalt. Som et mere langsigtet mål bør det tilstræbes at udvide DFH s samlede uddannelses- og forskningskapacitet i lyset af den stærke vækst, der karakteriserer den forskningsbaserede farmaceutiske industri og bioteknologiske sektor. Det skal være DFH s målsætning at kunne leve op til forventningerne om uddannelse af et tilstrækkeligt antal farmaceutiske nøglearbejdere på kandidat- og ph.d.-niveau inden for alle relevante grene af lægemiddelområdet. Ikke realistisk med andre farmaceutuddannelser Der har i denne sammenhæng fra forskellig side i løbet af året været fremsat ønsker og tanker om oprettelse af et farmaceutisk fakultet ved Aarhus Universitet eller Syddansk Universitet i Odense. Det kunne af flere grunde være ønskeligt med endnu en farmaceutisk uddannelses- og forskningsinstitution, forudsat at der var tale om en fuldt udbygget struktur. Et sådant initiativ må imidlertid betegnes som urealistisk, i hvert fald inden for en tidshorisont af en halv snes år. De nødvendige lærerkræfter er ikke til stede, og de nuværende problemer med hensyn til rekruttering af nye studerende til fagområdet er nu en alvorlig bremseklods for initiativer af denne art. Nu er det næppe sandsynligt, at man i Aarhus eller Odense har forstillet sig etablering af en fuldt udviklet ny farmaceutisk institution, men nok nærmere videreuddannelse af de allerede eksisterende kemiretninger med biologisk overbygning til udannelser med specifikt sigte mod medicinindustrien. Opbygningen af specielle sektororienterede farmaceutiske studieretninger ville skabe problemer på området. Den mest nærliggende løsning på kapacitetsproblemet vil være en udbygning af DFH s uddannelseskapacitet med skønsmæssigt 25-30 %. En sådan udvidelse vil kræve adgang til yderligere undervisningsfaciliteter samt nybygning i begrænset omfang og tilførsel af de nødvendige økonomiske ressourcer. Der er påtrængende behov for udformning af detaillerede planer efter disse retningslinier. 6
Povl Krogsgaard-Larsen: Vi skal kunne leve op til forventningerne om uddannelse af et tilstrækkeligt antal farmaceutiske nøglearbejdere på kandidat- og ph.d.-niveau inden for alle relevante grene af lægemiddelområdet. Højskolens struktur og faglige profil I løbet af sommeren og efteråret har spørgsmålene om DFH s fremtidige struktur og faglige profil været genstand for omfattende debat. Højskolens ansatte og studerende har været draget ind i denne debat i forbindelse med en hektisk mødeaktivitet. Der er blevet stillet spørgsmål om, hvorvidt DFH s institutstruktur er optimal som ramme om en dynamisk uddannelses- og forskningsmæssig udvikling. Spørgsmålet er centralt i lyset af den vægt, der i den farmaceutiske uddannelse lægges på fagintegration; men derudover har denne strukturelle diskussion haft den væsentlige funktion at være drivkraft for debatten om DFH s faglige udvikling både med hensyn til undervisning og forskning. Denne diskussion har være konstruktiv og perspektivrig, og den har foreløbig afdækket nogle fagområder, som påkalder sig særlig opmærksomhed, og det er besluttet som en fortløbende proces at definere nogle indsatsområder, som vil blive effektivt bearbejdet af arbejdsgrupper med henblik på optimal integration i kandidatundervisningen. I første omgang vil der være fokus på et fagområde omfattende samfundsfarmaci, klinisk farmaci, farmakoterapi og farmakologi. Der er her tale om et centralt fagområde med et stort potentiale ikke alene i relation til det kliniske område, men også i høj grad i forbindelse med apotekssektoren. Undervisningen i fysisk kemi udgør et andet indsatsområde. Fysisk kemi indgår som en væsentlig komponent i stigende grad i stort set alle grene af det farmaceutiske fagområde og bliver på denne måde et fag med undervisere og brugere på tværs af institutgrænserne. Andre fagområder er på tegnebrættet og vil fremover få karakter af indsatsområder. Studienævnet i central rolle Denne udvikling har selvsagt bragt Studienævnet i en meget central position i den faglige udvikling ved DFH. I forvejen har Studienævnet en mangfoldighed af opgaver. Der er gennemført en revision af studieordninger og indført flere nye kurser i undervisningen, hvoraf specielt kan fremhæves et obligatorisk kursus i videnskabsteori. Der har været arbejdet intensivt med en ny bekendtgørelse for den farmaceutiske kandidatuddannelse og med indførelse af IKT i undervisningen. En betydelig del af de nye studerende har anden etnisk baggrund end dansk, og dette forhold pålægger specielt Studienævnet store opgaver. Arbejdet med indsatsområderne vil primært ligge i Studienævnet, men vil blive gennemført i samspil med DFH s ledelse. I lyset af mangfoldigheden af Studienævnets opga- 7
Årsfesten 2001 På et tidspunkt hvor det omgivende samfund råber på flere farmaceuter, befinder DFH sig i en rekrutteringsmæssigt presset situation. ver vil det løbende blive vurderet, i hvor høj grad opgaver med fordel kan overføres til Studieadministrationen. I den udstrækning implementeringen af nye og ændrede studieenheder aktualiserer ændringer af DFH s institutstruktur vil Konsistorium selvsagt blive inddraget i beslutningerne. Nedlæggelse af centre På forskningssiden har beretningsåret været præget af den politiske beslutning om nedlæggelse af de to tværinstitutionelle centre ved DFH, Drug Design and Transport og Neuro- Science PharmaBiotec, ved bevillingsperiodernes udløb, henholdsvis 31. oktober og 31. december 2001. Andre centre af tilsvarende tværinstitutionel karakter vil ligeledes blive nedlagt ved politisk beslutning. De to DFH-centre nedlægges på trods af, at de har fået meget positive internationale evalueringer, både på grundlag af centrenes forskningsresultater, men også i lyset af det tætte samarbejde med medicinindustrien, som er blevet opbygget og videreudviklet i forbindelse med centeraktiviterne. Dette komplementære samarbejde mellem industriforskere og forskere ved DFH, baseret på gensidig tillid, er en stærk facet af DFH s forskningsprofil. Det er imidlertid meget glædeligt, at Drug Design and Transport centret har fået tildelt indlejringsmidler for en 4- årig periode i et omfang svarende til ca. 25% af centerbevillingen. Kun to af de øvrige nedlagte centre ved andre institutioner har fået tildelt indlejringsmidler på et tilsvarende niveau. Det er ligeledes særdeles positivt, at der er banet vej for videreførelse og videreudvikling af de forskeruddannelsesaktiviteter, som inden for rammerne af de to DFH-centre blev udviklet i samarbejde med medicinindustrien. Dette aspekt vil blive omtalt senere i beretningen. Forskning i udvikling 8 Forskningen ved DFH er i en tilstand af fortsat udvikling. Det er gruppen af yngre lærere ved DFH, som i stigende grad præger og styrer denne udvikling. Det er også i år lykkedes mange såvel junior- som seniorforskere, at få del i forskningsmidler fra eksterne kilder. Disse forskningsressoucer er af allerstørste betydning for hele den faglige udvikling på DFH og for de enkelte forskeres internationale status. Det er ikke muligt her at nævne alle dem, der på denne måde bidrager til at placere DFH fornemt i det forskningsmæssige landskab. Men i forskningsmæssig sammenhæng skal specielt fremhæves professor Mikael Begtrup, som i år modtog Carlsberg Mindelegats store kemipris, og forskningsadjunkt Anders Asbjørn Jensen, som er blevet tildelt Danmarks Naturvidenskabelige Akademis Ph.d.-pris. Endelig skal det nævnes, at finmekaniker Dung Ngoc Do, færdiguddannet ved DFH, fik en fornem bronzemedalje og et velfortjent royalt håndtryk for sit svendestykke. Med henblik på at samle og styrke forskningen ved DFH og for yderligere at profilere forskningen udadtil, nationalt og internationalt, er det blevet besluttet at etablere et antal strategiske fokusområder ved DFH. Det forventes, at dette nye initiativ fører til opbygning af et begrænset antal, muligvis 4-6, sådanne områder ved DFH. Initiativet vil styrke og fremme integrationen af relevante stærke områder af forskningen, og det forventes at disse strategiske fokusomplexus 6 december 2001
råder i samspil med andre nationale og internationale forskningsgrupper vil kunne tiltrække eksterne forskningsmidler. Forskeruddannelsen Forskeruddannelse er et stærkt indsatsområde ved DFH. Højskolen har gennem årene uddannet et stort antal ph.d. ere som forskeruddannede farmaceuter og kandidater med anden uddannelse. I forbindelse med opbygningen af forskningscentrene ved DFH blev der i 1998 etableret en forskerskole, Graduate School of Drug Research, på grundlag af en bevilling fra det daværende Forskerakademi. Denne forskerskole har i de forløbne tre år været rammen om utallige videnskabelige arrangementer med sigte mod ph.d.- uddannelsen. Endvidere er der med denne forskerskole etableret i alt 15 ph.d.-stipendier ved samfinansiering mellem DFH, Forskerakademiet og industrivirksomheder. Gennem denne forskeruddannelsesaktivitet skete der en intensivering af samarbejdet mellem DFH, de øvrige institutioner tilknyttet centrene og medicinindustrien. En væsentlig del af dette tætte samarbejde består i industriforskernes rolle som medvejledere for de ph.d.-studerende. Som anerkendelse af denne aktivitet, bevilgede Novo Nordisk A/S ved forskningschef Børge Diderichsen 450.000 kr. til uddeling af Novo Nordisk Ph.D. Plus Prize anerkendelser til særligt talentfulde ph.d.-studerende eller færdiguddannede ph.d. ere. Det er forventningen, at DFH s meget aktive rolle med hensyn til forskeruddannelse vil kunne videreføres inden for rammerne af Drug Reseach Academy, som er en erhvervsrettet forskerskole. Denne forskerskole, som forventes etableret 1. januar 2002, hviler finansielt på samfinansiering mellem 9 medicinindustrivirksomheder, DFH og Forskeruddannelsesrådet (FUR). Den sidstnævnte del af finansieringsgrundlaget forventes at være endeligt på plads i meget nær fremtid. I tæt samspil med industrien vil Drug Research Academy danne ramme om uddannelse af 36 ph.d.-ere over en periode på 5 1 /2 år. DFH i søgelyset På forskeruddannelsesområdet har DFH ydermere opnået den meget store anerkendelse at blive udpeget som Marie Curie Training Site med professor Sven Frøkjær som leder. Tildelingen af denne bevilling fra EU Kommissionen i skarp konkurrence med mange andre ansøgere vil give DFH en markant europæisk dimension på forskeruddannelsesområdet gennem værtskab for et betydeligt antal europæiske ph.d.-stipendiater. Det er glædeligt, at DFH for alvor er kommet i søgelyset i det danske og internationale uddannelses- og forskningsmæssige landskab. Denne bevågenhed vil anspore alle ved DFH til at gøre deres yderste for at leve op til denne opmærksomhed. Disse forhold sættes i fornemt relief af besøget i september af daværende undervisningsminister Margrethe Vestager, som afslørede stort kendskab til og interesse for DFH i forbindelse med separate møder med studerende, lærere og ledelsen. Det var en storslået dag. Den tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager afslørede stort kendskab til og interesse for DFH ved efteråret besøg på Højskolen. 9
Årsfesten 2001 DSR s nyvalgte formand Anne Zimmermann havde fået æren af at holde talen på vegne af de studerende til de forsamlede ved DFH s årsfest den 7. december 2001: Nu havde vi ellers lige fået overbevist Margrethe Vestager... Året der er gået har på mange måder været et spændende år. I hvert fald har det været præget af forandringer, såvel ude i den store Verden som inden for det nære miljø her på DFH. Disse forandringer er i høj grad et resultat af de mange valg, vi som studerende og ansatte ved DFH og som borgere i det danske samfund har deltaget i i løbet af 2001. En ny regering er kommet til magten i Danmark, og det bliver spændende at følge, hvordan den nye minister har tænkt sig at lede universiteterne. Nu havde vi ellers lige overbevist Margrethe Vestager om, hvordan det skulle gøres Et dugfriskt team Også på DFH er nye kræfter kommet til. Der har været et skift over hele linien. I maj måned lod rektor Birthe Jensen og prorektor Jens Denker tøjlerne gå videre til Povl Krogsgaard Larsen og Bjarne Fjalland. Jeg vil i den forbindelse gerne have lov at takke det afgående rektorat for deres solide arbejde for Højskolen og til at byde velkommen til det nye rektorat. Vi tror på, at I vil gøre jeres til, at Højskolen forbliver en mønsterinstitution. Nu havde vi ellers lige fået overbevist Margrete Vestager om hvordan universiteterne skulle drives. 10
Anne Zimmermann: Tak til Birthe Jensen og Jens Dencker for deres solide arbejde for Højskolen. Også til de kollegiale organer og til institutbestyrelserne har der været valg, så alt i alt er det et helt dugfriskt team, der skal lede DFH mod nye mål. Vi er helt enige At et magtskifte betyder tid til forandring, er der vist næppe nogen, der er i tvivl om. Knap en måned gik der, fra det nye rektorat tiltrådte, og til forslaget om en ændring af institutstrukturen blev præsenteret på et institutledermøde, og snart bølgede debatten om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt slå institutterne sammen fra de nuværende 5 til 2 eller 3. For de studerende har det været spændende at følge med i debatten, og efterhånden har vi også formuleret vores bud på, hvordan strukturen på DFH kan optimeres. Vi mener ikke, at de nuværende problemer kan løses gennem institutsammenlægninger. Ønsker man at forbedre kvaliteten af undervisningen, er det i stedet vigtigt, at vi begynder at tænke mere tværfagligt. Flere af de eksisterende studieenheder kunne blive meget bedre, hvis de indeholdt elementer fra flere institutter. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre Højskolens undervisere til i langt højere grad at tænke bredere og mere tværinstitutionelt, når de forskellige fag i fremtiden skal evalueres og nye fag implementeres. Med dette in mente er det en positiv drejning, strukturdebatten for nylig har taget. I stedet for at diskutere den overordnede institutstruktur forsøger man nu at definere nogle faglige indsatsområder. F.eks. kunne faget fysisk kemi være et muligt indsatsområde, og vi er helt enige i, at dette er måden at gøre det på. Når først man er blevet enige om, i hvilken retning Højskolen skal bevæge sig mht. undervisning og forskning, bliver det nemmere at tilpasse strukturen, så den giver de rigest mulige udfoldelsesmuligheder. Skru op for profileringen Under alle omstændigheder er en fortsat kvalitetsudvikling af farmaceutuddannelsen nødvendig, hvis vi også i fremtiden vil gøre os forhåbninger om at rekruttere og uddanne farmaceuter nok til at imødekomme den store efterspørgsel ude i industrien. I den sammenhæng er det imidlertid ikke nok at have de undervisningsmæssige og forskningsmæssige aspekter i orden. Hvis vi ønsker at bremse de sidste par års fald i ansøgertallet, skal der også skrues op for Højskolens profilering udadtil. Kendskabet til farmaceutens kvaliteter og virke skal udbredes, både i forskerkredse og blandt den brede befolkning. Der er ingen tvivl om, at Højskolens forskere gør hvad de kan for at udbrede kendskabet til deres egen forskning inden for prestigefyldte fagkredse. Dette er principielt også helt i orden, men i profileringsøjemed må modtagerkredsen siges at være noget snæver. Hvis man ønsker at øge antallet af ansøgere til farmaceutuddannelsen, er det vigtigt, at man også forsøger at nå ud til manden på gaden. Dette er en opgave vi alle må tage på os, og forhåbentlig vil det i løbet af de næste par år lykkes at vende nedgangen i ansøgertallet til en stigning. Glade men ikke tilfredse Det unikke studentermiljø vi kan bryste os af på DFH, er både med til at tiltrække nye ansøgere og til at fastholde de studerende, der starter på uddannelsen. På trods af de trange kår man som studerende færdes under, hvad angår plads, er her masser af hjerterum, og skolen summer ofte af aktivitet når eftermiddagens øvelser er overstået. I den forbindelse er det meget glædeligt, at de studerende her efter sommerferien har fået mere plads at boltre sig på i form af et nyt studenterhus. Den gamle dyrestald, bedre kendt som Vivi s Minde, har været udsat for en gennemgribende renovering. Der er blevet istandsat for et beløb i millionklassen, og lokalerne bruges nu flittigt at Højskolens studerende. Der er blevet indrettet 9 nye grupperum til brug for de studerende i projektarbejde, som hidtil har måttet benytte sig af undervisningslokalerne. Disse er selvsagt optaget i dagtimerne og skal reserveres ved brug herefter til vejledermøder m.m. Desværre har man så sløjfet 4 af skolens øvrige grupperum, så nettoforøgelsen er derfor kun på 5. Der er blevet indrettet et større konferencelokale med tilhørende køkken til afholdelse af større møder, og DSR har fået et mindre lokale, hvor det er muligt at sidde i fred og ro og arbejde. Endelig har IAESTE fået nyt kontor i stueetagen, hvilket forhåbentlig vil gøre dem mere synlige i forhold til deres tidligere tilholdssted. Lad mig understrege, at vi er meget glade for vores nye studenterhus, og jeg vil opfordre 11
Årsfesten 2001 I det nye studenterhus er der køkkenfaciliteter, som gør det lettere at afholde større møder. jer til at gå over og tage bygningen nærmere i øjesyn ved lejlighed. Jeg vil også gerne have lov at invitere jer alle sammen til indvielsesreception fredag d. 14. december fra kl. 13, hvor der vil være velskænket fadøl og masser af godt humør. Vi studerende ved DFH har fået mere plads at gøre godt med, og det er vi naturligvis meget glade for, men er vi tilfredse? Nej, tilfredse er vi ikke, og det bliver vi nok heller ikke. Vi står stadig på nakken af hinanden i laboratorierne, og pladsen er alt for trang i kantinen og Alternativet. Vi vil derfor gøre hvad vi kan, for at vi fortsat bliver tilgodeset, hvis fremtiden byder på muligheder for pladsforøgelse. Tina rules OK Men nu til noget helt andet. Jeg vil nemlig traditionen tro fortælle jer lidt om hvad De Studerendes Råd har fået dette år til at gå med, når vi ikke har diskuteret institutstruktur og holdt møder med Bygningsforvaltningen omkring Studenterhuset. Man kan vist roligt sige, at vi fik en noget turbulent start på året. De første tre måneder måtte vi undvære vores meget værdsatte sekretær Tina, som var blevet overtalt til en prøvetid som fuldtidsansat på administrationsgangen. I denne periode gik det virkelig op for os, hvor meget det betyder, at det er en med forstand på tingene, som tager sig af alt det administrative. Jeg tror ikke, at man i administrationen helt forstod, hvilke omfattende aktiviteter de studerende har og som varetages af vores sekretær. Det gik i hvert fald ikke særlig effektivt til, da der skulle findes en kompetent afløser. Vi måtte langt hen ad vejen selv stå for notesalg og bogholderi mv., hvilket var noget af en prøvelse og yderst tidskrævende. Vi er derfor meget glade for at Tina nu er tilbage på Rådet, og vi håber, at vi får lov at beholde hende i lang tid fremover. IT: Det går fremad om end langsomt Kampen for bedre IT-faciliteter optager os stadig meget. Nedsættelsen af IKT-udvalget har været medvirkende til at skabe nogle visioner indenfor IT-området, og selv om udviklingen går langsomt, sker der hele tiden fremskridt. Højskolens hjemmeside har endelig fået det løft, der gør, at man får lyst til at klikke sig rundt på siden, og flere og flere af forelæserne sørger for at deres undervisningsmateriale er tilgængeligt via Internettet. Ansættelsen af en webmaster sender også klare signaler om, at man ønsker at følge med på IT-området. 12
På studenterside glæder vi os over vores nye computerlokale N1, hvor computere med internetadgang er tilgængelige for studerende hele døgnet. Lokalet benyttes nemlig, i modsætning til U10, ikke til undervisning, og kan derfor være med til at afhjælpe belastningen i U10 i perioder med meget projektarbejde. Det internationale arbejde Også internationalt har dette år haft meget at byde på. DSR s medlemskab i European Pharmaceutical Students Association (EPSA) og International Pharmaceutical Students Federation (IPSF) har bragt danske farmaceutstuderende ud i verden til kongresser i Lissabon og Cairo. Her har emner som nye undervisningsmetoder i farmaceutuddannelsen og globaliseringen inden for farmaci præget diskussionerne. I løbet af de sidste par år har IPSF fået stablet det første farmaceutiske Village Concept Project på benene i form af Neema Projektet i Tanzania. Dette koncept er udviklet af WHO, og går ud på at studerende fra hele verden på den ene eller den anden måde får mulighed for at yde hjælp til den fattige befolkning i U-landenes landsbyer. Neema Projektet foregår i landsbyen Neema, hvor der i IPSF regi er blevet bygget et medicinudleveringssted. Hertil er knyttet 1 læge, 1 sygeplejerske og 4 internationale farmaceutstuderende. Deres opgave er rådgive om den medicin de udleverer, samt at informere befolkningen om sygdomme som malaria, AIDS og infektionssygdomme. I øjeblikket har vi 2 danske farmaceutstuderende udstationeret i Neema i forbindelse med projektet, og det bliver meget spændende at høre om deres oplevelser, når de vender hjem til Danmark i løbet af foråret. At et sådant projekt bliver søsat er et eksempel på den udvikling, farmaceutfaget er inde i for tiden, hvor man forsøger at yde mere direkte hjælp til de sygdomsramte. Et andet eksempel er Farmaceuter Uden Grænser, farmaceuternes svar på Læger Uden Grænser, som også har til formål at hjælpe lokalt. Vi finder denne udvikling meget interessant, og det er derfor positivt, at man som studerende har mulighed for at præge den gennem IPSF. Anne Zimmermann sluttede sin tale til forsamlingen med emnemæssigt at returnere til DFH ved på vegne af de studerende at kåre Årets Underviser, se side 5 Lægemiddelforskning - men ingen årsberetning Højskolens årlige forskningstidsskrift Lægemiddelforskning er sædvanen tro udkommet i forbindelse med årsfesten. Højskolens årsberetning, der ligeledes plejer at ligge klar til årsfesten, må imidlertid i år melde forfald. Hvor beretningsperioden tidligere fulgte det akademiske år, kommer perioden nu i stedet til at følge kalenderåret i lighed med Højskolens virksomhedsregnskab. Det betyder, at årsberetning og virksomhedsregnskab ligger færdigtrykt i slutningen af april 2002, og at årsberetningen i første omgang kommer til at dække perioden 1. september 2000-31. december 2001. Du kan imidlertid allerede nu reservere et eksemplar af Danmarks Farmaceutiske Højskoles årsberetning som udkommer på engelsk ved at kontakte Anne Sørensen på telefon 35 30 63 11 - eller endnu bedre: ved at sende en mail til ans@dfh.dk Også Lægemiddelforskning 40 farvesider sprængfyldt med spændende forskningsresultater kan kvit og frit rekvireres af interesserede. Proceduren er den samme: Ring eller send en mail til Anne Sørensen. PS: Hvis du plejer at få Lægemiddelforskning eller årsberetning tilsendt behøver du ikke reagere. Publikationerne vil i så fald komme med posten på vanlig vis. 13
Forlaget trykker den af! DSR s forlag har nu eksisteret i 28 år, og altid levet efter det koncept at levere billigt undervisningsmateriale til de studerende selvom det måske ikke altid føles sådan, når der indkøbes bunker kompendier og øvelsesvejledninger ved semesterstart. Forlaget har vokset sig større gennem tiden og rummer i dag væsentligt mere avanceret udstyr end den duplikator, man lagde ud med i 1973. En af de nye anskaffelser er en 1.-klasses farveprinter, som bruges flittigt til overheads og farvekopier. Forlaget er leveringsdygtig i tryk og indbinding af specialer, ph.d.-afhandlinger og andre opgaver for de studerende. Men også posters er Forlaget i stand til at håndtere, idet man betjener en posterprinter for Ph.d.-afdelingen. Forlaget kan kontaktes på adressen forlaget@dfh.dk eller man kan kigge forbi tirsdage mellem 14 og 16 samt torsdage mellem 8 og 10. JM/Forlaget Gratis fadøl er altid et godt argument når noget skal fejres. Forlagets 28-års fødselsdag udgjorde ikke en undtagelse. Der var kø af tørstige gratulanter i forlagets lokaler, kø udenfor på afsatsen og op ad trapperne for den sags skyld. Foto: JM 14
DNA-pris Forskningsadjunkt, ph.d. Anders A. Jensen fra Institut for Medicinalkemi modtog den 7. december Danmarks Naturvidenskabelige Akademis ph.d.-pris for sin afhandling Molecular Pharmacology of Family C G-Protein Coupled Receptors. Danmarks Naturvidenskabelige Akademi DNA blev oprettet i 1982 af en kreds af forskere ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner over hele landet. Akademiets formål er at fremme naturvidenskaben i Danmark og at udbrede forståelsen for samspillet mellem den naturvidenskabelige forskning og samfundsudviklingen. DNA uddeler en ph.d.-pris til en ph.d. eller erhvervsforsker udgået fra et dansk universitet eller højere læreanstalt, der har udarbejdet en særligt fremragende afhandling inden for områderne astronomi, biologi, fysik, geografi, geologi, kemi, matematik eller teknik. Prisen uddeles i form af en forgyldt sølvmedalje. Anders A. Jensen har undersøgt de molekylære mekanismer bag signaltransduktionen gennem den såkaldte familie C af G-protein-koblede receptorer, der bl.a. omfatter receptorer for neurotransmitterne glutamat og GABA og for calcium. Disse mekanismer blevet belyst ved hjælp af punktmutationer, randomiserede mutantbiblioteker, konstruktion af chimere receptorer og dannelsen af kunstige zink-bindingssteder i receptorerne. Udover at bidrage til en øget forståelse af den molekylære farmakologi af denne receptorfamilie, rummer resultaterne også flere interessante medicinalkemiske perspektiver, idet flere områder i familie C-receptorerne er blevet identificerede som potentielle mål for nye generationer af ligander. Vejledere på projektet har været Christian Thomsen fra Lundbeck A/S og forskningsadjunkt Hans Brauner- Osborne, DFH, som i øvrigt selv modtog DNA-prisen i 1997. JM Anders A. Jensen fremragende afhandling! Foto: JM Klinisk forsøg med inaktiveret poliovaccine (IPV) produceret på Statens Serum Institut WHO har det erklærede mål at udrydde poliovirus i hele verden inden år 2005. Da flere og flere lande i disse år går over til at bruge IPV til poliovaccination, forventer man, at der vil blive øget efterspørgsel efter IPV på verdensplan i de kommende år. Dette stiller krav om effektive produktionsmetoder hos IPV-producenterne. Statens Serum Institut har udviklet en ny teknik til at producere IPV. Den nye teknik anvender såkaldte veroceller til dyrkning af virus, hvilket bl.a. betyder, at produktionen bliver mere effektiv, og at man kan undgå tilsætning af materiale af animalsk oprindelse og antibiotika til cellevækstmedierne. Formålet med det planlagte kliniske forsøg er at undersøge virkning og bivirkningsprofil for IPV produceret med den nye teknik (IPV vero ) og sammenligne denne vaccine med den eksisterende, som anvender abenyreceller til dyrkning af virus (IPV mkc ). Forsøget vil omfatte 120 raske frivillige mellem 18 og 32 år, som vil blive tilfældigt inddelt i to grupper à 60. Den ene gruppe bliver vaccineret med IPV vero, den anden med IPV mkc. Forsøget løber fra den 1. februar 2002 til engang i maj. Hver deltager skal møde til to besøg med en måneds mellemrum og udfylde en dagbog mellem besøgene. Forsøget vil finde sted på Rigshospitalet, Børneambulatoriet afsnit 5002, opgang 5. Deltagelse i forsøget honoreres med kr. 1.400 pr. person + udgifter til transport. Kun personer, der kan svare KORREKT til følgende udsagn, bør henvende sig om deltagelse i forsøget: Jeg er mellem 18 og 32 år Jeg er sund og rask Jeg er villig til at blive vaccineret én gang, give to blodprøver, udfylde en dagbog og måle min egen temperatur i dagene efter vaccinationen Jeg er blevet vaccineret mod polio i Danmark iht. det danske vaccinationsprogram Jeg er IKKE blevet poliovaccineret inden for de sidste 5 år Jeg er IKKE gravid og ammer IKKE Jeg er IKKE i behandling med immunsupprimerende medicin og lider IKKE af en immundefekt sygdom Jeg deltager IKKE i et andet klinisk forsøg Er du interesseret i at deltage, og opfylder du ovennævnte krav, kan du kontakte: læge Eva Haastrup på mobiltelefon nr. 40 91 72 19 eller e-mail: ehaastrup@hotmail.com 15
De nye farmaceutstuderende Ansættelse i det offentlige virker ikke tillokkende Jesper Munck Vanen tro blev de studerende, der startede deres uddannelse i september på Højskolen, bedt om anonymt at udfylde et spørgeskema om "uddannelsesinformation". Undersøgelsen har til formål at give et billede af den farmaceutstuderende anno 2001 - herunder ikke mindst at afdække de potentielle studerendes måder at finde frem til uddannelsesinformation samt holdninger til og vurdering af denne information. En svarprocent på 92 giver os et godt grundlag for det videre arbejde med at rekruttere nye studerende til Højskolen. Profil 2001 Hvis vi skal tage den korte version, så er den typiske farmaceutstuderende anno 2001 en kvinde fra det storkøbenhavnske område. Hun er mellem 20 og 22 år, og har taget sin matematiske studentereksamen med kemi på A-niveau i år 2000 og var allerede på et tidligt tidspunkt i gymnasiet klar over, at hun ville være farmaceut, og har derfor søgt uddannelsen som førsteprioritet. Men ved siden af den typiske farmaceutprofil gemmer der sig gudskelov store forskelligheder. Eksempelvis kan nævnes, at 33% af de nye studerende stadig kommer fra Fyn og Jylland. Dette tal har imidlertid været for nedadgående i seneste år ikke mindst efter introduktionen af de to beslægtede uddannelser på Aarhus og Syddansk Universitet i henholdsvis medicinalkemi og farmaceutisk kemi. 35% lød det tilsvarende tal på i sidste års undersøgelse, mens det i 2000 var på 37% og 44% i 1999. Fordeling mand/kvinde lyder i lighed med sidste år på 28% og 72% - et ikke helt tilfredsstillende resultat set i lyset af de bestræbelser der udfoldes i rekrutteringssammenhæng for at tiltrække flere mandlige studerende. Traditionen med at de farmaceutstuderende er de yngste blandt starterne på universitetsuddannelserne ser ud til at holde. 80% af de studerende var endnu ikke fyldt 23 år da skemaerne blev udfyldt i september. Højskolen den store taber Vi stillede for første gang sidste år spørgsmålet "Hvor har du forventning om - efter uddannelsen - at blive ansat?" Her var det beskedne 8%, der angav apotek som forventet arbejdsplads. Stort bedre ser det ikke ud i år, hvor kun 7% har sat kryds ud for apotek. For fuldstændighedens skyld skal det dog med, at 4% har afkrydset både medicinalindustri og apotek, og at tvivlerne ("ved ikke") udgør 17%. Lægemiddelindustrien udgør stadig den store magnet for de studerende. 65% forventer en ansættelse her efter endt studium. Ser det det halvskidt ud med den umiddelbare interesse for apotekssektoren, ser det helskidt ud for det offentlige. En ansættelse i det offentlige (herunder Højskolen) er ikke noget, der virker tillokkende for de unge. Ikke en eneste - 0% - går målrettet efter en ansættelse i det offentlige, så intet tyder på at trængslernes tid er ved at være omme hvad angår rekruttering af farmaceuter til vore egne stillinger (4% har dog afkrydset både medicinalindustri og offentlig virksomhed). Topkarakterer til Højskolens materiale En stor del af spørgeskemaet søger at afdække i første omgang synligheden af Højskolens egne informationsaktiviteter. Dernæst bliver de studerende bedt om at vurdere kvaliteten af de informationskilder, de kender til, og endelig i hvilket omfang kilden har haft betydning for valget af netop farmaceutuddannelsen. Hvor kendskabet til Højskolens brochure om farmaceutuddannelsen "Farmaceuten er lægemiddeleksperten" i tidligere undersøgelser har ligget på omkring 70%, er der i seneste undersøgelse sket et fald til 60%. Så meget mere ærgerligt al den stund at ikke mindre end 97% af de adspurgte anser den 44-siders brochure for enten at være "meget god" eller "god" (3% angiver "middel" og ingen anser brochuren for at være "dårlig". Når kun 60% af de studerende, der rent faktisk har fundet vej til Højskolen, kender til vores centrale trykte materiale om uddannelsen, må kendskabet til informationskilden nødvendigvis være ringere blandt den del af målgruppen (eleverne på de gymnasiale uddannelser), der ikke påbegynder farmaceutuddannelsen. Det tør vi konkludere fordi ikke mindre end 79% af de, der har haft brochure i hænderne, angiver at den har haft "stor" eller "nogen" positiv betydning for deres valg af netop farmaceutuddannelsen. Sagt lidt firkantet og højrøvet: Har du først haft brochuren i hånden tænder du på farmaceutuddannelsen. Højskolen har med andre ord en opgave i at udbrede (kendskabet til) brochuren. Åbent Hus 31% af de nye studerende har gjort brug af Højskolens Åbent Hus-arrangement, der finder sted i marts måned. I lighed med sidste år er der overvejende positive tilbagemeldinger på arrangementet. 79% finder arrangementet "meget godt" eller "godt", og 69% af de besøgende mener at det har haft "stor" eller "nogen" betydning for valget af uddannelsen. 16
Foto: JM De nye farmaceutstuderende: De drømmer men ikke om ansættelse på DFH efter endt uddannelse. Hele 80% af de gymnasieelever der har besøgt Højskolen i forbindelse med undervisningen i kemi eller biologi (sædvanligvis efter henvendelse afstedkommet af artikler i Højskolens blad Lægemiddelforskning) angiver, at oplevelsen har haft "stor" eller "nogen" betydning for det efterfølgende valg af farmaceutuddannelsen. Studieorienterende møder Sidste år skrev vi på samme sted "Højskolens gamle flagskib i rekrutteringssammenhæng, STORM-møderne som er de studieorienterende møder på gymnasierne, må nok engang notere sig en tilbagegang i antallet af studerende, der har hørt om farmaceutuddannelsen i denne sammenhæng." Det skrev vi i anledning af, at antallet af nye farmaceutstuderende, der havde hørt om uddannelsen på STORM-møder, hvor studerende fra DFH tager ud som højskoleambassadører, var faldet til 51%. I år er vi helt nede på 36%! Her som i de øvrige tilfælde har vi kun synspunkterne fra de, som har valgt farmaceutuddannelsen. Teoretisk kunne der være en population, der har set materiale, overværet arrangementer eller været til STORM-møder, der har fundet informationskilderne af så ringe værdi, at de på den baggrund ikke har fundet det umagen værd, at søge ind på Højskolen. At de stik mod intentionerne nærmest er skræmt væk. På baggrund af de tilbagemeldinger, som netop spørgeskemaundersøgelsen er et udtryk for, vælger vi imidlertid at tro, at det ikke er her skoen trykker. Således får også STORMmøderne positive tilbagemeldinger fra de farmaceutstuderende, der har deltaget i sådanne. Kvaliteten vurderes som værende meget god/god (72%). Kombineret med tal vi ligger inde med for antallet af STORM-arrangementer, og antallet af fremmødte til hver enkelt af disse arrangementer, kan vi med stor sikkerhed sige, at problemet er i tilstrækkeligt omfang at nå ud til målgruppen Ud med materialet! Det er altså hverken informationsmaterialet om uddannelsen eller de indtryk de potentielle studerende har med sig hjem fra arrangementer på Højskolen eller på gymnasieskolerne, der skræmmer dem væk fra uddannelsen. Tværtimod! Foto: JM For at få flere ansøgere til farmaceutuddannelsen består kunststykket snarere i at få det materiale, der ligger på Højskolens hylder, ud, så det kommer til alle de potentielle studerendes kendskab kombineret med tiltag, der i øget omfang får målgruppen ind til arrangementer på Højskolen og til at møde frem til STORM-møder på gymnasieskolerne. Det udelukker selvfølgelig ikke andre og nye tiltag, som selvfølgelig trænger sig på i en situation med ledige studiepladser (se næste side). Elektronisk information i overhalingsbanen Et af disse "andre" tiltag udgøres af den del af Højskolens web-site, der har at gøre med rekruttering af nye studerende (www.dfh.dk/farmaceut). Et indtryk af vigtigheden af denne del af informationsstrategien sender spørgeskemaundersøgelsen også et utvetydigt signal om. 80% kendte til eller havde aktivt benyttet sig af uddannelsesrekrutteringsdelen. Det vil med andre ord sige, at vi nu står i en situation, hvor flere potentielle studerende søger information om uddannelsen og dermed danner sig et indtryk af Højskolen gennem elektroniske medier end via trykt materiale! Da netop rekrutteringsdelen af Højskolens web-site var genstand for en gennemgribende forandring i løbet af foråret, har vi ikke bedt de nye studerende komme med en vurdering af kvaliteten og sidernes betydning for valget af uddannelse. Vi ville efter besvarelserne ikke være i stand til at vide, om bedømmelsen gik på det "gamle" site eller det nye. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at ikke mindre end 82% enten kendte til eller direkte havde benyttet Højskolens hjemmeside (et par procent har altså ikke fundet vej fra Højskolens generelle dele til den uddannelsesspecifikke del). Til sammenligning var det tilsvarende tal i 2000 72%, i 1998 22% og i 1997 4%! Må selve bedømmelsen vente til næste år, så kan vigtigheden - understreget af besøgsfrekvensen - af et godt, informativt og dermed positivt imageskabende web-site imidlertid slet ikke overvurderes. Rekvirer undersøgelsen Undersøgelsens resultater, som også kaster lys over hvad der i første omgang udløste de nye studerendes interesse for farmaceutuddannelsen, kan ses på Højskolens intranet. iwww.dfh.dk/undersoegelse/2001.pdf eller kan fås ved henvendelse til Anne Sørensen ans@dfh.dk 17
DFHs informationsaktiviteter over for potentielle studerende Af Lærke Vester Andersen og Jesper Munck Hvilke bestræbelser ligger der bag rekrutteringen af 190 farmaceutstuderende til Danmarks Farmaceutiske Højskole? Og hvad skal der gøres for at forøge antallet? Her bringes en oversigt over de rekrutteringsaktiviteter der p.t. udfoldes, hvilke der kan forventes i den nærmeste fremtid og hvad "inspirationsgruppen" er for en størrelse. Nuværende aktiviteter: STORM: STudieORienterende Møder afholdes hvert efterår på gymnasieskolerne i hele landet. De har til formål at give eleverne en orientering om forskellige uddannelsesmuligheder. Møderne arrangeres af ivu*c og finansieres via midler fra Undervisningsministeriet. Ved et STORMmøde holder hvert inviteret uddannelsesområde 2 oplæg á 1 times varighed (det enkelte gymnasium vælger selv hvilke uddannelser man vil høre om). DFH deltager i 2001 i godt 85 møder fordelt i hele Danmark (ud af i alt 156 møder). Vi uddanner hvert år 8-10 studerende (STORM-vejledere) som rejser rundt og fortæller om farmaceutuddannelsen. Studietræf (messe): Afholdes hvert år i januar/februar i København og Århus. Det er et informations- og vejledningsarrangement for de, der skal vælge uddannelse. Studietræf arrangeres af ivu*c og uddannelsesinstitutionerne og finansieres af Undervisningsministeriet. På Studietræf kan de potentielle studerende tale med studievejledere fra de fleste videregående uddannelser. I 2001 har vi været i kontakt med ca. 70 personer som havde spørgsmål til farmaceutuddannelsen. Messer, andre: I januar/februar 2002 deltager vi som noget nyt - i messerne Uddannelse uden grænser i Ålborg og Fredericia, hvor vi deler stand med KVL. Vi deltager også på SACO-messen i Malmø som en del af Øresundsuniversitetet. Åbent Hus: Hvert forår afholdes der Åbent Hus på Højskolen. Ca. 150-200 potentielle studerende vælger at besøge DFH. Der trykkes hvert år en Åbent Hus-fly er med program og dato for arrangementet. Disse udleveres bl.a. til STORMarrangementerne. Åbent Hus-fly ers udsendes desuden hvert år til biblioteker, arbejdsformidlinger, ivu*centrene, studievejlederne på gymnasieskolerne, samt til Danmarks Apotekerforening som videresender materialet til de enkelte apoteker. Gymnasiebesøg: Vi koordinerer omkring 25 gymnasiebesøg på DFH om året. Besøgene varer ofte 3 timer; 1 time med en studievejleder som fortæller om uddannelsen og Højskolen, hvorefter der følger 2 oplæg fra 2 af Højskolens lærere. Alle får ved den lejlighed udleveret materiale om farmaceutuddannelsen. Uddannelsesdag i Odense: Afholdes 1 gang årligt (efteråret) på Syddansk Universitet i Odense. Det er et uddannelses- og erhvervsorienterende arrangement for afgangselever i gymnasieskolerne. Der holdes 2 STORM-oplæg, og vi har i gennemsnit 20 elever pr. oplæg. Informationshæftet Farmaceuten er Lægemiddeleksperten : Udleveres til alle potentielle studerende som henvender sig til Højskolen omkring uddannelsen. Udleveres på alle STORM-møder og udsendes hvert år til biblioteker, arbejdsformidlinger, ivu*centrene, studievejlederne på gymnasieskolerne, samt til Danmarks Apotekerforening som videresender materialet til de enkelte apoteker. Materialet ligger også på Højskolens rekrutteringshjemmeside www.dfh.dk/farmaceut Plakaten Farmaceuten er Lægemiddeleksperten : Plakaten benyttes på STORM-møderne, ved gymnasiebesøg på DFH og er de sidste år sendt ud til diverse skoler sammen med den årlige udsendelse af Åbent Hus fly ers og informationshæftet Farmaceuten er lægemiddel<eksperten. Lægemiddelforskning: Lægemiddelforskning er Højskolens årlige forskningstidsskrift. Det udsendes bl.a. til kemi- og biologilærerne på gymnasieskolerne sammen med invitation til at besøge Højskolen med deres elever. Artikler i Lægemiddelforskning danner ofte baggrund for gymnasielærernes særlige ønsker om faglige indlæg ved gymnasiebesøg på DFH. Lægemiddelforskning uddeles også til Åbent Hus-arrangementet. 18
Dette års udgave af Åbent Hus-fly eren der indgår i kampen om at tiltrække opmærksomheden fra eleverne på gymnasieskolerne Diverse informationsmaterialer: Artikler om farmaceutuddannelsen i diverse generelle materialer om uddannelsesinformation (opslagsbøger og CD-rom/internet): Eksempelvis: Uddannelsesog Erhvervsvalget, Hvad kan jeg blive? og Uddannelsesnøglen. Web: Løbende udvikling af siden om farmaceutuddannelsen (rekrutterings-hjemmesiden). Ny hjemmeside til præsentation af Højskolen generelt. Annoncer: En helsidesannonce i Ud og Se med DSB i marts 2001. En helsidesannonce i Chili i juni 2001. Gymnasiestudievejlederdag på DFH og KVL Højskolen og Landbohøjskolen har i fællesskab afholdt en vejlederdag for studievejledere på gymnasieskolerne. En stor del af gymnasiestudievejlederne er humanister, og de har derfor ikke samme viden og idé om de naturvidenskabelige uddannelser. Arrangementet skal bl.a. give vejlederne et indtryk af, hvordan det er at være studerende på et naturvidenskabeligt universitet (se artikel næste side). Forskerspire-projektet Højskolen har de sidste 2 år deltaget med foredrag for forskerspirer. Karrierekontrakten (web) Højskolen har indlagt profiler på studerende og nyuddannede farmaceuter, som svarer på spørgsmål fra elever om uddannelse og karriere (www.karrierekontakten.dk) Presse F.eks. ansøgertal, mangel på forskere til lægemiddelindustrien, farmaceuter og de mange nye bioteknologiske virksomheder etc. Inspirationsgruppen og aktiviteter under overvejelse: En inspirationsgruppe - en tænketank eller kaffeklub - bestående af repræsentanter fra Studieforvaltning, Højskolens VIP er, de studerende og informationsmedarbejderen diskuterer, vender og drejer herudover mulige og umulige tiltag på rekrutterings- og profileringsområdet i lyset af det vigende ansøgertal til farmaceutuddannelsen. Diskussionerne har dels ført til overvejelser omkring en 3D interaktivitet på Eksperimentariet, reklamespots i TV, bioteknologisk dag på DFH for elever og gymnasielærere, annoncering i div. medier, synliggørelse af DFH via Højskolens bygninger og betydningen af Højskolens Corporate Image for profilering og dermed rekruttering som sådan, dels ført til nedenstående aktiviteter, der, som skrevet står, forventes igangsat i 2002. Nye aktiviteter som forventes igangsat i 2002: Kemishow Showet skal tilbydes kemi- og biologiklasser i gymnasiet, i første omgang i Storkøbenhavn. Showet skal køres af studerende. Showet skal have base på Højskolen, men arrangementerne - som vil være en blanding af show og interaktiv undervisning - vil foregå ude på gymnasierne (forslag til emner som kunne tilbydes: rusmidler, pillemisbrug, doping). Besøgskatalog på nettet Der skal fremover satses yderligere på gymnasiebesøg. Som supplement til den eksisterende ordning, skal der udarbejdes et katalog på nettet, hvor det fremgår hvilke oplæg og emner vi bl.a. kan tilbyde. Det skal også være mulig at tilmelde sig direkte via nettet. Til igangsætning af denne aktivitet (og nedenstående vedrørende 3.G.-opgaver) er der behov for ansættelse af en ung farmaceut i nogle måneder. 19
DFHs informationsaktiviteter over for potentielle studerende Vellykket besøg af Gymnasieelevernes 3.G-opgaver Højskolen kan tilbyde mere formaliseret samarbejde omkring gymnasieelevernes 3.G.-opgaver. Dette samarbejde skal organiseres og tilbydes via hjemmesiden med fornødent forbehold for Højskolens kapacitet for at medvirke til dette. Undervisningsbog/hæfte Kemi- og biologilærerne i gymnasierne har i forskellige sammenhænge givet udtryk for, at de meget gerne vil have ny inspiration til deres undervisning. Højskolen ønsker at der udformes en undervisningsbog/hæfte om anvendelsesorienteret kemi (1-2 VIP ere fra Højskolen i samarbejde med en eller flere gymnasielærere). Bogen skal indeholde øvelser og anden undervisningsinspiration for gymnasieklasser. Dansk Naturvidenskabsfestival 2002 Det drøftes p.t. om uddannelsesinstitutionerne DTU, KVL, DFH, RUC, Ingeniørhøjskolen og evt. KU skal deltage i et fælles formidlingsarrangement for folkeskoleklasser (7.-10. klasse) under Dansk Naturvidenskabsfestival 2002. Forslag: Der opsættes et stort telt på en central plads i København (evt. Rådhuspladsen eller Vor Frue Plads). Her får hver uddannelsesinstitution et antal stande hvor studerende fra uddannelserne viser spændende sider af deres fag. Alle stande skal være interaktive. Kontaktmøde med udvalgte gymnasielærere Højskolen vil afholde et møde med udvalgte kemi- og biologilærere med henblik på, at drøfte hvilke særlige aktiviteter de finder kunne være relevant for Højskolen at tilbyde. Andet: Projektopgave af RUC-studerende 4 RUC-studerende (på kommunikations-retningen) har kontaktet Højskolen og udarbejder i efteråret 2001 et projekt om rekruttering af studerende på DFH. De udfører en målgruppeanalyse og udarbejder på denne baggrund deres forslag til en kampagnestrategi for rekruttering. Medlemmerne af inspirationsgruppen er: Fuldmægtig Lærke Vester Andersen; studiechef Ilse Fjalland; professor Mikael Begtrup, Institut for Medicinalkemi; adjunkt Claus Møldrup, Institut for Samfundsfarmaci; amanuensis André Huus Eriksson, Institut for Farmaci; stud.pharm. Tove Kristiansen; stud.pharm. Alexander David Jones; informationsmedarbejder Jesper Munck; web-master Henrik Korzen; studievejleder, stud.pharm. Jimmy Kendra; stud.pharm. Søren Boe Holm Møller og professor Ole Bjerrum, Institut for Farmakologi. Lærke Vester Andersen, fuldmægtig Som et nyt informationstiltag i år, har Danmarks Farmaceutiske Højskole sammen med Landbohøjskolen - KVL - arrangeret en naturvidenskabelig dag for studievejledere i gymnasieskolerne. Man kan vel dristes til at spørge: Hvorfor nu sådan et arrangement for studievejlederne? Og hvorfor sammen med Landbohøjskolen? Har vi overhovedet noget til fælles? DFH og KVL med fællestræk En stor del af studievejlederne er humanister og har derfor ikke tilstrækkelig viden og idé om de naturvidenskabelige uddannelser - en viden som er afgørende, når man skal vejlede eleverne om valg af fremtidigt studie. Forskellene mellem naturvidenskabelige uddannelser (hvor man tilbringer meget tid på institutionen, bl.a. pga. de mange øvelser) og andre uddannelser får man bedst indtryk af ved at besøge uddannelsesstederne. Vi ønskede med arrangementet at styrke fagligheden i studievejledernes daglige vejledning og dialogen mellem dem som leverandører og os som aftagere. Landbohøjskolen og Farmaceutisk Højskole har nogle fællestræk, som gør det muligt og nyttigt at samarbejde. Vi er begge karakteriseret ved at være mindre, landsdækkende universiteter, og vi døjer begge med fordomme og misforståelser om hvad kandidaterne efter endt uddannelse arbejder med. Landbohøjskolen uddanner vel landmænd? Og Farmaceutisk Højskole uddanner vel apotekere? Dagen var planlagt med de studerende i fokus. De fortalte om deres oplevelser med deres respektive uddannelser både fagligt og socialt, om overgangen fra gymnasiet til universitet (elev/studerende) og om at flytte til København fra provinsen. Claus Møldrup gjorde det efter vejledernes mening godt. 20