Den lovede vækkelse: Guds opgave fuldført

13 TIL SABBATTEN 28. SEPTEMBER 2013 Den lovede vækkelse: Guds opgave fuldført Ugens vers Introduktion Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær (Jak 5,7-8). Udfordringerne med at forkynde evangeliet i sammenhæng med de tre englebudskaber til hele verden kan synes uoverkommelige. Selv om Syvende Dags Adventistkirken vokser hurtigt, kan den ikke holde trit med befolkningsvæksten. Der er adskillige områder i verden, hvor navnet syvende dags adventist, for ikke at tale om vores budskab, ikke er kendt. Realiteterne omkring disse barske kendsgerninger fører til nogle alvorlige spørgsmål. Er det muligt for evangeliet at blive forkyndt for hele verden i vores generation? Vil der ske et eller andet usædvanligt gennembrud, som på dramatisk vis vil sætte fart i forkyndelsen af de tre englebudskaber? Der er altid en kendsgerning, vi aldrig må glemme i denne forbindelse. Det er Guds sag, det drejer sig om, og han vil gennemføre den. Men samtidigt må vi huske, at vi også er blevet kaldet til at spille en afgørende rolle i dette afsluttende arbejde. Ugens tekster Matt 28,18-20 Jak 5,7-8 Zak 10,1 Matt 3,11 Åb 18,1; 19,11-16 130

SØNDAG 22. SEPTEMBER 2013 Et løfte om kraft Matt 28,18-20 Jesu store befaling er givet sammen med et løfte. Hvori består dette løfte, hvad betyder det rent praktisk, og hvordan kan vi finde trøst i det? Hvorfor er dette løfte af så stor betydning for os? Disciplene prædikede ikke i deres egen kraft, men i Jesu kraft. Ifølge Paulus blev evangeliet faktisk forkyndt for al skabningen under himlen i løbet af nogle få år (Kol 1,23). Selv om nogle stiller spørgsmål med hensyn til, hvad Paulus egentlig mente i dette vers, er der ingen tvivl om, at evangeliet havde en vældig indflydelse på samfundet i det første århundrede. Det forandrede verden. Kristus lovede sine disciple, at han ville sende det, min fader har lovet jer, og de ville blive iført kraft fra det høje (Luk 24,49). Frelseren tilføjede: Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende (ApG 1,8). Guds løfter står fast, uanset hvor vanskelig opgaven er. Jesu ord om, at dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme (Matt 24,14), er et løfte. At forkynde evangeliet til hele verden kan synes umuligt, men Guds kraft vil overvinde enhver forhindring. Ethvert menneske på jorden vil have en passende anledning til at høre og forstå Guds budskab om kærlighed og sandhed, før Jesus kommer igen (se Åb 18,1). Jeg så stor aktivitet blandt englene i himlen. De fløj ned til jorden og tilbage til himlen igen idet de gjorde forberedelser til en stor begivenhed. Derefter så jeg, at en anden mægtig engel blev givet den opgave at flyve ned til jorden og forene sin stemme med den tredje engels og give kraft og styrke til hans budskab. Stor kraft og herlighed blev givet til denne engel, og idet han steg ned blev jorden oplyst af hans herlighed. Det lys, som ledsagede denne engel, nåede ud alle vegne. (Ellen White, Early Writings, s. 277.) Gud vil afslutte sit værk. Han vil udgyde sin Ånd med stor kraft for at opnå det, som ifølge al menneskelig planlægning synes umuligt. Til at tænke over På hvilken måde kan du i din egen omgangskreds være et mere effektivt vidne for Jesus? Hvad kan du gøre for at være med til, at Matt 24,14 går i opfyldelse? 131

MANDAG 23. SEPTEMBER 2013 Efterårsregn og forårsregn Både Det Gamle og Det Nye Testamente benytter vand som et symbol på Helligånden. Profeten Esajas citerer Herrens ord: For jeg udgyder vand over den tørstige jord... jeg udgyder min ånd over dit afkom (Es 44,3). Han benytter en almindelig hebraisk litterær form, som kaldes parallelisme. Den anden del af teksten forklarer den første. Profeten Joel taler også om symbolismen i vand. Gud lover at vande Israels marker, og siger derefter: Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker (Joel 3,1). Også Jesus bruger vand som et symbol på Helligånden (Joh 7,37-39). Joel 2,21-24; 3,1-5 Jak 5,7-8 Hvilke to symboler benyttes i de følgende tekster i forbindelse med udgydelsen af Helligånden? Hvordan skal disse forstås? På Bibelens tid foregik pløjning og såning fra midten af oktober, kort tid efter efterårsregnen. Denne tidlige regn fik sæden til at spire og sørgede for den tidlige vækst. Den sene regn kom sent om foråret, og sørgede for at høsten kunne modnes. Byg og andre kornsorter blev høstet om foråret, efterfulgt af frugthøsten om sommeren og efteråret. Gud benytter efterårsregnen og forårsregnen som symboler på to måder. Efterårsregnen, eller den tidlige regn, faldt over disciplene på Pinsedagen for at grundlægge den kristne kirke. Forårsregnen, eller den sene regn, vil blive udgydt over Guds kirke i de sidste tider for at fuldende hans arbejde på jorden. Den tidlige regn henviser også til Helligåndens daglige arbejde med at overbevise, oplyse, lede og give kraft til alle de troende. Den sene regn henviser til en speciel udgydelse af Helligånden over Guds kirke lige før Jesu genkomst. 132 Ved hjælp af billederne efterårsregn og forårsregn, som i Mellemøsten falder ved såtid og høsttid, forudsagde de jødiske profeter udgydelsen af Åndens nådegaver i usædvanligt mål over Guds menighed. Helligåndens udgydelse på apostlenes tid var begyndelsen af efterårs eller den tidlige regn, og resultatet var storslået... Men lige før afslutningen af jordens høst er en særlig udgydelse af Åndens nådegaver lovet for at forberede menigheden på Menneskesønnens komme. Denne udgydelse af Helligånden sammenlignes med den sene regn, og det er denne ekstra kraft, de kristne skal bede høstens Herre om i forårsregnens tid. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 54-55.)

TIRSDAG 24. SEPTEMBER 2013 Forudsætninger for den sene regn ApG 1,14 Zak 10,1 ApG 3,18-20; 4,31 Sl 119,25 Joh 6,63 Sl 51,12-15 ApG 4,13.20; 5,33; 8,4 Hvad siger disse tekster om den forberedelse, der er nødvendig for at kunne modtage Helligåndens kraft i al dens fylde? Bibelen inviterer os til at bede Gud om Helligånden (Luk 11,13). Disciplene troede Jesu løfte, ventede i enighed og bad om Helligåndens udgydelse (ApG 1,8.14). Gud beder os ikke om at bede om Helligånden, fordi han ikke er villig til at give den, men fordi vi ikke er forberedt på at modtage den. Når vi beder om Helligåndens udgydelse, vil Gud påvirke vores hjerter og lede os til en dybere omvendelse. At bede sammen med andre menighedsmedlemmer i små grupper drager os ind i et stærkere fællesskab med dem. Både bøn og bibelstudium gør vores sind mere opmærksomme på Helligåndens arbejde i vores liv. Hvad er den naturlige følge af åndelig fornyelse i vores liv? Hvad fører al åndelig vækkelse og reformation til? Al åndelig vækkelse og sand reformation fører til et inderligt ønske om at vidne om Jesus. Når vores hjerte er fyldt med en dyb taknemmelighed for alt, hvad Jesus har gjort for os, vil vi som Peter og Johannes ikke kunne lade være at tale om, hvad vi har set og hørt (ApG 4,20). Udgydelsen af Helligånden under den tidlige regn på Pinsedagen gjorde disciplene i stand til at være effektive vidner. Deres vidnesbyrd var så mægtigt, at en opløben hob i Thessalonika råbte i frygt: De folk, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil (ApG 17,6). På samme måde som Helligåndens udgydelse på Pinsedagen gjorde disciplene i stand til at være mægtige vidner for deres generation, vil udgydelsen af Helligånden i de sidste tider sætte Guds menighed i stand til at nå hele verden i denne sidste generation. Det vil kræve intet mindre end den sene regns kraft for at afslutte Guds mission på jorden, og Gud tilbyder heller intet mindre. Himlens mest værdifulde gave tilbydes i endeløst mål for at gennemføre den mest presserende og betydningsfulde opgave, som nogensinde er betroet hans menighed. Til at tænke over De første disciple bragte hele verden i oprør med deres forkyndelse og vidnesbyrd. Hvorfor bliver dette ikke sagt om os? 133

ONSDAG 25. SEPTEMBER 2013 Døbt med ild Både Det Gamle og Det Nye Testamente benytter en lang række symboler så som vand, vind og olie til at beskrive Helligåndens arbejde. Johannes Døberen tilføjer ild, som et billede på dens virke (Matt 3,11; Luk 3,16). Mange har misforstået Johannes udtalelse. Teksten siger ikke: Han skal døbe jer med Helligånden eller ild. Den siger: Han skal døbe jer med Helligånden og ild. Den anden del af udtalelsen, og ild, forklarer den første del: døbe jer med Helligånden. At blive døbt med Helligånden er at blive døbt med ild. Ordet døbt eller dåb findes 80 gange i Det Nye Testamente, og henviser til fuldstændig neddykning. 134 2 Mos 3,2-4; 24,17 1 Kong 18,24 Mal 3,2-3 ApG 2,1-4 Hebr 12,29 Til at tænke over Læs bibelteksterne og beskriv, hvad ild symboliserer i Bibelen. Ild er et symbol på Guds herlighed, tilstedeværelse og kraft, som viser sig gennem Helligåndens arbejde. At blive døbt med ild betyder at blive omsluttet af Guds herlighed ved hans tilstedeværelse gennem Helligånden, så vi ved hans kraft kan være vidne for ham. Moses mødte Gud ved den brændende tornebusk, men forlod derefter hans tilstedeværelses herlighed for at vidne for farao. Elias bar vidnesbyrd til Israel i Guds mægtige tilstedeværelse gennem ilden på Karmels bjerg. Da ildtunger viste sig på Pinsedagen, begyndte disciplene at vidne på sprog, de ikke tidligere havde kendt. Helligåndens dåb er at blive neddykket i Guds tilstedeværelse og kraft, for at vi mere effektivt kan bære vidnesbyrd om hans herlighed. Endnu en gang, i de sidste tider af denne jords historie, vil Guds folk blive fyldt af hans tilstedeværelse og kraft og sendt ud for at bære vidnesbyrd om Guds herlighed over for verden. Jorden vil blive opfyldt af hans herlighed. Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund (Hab 2,14). I et syn så Johannes en engel, som kom ned fra himlen, og jorden oplystes af dens glans (Åb 18,1). Guds herlighed, som er hans kærlighed, vil blive åbenbaret gennem Helligåndens kraft både for en ventende verden, og for et univers, der nøje følger begivenhederne. Ethvert menneske på jorden vil få anledning til både at høre og forstå Guds budskab i de sidste tider. Guds herlighed, som er hans kærlighed, vil blive åbenbaret for verden. Hvordan kan du lige nu i din egen lille verden åbenbare hans herlighed i dit liv? Hvad vil det kræve af dig?

TORSDAG 26. SEPTEMBER 2013 Den store strid endt Hele Johannes Åbenbaring kan beskrives med nogle ganske få ord: Jesus vinder; Satan taber. Åb 12,17; 17,13-14; 19,11-16 Hvad er det centrale budskab i disse vers? Dette er de gode nyheder. Den samme Jesus, som sejrede over Satan på korset, vil komme igen og sejre over helvedes magter og gøre en ende på alt ondt (Åb 19,19-21; Ez 28,18-19). Ondskaben vil ikke få det sidste ord. Fattigdom og plage vil ikke få det sidste ord. Sygdom og lidelse vil ikke få det sidste ord. Kaos og kriminalitet vil ikke få det sidste ord. Sygdom og død vil ikke få det sidste ord. Men Gud vil. Indtil da gør Faderen, Sønnen og Helligånden alt, hvad de kan for at nå hvert eneste menneske. Guds hjerte sørger over en fortabt verden. Snart vil hans folk åbenbare Jesu ufattelige nåde og sandhed over for verden gennem deres vidnesbyrd både i ord og handlinger. Satan vil selvfølgelig gøre alt, hvad han kan for at modvirke disse vidnesbyrd. Jordens sidste og afgørende krise vil finde sted. Jesus vil udgyde sin Ånd med den sene regns kraft, og Guds gerning på jorden vil blive afsluttet. Guds tjenere vil med ansigter, der lyser af hellig iver, haste fra sted til sted for at forkynde budskabet fra himlen. Med tusinder af stemmer over hele jorden vil advarslen blive givet. Der vil ske mirakler, syge vil blive helbredt, og tegn og undere vil følge de troende. Satan vil også arbejde med løgneundere, og endog få ild til at falde ned fra himlen for menneskenes øjne. På den måde vil jordens beboere komme til at tage deres standpunkt. (Ellen White, The Great Controversy, s. 612.) Guds værk på jorden vil være afsluttet. Jesus vil komme. Himlen og jorden vil fryde sig. Der er ingenting i vores liv, der er vigtigere end at opleve en vækkelse af Guds nåde i vores hjerter hver eneste dag, og at bede Helligånden om at forvandle os (1 Joh 3,1-3). Til at tænke over Vores verden går i opløsning. Det kan alle og enhver se. Er der noget, der er vigtigere end at åbne vores hjerter for Jesus og bede om den fornyelse og forvandling, som er så nødvendig, ikke kun for os hver især, men også for vores kirke som et hele? Hvad ville der ske, hvis vores egne hjerter var fuldstændig overgivet til Gud, og vi var helt helliget til at forkynde dette budskab til verden? 135

FREDAG 27. SEPTEMBER 2013 Til videre studium Budskabet vil ikke bygge så meget på argumenter som på Guds ånds overbevisende magt. Argumenterne er allerede fremsat. Sæden er sået. Nu skal den spire frem og bære frugt. De skrifter, som de, der arbejder for at udbrede evangeliet, har spredt, har haft deres virkning. Mange af dem, de har gjort indtryk på, er blevet forhindret i helt at forstå sandheden eller rette sig efter den. Men nu trænger lyset ind overalt, sandheden ses i al sin klarhed, og de, som virkelig er Guds børn, bryder de bånd, der har holdt dem fast. Forbindelsen til familien eller deres kirke kan ikke længere holde dem tilbage. Sandheden er mere dyrebar end alt andet. På trods af alle de kræfter, der har sluttet sig sammen imod sandheden, vil et stort antal mennesker stille sig på Herrens side. (Ellen White, The Great Controversy, s. 612.) Spørgsmål til drøftelse 5 Mos 11,13-18 Hos 6,1-3; 10,12 1. I citatet siger Ellen White: Budskabet vil ikke bygge så meget på argumenter som på Guds ånds overbevisende magt. Drøft i gruppen, hvad I tror, dette betyder. Vores budskab er trods alt både logisk og fornuftigt, og der er stærke argumenter for det. Hvordan skal vi så forstå det, hun siger her? 2. Hvilken åndelig anvendelse har de løfter i dag, som Gud gav til sit folk i Det Gamle Testamente? 3. Stephen Hawking, en af verdens største videnskabsmænd, har sagt, at ideen om et liv efter døden er et eventyr for folk, som er bange for mørket. Hvordan viser en sådan udtalelse, hvor afgørende og fyldt med håb vores budskab er for en verden, der hverken kender Gud eller hans kærlighed? 4. Selv om vi ikke ved, hvornår Jesus kommer igen, så er det vores ønske, at han skal komme, og at denne syndige verden skal få en ende og en ny begynde. Derfor mener vi, at vækkelse og reformation er så altafgørende for os som et folk. Men det er kun Helligåndens arbejde i vores hjerter, som kan få det til at ske, og det kan kun ske, når vi som enkeltpersoner foretager et bevidst valg om at overgive os selv med hele vores hjerte, sjæl og sind til Gud. Hvordan kan vi, uden at dømme andre, uden at sammenligne os med hinanden, gøre vores del for at opmuntre hinanden til at blive rede for Helligåndens gerning i vores liv? 136

DIALOG TIL SABBATTEN 28. SEPTEMBER 2013 Aktiviteter og dialog Guds ord Ellen White Personligt kristenliv Med udgangspunkt i beskrivelsen af englebudskabet i Åb 18,1-2 har adventister traditionelt talt om det høje råb. Den danske oversættelse af 1992 bruger vendingen kraftig røst. I Åbenbaringens Bog følger denne engels budskab nøje de tre englebudskaber i Åb 14,6-12. Den gentager, hvad den anden engel fortalte om Babylons fald. Vi har derfor forstået denne engel som den, der giver ekstra kraft til forkyndelsen af den sidste advarsel. Han kommer med stor magt. Vi har også forstået, at dette budskab bringer Jesus i centrum. Når jorden oplyses af dens glans, bruges for ordet glans et græsk ord (doxa), som ofte oversættes med herlighed eller ære og er et nøgleord i både Johannesevangeliet og Johannes Åbenbaring. Og det henviser ofte til Jesus som den korsfæstede frelser, det slagtede Lam (jvf. Joh 12,23.28 og Åb 5,12-13). Der findes ingen sand vækkelse, hvis Jesus ikke er i centrum. Den sidste vækkelse bliver ingen undtagelse. Lad Daniel tale. Lad Åbenbaringens Bog tale. Fortæl sandheden. Men hvilken side af emnet du end fremstiller, løft altid Jesus op som centrum for alt håb, som Davids rodskud og ætling, som den strålende morgenstjerne. (Testimonies to Ministers, side 118.) Overvej for dig selv og drøft evt. sammen i din sabbatsskoleklasse, hvad der har givet mest i dette kvartals studium. Hvad var nyt? Har det haft nogen praktiske konsekvenser for dit kristenliv eller for din opfattelse eller holdning på nogen områder. Drøft evt. også ideer til at gøre jeres fælles studium endnu mere levende og givende næste kvartal. - Kan din gruppe i sabbatsskolen bruges som en smågruppe, hvor I inviterer gæster til at deltage? - Har I overvejet fællesspisning for gruppen eller en eller anden form for socialt samvær uden for den traditionelle sabbatsskoletid? - Kan lektierne forberedes, så drøftelsen giver endnu bedre chance for at involvere flest mulige medlemmer? - Har I tid nok til at bede sammen og bringe behov for bedeemner frem for gruppen? Bed for dig selv eller sammen med din gruppe om, at kvartalets studium må hjælpe Åndens frugt til at vokse i dit liv. 137

138 NOTER TIL SABBATTEN 28. SEPTEMBER 2013

MISSIONSBERETNING DEN INTER-EUROPÆISKE DIVISION 28. SEPTEMBER 2013 13. SABBAT Fokus i dette kvartal har været på den Inter-europæiske Division, specielt Tjekkiet- Slovakiet, Portugal og Bulgarien. PORTUGAL er et moderne og stort set sekulært land. Dets umiddelbare nærhed til Afrika gør det til et oplagt mål for mange indvandrere derfra. Men mange af indvandrerne har problemer med at forsørge deres familier med den lave løn, de kan tjene. De mangler varmt tøj og almindelige husholdningsting, som er nødvendige for en ny tilværelse i Europa. En del af kollekten i dag går til at bygge et hjælpecenter for indvandrere i udkanten af Lissabon. TJEKKIET er et af de mest ateistiske lande i Europa. Mindre end 10% af befolkningen går regelmæssigt i kirke. Unge, som er vokset op inden for kirken, er særligt udsat for verdslig påvirkning i deres universitetstid. En del af kollekten i dag går til at etablere arbejde blandt de studerende ved de store universiteter i Tjekkiet og Slovakiet. Kirken i BULGARIEN forblev stærk under kommunisttiden, og den bliver ved med at vokse, selv om det går langsomt. Men blandt romaerne, som har et meget tæt socialt sammenhold, har kirken fundet grobund og vokser hurtigt. De samles ofte i lejede lejligheder eller små sale. En enkel kirkebygning ville give dem mulighed for at invitere flere romaer og deres familier og venner til at tilbede Gud sammen med dem. En del af kollekten i dag vil gå til opførelsen af en kirke for romaer i det vestlige Bulgarien. 139