Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på én gang. Afslutningen i maj virker langt væk, vi havde en god aften med både optræden, middag og hygge. Her i salen var der gode musikindslag og lærerne sang en fællessang for jer og viftede med måske lidt tarveligt - studenterhuen. Bagefter havde I en hyggelig middag med jeres lærere med taler, gaver og kreative indslag med både billeder og quiz om jeres tre årige rejse på GG. KL. ca. midnat blev eksamen offentliggjort. Her blev draget mangen lettelsens suk, men der blev også grædt lidt Ih det var bare det fag, jeg så gerne ville op i hvinede en eller Åh, det fag havde jeg sådan bare håbet at jeg Ikke skulle op i græd en anden. Eksamen er nu bag jer og I sidder her så fine med den eftertragtede hue på. I har gået her i tre år, tre vigtige år af jeres liv, lige nu føles det som nogle af de vittigste overhovedet. Det er tre år, som har formet jer som mennesker og som har udviklet jeres faglige kundskaber. For tre et halvt år siden deltog nogle af jer sikkert i vores orienteringsaften i januar og jeg ved at jeg sagde til jer, at I skulle prøve og forestille jer og det lød sådan helt sci-fi agtigt - at I kunne blive studenterårgang 2013. Kan I huske det? Og nu er I studenterårgang 2013. Og jeg ved, at det er en skøn følelse. Nyd det, I har lov til at være glade. I har sikkert allerede oplevet, hvordan vildt fremmede på gaden ønsker jer tillykke, dytter og smiler til jer. I er de smukke unge mennesker, som Kim Larsen synger om i sangen, vi alle kender. Jeg vil lige læse et par vers fra sangen, og jeg skal nok prøve kun at læse, men det er meget svært fordi melodien er så smuk, men jeg vil prøve. I kom flyvende med storken Til dette gudsforladte sted Fra alle fire verdenshjørner Hvis vi ta'r det hele med Og nu er I blevet voksne Ligner ikke mer' jer selv
Stemmerne er forandret men Vi kender jer alligevel Åh I smukke unge mennesker Pludselig er I stukket af Som legesyge sommerfugle Den allerførste sommerdag Hvad det er I vil med livet Det ka kun I selv forstå Og I smukke unge mennesker Gid I længe leve må Jeg sagde før at alle smiler til jer og det er jo fordi jeres ungdom, jeres glæde og jeres begejstring minder os allesammen om livet. For I minder os om, at vi selv har været unge og begejstrede og med alle muligheder foran os. Huen markerer afslutningen på jeres gymnasietid og nutiden bliver lige pludselig til fortid og fortiden betyder, at I bliver skrevet ind i historien eller snarer i mange historier, som kun over tid vil gå op for jer. Livet leves forlæns og forstås baglæns det er måske nok et fortærsket citat, men det er ikke mindre rigtigt af den grund. Med huen skriver I jeres personlige historie, I har levet forlæns og nu begynder I at forstå, begynder at se nogle sammenhænge, I ikke har set før. Jeres personlige historie rammer os alle, for når man ser jer unge og glade med huen på, så bliver man mindet om livet og tænker på, hvor var jeg selv i jeres alder, hvad tænkte jeg dengang om min fremtid. I bliver også skrevet ind i jeres families historie. Jeres forældre er helt sikkert stolte af jer og glade på jeres vegne. Det er også en markant begivenhed i deres liv, for de kan forstå livet baglæns. Først kom I flyvende med storken en helt fantastisk begivenhed i forældres liv, og
nu sidder I her, som voksne mennesker. En anden helt fantastisk begivenhed i forældres liv, men en begivenhed som samtidig markerer at I er på vej væk - også hjemmefra. Og Tro mig, det kan man som forældre godt få tårer I øjnene over. I bliver også skrevet ind i historien om gymnasiet som institution. Det gymnasium I kender forandrer sig bestandigt og den eksamen og de krav der har været til jer, vil også forandres med tiden. Der har altid været kritik og skepsis om de unge nu lærte nok eller om de lærte de rette ting og det vil I måske også selv synes om føje år. Og endelig bliver I selvfølgelig også skrevet ind i historien om Gladsaxe gymnasium, et gymnasium, der med sin 57 årige historie er en del af efterkrigstidens Danmark og velfærdsstaten. I år bliver ca. 46.000 studenter - heraf 27.500 fra stx. Det er et historisk højt antal og I tænker nok ikke over det så tit i al fald. Studentereksamen som institution er gammel og har selvfølgelig ikke altid været tilgængelig og har ikke haft den form vi kender i dag. I mange år var en studentereksamen forbeholdt de absolut færreste forbeholdt eliten. I år markerer Danmark 200 året for Søren Kirkegaards fødsel. Ham har I hørt om i gymnasiet, det er jeg helt sikker på. Søren Kirkegaard gik på Borgerdydsskolen i Klareboderne, den gang København lå inden for voldene. I følge Peter Thielsts biografi om Søren Kirkegaard gik han i skole 6 dage om ugen mandag lørdag. Dagene var opdelt i to perioder, med fire timer i hver 9 13 og 15 19, så eleverne kunne nå hjem og have middagspause. Fagene var de klassisk dannende fag, latin, græsk, hebraisk og så fag I kender dansk, matematik, fransk, tysk og religion. Eleverne havde altså 8 timer hver dag, og sidst på dagen hver dag blev de i skole for at lave lektier og for at skrive stil jeg vil tro det var en slags skrivecamp. Ved afslutningen af øverste klasse og fik Kirkegaard et vidnesbyrd, en slags anbefaling, der anbefaler ham til videre studier. Der var ikke nogen eksamen. Den egentlige eksamen det der svarer til studentereksamen foregik på Københavns Universitet ved semesterstart i oktober. Så han har ikke haft translokation,
vognkørsel og studenterfester. Det heller ikke sikkert, han ville have brudt sig om det. I sidste uge havde jeg besøg af en gruppe 50 års jubilarer fra Gladsaxe gymnasium. Og de blev så studenter i..rigtig 1963. En af dem er Karin Søjbjerg, Gladsaxes borgmester, som I skal møde ovre i rådhusparken senere på formiddagen. De havde Folkebladet med fra 1963, hvor der var dækning af translokationen og det er virkeligt sjovt at læse. Der var 114 studenter, alle navne trykt I avisen og 43 realister. Translokationen blev holdt I gymnastiksalen, da den nye aula, denne teatersal der trods håndværkernes anstrengelser ikke var blevet færdig. Det betød at translokationen for studenterne blev i gymnastiksalen, som var var fyldt til bristepunktet og ja nu 50 år senere er aulaen, - også fyldt til bristpunktet med 290 studenter og deres forældre. Muligheden for at tage studentereksamen er heldigvis ikke længere forbeholdt en snæver elite og derfor sidder I heldigvis også så mange her i dag. Det synes jeg handler om det gode liv, som I kender fra årets AT opgave. Kirkegaard ville helt sikkert have haft andre definitioner på, hvad et godt liv er end I har men I har jo også en moderne studentereksamen og næsten 200 års større indsigt. Et bud på, hvad det gode liv er, handler om demokrati og demokratiske rettigheder. I vores del af verden er frihed og demokrati centrale begreber og gennem medierne følger vi andre folkeslags kampe for at erhverve disse rettigheder. Vi stiller os gerne solidarisk med folk i Palæstina, i Burma, i Syrien og det er også godt. Det skal vi gøre. Men og her kære studenter, så skal I huske at i Danmark har vi et demokrati og demokratiske rettigheder og det forpligter. Det handler om aktiv deltagelse, det handler om argumenter, det handler om at være uenig, det handler om at kunne argumentere for sine synspunktere og det ved jeg fra nogle af vores diskussioner i dialogforum, i elevrådet, i fællesudvalget, at I kan. Bliv ved med det, for der er brug for debat og input fra jer i den politiske verden.
I begyndelsen af juni var der folkemøde på Bornholm, det er et rigtig godt initiativ, men jeg tror ikke helt, at det når ud til unge mennesker som jer. For politikerne møder jer ikke der, hvor I er. Mange af jer skal sikkert på Roskilde festival i næste uge og jeg synes det ville være fantastisk, hvis de politiske ungdomspartier lavede en ungdomsversion af folkemødet, hvor man kunne debattere politiske temaer og bruge ugen til at feste, til at hygge, men også til at reflektere og diskutere de store spørgsmål i samfundet. Jeg vil opfordre jer til at bruges jeres demokratiske rettighed, for med en rettighed følger også en pligt og jeg vil opfordre jer til at stemme til efterårets kommunal og regionsvalg. Og gerne på en ung kandidat! Jeg sagde tidligere at I skriver jer ind I nogle historier. Hvad det er I vil med livet Det ka kun I selv bestem Og I smukke unge mennesker Gid I længe leve må I er snart en del af GGs historie om årgang 2013. I kan komme på til fest, I kan komme på besøg og genopfriske minder og udveksle historier om jeres gymnasietid. I skal nu i gang med at skrive fortsættelsen af jeres egne historier, thi efter sommerferien er der ikke længere noget, der bare er givet der er ikke en bestemt dato at møde op på, omgivet af velkendte vægge, klassekammerater og lærere - I er nu de frie sommerfugle. Jeg tror på at Det gode liv på GG har givet jer kompetencer til at definere og kompetencer til at udfolde jeres egne gode liv. Dem glæder vi os til at høre om i fremtiden. Med disse ord dimitterer jeg - årgang 2013 fra Gladsaxe gymnasium Eva Krarup Steensen