Hønsehuset RIGTIGE MENNESKER. Til kontorer. 21. årgang - 2008. Det skal være de rigtige mennesker,

Relaterede dokumenter
Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Halsstrækkende grafisk design

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Vend billedet... med de 10 bud for B2B-webdesign. Quick Guide til bedre markedsføring

Hønse HUSET. Til kontorer

NYE LØSNINGER - FLERE MULIGHEDER

TAK. Nr årgang

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

- Sponsoroplæg - Team Cursive. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Stop Dreaming - styrk din personlige handlekraft - og gør dine drømme til virkelighed

Nyhedsbrev Uge

RØDOVRE BYGGELEGEPLADS Nyholms alle 49, 2610 Rødovre

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

sport.dk Ung handicapidræt

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

INVITATION BLIV SAMARBEJDSPARTNER OG FÅ ALLE FORDELENE!

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Få det fulde udbytte af dine annoncekroner

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Hold nu op, det har været en total hektisk uge i innovationens tegn!!!

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Din guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere

Opstartstur - klubudviklingsdag

Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr

Referat af generalforsamlingen 2015

Kommunikationspolitik Varde Kommune 2009

Kompasset december 2015

- Sponsoroplæg - Nonamedrifting. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

KOMMUNIKATION HÅNDTERING. Til kontorer FOTO IDENTITET TRYKSAGER WEB PR-PRESSEHÅNDTERING

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Udarbejdet den Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

- et varmt og rart sted

BERETNING FOR ÆLDRESAGEN I EBELTOFT DEN 16. MARTS 2015

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Husavis. Hvalsø Ældrecenter juli At leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man have H.C. Andersen

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

INTERNATIONAL KUNST & DESIGN SCIENCE SPORT

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø

MENS VI VENTER PÅ FORÅRET

Husk til Camilla: at spørge Louise fra disko:wax om vi kan få Kesi til at booste for 500 kr næste gang han deler på Facebook

Entreprenørskab på erhvervsakademierne

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND!

MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

BROCHURE CykelSportMessen. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. ØST november Roskilde Kongrescenter.

TIGER NYHEDSBREV MAJ 2014

RESPONSIV WEBDESIGN. Gøg og Gokke. Kommunikation IT Afleveres d Sara Jacobsen & Natasja Christoffersen 3. års HTX

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April På Østervejrupvej

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

Weekend. Nr. 15/11. årgang/fredag 20. april 2012

Find det foto du leder efter

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

POWERMAN. Powerman er organiseret under IPA som er en Non Profit organisation med hovedsæde i Holland.

REFERAT. Arbejdsmøde for gårdlaug. Torsdag den 12/ Klokken Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning

Notat. Assens Kommune på Facebook

1. Godkendelse af dagsorden Godkendt! HBE - Opdatering af strategi katalog tages under evt. 2. Godkendelse af referat fra sidst Godkendt!

Bestyrelsens beretning for året Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Vi ønsker at leve for og af tilfredse kunder ... SEO / AdWords Website / Webshop Klippekort Hosting / Support Tekstforfatter Sociale medier

SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET

HJEMMESIDER OG avancerede WEBLØSNINGER

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Gruppebestyrelsesmøde. Referent: Monica

Danske. Han kom, han så, han sejrede. Af Lars Jacobsen, København, formand for bowlingudvalget Foto: Gunnar Andersen, næstformand

FJORDENS DAG 2016 SPONSORSAMARBEJDE

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Designmanual PRINSES JULIANA JUNI 2015

Den fælles kommunikationsstrategi Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Vejledning til efterskole.dk. Nye muligheder på efterskolernes hjemmeside

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

JAGT & GAMEFAIR. Jagt - fiskeri - hunde - heste - outdoor

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Formandens beretning 2006

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Senior Sundhed. Webdesign project / Mul A, 1. sem. / november 2014

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Børnehave i Changzhou, Kina

Hudallergi - en partner for livet. 23. oktober november 2008

En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab

Nyt fra Den Sikre Vej

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

Vision Metodistkirken er aktiv og dynamisk.

GRIBBEN VI TRODSEDE REGNEN! Mandag d. 19. August, blev der holdt Stor ipad dag på Gribskov efterskole.

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

har ordet... såning. En dejlig tid trods lugten ger et par sange, ligeledes

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

MAJ 2016 HAVNEKULTURFESTIVAL.DK

Transkript:

Til kontorer Hønsehuset 21. årgang - 2008 RIGTIGE MENNESKER Det skal være de rigtige mennesker, der viser produkterne! Den holdning har virksomheden Sika Footwear A/S i Herning, som er specialist i sikkerhedsfodtøj til professionelle brugere. Derfor bruger virksomheden ikke modeller til billederne, når Tilsted Com skal producere kataloger og brochurer. I tæt samarbejde finder virksomheden og bureauet folk fra målgruppen - f.eks. landmænd, håndværkere og fabriksansatte - og beder dem vise sikkerhedsfodtøjet i deres miljø. - Jeg synes, man mister noget ved at bruge modeller, fordi der ofte er fokus på det ydre. Man kan sagtens se, om det er en amatør eller en professionel, der viser produkterne. Vi stræber efter at få så troværdigt et katalog som muligt, og det opnår vi kun ved at have fokus på vores målgruppe, siger marketingansvarlig Tove K. Adamsen. Læs mere på side 2.

SIKA-FOOTWEAR.DK HAN PASSER TIL SKOENE Ønsket om at bruge tid og penge på at få lavet de bedst tænkelige billeder gør, at Sika Footwear kommunikationsmæssigt adskiller sig markant fra flertallet af danske virksomheder. En undersøgelse blandt 125 større danske virksomheder viser nemlig, at de overser billeders værdi. Kun to procent af dem bruger f.eks. deres websted til aktiv billedkommunikation. - Vi har aldrig overvejet at bruge professionelle modeller i vore kataloger. Vi kan bedst få vores målgruppe i tale ved at afspejle, hvordan vort sikkerhedsfodtøj bliver brugt, siger marketingansvarlig Tove K. Adamsen fra Sika Footwear A/S i Herning. Derfor har virksomheden og Tilsted Com haft travlt med at finde og fotografere rigtige brugere i forbindelse med produktionen af et hovedkatalog, et White Linekatalog samt to eksportbrochurer. Det har været et omfattende arbejde, for katalogerne skal vise den brede målgruppe, som Sika Footwear henvender sig til. - Vi har i første omgang set på behovet for billeder, og i hvert enkelt tilfælde har vi vurderet, hvilke personer der passer sammen med produkterne. Alle har dog den fællesnævner, at de arbejder i sko med sikkerhed, siger Tove Adamsen.

REGIONMIDTJYLLAND.DK DIALOG, DYGTIGHED OG DRISTIGHED Region Midtjylland vil gerne kommunikere sine budskaber på en anden og mere let måde, end der ellers kendetegner mange offentlige institutioner. - At vi er parate til at gå nye veje afspejler vores tre nye grundlæggende værdier: dialog, dygtighed og dristighed. Og jeg synes, det er lykkedes i samarbejde med jer, siger kontorchef Anders Debel fra Region Midtjylland. Han henviser til det materiale, Tilsted Com har produceret i forbindelse med regionens nye udviklingsplan. Det omfatter plakater, to visions- og redegørelseshæfter samt en informationsfilm, og den gennemgående røde grafiske tråd er en serie tegninger om regionens fokusområder. - Vi vil gerne have sammenhæng i vores måde at kommunikere på, og det har I skabt ved at lade tegninger illustrere indsatsområderne i vores regionale udviklingsplan. Vi havde på forhånd nogle idéer om at bruge tegninger til formidlingen, fordi de kan anvendes i mange sammenhænge og kommunikere det centrale. I har udviklet på vore idéer og givet materialet en genkendelighed, så man tænker på Region Midtjylland, når man ser tegningerne, siger Anders Debel. Han har fået bureauet anbefalet af samarbejdspartnere, der har haft gode erfaringer med at få Tilsted Com til at omsætte et relativt tungt stof til noget let og sammenhængende.

Creativ Company i Holstebro er én af Danmarks bedste arbejdspladser. I konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdspladser, som bliver gennemført af Great Place to Work Institute, blev firmaet i 2007 kåret som den 5. bedste arbejdsplads blandt 125 virksomheder. Creativ Company, der sælger kreative artikler til både private, institutioner og erhverv i Danmark, har også modtaget en specialpris for Mangfoldighedsledelse. Den gives for firmaets indsats med at hjælpe mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Firmaet har ca. 90 medarbejdere, og det var ikke noget problem for Tilsted Com s fotograf Ole Mortensen at få det glade smil frem, da han fotografisk skulle markere anerkendelsen. CCHOBBY.DK SMIL - DU ER PÅ

HOLSTEBROELITESPORT.DK HOLSTEBRO ELITESPORT EN REALITET I samarbejde med Team Danmark prioriterer Holstebro Kommune nu eliteidrætten i folkeskolens ældste klassetrin. Holstebro Kommune er blevet godkendt som elitekommune i efteråret 2007 - og allerede nu er organisationen på plads med nyt logo, website og præsentationsfolder. Tilsted Com blev valgt som kommunikationsbureau til at løse opgaven i samarbejde med elitekoordinator John Mikkelsen og erhvervskonsulent Claus H. Christensen. Logo er udarbejdet. 8 siders folder er online som E-pages og som print. Desuden er hjemmesiden online på www.holstebroelitesport.dk som er en FreeCMS, der er udarbejdet i samarbejde med Mira Internet A/S. Kommunikationsopgaven er løst af: AD er Britt Madsen, Solveig Smed Sumborg, multimediedesigner Christian Mortensen og Søren Holt Larsen, programmør og informatiker Lasse Eiler, korrespondent Inge-Lise Dinesen, fotograf Ole Mortensen og kommunikationsrådgiver Bent Tilsted - alle Tilsted Com, land(s)holdet.

Det kan godt være, der er forskel på københavnere og jyder. Men ikke, når det gælder luksus. Den kender ikke til geografi - Det er jo flotte indpakkede drømme, der sælges, og interessen for den type luksus er ens overalt, siger den forhenværende marketing-koordinator for den nordiske parfumerikæde Esthetíque, Lotte Kaalund fra Ringkøbing. Esthetíque har foreløbig fem butikker i Danmark, og parfumerikæden forventer en stor ekspansion allerede i 2008. Tilsted Com har grafisk designet, fotograferet og produceret Esthetíque s nye katalog. ESTHETIQUE.DK EN DUFT AF KVINDE...

BSSJ.DK ET KLASSISK EKSEMPEL Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro og Tilsted Com har i fællesskab leveret et klassisk eksempel på, hvordan et godt og aktivt budskab får størst mulig værdi. Værktøjet har været to pressemeddelelser med fotos til lokale, regionale og landsdækkende medier samt en infomationsfolder til boligselskabets lejere. Udgangspunktet var, at boligselskabet har købt røgalarmer til alle lejligheder i Holstebro, Struer og Ulfborg for at øge sikkerheden for beboerne. Den barske virkelighed er, at to lejere inden for de seneste to år har mistet livet efter brande i deres lejligheder. Og det viste sig, at budskabet var så mediemæssigt stærkt, at det vakte interesse på både landsplan og lokalt. Produktionen gik slag i slag. Tirsdag og onsdag blev tekst og billeder til de to pressemeddelelser og informationsfolderen lavet. Torsdag layoutede tegnestuen folderen. Fredag blev folderen trykt og var i løbet af weekenden delt ud til alle lejligheder. Mandag formiddag var pressemeddelelser og billeder ude hos medierne. - Tak for jeres dygtige indsats, lyder det fra direktør Kurt Degnbol fra boligselskabet.

OLEMORTENSEN.DK MEDALJE-OLE... NY FOTOGRAF-ELEV Tilsted Com får til marts endnu en fotografelev. Martin Schubert, 24 år, bor i øjeblikket i Århus, men er oprindelig fra Struer, så han er godt bekendt med det vestjyske. 2008 tegner til at blive et rigtigt medalje-år. De danske håndboldherrer har vundet EM-guld, og Tilsted Com s fotograf, Ole Mortensen, har vundet både sølv- og bronzemedaljer ved den europæiske fotografsammenslutning Colour Art Photo s årlige danske konkurrence. Ole Mortensen, der er medejer af Tilsted Com, havde sendt seks billeder ind til konkurrencen, og han høstede ikke færre end to sølv- og to bronzemedaljer samt diplom for et femte fotografi i det skrappe selskab. I tilgift er Ole Mortensen blevet udnævnt til Colour Art Photo Master. Det er en titel, som fotograferne kan erhverve sig ved at skabe eller deltage i aktiviteter af forskellige slags og ved at vinde guld-, sølv- eller bronzemedaljer i konkurrencer. Det har Ole Mortensen bl.a. gjort i de foregående to års konkurrencer. Han tog i 2005 grunduddannelsen på fotografskolen og har siden arbejdet som assistent hos Gunnar Merrild Fotografi i Århus og Suhr Photography i Odense. Martin Schubert skal - ligesom bureauets voksenlærling Søren Palmelund - gennemføre flere skoleperioder, og til sommer tager han hul på et halvt års skoleophold.

TILSTED.COM FOTOGRAFISKE TOPKARAKTERER.. Der er krummer i den mand! Anderledes kan man ikke betegne Tilsted Com s fotografiske voksenlærling Søren Palmelund. Han har netop afsluttet det første hovedforløb af fotografuddannelsen i Viborg, og det er sket med karakterer i den helt rigtige ende af skalaen - for nu at sige det på godt jysk. Søren Palmelund, 39, har faktisk scoret topkarakterer i en del af de fotografiske discipliner, som omfatter stil, form og farver, avanceret fotografisk billedkommunikation, avanceret fotografisk produktionsteknik samt reklamefoto. Oprindelig er Søren Palmelund uddannet agrarøkonom og har bl.a. drevet to gårde i Spjald. Men interessen for den fotografiske verden havde så stort tag i ham, at han i 2006 valgte at tage springet til Tilsted Com. Se et udvalg af billeder på www.tilsted.com under Nyheder Topkarakterer.

DET ER GRATIS OG KAN ALT Free-CMS.dk er et gratis værktøj, der gør alt muligt inden for webdesign og websites. Man betaler kun for den tid, det tager at aktivere modulerne. Tilsted Com og Mira Internet A/S har indledt et unikt samarbejde, som forener det kreative og det tekniske i udviklingen af hjemmesider. Free-CMS.dk er et åbent system. Dermed er kunderne f.eks. ikke bundet til den producent, som teknisk har udviklet deres websites. Med Free-CMS.dk kan hjemmesiderne flyttes til andre samarbejdspartnere og dermed justeres løbende. - Teknisk set er der ingen begrænsninger i Free-CMS. dk. Det er et fantastisk system, som kan alt. Og kunderne skal kun betale for den tid, det tager kreativt at udvikle deres ønsker og teknisk at aktivere dem. Sikkerheden er optimal i Free-CMS.dk, fordi brugernes adgang til systemet kan justeres, alt efter hvad de har brug for, siger direktør Dan Jacobsen fra Mira Internet. Tilsted Com og Mira Internet har hver for sig mange års erfaring inden for henholdsvis kommunikation og internettets tekniske muligheder. UNGE FÅR LINKS FRA VENNER En ny undersøgelse viser, at 88 procent af unge danskere mellem 14 og 24 år får nys om nye hjemmesider fra venner og bekendte. Undersøgelsen er lavet af tv-stationen MTV, og 18.000 unge fra 16 forskellige lande er blevet spurgt om deres medievaner. Næst efter venner og bekendte kommer egne søgninger og anbefalinger fra troværdige sider som kilder til udbredelse af links. Undersøgelsen viser desuden, at unge i Danmark, Japan og Tyskland har færrest onlinevenner.

HAN VIL GERNE LÆRE Søren Holt Larsen er et nyt ansigt i Tilsted Com s webafdeling. Han læser til multimediedesigner på Århus Erhvervsakademi, og som led i den erhvervspraktiske del skal han løse en række opgaver for bureauet og dets kunder. Søren Holt Larsen, der er fra Ringkøbing, ser frem til at udvikle sig både fagligt og personligt i den tid, han er i praktik i bureauet. Han glæder sig til at prøve kræfter med f.eks. design til web, markedsanalyser, kommunikationsplaner, design/ redesign af produkter, events, research, fotoefterbehandling og flash. Han skal udarbejde et hovedprojekt i forbindelse med opholdet hos Tilsted Com. Søren Holt Larsen. TILSTED.COM Zzzzz... Man kan ikke beskylde Tilsted Com s webafdeling for at sove i timen. Men ehh Når et par mætte og veltilpasse tvillinger er et smut ude på landet for at sige dav til farmand, programmør Lasse Bech Eiler, kan trætheden overmande selv de kvikkeste. Husk på, at tvillinger har meget at se til! Men det havde en berettiget stolt Lasse Bech Eiler ikke noget imod.

www.baggaardsbryggeriet www.blminimaler.dk www.bryllupsbogen.dk www.erhvervslejlighed.dk www.eurocontest.dk www.hmfyr.dk www.holstebroelitesport.dk www.hviid-frederiksen.dk www.idraetscentervest.dk www.kirial.dk WEB PRODUKTIONER OPGAVEN ER LØST Da Microsoft Windows opdaterede fra XP til Vista i 2007, skabte det problemer for Tilsted Com s editor i CMS-styringen på Tilsted BasicWeb hjemmesider. Det betød, at der ikke længere kunne arbejdes som tidligere i CMS online. Bureauets programmør Lasse Eiler har nu løst opgaven, og vi skal i gang med at opdatere hjemmesider, der er oprettet i Tilsted Basic Web. Alle der har fået Windows Vista eller planlægger at skifte til det, skal kontakte webafdelingen for at få deres løsning opdateret. EN UDFORDRING Projektassistent Liselotte Baadsgaard er ny medarbejder hos Tilsted Com. Liselotte Baadsgaard, 31, bor i Fousing ved Struer. Hun er gift med Jørgen, og parret har børnene Sebastian på seks og Emilie på ét år. Nye og spændende udfordringer har altid tiltalt Liselotte Baadsgaard, og ved siden af sin erfaring i at arbejde med mange og varierede opgaver er hun en selvstændig kvinde med et smittende humør.

MOESGAARDMEAT.DK PÅ CYKEL FOR DYREVELFÆRDEN Ønsket om at forbedre den danske dyrevelfærd har ført til, at et nyt landmandsejet slagteri er vokset frem i det tidligere slagtehus i Naur uden for Holstebro. Og da Tilsted Com kun ligger nogle få stenkast derfra, har de tidligere ejere og nuværende medindehavere, Maibritt og Morten Hestbæk, valgt bureauet til at stå for al kommunikation udadtil. Det har krævet mange ture på cyklen for Maibritt, når detaljerne skulle på plads De to vestjyske svineproducenter - brødrene Niels Jørgen Haahr Pedersen fra Ølstrup og Hans Haahr Pedersen fra Sdr. Vium - er initiativtagere til Moesgaard Meat A/S. Idéen er at slå et slag for dyrevelfærden ved helt at undgå den stærkt kritiserede transport af levende søer til udlandet. Der er bl.a. blevet installeret en helt ny slagtelinie, der tredobler den nuværende kapacitet. Det betyder, at der fremover kan slagtes 125 slagtesvin eller 60 søer i timen. Den nye slagtelinie bliver hypermoderne og samtidig den mest humane. F.eks. vil søerne blive bedøvet med CO 2 i stedet for med elektriske stød. Vejen fra stald til slagteri skal ifølge brødrene være kortest mulig, og samtidig skal processen være økonomisk rentabel. Maibritt og Morten Hestbæk fortsætter i slagtehuset, dels som administrativ medarbejder, dels som direktør og daglig leder af produktionen. Tilsted Com har produceret bl.a. pressestof, logo, designlinie, billeder, hjemmeside og nyhedsbreve, for Moesgaard Meat.

EVENTYRTEATRET.DK DET ER GANSKE VIST... I eventyr kan alt lade sig gøre. En gang imellem lykkes det også i virkelighedens verden. Alt er i hvert fald gået op i en højere enhed i samarbejdet mellem Eventyrteatret i København og Tilsted Com på landet i Vestjylland. Eventyrteatret er Danmarks største børneteater, og i forbindelse med opførelsen af familiemusicalen Østen for Solen og Vesten for Månen i Glassalen i Tivoli arbejdede teatret kommunikationsmæssigt tæt sammen med Tilsted Com. - Jeg er utrolig taknemmelig for bureauets hjælp, støtte og gode idéer. Vort materiale har fået et stort løft, så vi kan skabe større opmærksomhed. Tanken er jo, at det skal have en virkning, og det har det, siger teaterleder Susanne Vognstrup. Samarbejdet mellem teater og kommunikationsbureau er resulteret i et omfattende materiale i form af bl.a. fotos, program, flyers, plakater, bannere og billeddatabase. Bureauet hjalp også med bl.a. fotos og produktion af programmet ved børneteatrets opsætning af I julemandens tjeneste. Se, det er ganske vist.

Unge Forskere i Danmark skal på vegne af den danske regering afvikle The European Union Contest for Young Scientists 2008 i København i september. Ved planlægningen af arrangementet ses fra venstre sekretariatsleder for Unge Forskere, Ryan Holm, Anne Piret, EU, videnskabminister Helge Sander, Johannes Klumbers, EU og næstformand i Unge Forskere, professor Peter Mose Larsen. UNGEFORSKERE.DK ET EFFEKTIVT REDSKAB PR er en effektiv måde at skabe opmærksomhed på. Undersøgelser viser, at 96 procent af virksomhederne betragter PR som en vigtig del af aktiviteterne, og 78 procent af topcheferne i moderne virksomheder anser i dag PR som en fast del af forretningen. Næstformanden i Komitéen for Unge Forskere, professor Peter Mose Larsen, Odense, ved om nogen, hvor vigtig PR er. Komitéen har arbejdet tæt sammen med Tilsted Com om bl.a. årlige forskerkonkurrencer for børn og unge, og de kommunikationsmæssige værktøjer har været med til at give en formidabel fremgang. Tilmed blev Komitéen for Unge Forskere og Tilsted Com hædret med Dansk Kommunikationsforenings kommunikationspris. - Det er utroligt vigtigt at sammensætte den rigtige kommunikation og være meget bevidst om målgruppen. For os i Komitéen for Unge Forskere har vi oplevet, hvordan kommunikation har været med til at få ca. 40 årlige konkurrence-projekter til at vokse til over 1.100. Det er lykkedes ved at kommunikere budskabet rigtigt ud, siger han. - I dag kan vi også se, at vi aldrig haft større kommunikation med skoler og elever. Derfor er det vigtigt at bruge de medier, som målgruppen gør brug af. Det er ikke nok bare at have elektroniske medier. Når man skal ud og præsentere et nyt projekt for sponsorer, skal man også være i stand til at dokumentere det i papirform, så folk har noget at røre ved og får budskabet serveret nemt, hurtigt og overskueligt, siger Peter Mose Larsen.

KOMMUNIKAION Tilsted Com er et bureau, der løser opgaver af vidt forskellig art inden for kommunikation. Vi laver bl.a. reklame-, portræt- og pressebilleder, video, tv-spots, tryksager, image-, profil- og informationsblade, annoncer, grafiske løsninger og layout, pressemeddelelser, artikler og informationsjournalistik, kampagner, marketing og management, it-løsninger og websites. Vi udfører opgaverne enten som totalproduktioner eller som delproduktioner afhængig af, hvad kunderne ønsker. DERFOR HØNSEHUSET Tilsted Com s informationsblad Hønsehuset har fået sit utraditionelle navn af flere årsager. Den saglige er, at bureauet har til huse i bygninger, der i mange år fungerede som storfarm inden for hønseproduktion. Siden har bygningerne været center for kommunikation over en bred kam. Derfor har det været oplagt at trække en rød tråd til, at når hønsene kagler, og hanerne galer i bureauet, er det, fordi vi prøver at lægge guldæg til gavn for vore kunder. Hønsehuset Marts 2008 Udgivet af: Tilsted Com Tryk: V-Print, Holstebro Oplag: 17.8 00 Distribution: Post Danmark ISBN: 87-90472-94-2 Tekst: Journalist Flemming Hove Foto: Ole Mortensen, Søren Palmelund og Benjamin Kürstein Layout: Britt Madsen Ansvarshavende: Bent Tilsted Sundhed er noget, medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved en masse om. De har nemlig Danmarks laveste sygefravær på knap 4,5 procent. Derfor har Tilsted Com som anerkendelse for den flotte statistik foræret kommunens ca. 5500 sunde medarbejdere 36 kasser æbler. - Vi er glade for den flotte placering, som viser, at vi har nogle gode medarbejdere med et godt helbred. Det har vi nu heller ikke været i tvivl om, men det er jo dejligt at blive bekræftet i den mavefornemmelse, vi selv har haft, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard og tilføjer - Jeg vil gerne rose medarbejdere for den loyalitet, de viser arbejdspladsen og kollegaerne. Læs mere på www.ring-skjern-profil.dk RING-SKJERN-PROFIL.DK 5.500 ÆBLER TIL MEDARBEJDERE Salgschef Poul Erik Langerhuus (tv) bakker op om de sunde medarbejdere i Ringkøbing- Skjern Kommune. Her er han blandt andet sammen med chef for Borgerservice, Carsten Spang, kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard og borgmester Torben Nørregaard. Kommunikationsbureau : www.tilsted.com Naurvej 35. 7500 Holstebro. 9743 2300. post@tilsted.com Strandvejen 203. 2800 Hellerup. 3962 2303. cph@tilsted.com