Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo E-mail: tmm@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Telefon nr. 54 67 67 67 Kortbilag 1 - Matrikelkort Lokalplan 360-41 - Vindmøller ved Knuthenborg Tegnforklaring Lokalplanområde Matrikelgrænse Ejerlavsgrænse Dato: 16. december 2011 Mål: 1:10.000 Sagsnr.: 5300553 Copyright: KMS & Lolland Kommune

Nørremarksvej Knuthenborg Allé Skolevej Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo E-mail: tmm@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Telefon nr. 54 67 67 67 Kortbilag 2 - Arealanvendelse Lokalplan 360-41 - Vindmøller ved Knuthenborg Dato: 16. december 2011 Mål: 1:10.000 Sagsnr.: 5300553 Copyright: KMS & Lolland Kommune Tegnforklaring Lokalplanområde Byggefelt Vindmølle Adgangsvej og kranplads Midlertidigt arbejdsareal

Jernbanegade 7 Planteamet, Fruegade 7, 4970 Rødby 4930 Maribo E-mail: tmm@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Telefon nr. 54 67 67 67 Kortbilag 3 - Beskyttelsesinteresser Lokalplan 360-41 - Vindmøller ved Knuthenborg Dato: 16. december 2011 Mål: 1:10.000 Sagsnr.: 5300553 Copyright: KMS & Lolland Kommune Tegnforklaring Byggefelt Vindmølle Adgangsvej og kranplads Midlertidigt arbejdsareal Sø ( 3) Vandløb ( 3) Beskyttet dige Skovbyggelinje Åbeskyttelseslinje Fortidsmindebeskyttelseslinje Fredet fortidsminde

IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller i området ved Knuthenborg nordvest for Hunseby. Projekt Der er undersøgt et projektforslag med 3 møller med en navhøjde på 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149 meter. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at opstille møller ved Knuthenborg. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret i nordnordvest-sydsydøstlig retning. Der anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på ca. 1.250 m 2. Herudover opføres et til to fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med mølleområdet, som tilsluttes elnettet. Der er gode vindforhold i området, og projektets 3 nye møller vil kunne forsyne omkring 6.900 husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv. På grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. Med en afstand på mere end 500 meter til beboelser og offentligt befærdede veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet på Lolland er dannet under sidste istid, og det er overvejende domineret af store, plane bundmoræneflader. Projektområdet er placeret i et landskab med ganske svage terrænbevægelser, og det anvendes udelukkende landbrugsmæssigt i form af planteavl. Området hører under Knuthenborg Gods, og der er tale om et karakteristisk herregårdslandskab med store, åbne dyrkningsflader, store afgrænsende skovpartier og allébeplantninger, som markerer indgangen til Knuthenborg Park og vejadgang til Hasagergård øst for projektområdet. De store møller kan størrelsesmæssigt spille op til det store landskabsrum syd for Knuthenborg Park, og de vil harmonere med landskabets skala og de store skovarealer nord og vest for projektområdet. De nye møller vil være meget synlige indenfor området, som er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Anlægget vil dog ikke på nogen måde skabe en barrierevirkning i området, og det vurderes derfor, at anlægget ikke vil forringe de naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. På grund af skovarealerne i Knuthenborg Park og Merretskov mod vest vil møllerne kun være synlige fra få steder, og på stor afstand, indenfor det større uforstyrrede landskab mod 1

IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG nord, set fra kystnærhedszonen og fra det geologiske interesseområde nord og øst for Sakskøbing. Bebyggelse i Maribo og afstandsforhold vil enten skjule møllerne eller nedtone deres dominans, når de betragtes fra arealer i det større uforstyrrede landskab syd for mølleområdet Det vurderes derfor, at mølleanlægget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de landskabelige interesser indenfor de større uforstyrrede landskaber, indenfor kystnærhedszonen og i det geologiske interesseområde. Mølleprojektet vil ikke medføre nogen påvirkning af skovområderne nord og vest for anlægsområdet eller for øvrig beplantning i området. De tre møller opstilles udenfor skovbyggelinjen omkring Knuthenborg Park, men den nordligste af møllerne vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Der findes enkelte landsbyer omkring projektområdet, hvoraf Hunseby/Maglemer, som ligger knap 900 m mod syd, er den nærmeste. Møllerne vil være meget synlige fra de nordlige dele af denne landsby, men udsigten mod mølleområdet er i forvejen belastet af et højspændingstracé lige nord for byen. Øvrige mindre byer/landsbyer indenfor en afstand af knap 5 km fra projektområdet er Bandholm, Krårup og Nørreballe. Mølleanlægget vil være synligt fra Krårup, men den eksisterende møllegruppe lige vest herfor vil virke mere dominerende end de nye møller. Bandholm og Nørreballe vurderes ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang, da de mellemliggende skovarealer enten vil skjule eller nedtone møllernes visuelle dominans set fra disse byer. Mølleanlægget vil være synligt fra få punkter især i den nordøstlige del af Maribo og den vestlige del af Sakskøbing, men afstandsforholdet og den ringe synlighed betyder, at påvirkningen af disse to byer ikke anses som værende væsentlig. Set fra de omkringliggende nabobeboelser mod øst og vest vil møllerne fremstå meget synlige og markante, men afstandskravet på 4 x møllens totalhøjde, svarende til 596 m, overholdes ved alle nabobeboelser. Det vejledende afstandskrav på 1,7 gange møllernes totalhøjde, dog mindst 250 m for møller over 80 m, overholdes i forhold til alle overordnede statslige veje omkring projektområdet. En del af mølleanlægget vil på en meget kort strækning af motorvejen mellem Maribo og Sakskøbing være placeret i vejens sigtelinje, men på grund af slørende beplantning og det indbyrdes afstandsforhold vurderes det, at møllerne ikke vil udgøre nogen fare for trafiksikkerheden. Det vurderes, at mølleanlægget på grund af afstandsforhold og ringe synlighed ikke vil udgøre nogen distraktionsfaktor for trafikanter på øvrige overordnede veje (rute 9) og for lokoførere på jernbanen mellem Nakskov og Sakskøbing. Syd for mølleområdet løber et højspændingstracé. Der kan opstå uheldige visuelle sammenfald mellem mølleanlægget og højspændingsledningerne, når de betragtes fra få punkter mod syd og sydøst, men det vurderes, at anlæggene generelt vil kunne opfattes som selvstændige tekniske anlæg på grund af de indbyrdes afstands- og skalaforhold. Der kan opstå uheldige få uheldige visuelle sammenfald mellem de planlagte møller ved Knuthenborg og de eksisterende møllegrupper ved Nørreballe og Krårup, når anlæggene betragtes fra punkter vest og øst for møllegrupperne. Merretskov vil danne en fysisk adskillelse mellem møllerne ved Nørreballe og de planlagte møller, og på grund af beplantning i området øst for Krårup, vil det kun være fra ganske få punkter i landskabet, at der vil opstå et visuelt overlap. Der er ikke planlagt for yderligere mølleanlæg indenfor påvirkningsafstanden på 28 gange møllernes totalhøjde. På baggrund af ovenstående vurderes påvirkningen, som de nye møller vil medføre i forhold til de eksisterende møller indenfor påvirkningsafstanden, ikke at være væsentlig. Det planlagte projekt vil ikke medføre nogen påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, kulturmiljøer eller fredede arealer omkring projektområdet. Set fra den nordlige del af området omkring Hunseby Kirke vil møllerne fremstå meget synlige og dominerende i landskabet. Et eksisterende højspændingsanlæg dominerer dog i forvejen udsigten mod mølleområdet, og påvirkningen af Hunseby Kirke vurderes derfor ikke at være væsentlig. Ingen af de øvrige kirker, som ligger indenfor 5 km omkring projektområdet vurderes at blive påvir- 2

IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG ket nævneværdigt af det planlagte mølleanlæg. Mølleanlægget vil medføre en visuel påvirkning af herregårdsmiljøet syd for Knuthenborg Park, men landskabets skala kan bære opstilling af de store møller, og Knuthenborg Slot vil ikke blive visuelt påvirket af projektet. Landskabet opdeles i tre afstandszoner. Nærzonen er området 0-4,5 km fra selve mølleområdet. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom beplantning, bebyggelse, øvrige tekniske anlæg mv. I mellemzonen (4,5-10 km) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og bebyggelser. De mange skove omkring projektområdet vil medføre, at møllerne fra flere steder vil være helt eller delvist skjult. I fjernzonen vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan man i klart vejr se møllerne fra endog store afstande. Det fordrer dog, at møllerne betragtes fra høje og åbne arealer, som eksempelvis området ved Birket. Mølleanlægget vil være mest dominerende i nærzonen, og når det betragtes fra øst/nordøst, da terrænet er fladt og landskabet forholdsvis fri for større bevoksninger. Samlet set vurderes det, at møllerne vil forandre oplevelsen af det landskab, som de opføres i, men at landskabet kan bære opstillingen af de store møller uden at blive påvirket negativt i væsentligt omfang. Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet. Nabobeboelser Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 596 meter for projektforslagets møller. Vindmøllerne vil opleves som dominerende, men den visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog i flere tilfælde af bebyggelse og beplantning mv. For projektforslagets møller er der beregnet et støjbidrag på 40,8 / 42,0 db(a) den nabobeboelse i det åbne land, der påvirkes mest. Denne beboelse ligger øst for møllerækken ved Egehusgård, som hører under Knuthenborg. Grænseværdien for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Ved Hunseby/Maglemer, som er den nærmeste samlede bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse, er støjbidraget beregnet til 36,2 / 37,3 db(a). Grænseværdien for denne type bebyggelse (boligområde) er 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til problemer med infralyd eller lavfrekvent støj. Støjgrænser for lavfrekvent støj vil indgå i den kommende støjbekendtgørelse for vindmøller, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at udgangspunktet er, at lavfrekvent støj allerede er tilgodeset, når de almindelige støjgrænser er overholdt. Der er beregnet et skyggekast på 18 timer og 17 minutter pr. år ved Egehusgård, der hører under Knuthenborg, og som er den nabobeboelse, der påvirkes mest. Den vejledende grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. Der er yderligere tre naboer, som alle ligger sydvest for møllerækken ved Skolevej, hvor der er beregnet op til 12 timers skyggekast. Ved alle øvrige nabobeboelser er grænseværdien overholdt, dog er der beregnet mellem 9 og 10 timers skyggelast ved tre nabobeboelser. I henhold til vindmølleplanen for Lolland Kommune er det et krav, at møllerne udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. 3

IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser i området mellem Knuthenborg og Hunseby. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca. 235.152 tons over en periode på 20 år i forhold til CO 2 -udledningen, hvis den samme mængde strøm bliver produceret på traditionel vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen af de nye møller opstilles, vil man ikke opnå denne positive effekt til gavn for miljøet. Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I mølleområdet ved Knuthenborg er der drikkevandsinteresser, men opstillingen af møllerne vil ikke påvirke de eksisterende vandboringer, som alle ligger mere end 1 km fra møllerækken. Der vurderes at være risiko for spild af olie ved uheld, men et spild fra møllen vil grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering straks blive opdaget, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (møllehatten) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Samlet set vurderes risikoen for at grundvandet påvirkes af forurening at være minimal. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste er RAMSAR-område nr. 21, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 85 og EF-habitatområde nr. 152, der alle ligger ca. 1,6 km nord for møllerne ved Smålandshavet, mens der er ca. 4 km de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder mod syd, som ligger ved Maribo-søerne. Det er overvejende vandfugle og rovfugle, som udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, og de fleste arter er stærkt knyttet til kyst og hav, store søer og engområder og kun i mindre omfang til landbrugsområder. Tilsvarende er udpegningsgrundlaget for habitatområderne overvejende habitater, som ikke forekommer på de dyrkede marker, hvor møllerne opstilles, og af de dyre- og plantearter, som indgår i udpegningsgrundlaget, vurderes kun Bredøret flagermus, Damflagermus og Stor vandsalamander potentielt at kunne forekomme i mølleområdet, men samlet set vurderes dyr, planter og habitater ikke at blive påvirkede. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de strengt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Flere arter af småflagermus vil potentielt kunne forekomme i området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men møllerne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. De seks beskyttede paddearter, som forekommer på den nordlige del af Lolland, vurderes ikke at blive påvirket, da projektet ikke berører vandhuller eller våde engarealer. Eremit er den eneste af de beskyttede insektarter, som er registreret i nærheden af mølleområdet, men den er strengt knyttet til huller i ældre træer og vil ikke blive påvirket af projektet. Den største gene for fuglelivet i området vil være møllernes forstyrrelseseffekt, mens risikoen for kollisioner vurderes som minimal. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Projektområdet består af dyrket landbrugsjord, og der er kun få mindre arealer i form af småsøer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og herudover der det beskyttede vandløb Hunså øst for møllerækken. Ingen af de beskyttede arealer vil blive berørt af an- 4

IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG lægsarbejderne, og det vil blive sikret, at arealerne ikke ved et uheld påvirkes af skadelige stoffer. De nærmeste vildtreservater er Tårs Vig ca. 2 km mod nordøst og Maribosøerne ca. 4 km mod sydøst. Bortset fra kirkefredningen ved Hunså Kirke mod sydøst og de fredede fortidsminder i skoven mod vest, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleplaceringerne. Knuthenborg Park umiddelbart nord for mølleområdet er udpeget som besøgscenter og udgør en af Lolland Kommunes hovedattraktioner. Parkens besøgende vil opleve møllerne, når de kører ad alléen øst for møllerækken, men inde fra parken vil møllerne være skjult bag parkens træer. Det er hensigten, at der med udgangspunkt i vindmøllerne skal formidles viden om vedvarende energi og bæredygtighed til parkens besøgende, idet disse temaer vil indgå som et væsentligt fokuspunkt i parkens udvikling af nye aktiviteter og attraktioner. Herudover er de nærmeste rekreative anlæg Maribo Sø Golfbane og en skydebane ved Søholt Gods, samt et planlagt besøgscenter ved motorvejsafkørsel 48, som skal være med til at tiltrække flere turister og virksomheder til Lolland, når den faste forbindelse over Femern Bælt er etableret. På grund af afstanden vurderes disse anlæg ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. De to nordligste af møllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som friluftsområde, og som omfatter arealer omkring Knuthenborg Park, Merretskov og Bandholm. Vindmølleanlægget vil være meget synligt og dominerende fra de åbne arealer i udkanten af området, herunder fra alléen øst for møllerækken, der er planlagt til at indgå i et regionalt vandrerutenet, mens møllerne vil være skjulte, når man befinder sig inde i skovene. Møllerne vil give anledning til støj og skyggekast i området, men de vil ikke forhindre rekreative aktiviteter. Andre forhold Mølleprojektet vil ikke være i konflikt med planlagt byudvikling. Den sydligste mølle opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde, og de to nordligste møller opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Dette område omfatter bl.a. Merretskov og Knuthenborg Park, og arealerne langs kysten godt 2 km nordøst for møllerne er desuden udpeget som særligt lokalt naturområde. Dette område, som rummer de allervigtigste natur- og landskabsinteresser, vil ikke blive berørt af mølleprojektet. For at sikre dyre- og plantearters spredningsmuligheder er der desuden udpeget økologiske forbindelse, hvoraf de nærmeste er beliggende langs Hunså mod øst og langs Skolevej mod syd, men mølleprojektet vurderes ikke at medføre nogen nævneværdig påvirkning. Der er ikke udpeget skovrejsningsområder i nærheden af møllerne, og mølleprojektet vil heller ikke være i konflikt med udpegningerne af lavbundsarealer og potentielle vådområder. Der er endvidere ikke planlagt vejprojekter i forbindelse med det overordnede vejnet i området, og der er stor afstand til de nærmeste råstofinteresseområder og graveområde. Der er ingen flyvepladser i nærheden af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder i området. Det nærmeste tracé af master med højspændingsledninger er placeret ca. 750 meter syd for møllerækken, og med denne afstand vurderes opstillingen af vindmøllerne ikke at indebære sikkerhedsmæssige risici. Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet. 5

IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORT FOR VINDMØLLER VED KNUTHENBORG Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det er således bygherrens vurdering, at møllernes produktion af vedvarende energi og reduktion af udledningen af CO 2 vil kunne styrke Knuthenborg Parks profil overfor de mange besøgende. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet. I henhold til lov om fremme af vedvarende energi kan lokale borgere anmelde krav om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Der er desuden krav om udbud af vindmølleandele til lokale borgere. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjpåvirkningen fra projektforslagets møller overholder de gældende lovkrav, som ligger væsentligt under det støjniveau på 65 db(a), der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende kan de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien for skyggekast vil ligeledes indgå i overvågningsprogrammet. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 6

Miljørapport med VVM og Miljøvurdering Vindmøller ved Knuthenborg August 2011

Vindmøller ved Knuthenborg - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering August 2011 Udgiver: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo Rapportskrivning, redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS, Magnoliavej 16, 7700 Thisted (arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth) Plan&Landskab (landskabsarkitekt Sif Zimmermann) Bidrag vedr. WindPro-beregninger: Siemens Wind Power A/S Bidrag vedr. rapportskrivning, foto og diverse undersøgelser: Marine Observers (biolog Jan Durinck) Patriotisk Selskab Danmarks Vindmølleforening Forsidefotoet er en visualisering af projektforslaget set fra Skibevej nordvest for møllerne. Kort: Lolland Kommune Bagsidefotoet er samme foto som på forsiden, men det viser eksisterende forhold uden møller. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.....................5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ.........6 1. INDLEDNING...............11 1.1 Projektforslag og alternativer...11 1.2 Rapportens temaer..........12 1.3 Rapportens opbygning.......13 1.4 Lovgivning og planlægning....13 1.5 Hovedkonklusioner..........18 1.6 Den videre procedure........19 2. PROJEKTBESKRIVELSE......21 2.1 Vindressourcer.............21 2.2 Anlægget.................21 2.3 Aktiviteter i anlægsfasen......23 2.4 Aktiviteter i driftsfasen........24 2.5 Sikkerhedsforhold...........24 2.6 Retablering af areal..........25 3. LANDSKABELIGE FORHOLD...26 3.1 Landskabets dannelse og form.26 3.2 Kulturlandskabet............27 3.3 Kulturhistoriske interesser.....33 3.4 Visuelle forhold.............39 3.5 Vurdering af landskabelig påvirkning.........110 4. FORHOLD VED NABOER.....112 4.1 Afstand til naboer og visuelle forhold.............112 4.2 Støj.....................115 4.3 Infralyd og lavfrekvent støj....118 4.4 Skyggekast...............120 4.4 Reflekser................123 4.6 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer...124 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT...................125 5.1 Luftforurening/klima.........125 5.2 Ressourcer og affald........126 5.3 Geologi og grundvandsinteresser........126 5.4 Naturbeskyttelse...........128 5.5 Rekreative forhold..........136 5.6 Vurdering af øvrige miljømæssige forhold.....138 6. ANDRE FORHOLD..........140 6.1 Arealanvendelse...........140 6.2 Lufttrafik.................143 6.3 Radiokæder..............143 6.4 Ledningsanlæg............144 6.5 Militære anlæg............144 6.6 Socioøkonomiske forhold....144 6.7 Mangler ved oplysninger og vurderinger................144 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 145 7.1 Reduktion af emissioner fra kraftværker.......145 7.2 Støjpåvirkning af nabobeboelser...............145 7.3 Skyggekastgener for nabobeboelser.............146 7.4 Overvågningsprogram.......146 REFERENCER...............147 BILAG......................150 Bilag 1 - Støjberegning for projektforslag............. 150 Bilag 2 - Skyggekastberegning for projektforslag............. 152 Bilag 3 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder..........156 3

4

Forord Knuthenborg Gods ønsker at opstille 3 vindmøller i området mellem Knuthenborg og Hunseby i Lolland Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Lolland Kommune udarbejde et kommuneplantillæg og en lokalplan, og der skal fremlægges en vurdering af planernes virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Herudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for den påvirkning af miljøet, som det konkrete projekt medfører. Denne rapport indeholder både VVM-redegørelse og miljørapport med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg 7 og lokalplan 360-41 for et vindmølleprojekt ved Knuthenborg. Der har været afholdt en offentlig idéfase i perioden 30. november til den 21. december 2010, hvor der blev indkaldt idéer og forslag til ændring af kommuneplanen samt miljøvurderingens og VVM-redegørelsens indhold. Resultatet af idéfasen og den videre procedure er beskrevet nærmere i afsnit 1.6. 5

Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller i området ved Knuthenborg nordvest for Hunseby. Projekt Der er undersøgt et projektforslag med 3 møller med en navhøjde på 92,5 meter og en rotordiameter på 113 meter, hvilket svarer til en totalhøjde på 149 meter. Herudover redegøres for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at opstille møller ved Knuthenborg. Møllerne opstilles på en række, der er orienteret i nordnordvest-sydsydøstlig retning. Der anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal på ca. 1.250 m 2. Herudover opføres et til to fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med mølleområdet, som tilsluttes elnettet. Der er gode vindforhold i området, og projektets 3 nye møller vil kunne forsyne omkring 6.900 husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv. På grund af de forholdsvis store afstande til nabobeboelser forventes ingen væsentlige gener. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes typegodkendelse og specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. Med en afstand på mere end 500 meter til beboelser og offentligt befærdede veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne vil i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet på Lolland er dannet under sidste istid, og det er overvejende domineret af store, plane bundmoræneflader. Projektområdet er placeret i et landskab med ganske svage terrænbevægelser, og det anvendes udelukkende landbrugsmæssigt i form af planteavl. Området hører under Knuthenborg Gods, og der er tale om et karakteristisk herregårdslandskab med store, åbne dyrkningsflader, store afgrænsende skovpartier og allébeplantninger, som markerer indgangen til Knuthenborg Park og vejadgang til Hasagergård øst for projektområdet. De store møller kan størrelsesmæssigt spille op til det store landskabsrum syd for Knuthenborg Park, og de vil harmonere med landskabets skala og de store skovarealer nord og vest for projektområdet. De nye møller vil være meget synlige indenfor området, som er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Anlægget vil dog ikke på nogen måde skabe en barrierevirkning i området, og det vurderes derfor, at anlægget ikke vil forringe de naturmæssige værdier eller spredningsmuligheder for plante- og dyrelivet. På grund af skovarealerne i Knuthenborg Park og Merretskov mod vest vil møllerne kun være synlige fra få steder, og på stor afstand, indenfor det større uforstyrrede landskab mod nord, set fra kystnærhedszonen og fra det geologiske interesseområde nord og øst for Sakskøbing. Bebyggelse i Maribo og afstandsforhold vil enten skjule møllerne eller nedtone deres dominans, når de betragtes fra arealer i det større uforstyrrede landskab syd for mølleområdet Det vurderes derfor, at mølleanlægget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de landskabelige interesser indenfor de større uforstyrrede landskaber, indenfor kystnærhedszonen og i det geologiske interesseområde. Mølleprojektet vil ikke medføre nogen påvirkning af skovområderne nord og vest for anlægsområdet eller for øvrig beplantning i området. De tre møller opstilles udenfor skovbyggelinjen omkring Knuthenborg Park, men den nordligste af møllerne vil have vingeoverslag ind over skovbyggelinjen. Der findes enkelte landsbyer omkring projektområdet, hvoraf Hunseby/Maglemer, som ligger knap 900 m mod syd, er den nærmeste. Møllerne vil være meget synlige fra de nordlige dele af denne landsby, men udsigten mod mølle- 6

området er i forvejen belastet af et højspændingstracé lige nord for byen. Øvrige mindre byer/landsbyer indenfor en afstand af knap 5 km fra projektområdet er Bandholm, Krårup og Nørreballe. Mølleanlægget vil være synligt fra Krårup, men den eksisterende møllegruppe lige vest herfor vil virke mere dominerende end de nye møller. Bandholm og Nørreballe vurderes ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang, da de mellemliggende skovarealer enten vil skjule eller nedtone møllernes visuelle dominans set fra disse byer. Mølleanlægget vil være synligt fra få punkter især i den nordøstlige del af Maribo og den vestlige del af Sakskøbing, men afstandsforholdet og den ringe synlighed betyder, at påvirkningen af disse to byer ikke anses som værende væsentlig. Set fra de omkringliggende nabobeboelser mod øst og vest vil møllerne fremstå meget synlige og markante, men afstandskravet på 4 x møllens totalhøjde, svarende til 596 m, overholdes ved alle nabobeboelser. Det vejledende afstandskrav på 1,7 gange møllernes totalhøjde, dog mindst 250 m for møller over 80 m, overholdes i forhold til alle overordnede statslige veje omkring projektområdet. En del af mølleanlægget vil på en meget kort strækning af motorvejen mellem Maribo og Sakskøbing være placeret i vejens sigtelinje, men på grund af slørende beplantning og det indbyrdes afstandsforhold vurderes det, at møllerne ikke vil udgøre nogen fare for trafiksikkerheden. Det vurderes, at mølleanlægget på grund af afstandsforhold og ringe synlighed ikke vil udgøre nogen distraktionsfaktor for trafikanter på øvrige overordnede veje (rute 9) og for lokoførere på jernbanen mellem Nakskov og Sakskøbing. Syd for mølleområdet løber et højspændingstracé. Der kan opstå uheldige visuelle sammenfald mellem mølleanlægget og højspændingsledningerne, når de betragtes fra få punkter mod syd og sydøst, men det vurderes, at anlæggene generelt vil kunne opfattes som selvstændige tekniske anlæg på grund af de indbyrdes afstands- og skalaforhold. Der kan opstå uheldige få uheldige visuelle sammenfald mellem de planlagte møller ved Knuthenborg og de eksisterende møllegrupper ved Nørreballe og Krårup, når anlæggene betragtes fra punkter vest og øst for møllegrupperne. Merretskov vil danne en fysisk adskillelse mellem møllerne ved Nørreballe og de planlagte møller, og på grund af beplantning i området øst for Krårup, vil det kun være fra ganske få punkter i landskabet, at der vil opstå et visuelt overlap. Der er ikke planlagt for yderligere mølleanlæg indenfor påvirkningsafstanden på 28 gange møllernes totalhøjde. På baggrund af ovenstående vurderes påvirkningen, som de nye møller vil medføre i forhold til de eksisterende møller indenfor påvirkningsafstanden, ikke at være væsentlig. Det planlagte projekt vil ikke medføre nogen påvirkning i forhold til diger, fortidsminder, kulturmiljøer eller fredede arealer omkring projektområdet. Set fra den nordlige del af området omkring Hunseby Kirke vil møllerne fremstå meget synlige og dominerende i landskabet. Et eksisterende højspændingsanlæg dominerer dog i forvejen udsigten mod mølleområdet, og påvirkningen af Hunseby Kirke vurderes derfor ikke at være væsentlig. Ingen af de øvrige kirker, som ligger indenfor 5 km omkring projektområdet vurderes at blive påvirket nævneværdigt af det planlagte mølleanlæg. Mølleanlægget vil medføre en visuel påvirkning af herregårdsmiljøet syd for Knuthenborg Park, men landskabets skala kan bære opstilling af de store møller, og Knuthenborg Slot vil ikke blive visuelt påvirket af projektet. Landskabet opdeles i tre afstandszoner. Nærzonen er området 0-4,5 km fra selve mølleområdet. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom beplantning, bebyggelse, øvrige tekniske anlæg mv. I mellemzonen (4,5-10 km) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og bebyggelser. De mange skove omkring projektområdet vil medføre, at møllerne fra flere steder vil være helt eller delvist skjult. I fjernzonen vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan man i klart vejr se møllerne fra endog store afstande. Det fordrer dog, at møllerne betragtes fra høje og åbne arealer, som eksempelvis området ved Birket. Mølleanlægget vil være mest dominerende i nærzonen, og når det betragtes fra øst/nordøst, da terrænet er fladt og landskabet forholdsvis fri for større bevoksninger. Samlet set vurderes det, at møllerne vil forandre oplevelsen af det landskab, som de opføres i, men at landskabet kan bære opstillingen af de store møller uden at blive påvirket negativt i væsentligt omfang. 7

Hvis 0-alternativet vælges, vil der ikke ske nogen påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold i og omkring mølleområdet. Nabobeboelser Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav i forhold til nabobeboelser på 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 596 meter for projektforslagets møller. Vindmøllerne vil opleves som dominerende, men den visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer sløres dog i flere tilfælde af bebyggelse og beplantning mv. For projektforslagets møller er der beregnet et støjbidrag på 40,8 / 42,0 db(a) den nabobeboelse i det åbne land, der påvirkes mest. Denne beboelse ligger øst for møllerækken ved Egehusgård, som hører under Knuthenborg. Grænseværdien for udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land er 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Ved Hunseby/Maglemer, som er den nærmeste samlede bebyggelse med støjfølsom arealanvendelse, er støjbidraget beregnet til 36,2 / 37,3 db(a). Grænseværdien for denne type bebyggelse (boligområde) er 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til problemer med infralyd eller lavfrekvent støj. Støjgrænser for lavfrekvent støj vil indgå i den kommende støjbekendtgørelse for vindmøller, men Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at udgangspunktet er, at lavfrekvent støj allerede er tilgodeset, når de almindelige støjgrænser er overholdt. Der er beregnet et skyggekast på 18 timer og 17 minutter pr. år ved Egehusgård, der hører under Knuthenborg, og som er den nabobeboelse, der påvirkes mest. Den vejledende grænseværdi er på 10 timers skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid. Der er yderligere tre naboer, som alle ligger sydvest for møllerækken ved Skolevej, hvor der er beregnet op til 12 timers skyggekast. Ved alle øvrige nabobeboelser er grænseværdien overholdt, dog er der beregnet mellem 9 og 10 timers skyggelast ved tre nabobeboelser. I henhold til vindmølleplanen for Lolland Kommune er det et krav, at møllerne udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, så ingen nabobeboelser påføres skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. 0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i forhold til beboelser i området mellem Knuthenborg og Hunseby. Miljømæssige forhold Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO2 med ca. 235.152 tons over en periode på 20 år i forhold til CO2-udledningen, hvis den samme mængde strøm bliver produceret på traditionel vis. Ved 0-alternativet, hvor ingen af de nye møller opstilles, vil man ikke opnå denne positive effekt til gavn for miljøet. Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. I mølleområdet ved Knuthenborg er der drikkevandsinteresser, men opstillingen af møllerne vil ikke påvirke de eksisterende vandboringer, som alle ligger mere end 1 km fra møllerækken. Der vurderes at være risiko for spild af olie ved uheld, men et spild fra møllen vil grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk alarmering straks blive opdaget, så afgravning / oprensning kan iværksættes. Møllerne er desuden konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i nacellen (møllehatten) eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger. Samlet set vurderes risikoen for at grundvandet påvirkes af forurening at være minimal. Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf de nærmeste er RAMSAR-område nr. 21, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 85 og EF-habitatområde nr. 152, der alle ligger ca. 1,6 km nord for møllerne ved Smålandshavet, mens der er ca. 4 km de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder mod syd, som ligger ved Maribo-søerne. Det er overvejende vandfugle og rovfugle, som udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne, og 8

de fleste arter er stærkt knyttet til kyst og hav, store søer og engområder og kun i mindre omfang til landbrugsområder. Tilsvarende er udpegningsgrundlaget for habitatområderne overvejende habitater, som ikke forekommer på de dyrkede marker, hvor møllerne opstilles, og af de dyre- og plantearter, som indgår i udpegningsgrundlaget, vurderes kun Bredøret flagermus, Damflagermus og Stor vandsalamander potentielt at kunne forekomme i mølleområdet, men samlet set vurderes dyr, planter og habitater ikke at blive påvirkede. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af de strengt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV. Flere arter af småflagermus vil potentielt kunne forekomme i området, og det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer, men møllerne vil ikke true kolonier, dagopholdssteder eller vinteropholdssteder. De seks beskyttede paddearter, som forekommer på den nordlige del af Lolland, vurderes ikke at blive påvirket, da projektet ikke berører vandhuller eller våde engarealer. Eremit er den eneste af de beskyttede insektarter, som er registreret i nærheden af mølleområdet, men den er strengt knyttet til huller i ældre træer og vil ikke blive påvirket af projektet. Den største gene for fuglelivet i området vil være møllernes forstyrrelseseffekt, mens risikoen for kollisioner vurderes som minimal. Større pattedyr kan blive skræmt af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere undersøgelser har vist, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen. Projektområdet består af dyrket landbrugsjord, og der er kun få mindre arealer i form af småsøer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og herudover der det beskyttede vandløb Hunså øst for møllerækken. Ingen af de beskyttede arealer vil blive berørt af anlægsarbejderne, og det vil blive sikret, at arealerne ikke ved et uheld påvirkes af skadelige stoffer. De nærmeste vildtreservater er Tårs Vig ca. 2 km mod nordøst og Maribosøerne ca. 4 km mod sydøst. Bortset fra kirkefredningen ved Hunså Kirke mod sydøst og de fredede fortidsminder i skoven mod vest, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleplaceringerne. Knuthenborg Park umiddelbart nord for mølleområdet er udpeget som besøgscenter og udgør en af Lolland Kommunes hovedattraktioner. Parkens besøgende vil opleve møllerne, når de kører ad alléen øst for møllerækken, men inde fra parken vil møllerne være skjult bag parkens træer. Det er hensigten, at der med udgangspunkt i vindmøllerne skal formidles viden om vedvarende energi og bæredygtighed til parkens besøgende, idet disse temaer vil indgå som et væsentligt fokuspunkt i parkens udvikling af nye aktiviteter og attraktioner. Herudover er de nærmeste rekreative anlæg Maribo Sø Golfbane og en skydebane ved Søholt Gods, samt et planlagt besøgscenter ved motorvejsafkørsel 48, som skal være med til at tiltrække flere turister og virksomheder til Lolland, når den faste forbindelse over Femern Bælt er etableret. På grund af afstanden vurderes disse anlæg ikke at blive væsentligt påvirket af vindmøllerne. De to nordligste af møllerne opstilles indenfor et område, der er udpeget som friluftsområde, og som omfatter arealer omkring Knuthenborg Park, Merretskov og Bandholm. Vindmølleanlægget vil være meget synligt og dominerende fra de åbne arealer i udkanten af området, herunder fra alléen øst for møllerækken, der er planlagt til at indgå i et regionalt vandrerutenet, mens møllerne vil være skjulte, når man befinder sig inde i skovene. Møllerne vil give anledning til støj og skyggekast i området, men de vil ikke forhindre rekreative aktiviteter. Andre forhold Mølleprojektet vil ikke være i konflikt med planlagt byudvikling. Den sydligste mølle opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde, og de to nordligste møller opstilles i et område, der er udpeget som jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Dette område omfatter bl.a. Merretskov og Knuthenborg Park, og arealerne langs kysten godt 2 km nordøst for møllerne er desuden udpeget som særligt lokalt naturområde. Dette område, som rummer de allervigtigste natur- og landskabsinteresser, vil ikke blive berørt af mølleprojektet. For at sikre dyre- og plantearters spredningsmuligheder er der desuden udpeget økologiske forbindelse, hvoraf de nærmeste er beliggende langs Hunså mod øst og langs Skolevej mod syd, men mølleprojektet vurderes ikke at medføre nogen nævneværdig påvirkning. Der er ikke udpeget skovrejsningsområder i nærheden af møllerne, og mølleprojektet vil heller ikke være i konflikt med udpegningerne af lavbundsarealer og potentielle vådområder. Der er endvidere ikke planlagt vejprojekter i for- 9

bindelse med det overordnede vejnet i området, og der er stor afstand til de nærmeste råstofinteresseområder og graveområde. Der er ingen flyvepladser i nærheden af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter 2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres på nacellen (møllehatten), og afmærkningen vurderes ikke at medføre væsentlige gener for de omkringboende. Der foreligger ikke oplysninger om radiokæder i området. Det nærmeste tracé af master med højspændingsledninger er placeret ca. 750 meter syd for møllerækken, og med denne afstand vurderes opstillingen af vindmøllerne ikke at indebære sikkerhedsmæssige risici. Der er ingen militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det er således bygherrens vurdering, at møllernes produktion af vedvarende energi og reduktion af udledningen af CO2 vil kunne styrke Knuthenborg Parks profil overfor de mange besøgende. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet. I henhold til lov om fremme af vedvarende energi kan lokale borgere anmelde krav om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller. Der er desuden krav om udbud af vindmølleandele til lokale borgere. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 medfører globale klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a. menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjpåvirkningen fra projektforslagets møller overholder de gældende lovkrav, som ligger væsentligt under det støjniveau på 65 db(a), der menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende kan de vejledende regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser, såfremt der etableres afværgeforanstaltninger i form af skyggestop på en eller flere af møllerne for at sikre, at ingen nabobeboelser påvirkes med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien for skyggekast vil ligeledes indgå i overvågningsprogrammet. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 10

1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Knuthenborg Gods har ansøgt om at opstille en række med tre vindmøller i området mellem Knuthenborg og Hunseby. 10 km Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed mellem Knuthenborg og Hunseby nord for Maribo. N Byrådet har den 23. september 2010 vedtaget "Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller". I denne temaplan har Lolland Kommune udlagt et nyt vindmølleområde ved Knuthenborg/Hunseby (rammeområde 360-T8) med plads til 3 møller med en totalhøjde på op til 150 meter. Området er mod nord og vest omfattet af skovbyggelinje, kystnærhedszone og friluftsområde, samt jordbrugsområde med særlige natur- og landskabsværdier. Lolland Kommune har vurderet, at der primært bør rejses vindmøller mod syd og øst. Projektforslag Projektforslaget omfatter et projekt med 3 vindmøller hver med en totalhøjde på 149 m. Navhøjden er 92,5 m og rotordiameteren er 113 m. Møllerne skal opstilles på en række, som orienteres i nordnordvest-sydsydøstlig retning, og der vil være en afstand mellem hver mølle på ca. 351 meter. Den anvendte mølletype er en nyudviklet 3,0 MW Siemens-mølle, og de 3 møller opstilles alle udenfor skovbyggelinjen omkring Knuthenborg Park og Merretskov. Alternativer I debatoplægget, som var offentliggjort i idéfasen, der varede fra 30. november til 21. december 2010, var der skitseret et forslag med 3 møller med en navhøjde på 89,5 m og en rotordiameter på 101 m svarende til en totalhøjde på 140 m. Denne mølletype eller tilsvarende mølletyper vil ligeledes kunne opstilles indenfor de beskrevne rammer for projektforslaget. Der redegøres ikke for disse mølletyper som et egentligt alternativ, idet udseende og miljøpåvirkninger kun vil afvige ubetydeligt fra den beskrevne Siemens 3,0 MW-mølle. Der er ikke i idéfasen fremkommet forslag til alternative placeringer indenfor det udlagte vindmølleområde mellem Knuthenborg og Hunseby. I idéfasen er der fra flere sider peget på alternative lokaliteter til placeringer af møllerne, herunder området øst for Knuthenborg Park ved Knuthenborg Avlsgård og kysten mellem Hunseby Strand og Bandholm, hvor der blandt andet foreslås en placering tæt ved diget, på diget, på stranden nord for diget eller i Smålandsfarvandet. Herudover er der fremkommet forslag om, at man som alternativ udskifter de eksisterende møller ved Vårskov, som ligger nordøst for Nørreballe. I vindmølleplanen for Lolland Kommune er der foretaget en overordnet samlet vurdering af de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser ved afgrænsningen af mølleområderne, herunder området ved Knuthenborg, og der kan kun opstilles vindmøller indenfor de udpegede områder. Det afgrænsede område mellem Knuthenborg og Hunseby er beliggende indenfor kystnærhedszonen, men dette er i vindmølleplanen vurderet som ubetænkeligt i og med de store skovarealer slører erkendelsen af kystnærhed. De alternative placeringsforslag er derimod beliggende i det landskabeligt mere sårbare kystområde, hvor der desuden i kommuneplanen er udpeget et særligt lokalt naturområde langs kysten. Herudover er Smålandsfarvandet udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, og der er fastlagt strandbeskyttelseslinje langs kysten. Det fremgår endvidere af vindmølleplanen, at det nuværende vindmølleområde ved Vårskov nordøst for Nørreballe skal udtages, når de eksisterende møller er udtjente og tages ned, idet det er vurderet, at der ikke er mulighed for opstilling af nye, større møller. Det konkluderes, at de fremkomne placeringsforslag ikke udgør rimelige alternativer, som skal undersøges nærmere. 11