P a rk ering i S v end b org



Relaterede dokumenter
Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Kommune. Oktober 2007

Strategi- og handlingsplan for parkering i Svendborg Bymidte. September 2008

Aabenraa Parkeringsstrategi Vejforum 8. december 2016

Notat. 1 Indledning. Parkeringsanlæg i Svendborg. Sag: Trafikale konsekvenser. Emne: Klaus Johannesen. Til: Jakob Høj. Fra: Notatnummer:

Parkeringsstrategi for Køge bymidte

Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1.

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Notat. Baggrund. Side 1 af 5

ETABLERING AF BETALINGSPARKERING I KØGE BYMIDTE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Målsætninger 2. 3 Geografisk afgrænsning 2

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl og deltog kun i behandlingen af pkt. 1.

Et brugerperspektiv på Parker og Rejs

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Parkeringskontrol.

Parkering på Frederiksberg. - Hvem, hvor og hvad skal det koste?

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

Opførelse af P-hus med 400 pladser i Danmarksgade 62, kvalificering af muligheder og finansiering

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm

Parkeringsstrategi P

FREDERIKSSUND KOMMUNE

Dragør Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Trafikal vurdering Parkeringsanalyse. NOTAT 12. januar 2015 ADP/SB

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Cykelparkeringsplan for Århus

Bilag: Supplerende spørgsmål vedrørende parkering i Horsens midtby SBSYS sagnr.: P

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

Bilag 2: Oversigt Frihedsgrader og bindinger på Teknisk Udvalgs område 17. Trafik og Grønne områder

Opførelse af P-hus med 400 pladser i Danmarksgade 62 og indførelse af betalingsparkering

Interviewundersøgelse i Faaborg

Referat. Trafikdage på Aalborg Universitet. Tirsdag d. 26. august 2003, 5. linie lokale Workshop om Parkering

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Prognose for ledige Parkeringspladser - Aktivitet ATI 5. Indholdsfortegnelse

FREDERIKSSUND KOMMUNE

Parkering på Frederiksberg

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

Følgende notat gør nærmere rede for finansieringsmulighederne gennem betalingsparkering.

Vurdering af parkeringsforholdene i Faaborg

Kampagne rettet mod forældre. Powerpoint

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Parkeringspolitik i Ørestad - En ny måde at regulere parkering på

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Parkering Bruttoliste

Notat. Parkeringspladser for autocampere 29. september : Autocamperrådet. : Jane Maindal 1 INDLEDNING

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,


Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Cykelstiplan Indledning

Notat. Overnatningsfaclilteter for autocampere 22. juni : Autocamperrådet. : Kim Lyster Hansen & Jane Maindal 1 INDLEDNING

Notatark. Bilag TMU den 16. april Eksisterende parkeringsudbud. Fremtidigt parkeringsudbud. Dato: Parkeringsstrategi for Hjørring midtby

Campus Bornholm Løsningsforslag vedr. parkering

Generalforsamling Shopping Svendborg 12. april 2011 Formandens beretning for 2010

Bilag 6. Nr. og beskrivelse henviser til Parkeringsnotat udredning af muligheder og udfordringer af 22. juni 2015

Notat. Teknisk Udvalgs møde den 4. februar sag nr. 2 Parkeringspolitik Til Teknisk Udvalg

AFGØRELSE i sag om midlertidige parkeringspladser på Cirkuspladsen i Lyngby-Taarbæk Kommune

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

7. møde. 16. januar 2013 Kl

Hillerød Kommune. 1 Indledning. 2 Parkeringsudbud. Parkering i den østlige del af Hillerød Bykerne Notat. Tilbud psa

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Parkeringspolitik 2012

Ishøj Kommune. 1 Indledning. Ishøj Bycenter Parkeringsanalyse. NOTAT 20. april 2007 RAR/ps

2 Definition og afgrænsning

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

UDKAST. Glostrup Kommune. Østervej Parkering. NOTAT 25. september 2017 adp/tvo

Parkeringsstrategi April 2007

Generelt for hele distriktet

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Teknisk notat. Svendborg Kommune, Miljø og Teknik Ny forbindelse mellem bymidte og havn Parkeringshus. : Torben Krogh Hermansen.

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

På Indre Nørrebro er der planlagt ca. 900 nye P-pladser, og vi formoder, at det indebærer, at der samtidig skal nedlægges 225 gadeparkeringspladser.

Register. I. Forholdet til kunderne

UDKAST. Skanderborg Kommune. Parkeringsstrategi Registrering og analyse NOTAT 21. juni 2017 MLJ/TVO

Indstilling. Ændring af erhvervsparkeringsordning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Danmarks Bedste Handelsby

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

Parkeringspolitik Aarhus Kommune

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE PARKERINGSANALYSE RØNNE 2012

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Parkeringsanalyse for Ballerup Bymidte

SORAIVERBIADET MAANEDSSKRIFT FOR SORAMSH - SAMFUMD. dette er vort og værd at værne om RIBEGADE A A R G A N G N U M M E R 5.

Udbudsannonce. Udbud af Budolfi Plads, Aalborg - Prækvalifikation. Udvælgelseskriterier. Aarhus December 2015

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Notat. Emne: Parkeringsanalyse Kammerrådensvej Dato: Sag nr.: 2017_007 Til: Charlotte Skov Rev. nr.: 1 Kopi til:

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Transkript:

P a rk ering i S v end b org P a rk ering sstruk tur og p a rk ering sp olitik U d a rb ejd et a f S v en A lla n J ensen a s for S v end b org Kom m une Version 2.0 / TKL 1

I d e t fø lg e n d e e r d e r u d a rb e jd e t e t n o ta t, d e r b e ly s e r p a rk e rin g s s tru k tu r o g p a rk e rin g s p o litik i s a m m e n h æ n g m e d e ta b le rin g a f p a rk e rin g s fa c ilite te r 6 fo rs k e llig e s te d e r i S v e n d b o rg b y m id te. NOTATETS FORMÅL OG AFG RÆ NSNING... 3 STATU S OG SERV IC ENIV EAU... 4 V IRK EMID LER... 5 P ARK ERING SSTRU K TU R OG P ARK ERING SP OLITIK... 6 SAMLET V U RD ERING... 7 Version 2.0 / TKL 2

Notatets formål og afgrænsning N otatet belyser parkeringspolitiske overvejelser ved etablering af omkring 5 0 0 parkeringspladser fordelt på forskellige placeringer. N otatet udgør sammen med en række andre baggrundsnotater, en del af beslutningsgrundlaget for den fremtidige udvikling af parkeringsstrukturen. Figuren viser de 6 placeringsmuligheder i Svendborg bymidte. N otatet bygger på materiale udleveret af Svendborg K ommune, notatet P arkering i Svendborg analyse af det fremtidige parkeringsbehov i Svendborg og vurdering af mulige placeringer af nye parkeringspladser, samt erfaringsmateriale indsamlet fra forskellige kommuner. F ormå let med notatet er at redegøre for de ændringer i parkeringsstrukturen der kan forudses i forbindelse med etablering af 5 0 0 nye parkeringspladser, evt. i kombination med ændringer i parkeringspolitikken, herunder hvilke parkeringspladser der på lægges p-afgift. Version 2.0 / TKL 3

Status og serviceniveau D en nuværende placering af parkeringspladser pålagt parkeringsafgift, parkeringspladser der er med i P-info systemet samt fordelingen af kort- og langtidspladser kan ses på figuren nedenfor. Figuren viser den nuværende placering af parkeringspladser på lagt parkeringsafgift, parkeringspladser der er med i P -info systemet samt fordelingen af kort- og langtidspladser i bymidten. B alancen i b y mid ten M ed den nuværende parkeringsstruktur er der en rollefordeling imellem de centrale parkeringspladser, der er pålagt afgift og de perifere parkeringspladser uden afgift og med mulighed for langtidsparkering. D e perifere parkeringspladser benyttes af bilister med behov for langtidsparkering, typisk personer, der arbejder eller bor i bymidten. D e centrale parkeringspladser benyttes af bilister, der ikke har behov for langtidsparkering, fx personer der handler i bymidten. D et vurderes at den nuværende rollefordeling imellem de centrale og de perifere parkeringspladser fungerer tilfredsstillende og giver et tilfredsstillende serviceniveau. D et anbefales derfor at den nuværende balance imellem de centrale og de perifere parkeringspladser ikke ændres væsentligt. Serviceniveau D enne struktur har medført et parkeringsmønster som beskrevet i notatet A nalyse af det fremtidige parkeringsbehov i Svendborg. I notatet er det bl.a. anført at der ud fra en række forudsætninger omkring byens fremtidige udvikling og med det nuværende takstniveau (7 kr. i timen på de centrale Version 2.0 / TKL 4

parkeringspladser, der er pålagt afgift) er behov for op mod 400-500 nye parkeringspladser i bymidten, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes. B ilistens oplevede serviceniveau afhænger bl.a. af om det opleves som nemt at finde en egnet parkeringsplads. I den sammenhæng er det værd at nævne at bilisterne har forskellige kriterier for hvad god parkeringsservice er, der bl.a. afhænger af turens formål. B ilister med et ærinde i bymidten, fx indkøb, vægter p-pladsens nærhed til bymidten højt og betaler gerne for denne nærhed. O mvendt prioriterer bilister med behov for langtidsparkering, fx i forbindelse med arbejde i bymidten omkostningerne højere end gangafstanden og er således villige til at parkere længere fra bymidten hvis parkeringen er gratis eller har en lav pris. Der er dermed også andre virkemidler, der kan tages i brug for at påvirke parkeringsmønster og serviceniveau Virkemidler Ændringer af udbuddet E n sikker metode til at ændre serviceniveauet for parkering er at ændre udbuddet af parkeringspladser. Det kan gøres ved at ændre antallet, fx ved at udvide parkeringsfaciliteterne i takt med efterspørgslen sådan som det er planlagt i Svendborg. U dbuddet kan imidlertid også påvirkes ved at ændre udnyttelsen af parkeringspladserne gennem parkeringsrestriktioner og p-afgifter. Parkeringsrestriktioner og p -afgifter H elt grundlæggende øger parkeringsrestriktioner og P-afgifter udnyttelsen af parkeringspladserne, idet bilisterne kun optager parkeringspladsen når der er absolut grund til det. Det er en fordel i forhold til handels- og erhvervsliv idet tilgængelighed og serviceniveau vil opleves som forbedret i forhold til en situation uden tidsrestriktioner og P-afgifter. U dvides eller ændres betalingsz onen i bymidten så den også omfatter de perifere parkeringsanlæg vil det betyde en væsentlig påvirkning af balancen imellem de perifere og de centrale parkeringspladser. T il eksempel vil indførelse af traditionel p-afgift i fx V oldgade, der er meget benyttet af pendlere, betyde en udgift på omkring kr. 1.200 pr måned for en person med fuldtidsarbejde i bymidten, hvilket nok vil få de fleste til at finde alternative løsninger, med mindre der suppleres med en abonnementsordning. E n udvidelse af betalingsz onen kan derfor betyde at bilisterne vil: vælge alternative parkeringspladser uden p-afgift, fx Sygehusets parkeringsplads eller kantstensparkering i villakvarterenes i byens udkant. Ø ge omfanget af biltrafik vælge alternativt transportmiddel vælge anden destination for bilturen, dvs. handelslivet vil blive påvirket og på sigt også andre virksomheder beliggende i bymidten. E n udvidelse af betalingsz onen kan imidlertid også betyde at udnyttelsen af parkeringsfaciliteterne forbedres, forudsat at de nye betalingspladser er attraktive. Version 2.0 / TKL 5

Abonnementsordninger I tilfælde af at de perifere parkeringspladser pålægges parkeringsafgift kan ændringerne i parkeringsmønsteret afhjælpes ved at indføre et abonnementssystem for bilister, der benytter parkeringspladserne ofte. Abonnementsordningen betyder at de perifere parkeringspladser, der bliver pålagt p- afgift, stadig vil være et reelt parkeringstilbud for pendlere idet der sættes en øvre grænse på p- afgiften. Indførelsen af p-afgift og abonnementsordning vil endvidere opleves som en serviceforbedring for dem der stadig benytter p-pladsen idet belægningsgraden forventes at falde. D ifferentierede P-afgifter En anden metode til at påvirke parkeringsmønsteret på de pladser der er pålagt p-afgifter er at differentiere afgifter. Med differentierede p-afgifter er det fx muligt at p-afgifts-taksten pr time på de centrale p-pladser stiger jo længere tid man holder på pladsen og at taksten falder på de perifere pladser jo længere tid man holder på pladsen. Dermed understøttes det nuværende parkeringsmønster med mulighed for parkering i kort tid i centrum og parkering længere tid i udkanten af centrum. Parkeringsstruktur og parkeringspolitik I det følgende er de enkelte placeringsmuligheder gennemgået i forhold til indførelse af eller ændringer i parkeringsafgiften. Voldgade Parkeringsfaciliteterne i Voldgade er med sin beliggenhed attraktive for bilister med behov for langtidsparkering og det vurderes at pladsen overvejende benyttes af bilister der arbejder i bymidten eller som er på en større indkøbstur. Det vurderes at parkeringspladsen vil blive fravalgt af mange bilister ved indførelse af parkeringsafgift, idet en timebaseret parkeringsafgift vil gøre det dyrt for de bilister der parkerer på pladsen 8-10 timer dagligt. Disse bilister vil søge alternative parkeringspladser, hvilket kan øge belægningen på sygehusets parkeringsplads og forværre problemet med kantstensparkering i villakvartererne omkring sygehuset. Indføres der p-afgifter med samme niveau som i bymidten kan det således føre til lave belægningsgrader på Voldgade hvilket kan være et problem, hvis p-afgiften indgår i finansieringen af anlægget. En abonnementsordning eller differentierede parkeringsafgifter forventes dog at kunne afhjælpe de negative konsekvenser, ligesom parkeringsrestriktioner i de berørte villakvarterer og på sygehusets parkeringsplads også kan være med til at afhjælpe problemet. Torvet Parkeringsfaciliteterne på Torvet benyttes pga. sin centrale beliggenhed og pga. parkeringsafgiften overvejende af bilisterne med ærinde i bymidten af kortere varighed. P-pladserne er pålagt en p- afgift på 7. kr. i timen. Det vurderes at belægningsgraden ikke er særlig følsom over for ændringer af parkeringsafgiften på grund af den attraktive beliggenhed. H ulgade Parkeringsfaciliteterne i Hulgade benyttes pga. sin centrale beliggenhed overvejende af bilisterne med ærinde i bymidten af kortere varighed. Pladserne er ikke pålagt p-afgift. Det vurderes at belægningsgraden ikke er særlig følsom over for indførelse af parkeringsafgift på grund af den attrak- Version 2.0 / TKL 6

tive beliggenhed. Hvis der indføres p-afgift på pladsen forventes omsætningen af biler på pladsen at stige med stigende trafik til og fra området til følge. Skolegade Parkeringsfaciliteterne i Skolegade er med sin beliggenhed attraktive for bilister med behov for langtidsparkering, fx bilister der arbejder i bymidten eller som er på en større indkøbstur. Eneste ulempe er terrænforskellene mellem bymidten og parkeringspladsen, der vil virke som en barriere for nogle brugere. Det vurderes at parkeringspladsen vil blive fravalgt af mange bilister ved indførelse af parkeringsafgift, idet en timebaseret parkeringsafgift vil gøre det dyrt for de bilister, der parkerer på pladsen 8-10 timer dagligt. Indføres der p-afgifter med samme niveau som i bymidten kan det således føre til lave belægningsgrader på Skolegade, hvilket kan være et problem hvis p- afgiften indgår i finansieringen af anlægget. Det vurderes at en abonnementsordning eller differentierede p-afgifter kan afhjælpe de negative konsekvenser. Dronningegården Parkeringsfaciliteterne i Dronningegården er med sin beliggenhed attraktive for bilister med behov for langtidsparkering og det vurderes at pladsen overvejende benyttes af bilister der arbejder i bymidten eller som er på en større indkøbstur. Eneste ulempe er terrænforskellene mellem bymidten og parkeringspladsen, der vil virke som en barriere for nogle brugere. Det vurderes at parkeringspladsen vil blive fravalgt af mange bilister ved indførelse af parkeringsafgift, idet en timebaseret parkeringsafgift vil gøre det dyrt for de bilister, der parkerer på pladsen 8-10 timer dagligt. Disse bilister vil søge alternative parkeringspladser, hvilket kan øge belægningen på Stenpladsen og parkeringspladsen ved Naturama og Føtex og evt. skabe et problem med kantstensparkering i kvartererne nord for bymidten. Indføres der p-afgifter med samme niveau som i bymidten kan det således føre til lave belægningsgrader på Dronningegården hvilket kan være et problem hvis p-afgiften indgår i finansieringen af anlægget. En abonnementsordning eller differentierede parkeringsafgifter forventes dog at kunne afhjælpe de negative konsekvenser, ligesom parkeringsrestriktioner i de berørte villakvarterer og på sygehusets parkeringsplads også kan være med til at afhjælpe problemet. Centrumpladsen Parkeringsfaciliteterne på ved C entrumpladsen benyttes pga. sin centrale beliggenhed og pga. parkeringsafgiften overvejende af bilisterne med ærinde i bymidten af kortere varighed. P-pladserne er pålagt en p-afgift på 7. kr. i timen. Det vurderes at belægningsgraden ikke er særlig følsom over for ændringer af parkeringsafgiften på grund af den attraktive beliggenhed. Udvidelse af denne parkeringsplads vil klart opfattes som en serviceforbedring for de handlende. Samlet vurdering På baggrund af det foreliggende grundlag vurderes det at: Indførelse af P-afgift på nye parkeringsfaciliteter på henholdsvis Voldgade, Skolegade og Dronningegården vil påvirke parkeringsstrukturen og give lavere belægningsgrader på pladserne, med heraf afledte problemer i nærområderne Abonnementsordninger eller differentierede p-afgifter kan minimere de afledte problemer Version 2.0 / TKL 7

Indførelse af P-afgift på nye parkeringsfaciliteter ved Hulgade vil have lille indvirkning på belægningsgraden og det overordnede parkeringsmønster På baggrund af det foreliggende grundlag anbefales det at: Parkeringsafgiften i højere grad differentieres efter placering i bymidten og evt. efter hvor lang tid den enkelte bil optager pladsen Nye parkeringspladser uden for den nuværende betalingszone pålægges en mindre p-afgift end pladserne i bymidten. Der etableres abonnementsordninger for pendlere og andre med behov for daglig langtidsparkering tæt på bymidten, hvis der pålægges parkeringsafgift på de store parkeringspladser i periferien, der i høj grad benyttes til langtidsparkering. Version 2.0 / TKL 8