Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet
|
|
- Mathilde Mette Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv transport, dvs. de situationer, hvor bilisten kører fra boligen til en station eller en busterminal, parkerer bilen, og rejser videre med tog eller bus. På hjemrejsen foregår skiftet i modsat rækkefølge. Formålet med dette indlæg er at redegøre for det arbejde vedrørende P&R, der p.t. finder sted i hovedstadsområdet, samt at få en bred debat med tilhørerne om mål, muligheder og effekt af P&R. I det følgende beskrives baggrunden for Parker & Rejs Samarbejdet i Hovedstadsområdet, forudsætninger for at overflytte rene bilister til P&R samt hvilke kriterier, der er lagt til grund for valg af P&R pilotprojekter. Endvidere berøres de metodiske problemer, der er knyttet til test af forskellige former for virkemidler og endelig en mere overordnet diskussion af muligheder med og effekten af at fremme P&R. Baggrunden for Parker & Rejs Samarbejdet i Hovedstadsområdet (PORSH) P&R er på ingen måde et nyt fænomen. Således er der allerede i dag pendlere, der dagligt parkerer ved stationer i hovedstadsområdet for derefter at rejse videre med tog eller bus. Knap 80% rejser til en af de fire citystationer (Kbh. H, Vesterport, Nørreport eller Østerport). De P&R brugere skal ses i forhold til, at der dagligt pendler ca til Københavns og Frederiksberg kommune fra andre kommuner, heraf er ca. 50% rene bilister 1. HT, Vejdirektoratet, DSB og Banestyrelsen har for ca. 1½ år siden i fællesskab igangsat et arbejde, der har til formål at vurdere fordele og ulemper ved at forbedre forholdene for P&R i hovedstadsområdet. Arbejdet er delt op i tre faser: Første fase er afsluttet og bestod af indsamling og vurdering af såvel danske som udenlandske analyser af og erfaringer med P&R, samt interviews med pendlere i hovedstadsområdet. Anden fase består i at få konkrete erfaringer med at fremme P&R i hovedstadsområdet. For det første ved at markedsføre de stationer i hovedstadsområdet, hvor der allerede i dag er ledige p-pladser (denne markedsføring er bl.a. sket i sammenhæng med, at Københavns Kommune d indførte parkeringsrestriktioner i de Københavnske brokvarterer). For det andet ved at gennemføre og evaluere 4-8 pilotprojekter med P&R terminaler, hvor virkemidler som dynamisk trafikinformation, videoovervågede p-pladser mv. afprøves. Tredje fase består i at udarbejde en overordnet strategiplan for P&R i Hovedstadsområdet på baggrund af erfaringerne i fase 1 og 2. Strategiplanen skal indeholde en vurdering af potentialet for P&R i Hovedstadsområdet (herunder en cost-benefit vurdering af 1 Parker & Rejs i Hovedstadsområdet analyser og erfaringer s Trafikdage på Aalborg Universitet
2 konceptet) samt, hvis en udbygning af P&R faciliteter vurderes relevant, udstikke retningslinjerne for denne. Årsagen til den trinvise fremgangsmåde er dels, at en udbygning af P&R faciliteter er en særdeles bekostelig affære, dels at tidligere både danske og udenlandske erfaringer med P&R ikke er entydigt positive. Formålet med at forbedre forholdene for P&R i hovedstadsområdet er: at reducere biltrafikken og dermed udgifterne til udbygning af vejnettet at øge antallet af rejsende med kollektiv transport Ideelt set skal dette føre til: en reduktion af transport- og parkeringsbehovet i de indre bydele, og derved skabe et bedre bymiljø en reduktion af trafikkens miljøgener (luft- og støjforurening) en reduktion af antallet af trafikuheld. I hvilket omfang det rent faktisk via P&R er realistisk at indfri disse formål, vil blive diskuteret sidst i dette oplæg. Forudsætninger for at overflytte rene bilister til P&R I løbet af første fase af arbejdet blev der som nævnt indsamlet erfaringer samt foretaget interviews med pendlere i hovedstadsområdet. Tidligere analyser og erfaringer er gengivet i den interne rapport Parker & Rejs i Hovedstadsområdet analyser og erfaringer udarbejdet for projektet af Anders Nyvig A/S, juni De foretagne interviews blev udført af Megafon i samarbejde med Anders Nyvig A/S og fandt sted i form af kvalitative gruppeinterviews med såvel P&R brugere som rene bilister. Resultaterne er præsenteret i en intern rapport Motiver for og Barrierer mod Park & Ride fra februar Konklusionerne fra de kvalitative interviews er på sin vis ikke overraskende: Overordnet er interviewpersonerne positive overfor ideen om P&R. På det konkrete plan er mange imidlertid kritiske overfor den kollektive transport. Kritikken går bl.a. på manglende pålidelighed og komfort. For bilisterne er en negativ forestilling om det kollektive trafikprodukt én årsag til fravalget af kollektiv transport. En anden vigtig årsag til fravalget af kollektiv transport er, at kun få bilister oplever alvorlige ulemper knyttet til brugen af bil, eksempelvis parkeringsproblemer ved arbejdspladsen. En forudsætning for at kunne overflytte bilister til P&R er, at bilisternes krav til kollektiv transport opfyldes. Det indebærer, at den kollektive transport skal tilbyde ledige siddepladser, hyppige afgange, høj komfort og en samlet rejsetid dør-til-dør, der nogenlunde svarer til rejsetiden i bil. 652 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
3 Skal bilister i mærkbart omfang overflyttes til P&R, bør forbedringerne af den kollektive transport desuden suppleres med foranstaltninger, der begrænser biltrafikken. Specielt parkeringsrestriktioner kan motivere bilister til at benytte kollektiv transport, men også kapacitetsproblemer på vejnettet kan medvirke til et skift af transportform (til bus dog kun i det omfang, at der eksisterer busprioritering). At graden af ulemper ved bilen har stor betydning for valget af transportform illustreres af, at en stor del af P&R brugerne benytter P&R, fordi de oplever ulemper ved brug af bilen, snarere end fordi de oplever P&R som et godt og velfungerende produkt. Dermed dog ikke være sagt at P&R ikke af visse pendlere opleves som et tilfredstillende produkt for det gør P&R. Dette er blot ikke hovedårsagen til valget af P&R. To udtalelser fra P&R rejsende illustrerer dels forskelligheden i holdningen til kollektiv trafik og dels hvordan ulemper ved anvendelse af bilen ofte er den udløsende årsag til valget af P&R: Togene er som overfyldte veterantog, men jeg har ikke råd til et parkeringskort og slet ikke til parkometerpriserne Man føler sig til grin, når man kører 20 km/t på motorvejen. Det har jeg ikke temperament til, så vil jeg hellere bruge tiden til noget andet i toget. 2 I rapporten Parker & Rejs i Hovedstadsområdet analyser og erfaringer (side 26) sammenfattes i prioriteret rækkefølge forudsætningerne (udfra udenlandske erfaringer) for at få mange til at benytte P&R: Parkering i bymidten er vanskelig og/eller dyr Der er fremkommelighedsproblemer på vejene Rejsetiden bliver kortere ved skift til kollektiv transport Brugernes omkostninger falder P&R anlæggene er overvågede P&R anlæggene er let tilgængelige fra det overordnede vejnet Der gives god information og markedsføring Busser/tog kører regelmæssigt og til tiden. På listen kan tilføjes yderligere to forudsætninger, der også nævnes af de interviewede pendlere. For det første skal der være siddepladser i tog/busser. For det andet skal turen fra byterminalen til arbejdspladsen ikke være for tidskrævende eller for besværlig. Flere nævner, at det er en forudsætning, at der ikke skal foretages en busrejse for at komme fra togstationen til arbejdspladsen, men også skift fra én toglinje til en anden opleves som en barriere. Et vigtigt instrument til at fremme P&R er udenfor trafikselskabernes rækkevidde, nemlig forringelser af bilisternes forhold. Desuden er der en række barrierer for at benytte P&R som er relateret til kollektiv transport i al almindelighed, barrierer som ikke påvirkes ved en indsats koncentreret om terminalerne. Ikke desto mindre er arbejdet med P&R terminaler fokus for anden fase af arbejdet med P&R. 2 Citaterne stammer fra Motiver for og Barrierer mod Park & Ride, s Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Kriterier for valg af pilotprojekter Det er planen at igangsætte pilotprojekter med forbedrede P&R faciliteter ved 4-7 eksisterende terminaler inden for de kommende 2 år afhængig af finansieringsmulighederne. I øjeblikket overvejes det at lave pilotprojekter ved følgende terminaler: Ydre dele af byfingrene: Køge Station Ølby Station Snekkersten Station Indre dele af byfingrene: Kildedal Station (en ny station i forbindelse med etablering af dobbeltspor på strækningen Ballerup-Frederikssund) Holte Station Nærum Station (primært rettet mod kombinationen bil-bus) Vedbæk Station Det skal understreges, at der er tale om forslag til pilotprojekter. Såvel dialogen med kommuner og amter som nærmere analyse af anlægsomkostningerne kan føre til ændringer, dels i antallet af pilotprojekter, og dels til at visse af de her nævnte pilotprojekter opgives til fordel for andre, der måtte vise sig mere velegnede. Dog er arbejdet med Kildedal, Nærum og Vedbæk så langt fremme, at de forventes realiseret. Forslag til pilotprojekter (fremhævet, stor skrift): Tisvildeleje Gilleleje Helsingør Snekkersten Hundested Hillerød Holte Nærum Vedbæk Frederikssund Kildedal Farum Jægersborg Klampenborg Hellerup Roskilde Høje Taastrup Valby København H Ølby Køge Kastrup / airport Endvidere vil relevante erfaringer fra Høje Taastrup Station, hvor der i juni 2000 er åbnet en overvåget betalingsparkering, blive inddraget i det videre arbejde. 654 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
5 Antallet af parkeringspladser i forbindelse med hvert enkelt pilotprojekt forventes at ligge på mellem 100 og 300 pladser. På baggrund af udsagn fra P&R rejsende og rene bilister samt de udenlandske erfaringer med P&R kan der opstilles en række ønsker til P&R terminalerne, dels vedrørende beliggenhed og kollektiv betjening dels vedrørende indretningen af den enkelte terminal. Formålet med pilotprojekterne er at vurdere disse ønskers betydning for brugen af P&R. De pilotprojekter der overvejes (se ovenfor) er af samme grund valgt ud fra, at de repræsenterer forskellige typer af P&R terminaler hvad angår: Trafikbetjening (bus såvel som tog (S-tog såvel som regionaltog)). Beliggenhed i byfinger systemet (de foreslåede pilotprojekter ligger mellem 10 og 40 km. fra Indre by). Virkemidler, der kan afprøves. Fælles for de valgte pilotprojekter er først og fremmest kollektiv betjening af høj standard, dvs. ledige siddepladser i toget/bussen, høj frekvens og direkte forbindelser til centrum. Virkemidlerne, der ønskes testet i forbindelse med pilotprojekterne er: Dynamisk skiltning bl.a. i form af trafikinformation på indfaldsvejene. Markedsføring (både generel og lokal markedsføring). Flere parkeringspladser. Kvaliteten af parkeringspladserne, herunder belægningstype og beplantning. Forbedring af adgangsforhold fra vejnettet. Forbedring af omstigningsforhold mellem bil og kollektiv transport Videoovervågning på terminal. Samarbejde med dagligvarebutikker således, at pendleren kan forudbestille sine indkøb. Øvrige forbedringer rettet mod service, tryghed og æstetik på terminalerne. Tiltag rettet mod den sidste del af rejsen (fra tog eller bus til arbejdspladsen). Udover de her nævnte virkemidler - hvoraf ikke alle vil blive afprøvet på hver enkelt terminal - bliver visse funktioner standard på alle P&R pladser, eksempelvis belysning og fast skiltning med P&R logo. Metode overvejelser i forbindelse med test af virkemidler Ved visse stationer er den eksisterende parkeringskapacitet dagligt fuldt eller næsten fuldt udnyttet på trods af, at ovennævnte virkemidler ikke findes. Erfaringer med P&R i hovedstadsområdet viser således, at avancerede virkemidler så som overvågning, internet indkøb og dynamisk skiltning i hvert fald ved nogle stationer - ikke er en betingelse for at tiltrække P&R brugere. Det drejer sig bl.a. om Køge, Snekkersten og Karslunde. Fælles for disse terminaler er et stort opland, rimelige tilkørselsforhold, kollektiv trafik af høj kvalitet, relativ lang afstand til København samt en stor mængde mennesker i løbet af dagen. På den baggrund implementeres samtlige virkemidler ikke ved hver eneste P&R pilotprojekt. Udfordringen bliver så at finde ud af, hvilke og hvordan de forskellige virkemidler tiltrækker brugerne. Her tænkes specielt på dynamisk skiltning og overvågning som er særdeles Trafikdage på Aalborg Universitet
6 omkostningstunge, men også f.eks. belægning, da det jo ikke er nødvendigt at asfaltere parkeringspladserne, hvis det er uden betydning for brugerne. Spørgsmålet er derfor, hvordan en test af effekten af de enkelte virkemidler, specielt dynamisk skiltning og overvågning, bør gribes an. Det kræver en reference situation, hvilket er kompliceret eftersom der ikke findes to stationer, der er ens. En måde at teste de enkelte virkemidler på er ved at opstarte anlæg kun med de mest nødvendige virkemidler i brug (hvad der anses for de mest nødvendig må bero på en vurdering). Hvis det/de implementerede virkemidler ikke er tilstrækkelige, må pladsen så gradvist yderligere forbedres. På den måde undgås det at implementere unødvendige virkemidler. Der er dog også ulemper ved denne fremgangsmåde. For det første, at det stadig vil være vanskeligt at overføre resultaterne fra et pilotprojekt til et andet. For det andet, at der muligvis opstår en form for synergieffekt, når flere virkemidler implementeres samtidigt, en effekt som ikke opnås, hvis virkemidlerne implementeres gradvist. Flere virkemidler, der implementeres på én gang signalerer tydeligere, at nu sker der noget end en gradvis forbedring. Under alle omstændigheder er det nødvendigt med spørgeskemaundersøgelser, der kan klarlægge brugernes motiver til valg af P&R konceptet. Effekterne af P&R En ting er, om de enkelte virkemidler har den tilsigtede effekt, noget andet og vigtigere er, om selve P&R konceptet er fornuftigt. Spørgsmålet er, om P&R er et hensigtsmæssigt middel til at indfri de formål, der blev ridset op i indledningen til dette indlæg: at reducere biltrafikken og dermed udgifterne til udbygning af vejnettet at øge antallet af rejsende med kollektiv transport Det spørgsmål kan ikke besvares endeligt, før der har været lejlighed til at evaluere de igangsatte pilotprojekter - og selv da vil svaret formentlig kunne diskuteres. Én ting synes dog sikkert - baseret på de udenlandske erfaringer. P&R er intet mirakelmiddel og kan ikke alene føre til reduktioner på ovennævnte områder. P&R synes kun at føre til en reduktion af biltrafikken, hvis det fremmes i takt med, at antallet af parkeringspladser i bykernen reduceres. Samtidig er det væsentligt, at P&R terminalerne lokaliseres så tæt som muligt på, hvor pendlerne bor. Dette taler for, at P&R terminaler anlægges i en vis afstand af bykernen. Imod etableringen af P&R anlæg nær bykernen (eksempelvis ved stationer langs den planlagte ringbane) taler også, at disse arealer ofte er attraktive og derfor dyre arealer, og således med fordel vil kunne bruges til andre formål, eksempelvis butikker, boliger og/eller kontor arbejdspladser. Tidsbegrænset parkering i bykernen i kombination med P&R fører ikke til reduceret biltrafik, snarere tværtimod. Det skyldes, at langtidsparkerende i bykernen som oftest vil blive erstattet af indkøbsrejsende og/eller besøgsrejsende med kortere opholdstid således, at trafikken pr. parkeringsplads øges. 656 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
7 P&R fører isoleret set til flere rejsende med kollektiv transport. Imidlertid kan det hævdes, at P&R fastholder og måske endda fremmer et aktivitetsmønster baseret på bil, hvilket på længere sigt fører til et fald i efterspørgslen efter kollektiv transport - ikke mindst i tidsrummet uden for myldretiden, hvor trængslen og parkeringsproblemerne vil være begrænsede. I rapporten Parker & Rejs i hovedstadsområdet analyser og erfaringer hedder det følgende om en situation med flere P&R pladser kombineret med parkeringsrestriktioner i bykernen: Hvis trafikbelastningen [i ovennævnte situation] ikke skal øges og kundeunderlaget i den kollektiv trafik ikke skal formindskes, må kun en mindre del af langtidsparkeringspladserne erstattes af korttidspladser, og resten bør nedlægges eller reserveres til lokale beboere. 3 En anden ulempe ved P&R er, at en øget tilstrømning af kollektiv rejsende primært finder sted i myldretiden, hvor kapaciteten allerede i dag er begrænset. Dermed er der en fare for, at nye P&R rejsende, der står på tog/busser langt fra byen, tager siddepladserne fra andre kollektivbrugere, der står på et par stop nærmere byen. Ved valget af pilotprojekter, er det tilstræbt at tage højde for denne situation ved så vidt muligt at udvælge terminaler, der betjenes af forbindelser med ledig kapacitet. Kildedal ligger i Frederikssundfingeren, hvor der inden for kort tid åbnes et 2. spor på strækningen Veksø Ballerup. Dette indebærer, at kapaciteten på strækningen forøges. Køge, Ølby og Holte betjenes af linjerne E, A og/eller A+, dvs. de linjer, hvor de nye S-tog først sættes i drift. Udskiftningen af togene på disse linjer forventes at være komplet i år 2001 og er beregnet til at øge kapaciteten med 20-25%. Det er også fundet relevant at gennemføre pilotprojekter langs kystbanen (Vedbæk og Snekkersten). Årsagen er, at Kystbanen inden længe bliver betjent af det nye Øresundstog, hvilket vil betyde forbedret komfort, service og kapacitet for togrejsende på denne strækning. En anden potentiel konsekvens af P&R er, at kundegrundlaget for den kollektive trafik formindskes i de tyndere befolkede områder. På den baggrund bør en eventuelt beslutning om en væsentlig udbygning af P&R faciliteter ideelt set afvente analyser af, om en forbedring af den kollektiv trafiks føderuter til den/de pågældende terminaler er mere effektiv og økonomisk. En opgave, der også skal løses i relation til pilotprojekterne, er udarbejdelse af cost-benefit vurdering af P&R. P&R anlæg er særdeles dyre at anlægge. Således viser de første prisoverslag for pilotprojekterne, at prisen på en parkeringsplads er omkring kr. (i alle tilfælde er der tale om anlæg i tilknytning til eksisterende stationer). Hertil kommer så eventuelle omkostninger til drift af overvågning og dynamisk skiltning. Prisen for hver ny kollektivbruger må endda formodes at være højere endnu. Således viser analyser af brugen af P&R anlæg i Tyskland, at kun ca. halvdelen af brugerne af nye P&R anlæg er tidligere rene bilister eller personer, der tidligere parkerede ved andre terminaler. 3 Parker & Rejs i hovedstadsområdet analyser og erfaringer, s. 28. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Den sidste halvdel er personer, der tidligere cyklede eller kørte kollektivt til stationen/hele vejen til arbejde eller nye rejsende. 4 Er målet udelukkende at skaffe flere passagerer til den kollektive transport, skal det hele tiden vejes op mod investeringer i andre tiltag eksempelvis overvåget cykelparkering viser sig mere fornuftigt end investeringer i P&R anlæg. Betalingsparkering er et middel til at gøre investeringerne i P&R faciliteter mere attraktive, men i forbindelse med pendling har det imidlertid - såvel i Danmark som i udlandet - vist sig vanskeligt at få bilister til at betale for parkering i udkanten af byerne. I Megafons interviews med pendlere fremgår det også, at bilisterne føler uvilje mod at betale for parkering ved stationerne. En yderligere understregning af det vanskelige i at få pendlerne til at betale for at parkere er, at mange bilister anser det for at være økonomisk ufordelagtigt både at køre i bil og med kollektiv transport eftersom de faste omkostninger til bilen skal betales uanset om bilen kombineres med kollektiv transport. 5 Afslutning Det igangværende projekt om P&R i hovedstadsområdet håber gennem erfaringer fra pilotprojekterne i løbet af de næste par år at få større indsigt i effekterne af P&R, og hvordan konceptet bør anvendes for at få den tilsigtede effekt. Som det fremgår ovenfor er det ikke umiddelbart givet. Men som det allerede er nævnt, er det ikke realistisk at forvente, at etablering af P&R anlæg er en mirakelkur til løsning af hverken miljø eller trængselsproblemer eller til en betydelig større efterspørgsel eller kollektiv trafik. På den anden side er P&R et blandt flere midler der under de rette omstændigheder, kan bidrage til løsning af disse problemer. For med større sikkerhed at kunne definere de rette omstændigheder, skal der flere konkrete erfaringer på bordet. Endeligt er det ikke realistisk, at projektets parter alene skal bære omkostningerne til etablering af P&R anlæg. Projektet har da også opnået støtte gennem Trafikministeriets Trafikpulje, og forventes endvidere støttet gennem andre puljer. Ligeledes bidrager involverede kommuner og amter. Resulterer erfaringerne fra pilotprojekterne i en plan for etablering af flere P&R anlæg i hovedstadsområdet, skal der også findes en finansieringsmodel, hvor alle relevante parter bidrager. 4 Miljøhensyn eller bedrag, s Motiver for og Barrierer mod Park & Ride, s Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
PARKÉR & REJS I HOVEDSTADSOMRÅDET - HVOR OG HVORDAN?
PARKÉR & REJS I HOVEDSTADSOMRÅDET - HVOR OG HVORDAN? Trafikplanlægger Andreas Røhl, Banestyrelsen Indledning HUR, Vejdirektoratet, DSB og Banestyrelsen indledte for ca. 3 år siden et samarbejde med henblik
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereNotat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august 2013. Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød
Notat Til: Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. august 2013 Direkte busforbindelse mellem
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereMiljø, Teknik og Plan
Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereHH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereLetbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.
Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereEt brugerperspektiv på Parker og Rejs
TRANSPORTPLANLÆGNING Et brugerperspektiv på Parker og Rejs Når den tætte og trængselsplagede by skal forbindes med et spredt opland, der har varierende adgang til offentlig transport, er Parker og Rejs
Læs mereAalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Læs mereUdbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereMest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)
ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde
Læs mere24T Transport 5 4 3 2 1 Z Z Z 24T Transport 7 Trafikdage på AAU 2012 24T Transport - forsøg med varedistribution til byerne udenfor myldretid - Baggrund Trafik i vækst stigende pres på infrastrukturen,
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereAalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS
Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.
Læs mereRealisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X
Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) satser markant på X bus nettet, med nye ruter og flere afgange. X busserne
Læs mereDanskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.
Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat
Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereKystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen
Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering
Læs mereParkeringsstrategi for Køge bymidte
Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Parkeringsstrategi for Køge bymidte 2012 Teknik- og Miljøforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge Tlf. 56 67 67 67 tmf@koege.dk 2 Behovet for en parkeringsstrategi
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereFrederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,
AFTALE OM NY PARKERINGSORDNING PÅ FREDERIKSBERG 1. Indledning Borgerne på Frederiksberg har gennem de senere år oplevet et øget pres på byens parkeringspladser. Det er blevet stadig vanskeligere for borgerne
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereForsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.
HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mere3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål
MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet
Læs mereBorgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter
Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mere30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012
30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereParkeringsstrategi for Roskilde Bymidte
Parkeringsstrategi for Roskilde Bymidte Vedtaget af Roskilde Byråd den 19. marts 2013 Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 2. maj 2013 Parkeringsstrategien er led i et samlet udviklingsprogram for Roskilde
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mereVejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35
Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Rapport nr. 195, Kombinationsrejser - Indkomne ideer og forslag Udgivet: November 1999
Læs mereBedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 230 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereVejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.
Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereKollektiv trafikplan for Trekantområdet Danmark
Kollektiv trafikplan og miniterminaler i Trekantområdet Svend Erik Thomsen, Kolding Kommune og Niels Melchior Jensen, COWI Kollektiv trafikplan for Trekantområdet Danmark Forord I kraft af den stærke udvikling,
Læs mereekspresbusser med incitament i Aalborgområdet
ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden
Læs mereParkering på Frederiksberg. - Hvem, hvor og hvad skal det koste?
Parkering på Frederiksberg - Hvem, hvor og hvad skal det koste? Kære Frederiksberg-borgere og virksomheder, I de senere år er det blevet vanskeligere at finde en parkeringsplads på Frederiksberg. Det skyldes
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Læs mereUDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA
UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs merePROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN
PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereDEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP
DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereForudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereP a rk ering i S v end b org
P a rk ering i S v end b org P a rk ering sstruk tur og p a rk ering sp olitik U d a rb ejd et a f S v en A lla n J ensen a s for S v end b org Kom m une Version 2.0 / TKL 1 I d e t fø lg e n d e e r d
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereRUF på Ring 3. Februar 2004
RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs merePendling fra omegnskommunerne
Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne
Læs mereKampagne rettet mod forældre. Powerpoint
Kampagne rettet mod forældre. Powerpoint Udfordringen: Vores udfordring gik ud på at vi skulle lave en kampagne, der var rettet mod forældrene på Vinding Skole, som skulle gøre 15-årige til mere sikre
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mereOpgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune
Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter i Jammerbugt Kommune Ansøgning til Passagerpuljen Resumé Jammerbugt Kommune er udover at være Region Nordjyllands 5. største kommune også en stor turistmagnet,
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mere