Virksomhedsomdannelse

HD-studiet Regnskab og økonomistyring Afhandling 2009 Forfatter: Katrine Meldgaard Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Virksomhedsomdannelse af en personlig virksomhed Handelshøjskolen i Århus Maj 2009

Indholdsfortegnelse 1. Summary... 1 1.1. Introduction... 1 1.2. Issue... 2 1.3. Method... 3 1.4. Contents... 4 1.5. Conclusion... 5 2. Indledning... 7 2.1. Problemformulering... 9 2.2. Afgrænsning... 10 2.3. Metode... 11 2.4. Disposition... 12 2.5. Målgruppe... 15 2.6. Anvendte begreber... 15 2.7. Anvendte forkortelser... 17 3. Præsentation af casen JJ dæk og fælge... 18 3.1. Beskrivelse og fakta vedrørende virksomheden... 18 3.2. Struktur efter omdannelsen... 21 4. Personligt ejet virksomhed kontra selskabsform... 22 4.1. Virksomhedens udvikling... 22 4.1.2. Iværksætteren... 23 4.1.3. Vækstvirksomheden... 23 4.1.4. Konsolidering... 23 4.1.5. Afvikling... 24 4.2. Fordele og ulemper... 24 4.2.1. Stiftelse og hæftelse... 24

4.2.2. Bestyrelse og ledelse... 25 4.2.3. Lån i virksomheden... 26 4.2.4. Offentliggørelse og revision... 26 4.2.5. Udskiftning af ejerkreds... 27 4.2.6. Goodwill... 27 4.2.7. Beskatning... 27 4.2.7.1. Personskatteloven... 28 4.2.7.2. Virksomhedsordningen... 28 4.2.7.3. Kapitalafkastordningen... 29 4.2.7.4. Selskabsbeskatning... 29 4.2.8. Virksomhedsordning kontra selskab... 30 4.2.9. Øvrige forhold... 31 4.3. Delkonklusion... 32 5. Hvad er virksomhedsomdannelse... 33 5.1. Generelle betingelser for virksomhedsomdannelser... 33 5.1.1. Handelsværdier... 34 5.2. Skattepligtig virksomhedsomdannelse... 35 5.2.1. Hel eller delvis omdannelse... 36 5.2.2. Omdannelse med eller uden tilbagevirkende kraft... 36 5.2.3. Omregning til kontantværdier... 38 5.2.4. Vederlagets berigtigelse... 39 5.2.5. Likviditetspåvirkning... 41 5.2.6. Delkonklusion... 42 5.3. Skattefri virksomhedsomdannelse... 43 5.3.1. Lovens anvendelsesområde... 44 5.3.1.1. Virksomhedsbegrebet... 44

5.3.1.2. Skuffeselskab... 45 5.3.1.3. Virksomheder som ikke er omfattet af loven... 46 5.3.2. Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse... 46 5.3.2.1. Fuld skattepligt... 46 5.3.2.2. Alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet... 47 5.3.2.3. Blandede benyttede aktiver... 48 5.3.2.4. Vederlag i aktier eller anparter... 49 5.3.2.5. Pålydende af aktierne eller anparterne... 50 5.3.2.6. Krav til anskaffelsessummen... 50 5.3.2.7. Omdannelse med tilbagevirkende kraft... 52 5.3.2.8. Indsendelsesfrist... 53 5.3.2.9. Udskudt skat... 54 5.3.2.10. Flere ejere... 56 5.3.3. Regnskabsår... 59 5.3.4. Konto for opsparet overskud... 59 5.3.5. Reparation på en foretaget skattefri virksomhedsomdannelse... 61 5.3.6. Delkonklusion... 62 6. Omdannelse af aktiver og passiver... 64 6.1. Handelsværdier... 64 6.2. Goodwill... 64 6.2.1. Værdiansættelse af goodwill... 66 6.2.2. Vejledende goodwillberegning... 67 6.2.2.1. Grundlaget for beregningen... 67 6.2.2.2. Regulering af de enkelte år... 68 6.2.2.3. Vægtet gennemsnit af resultatet/indtjening... 68 6.2.2.4. Korrektion af udviklingstendens... 69

6.2.2.5. Driftsherreløn... 69 6.2.2.6. Forrentning af virksomhedens aktiver... 69 6.2.2.7. Kapitalisering... 69 6.2.2.8. Justering af den beregnede goodwill... 70 6.2.3. Goodwill i JJ dæk og fælge... 71 6.2.4. Skattemæssig betydning... 73 6.3. Fast ejendom... 74 6.3.1. Ejendomsavanceopgørelsen/genvundne afskrivninger... 75 6.3.2. Fast ejendom i JJ dæk og fælge... 76 6.3.2.1. Genvundne afskrivninger... 76 6.3.2.2. Ejendomsavance... 77 6.3.3. Skattemæssig betydning... 81 6.4. Driftsmidler... 82 6.4.1. Driftsmidler i JJ dæk og fælge... 83 6.5. Varelager... 85 6.5.1. Varelager i JJ dæk og fælge... 85 6.6. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser... 86 6.6.1. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser i JJ dæk og fælge... 86 6.7. Andre tilgodehavender, deposita og likvide beholdninger... 86 6.7.1. Andre tilgodehavender, deposita og likvide beholdninger i JJ dæk og fælge... 87 6.8. Gæld... 87 6.8.1. Gæld i JJ dæk og fælge... 87 6.9. Udskudt skat... 88 6.9.1. Udskudt skat i JJ dæk og fælge... 88 6.10. Øvrige elementer... 89 6.10.1. Hensat til senere faktisk hævning og mellemregningskonto i JJ dæk og fælge... 89

6.10.2. Indskudskonto i JJ dæk og fælge... 90 6.10.3. Konto for opsparet overskud i JJ dæk og fælge... 90 7. Aktiernes anskaffelsessum... 92 7.1. Skattepligtig virksomhedsomdannelse... 92 7.1.2. Delkonklusion... 93 7.2. Skattefri virksomhedsomdannelse... 93 7.2.1. Delkonklusion... 94 7.3. Sammenligning... 95 8. Efter omdannelsen... 96 8.1. Aktieombytning... 96 9. Konklusion... 98 Litteraturliste... 105 Figuroversigt... 109 Tabeloversigt... 110 Bilag 1 opgørelse af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum i JJ dæk og fælge (skattepligtig virksomhedsomdannelse)... 111 Bilag 2 opgørelse af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum i JJ dæk og fælge (skattefri virksomhedsomdannelse)... 112

1. Summary 1.1. Introduction The present thesis has been prepared in connection with the completion of my HD-R study at Aarhus School of Business, University of Aarhus. The topic is my own choice, and I have chosen to describe and discuss the issues related to taxable and tax-exempt reorganization. This subject is very relevant, as growth, globalization, minimization of risk and the opportunity of new investors may force many company owners to decide, how their personally owned company should be run in the longer term. It is very hard for private persons to start-up an enterprise from the bottom, where normally income will be minimal. In that case it may be an advantage to exploit the deficit from the company in the private tax return. As soon as the enterprise is financially well-founded, many owners would want to transform the enterprise into a company, which might prove advantageous in many ways. A reorganization requires considerations both regarding company-law and as to tax aspects, why it is quite important that the right reorganization method is chosen. The actual accomplishment of the reorganization will vary from one company to the other, but in general an easy and smooth reorganization is the mutual criteria for success to all companies. This is why many would ask for outside assistance from a professional adviser in connection with the reorganization. Thus it is essential that being a professional adviser you are able to find the optimum solution for the individual company. There are two possibilities of reorganizing a personally owned enterprise into a company, either the taxable or the tax-exempt reorganization. The difference being mainly, that the company is considered sold in case of the taxable reorganization, whereas the company just succeeds in the assets and liabilities of the existing enterprise in case of the tax-exempt reorganization. In practice the tax-exempt method is the most preferred method as the taxable method may imply a considerable draft of fluid assets from the owner of the enterprise. Katrine Meldgaard Side 1

The overall objective of the thesis will be to provide the reader with a wide theoretical insight into the subject of reorganizations and to explain the essential aspects of the taxable and the taxexempt form of reorganization respectively. I have chosen to deal with both the taxable and the tax-exempt method, thus providing a better basis for comparison between the two forms of reorganization. However, emphasis will placed on the tax-exempt reorganization, as in practice this method gives rise to most complications. Apart from the above it is the objective of this thesis to make the reader capable of measuring the company transferred, which assessment will form the basis of the cost of shares. 1.2. Issue Several tax-exempt reorganizations have been declared null and void by the tax authorities and considered taxable instead. This is due to the fact that a row of requirements must be met in order to complete the tax-exempt reorganization, and record shows that if just one of these requirements is not met the reorganization will be considered taxable by the authorities. In the light of this, I find the application of the Companies Act on reorganization specifically relevant. Thus, the main issue of this thesis will be: An illustration of the regulations and conditions applying to reorganizations with focus on the consequences related to company law and tax. Taking my starting point in the above I have constructed the following two hypotheses for the main issues of the thesis: 1. Tax-exempt reorganization will always be the best solution, when transforming a personally owned enterprise into a company! 2. With a view to taxes, it is most profitable for the owner to run the business as a company! Katrine Meldgaard Side 2

In order obtain a more clarifying opinion, whether the hypotheses can be confirmed, I have issued the following main headlines: 1. Why transform the private enterprise into a company? 2. Which requirements and conditions must be fulfilled at taxable reorganizations? 3. Which requirements and conditions must be fulfilled at tax-exempt reorganizations? 4. How is the company s assets and liabilities assessed in connection with a reorganization? 5. How is the cost of the shares estimated? 6. What are the opportunities subsequent to a reorganization? 1.3. Method The thesis is mainly characterized by theory, and the main issue will be reviewing the requirements and conditions ruling in connection with tax-exempt reorganization including tax consequences. In this connection I will put emphasis to a comprehensive review of the rules stipulated by VOL (the Danish Companies Act on reorganization). The thesis will be based on a general review of the taxable method in order to be able to compare the two methods. Furthermore, the thesis will currently refer to examples from a case, which is meant to supplement the theory and serve as illustration of practice. Whenever necessary, the thesis will be supported by equations in order to improve the understanding of the conditions. The case is introduced in section 3, where the company JJ dæk og fælge (JJ tires and felloes) is described. The accounting figures and other conditions of this company will be used in calculations throughout the thesis. Katrine Meldgaard Side 3

The theory is based on Danish legislation. Where legislation is not precise, Danish executive orders, case law, circulars and instructions are included to support. Furthermore, relevant scientific literature such as books and articles will be referred to. 1.4. Contents The theses is based on a description of the company JJ dæk og fælge, which is reorganized into a joint-stock company. The main reason for this reorganization it to limit the risk for liabilities and assets. Apart from that the owner would like to be well-equipped for a sale of the company or a generational handover. Generally seen, a person s various motivation factors for wishing to transform a personally owned enterprise into a company will be dealt with. Apart from that the overall differences between establishing a personally owned enterprise versus the establishment of a company will be illustrated with a focus on risk, group of owners, capital demand, and taxation. The main emphasis of the thesis is on a description of the taxable reorganization and the taxexempt reorganization and on a clarification of the key requirements to reorganizations, be it according to one or the other method. The overall requirements that should be fulfilled at a reorganization applying to the company, to the group of owners, and to the act of transformation itself will be described. Subsequently, the thesis will discuss the measurement of selected assets and liabilities at the transformation of a personally owned enterprise into a company, which will later form the basis for the cost of shares. Finally, the thesis will describe the opportunities for the company after the reorganization mainly with a view to capital injection and sale. Katrine Meldgaard Side 4

1.5. Conclusion Having been through the above aspects the thesis should be concluding the hypotheses issued by providing the answers to the main headlines. Thus, the conclusion is based on the investigating headlines issued. I cannot confirm or disconfirm that a tax-exempt reorganization would prove the most advantageous in any case, when reorganizing a personally owned enterprise into a company, or that it would prove more tax profitable to the owner to run the business as a company. The reason for this being that the conclusion is depending on the financial position and expectations for the future of both the company and the owner. Thus, just the overall guidelines for such judgment are mentioned. It is most profitable to apply the taxable reorganization, in case the enterprise has an unutilized private tax loss, as this loss can be offset against the profit in connection with the reorganization. If a taxable reorganization is accomplished, the company will typically be liable to a greater basis of depreciation, than the basis of depreciation applying to a tax-exempt reorganization. Typically, the taxable reorganization will be an option, if small profits on buildings, operating plant and goodwill are foreseen, and if the cash funds for paying tax on possible profits are present. The advantage by applying the tax-exempt reorganization would be that it can be completed without any tax consequence, as the tax is deferred till the date at which the shares are sold. The disadvantages at a tax-exempt reorganization might be the extremely complex rules and requirements that all have to be fulfilled in order to apply this method. It is not possible to make a final conclusion, whether one method is preferable to the other in the longer run, as this thesis merely deals with considerations up till and including the opening balance sheet. However, in the short run the tax-exempt method will prove the most profitable in most cases, as there is no immediate demand for fluid assets up front. This method is specifically advantageous to companies that are expected to exist for many years in the market or where a generational handover is prevailing. Katrine Meldgaard Side 5

The choice between taxable and tax-exempt reorganization depends on the financial and tax conditions and the expectations for the future. Thus both alternatives should be evaluated prior to making the final decision. Katrine Meldgaard Side 6

2. Indledning Flere danske virksomhedsejere skal på et tidspunkt i virksomhedens livscyklus tage stilling til, hvordan virksomheden skal drives videre på længere sigt. Det er for mange private personer meget hårdt at opstarte en virksomhed fra bunden, hvor indtægterne typisk er minimale. Her kan det være en fordel at udnytte et eventuelt underskud fra virksomheden i den private indkomst. Når virksomheden er nogenlunde økonomisk etableret, vælger mange at omdanne virksomheden til et selskab, hvilket der som udgangspunkt ligger flere fordele i. Som det fremgår i nedenstående figur, som illustrerer fordelingen af virksomhedstyper i Danmark i 2006, drives langt størstedelen af virksomheder som enkeltmandsfirmaer, eltmandsfirmaer, hvorfor virksomhedsomdannelse er et meget aktuelt emne og ligeledes én af flere muligheder til optimering af virksomhedens fremtidige overlevelse. Virksomhedstyper 20% 1% 0% 2% Enkeltmandsfirma Interessentskab mv. 5% 10% 6% 56% Aktieselskab Fond, forening mv. Anpartsselskab Andelsforening Offentlig myndighed Anden ejer Figur 1 fordeling af virksomhedstyper i Danmark i 2006 kilde: egen tilvirkning 1 Ved virksomhedsomdannelse menes, at en personligt ejet virksomhed omdannes til et aktie- eller anpartsselskab. Der findes to muligheder for omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab, hvilke er henholdsvis den skattepligtige og den skattefri virksomhedsomdannelse. Forskellen mellem de to metoder er hovedsageligt, at virksomheden anses for afstået ved den skattepligtige omdannelse, hvorimod selskabet blot succederer i den bestående virksomheds 1 Tal hentet fra www.statistikbanken.dk - Generel firmastatistik efter enhed, tid og virksomhedsform 1 Katrine Meldgaard Side 7

aktiver og passiver ved den skattefri virksomhedsomdannelse. Den mest anvendte metode i praksis, er den skattefri, idet den skattepligtige metode kan medføre et stort likviditetstræk hos ejeren af virksomheden. En virksomhedsomdannelse giver både selskabs- og skatteretlige overvejelser, hvorfor det ikke er uden betydning hvilken omdannelsesmetode der benyttes. Derudover stiller den skattefri metode en række betingelser, som alle skal være opfyldt for at opretholde skattefriheden. Uden muligheden for den skattefri virksomhedsomdannelse, ville de likviditetskrævende skattebetalinger være med til at begrænse udviklingen indenfor erhvervsvirksomheder. Lovgiver har sandsynligvis et ønske om videreførelse af danske virksomheder frem for lukning, hvorfor muligheden for den skattefri metode opstår. Hvorvidt en omdannelse af den personligt drevne til et selskab skal foretages skattefrit eller skattepligtigt, vil afhænge af en konkret vurdering af den enkelte virksomhed. Incitamenterne til en virksomhedsomdannelse kan være mange, men hovedparten af virksomhedsomdannelser sker på baggrund af vækst i virksomheden samt globalisering, risikominimering og øget mulighed for nye investorer. Derudover kan et generationsskifte også være årsagen til en virksomhedsomdannelse. Den konkrete gennemførelse af en virksomhedsomdannelse er individuel for den enkelte virksomhed, men overordnet er et nemt og problemfrit skifte et fælles succeskriterium for alle virksomheder. Derfor søger de fleste hjælp hos en professionel rådgiver i forbindelse med omdannelsen, hvorfor det er vigtigt, at man som rådgiver er i stand til, at finde frem til den optimale løsning for den pågældende virksomhed. Katrine Meldgaard Side 8

2.1. Problemformulering Flere skattefri virksomhedsomdannelser er blevet omstødt af skattemyndighederne og i stedet blevet betragtet som skattepligtige. Dette skyldes en række krav, som skal være opfyldt ved en skattefri virksomhedsomdannelse og i praksis viser erfaringen, at hvis bare ét af kravene svigter, betragtes omdannelsen som skattepligtig. På denne baggrund finder jeg anvendelse af virksomhedsomdannelsesloven særlig relevant. Hovedformålet i afhandlingen vil således være: En belysning af regler og forhold omkring virksomhedsomdannelser med fokus på de selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser. Det overordnede formål i afhandlingen vil være, at give læseren en bred teoretisk indsigt i virksomhedsomdannelser, herunder at klarlægge de centrale aspekter ved henholdsvis den skattepligtige og den skattefri omdannelsesform. Som tidligere nævnt, anvendes den skattepligtige metode sjældent i praksis, men jeg har dog valgt at behandle både den skattepligtige og den skattefri metode, idet dette giver bedre sammenligningsgrundlag mellem de to omdannelsesformer. Der vil dog alligevel blive lagt større vægt på behandlingen af den skattefri virksomhedsomdannelse, idet denne metode volder mange komplikationer i praksis. Derudover skal afhandlingen gøre læseren i stand til at værdiansætte den overdragne virksomhed, som danner grundlag for anskaffelsessummen på aktierne eller anparterne. Med udgangspunkt i ovenstående har jeg opstillet følgende to hypoteser til afhandlingens problemstilling: 1. Skattefri virksomhedsomdannelse er altid det bedste alternativ ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab! 2. Det er skattemæssigt bedst for ejeren at drive virksomheden i selskabsform! Katrine Meldgaard Side 9

For at kunne nå en mere nuanceret konklusion på om hypoteserne kan bekræftes, har jeg opstillet følgende spørgsmål: 1. Hvorfor omdanne sin private virksomhed til et selskab? (afsnit 4) 2. Hvilke krav og forudsætninger skal være opfyldt ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse? (afsnit 5.2) 3. Hvilke krav og forudsætninger skal være opfyldt ved en skattefri virksomhedsomdannelse? (afsnit 5.3) 4. Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver og passiver i forbindelse med en virksomhedsomdannelse? (afsnit 6) 5. Hvordan opgøres aktiernes eller anparternes anskaffelsessum? (afsnit 7) 6. Hvilke muligheder følger efter en virksomhedsomdannelse? (afsnit 8) 2.2. Afgrænsning Da der er tale om et omfangsrigt emne, ser jeg mig nødsaget til at foretage en afgrænsning. Afhandlingen afgrænses til kun at omfatte den skattepligtige og den skattefri virksomhedsomdannelse. Afhandlingen vil således ikke behandle nærliggende områder såsom omstrukturering, tilførsel af aktiver, fusion, fission eller spaltning, men udelukkende omdannelse af en personligt drevet virksomhed til et selskab. Dog vil jeg i afsnit 8 kort omtale de muligheder der følger efter en virksomhedsomdannelse. Afhandlingen vil i væsentligt omfang have fokus på de selskabsretlige og skattemæssige aspekter ved en virksomhedsomdannelse, hvorfor regnskabs- og revisionsmæssige forhold kun vil blive inddraget, såfremt de bidrager til en bedre forståelse. Afhandlingen afgrænses yderligere fra behandling af de momsmæssige regler. Planlægningen og forberedelsen samt de ledelses- og organisationsmæssige aspekter i forbindelse med en virksomhedsomdannelse vil ikke blive behandlet. Katrine Meldgaard Side 10

Beslutningen om, hvorvidt virksomheden skal drives videre i personligt regi eller omdannes til et selskab afhænger af en række individuelle faktorer, herunder faktorer der ligger uden for selskabs- og skattelovgivningen. Disse faktorer vil ikke blive behandlet i afhandlingen. I afhandlingen inddrages en virksomhed i forbindelse med praktiske eksempler. Denne virksomhed har fortsat drift for øje, hvorfor afhandlingen ikke vil behandle dødsboer og generationsskifte. Det antages i afhandlingen, at alle involverede parter er fuldt skattepligtige til den danske stat efter KSL 1 og SEL 1. Der afgrænses således for behandling af personer og selskaber med begrænset skattepligt. I afhandlingen forudsættes, at målgruppen er bekendt med hovedtrækkene af beskatningsreglerne i virksomhedsskatteloven, herunder virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen samt personskatteloven og selskabsskatteloven. Afhandlingen vil udelukkende indeholde gældende lovgivning og retspraksis, der er gældende frem til 31. december 2008. Derudover vil afhandlingen afgrænses fra at behandle international lovgivning. I afhandlingen vil betegnelsen ejeren være synonymt med betegnelsen ejerne. 2.3. Metode Afhandlingen vil hovedsagelig have et teoretisk præg, som bygger på gældende dansk lovgivning. Hvor lovgivning ikke er entydig, vil bekendtgørelser, domspraksis, cirkulærer og vejledninger blive inddraget til understøttelse heraf. Yderligere vil der blive inddraget relevant faglitteratur i form af bøger og artikler. Derudover vil afhandlingen være af analyserende og forstående karakter ved inddragelse af eksempler fra en case. Hensigten med casen er, at den skal supplere teorien og derved synliggøre Katrine Meldgaard Side 11

teorien på en praktisk måde. Afhandlingen vil i nødvendigt omfang blive forsynet med taleksempler, hvor dette bidrager til en bedre forståelse af de enkelte forhold. Hovedvægten vil blive lagt på gennemgangen af krav og forudsætninger i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, herunder de skattemæssige konsekvenser. Jeg vil i den forbindelse lægge vægt på en fyldestgørende gennemgang af reglerne i VOL. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i en generel gennemgang af den skattepligtige metode, for herved at kunne sammenholde de to metoder. 2.4. Disposition Overordnet set vil afhandlingen blive opbygget af 9 afsnit. Afsnit 4, 5 og 7 vil blive afsluttet med en delkonklusion, hvor det væsentligste fra afsnittene vil blive sammenfattet. Afslutningsvis laves en hovedkonklusion og jeg vil herfra besvare mine hypoteser og mine stillede spørgsmål fra problemformuleringen. I afsnit 3 vil jeg introducere casen, som har til formål at supplere teorien og tilføre afhandlingen en praktisk vinkel. Casen anvendes løbende gennem afhandlingen. I afsnit 4 vil forskellene mellem dét, at drive en virksomhed i personligt regi contra selskabsregi blive beskrevet. I afsnittet vil der være fokus på risiko, ejerkreds, kapitalkrav og beskatning. Afsnittet skal være med til at give et overblik over de strukturelle ændringer den personlige drevne virksomhed overgår til i forbindelse med en virksomhedsomdannelse, herunder hvilke fordele og ulemper der måtte være ved de to virksomhedsformer. I afsnit 5 vil jeg beskrive forhold og regler ved henholdsvis en skattefri- og en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Afsnittet indeholder en kort redegørelse af de væsentligste forhold i forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse, herunder omdannelse med og uden tilbagevirkende kraft. Derudover vil teorien og lovgivningen i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse vil blive gennemgået. Afsnittet redegør for de enkelte krav der stilles i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse, herunder hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at anvende VOL. Målet er at give indblik i, hvilke lovmæssige krav der stilles i Katrine Meldgaard Side 12

forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse samt hvorledes loven anvendes. Afsnittet vil beskrive de generelle krav, som skal være opfyldt for såvel virksomheden, selskabet, ejerkredsen og for selve omdannelsen i forbindelse med gennemførelsen af en skattefri virksomhedsomdannelse. I afsnit 6 vil afhandlingen behandle værdiansættelsen af de enkelte aktiver og passiver ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab. For at give en praktisk vinkel på omdannelsen af de enkelte aktiver og passiver inddrages casen løbende i afsnittet. Derudover indeholder afsnittet ligeledes en vurdering over aktivernes og passivernes påvirkning på anskaffelsessummen. Afsnit 7 opsummeres alle beregnede handelsværdier og avancer, som danner grundlag for aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Afhandlingens afsnit 8 vil indeholde nogle af de muligheder virksomheden har efter gennemførelsen af en virksomhedsomdannelse. Her vil der kun blive behandlet en skattefri aktieombytning, idet det ofte er første tiltag efter en virksomhedsomdannelse. Afsnit 9 er afhandlingens konkluderende og perspektiverende afsnit, som skal give svar på den aktuelle problemformulering. Dette afsnit vil således opsummere alle væsentlige betragtninger, hvor der tages udgangspunkt i de opstillede undersøgelsesspørgsmål. Katrine Meldgaard Side 13

Virksomhedsomdannelse I nedenstående figur skitseres afhandlingens ombygning: Afsnit 2 Problemformulering Afsnit 3 Præsentation af casen - JJ dæk og fælge Afsnit 4 Personligt ejet virksomhed kontra selskab Afsnit 5 Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Afsnit 6 Omdannelse af aktiver og passiver Afsnit 7 Aktiernes anskaffelsessum Afsnit 8 Efter omdannelsen Afsnit 9 Konklusion Figur 2 afhandlingens opbygning kilde: egen tilvirkning Katrine Meldgaard Side 14

2.5. Målgruppe Afhandlingen er skrevet som led i mit studie på Aarhus School of Business, University of Aarhus, HD-Regnskab. Afhandlingen vil derfor primært henvende sig til læsere på samme teoretiske niveau. Derudover henvender afhandlingen sig til revisorer og skatterådgivere samt selvstændige erhvervsdrivende, som finder emnet aktuelt. 2.6. Anvendte begreber I afhandlingen anvendes nogle begreber, som opgavelæser umiddelbart har bedre forståelse for, hvis disse bliver kort beskrevet. Skattepligtig virksomhedsomdannelse: En skattepligtig virksomhedsomdannelse kan defineres som overdragelse af en tidligere personlig drevet virksomhed, hvilket medfører beskatning for ejeren i afståelsesåret. En skattepligtig virksomhedsomdannelse er kort sagt at sidestille med et køb og et salg af en personlig virksomhed, hvorefter driften fortsætter i selskabsform. Skattefri virksomhedsomdannelse: En omdannelsesform, hvor ejeren kan indskyde den bestående virksomhed i et selskab, uden at dette udløser nogen form for beskatning i forbindelse med overdragelsen. Virksomhedsejeren bliver således først beskattet på det tidspunkt, hvor aktierne eller anparterne afstås. Omdanneren: Med omdanneren menes den person, som ejer den personligt drevne virksomhed, som ønskes omdannet til et selskab. Skæringsdag/omdannelsesdatoen: Den dag pr. hvilken overdragelsen skal have skattemæssig virkning. Omdannelsesdatoen anses i skattemæssig henseende for den dag, der følger efter statusdagen for sidste regnskab i den personligt drevne virksomhed jf. VOL 3. Katrine Meldgaard Side 15

Stiftelsestidspunktet: Den dato, stiftelsesdokumentet underskrives ved omdannelse til et nystiftet anpartsselskab, respektive datoen for afholdelse af konstituerende generalforsamling ved omdannelse til et aktieselskab. Succession: Ved succession menes, at selskabet succederer i skattemæssigt henseende i den hidtidige personlige ejers skattemæssige stilling. Det gælder således både anskaffelsestidspunkt, anskaffelsestidspunkt og anskaffelseshensigt. Katrine Meldgaard Side 16

2.7. Anvendte forkortelser ABL: AL: APSL: ASL: DBSL: EBL: KGL: KSL: LL: LR: LSR: PSL: SEL: SKM: SFL: TfS: TSS: VOL: VL: VLD: VSL: VURDL: ØLD: ÅRL: Aktieavancebeskatningsloven Afskrivningsloven Anpartsselskabsloven Aktieselskabsloven Dødsboskatteloven Ejendomsavancebeskatningsloven Kursgevinstloven Kildeskatteloven Ligningsloven Ligningsrådet Landsskatteretten Personskatteloven Selskabsskatteloven Skatteministeriet Skatteforvaltningsloven Tidsskrift for skatter og afgifter Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT) Virksomhedsomdannelsesloven Varelagerloven Vestre Landsrets dom Virksomhedsskatteloven Vurderingsloven Østre Landsret dom Årsregnskabsloven Katrine Meldgaard Side 17

3. Præsentation af casen JJ dæk og fælge I dette afsnit introduceres casen, som har til formål, at gøre emnet om virksomhedsomdannelse mere overskueligt ved at give en praktisk indgang til emnet, som skal understøtte teorien. Casen vil i afhandlingen blive inddraget de steder, hvor det findes relevant og hvor den kan være med til at fremme forståelsen af emnet. Casen er en delvis fiktiv case, som er tilpasset, således den indeholder de aspekter, som er relevante i forbindelse med afhandlingen. 3.1. Beskrivelse og fakta vedrørende virksomheden JJ dæk og fælge blev stiftet i 2001 og har siden grundlæggelsen været ejet af J. Jensen, hvor hovedaktiviteten består i at importere dæk og fælge samt andet tilbehør til bilbranchen. Varerne afsættes udelukkende til grossistleddet og primært til det danske marked. JJ dæk og følge beskæftiger i dag 8 personer. Virksomhedens administration sker fra virksomhedens hjemmekontor beliggende i Horsens, hvor virksomheden ligeledes har lager. Virksomhedens ejer J. Jensen vil gerne omdanne sin virksomhed til et selskab. Argumentationen herfor er, at J. Jensen hovedsageligt vil risikobegrænse sin hæftelse og formue. Derudover vil J. Jensen gerne være bedre rustet til et salg af virksomheden i tilfælde af en potentiel køber. I den forbindelse tænker han især på at få de rigtige værdier frem i regnskabet i form af goodwill, idet virksomheden har udviklet sig både aktivitets- og resultatmæssigt de seneste år. Ydermere ser J. Jensen muligheder i et generationsskifte, såfremt virksomheden ikke skal sælges. Han ser gerne, at en af hans sønner overtager virksomheden når han skal på pension, men dette er endnu ikke afklaret. Men såfremt dette vil blive tilfældet, er J. Jensen interesseret i at udskyde beskatningen så længe som muligt. Virksomheden har siden starten været kendt for at sælge kvalitetsfælge, som er importeret fra yderst anerkendte fælgleverandører i Tyskland og Italien. Derudover er virksomheden specialister i afbalancering. Katrine Meldgaard Side 18

Regnskabsåret følger kalenderåret og nedenfor ses virksomhedens balance pr. 31.12.2008: Balance pr. 31.12.2008 - JJ dæk og fælge Aktiver kr. Passiver kr. Anlægsaktiver Egenkapital Grunde og bygninger 2.100.000 Egenkapital 1.004.829 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 374.061 Egenkapital i alt 1.004.829 Materielle anlægsaktiver i alt 2.474.061 Deposita 33.000 Gældsforpligtelser Finansielle anlægsaktiver i alt 33.000 Gæld til realkreditinstitutter 1.850.000 Gæld til finansieringsselskaber 19.380 Anlægsaktiver i alt 2.507.061 Gæld til pengeinstitutter 144.361 Leasingforpligtelser 254.501 Omsætningsaktiver Langfristede gældsforpligtelser i alt 2.268.242 Varebeholdninger 2.688.302 Gæld til pengeinstitutter 971.169 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.250.783 Leverandører af varer og tjenesteydelser 1.401.787 Andre tilgodehavender 49.865 Anden gæld 849.984 Tilgodehavender i alt 1.300.648 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 3.222.940 Omsætningsaktiver i alt 3.988.950 Gældsforpligtelser i alt 5.491.182 Aktiver i alt 6.496.011 Passiver i alt 6.496.011 Tabel 1 balance pr. 31.12.2008 for JJ dæk og fælge Til opbevaring af de importerede dæk og fælge mv. har virksomheden købt en lagerhal med tilhørende kontorbygning i forbindelse med etablering af virksomheden. Der er siden hen foretaget ombygning og fornyelse af kontoret. Virksomhedens driftsmidler består af biler samt maskiner og værktøj. Varebeholdninger består af importerede dæk og fælge samt andet biludstyr og andre tilgodehavender af forudbetalinger samt tilgodehavende lønrefusion og bonus. Gælden til realkreditinstitutter er opstået i forbindelse med køb af ejendommen. Leasingforpligtelser er opstået i forbindelse med leasing af biler og anden gæld består hovedsageligt af moms og feriepenge mv. Katrine Meldgaard Side 19

J. Jensen er siden starten blevet beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteordningen. Virksomhedens regnskabsdata samt relevante data fra virksomhedsordningen ser ud som følgende: Udvalgte regnskabstal - JJ dæk og fælge 2008 2007 2006 kr. kr. kr. Årets resultat 1.230.204 1.318.073 861.075 Egenkapital 1.004.829 800.560 315.764 Balancesum 6.496.011 5.659.503 4.628.696 Indskudskonto -23.353-23.353-23.353 Mellemregningskonto 0 0 0 Hensat til senere hævning 0 0 2.208 Konto for opsparet overskud 892.122 657.093 177.836 Skattemæssig saldo driftsmateriel 44.434 59.245 50.993 Tabel 2 udvalgte regnskabstal i JJ dæk og fælge kilde: egen tilvirkning J. Jensen benytter sig af privat bil, så der er ingen fordeling af private og erhvervsmæssige omkostninger og afskrivninger i denne forbindelse, hvorfor han ligeledes ikke bliver beskattet af fri bil. Det kan endvidere oplyses, at J. Jensen i perioden mellem omdannelsesdatoen og stiftelsestidspunktet har foretaget hævninger på 405.567 kr. Som tidligere nævnt har virksomheden lager- og kontorbygninger og den skattemæssige værdi af ejendommene pr. 31.12.2008 er specificeret i nedenstående tabel: Katrine Meldgaard Side 20

Skattemæssig værdi af ejendomme - JJ dæk og fælge År Ansk. sum grundlag Straksafskrivning Afskrivnings- Afskrivnings- procent Akk. Afskrivninger Skattemæssig værdi Grund 2001 200.000 Bygning 2001 1.200.000 1.200.000 5% Installationer 2001 50.000 50.000 5% Ombygning 2003 150.000 36.140 113.860 5% Ombygning 2004 125.000 35.000 90.000 5% 1.725.000 71.140 1.453.860 200.000 480.000 720.000 20.000 30.000 34.158 79.702 22.500 67.500 556.658 1.097.202 Tabel 3 skattemæssig værdi af ejendomme for JJ dæk og fælge pr. 31.12.2008 kilde: egen tilvirkning Her ses det at ejendommene er nedskrevet til en skattemæssig værdi på 1.097.202 kr. Denne værdi vil danne grundlag for opgørelsen af de genvundne afskrivninger omtalt i afsnit 6.3.2.1. 3.2. Struktur efter omdannelsen J. Jensen vil omdanne sin personligt ejede virksomhed til et aktieselskab, som skal ejes af J. Jensen. Virksomheden omdannes til et aktieselskab, såfremt der er værdier til det, idet J. Jensen altid har ønsket at drive et aktieselskab. Den forventede struktur fremover vil være følgende: J. Jensen 100 % JJ dæk og fælge A/S Figur 3 ejerstruktur efter er omdannelsen i JJ dæk og fælge kilde: egen tilvirkning Ovenstående figur viser en fuld omdannelse, hvor både drift og ejendommen fra den personligt drevne virksomhed omdannes til selskabet. Ejendommen kunne være holdt udenfor omdannelsen, hvilket er beskrevet yderligere i afsnit 5.3.2.2. Katrine Meldgaard Side 21

4. Personligt ejet virksomhed kontra selskabsform I dette afsnit gennemgås de forskellige livsfaser en virksomhed kan gennemleve, herunder de forskellige motivationsfaktorer en person måtte have i forbindelse med omdannelse fra en personligt drevet virksomhed til et selskab. Derudover vil de generelle forskelle mellem opstart af en personligt ejet virksomhed kontra stiftelse af et selskab blive gennemgået, herunder andre lovmæssige krav udover selve stiftelsen. Ved omdannelse fra en personlig virksomhed til selskab er det vigtigt at overveje, hvilke forskelle der er mellem at drive en virksomhed i personligt regi og selskabsregi. Motiver til at vælge selskabsformen frem for at drive virksomheden i personligt regi kan være mange, men en del af dem hænger sammen med skattereglerne. I henhold til skattereglerne står valget mellem selskabsbeskatning, beskatning efter virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller som almindelig personbeskatning. 4.1. Virksomhedens udvikling En virksomhed gennemgår overordnet 4 faser i dens levetid. Det er individuelt for de enkelte virksomheder, hvor hurtigt faserne gennemleves, men faserne kan typisk opdeles således 2 : Fase 1 Fase 2 Iværksætteren Vækstvirksomheden Fase 4 Afvikling Fase 3 Konsolidering Figur 4 Virksomhedens livscyklus kilde: Skattefri virksomhedsomdannelse - Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 10 2 Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 10 Katrine Meldgaard Side 22

4.1.2. Iværksætteren Når en iværksætter etablerer virksomheden har personen ofte en idé om, hvordan denne virksomhed skal se ud på længere sigt. I iværksætterfasen afholder virksomheden som oftest en del omkostninger, mens indtægterne endnu ikke er begyndt at indgå. Dette er sandsynligvis med til at skabe et underskud i virksomheden. Fordelen ved at drive virksomheden i personligt regi i iværksætterfasen er, at underskuddet kan fragå i den personlige indkomst hos virksomhedsejeren og dennes ægtefælle og dermed reducere den samlede skat. Hvis virksomheden derimod blev etableret som et selskab, vil det ikke være muligt at fratrække underskuddet i en evt. lønindkomst hos ejeren. I denne situation skal virksomhedsejeren beskattes af lønindkomsten samtidig med, at selskabet giver underskud. Selskabets underskud kan ikke modregnes i øvrig indkomst hos ejeren eller ægtefællen, men kan alene fremføres til modregning i positiv selskabsindkomst. 4.1.3. Vækstvirksomheden Vækstfasen er gerne de første år, hvor virksomheden begyndere at generere overskud. Fasen er yderligere kendetegnet ved, at virksomhedens investeringer kan afholdes ud fra virksomhedens egen indtjening. I denne fase vil det være relevant at begynde overvejelserne omkring omdannelse, idet det bør vurderes, hvorvidt det vil være fordelagtigt at drive virksomheden videre i selskabsform for at optimere den samlede skatteudgift i personligt regi. I vækstfasen er det svært at sige, hvorvidt det er mest optimalt at drive virksomheden i personligt regi eller i selskabsform. Valget må træffes ud fra hvilken beskatningsform, der passer bedst til virksomheden i den konkrete situation. 4.1.4. Konsolidering Konsolideringsfasen er ofte den fase, hvor virksomhedens afkast begynder at overstige investeringsbehovet og virksomheden begynder at generere maksimalt overskud. I denne fase bør virksomheden overveje fremtidsudsigterne. Det vil her være hensigtsmæssigt, at få den del af afkastet, som ikke reinvesteres, skilt fra virksomheden, således virksomheden bliver billigere til Katrine Meldgaard Side 23

et evt. generationsskifte eller salg. Derudover vil det flytte pengene udenfor kreditors rækkevidde i tilfælde af en evt. konkurs. I forbindelse med konsolideringsfasen, vil det som oftest være hensigtsmæssigt at oprette et holdingselskab, som bliver moderselskab til driftsselskabet. Holdingselskabet skal benyttes til at opbevare den opsparede likviditet fra driftsvirksomheden. Dette holdingselskab overtager i den forbindelse aktierne i driftsselskabet og i tilknytning til et senere salg, vil gevinsten ved salget af aktierne være skattefri for holdingselskabet efter 3 års ejertid. 4.1.5. Afvikling Afviklingsfasen er ikke relevant i henhold til skattefri virksomhedsomdannelse, idet fasen omhandler de overvejelser virksomheden bør gøre i forbindelse med et generationsskifte, salg eller likvidation. Dog skal det nævnes, at beskatning ved virksomhedsophør som udgangspunkt er lavere ved udlodning fra et selskab, hvis ejertiden er på tre år eller mere end ved ophør af virksomhed i privat regi, hvis den personlige indkomst overstiger topskattegrænsen. 4.2. Fordele og ulemper Mange selvstændige overvejer, om de skal omdanne deres personligt ejede virksomhed til et selskab, men det kan være svært at holde styr på fordele og ulemper ved en omdannelse. Nedenfor gennemgås nogle udvalge fordele og ulemper ved at omdanne virksomheden til et selskab. 4.2.1. Stiftelse og hæftelse En personligt ejet virksomhed kan oprettes uden indbetaling af indskudskapital, hvilket gør virksomheden nem at oprette. Ejeren hæfter personligt og solidarisk med hele sin formue, hvorfor dette medfører en betydelig risiko for ejeren. Virksomhedens kreditorer har mulighed for, at tage alt hvad personen ejer og ved manglende likviditet i virksomheden, vil ejeren bære en stor risiko. Katrine Meldgaard Side 24

Det er ligeledes muligt, at stifte en virksomhed med flere ejere et såkaldt interessentskab. I forbindelse med oprettelsen heraf, vil det være nødvendigt at udforme en interessentskabskontrakt, som beskriver alle mulige forhold vedrørende interessentskabet. Mange erfarer, at interessentskaber ofte skaber problemer for interessenterne pga. diverse uenigheder om driften. Ved stiftelsen af et selskab minimeres risikoen for ejeren, idet selskabsdeltagere som udgangspunkt kun hæfter med den indskudte kapital. Minimumindskuddet er henholdsvis 500.000 kr. i et aktieselskab, jf. ASL 1, stk. 3 og 125.000 kr. i et anpartsselskab, jf. APSL 1, stk. 3. Derved begrænser ejeren hæftelsen og selskabets kreditorer har ikke mulighed for at gøre krav på ejerens private økonomi. Kreditorer såsom banker og kreditinstitutter forlanger ofte, at selskabets ejer skal kautionere personligt for gælden, hvorfor den begrænsede hæftelse alligevel ikke er helt så begrænset. Dog er de simple kreditorer omfattet af den begrænsede hæftelse. I henhold til selskabets kapital, er det et krav at bestyrelse og ledelse reagerer, hvis selskabet har tabt over halvdelen af kapitalen. I et aktieselskab er det pålagt bestyrelsen senest 6 måneder efter at aktieselskabet har tabt over halvdelen af aktiekapitalen, at redegøre for selskabets økonomiske stilling samt selskabets fremadrettede overlevelse, jf. ASL 69a. Det samme gør sig gældende for ledelsen i et anpartsselskab, jf. APSL 52. Aktie- eller anpartskapitalen kan blandt andet gendannes ved kontant indskud eller ved indskud af aktiver, også kaldet apportindskud. 4.2.2. Bestyrelse og ledelse Der er ingen krav om en bestyrelse eller krav til ledelsen i en personlig drevet virksomhed, hvilket letter det administrative arbejde. I et selskab er der dog krav med hensyn til bestyrelse og ledelse. Aktieselskaber skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer, jf. ASL 49 samt en ledelse bestående af 1-3 personer, jf. ASL 51. I et anpartsselskab er der ingen krav om en bestyrelse, men der skal blot være et ledelsesorgan. Kravet om en bestyrelse kan både være omkostningsfuldt og tidskrævende, men samtidig kan en kompetent bestyrelse være en god sparringspartner for selskabet. Katrine Meldgaard Side 25

4.2.3. Lån i virksomheden I en personligt ejet virksomhed kan privatforbrug finansieres ved lån/mellemregning i virksomheden, hvilket giver nogle likviditetsmæssige fordele. Likviditetsmæssigt kan der ved drift i selskabsform ikke finansieres privatforbrug ved lån i selskabet, idet der ikke må foretages udlån fra selskabet til ejeren, de såkaldte ulovlige aktionæreller anpartshaverlån jf. ASL 115 og APSL 49. I stedet skal beløb til dækning af privatforbrug udbetales som løn med den likviditetsmæssige belastning af A-skat og AM-bidrag. 4.2.4. Offentliggørelse og revision Regnskaber i den personlige virksomhed er ikke underlagt offentlighed og har ingen pligt til revision. Selskaber har som udgangspunkt revisionspligt, medmindre selskabet er omfattet af ÅRL 135, hvor små virksomheder kan undlade at lade årsregnskabet revidere hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: En balancesum på 1,5 mio. kr. En nettoomsætning på 3 mio. kr. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. Ovenstående revisionsbegrænsning gælder dog ikke fonde og holdingselskaber uanset størrelse. Revisionspligten styrker kreditorernes tiltro til oprigtigheden af den aflagte årsrapport, idet revisor underskriver en erklæring med høj grad af sikkerhed for at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Derimod kan en revisionspåtegning afgives med begrænset grad af sikkerhed for væsentlig fejlinformation i en personligt drevet virksomhed samt i et selskab uden revisionspligt. Katrine Meldgaard Side 26

4.2.5. Udskiftning af ejerkreds Ønsker en personligt ejet virksomhed at udskifte ejerkredsen, er dette ofte langt mere besværligt end i et selskab. Udtræden af deltagere i en flerejet personlig virksomhed sidestilles med et salg af en andel af aktiverne, der indgår i virksomheden. Hvis en interessent ønsker at udtræde, skal de nuværende interessenter imødegå den udtrædende interessents ønske om salget af andelen og være villige til at købe denne. Hvis det drejer sig om en helt ny interessent, skal de nuværende interessenter være villige til at sælge en andel og den nye ejer skal således være parat til at købe denne. En udtrædelse vil blive betragtet som en delafståelse af virksomheden og der skal i den forbindelse beregnes en eventuel avance eller et eventuelt tab, som den tidligere ejer skal beskattes af. I et selskab kan indtrædelse ske ved overdragelse af aktier eller anparter via en kapitaludvidelse. Antallet af aktier eller anparter bliver udvidet og den nuværende ejerkreds bliver skattemæssigt ikke berørt af dette. Forskellen er blot, at ejerandelen bliver reduceret ved kapitaludvidelsen. Ønsker en ejer i den nuværende ejerkreds efterfølgende at udtræde af selskabet, kan dette gøres ved et tilbagesalg af aktierne eller anparterne til det udstedende selskab med efterfølgende annullering af de pågældende aktier eller anparter 3. Herefter bliver ejerfordelingen som tidligere og de tilbageværende ejere vil heller ikke i dette tilfælde blive skattemæssigt berørt. 4.2.6. Goodwill Ved omdannelse til et selskab er det muligt at aktivere goodwill, hvilket er den eneste mulighed for at få de immaterielle værdier frem i årsrapporten. Dette skyldes, at det ikke er lovligt at aktivere egen oparbejdet goodwill, jf. ÅRL 41, stk. 1. 4.2.7. Beskatning For en personligt ejet virksomhed er der skattemæssigt tre muligheder for at opgøre erhvervsindkomsten. Den kan opgøres efter personskattelovens regler, eller den erhvervs- 3 Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 12 Katrine Meldgaard Side 27

drivende kan benytte enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen 4. For et selskab er der kun én mulighed, hvilket er beskatning med den pågældende selskabsskatteprocent. 4.2.7.1. Personskatteloven Personskattelovens regler, er de regler en almindelig lønmodtager bliver beskattet efter. Selvstændigt erhvervsdrivende har ligeledes mulighed for at opgøre deres personlige indkomst efter PSL. Indtægter og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed er personlig indkomst, jf. PSL 3, mens de erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter ikke kan indgå i den personlige indkomst, selv om de måtte have driftsomkostningskarakter. Disse kan alene indgå som kapitalindkomst, jf. PSL 4. 4.2.7.2. Virksomhedsordningen Virksomhedsordningen, der blandt andet har til formål at sikre fuld fradragsværdi af erhvervsmæssige renteudgifter, er endnu en mulighed for selvstændig erhvervsdrivende. Ved brug af virksomhedsordningen kan selvstændigt erhvervsdrivende fratrække virksomhedens nettorenteudgifter i den personlige indkomst. Derudover sidestilles investering i egen virksomhed med anden kapitalanbringelse, hvilket betyder, at der beregnes et kapitalafkast af virksomhedens skattemæssige egenkapital, jf. VSL 7, som kan trækkes fra i den personlige indkomst og i stedet beskattes som kapitalindkomst. Kapitalafkastsatsen er i 2008 på 5 %. Endnu en fordel ved virksomhedsordningen er resultatudjævning, hvor der kan opspares overskud i virksomheden, som beskattes foreløbigt med 25 %, jf. VSL 10, stk. 2. Det betyder, at ejeren af virksomheden i perioder med stort overskud kan opspare noget af overskuddet og derved udskyde beskatningen. Ejeren kan så i eventuelle efterfølgende perioder med mindre overskud hæve det opsparede overskud, således der hvert år sker en optimering af den personlige indkomst i henhold til topskattegrænsen, herunder forudsat at hævningerne ikke er større end topskattegrundlaget. 4 Lærebog om indkomstskat Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander og John Engsig, side 184 Katrine Meldgaard Side 28

4.2.7.3. Kapitalafkastordningen Alternativt har den erhvervsdrivende mulighed for at benytte sig af kapitalafkastordningen, som er en slags forenkling af virksomhedsordningen. Den erhvervsdrivende beskattes her af overskuddet før renter som personlig indkomst og renteudgifter fratrækkes i kapitalindkomsten. Herefter beregnes et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver, jf. VSL 22a, som fratrækkes i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Modsat virksomhedsordningen er det ikke muligt at opspare virksomhedens overskud mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat, men dog er det muligt at henlægge op til 25 % af overskuddet, jf. VSL 22b. Af dette beløb indbetales 25 % i acontoskat og resten skal indsættes på en bunden konto, jf. VSL 22b, stk. 3. Når beløbet hæves, skal selve beløbet plus den tilsvarende acontoskat indtægtsføres som personlig indkomst og acontoskatten godskrives samtidigt. I indkomstår med skattepligtige underskud indtægtsføres henlæggelser svarende til underskuddet. 4.2.7.4. Selskabsbeskatning Selskabet beskattes med 25 % af den skattepligtige indkomst, jf. SEL 17, stk. 1. Renteudgifter kan fuldt ud fradrages i indkomsten og overskud, der ikke udloddes som udbytte, opspares i selskabet. Et eventuelt underskud i selskabet kan fremføres tidsubegrænset og modregnes i den skattepligtige indkomst i senere indkomstår, jf. LL 15, stk. 1. Hvis selskabet indgår som en del af en koncern, kan underskuddet muligvis anvendes i forbindelse med sambeskatning. Viser det sig, at selskabet aldrig kommer til at generere underskud, vil fradragsmuligheden gå tabt. Ansatte og eventuelle ejere i selskabet bliver beskattet som almindelige lønmodtagere, hvor selskabet modsætningsvis har fradrag for lønudgifterne. Hvis selskabet udlodder udbytte, bliver selskabets aktionærer beskattet af disse i henhold til reglerne i ABL. Katrine Meldgaard Side 29

4.2.8. Virksomhedsordning kontra selskab Fra politisk side er det forsøgt at minimere forskellen på de skattemæssige konsekvenser ved at drive en virksomhed under virksomhedsordningen henholdsvis i selskabsform. Dette er dog et langsigtet mål, idet de forskellige skatteprocenter kan betyde uligheder i beskatningen. Ved ændring af selskabsskattesatsen, skattesatsen for personlig indkomst eller beskatningen på aktieindkomst kan disse forskelle reguleres. Beskatning af aktieindkomst udgør i 2008 28 % for de første 46.700 kr., 43 % af beløbet mellem 46.700 kr. og 102.600 kr. og 45 % af beløb derover. I tabellen nedenfor er den effektive skatteprocent beregnet for henholdsvis beskatning i henhold til virksomhedsordningen og beskatning som aktieindkomst. Eksemplet viser forskellen mellem en beskatning på 100.000 kr. ved personlig indkomst og som aktieindkomst. Den nuværende gældende selskabsskattesats på 25 % er anvendt i beregningerne og skatteprocenten ved beskatning af den personlige indkomst svarer til en dansk gennemsnitskommune inkl. kirkeskat 5. Personlig indkomst Aktieindkomst Marginalindkomst 100.000 Marginalindkomst 100.000 AM-bidrag, 8% -8.000 Selskabsskat, 25% -25.000 AM-grundlag 92.000 Rest 75.000 Indkomstskat, 59,7% -54.924 Udbytteskat, 43% -32.250 Indkomst efter skat 37.076 Indkomst efter skat 42.750 Effektiv skatteprocent 62,92% Effektiv skatteprocent 57,25% Tabel 4 Marginalbeskatning ved virksomhedsordning og aktieindkomst 6 - kilde: egen tilvirkning Ovenstående beregninger viser en fordel ved at drive virksomheden i selskabsform, idet den effektive skatteprocent her er lavere. Dog gælder de ovenstående beskrevne forudsætninger i dette scenarie, så konklusionen kan blive en anden, hvis den personlige indkomst ligger under topskattegrænsen. 5 http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1292.html 6 Figuren er udarbejdet med inspiration fra Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 13 Katrine Meldgaard Side 30

I relation til, hvornår det er mest fordelagtigt at drive virksomheden i selskabsform afhænger ligeledes af virksomhedens overskud. Hvis virksomheden genererer underskud, vil det være mest fordelagtigt at drive virksomheden i personligt regi, idet underskuddet kan modregnes i anden skattepligtig indkomst. Drives virksomheden derimod i selskabsform, kan underskuddet ikke modregnes i den skattepligtiges indkomst hos ejeren og han skal stadig beskattes af den lønindkomst, som udbetales fra selskabet. Underskuddet i selskabet kan dog fremføres ubegrænset og anvendes til modregning i fremtidige overskud i selskabet. Hvis virksomheden genererer overskud er det som tidligere omtalt mest fordelagtigt at drive virksomheden i selskabsform. 4.2.9. Øvrige forhold I selskabsregi vil der være en mere klar opdeling af aktiviteterne, ligesom virksomhedens aktiver og passiver vil være adskilt fra de private forhold. I en personligt ejet virksomhed fremkommer ofte blandet benyttede aktiver, hvilket ikke kan være tilfældet i et selskab. En bil er ofte et typisk eksempel på et blandet benyttet driftsmiddel, som fungerer både erhvervsmæssigt og privat. Denne mulighed udelukkes ved omdannelse til et selskab, hvor der således kun kan udbetales kørselsgodtgørelse ved benyttelse af privat bil eller der kan ske beskatning af fri bil, hvis bilen overdrages til selskabet. Ved et selskab er der mulighed for at foretage en aktieombytning og dermed stifte et holdingselskab, som ejer aktierne eller anparterne i driftsselskabet. Herved bliver det muligt, at overføre udbytte skattefrit fra driftsselskabet til holdingselskabet og derved sikres den eventuelle opsparede likviditet, som skabes fra overskuddet i driftsselskabet (risikoafgrænsning) 7. Der er selvfølgelig også en række omkostninger forbundet med overgangen fra en personligt ejet virksomhed til et selskab. Dette vil primært være omkostninger til advokat, revisor og selve stiftelsen af selskabet. 7 Værd at vide om personlig virksomhed contra selskab - BDO Katrine Meldgaard Side 31

4.3. Delkonklusion Efter at have gennemgået virksomhedens livscyklus samt de generelle forskelle mellem en personligt ejet virksomhed og et selskab, kan det konkluderes at der er visse fordele og ulemper ved at drive virksomhed som et selskab. I opstartsfasen vil det typisk være mest fordelagtigt at drive virksomheden i personligt regi, idet denne fase ofte er forbundet med opstartsomkostninger, hvilket kan være med til at skabe underskud i virksomheden. Dette underskud kan modregnes i anden personlig indkomst. Dette er ikke muligt hvis ejeren vælger at drive virksomheden i selskabsform, hvor underskuddet kun kan fremføres til senere overskudsgivende år. Såfremt virksomheden genererer overskud, er det alt andet lige skattemæssigt bedst at drive virksomheden i selskabsform på grund af den lavere marginalbeskatning. Ved optagelse af nye investorer er det en fordel at drive virksomheden i selskabsform, idet det umiddelbart ikke giver de store problemer at værdiansætte en andel af et selskab. Derimod er det langt mere omfattende at værdiansætte en andel i en personligt ejet virksomhed og samtidig er der risiko for en stor beskatning af en eventuel avance. Mulighederne for generationsskifte bliver ofte nemmere, hvis virksomheden er et selskab. En ulempe ved selskabsformen er kapitalkravene i forbindelse med stiftelsen, hvilket betyder større indgangsbarrierer ved opstart. Derudover er selskaber underlagt offentligheden og ikke mindst revisionspligt, hvilket medfører større omkostninger til administration og revisor. Derudover er der en række omkostninger forbundet med stiftelsen af et selskab, hvilke er omkostninger til advokat og revisor til udarbejdelse af dokumenter til brug for stiftelsen. En væsentlig fordel ved at drive virksomheden som et selskab er den begrænsede hæftelse overfor kreditorer, idet ejeren kun hæfter med den indskudte kapital samt eventuelle kautionsforpligtelser. Derudover kan opsparet likviditet sikres ved oprettelse af et holdingselskab. Katrine Meldgaard Side 32

5. Hvad er virksomhedsomdannelse Afsnittet har til formål at beskrive de grundlæggende forskelle på henholdsvis den skattepligtige virksomhedsomdannelse og den skattefri virksomhedsomdannelse, samt klarlægge de centrale krav til en virksomhedsomdannelse, hvad enten den foregår efter den ene eller den anden metode. En virksomhedsomdannelse er en omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab. Ved overgangen fra at drive sin virksomhed i personligt regi til selskab findes to muligheder, hvilke er den skattepligtige metode eller den skattefri metode. De skattemæssige virkninger af de to metoder afhænger af, hvorvidt omdannelsen sker efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven eller ej 8. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse sidestilles omdannelsen med et salg af virksomheden og indehaveren bliver avancebeskattet af alle skattepligtige avancer, hvor skatten forfaldet til betaling i omdannelsesåret. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse overdrager indehaveren sin personlige virksomhed til et selskab uden at dette udløser nogen beskatning i forbindelse med omdannelsen. Virksomhedsejeren bliver først beskattet på det tidspunkt, hvor aktierne eller anparterne afstås eller såfremt selskabet opløses. Selskabet succederer i den tidligere ejers skattemæssige stilling. 5.1. Generelle betingelser for virksomhedsomdannelser Hvad enten der er tale om en skattepligtig virksomhedsomdannelse eller en skattefri virksomhedsomdannelse er der flere regnskabsmæssige samt skatte- og selskabsretlige problemstillinger der skal tages højde for. Ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed vil overgangen til selskabsform typisk ske med apportindskud af den personligt ejede virksomhed. Selskabsretligt behandles dette efter henholdsvis reglerne i ASL 6a og 6b og APSL 7, stk. 2. Ved begge omdannelsesmetoder er den selskabsretlige gennemførsel den samme. 8 Lærebog om indkomstskat, side 787 Katrine Meldgaard Side 33

Ved stiftelse af et aktieselskab eller et anpartsselskab med apportindskud skal der udarbejdes følgende: Stiftelsesdokument Vedtægter Åbningsbalance Vurderingsberetning Derudover skal der for aktieselskaber afholdes en stiftende generalforsamling, idet aktieselskabet anses for stiftet på datoen for den konstituerende generalforsamling. Anpartsselskabet anses for stiftet på tidspunktet for underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Stiftelsen forudsætter ligeledes, at den er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket for aktieselskaber skal ske senest 6 måneder efter stiftelsen og for anpartsselskaber senest 8 uger efter stiftelsen. 5.1.1. Handelsværdier For begge omdannelsesmetoder gælder LL 2, som foreskriver, at interesseforbundne parter ved handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Denne bestemmelse gælder ligeledes ved stiftelse af et selskab ved apportindskud 9. Det er ofte meget svært eller nærmest umuligt at vurdere og anvende priser på markedsvilkår, hvorfor Skattemyndighederne har udarbejdet vejledende cirkulærer omkring værdiansættelsen af de mest betydelige poster. Nogle af disse vejledende cirkulærer er anvendt i forbindelse med værdiansættelsen af aktiver og passiver i afsnit 6. 9 Lærebog om indkomstskat, side 784 Katrine Meldgaard Side 34

5.2. Skattepligtig virksomhedsomdannelse Når reglerne i virksomhedsomdannelsesloven ikke kan anvendes er der tale om en skattepligtig omdannelse. Det er indehaverens valg om reglerne i virksomhedsomdannelsesloven skal anvendes. Når der er tale om en skattepligtig omdannelse, skal overdragelsen af aktiver og passiver ske efter afståelsesprincippet. Princippet indebærer, at aktiver og passiver i den personligt ejede virksomhed overdrages til selskabet til handelsværdier, hvorved der skal laves en avanceopgørelse for ejeren, som bliver beskattet i afståelsesåret. Afståelsesprincippet medfører, at omdannelsen sidestilles med et salg af virksomheden til en uafhængig tredjemand og omdannelsen påvirker således ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori omdannelsen har fundet sted. Salgssummen fordeles på samtlige af virksomhedens aktiver og fortjenesten eller tabet på de enkelte aktiver opgøres efter gældende lovbestemmelser. Fortjenesten eller tabet indregnes herefter i den skattepligtige indkomst hos ejeren, hvorved skatten ved omdannelsen bliver endelig. Afståelsessummen vil simultant blive selskabets anskaffelsessum og udgør afskrivningsgrundlaget for de afskrivningsberettigede aktiver. Skattemæssigt er afståelsen sket i det år, hvori der er indgået bindende aftale, også selvom overdragelsen sker året efter 10. Selve tidspunktet for indgåelse af den bindende aftale er afgørende og har betydning i flere tilfælde, herunder når aktiver og passiver skal værdiansættes. Som følge af, at der ved omdannelsen sker ophørsbeskatning efter afståelsesprincippet, er kravene mere lempelige sammenlignet med reglerne i virksomhedsomdannelsesloven og der gælder ingen særlige begrænsninger i relation til, hvem der kan omdanne 11. Til trods for, at alle virksomheder som udgangspunkt kan omdannes, er der stadig brancher, hvor virksomhederne ikke kan drives i selskabsform, hvilket typisk vil fremgå af særlovgivning for den enkelte branche. Disse vil jeg ikke komme nærmere ind på. 10 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.I.1.2, side 782 11 Magnus informatik skattekartoteket afsnit 53.3.1 (online) Katrine Meldgaard Side 35

5.2.1. Hel eller delvis omdannelse Ved omdannelse efter VOL er én af forudsætningerne, at der skal være tale om en virksomhed, jf. VOL 1, stk. 1. Vælges omdannelse efter afståelsesprincippet, er det underordnet, om der er tale om en virksomhed eller blot overdragelse af enkeltaktiver. Selvom der i forbindelse med stiftelsen af et selskab kan ske overdragelse af enkeltaktiver skal det tilknyttes, at goodwill ikke kan overdrages, uden at den virksomhed, som goodwill er tilknyttet også overdrages 12. Ved omdannelse af en hel virksomhed eller ved overdragelse af enkeltaktiver er det de samme skattemæssige konsekvenser, der gør sig gældende. Dog skal der være tale om en virksomhed i skattemæssig henseende, hvis afståelsesprincippet skal anvendes med tilbagevirkende kraft, jf. SEL 4, stk. 4. Ved brug af afståelsesprincippet kan der således være tale om delvis omdannelse, idet det ikke er et krav, at alle aktiver og passiver skal overdrages til selskabet. Delvis omdannelse kan foretrækkes i de tilfælde, hvor ejeren af den personligt ejede virksomhed gerne vil beholde nogle af aktiverne i privat regi. 5.2.2. Omdannelse med eller uden tilbagevirkende kraft Ved omdannelse uden tilbagevirkende kraft, kan en skattepligtig overdragelse af en virksomhed ske til både et dansk og udenlandsk aktie- eller anpartsselskab samt andre typer af selskaber. Overdragelsestidspunktet kan frit vælges og selskabets første regnskabsperiode kan også frit vælges, men må højst udgøre 18 måneder, jf. ÅRL 15, stk. 2 og SEL 4, stk. 2. Dog kan omdannelse til et vilkårligt selskab ikke ske med tilbagevirkende kraft, jf. SEL 4, stk. 4. Der skal her være tale om et nystiftet dansk aktie- eller anpartsselskab 13. I henhold til SEL 4, stk. 4 kan omdannelsen efter afståelsesprincippet gennemføres med tilbagevirkende kraft. Dette medfører, at både skattepligten og regnskabsperioden for selskabet begynder forud for stiftelsesdatoen. Omdannelse med tilbagevirkende kraft medvirker, at handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. omdannelsesdatoen lægges til grund for 12 Lærebog om indkomstskat, side 784 13 Magnus informatik skattekartoteket afsnit 53.3.3 (online) Katrine Meldgaard Side 36

ejerens afståelsessum samt selskabets anskaffelsessum, og selskabet ved indkomstopgørelsen medregner alle indtægter og udgifter, som vedrører selskabet fra omdannelsestidspunktet. Her er det skatteregler pr. stiftelsestidspunktet, der finder anvendelse på ejerens skattepligtige indkomst og selskabets afskrivningsgrundlag. Følgende betingelser skal tillige være opfyldt ved omdannelse med tilbagevirkende kraft: Der skal være tale om en personligt ejet virksomhed og hele virksomheden skal overdrages til selskabet. Det er således ikke tilladt at overdrage enkeltaktiver, dog er der undtagelser vedr. ejendomme. Den personligt ejede virksomhed skal overdrages til et nystiftet dansk aktie- eller anpartsselskab. Overdragelsen må således ikke ske til et vilkårligt eksisterende selskab. Ejerforholdene skal være forholdsmæssigt ens. Hvis den personligt ejede virksomhed ejes af én person, skal han ligeledes eje samtlige aktier eller anparter i selskabet og hvis den personligt ejede virksomhed ejes af flere, skal de ligeledes have samme ejerforhold i selskabet som før overdragelsen. Efterfølgende har en ejer mulighed for at sælge sine aktier eller anparter til tredjemand. Selskabets regnskabsår skal løbe fra omdannelsesdatoen. Regnskabsåret skal ikke nødvendigvis udgøre 12 måneder fra denne dato, men kan udgøre en kortere eller længere periode, dog max. 18 måneder, jf. ÅRL 15, stk. 2 og SEL 4, stk. 2. Omdannelsesdagen skal ligge efter udløbet af ejerens sidste normale indkomstår forud for stiftelsen af selskabet. Dog er dette ikke ensbetydende med, at omdannelsesdatoen skal være dagen efter sidste statusdag for et normalt indkomstår for ejeren. Stiftelsen skal finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen. Stiftelsen af et anpartsselskab er den dag, hvor stiftelsesdokumentet underskrives og stiftelsen af et aktieselskab er datoen for afholdelse af den konstituerende generalforsamling. Katrine Meldgaard Side 37

Ejeren skal senest 1 måned efter stiftelsen indsende stiftelsesdokument, vedtægter, vurderingsberetning med åbningsbalance og anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til told- og skatteforvaltningen. Denne frist kan der ses bort fra, jf. SEL 4, stk. 6, hvis anmeldelsesfristen overskrides og det undskyldeligt beror på en fejl. For at anskueliggøre tidsperioden for ovennævnte betingelser er de skitseret i nedenstående figur: 1. januar - ejerens sidste indkomstår blev afsluttet 31. december. Omdannelsen finder derfor sted efter udløbet af ejerens sidste indkomstår. 1. september -stiftelse af selskabet. Omdannelse 1. marts betyder, at selskabet skal stiftes senest 1. september, dvs. 6 måneder efter. 1. marts - omdannelsesdag. Transaktioner fra 1. januar -1. marts medgår i ejerens personlige regnskab. 1. oktober - dokumenterne skal senest den dato være indsendt til SKAT. Figur 5 tidsperiode ud fra SEL 4, stk. 4 kilde: egen tilvirkning 5.2.3. Omregning til kontantværdier I forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse skal der foretages kontantværdiansættelse af overdragelsessummer, jf. AL 45 og EBL 4. Omregningen sker efter kursværdierne på overdragelsestidspunktet, hvor aktivets kontantværdi lægges sammen med kursværdien af aktivets gældspost. Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter viser praksis, at kursværdien ikke kan fastsættes lavere end kurs 80 14. I TfS 1993, 521 ØLD blev kursen ændret fra 50 til 80 i 14 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.1.3, side 753 Katrine Meldgaard Side 38

forbindelse med en virksomhedsomdannelse, hvor Landsretten mente, at de 5 stiftere havde haft samme interesse i en lavere kursværdi og i at pantebrevet blev indfriet 15. Kursværdien vil under hensyntagen til renteniveauet på overdragelsestidspunktet kunne fastsættes højere, men ved udstedelse af gælds- og pantebreve i forbindelse med en omdannelse ses i praksis, at kurs 80 er standardkurs. 5.2.4. Vederlagets berigtigelse Salgssummen af den personligt ejede virksomhed udgør summen af handelsværdien af de overdragne aktiver og fordeles på de enkelte aktiver efter gældende principper. Værdiansættelsen af de overdragne aktiver vil blive nærmere gennemgået i afsnit 6. Salgssummen vil som regel blive berigtiget ved udstedelse af aktier eller anparter i det selskab virksomheden afstås til, ved overtagelse af gæld og ved etablering af stiftertilgodehavende. Nettovederlaget, dvs. handelsværdien af de overdragne aktiver fratrukket den overtagne gæld vil ofte blive berigtiget ved, at der udstedes aktier eller anparter med et pålydende, der modsvarer kapitalkravene og restbeløbet vil således være et stiftertilgodehavende. Idet omdannelsen sker efter afståelsesprincippet, er der ingen begrænsninger for, hvor stort et stiftertilgodehavende må være. Dette er modsat den skattefri virksomhedsomdannelse, hvor hele nettovederlaget skal ske i aktier eller anparter 16. Nedenfor er eksemplificeret en beregning af et stiftertilgodehavende: Handelsværdi af aktiver 4.200.000 Kursværdi af gæld -2.500.000 Nettovederlag 1.700.000 Kapitalkrav ved stiftelse af A/S 500.000 Stiftertilgodehavende (1.700.000-500.000) 1.200.000 Tabel 5 beregning af stiftertilgodehavende kilde: egen tilvirkning 15 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.1.3, side 754 16 Magnus informatik skattekartoteket afsnit 52.3.9 (online) Katrine Meldgaard Side 39

Omdanneren får i forbindelse med stiftertilgodehavendet mulighed for at tilrettelægge fremtidige hævninger i selskabet. Stiftertilgodehavendet kan hæves skattefrit og evt. anvendes til at betale de skatter, som omdannelsen måtte udløse. Et stiftertilgodehavende behandles som et gældsbrev, hvor selskabet skylder omdanneren et bestemt beløb. Derfor skal der mellem selskabet og omdanneren indgås en aftale om de nærmere afdragsvilkår og stiftertilgodehavendet skal forrentes, jf. LL 2. Såfremt der ikke er udstedt et gældsbrev og afdrags- og rentevilkårene ikke er aftalt, vil tilgodehavendet i stedet blive karakteriseret som et anfordringstilgodehavende, hvorfor der ikke vil kunne foretages et kursnedslag 17. Udgangspunktet er, at omdannerens fordring på selskabet fast nedskrives til kurs 80, jf. ovenstående afsnit omkring kontantværdiansættelse.. Et kursnedslag fordeles forholdsmæssigt på samtlige overdragne aktiver, bortset fra likvide midler 18. Likvide midler omfatter blandt andet kassebeholdning, girobeholdning, momstilgodehavender, forudbetalte omkostninger og finansielle aktiver. Årsagen til den forholdsmæssige fordeling på aktiverne er, at aktiverne ikke beskattes ens og det er derfor ikke muligt blot at henføre kursnedslag til aktivgrupper, der bliver udsat for hård beskatning. Kursnedslaget vil reducere omdannerens skattepligtige avancer og samtidig reducere selskabets skattemæssige anskaffelsessum, idet disse skal kontantomregnes. Det er for omdanner af stor betydning, at fordringen opfylder mindsterentekravet 19, da en evt. kursgevinst da vil være skattefri, jf. KGL 14, stk. 2. Omfatter overdragelsen af erhvervsvirksomheden aktiver, som ikke er omfattet af reglerne vedrørende kontantomregning, jf. AL 45 og EBL 4, skal kursnedslaget tillige fordeles på disse aktiver 20. Nedenfor er vist et eksempel på, hvorledes kursnedslaget skal fordeles: 17 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.1.3.2, side 754 18 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.1.3.3, side 754 19 KGL 38 20 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.I.2.3.1, side 786 Katrine Meldgaard Side 40

Virksomhedens aktiver pr. 31. december = handelpris Goodwill 500.000 Bygninger 2.000.000 Driftsmateriel 700.000 Varelager 400.000 Debitorer 250.000 Likvide midler 50.000 Salgssummens berigtigelse 3.900.000 Overtagelse af gæld 2.500.000 Kontant betaling 500.000 Udstedelse af gældsbrev 900.000 3.900.000 Kursnedslag ved kurs 80 = 900.000 x 0,2 = 180.000 Aktiv Goodwill Bygninger Driftsmateriel Varelager Debitorer Kursnedslag (handelspris Handelspris x 180.000/3.850.000) Kontantværdi 500.000 23.377 476.623 2.000.000 93.506 1.906.494 700.000 32.727 667.273 400.000 18.701 381.299 250.000 11.688 238.312 3.850.000 180.000 3.670.000 Tabel 6 beregning af kursnedslag ved stiftertilgodehavende kilde: egen tilvirkning 5.2.5. Likviditetspåvirkning En skattepligtig virksomhedsomdannelse kan medføre store likviditetstræk, idet avancerne bliver beskattet i afståelsesåret. Hvis ejeren har udsigter til store fortjenester på bygninger eller driftsmidler er den skattepligtige metode ikke optimal for ejeren. Derudover kan oparbejdet goodwill medføre enorme skattebetalinger, idet goodwillens anskaffelsessum i privat regi vil være 0, hvorfor den beregnede goodwill vil være lig goodwillavancen. Denne avance beskattes som personlig indkomst, jf. PSL 3, stk. 1. Som omtalt i afsnit 5.2.4. er det muligt at afsætte et stiftertilgodehavende i åbningsbalancen, som ejeren kan hæve skattefrit og anvende til skattebetaling. Dog opstår likviditetsproblemet alligevel, idet goodwill ikke medfører likviditet til selskabet, hvorfor der måske ikke vil være likvider i selskabet, som ejeren kan hæve. Katrine Meldgaard Side 41

Problematikken omkring likviditet ved en skattepligtig omdannelse vil sandsynligvis være nok til, at virksomhedsejeren forsøger at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. Jeg vurderer derfor, at en skattepligtig virksomhedsomdannelse kun er fordelagtigt at foretage, såfremt ejeren har udsigt til mindre fortjenester på ejendomme, driftsmidler samt goodwill og virksomheden har likviditet til at betale skatten af disse fortjenester. 5.2.6. Delkonklusion Omdannelse efter afståelsesprincippet sidestilles med et salg til en uafhængig tredjemand, hvilket betyder at eventuelle avancer eller tab skal indregnes i omdannerens skattepligtige indkomst. De værdier, som indgår ved avanceopgørelsen for omdanner, er handelsværdien for de aktiver og passiver som omdannes. Disse værdier udgør samtidig afskrivningsgrundlaget i selskabet. Benyttes afståelsesprincippet er der ingen særlige restriktioner i henhold til, hvem der kan omdanne. Derudover er der som udgangspunkt ingen krav til at omdanne hele virksomheden, men der kan blot overdrages enkelte aktiver. Selvom der sker overdragelse af enkeltaktiver, så skal man holde for øje, at goodwill ikke kan overdrages særskilt. Det er valgfrit, hvorvidt omdannelsen skal ske til et nyt eller eksisterende selskab, et dansk eller et udenlandsk selskab. Hvis omdannelse skal ske med tilbagevirkende kraft, skal hele virksomheden omdannes og omdannelsen skal ske til et nystiftet dansk registreret selskab. Derudover er der en række yderligere krav, jf. SEL 4, stk. 4, som skal overholdes ved omdannelse med tilbagevirkende kraft. Købesummen udgør summen af handelsværdien af de overdragne aktiver og bliver berigtiget ved udstedelse af aktier eller anparter. Forskellen mellem salgssummen og aktiernes eller anparternes værdi berigtiges ved overtagelse af gæld og/eller udstedelse af et stiftertilgodehavende. Dette stiftertilgodehavende kan ejeren hæve skattefrit fra selskabet, hvilket evt. kan anvendes til betaling af de skatter omdannelsen måtte foranledige. Såfremt stiftertilgodehavendet optages som et egentligt låneforhold mellem omdanner og selskabet, er det tilladt at foretage kursnedslag på stiftertilgodehavendet, som således skal fordeles ud på alle aktiver bortset fra likvide midler. Katrine Meldgaard Side 42

Kursnedslaget kan fratrækkes i den skattepligtige avance hos omdanner og de skattemæssige værdier i selskabet mindskes tilsvarende. 5.3. Skattefri virksomhedsomdannelse Loven om skattefri virksomhedsomdannelse trådte første gang i kraft den 1. juli 1983 og kunne anvendes ved omdannelser, der fandt sted med udgangen af indkomståret 1982 eller senere. Loven erstattede det hidtil gældende virksomhedsomdannelsescirkulære fra 12. oktober 1962. Dette cirkulære accepterede, at overdragelsen af aktiverne fandt sted til bogført værdi. Senere hen, nærmere i 1999 blev der gennemført væsentlige ændringer i loven om skattefri virksomhedsomdannelse. Jeg vil ikke komme nærmere ind på disse skærpelser eller lempelser, idet de ikke har nogen betydning for afhandlingens videre forløb og jeg finder det mere relevant at belyse gældende regler frem for historiske. Formålet og grundideen bag loven var, at fremme en ønskværdig og nødvendig bevarelse af erhvervsvirksomheder, for at give dem adgang til at blive større og få større produktion og i det hele taget fremme beskæftigelse og indtjening 21. Derudover kan en personligt drevet virksomhed omdannes til et selskab uden at der umiddelbart udløses beskatning hos den tidligere ejer, som samtidig undgår den likviditetsmæssige belastning. Virksomhedsomdannelsesloven er et alternativ til afståelsesprincippet og er baseret på et successionsprincip, hvilket betyder, at selskabet fortsætter i virksomhedens afskrivningsforløb på alle de skatterelevante aktiver. Selskabet indtræder således skattemæssigt i den tidligere ejers skattemæssige stilling mht. de overtagne aktiver/passivers anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og hensigt. Beskatning vil derfor først finde sted, når der sker afståelse af de aktier eller anparter, som omdanneren har modtaget som vederlag i forbindelse med omdannelsen. Umiddelbart virker navnet skattefri virksomhedsomdannelse som noget der kan gøres skattefrit, men i praksis er der kun tale om en skatteudskydelse, hvorfor navnet kan virke en smule misvisende. 21 Successionsmuligheder i dansk skatteret, side178 Katrine Meldgaard Side 43

5.3.1. Lovens anvendelsesområde I dette afsnit gennemgås hvem der kan anvende loven om skattefri virksomhedsomdannelse samt hvilke generelle krav der stilles til henholdsvis omdanner, omdannelsen, virksomheden og selskabet. 5.3.1.1. Virksomhedsbegrebet For at anvende virksomhedsomdannelsesloven skal der jf. VOL 1, stk.1 være tale om en virksomhed. Der foreligger ikke i skattemæssig forstand nogen konkret definition på begrebet en virksomhed, men forskellige afgørelser fra praksis kan hjælpe til nærmere fastsættelse af definitionen. Loven finder anvendelse, hvor en personligt ejet virksomhed omdannes til at aktieselskab eller anpartsselskab, der registreres her i landet. Ved personligt ejet virksomhed forstås i denne forbindelse enkeltmandsvirksomheder, virksomheder der drives i I/S eller K/S og virksomheder, der drives af dødsboer 22. Skattefri virksomhedsomdannelse kan derfor ikke ske til brugsforeninger, andelsforeninger, skattefri institutioner eller øvrige selskabsformer omfattet af SEL 1, stk. 1. For anvendelse af lovens regler, skal der være tale om en bestående/igangværende virksomhed. Der findes ingen generel bestemmelse herom, og vurderingen af, hvorvidt der er tale om igangværende virksomhed må bero på et konkret skøn under hensyntagen til den type virksomhed, der er tale om. En virksomhed, som er i etableringsfasen eller en virksomhed, som er delvis afstået, kan ikke betegnes som en igangværende virksomhed. Det er yderligere et krav, at der er tale om en bestående virksomhed både på omdannelsestidspunktet og frem til stiftelsesdatoen af selskabet. Idet skattefri virksomhedsomdannelse oftest sker med tilbagevirkende kraft, vil der her være transaktioner i den mellemliggende periode. Disse transaktioner kan være med til at bekræfte eller afkræfte, hvorvidt der er tale om en igangværende virksomhed. 22 Lærebog om indkomstskat, side 791 Katrine Meldgaard Side 44

I TfS 2000, 958 LSR fandt Landsskatteretten, at et enkelt aktiv, en entreprisekontrakt vedrørende et ikke igangsat byggeri, ikke udgjorde en eksisterende virksomhed og derfor ikke kunne overdrages skattefrit i medfør at reglerne i VOL. 5.3.1.2. Skuffeselskab Omdannelse kan tillige ske ved overdragelse til et selskab, som allerede er registreret på tidspunktet for omdannelsen, jf. VOL 1, stk. 2. Overdragelse til et eksisterende selskab er dog betinget af, at selskabet er stiftet senest på omdannelsesdatoen. Hvis omdannelsesdatoen er den 1. januar, skal stiftelsesdokumenterne være underskrevet senest denne dato. Derudover må selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Herved undgås overdragelse til et underskudsgivende selskab, som jf. LL 15 ville kunne fremføre den negative skattepligtige indkomst og modregne den i en evt. positiv indkomst fra den personligt drevne virksomhed. Samtidig skal hele selskabets egenkapital fra stiftelsen henstå som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Ejeren af den personligt ejede virksomhed skal på overdragelsestidspunktet eje hele aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Er der tale om en virksomhed med flere ejere, skal ejerne på overdragelsestidspunktet eje aktie- eller anpartskapitalen i samme forhold som deres andele i den personligt ejede virksomhed. I TfS 1998, 701 LSR fandt Landsskatteretten at overdragelse af en virksomhed til et allerede eksisterende selskab, som frem til erhvervelsen af virksomheden ingen anden aktivitet havde haft end et ulovligt anpartshaverlån ydet til en tidligere anpartshaver opfyldte betingelserne i VOL 1, stk. 2. Katrine Meldgaard Side 45

5.3.1.3. Virksomheder som ikke er omfattet af loven Virksomheder, som er nævnt i PSL 4, stk. 1, nr. 10 og 12 er ikke omfattet af loven om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. VOL 1, stk. 3. PSL 4, stk. 1, nr. 10 omfatter erhvervsvirksomheder, hvor antallet af ejere er større end 10, hvor den skattepligtige/omdanneren ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang samt virksomheder omfattet af LL 8 K, stk. 2 (plantevirksomheder) med flere end 2 ejere, hvor den skattepligtige/omdanneren ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. PSL 4, stk. 1, nr. 12 omfatter virksomheder, som udlejer afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, hvor den skattepligtige/omdanneren ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Som vejledende norm anses en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden for at være en væsentlig arbejdsindsats 23. En virksomhed anses for omfattet VOL 1, stk. 3, hvis virksomheden på omdannelsesdatoen eller i perioden frem til stiftelsesdatoen er omfattet af ovennævnte bestemmelser. 5.3.2. Betingelser for skattefri virksomhedsomdannelse Ved gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse stilles en række betingelser, som fremgår af VOL 2. Alle betingelser skal være opfyldt, for at muliggøre en skattefri virksomhedsomdannelse. 5.3.2.1. Fuld skattepligt Det er ifølge VOL 2, stk. 1, nr. 1 et krav, at ejeren på omdannelsestidspunktet er undergivet fuld skattepligt efter KSL 1 eller DBSL 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i Danmark. Det er således ikke muligt at omdanne en virksomhed, hvor den skattepligtige alene er begrænset skattepligtig til Danmark. 23 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.F.1.3.2, side 565 Katrine Meldgaard Side 46

5.3.2.2. Alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet Hovedreglen er, at alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet ved omdannelsen, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2. Aktiver og passiver skal være af erhvervsmæssig karakter, hvilket medfører, at der skal foretages en afgrænsning mellem erhvervsmæssige kontra private aktiver. Fordelingen tager udgangspunkt i tidligere udarbejdede regnskaber og indkomstog formueopgørelser. Såfremt disse ikke er udarbejdet, vil det være naturligt at opdele aktiver og passiver efter driftsmæssig karakter 24. Har virksomheden været omfattet af virksomhedsordningen, jf. VSL 1, er det som udgangspunkt de aktiver og passiver, der har været inddraget under denne ordning, som skal overdrages til selskabet 25. Ifølge VOL 2, stk. 1, nr. 2 er der følgende undtagelser til ovenstående hovedregel: Fast ejendom med tilhørende gældsposter Hensættelse til senere hævning Mellemregningskontoen Fast ejendom anses i loven som en selvstændig virksomhed, hvorfor det er op til ejeren at bestemme, hvorvidt ejendommen skal indgå i omdannelsen, omdannes til et særskilt selskab eller holdes uden for omdannelsen. Den tilhørende gældspost, dvs. det lån der er anvendt til finansiering af ejendommen skal følge den faste ejendom. Ved undtagelsen er det uden betydning, om ejendommen udlejes, anvendes privat, anvendes erhvervsmæssigt eller er en kombination heraf 26. I SKM 2006.384 VLR blev en tandlægevirksomhed omdannet til et selskab, mens ejendommen forblev i virksomhedsordningen. Den likvide beholdning, som myndighederne anså for optjent i tandlægevirksomheden blev ikke medtaget i omdannelsen, hvorfor omdannelsen derfor blev skattepligtig. 24 Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 26 25 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.2, side 759 26 Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 17 Katrine Meldgaard Side 47

Bliver ejeren beskattet efter reglerne i virksomhedsordningen, kan både hensat til senere faktisk hævning samt mellemregningskontoen holdes udenfor virksomhedsomdannelsen. Årsagen til denne undtagelse er, at beløbene ikke betragtes som en del af virksomhedsøkonomien, men som ejerens privatøkonomi. Hensat til senere hævning beskattes i året, hvor beløbet overføres til denne konto og ejeren kan efterfølgende skattefrit hæve fra kontoen. Indeståender på mellemregningskontoen kan ligeledes udtages skattefrit, idet beløbene ikke anses for indskudt på indskudskontoen. Beløbet kan derfor hæves udenom hæverækkefølgen 27. Hvis hensat til senere hævning eller mellemregningskontoen holdes udenfor omdannelsen, kan beløbene medregnes som et passiv i åbningsbalancen, som anvendes i forbindelse med omdannelsen. Dog skal beløbene være udbetalt til ejeren inden omdannelsen finder sted, således ejeren ikke efterfølgende har et tilgodehavende i selskabet. Hvis omdannelse sker til et nystiftet selskab er udbetalingsfristen inden det tidspunkt, hvor stiftelsesdokumentet underskrives og hvis omdannelse sker til et allerede registreret selskab er udbetalingsfristen, inden det tidspunkt, hvor overdragelsen af virksomheden mellem ejeren og selskabet aftales 28. Udbetales beløbene ikke inden omdannelsen, anses disse som indskudt i selskabet og indgår i egenkapitalen 29, hvilket ligeledes ville være tilfældet, hvis de pågældende beløb skulle indgå i omdannelsen. Konsekvensen heraf ville være, at aktierne eller anparterne får en højere anskaffelsessum opgjort efter VOL 4. 5.3.2.3. Blandede benyttede aktiver Idet alle aktiver og passiver jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2 skal overdrages til selskabet, skal blandede benyttede aktiver som udgangspunkt også overdrages til selskabet ved omdannelsen og derved overgå til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse 30. Hvis aktivet derimod ikke er inddraget i virksomhedsordningen, skal det kun indgå i omdannelsen såfremt det kan anses som et aktiv i den virksomhed, som omdannes og der skal ske en konkret vurdering af, om det enkelte aktiv har erhvervsmæssig tilknytning hertil 31. 27 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.2, side 761 28 Magnus informatik skattekartoteket afsnit 52.4.4.2 (online) 29 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.2, side 761 30 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.2, side 760 31 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.2, side 760 Katrine Meldgaard Side 48

Hvis en blandet benyttet bil ikke fremgår som et aktiv i virksomheden, men en del af bilens omkostninger er medtaget i virksomhedens resultatopgørelse ud fra en fast fordeling, hvor ejeren får refunderet udgifterne, er der her to muligheder i forbindelse med omdannelsen. Enten kan bilen overdrages eller den kan holdes udenfor omdannelsen. Hvis bilen overdrages, skal det skattemæssige afskrivningsgrundlag reguleres, jf. VOL 6, stk. 4. Såfremt den skattepligtige selv stiller bilen til disposition for virksomheden og modtager kørselsgodtgørelse, kan bilen ikke indgå i virksomheden. Nedenstående oversigt illustrerer, hvorvidt bilen skal indgå i omdannelsen: Bilen indgår i virksomheden Den skattepligtige beskattes af den private kørsel i virksomhedens bil efter reglerne i LL 16, stk. 4. Bilen holdes udenfor virksomheden Virksomheden godtgør de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel. Bilen holdes udenfor virksomheden Virksomheden godtgør omkostninger ved erhvervsmæssig kørsel efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Bilen SKAL overdrages Bilen KAN overdrages Bilen SKAL IKKE overdrages Tabel 7 oversigt over, hvorvidt en blandet benyttet bil skal overdrages til selskabet - kilde: egen tilvirkning 32 5.3.2.4. Vederlag i aktier eller anparter Ifølge VOL 2, stk. 1, nr. 3, skal hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et bestående selskab forøges som følge af omdannelsen. Det er således ikke muligt, at få et stiftertilgodehavende som en del af vederlaget for overdragelsen. Ovenstående hindrer ikke, at omdannelse til et nystiftet selskab kan ske til overkurs på samme måde som ved omdannelse til et eksisterende selskab 33. Overkursen kan efterfølgende udloddes som udbytte. 32 Inspiration fra http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=102816&vid=202193&i=508#i102816 33 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.3, side 762 Katrine Meldgaard Side 49

Ved overdragelse til et allerede eksisterende selskab, jf. VOL 1, stk. 2, er det ikke noget krav, at der skal udstedes nye anparter eller aktier, idet vederlaget for virksomheden anses for ydet ved, at aktierne eller anparterne i det allerede eksisterende selskab stiger tilsvarende i værdi. 5.3.2.5. Pålydende af aktierne eller anparterne Pålydende af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden skal svare til den samlede aktie- eller anpartskapital, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 4. Det er derfor ikke muligt, at få tilført yderligere kapital fra andre end den tidligere ejer af virksomheden. Der er dog efterfølgende mulighed for kapitaludvidelse i selskabet efter reglerne i selskabslovgivningen. Ved omdannelse til et nystiftet selskab, kan der ikke samtidig ske tegning af kapital af tredjemand, idet den samlede selskabskapital skal fordeles på ejerne i samme forhold, som de ejede den personligt ejede virksomhed, jf. VOL 1, stk. 2. Det samme gør sig gældende ved overdragelse til et allerede eksisterende selskab. 5.3.2.6. Krav til anskaffelsessummen Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum opgøres som forskelsværdien mellem de aktiver og den gæld, som overdrages til selskabet, opgjort efter handelsværdier fratrukket de skattepligtige fortjenester, der ville være konstateret ved et salg. Dette forudsætter naturligvis, at der skal opgøres en avance for hvert aktiv, som skal behandles ud fra den pågældende lovgivning. Anskaffelsessummen vil blive negativ, såfremt den overtagne gæld overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne. Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum opgjort efter VOL 4, stk. 2 og 3 må som hovedregel ikke være negativ, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5. Til denne bestemmelse er der visse undtagelser, som vil blive gennemgået nedenfor. Hvis ejeren i året forud for omdannelsen har anvendt virksomhedsordningen er det tilladt at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor aktiernes eller anparternes anskaffelsessum bliver negativ. Driver ejeren flere virksomheder er det en betingelse, at alle virksomhederne Katrine Meldgaard Side 50

omdannes samtidigt, enten til ét eller flere selskaber. Det betyder, at ejeren ikke kan holde en ejendom uden for omdannelsen efter reglen i 2, stk. 1, nr. 2 34. Bliver anskaffelsessummen først negativ ved, at en andel af konto for opsparet overskud nedsætter anskaffelsessummen, jf. VSL 16 a, stk. 3, er betingelsen i VOL 2, stk. 1, nr. 5 stadig opfyldt 35. Hvis SKATs ansættelse af anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, jf. VOL 4, stk. 5 medfører sådanne ændringer, at anskaffelsessummen bliver negativ og betingelserne ovenfor dermed ikke er opfyldt, har ejeren mulighed for at udligne den negative anskaffelsessum ved indbetaling til selskabet senest 1 måned efter omdanneren har fået besked herom. Derudover kan SKAT jf. VOL 2, stk. 4 give tilladelse til anvendelse af VOL trods negativ anskaffelsessum. Hvis sådan en tilladelse gives, skal ejeren ligeledes udligne den negative anskaffelsessum ved indbetaling til selskabet senest 1 måned efter omdanneren har fået besked herom. Denne undtagelse er med til at undgå bevidste fejlværdiansættelser af anskaffelsessummen, hvilket VOL 4, stk. 5 kunne give incitamenter til. Har omdanneren inden omdannelsen anvendt virksomhedsordningen, må indskudskontoen jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5 ikke være negativ. En eventuel negativ indskudskonto skal inden omdannelsen udlignes ved indbetaling til virksomheden, således indskudskontoen bliver positiv eller nul. Udligningen af den negative indskudskonto skal ske i perioden fra omdannelsesdatoen frem til stiftelsestidspunktet, jf. VSL 16, stk. 2 og 16a, stk. 4. En negativ indskudskonto kan være et udtryk for, at der er medtaget privat gæld under ordningen og kan ejeren dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig gæld, kan kontoen nulstilles. Udligningen af den negative indskudskonto kan ske via kontante midler, men også ved indskud af andre værdier. Overførsel af gæld fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, eller indskud af yderligere aktiver i virksomhedsordningen kan kun ske inden for fristerne i VSL 36. 34 CIRK nr. 207 af 23.12.1999 35 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.5, side 762 36 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.5, side 763 Katrine Meldgaard Side 51

Ifølge SKM 2005.98 LSR kunne en negativ indskudskonto reduceres med værdien af en aktiepost samt med privat boligværdi i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen af negativ indskudskonto skal ses i lyset af, at kontoen indikerer privat gæld indskudt i virksomheden, hvilket straffes i virksomhedsordningen ved en såkaldt rentekorrektion. Rent skatteteknisk betyder denne rentekorrektion, at rentefradraget flyttes fra den personlige indkomst til kapitalindkomst, hvilket giver mindre skattefradrag. En lignende mekanisme findes ikke i selskabsskatteloven, hvilket er årsagen til den uacceptable negative indskudskonto. Indskud kan ligeledes ske ved en efterbeskatning af opsparet overskud, der anses for hævet og genindskudt. En anden mulighed kan være at udtræde af virksomhedsordningen, men dette vil betyde, at hele det opsparede overskud overgår til beskatning 37. Herved vil begrebet indskudskonto ikke længere eksistere. Hvis der er tale om flere virksomheder og kun én virksomhed omdannes, er det nødvendigt at den samlede indskudskonto bliver positiv eller nul. Hvorvidt udligningen af en evt. negativ indskudskonto skal ske til den virksomhed, som omdannes eller om udligningen kan ske til en af de øvrige virksomheder, som ikke omdannes og stadig vil være omfattet af virksomhedsordningen står umiddelbart ikke fortrykt. Uanset om betingelserne vedrørende indskudskontoen ikke er opfyldt kan den skattefri virksomhedsomdannelse opretholdes, såfremt der er tale om en fejl, jf. VOL 4, stk. 5 og omdanneren udligner den negative indskudskonto senest 1 måned efter meddelelse om fejlen. Herudover er det muligt at få dispensation fra Told- og skatteforvaltningen, jf. VOL 2, stk. 4. 5.3.2.7. Omdannelse med tilbagevirkende kraft I henhold til VOL 2, stk. 1, nr. 6 er det muligt at anvende reglerne i virksomhedsomdannelsesloven med tilbagevirkende kraft. Omdannelsen skal her finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen. I skattemæssig henseende tillægges virkning fra et tidspunkt, der ligger forud for omdannelsen af virksomheden. Fristen på 6 måneder er endelig og der findes ingen 37 Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 26 Katrine Meldgaard Side 52

dispensation til denne frist. Følger den personligt ejede virksomhed kalenderåret, vil fristen for omdannelsen være 30. juni i efterfølgende år. Hvornår omdannelsen har fundet sted afhænger af, om den personligt ejede virksomhed omdannes til et aktieselskab eller et anpartsselskab. Hvis der overdrages til et nystiftet aktieselskab, har omdannelsen fundet sted, når den konstituerende generalforsamling har vedtaget at stifte selskabet 38. Ved omdannelse til et nystiftet anpartsselskab, skal stifteren have underskrevet stiftelsesdokumentet. Sker overdragelse til et allerede eksisterende selskab, er det overdragelsen af virksomheden fra personen til selskabet, der er afgørende. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra ovenstående frist, jf. VOL 2, stk. 5. Ved vurdering af, hvorvidt dispensation kan gives foretages en samlet vurdering af omstændighederne. Dispensation kommer navnlig på tale, hvis overskridelsen skyldes undskyldelige hændelser. 5.3.2.8. Indsendelsesfrist Det er ifølge VOL 2, stk. 1, nr. 7 en betingelse, at ejeren af den personligt ejede virksomhed senest 1 måned efter omdannelsen indsender forskellige dokumenter til told- og skatteforvaltningen. Det drejer sig om følgende dokumenter: Dokumenter der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med omdannelsen, herunder blandt andet stiftelsesdokument, vedtægter og vurderingsberetning med udarbejdet åbningsbalance for selskabet, Hvis flere ejere; den i 2, stk. 3 nævnte opgørelse, dvs. en opgørelse over, hvorledes den beregnede skat kan henføres til de enkelte ejere ved et sædvanligt salg, En opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter 4, stk. 2 og 3, samt Dokumentation for, at selskabet er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede eksisterende selskab har fundet sted. 38 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.6, side 765 Katrine Meldgaard Side 53

Anmeldelsesfristen fremskyndes i princippet ved anvendelse af VOL, idet anmeldelsesfristen for nystiftelse af aktieselskaber normalt er 6 måneder, jf. ASL 11 og for nystiftelse af anpartsselskaber er anmeldelsesfristen normalt 8 uger, jf. APSL 11. For at undgå, at SKAT skal ulejlige virksomheden på et senere tidspunkt, kan virksomheden med fordel indsende følgende dokumenter udover de obligatoriske 39 : Skatteregnskabet for året før omdannelsen, avanceopgørelser, herunder beregning af eventuelt goodwill, dokumentation for indbetaling af negativ indskudskonto, dokumentation for, at beløb hensat til senere hævning er hævet, hvis det bliver holdt uden for omdannelsen, ved delomdannelse, specifikation af den forholdsmæssige andel af indestående på konto for opsparet overskud for den overdragne virksomhed. 5.3.2.9. Udskudt skat Ifølge VOL 2, stk. 1, nr. 8 kræves det, at der i forbindelse med omdannelsen udarbejdes en åbningsbalance, hvori udskudt skat skal afsættes. Den udskudte skat udgør forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. Hensættelse af den udskudte skat findes at give et mere retvisende billede af selskabets aktiver, forpligtelser og egenkapital 40. Det bemærkes i denne forbindelse, at der i lovteksten er anført, at skatten skal afsættes uanset bestemmelserne i ÅRL og at anerkendte danske regnskabsvejledninger finder anvendelse ved indregning og opgørelse af den udskudte skat. Denne oplysning giver i dag ikke betydelig mening, idet virksomheder ifølge ÅRL 47 skal indregne udskudt skat, der påhviler virksomheden. Oplysningen skal derfor ses i lyset af, at den tidligere mulighed for alene at oplyse om udskudt skat i noterne er bortfaldet 41. Dog er der umiddelbart heller ikke noget samspil mellem VOL 2, stk. 1, nr. 7 og regnskabsvejledningerne. RV 14 foreskriver, at der som udgangspunkt skal afsættes udskudt skat 39 Pjece vedr. skattefrie virksomhedsomdannelser udarbejdet af SKAT marts 2009 40 CIRK nr. 207 af 23.12.1999 41 RV 14 sammenligning med årsregnskabsloven af 2001 Katrine Meldgaard Side 54

af alle midlertidige forskelle, men med undtagelse af ikke-skattemæssigt afskrivnings- /fradragsberettiget goodwill. Goodwill der opstår i forbindelse med en virksomhedsomdannelse er ikke skattemæssigt fradragsberettiget i henhold til lovgivningen, idet den skattemæssige værdi er 0. Her opstår tvivlen om, hvorvidt der skal afsættes udskudt skat af goodwill eller ej. Niels Hvid Enevoldsen og Ole Friis behandler denne problemstilling i artiklen 42 Skattefri virksomhedsomdannelse - udskudt skat i teori og praksis vedrørende goodwill. I artiklen argumenteres for, at der ikke skal afsættes udskudt skat af goodwill ved en skattefri virksomhedsomdannelse, idet CIRK nr. 207 af 23.12.1999 henviser til regnskabsvejledningerne. Dog argumenteres ligeledes for at der skal afsættes udskudt skat af goodwill, idet der i cirkulærets eksempel vedrørende opgørelse af den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver netop er afsat udskudt skat af goodwill. Det fremgår således af ovenstående, at der kan være stor forvirring omkring en eventuel udskudt skat af goodwill, idet de nævnte punkter er direkte modstridende. Hvis man holder sig til bestemmelserne i VOL, hvor der udtrykkeligt står enhver skat ville det også inkludere udskudt skat af goodwill. Såfremt man holder sig til RV 14 vil konklusionen være modsat. Jeg mener som udgangspunkt, at det må være VOL der er gældende. Derudover er regnskabsvejledningerne udarbejdet og beregnet til klasse C og D-virksomheder, hvor jeg vurderer, at en skattefri virksomhedsomdannelse typisk vil foretages ved overgang fra en klasse A til B-virksomhed. Den udskudte skat indgår ikke i opgørelsen af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Som det fremgår af VOL 4 medgår udskudt skat ikke i beregningen heraf. Derfor skal det påpeges, at problemstillingen vedrørende goodwill kun har betydning for egenkapitalens størrelse. 42 Revision og Regnskabsvæsen 2008, nr. 12, side 88 Katrine Meldgaard Side 55

5.3.2.10. Flere ejere Såfremt den personligt ejede virksomhed ejes af flere ejere, skal alle ovenstående betingelser i afsnit 5 være opfyldt. Derfor er samme betingelser gældende for en virksomhed med flere ejere, som for en virksomhed med én ejer. Herudover er der en række yderligere betingelser, som skal være opfyldt ved skattefri virksomhedsomdannelse med flere ejere. VOL 2, stk. 2 kræver i den forbindelse at samtlige ejere: anvender reglerne i virksomhedsomdannelsesloven, anvender samme regnskabsperiode, og vederlægges i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed, jf. dog VOL 2, stk. 3. At alle ejere skal anvende reglerne i virksomhedsomdannelsesloven betyder, at skattefri virksomhedsomdannelse ikke kan ske, såfremt kun én af ejerne ønsker at overdrage de af ham personligt ejede andele til et selskab. Alle ejere skal endvidere have anvendt samme regnskabsperiode, hvilket skal være opfyldt i indkomståret forud for omdannelsen. Kravet om, at ejerne skal vederlægges forholdsmæssigt efter deres ejerandel i den personligt ejede virksomhed betyder, at det ikke er muligt at ændre i ejerkredsen eller i ejerkredsens forholdsmæssige andel af virksomheden i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Anpartsvirksomheder omfattet af PSL 4, stk. 1, nr. 10,12 og 13 kan ikke omdannes. I forbindelse med omdannelse kan det være nødvendigt at foretage udligning af interessenternes kapitalkonti forud for omdannelsen. Ideen med udligning er, at ejerne ved omdannelse til et selskab modtager aktier i samme forhold som deres ejerandel før omdannelsen. Kapitalkontoen angiver ikke interessentens ideelle andel af virksomheden, men blot hvad den enkelte interessent har til gode eller skylder i virksomheden 43. Hvis ikke der skulle ske udligning af de enkelte kapitalkonti, ville der opstå en økonomisk forskydning mellem det den enkelte ejer indskyder og hvad der samtidig modtages i vederlag. Det er en forudsætning, at interessenterne pr. statusdagen 43 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.8, side 767 Katrine Meldgaard Side 56

for sidste årsregnskab i den personligt ejede virksomhed har sørget for, at forholdet mellem indestående på de enkelte kapitalkonti svarer til forholdet mellem ejerandelene 44. Udligningen kan ske ved hævninger eller indskud. Derudover kan udligning ske ved hensættelse af beløb til en af interessenterne i regnskabet med status inden omdannelsesdatoen, således udligning faktisk er sket inden omdannelsen. Kravet om vederlæggelse i forhold til interessenternes andele i den personligt ejede virksomhed kan give problemer, hvis anskaffelsessummen er negativ. Hvis en af interessenterne ejer flere virksomheder, er det et krav ved negativ anskaffelsessum, at alle virksomheder omdannes. I SKM 2005.366 LSR ønskede to interessenter, at omdanne en udlejningsejendom til et selskab, hvor anskaffelsessummen blev negativ. Idet den ene interessent ligeledes ejede en tømrervirksomhed, som ikke skulle indgå i virksomhedsomdannelsen, var det et krav at de to interessenter udlignede den negative anskaffelsessum. Endelig er det jf. VOL 2, stk. 3 en betingelse, at skattemæssige forskelle mellem ejerne skal udlignes ved indbetaling til selskabet i forbindelse med stiftelsen. De skattemæssige forskelle opstår, hvis ejerne ikke har foretaget lige store afskrivninger i indkomstopgørelsen eller hvis ejerne ikke har haft samme afskrivningsgrundlag. Der skal her udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den udskudte skat, der påføres selskabet opgjort som den beregnede selskabsskat af den samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et sædvanligt salg, jf. VOL 4, stk. 2, 3. pkt., kan henføres til de enkelte ejere. Selve indbetalingen til selskabet har ikke skattemæssige konsekvenser for selskabet og ejerne. Beløbet, som indbetales til selskabet tillægges anskaffelsessummen opgjort efter VOL 4, for de aktier eller anparter, som den pågældende ejer modtager i forbindelse med virksomhedsomdannelsen. Herved medgår indbetalingen ved bedømmelsen af, om den skattemæssige anskaffelsessum er negativ. Nedenstående eksempel illustrerer udligning af den udskudte skat: 44 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.8, side 767 Katrine Meldgaard Side 57

A B C I alt Ejerandel 1) 20% 30% 50% 100% Driftsmidler (handelsværdi) 2) 200.000 300.000 500.000 1.000.000 Skattemæssig værdi af driftsmidler 3) 100.000 100.000 200.000 400.000 Avance 4) 100.000 200.000 300.000 600.000 Udskudt skat, 25% 5) 25.000 50.000 75.000 150.000 Gæld 6) 60.000 90.000 150.000 300.000 Selskabets værdi 7) = 2-5-6 115.000 160.000 275.000 550.000 Udligningsbeløb 8) 0 12.500 12.500 25.000 Egenkapital 9) = 7+8 115.000 172.500 287.500 575.000 Kontrol 10) 20% 30% 50% 100% Skattemæssig værdi af driftsmidler 11) = 3) 100.000 100.000 200.000 400.000 Nedslag i avance, 10% 12) = 0,10 x 4) 10.000 20.000 30.000 60.000 Gæld 13) = 6) 60.000 90.000 150.000 300.000 Udligningsbeløb 14) =8) 0 12.500 12.500 25.000 Aktiernes anskaffelsessum 15) = 11)+12)-13)+14) 50.000 42.500 92.500 185.000 Tabel 8 udligning af udskudt skat ved flere ejere kilde: egen tilvirkning 45 Som ovenstående tabel viser, skal de omdannere der har større hensættelse til udskudt skat end den omdanner der har den mindste udskudte skat, udligne dette beløb. A s udskudte skat udgør 12,5 % af driftsmidlernes værdi, B s udskudte skat udgør 16,67 % af driftsmidlernes værdi og C s udskudte skat udgør 15% af driftsmidlernes værdi. B og C skal så udligne henholdsvis 4,17 % og 2,5 % af driftsmidlernes værdi. 45 Inspiration fra Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.1.8, side 768 Katrine Meldgaard Side 58

Selve indbetalingen skal medtages i åbningsbalancen som et aktiv og skal være foretaget forud for omdannelsen. Selskabets udskudte skat berøres ikke, da selskabet succederer i omdannernes forskellige skattemæssig stilling. 5.3.3. Regnskabsår Det er jf. VOL 3, stk. 2 en hovedregel, at selskabets første regnskabsperiode løber fra omdannelsesdatoen og skal udgøre 12 måneder. Såfremt virksomheden overdrages til et allerede eksisterende selskab, kan den første regnskabsperiode dog udgøre mellem 12 og 18 måneder, forudsat at regnskabsperioden slutter senest 12 måneder efter omdannelsesdatoen. Herudover kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse til, at selskabets kan fravige hovedreglen på de 12 måneder. I SKM 2004.32 LR omdannede NN med virkning fra 1. januar sin personligt drevne virksomhed til et aktieselskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. NN s revisor ønskede regnskabsafslutning 30. juni, således første regnskabsperiode skulle udgøre 18 måneder. Betingelserne i VOL 3, stk. 2 var derfor ikke opfyldt og overdragelsen anses derfor i første omgang som skattepligtig. Ligningsrådet tillod dog efterfølgende omgørelse. 5.3.4. Konto for opsparet overskud Hvis ejeren af virksomheden har flere virksomheder i virksomhedsordningen, vil en fordeling af konto for opsparet overskud være nødvendig ved omdannelse af en enkelt virksomhed. Den andel af indestående på konto for opsparet overskud, som vedrører den afståede virksomhed, kan nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, jf. VSL 16 og 16a. Selvom VSL 2, stk. 3 påpeger, at alle virksomheder behandles som én virksomhed ved anvendelse af virksomhedsordningen, vil det i denne situation være nødvendigt at opgøre et selvstændigt kapitalafkastgrundlag for den virksomhed, der omdannes. Nedenstående beregningsformel viser den forholdsmæssige fordeling af konto for opsparet overskud 46 : 46 Formlen fremgår af CIRK nr. 207 af 23.12.1999 Katrine Meldgaard Side 59

å å, ø å Brøken viser forholdet mellem kapitalafkastgrundlaget for den afståede virksomhed målt i procent af det samlede kapitalafkastgrundlag for alle virksomheder forud for omdannelsen. Den samme procentdel af konto for opsparet overskud kan overføres til aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Hvis det samlede kapitalafkastgrundlag og det kapitalafkastgrundlag, der kan henføres til den afståede virksomhed er negativt, vil andelen af opsparet overskud skulle beregnes med følgende formel: å å, ø å Er kapitalafkastgrundlaget, der kan henføres til den afståede virksomhed mere negativt, end det samlede kapitalafkastgrundlag, kan ingen del af det opsparede overskud anvendes til nedsættelse af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Hvis det forholder sig omvendt, således at kapitalafkastgrundlaget, der kan henføres til den afståede virksomhed er mindre negativt, end det samlede kapitalafkastgrundlag, kan den forholdsmæssige andel af det opsparede overskud anvendes til nedsættelse af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Er der tale om et positivt kapitalafkastgrundlag, der kan henføres til den afståede virksomhed og et samlet negativt kapitalafkastgrundlag, kan hele det opsparede overskud nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Katrine Meldgaard Side 60

De forskellige scenarier illustreres i nedenstående tabel: Samlet kapitalafkastgrundlag 125 Kapitalafkastgrundlag i den afståede virksomhed 50 Andel af opsparet overskud til nedsættelse af anskaffelsessum 40% Samlet kapitalafkastgrundlag -125 Kapitalafkastgrundlag i den afståede virksomhed -50 Andel af opsparet overskud til nedsættelse af anskaffelsessum 60% Samlet kapitalafkastgrundlag -50 Kapitalafkastgrundlag i den afståede virksomhed -100 Andel af opsparet overskud til nedsættelse af anskaffelsessum 0% Samlet kapitalafkastgrundlag -50 Kapitalafkastgrundlag i den afståede virksomhed 100 Andel af opsparet overskud til nedsættelse af anskaffelsessum 100% Tabel 9 andel af opsparet overskud til nedsættelse af aktiernes eller anparterne anskaffelsessum kilde: egen tilvirkning Er der i forbindelse med omdannelsen sket udligning af negativ indskudskonto, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5, skal det indskudte beløb medtages i beregningen af, hvor stor en del af det opsparede overskud der kan anvendes til nedsættelse af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Grunden hertil er, at kapitalafkastgrundlaget opgøres ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsen og det indskudte beløb på indskudskontoen indgår dermed i kapitalafkastgrundlaget. Såfremt det indskudte beløb kan henføres til den afståede virksomhed, medtages beløbet både i tæller og nævner. 5.3.5. Reparation på en foretaget skattefri virksomhedsomdannelse Som beskrevet i ovenstående opstiller VOL en række betingelser for at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse. Såfremt en eller flere betingelser svigter, anses omdannelsen som udgangspunkt som skattepligtig. Der er umiddelbart to måder, hvorpå de svigtende betingelser kan repareres 47, hvilke er henholdsvis dispensation og omgørelse. 47 Revision og Regnskabsvæsen 2001, nr. 11, Skattefri virksomhedsomdannelse hvad hvis betingelserne svigter? Katrine Meldgaard Side 61

Dispensationsreglerne har hjemmel i VOL og dispensation kan gives i de tilfælde, hvor aktiernes eller anparternes anskaffelsessum er negativ og hvor en negativ indskudskonto ikke er udlignet inden omdannelsen. Derudover kan der gives dispensation, hvis indsendelse af dokumenter ikke er sket senest 1 måned efter omdannelsen. Hvornår en skattefri omdannelse kan omgøres skal vurderes ud fra den enkelte situation, men ifølge SFL 29 kan en ansættelse i det omfang en indkomst påhviler på en privatretlig disposition omgøres, hvis følgende betingelser er opfyldt: Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen. 5.3.6. Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse er et alternativ til afståelsesprincippet og gør det muligt for virksomheder, at foretage strukturændringer uden at det umiddelbart udløser skat. Ved anvendelse af VOL er der en række krav og betingelser, der skal være opfyldt. Først og fremmest skal der være tale om en virksomhed i skattemæssig forstand, herunder både før, under og efter omdannelsen. Det selskab, som virksomheden overdrages til skal være registreret i Danmark og virksomheden kan både overdrages til et nystiftet selskab eller et allerede eksisterende selskab. Hvis omdannelse sker til et allerede eksisterende selskab, skal ejeren på overdragelsestidspunktet eje hele aktie- eller anpartskapitalen og hele egenkapitalen skal stå som et ubehæftet kontant indestående. Hvad angår omdanneren, skal denne være hjemmehørende i Danmark og fuldt skattepligtig hertil. Katrine Meldgaard Side 62

Betingelser for selve omdannelsen fremgår af VOL 2, stk. 1, nr. 2-7, hvor betingelserne er, at alle aktiver og passiver skal overdrages til selskabet, hvortil der er visse undtagelser, såsom fast ejendom, hensat til senere hævning og mellemregningskontoen. Hele vederlaget skal ydes i form af aktier eller anparter og værdien skal svare til den samlede aktie- eller anpartskapital. For at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse må aktiernes eller anparternes anskaffelsessum ikke være negativ og en eventuel negativ indskudskonto skal udlignes inden omdannelsen. Anskaffelsessummen må dog være negativ, hvis virksomheden inden omdannelsen har været omfattet af virksomhedsordningen og hvis alle ejerens virksomheder omdannes. I åbningsbalancen skal enhver fremtidig skat hensættes, herunder også goodwill. Omdannelsen skal finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen og dokumenter skal indsendes senest 1 måned efter omdannelsen. Ved omdannelse af en virksomhed med flere ejere er samme regler gældende som for omdannelse af en virksomhed med én ejer. Her er der blot yderligere betingelser, som skal være opfyldt, herunder at alle interessenter skal anvende VOL, alle interessenter skal have samme regnskabsperiode og det modtagne vederlag skal svare til interessenternes ejerandel i den personligt ejede virksomhed. Den udskudte skat skal ved omdannelse af en virksomhed med flere ejere kunne henføres til de enkelte ejere i samme forhold som ejerandelene. Hvis dette ikke er tilfældet, skal disse forskelsbeløb udlignes ved indbetaling til selskabet. Hvis en eller flere betingelser i henhold til VOL svigter risikeres, at omdannelsen bliver skattepligtig. Alternativt kan dispositionen i nogle tilfælde omgøres eller der kan gives dispensation, således alle krav i henhold til VOL bliver opfyldt. Katrine Meldgaard Side 63

6. Omdannelse af aktiver og passiver Ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab vil der være interessefællesskab mellem køber og sælger, idet denne er samme person. Derfor kan det forekomme, at overdragelsesvilkårene ikke kan karakteriseres som sædvanlige eller normale, hvorfor LL 2 indeholder en regel om, at interesseforbundne parter skal anvende priser på markedsvilkår, som uafhængige parter ville anvende. Reglen i LL 2 kaldes også armslængdeprincippet og gælder udelukkende for kontrollerede transaktioner og ikke for eksempel familiemedlemmer 48. 6.1. Handelsværdier Ved såvel skattefri som skattepligtig virksomhedsomdannelse spiller selve værdiansættelsen af virksomheden en central rolle. I skatteretten er det fastlagt, at alle aktiver og passiver opgøres til handelsværdier. I forbindelse med den skattefrie omdannelse har opgørelse af handelsværdier primært betydning for opgørelse af selskabets egenkapital. Selskabet succederer i den tidligere ejers skattemæssige stilling, hvorfor værdiansættelsen ikke har nogen betydning for selskabets skattemæssige stilling og således ingen indflydelse på selskabets afskrivningsgrundlag. Ved den skattepligtige omdannelse har opgørelsen af handelsværdier stor betydning for den skat som udløses samt det afskrivningsgrundlag selskabet opnår. Idet retningslinjerne er identiske uanset omdannelsesmåde, er der i den videre behandling ikke taget hensyn til, hvorvidt der er tale om en skattefri eller skattepligtig omdannelse. Afsnittet indeholder omdannelse af de aktiver og passiver, der kan relateres til casen. 6.2. Goodwill Goodwill har gennem tiderne været udsat for markante lovændringer. Før 1939 var goodwill indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre aktiverne blev afstået som led i næring eller 48 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.1.2, side 753 Katrine Meldgaard Side 64

spekulation 49. Dette blev ændret i 1939 og igen i 1958, hvor goodwill blev underlagt beskatning som særlig indkomst. I 1982 blev begrebet særlig indkomst så ophævet og goodwillfortjeneste blev igen skattefri. I 1993 blev goodwill underlagt samme beskatningsregler som andre immaterielle aktiver, hvor det samtidig blev bestemt, at immaterielle aktiver, herunder goodwill skal beskattes som personlig indkomst 50. Der er ikke nogen entydig definition af goodwill, men goodwill defineres i regnskabsmæssig forstand som den merpris i forhold til de bogførte værdier, som en uafhængig tredjemand har villet betale for virksomheden. I skattemæssig henseende er opfattelsen af goodwill den samme, men der skal tillige være tale om konkret konstaterbare faktorer, som har indvirkning på den fremtidige indtjeningsevne 51. Skattemyndighederne fastslår, at goodwill siden 1939 knytter sig til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, hvilket ligeledes har været fulgt i praksis. I TfS 1992, 431 VLD udtale Vestre Landsret, at goodwill knytter sig til ovenstående definition. Der har været flere afgørelser vedrørende goodwill, bl.a. SKM 2002.86 LSR, hvor Landsskatteretten fastlagde, at der var tale om en kundekreds ved afståelse af en erhvervsandelslejlighed. Som følge af at goodwill som hovedregel skal knyttes til kundekredsen, skal denne samtidig være knyttet til virksomheden og ikke til personer. Goodwill kan ikke overdrages særskilt, idet den skal være tilknyttet overdragelsen af en virksomhed eller en del heraf. Dette er bl.a. fastlagt i SKM2003.590 LR, hvor den skattemæssige goodwill i en revisionsvirksomhed var tilknyttet virksomheden og ikke revisorerne. Det er vigtigt, at den skatteretlige goodwill påhviler konkrete faktorer. Hvis der blot er tale om forventninger til fremtiden, og der ikke direkte foreligger dokumentation for en kundekreds, særlige forretningsforbindelser eller lignende, så vil der ikke være tale om goodwill i skattemæssig henseende. 49 Lærebog om indkomstskat, side 587 50 Lærebog om indkomstskat, side 587 51 Magnus informatik skattekartoteket afsnit 52.3.7.3 (online) Katrine Meldgaard Side 65

Told- og skattestyrelsen opstiller tre betingelser til vurdering af, hvorvidt der er tale om goodwill. Først og fremmest skal der være tale om reel overdragelse af virksomheden. Her ses på, for hvis regning og risiko virksomheden tidligere har været drevet, og for hvis regning og risiko virksomheden efterfølgende drives. For det andet skal indehaveren påføres et tab ved den mistede goodwill. Det forhold, at virksomhedsindehaveren kan fortsætte driften i nærheden med uændret varesortiment taler for, at der ikke er lidt et tab. For en bedre begrundelse af tab, kan en konkurrenceklausul være medvirkende hertil. En sidste betingelse er, at virksomhedens indtjening skal kunne begrunde eksistensen af goodwill. Herved menes, at virksomheden skal være igangværende og veletableret, hvilket sidestilles med en god oparbejdet kundekreds eller forretningsforbindelser. Det fremgår i flere afgørelser, at der ligeledes kan være tale om goodwill, såfremt virksomheden er igangværende og veletableret. Dette vil typisk fremkomme, hvor der ikke er tale om en fast kundekreds eller dokumenterede forretningsforbindelser. I TfS 2000, 198 LR blev der fastsat goodwillværdi for en entreprenørvirksomhed, der primært udførte licitationsarbejde med konstant skiftende kundekreds. Omdømme og ry samt det at være veletableret kan derfor også tillægges værdi ved vurdering af, hvorvidt der er tale om goodwill. 6.2.1. Værdiansættelse af goodwill Goodwill skal ansættes til handelsværdi. Denne handelsværdi bygger i høj grad på skøn, herunder retningslinjer udstukket af skattemyndighederne og den praksis, der gennem tiden er opbygget. Der skal i forbindelse med en skønsmæssig værdiansættelse kun tages hensyn til forhold, der er konstaterede eller påregnelige på skæringsdagen. Ved omdannelse med tilbagevirkende kraft kan det dog ikke udelukkes, at forhold, der er påregnelige på skæringsdagen, men som først kan dokumenteres på et senere tidspunkt, kan tages i betragtning 52. Inden for nogle brancher vil der være kutymer for, hvorledes goodwill skal opgøres. Hertil er det omdanner, der bærer bevisbyrden for, at der foreligger en branchekutyme. Hvis der ikke forefindes kutymer indenfor branchen, vil en vurdering fra en uafhængig sagkyndig kunne 52 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.I.4.1.2.1, side 828 Katrine Meldgaard Side 66

bidrage til en korrekt værdiansættelse ligesom et seriøst købstilbud fra en tredjemand kan tillægges betydning. 6.2.2. Vejledende goodwillberegning Alternativet til skøn eller kutymer er anvendelse af den vejledende beregningsmodel. I TSScirkulære 2000-10 findes Ligningsrådets vejledende anvisning til værdiansættelse af goodwill. Beregningsmodellen er en standardmodel og den enkelte virksomhed skal foretage de korrektioner, der måtte være nødvendig for en retvisende opgørelse. Cirkulæret TSS 2000-10 bygger på princippet om at goodwillværdien kan findes ved at kapitalisere den del af virksomhedens overskud, der overstiger den del, som anses som forrentning af de øvrige omdannede aktiver 53. Dette er fint i tråd med den skattemæssige definition af goodwill, hvor f.eks. en kundekreds tillægges betydning. En stor kundekreds antages således at medføre en relativt højere forrentning af de overdragne aktiver. 6.2.2.1. Grundlaget for beregningen Grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat, opgjort efter ÅRL. Hvis dette ikke er muligt, skal virksomheden tage udgangspunkt i de seneste tre års skattepligtige indkomst. Det er indlysende, at de to forskellige udgangspunkter giver to forskellige opgørelser af goodwill. Cirkulæret vil som udgangspunkt alene kunne anvendes, hvis virksomheden er mere end tre år gammel. Dog kan beregningen tilpasses, hvis dette ikke er tilfældet. Det er min vurdering, at treårsreglen har sin berettigelse i, at goodwill bygger på salg af en kundekreds og en nystartet virksomhed vil ikke have opbygget sådan en. 53 Lærebog om indkomstskat, side 592 Katrine Meldgaard Side 67

6.2.2.2. Regulering af de enkelte år Der skal ifølge den vejledende model foretages en regulering af resultaterne både ved benyttelse af de regnskabsmæssige resultater og de skattemæssige resultater. Reguleringen skal foretages på de enkelte år. Det regnskabsmæssige resultat skal korrigeres for følgende: - ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle (træder i stedet for lønudgift) - finansielle indtægter (finansiering antages ikke at have indflydelse på virksomhedens goodwill) + finansielle udgifter (finansiering antages ikke at have indflydelse på virksomhedens goodwill) +/- eventuelle ekstraordinære poster i henhold til ÅRL + afskrivninger på tilkøbt goodwill (køber antages at ville betale for hele den tilkøbte goodwill og ikke den nedskrevne værdi) Såfremt der tages udgangspunkt i de skattemæssige resultater foretages lignende korrektioner, hvilke der henvises til TSS-cirkulære 2000-10. 6.2.2.3. Vægtet gennemsnit af resultatet/indtjening Efter regulering af de enkelte år, skal de enkelte år vægtes, hvilket betyder at det sidste års resultat betyder mest i forbindelse med værdiansættelsen. Det sidste år før omdannelsen vægtes med en faktor på 3, det andet år med en faktor på 2 og det tredje år meden faktor på 1. Efter denne faktorvægtning divideres med 6, hvorefter gennemsnitsindtjeningen fremkommer. Cirkulæret bygger udelukkende på historiske data, hvorfor der ikke er taget højde for virksomhedens forventninger til den fremtidige indtjening, selvom den seneste års indtjening tildeles en større vægt i beregningen. Katrine Meldgaard Side 68

6.2.2.4. Korrektion af udviklingstendens Gennemsnitsindtjeningen skal korrigeres for udviklingstendens, som opgøres som udviklingen imellem det tredje sidste år til det sidste år før omdannelsen. Der skal dog kun reguleres for udviklingstendens, hvis der har været en konstant udvikling i alle årene. Denne korrektion må være en kompensation for ikke at medtage fremtidige forventninger til indtjeningen. 6.2.2.5. Driftsherreløn Endvidere korrigeres for driftsherrelønnen, hvor der dog er fastsat beløbsmæssige begrænsninger, idet der kan fratrækkes mindst 250.000 kr. og højst 1.000.000 kr. som driftsherreløn. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed anses halvdelen af det fremkomne beløb efter beregning af udviklingstendensen for at være driftsherreløn, hvorfor dette beløb fratrækkes. I henhold til cirkulæret kan der maksimalt fratrækkes 1 mio. kr. i beregningsgrundlaget som løn til indehaveren. Dette er den fastsatte maksimale grænse. Jeg vurderer, at ved omdannelse af større personlige virksomheder, vil indehaveren i nogle tilfælde modtage et vederlag, der overstiger denne grænse. 6.2.2.6. Forrentning af virksomhedens aktiver Der fratrækkes en forretning af samtlige aktiver i virksomheden, bortset fra driftsfremmende aktiver. Der anvendes en forrentningsprocent, som består af kapitalafkastsatsen jf. VSL 9 plus 3 %. 6.2.2.7. Kapitalisering Kapitaliseringsfaktoren er et udtryk for det forventede årlige afkast, samt hvor længe man kan forvente et afkast på den erhvervede goodwill 54. Det forventede årlige afkast beregnes ud fra den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL 9, plus 8 %. 54 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.I.4.1.2.9, side 835 Katrine Meldgaard Side 69

Landsskatteretten fandt at levetiden for goodwill af et standardprodukt kunne ansættes til 7 år. Der skal derfor altid ske en konkret vurdering af virksomhedens produkter, når der vælges en kapitaliseringsfaktor til beregning af goodwill. Det skal bemærkes, at denne kapitaliseringsfaktor får mindre betydning desto længere levetiden vurderes til. Det er altså som udgangspunkt de første år, der er mest betydningsfulde. Goodwill kan have varierende levetid, hvorfor cirkulæret opremser nogle faktorer, som kan have indflydelse for fastsættelsen af levetiden: Type og kompleksitet af virksomhedens produkter og/eller tjenesteydelser. Produktion/forhandling af et indarbejdet og anerkendt varemærke. Hvis køber i løbet af kort tid ved etablering af en helt ny virksomhed kan opbygge en goodwill, der svarer til den, der er knyttet til den aktuelle virksomhed, må levetiden på goodwill antages at have en relativ kort levetid. 6.2.2.8. Justering af den beregnede goodwill Det skal pointeres, at cirkulæret beskriver en vejledende beregningsregel, hvilken skatteyder kan støtte ret på, såfremt der ikke foreligger andre konkrete omstændigheder, som bevirker at beregningsmodellen ikke viser handelsværdien. Det er altså tilladt at regulere den beregnede goodwill, såfremt man kan dokumentere forventninger til fremtiden eller realitetsvurdere handelsværdien ud fra en konkret kontrakt. I cirkulæret er beskrevet følgende omstændigheder, som kan foranledige en justering af goodwillberegningen: Velbegrundende forventninger til fremtiden. Udviklingen fra omdannelsesdatoen til overdragelsestidspunktet. Om indehavere eller medarbejdere, som er en vigtig faktor for virksomheden ikke følger med virksomheden. Om virksomhedens indtjening er baseret på få eller en stor kunde. Om virksomhedens indtjening de foregående år har været præget af ekstraordinære begivenheder. Katrine Meldgaard Side 70

Det fremgår af cirkulæret, at ved anvendelse af beregningsmodellen for goodwill, er det afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen faktisk giver en realistisk værdiansættelse, hvilket konkret vil være forskellen på den pris en uafhængig tredjeand vil betale og den bogførte værdi. Dermed kan det konkluderes, at beregningsmodellen ikke blot kan bruges uden hensyntagen til de faktiske foreliggende omstændigheder. Det er min opfattelse, at den vejledende beregningsregel ofte anvendes i praksis uden kritisk stillingtagen til de faktiske omstændigheder. Det er min overbevisning, at det er vigtigt, at man inddrager alle relevante forhold i forbindelse med værdiansættelse af goodwill, både ved en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse, idet TSS-cirkulære 2000-10 kun anviser en vejledende beregningsmodel. 6.2.3. Goodwill i JJ dæk og fælge Først og fremmest skal det klarlægges om der foreligger goodwill i JJ dæk og fælge. Hvis man tager udgangspunkt i den skattemæssige definition af goodwill, hvor goodwill defineres som en kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende kan der ikke være tvivl om, at der foreligger disse omstændigheder. Eftersom JJ dæk og fælge har gode aftaler med leverandører i udlandet vurderes, at der er grundlag for at antage, at en tredjemand vil betale for disse. Jeg vurderer derfor, at der fremkommer goodwill i JJ dæk og fælge i relation til hovedsageligt forretningsforbindelser, men også kunder. Derudover tillægges virksomhedens generelle erfaring og omdømme ligeledes værdi i forbindelse med goodwill. Ved fastsættelsen af goodwill i JJ dæk og fælge er der taget udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-10, hvor de seneste 3 års regnskabsmæssige resultater opgjort efter ÅRL er korrigeret for finansielle indtægter og omkostninger. Der har ikke været ekstraordinære begivenheder i de 3 år. Som det ses i tabel 10 har der ikke været nogen konstant udvikling i de 3 år, hvorfor der ikke korrigeres for udviklingstendens. Katrine Meldgaard Side 71

Driftsherrelønnen kan som tidligere omtalt maksimalt udgøre 1.000.000 kr., hvilket ikke er tilfældet i JJ dæk og fælge, hvorfor der kun afsættes 50 % af det fremkomne beløb. Virksomhedens aktiver ekskl. likvider udgør 6.496.011, hvilket skal forrentes med 8 %, som efterfølgende fratrækkes i beregningen. Der foreligger ingen omstændigheder, som kan medføre, at den opgjorte goodwill på 500.000 kr. ikke kan anses som handelsværdien pr. 31.12.2008. JJ dæk og fælge sælger ikke unikke tjenesteydelser, men på baggrund af de gode aftaler med leverandørerne samt kvaliteten på produkterne vurderes levetiden for den oparbejdede goodwill at være 9 år. Derudover er JJ dæk og fælge et anerkendt navn og virksomhedens nuværende situation kan ikke etableres på forholdsvis kort tid. Goodwillberegningen i JJ dæk og fælge ses på næste side. Katrine Meldgaard Side 72

Goodwillberegning - JJ dæk og fælge 3. sidste år 2. sidste år sidste år 2006 2007 2008 I alt Regnskabsmæssigt resultat før skat 861.075 1.318.073 1.230.204 - finansielle indtægter -301-2.500-14.395 + finansielle omkostninger 155.850 187.506 183.985 Reguleret resultat før renter 1.016.624 1.503.079 1.399.794 Vægtning 1 2 3 Vægtet resultat 1.016.624 3.006.158 4.199.382 8.222.164 Gennemsnitsresultat/indtjening 1.370.361 Udviklingstendens 0 1.370.361 Driftsherrevederlag, 50 % (min. 250.000 max. 1.000.000) -685.180 685.180 Forrentning af aktiver, 8 % af kr. 6.496.011-519.681 Rest til forrentning af goodwill 165.499 Ved en kapitaliseringsfaktor på 3,02 (9 år) = 499.808 På grundlag heraf fastsættes goodwill-værdien til 500.000 Selskabsskat, 25 % 125.000 Tabel 10 Goodwillberegning i JJ dæk og fælge kilde: egen tilvirkning 55 6.2.4. Skattemæssig betydning Der er stor forskel på, hvor meget goodwill betyder alt afhængig af om der foretages en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse. I henhold til AL 40, stk. 6 skal fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Konsekvensen vil ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse således blive, at goodwill medregnes i omdannerens skattepligtige indkomst i afståelsesåret. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse vil goodwill blot påvirke den udskudte skat i det nye selskab. 55 Inspiration fra TSS-Cirkulære 2000-10 Katrine Meldgaard Side 73

Ved overdragelse af virksomheden JJ dæk og fælge efter afståelsesprincippet, vil den beregnede goodwill blive beskattet som personlig indkomst, jf. PSL 3, hvilket vil sige at J. Jensen bliver beskattet af 500.000 kr., som er lig goodwillavancen ved afståelse af virksomheden. I det nye selskab JJ dæk og fælge A/S vil den tilkøbte goodwill have en regnskabsmæssig værdi på 500.000 kr., hvilket ligeledes er den skattemæssige anskaffelsessum. Idet virksomhedsomdannelsen er foretaget efter afståelsesprincippet kan den overdragne goodwill karakteriseres som erhvervet goodwill, hvilket jf. AL 40, stk. 2 kan afskrives skattemæssig med 1/7 årligt i selskabet. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse bliver goodwill ikke beskattet hos J. Jensen i afståelsesåret, men den beregnede goodwill bliver derimod heller ikke afskrivningsberettiget i selskabet, idet den her karakteriseres som internt oparbejdet goodwill. Den regnskabsmæssige værdi er lig den beregnede goodwill på 500.000 kr. og den skattemæssige værdi er 0 kr. I selskabets åbningsbalance skal der afsættes udskudt skat af goodwill, hvilket opgøres som 25 % af den opgjorte handelsværdi fratrukket den skattemæssige værdi. Som det fremgår af tabel 10 er den udskudte skat beregnet til 125.000 kr. Goodwillværdien har hverken skattemæssige konsekvenser for selskabet eller J. Jensen ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvorfor værdien egentlig bare forøger balancesummen. Ved at afsætte den udskudte skat sikres, at egenkapitalen i selskabets åbningsbalance er den reelle indre værdi. 6.3. Fast ejendom Ved overdragelse af fast ejendom skal overdragelsessummen som udgangspunkt fastsættes til handelsværdi, hvilket er den pris to uafhængige parter ville blive enige om. Her kan man tage udgangspunkt i markedsværdien eller den seneste ejendomsvurdering. Sælger og køber skal foretage en fordeling af den samlede afståelsessum på aktiver, jf. EBL 4, stk. 5. Told- og skatteforvaltningen har mulighed for at korrigere en eventuel afståelsessum eller selve fordelingen, jf. EBL 4, stk. 6. Det fremgår endvidere, at afgørelsen er bindende for både køber og sælger. Katrine Meldgaard Side 74

Ved ligningsmyndighedernes vurdering af, om en overdragelse er sket på armslængdevilkår, vil den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses for udtryk for ejendommens handelsværdi. Er den offentlige ejendomsvurdering ikke et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse, er hverken parterne eller ligningsmyndighederne bundet af vurderingen. Ejendomsvurderingen afspejler eksempelvis ikke ejendommens værdi, hvis denne må antages at være fejlbehæftet på tidspunktet for vurderingen. Endvidere vil ejendomsvurderingen ikke kunne lægges til grund, hvis der siden ejendomsvurderingen er foretaget ombygning eller modernisering af den pågældende ejendom, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi. Både ligningsmyndighederne og parterne kan ved henvendelse til den lokale skatteregion bede om en omvurdering af den pågældende ejendom. Der kan med fordel, forud for indgåelse af købsaftaler søges bindende svar hos SKAT om, hvorvidt de anvendte værdier vil blive accepteret eller indhentes en ny vurdering, jf. VURDL 4. 6.3.1. Ejendomsavanceopgørelsen/genvundne afskrivninger Om der foretages en skattepligtig virksomhedsomdannelse eller en skattefri virksomhedsomdannelse er opgørelsen af handelsværdien identiske. Selve ejendomsavancen og opgørelsen af genvundne afskrivninger er ligeledes identiske. Ved afskrivningsberettigede ejendomme skal der foretages to selvstændige opgørelser. Den ene opgørelse sker efter reglerne i EBL og den anden efter reglerne i AL. Beskatningen af genvundne afskrivninger er ikke omfattet af EBL, jf. lovens 1, stk. 2, men er derimod reguleret i AL 21. Sammenhængen mellem ejendomsavance og genvundne afskrivninger illustreres i nedenstående figur: Katrine Meldgaard Side 75

Ejendomsavance Genvundne afskrivninger Figur 6 fordeling af ejendomsavance og genvundne afskrivninger kilde: egen tilvirkning 6.3.2. Fast ejendom i JJ dæk og fælge I JJ dæk og fælge er der indhentet en vurdering fra en ekstern og uafhængig ejendomsmægler, hvilken fordeles som følgende: kr. Afskrivningsberettigede bygninger 2.200.000 Grund 300.000 I alt 2.500.000 Offentlig ejendomsvurdering 2008 2.100.000 Ejendomsvurderingen anses dermed ikke for at være retvisende i forhold til ejendommens reelle værdi, hvorfor ejendomsmæglerens værdi anvendes og forventes samtidig at være den værdi skattemyndighederne vil komme frem til. 6.3.2.1..1. Genvundne afskrivninger Fortjeneste opgøres som forskellen mellem salgssummen og den skattemæssige nedskrevne værdi. Dog medregnes højst de samlede foretagne afskrivninger. De genvundne afskrivninger kan i JJ dæk og fælge opgøres således: Katrine Meldgaard Side 76

Afståelsessum 2.200.000 Anskaffelsessum -1.525.000 Samtlige foretagne afskrivninger 556.658 Fortjeneste 1.231.658 Udskudt skat, 25 % 139.165 kr. Da der er foretaget 556.658 i bygningsafskrivninger bliver alle afskrivninger genvundne. For personer medtages kun 90 % af de genvundne afskrivninger (gælder ikke tab), jf. AL 21, stk. 6. Selskaber genbeskattes derimod fuldt ud af de genvundne afskrivninger, hvorfor der skal afsættes 25 % af 556.658 kr. i udskudt skat. 6.3.2.2. Ejendomsavance Efter opgørelsen af genvundne afskrivninger, skal der foretages en opgørelse af en eventuel ejendomsavance. Avancen opgøres efter EBL 4, stk. 1 som forskellen mellem afståelsessummen opgjort efter EBL 4, stk. 2 og anskaffelsessummen opgjort efter EBL 4, stk. 2 eller 4, stk. 3 samt EBL 5. Nedenfor beregnes ejendomsavancen for JJ dæk og fælge, hvor de enkelte elementer i ejendomsavanceopgørelsen bliver beskrevet efterfølgende. Modellen tager udgangspunkt i en standardmodel, hvor tal fra casen inddrages. Katrine Meldgaard Side 77

Ejendomsavance - JJ dæk og fælge Afståelsessummen: 1 Afståelsessum opgjort på kontantbasis 2.500.000 2 Salgsomkostninger 0 3? Eventuelt fradrag for ejerboligværdi 0 Kontantomregnet reguleret afståelsessum 2.500.000 2.500.000 Anskaffelsessummen: 4 Anskaffelsessum opgjort på kontantbasis 1.400.000 5 Købsomkostninger 0 6 Tillæg efter 5, stk. 1 - kr. 10.000 pr. år 70.000 7 Tillæg efter 5, stk. 2 - forbedringer ud over kr. 10.000 223.860 8 Fradrag af foretagne afskrivninger, fradrag mm., der ikke genbeskattes 0 9 Eventuelt fradrag for ejerboligværdi 0 Kontantomregnet reguleret anskaffelsessum 1.693.860-1.693.860 Beregnet avance 806.140 10 Eventuelt bundfradrag 0 Ejendomsavance til beskatning 806.140 Udskudt skat, 25% 201.535 Tabel 11 ejendomsavanceopgørelse kilde: egen tilvirkning 1. Afståelsessum opgjort på kontantbasis Afståelsessummen skal jf. EBL 4 omregnes til kontantværdi, hvor den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet, jf. EBL 4, stk. 4. Udgangspunktet er, at den kontante afståelsessum skal anføres i købsaftale eller skøde, jf. EBL 4, stk. 5, hvorfor det som udgangspunkt er denne værdi der skal indgå i opgørelsen. 2. Salgsomkostninger Afståelsessummen reduceres med afholdte udgifter i forbindelse med salget, herunder mæglerhonorar samt advokat- og revisoromkostninger. Såfremt sælger har forpligtet sig til at afholde omkostninger til f.eks. istandsættelse medregnes disse ligeledes som salgsomkostninger. Katrine Meldgaard Side 78

3. Eventuelt fradrag for ejerboligværdi Hvis der er tale om en blandet benyttet ejendom, skal der gives et nedslag for den del af afståelsessummen, der kan henføres til ejerboligen. Nedslaget udgør den af køber og sælger ansatte værdi. 4. Anskaffelsessum opgjort på kontantbasis Udgangspunktet for beregning af anskaffelsessummen er den pris, som er fastsat i skøde eller købsaftale. Her skal der skelnes mellem, om ejendommen er erhvervet før eller efter den 19. maj 1993. Baggrunden for denne skillelinje er, at der med virkning fra denne dato indtrådte en skærpelse af beskatningen, idet fortjeneste på ejendomme med mere end 7 års ejertid blev inddraget under beskatning. For at modvirke beskatning af de på dette tidspunkt endnu ikke realiserede værdistigninger blev der i loven indsat særlige overgangsregler om indgangsværdier 56. Hvis ejendommen er erhvervet efter den 19. maj 1993, skal anskaffelsessummen opgøres til kontantværdi, hvilket gøres ved at lægge anskaffelsessummen til kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993 kan én af følgende alternative anskaffelsessummer anvendes: 1) Ejendomsværdien 1. januar 1993 med et tillæg på 10 %, jf. EBL 4, stk. 3, nr. 1. 2) Ejendomsværdien 1. januar 1993 med et tillæg på 10 % med tillæg af halvdelen af forskellen mellem dette beløb og ejendomsvurderingen 1. januar 1996, jf. EBL 4, stk. 3, nr. 2. 3) Den faktiske kontante anskaffelsessum med tillæg af forbedringsudgifter afholdt inden 1. januar 1993. Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, kan den skattepligtige regulere den faktiske, kontantomregnede anskaffelsessum fra anskaffelsesåret, dog tidligst fra 1975 og til og med 1993, jf. EBL 4a. 4) En vurdering pr. 19. maj 1993 efter vurderingslovens 4B foretaget inden udgangen af 1993. 56 Lærebog om indkomstskat, side 506 Katrine Meldgaard Side 79

Idet der er valgfrihed mellem alternativerne, gælder det om at finde det alternativ, som giver den højeste anskaffelsessum for herved at mindske avancen og dermed mindske beskatningen. 5. Købsomkostninger Hvis den faktiske anskaffelsessum lægges til grund ved beregningen, er det muligt at tillægge de afholdte købsomkostninger, herunder betalte honorarer, stempeludgifter mv. 6. Tillæg efter 5, stk. 1 kr. 10.000 pr. år Til anskaffelsessummen kan der yderligere tillægges 10.000 kr. pr. år fra og med anskaffelsesåret. Tillægget gives ikke i det år, hvor afståelsen finder sted, medmindre afståelsen sker i samme år som anskaffelsen. Tillægget kan kun ydes fra og med 1993. 7. Tillæg efter 5, stk. 2 forbedringer ud over kr. 10.000 Det er muligt at tillægge vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, som ikke tidligere er straksfradraget. Tillægget er dog begrænset og kan kun medregnes, såfremt disse overstiger 10.000 kr. pr. kalenderår. Jf. AL 18, stk. 2 kan forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter straksfradrages i indkomståret, hvis de ikke overstiger 5 % af afskrivningsgrundlaget primo for ejendommen. Derfor medtages disse ikke i anskaffelsessummen. Derudover er det kun udgifter afholdt efter 1993, der kan indgå i anskaffelsessummen, idet udgifter før 1993 indgår i en af de alternative indgangsværdier. 8. Fradrag af foretagne afskrivninger, fradrag mm., der ikke genbeskattes Jf. EBL 5, stk. 4 skal anskaffelsessummen nedsættes med beløb, som allerede er fradraget uden, at der er sket genbeskatning. Såfremt der i forbindelse med opgørelsen af genvundne afskrivninger er beregnet ikke genvundne afskrivninger, skal disse nedsætte anskaffelsessummen. 9. Eventuelt fradrag for ejerboligværdi Hvis der er tale om en blandet benyttet ejendom, skal den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til ejerboligen ikke medregnes. Katrine Meldgaard Side 80

10. Eventuelt bundfradrag For blandet benyttet ejendomme kan der opnås et bundfradrag i fortjenesten på 259.800 kr., hvis ejendommen har været ejet i mindst 5 år og ejendommen samtidig har tjent til bolig for ejeren. 6.3.3. Skattemæssig betydning Efter at have foretaget en opgørelse af de genvundne afskrivninger samt ejendomsavance, afhænger den videre behandling af, hvorvidt der foretages en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse indgår overdragelsessummen på 2.500.000 kr. som selskabets anskaffelsessum og det nye afskrivningsgrundlag bliver 2.200.000 kr., idet der ikke kan afskrives på grunde. Ejeren bliver beskattet med 90 % af de genvundne afskrivninger som personlig indkomst, jf. PSL 3, stk. 2, nr. 11 og ejendomsavancen beskattes som kapitalindkomst eller virksomhedsindkomst, alt afhængig af om virksomhedsordning ophører eller fortsætter. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse af JJ dæk og fælge vil indehaveren således blive beskattet af 500.992 kr. i genvundne afskrivninger og 806.140 i ejendomsavance. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse vil den skattemæssige værdi af ejendomme på 1.097.202 kr. indgå som den skattemæssige saldo i det nye selskab. Den regnskabsmæssige værdi i selskabet vil være overdragelsessummen på 2.500.000, hvortil der skal afsættes udskudt skat, som kan opgøres således: kr. Udskudt skat af genvundne afskrivninger 139.165 Udskudt skat af ejendomsavance 201.535 Udskudt skat af 10.000 kr. tillæg (70.000-30.000) 10.000 I alt 350.700 Regnskabsmæssig værdi 2.500.000 Skattemæssig værdi 1.097.202 Forskel 1.402.798 Udskudt skat, 25 % - afstemning 350.700 Katrine Meldgaard Side 81

Idet selskabet succederer i ejerens skattemæssige stilling, bliver ejeren ikke beskattet af hverken genvundne afskrivninger eller ejendomsavance i afståelsesåret ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Efter opgørelsen af de genvundne afskrivninger samt ejendomsavancen, kan aktiernes anskaffelsessum opgøres således: Handelsværdi 2.500.000 Genvundne afskrivninger, 90 % -500.992 Ejendomsavance -806.140 Aktiernes anskaffelsessum 1.192.868 6.4. Driftsmidler Værdien af driftsmidler skal som udgangspunkt fastsættes uafhængigt af foretagne skattemæssige afskrivninger 57. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler kan ikke ansættes til den skattemæssige værdi, såfremt denne ikke kan anses for et passende udtryk for salgsværdien 58. Værdien skal altså ansættes uafhængigt af foretagne skattemæssige afskrivninger, hvilket skyldes, at der ofte er foretaget store skattemæssige afskrivninger og værdien er derfor ikke et passende udtryk for værdien i handel og vandel. I praksis accepteres ofte de regnskabsmæssige bogførte værdier, idet disse værdier er baseret på en skønnet levetid for driftsmidlerne. Det fremgår af regnskabsvejledning 10 afsnit 43, der vedrører materielle anlægsaktiver, at et materielt anlægsaktivs afskrivningsgrundlag skal fordeles systematisk over aktivets forventede brugstid. Derfor afspejler de regnskabsmæssige værdier ofte en mere reel handelsværdi end den skattemæssige værdi. Dog er den regnskabsmæssige værdi baseret på delvis skøn, hvorfor det er en forudsætning, at denne ikke afviger væsentlig fra markedsværdien. 57 Magnus informatik skattekartoteket afsnit 52.3.7.2 (online) 58 CIR nr. 185 af 17/11 1982, pkt. 24. Katrine Meldgaard Side 82

I forbindelse med en virksomhedsomdannelse, kan virksomheden også vælge at indhente en ekstern vurdering fra en branchesagkyndig. Denne vurdering vil typisk afspejle den værdi to uafhængige parter ville nå frem til og er derfor god dokumentation for aktivets handelsværdi. Dog kan SKAT underkende en vurdering, selvom den er foretaget af en branchesagkyndig. Dette sker navnlig i tilfælde, hvor der konstateres et tab ved overdragelsen. Her kan bl.a. henvises til LSRM 1977, 33, hvor Landsskatteretten underkendte en branchesagkyndig vurdering af spilleautomater. I forbindelse med værdiansættelsen kan kataloger og internetdatabaser ligeledes give en god identifikation af markedsværdien. Handelsværdien skal til brug for opgørelse af overdragerens fortjeneste og selskabets afskrivningsgrundlag kontantomregnes 59. 6.4.1. Driftsmidler i JJ dæk og fælge I JJ dæk og fælge udgør den regnskabsmæssige værdi af driftsmidler 374.061 kr., som tidligere nævnt består af biler, maskiner og værktøj. Nogle af disse driftsmidler er leaset og værdien af de leasede driftsmidler udgør 298.593 kr. Derfor er værdien af ejet driftsmidler 75.468 kr. Samtlige ejet driftsmidler er blevet vurderet af en branchesagkyndig, hvor den samlede værdi er vurderet til samme værdi som den regnskabsmæssige på 75.468 kr. De leasede aktiver behandles særskilt, idet der ikke skal beregnes en evt. fortjeneste af disse. Leasingaktiverne kan umiddelbart ikke sælges, idet der foreligger en leasingforpligtelse. Dog skal der ved den skattefri virksomhedsomdannelse afsættes udskudt skat af forskelsbeløbet mellem leasingaktivernes værdi og leasingforpligtelsens værdi, som kan opgøres således: 59 Magnus informatik skattekartoteket afsnit 52.3.7.3 (online) Katrine Meldgaard Side 83

kr. Leasingaktiver 298.593 Leasingforpligtelse 254.501 Forskel 44.092 Udskudt skat, 25 % 11.023 Den skattemæssige anskaffelsessum på driftsmidler opgøres som forskellen mellem handelsværdien og den skattepligtige fortjeneste, der kan opnås på omdannelsestidspunktet. Fortjenesten kan i JJ dæk og fælge opgøres som følgende: kr. Handelsværdi 75.468 Skattemæssig værdi -44.434 Fortjeneste ved salg 31.034 Udskudt skat, 25 % 7.758 Ved opgørelse af fortjenesten skal der ifølge AL 9 kun medtages 90 % af forskellen mellem handelsværdien og den skattemæssige værdi i den skattepligtige indkomst. Et tilsvarende forskelsbeløb vil således nedsætte den skattemæssige anskaffelsessum på driftsmidlerne. Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse bliver ejeren avancebeskattet af driftsmidler som personlig indkomst, jf. PSL 3, stk. 1. Den samlede avance på 90 % af 31.034, hvilket svarer til 27.931 vil derfor blive beskattet. I selskabets åbningsbalance indgår driftsmidler med en værdi på 75.468 kr., hvilket ligeledes vil være den skattemæssige værdi samt anskaffelsessummen. De leasede aktiver indgår i åbningsbalancen med en regnskabsmæssig værdi på 298.593 kr., som ligeledes er den skattemæssige værdi samt anskaffelsessummen. Ved den skattefri virksomhedsomdannelse afsættes den udskudte skat på 7.758 kr. af ejet driftsmidler og 11.023 kr. af leasede aktiver i selskabets åbningsbalance. Driftsmidlerne indgår med en regnskabsmæssig værdi på 75.468 kr. Den skattemæssige værdi er 44.434 kr., idet selskabet succederer i den tidligere ejers skattemæssige stilling. Ved opgørelse af aktiernes skattemæssige værdi indgår et beløb på 47.537 kr., som fremkommer således: Katrine Meldgaard Side 84

Handelsværdi 75.468 Fortjeneste, 90 % -27.931 Aktiernes anskaffelsessum 47.537 De leasede aktiver indgår med en regnskabsmæssig værdi på 298.593 kr. Den skattemæssige værdi af de leasede aktiver er 0 kr., idet selskabet også her succederer i den tidligere ejers skattemæssige stilling. 6.5. Varelager Varebeholdninger skal i lighed med andre aktiver omdannes til handelsværdien, hvilket i realiteten er den skattemæssigt bogførte værdi 60. Den skattemæssige værdi af varelagre opgøres i henhold til VL 1, stk. 1 på én af følgende måder: Dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller Indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller Fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed Det er valgfrit, hvilken af ovenstående værdiansættelsesprincipper der anvendes, jf. VL 1, stk. 3. Såfremt en del af varelageret er ukurant, må der tages hensyn hertil, hvilket kan betyde, at varelagerets værdi kan godkendes til lavere end indkøbspris 61. 6.5.1. Varelager i JJ dæk og fælge Varelageret i JJ dæk og fælge er værdiansat til indkøbspris, som indgår med en værdi på 2.688.302 kr. Der er ingen forskel mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi, hvilket er gældende ved både den skattepligtige og skattefri virksomhedsomdannelse. Som følge heraf, udgør den udskudte skat 0 kr. 60 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.4, side 774 61 Magnus informatik skattekartoteket afsnit 52.3.7.5 (online) Katrine Meldgaard Side 85

6.6. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender skal omdannes til handelsværdien, hvilket i almindelighed svarer til den skattemæssigt bogførte værdi 62. Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes at blive indbetalt efter nedskrivning af uerholdelige beløb og inddrivelsesomkostninger 63. Nedskrivning kan foretages, såfremt der er konstaterede eller sandsynliggjorte tab 64. Der vil typisk ikke være forskel mellem handelsværdien og den skattemæssige værdi, medmindre der er usikkerhed om debitorernes betalingsevne. I disse tilfælde kan der regnskabsmæssigt hensættes til tab på debitorer. Skattemæssigt kan tabet dog først fradrages, når tabet konstateres, jf. omtalt ovenfor. I et sådant tilfælde, vil der være forskel på henholdsvis den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, hvorfor der skal afsættes udskudt skat af forskellen. 6.6.1. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser i JJ dæk og fælge I JJ dæk og fælge udgør tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.250.783 kr. Der er ikke hensat til forventede tab på disse tilgodehavender, hvorfor den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi er ens. Derfor skal der ikke afsættes udskudt skat af tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. I åbningsbalancen indgår 1.250.783 kr. både som den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, hvilket gælder for begge omdannelsesmetoder. Ved opgørelse af aktiernes anskaffelsessum indregnes ligeledes 1.250.783 kr. 6.7. Andre tilgodehavender, deposita og likvide beholdninger Den skattemæssige værdi og handelsværdien på andre tilgodehavender, deposita og likvide beholdninger er den samme, hvorfor disse værdier ikke påvirker anskaffelsessummen, udover den skattemæssige værdi, som indskydes i selskabet. Der vil heller ikke her skulle beregnes udskudt skat. 62 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.4, side 774 63 RV 18, afsnit 57 64 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.4, side 774 Katrine Meldgaard Side 86

6.7.1. Andre tilgodehavender, deposita og likvide beholdninger i JJ dæk og fælge Deposita indgår med en værdi på 33.000 kr. og andre tilgodehavender indgår med en værdi på 49.865 kr. Disse værdier indgår i åbningsbalancen og ved aktiernes anskaffelsessum ved både den skattepligtige og skattefri virksomhedsomdannelse. 6.8. Gæld Gælden omdannes til kursværdien og der vil i den forbindelse ikke være tvivl om gældens værdiansættelse, jf. CIRK nr. 185 af 17/11 1982 pkt. 44. Overdragelse af gælden fra en personligt ejet virksomhed til et selskab kaldes for et debitorskifte, idet gælden overføres fra et skattesubjekt til et andet. De kreditorer der har sikkerhed i virksomheden skal godkende debitorskiftet og vil i nogle tilfælde forlange, at den tidligere debitor kautionerer for gælden. Gælden skal ved værdiansættelsen opgøres til kursværdi. Lån på anfordringsvilkår ansættes til kurs 100. Hvis gælden kan indfries til kurs 100, kan der kun anvendes en kurs over 100, såfremt dette tilsigtes af fordringens forrentning sammenholdt med opsigelsesvarslets længde 65. Bankgæld, leverandører og tjenesteydelser og anden gæld optages til nominel værdi, hvorfor disse poster overføres med samme beløb i åbningsbalancen, som der var anført i balancen forud for omdannelsen. 6.8.1. Gæld i JJ dæk og fælge I virksomheden JJ dæk og fælge er der ikke forskel på den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af gælden, bortset fra leasinggælden. Her skal leasinggælden opgøres særskilt ligesom leasingaktiverne. Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse vil der i selskabets åbningsbalance indgå gældsposter med en værdi på 5.491.182 kr., hvilket ligeledes vil være den skattemæssige værdi 65 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, afsnit E.H.2.4, side 775 Katrine Meldgaard Side 87

samt anskaffelsessummen. De leasede aktiver indgår i åbningsbalancen med en regnskabsmæssig værdi på 254.501 kr., som ligeledes er den skattemæssige værdi samt anskaffelsessummen. Ved den skattefri virksomhedsomdannelse vil selskabets åbningsbalance være den samme som ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse, hvis der ses bort fra stiftertilgodehavende, mellemregning og udskudt skat. Den skattemæssige værdi af leasinggælden er 0 kr., idet selskabet succederer i den tidligere ejers skattemæssige stilling. 6.9. Udskudt skat Som tidligere nævnt skal der ved en skattefri virksomhedsomdannelse hensættes enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi, jf. VOL 2, stk. 1, nr. 8. Hensættelse af udskudt skat påvirker vederlaget for virksomheden, da den udskudte skat indgår som et passiv i åbningsbalancen. Den udskudte skat har dog ingen indflydelse på aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse skal der ikke afsættes udskudt skat, idet selskabet ikke succederer i den tidligere ejers skattemæssige stilling. 6.9.1. Udskudt skat i JJ dæk og fælge I dette afsnit opsummeres de allerede beregnede udskudte skatter. Udskudt skat der skal hensættes i åbningsbalancen for JJ dæk og fælge udgør 494.481 kr. og opgøres således: Katrine Meldgaard Side 88

kr. kr. Goodwill: Beregnet udskudt skat: Handelsværdi 500.000 Skattemæssig værdi 0 500.000 Goodwill, afsnit 6.2.3 125.000 Grunde og bygninger: Genvundne afskr., afsnit 6.3.3.1 139.165 Handelsværdi 2.500.000 Ejendomsavance, afsnit 6.3.3.2 201.535 Skattemæssig værdi -1.097.202 1.402.798 Tillæg, afsnit 6.3.4 10.000 Driftsmidler: Handelsværdi 374.061 Skattemæssig værdi -44.434 Leasing, afsnit 6.4.1 11.023 Leasinggæld -254.501 75.126 Egne driftsmidler, afsnit 6.4.1 7.758 Beregningsgrundlag 1.977.924 Udskudt skat, 25 % 494.481 Udskudt skat i alt 494.481 6.10. Øvrige elementer Hvis den omdannende virksomhed er omfattet af virksomhedsskatteordningen forud for omdannelsen, skal indehaveren være opmærksom på de specielle regler vedrørende indskudskonto, hensat til senere hævning, mellemregning og opsparet overskud i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. 6.10.1. Hensat til senere faktisk hævning og mellemregningskonto i JJ dæk og fælge Det fremgår af afsnit 5.3.2.2 at hensættelse til senere faktisk hævning og mellemregningskontoen kan holdes udenfor omdannelsen. Hvis disse indgår i omdannelsen, vil de være en del af egenkapitalen og således forhøje anskaffelsessummen og indehaveren vil i dette tilfælde skulle betale udbytteskat for at få pengene ud. Holdes hævningerne derimod udenfor omdannelsen medregnes beløbene som et passiv i åbningsbalancen. I JJ dæk og fælge udgør disse beløb 0 kr. Hvis selskabets likviditet ikke tillader udbetaling af gælden, kan indehaveren hæve pengene og indskyde dem igen ved oprettelse af en mellemregningskonto. Denne mellemregningskonto skal forrentes og J. Jensen skal beskattes af denne renteindtægt, mens selskabet har fradrag for renteudgiften. Katrine Meldgaard Side 89

6.10.2. Indskudskonto i JJ dæk og fælge Som beskrevet i afsnit 5.3.2.5 skal der ske udligning af en negativ indskudskonto. Udligningen kan foregå ved kontant indskud eller modregning i opsparet overskud, hvilket medfører beskatning. Udligning kan ligeledes ske ved modregning i hensat til senere hævning eller modregning på mellemregningskontoen. I JJ dæk og fælge indbetales den negative indskudskonto på 23.353 kr. til selskabet inden stiftelsen, hvilket er i overensstemmelse med reglerne i VOL. Hvis der er saldi på hensat til senere hævning og mellemregningskontoen skal disse udbetales fra det nystiftede selskab. Der vil i samme forbindelse skulle udlignes et beløb svarende til de hævninger J. Jensen har foretaget fra omdannelsesdatoen og frem til stiftelsestidspunktet. J. Jensen har foretaget hævninger på 405.567 kr. i dette tidsrum. Denne transaktion vil ikke få indflydelse på aktiernes anskaffelsessum, idet der er tale om hævninger efter omdannelsesdatoen. Ovenstående transaktioner fremkommer i følgende rækkefølge: kr. Negativ indskudskonto 23.353 Hævninger fra omdannelsesdato til stiftelsestidspunkt 405.567 Mellemregningskonto 0 Hensat til senere faktisk hævning 0 Samlet bevægelse 428.920 6.10.3. Konto for opsparet overskud i JJ dæk og fælge Det er som beskrevet i afsnit 5.3.4 valgfrit om konto for opsparet overskud skal indgå i omdannelsen eller ej. Hvis konto for opsparet overskud indgår, vil det betyde, at aktiernes anskaffelsessum reduceres med et tilsvarende beløb. Beskatningen forøges på tidspunktet, hvor aktierne afstås. Hvis konto for opsparet overskud holdes udenfor omdannelsen, vil beskatning ske i omdannelsesindkomståret, jf. VSL 16, stk. 1. Det opsparede overskud i JJ dæk og fælge udgør 892.122 kr. og fremkommer således: Katrine Meldgaard Side 90

Virksomhedsindkomst Betalt virksomhedsskat Opsparet overskud excl. skat Opsparet overskud, 30 % 254.052-76.216 177.836 Opsparet overskud, 28 % 992.064-277.778 714.286 1.246.116-353.994 892.122 Ved den skattefri virksomhedsomdannelse skal konto for opsparet overskud nedsætte aktiernes anskaffelsessum i JJ dæk og fælge. Dermed fragår nettobeløbet på 892.122 kr. i aktiernes anskaffelsessum. Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse indgår konto for opsparet overskud ikke i omdannelsen. Det opsparede overskud bliver beskattet ved afståelsen af den personlig drevne virksomhed. Katrine Meldgaard Side 91

7. Aktiernes anskaffelsessum I afsnit 6 er foretaget de nødvendige beregninger i forbindelse med omdannelse af JJ dæk og fælge. I dette afsnit vil der blive udarbejdet en opgørelse over aktiernes skattemæssige anskaffelsessum pr. 1. januar 2009 for JJ dæk og fælge ved henholdsvis den skattepligtige og den skattefri virksomhedsomdannelse. 7.1. Skattepligtig virksomhedsomdannelse En skattepligtig virksomhedsomdannelse gennemføres med ophørsbeskatning, hvor aktiernes anskaffelsessum udgør handelsværdierne af virksomhedens aktiver og gæld. Indehaveren af virksomheden skal samtidig beskattes af avancer ved salg af aktiverne. I bilag 1 er den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne i JJ dæk og fælge opgjort. Selskabets aktiekapital er opgjort til 500.000 kr. og der er afsat et stiftertilgodehavende på 1.404.829 kr. Den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne er opgjort til 500.000 kr. Som følge af at omdannelsen er foretaget skattepligtigt skal der ligeledes beregnes en avance i afståelsesåret og det opsparede overskud overgår til beskatning. Avance og skat for J. Jensen kan opgøres således: kr. Goodwill, afsnit 6.2.4 500.000 Genvundne afskrivninger, afsnit 6.3.3.1 (90 %) 500.992 Ejendomsavance, afsnit 6.3.3.2 201.535 Driftsmidler og inventar, afsnit 6.4.1 (90 %) 27.931 Leasingaktiver fratrukket leasinggæld 44.092 Avance i alt 1.274.550 Virksomhedsindkomst 1.246.116 Beregningsgrundlag 2.520.666 Skat, 62 % 1.562.813 - aconto virksomhedsskat -353.994 Samlet skat til betaling 1.208.819 Katrine Meldgaard Side 92

7.1.2. Delkonklusion Aktiernes anskaffelsessum udgør 500.000 kr. og kan efterfølgende afhændes uden at dette udløser skattebetaling. I omdannelsen vælges et stiftertilgodehavende på 1.404.829 kr., som nedbringer egenkapitalen i selskabet. J. Jensen kan efterfølgende hæve pengene skattefrit til betaling af skatten. Ved omdannelse efter afståelsesprincippet vil der blive en skattebetaling på 1.208.819 kr., som skal betales i forbindelse med afståelse af den personligt ejede virksomhed. Denne skattebetaling kræver en stor likviditet hos J. Jensen. Det opsparede overskud kan ikke modregnes i aktiernes skattemæssige anskaffelsessum, hvorfor det skal beskattes med 62 %, hvor den betalte acontoskat i denne forbindelse godskrives. Selskabet kan afskrive skattemæssigt på de overdragne værdier, idet selskabet ikke succederer i de overdragne aktiver. Dette giver et større afskrivningsgrundlag end den skattefri virksomhedsomdannelse vil medføre og den fremtidige skat i selskabet vil derfor blive mindre. 7.2. Skattefri virksomhedsomdannelse En skattefri virksomhedsomdannelse gennemføres efter reglerne i VOL, hvor der sker succession i virksomhedens skattemæssige værdier. I den forbindelse sker der ingen beskatning i afståelsesåret, men der skal opgøres en skattemæssig anskaffelsessum, som skal anvendes ved en senere afståelse af aktierne. I bilag 2 er den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne i JJ dæk og fælge opgjort. I selskabets åbningsbalance er egenkapitalen opgjort til 1.433.701 kr., som berigtiges på følgende måde: kr. Aktiekapital 500.000 Overkurs 933.701 Egenkapital 1.433.701 Katrine Meldgaard Side 93

Den skattemæssige anskaffelsessum udgør foreløbig 49.027 kr., som herefter skal nedsættes med konto for opsparet overskud. Aktiernes anskaffelsessum kan derfor opgøres som følgende: kr. Skattemæssig værdi, jf. bilag 2 49.027 Konto for opsparet overskud -892.122 Aktiernes anskaffelsessum -843.095 Som det fremgår af ovenstående er den skattemæssige anskaffelsessum opgjort til -843.095 kr. Anskaffelsessummen er negativ efter den skattemæssige anskaffelsessum er reduceret med det opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen. 7.2.1. Delkonklusion Aktiernes anskaffelsessum er opgjort til -843.095 kr. og skal anvendes ved en senere afståelse af aktierne. Anskaffelsessummen er reduceret med konto for opsparet overskud, der var i virksomhedsskatteordningen forud for omdannelsen. Følgende skatter, udover den udskudte skat i selskabet udskydes ved den skattefri virksomhedsomdannelse: kr. Handelsværdi, jf bilag 2 1.433.701 Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum 843.095 Beregningsgrundlag 2.276.796 Max udbytteskat, 45 % 1.024.558 Ved en skattefri virksomhedsomdannelse vil der ikke skulle afregnes nogen skat på omdannelsestidspunktet, men indehaveren vil derimod skulle betale 428.920 kr. til selskabet, hvilke består af negativ indskudskonto og hævninger fra omdannelsesdatoen til stiftelsestidspunktet. Katrine Meldgaard Side 94

Selskabet indtræder i virksomhedens skattemæssige anskaffelsessummer, anskaffelsestidspunkt og foretagne afskrivninger vedrørende de overdragne aktiver. Derfor er afskrivningsgrundlaget ikke så stort som ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse. 7.3. Sammenligning Det kan være svært at vurdere, hvilken af de to metoder der er bedst at anvende i JJ dæk og fælge. For at vurdere, hvilken situation der er skattemæssigt bedst har jeg opstillet følgende likviditetsberegning: Skattefri Skattepligtig omdannelse omdannelse Forskel kr. kr. kr. Skat af avance og opsparet overskud -1.208.819-1.208.819 Indskud af negativ indskudskonto -23.353 23.353 Hævninger fra omdannelsedato til stiftelsestidspunkt -405.567 405.567 Hævning af stiftertilgodehavende 1.404.829 1.404.829 Nettoværdi ved salg 2.276.796-2.276.796 Udbyttekat ved salg, 45 % -1.024.558 1.024.558 Nettolikviditet 823.318 196.010-627.308 Beregningerne forudsætter, at der ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse afsættes maksimalt stiftertilgodehavende. Problemet er her, at JJ dæk og fælge A/S ikke har likviditet til at udbetale hele dette stiftertilgodehavende. I beregningen er der ikke taget højde for forrentning af likviditetsforskelle. Konklusionen på ovenstående må være, at den skattefri virksomhedsomdannelse er bedst på lang sigt, idet den giver en likviditetsfordel på 627.308 kr. på længere sigt. Katrine Meldgaard Side 95

8. Efter omdannelsen Efter omdannelsen af JJ dæk og fælge A/S er der forskellige muligheder for yderligere strukturelle ændringer. Spaltning, fusion og tilførsel af aktiver er nogle af muligheder, men disse vil jeg ikke komme nærmere ind på, idet det ikke er relevant i JJ dæk og fælge A/S situation. Derimod vil jeg behandle den mest optimale ejerstruktur i relation til, at J. Jensen ønsker at risikobegrænse sin formue, sælge eller overdrage virksomheden, som beskrevet i afsnit 3.1. 8.1. Aktieombytning Som tidligere nævnt kan det være en fordel at etablere et holdingselskab, hvilket kan gøres i henhold til reglerne om skattefri aktieombytning. Ved aktieombytning erhverver et selskab mod aktier en andel i et andet selskabs aktiekapital og opnår flertallet af stemmerne i dette selskab 66. Konkret ombyttes aktierne i driftsselskabet med aktierne i et nystiftet holdingselskab, som i den forbindelse bliver moderselskab for driftsselskabet. Ejerstrukturen vil herefter se ud som følgende: J. Jensen 100 % JJ Holding A/S 100 % JJ dæk og fælge A/S Figur 7 ejerstruktur efter aktieombytning kilde: egen tilvirkning 66 Lærebog om indkomstskat, side 568 Katrine Meldgaard Side 96

J. Jensen ombytter sine aktier i JJ Holding A/S med aktierne i JJ dæk og fælge A/S skattefrit. Herved bliver J. Jensen ejer af aktierne i JJ Holding A/S, som ejer aktierne i JJ dæk og fælge. Ombytning af aktier i et selskab med aktier i et andet selskab sidestilles som udgangspunkt med afståelse 67. En aktieombytning kan dog gennemføres skattefrit, jf. ABL 36a, hvis følgende betingelser er opfyldt: JJ Holding A/S og JJ dæk og fælge A/S er omfattet af begrebet selskab i en EUmedlemsstat og JJ Holding A/S opnår flertallet af stemmerne i JJ dæk og fælge A/S Når aktieombytningen har fundet sted kan J. Jensen udlodde overskudslikviditet fra JJ dæk og fælge A/S til JJ Holding A/S skattefrit. Udbyttet vil være skattefrit for JJ Holding A/S, når ejerandelen er mindst 15 % og aktierne i JJ dæk og fælge A/S har været ejet i en sammenhængende periode på mindst et år, jf. SEL 13, stk. 1, nr. 2. Herefter kan J. Jensen selv bestemme, hvornår pengene skal udloddes til ham fra JJ Holding A/S. Derudover kan J. Jensen via udbyttebetalinger slanke driftsselskabet, hvilket alt andet lige vil gøre et generationsskifte eller et salg mere optimalt. Ydermere gælder, at på det tidspunkt, hvor JJ Holding A/S har ejet aktierne i JJ dæk og fælge i over tre år, kan aktierne i JJ dæk og fælge sælges skattefrit. Dette betyder, at salget af JJ dæk og fælge først udløser skat, når JJ Holding A/S udlodder udbytte til J. Jensen. Hermed kan skatten udskydes og J. Jensen kan derfor selv bestemme hvornår skatten skal betales. 67 Lærebog om indkomstskat, side 567 Katrine Meldgaard Side 97

9. Konklusion Igennem afhandlingen har jeg belyst de centrale aspekter ved henholdsvis den skattepligtige og den skattefri virksomhedsomdannelse. Udgangspunktet og hovedformålet for afhandlingen var følgende: En belysning af regler og forhold omkring virksomhedsomdannelser med fokus på de selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser. Til denne problemstilling opstillede jeg to hypoteser, som søges belyst igennem 6 undersøgelsesspørgsmål. Nedenfor vil jeg konkludere på hvert af de 6 undersøgelsesspørgsmål, som herefter skal være med til at bekræfte eller afkræfte mine to opstillede hypoteser. 1. Hvorfor omdanne sin private virksomhed til et selskab? Der er flere ting der taler for at drive sin virksomhed i selskabsform. Som udgangspunkt ligger fordelen i den begrænsede hæftelse, hvor indehaveren typisk kun hæfter for den indskudte kapital. Derudover er marginalbeskatningen lavere i et selskab end når virksomheden drives i personligt regi. Den marginale beskatning på aktieindkomst er 57,25 %, hvorimod den marginale beskatning i personlig indkomst over topskattegrænsen er 62,92 %. I relation til dette vil det kun være mest fordelagtig at drive virksomheden som et selskab, hvis virksomheden er overskudsgivende. Hvis virksomheden derimod generer underskud vil den private virksomhed være at foretrække, idet underskuddet kan fradrages i anden skattepligtig indkomst. Der er ikke mulighed for modregning af et selskabs underskud i anden personlig indkomst. Et eventuelt underskud i et selskab kan kun fremføres til modregning i fremtidige underskud. Ved et selskab er det væsentlig nemmere at foretage ændringer i ejerkredsen eller foretage et generationsskifte. Optagelse af nye medejere kan ske ved kapitaludvidelse eller ved at sælge en del af aktiebeholdningen. Derudover har et selskab mulighed for at foretage andre strukturelle ændringer i form af en aktieombytning, hvor overskudslikviditeten i driftsselskabet kan sikres ved at overførsel til holdingselskabet. Katrine Meldgaard Side 98

En ulempe ved selskabsformen er kravene til bestyrelse og ledelse, hvilket kan medføre administrative ressourcer. Derudover er selskabets årsrapport underlagt offentligheden og revisionspligten medfører omkostninger til revision af årsrapporten. 2. Hvilke krav og forudsætninger skal være opfyldt ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse? En skattepligtig virksomhedsomdannelse sidestilles med afståelse eller et salg af virksomheden. Ved omdannelse efter afståelsesprincippet skal overdragelsessummen afspejle handelsværdien, hvilket er den værdi en uafhængig tredjemand ville betale for virksomheden. En skattepligtig virksomhedsomdannelse medfører realisationsbeskatning og fortjenesten eller tabet medregnes i den skattepligtiges indkomst i afståelsesåret. Det nye selskab anvender afståelsessummen som anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag. Overdragelsessummen skal fordeles på samtlige af virksomhedens aktiver, hvorefter fortjeneste og tab opgøres efter gældende lovbestemmelser. Derudover skal overdragelsessummerne kontantomregnes, hvor aktivets kontantværdi lægges sammen med kursværdien af aktivets gældspost. En skattepligtig virksomhedsomdannelse kan ske med tilbagevirkende kraft, hvilket indebærer at hele virksomheden afstås. Dog kan ejendomme holdes udenfor omdannelsen. Derudover skal overdragelsen ske til et nystiftet dansk selskab, hvorfor det ikke er muligt at anvende et skuffeselskab. Ydermere er der en del krav og forudsætninger, som fremgår af SEL 4, stk. 4 Ejeren af virksomheden kan ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse vederlægges med aktier eller anparter samt stiftertilgodehavende. Dette stiftertilgodehavende kan hæves skattefrit i selskabet. Såfremt låneforhold er aftalt mellem omdanner og selskabet kan der foretages kursnedslag på stiftertilgodehavendet. Katrine Meldgaard Side 99

3. Hvilke krav og forudsætninger skal være opfyldt ved en skattefri virksomhedsomdannelse? Ved en skattefri virksomhedsomdannelse sker der i skattemæssig forstand ikke ophør af virksomheden. Selskabet succederer i stedet i den tidligere ejers skattemæssige stilling. I den forbindelse bliver ejeren af virksomheden ikke beskattet af eventuelle avancer i afståelsesåret, hvorfor skatten først bliver realiseret på det tidspunkt ejeren afstår aktierne eller anparterne i selskabet. For at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse skal krav og forudsætninger i virksomhedsomdannelsesloven være opfyldt. Såfremt lovens regler ikke finder anvendelse anses en virksomhedsomdannelse som udgangspunkt for at være skattepligtig. Først og fremmest skal der i skattemæssig forstand være tale om en bestående/igangværende virksomhed både før, under og på omdannelsestidspunktet. Hvorvidt der er tale om en virksomhed vil være en konkret vurdering. I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse kan der både ske omdannelse til et nystiftet dansk aktie- eller anpartsselskab eller et skuffeselskab. Overdrages der til et skuffeselskab, er det et krav at selskabet er jomfrueligt, at hele selskabets egenkapital skal henstå som et kontant ubehæftet indestående og at omdanneren ejer hele aktie- eller anpartskapitalen. Alle personer som er fuldt skattepligtige til Danmark på omdannelsestidspunktet kan anvende reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. Det er således ikke muligt at omdanne virksomheder der indeholder en ejerkreds med personer, som ikke er skattepligtige til Danmark. Som udgangspunkt skal alle aktiver og passiver omdannes ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Dog er der visse undtagelser, som omfatter ejendomme, beløb hensat til senere hævning samt mellemregningskontoen. Det er valgfrit om ejeren af virksomheden vil holde omtalte poster udenfor omdannelsen eller ej. I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse er det et krav, at ejeren udelukkende vederlægges i aktier eller anparter i det nye selskab. Aktierne eller anparterne, som stifteren Katrine Meldgaard Side 100

modtager, skal have samme værdi som selskabets aktie- eller anpartskapital, dog kan der udstedes til overkurs. Det er ikke muligt at ændre i virksomhedens ejerstruktur i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne eller anparterne opgøres som handelsværdien fratrukket den skattepligtige fortjeneste, der ville være konstateret ved et sædvanligt salg. Såfremt virksomhedsordningen har været anvendt i året forud for omdannelsen kan et eventuelt opsparet overskud nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Anskaffelsessummen må ikke være negativ, medmindre virksomhedsordningen har været anvendt i året forud for omdannelsen og alle virksomheder heri omdannes. Hvis der i forbindelse med anvendelse af virksomhedsordningen er en negativ indskudskonto skal denne udlignes inden omdannelsen. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse skal der afsættes til enhver form for fremtidig skat. Den udskudte skat udgør forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. I afhandlingen har jeg argumenteret for og imod afsættelse af udskudt skat af goodwill. Konklusionen på dette område blev, at der skal afsættes udskudt skat af goodwill i selskabets åbningsbalance. Det er muligt at omdanne en virksomhed med flere ejere efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. I denne forbindelse skal yderligere betingelser være opfyldt, herunder at samtlige ejere anvender reglerne i VOL, alle ejere anvender samme regnskabsperiode og alle ejere vederlægges i forhold til deres andel i den personligt ejede virksomhed. Omdannelsesdatoen skal være datoen efter sidste regnskabsår i den personligt ejede virksomhed, hvor omdannelse med tilbagevirkende kraft senest kan finde sted 6 måneder efter omdannelsesdatoen. Senest 1 måned efter omdannelsen skal de obligatoriske dokumenter indsendes til toldog skattemyndighederne. Overholdes betingelserne i VOL ikke bliver konsekvensen, at omdannelsen anses for skattepligtig efter afståelsesprincippet. Alternativt kan dispositionen i nogle tilfælde omgøres eller der kan gives dispensation, således alle krav i henhold til VOL bliver opfyldt. Katrine Meldgaard Side 101

4. Hvordan værdiansættes virksomhedens aktiver og passiver i forbindelse med en virksomhedsomdannelse? Alle aktiver og passiver skal værdiansættes til handelsværdier på omdannelsesdatoen. Interesseforbundne parter skal anvende priser på markedsvilkår efter armlængdeprincippet, som hvis salget foregik til en uafhængig tredjemand. 5. Hvordan opgøres aktiernes eller anparternes anskaffelsessum? Anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne er den skattemæssige anskaffelsessum, som stifteren erhverver i selskabet. I en skattepligtig virksomhedsomdannelse vil den skattemæssige anskaffelsessum være identisk med egenkapitalen i selskabets åbningsbalance. Anskaffelsessummen er derfor lig med de opgjorte handelsværdier og udgør selskabets afskrivningsgrundlag. I forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse opgøres anskaffelsessummen som handelsværdien fratrukket den fortjeneste, der ville være konstateret ved et salg. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse har anskaffelsessummen reelt ingen betydning for selskabet, idet selskabet succederer i den tidligere ejers skattemæssige stilling. Anskaffelsessummen skal alene anvendes i forbindelse med en senere afståelse af aktierne eller anparterne, hvor ejeren skal beskattes af forskellen mellem salgsværdien og anskaffelsessummen. Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne i JJ dæk og fælge er opgjort til 500.000 kr. ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse og -843.095 kr. ved den skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis aktierne afstås til 0 kr., vil den skattepligtige virksomhedsomdannelse medføre et tab på 500.000 kr. og den skattefri virksomhedsomdannelse vil medføre en avance på 843.095 kr. Det er tilladt at have en negativ anskaffelsessum, idet J. Jensen forud for omdannelsen har anvendt virksomhedsordningen. Katrine Meldgaard Side 102

6. Hvilke muligheder følger efter en virksomhedsomdannelse? Efter en virksomhedsomdannelse er der mulighed for yderligere strukturelle ændringer af virksomheden. Jeg har valgt at beskrive muligheden for en skattefri aktieombytning, idet dette er relevant i forhold til situationen i JJ dæk og fælge A/S. Aktieombytningen er en oplagt mulighed for optimering af ejerstrukturen med det formål, at gennemføre et efterfølgende generationsskifte eller sælge virksomheden. Derudover er det fordelagtigt, at likvider kan udloddes skattefrit fra driftsselskabet til holdingselskabet og risikoen begrænses dermed i driftsselskabet. 1. Skattefri virksomhedsomdannelse er altid det bedste alternativ ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab! Det er ikke altid bedst at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse frem for en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Som udgangspunkt afhænger det af den enkelte virksomheds situation. På baggrund af afhandlingen vil en skattepligtig virksomhedsomdannelse typisk vælges, såfremt: Man har udsigt til en mindre eller ingen fortjeneste på bygninger og driftsmidler. Der fremkommer en beskeden goodwill. Virksomheden har likviditet til at betale skatten af eventuelle fortjenester. Hvis virksomheden har et stort uudnyttet underskud i privat regi kan dette modregnes i eventuelle avancer, hvorfor den skattepligtige model kan være fordelagtig. Selskabet vil typisk have et større afskrivningsgrundlag end ved en skattefri virksomhedsomdannelse. På baggrund af afhandlingen vil en skattefri virksomhedsomdannelse typisk vælges, såfremt: Man har store opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen. Man har udsigt til store fortjenester på bygninger og driftsmidler. Man har oparbejdet stor værdi af goodwill i virksomheden. Sammenfattende kan det konkluderes, at beslutningen om en skattefri virksomhedsomdannelse kontra en skattepligtig virksomhedsomdannelse er præget af skattepåvirkningen samt likviditetspåvirkningen. Det er ikke umiddelbart muligt at konkludere hvilken omdannelsesmetode, der er den mest optimale på længere sigt. Katrine Meldgaard Side 103

Endeligt skal valg af metode vurderes ud fra den enkelte virksomheds økonomiske situation samt forventninger til fremtiden. Virksomheden bør altid foretage beregninger af begge omdannelsesmetoder for at vælge den mest optimale. 2. Det er skattemæssigt bedst for ejeren at drive virksomheden i selskabsform! Det er ikke altid bedst for ejeren at drive virksomheden som et selskab. Dette afhænger ligeledes af den enkelte virksomheds situation. I tilfælde af underskud i virksomheden, er det alt andet lige skattemæssigt bedst at drive virksomheden i personligt regi, hvor ejeren kan fratrække underskuddet i den personlige indkomst. Ud fra en marginalbetragtning vil det dog være mest optimalt at drive virksomheden i selskabsform, idet den marginale beskatning er af lønindkomst og personlig indkomst er højere end den marginale beskatning af aktieindkomst. Katrine Meldgaard Side 104

Litteraturliste Faglitteratur bøger: Nygaard, Jan og Lars Wøldike; Skattefri virksomhedsomdannelse, Forlaget Thomson 2003 Michelsen, Aage m.fl.; Lærebog om indkomstskat 12. Udgave, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag 2007 Revisorhåndbogen 2007, Forlaget Thomson Skattelovsamling for studerende 2008/2, Magnus Informatik Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2008-1, SRF, Forlaget Thomson og FSR Sørensen, Rene Mørch; Successionsmuligheder i dansk skatteret, FSR Forlag 1991 Andersen, Ib; Den skinbarlige virkelighed, 3. udgave, Forlaget samfundslitteratur Faglitteratur artikler, publikationer og anden inspiration: Madsen, T. Helmo, Henning Mølgård m.fl.; RevisorManual 09:01, Thomson Reuters 2009 Ramskov, Bent; Skattefri virksomhedsomdannelse Hvad hvis betingelserne svigter?, 11. udgave 2001, Revision & Regnskabsvæsen Enevoldsen, Niels Hvid og Ole Friis; Skattefri virksomhedsomdannelse udskudt skat i teori og praksis vedrørende goodwill, 12. udgave 2008, Revision & Regnskabsvæsen Skattekartoteket virksomhedsomdannelse kapitel 52 (online), Magnus Informatik 2002 Danske regnskabsvejledninger www.skat.dk www.statistikbanken.dk Værd at vide om Personlig virksomhed contra selskab, BDO Scanrevision november 2008 Pjece - Skattefrie virksomhedsomdannelser, SKAT, marts 2009 Katrine Meldgaard Side 105

Love: Afskrivningsloven Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007 om skattemæssige afskrivninger som senest ændret ved lov nr. 521 af 17. juni 2008 Aktieavancebeskatningsloven Lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. som senest ændret ved lov nr. 532 af 17. juni 2008 Anpartsselskabsloven - Lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 om anpartsselskaber som senest ændret ved lov nr. 468 af 17. juni 2008 Aktieselskabsloven Lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006 om aktieselskaber som senest ændret ved lov nr. 510 af 17. juni 2008 Dødsboskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006 om beskatning ved dødsfald som senest ændret ved lov nr. 532 af 17. juni 2008 Ejendomsavancebeskatningsloven Lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som ændret ved lov nr. 335 af 7. maj 2008 Kildeskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. November 2005 om kildeskatteloven som senest ændret ved lov nr. 532 af 17. juni 2008 Kursgevinstloven Lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter som senest ændret ved lov nr. 521 af 17. juni 2008 Ligningsloven Lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006 om påligningen af indkomst til staten som senest ændret ved lov nr. 552 af 17. juni 2008 Katrine Meldgaard Side 106

Personskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006 om indkomstskat for personer m.v. som senest ændret ved lov nr. 522 af 17. juni 2008 Selskabsskatteloven Lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007 om indkomstbeskatning af aktieselskaber som senest ændret ved lov nr. 530 af 17. juni 2008 Skatteforvaltningsloven Lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006 som senest ændret ved lov nr. 531 af 17. juni 2008 Varelagerloven - Lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993 om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. som senest ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 Virksomhedsomdannelsesloven - Lovbekendtgørelse nr. 1161 af 2. oktober 2007 om skattefri virksomhedsomdannelse som senest ændret ved lov nr. 521 af 17. juni 2008 Vurderingsloven Lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002 om vurdering af landets faste ejendomme som senest ændret ved lov nr. 335 af 7. maj 2008 Årsregnskabsloven Lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006 som senest ændret ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 Katrine Meldgaard Side 107

Cirkulærer: Cirkulære nr. 207 af 23. december 1999 Lov om skattefri virksomhedsomdannelse TSS-cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000 Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 Værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning Afgørelser og domme: TfS 1992, 431 VLD TfS 1993, 521 ØLD TfS 1998, 701 LSR TfS 2000, 198 LR TfS 2000, 958 LSR SKM 2002.86 LSR SKM 2003.590 LR SKM 2004.32 LR SKM 2005.98 LSR SKM 2005.366 LSR SKM 2006.384 VLD LSRM 1977, 33 Katrine Meldgaard Side 108

Figuroversigt Figur 1. Fordeling af virksomhedstyper i Danmark i 2006 kilde: egen tilvirkning med tal hentet fra www.statistikbanken.dk generel firmastatistik efter enhed, tid og virksomhedsform Figur 2. Afhandlingens opbygning kilde: egen tilvirkning Figur 3. Ejerstruktur efter omdannelsen i JJ dæk og fælge kilde: egen tilvirkning Figur 4. Virksomhedens livscyklus kilde: Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 10 Figur 5. Tidsperiode ud fra SEL 4, stk. 4 kilde: egen tilvirkning Figur 6. Fordeling af ejendomsavance og genvundne afskrivninger kilde: egen tilvirkning Figur 7. Ejerstruktur efter aktieombytning kilde: egen tilvirkning Katrine Meldgaard Side 109

Tabeloversigt Tabel 1. Balance pr. 31.12.2008 for JJ dæk og fælge kilde: egen tilvirkning Tabel 2. Udvalgte regnskabsdata i JJ dæk og fælge kilde: egen tilvirkning Tabel 3. Skattemæssig værdi af ejendomme for JJ dæk og fælge pr. 31.12.2008 kilde: egen tilvirkning. Tabel 4. Marginalbeskatning ved virksomhedsordning og aktieindkomst kilde: egen tilvirkning med inspiration fra Skattefri virksomhedsomdannelse Jan Nygaard og Lars Wøldike, side 13 Tabel 5. Beregning af stiftertilgodehavende kilde: egen tilvirkning Tabel 6. Beregning af kursnedslag ved stiftertilgodehavende kilde: egen tilvirkning Tabel 7. Oversigt over, hvorvidt en blandet benyttet bil skal overdrages til selskabet kilde: egen tilvirkning med inspiration fra www.skat.dk Tabel 8. Udligning af udskudt skat ved flere ejere kilde: egen tilvirkning Tabel 9. Andels af opsparet overskud til nedsættelse af aktiernes eller anparternes anskaffelsessum kilde: egen tilvirkning Tabel 10. Goodwillberegning i JJ dæk og fælge kilde: egen tilvirkning Tabel 11. Ejendomsavanceopgørelse kilde: egen tilvirkning Katrine Meldgaard Side 110

Bilag 1 opgørelse af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum i JJ dæk og fælge (skattepligtig virksomhedsomdannelse) Selskabets åbningsbalance Aktiernes Balance pr. 31/12 2008 pr. 1/1 2009 anskaffelsessum (Værdi ifølge (Skattemæssige (Skattemæssige årsrapport for 2008) værdier) (Handelsværdier) værdier) Aktiver. Goodwill 0 0 500.000 500.000 500.000 Grunde og bygninger 2.100.000 1.097.202 2.500.000 2.500.000 2.500.000 Driftsmidler og inventar (ejet) 75.468 44.434 75.468 75.468 75.468 Driftsmidler og inventar (leaset) 298.593 0 298.593 298.593 298.593 Deposita 33.000 33.000 33.000 33.000 33.000 Varebeholdninger 2.688.302 2.688.302 2.688.302 2.688.302 2.688.302 Varedebitorer 1.250.783 1.250.783 1.250.783 1.250.783 1.250.783 Andre tilgodehavender 49.865 49.865 49.865 49.865 49.865 Gæld. Stiftertilgodehavende 0 0 1.404.829 1.404.829 1.404.829 Gæld til realkreditinstitutter 1.850.000 1.850.000 1.850.000 1.850.000 1.850.000 Gæld til finansieringsselskaber 19.380 19.380 19.380 19.380 19.380 Erhvervslån 144.361 144.361 144.361 144.361 144.361 Leasinggæld 254.501 0 254.501 254.501 254.501 Kassekredit 971.169 971.169 971.169 971.169 971.169 Varekreditorer 1.401.787 1.401.787 1.401.787 1.401.787 1.401.787 Anden gæld 849.984 849.984 849.984 849.984 849.984 IALT 6.496.011 5.491.182 5.163.586 5.236.681 7.396.011 6.896.011 7.396.011 6.896.011 7.396.011 6.896.011 Nettoformue 1.004.829-73.095 500.000 500.000 500.000 Katrine Meldgaard Side 111

Bilag 2 opgørelse af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum i JJ dæk og fælge (skattefri virksomhedsomdannelse) Selskabets åbningsbalance Aktiernes Balance pr. 31/12 2008 pr. 1/1 2009 anskaffelsessum (Værdi ifølge (Skattemæssige (Skattemæssige årsrapport for 2008) værdier) (Handelsværdier) værdier) Aktiver. Goodwill 0 0 500.000 0 0 Grunde og bygninger 2.100.000 1.097.202 2.500.000 1.097.202 1.192.868 Driftsmidler og inventar (ejet) 75.468 44.434 75.468 44.434 47.537 Driftsmidler og inventar (leaset) 298.593 0 298.593 0 0 Deposita 33.000 33.000 33.000 33.000 33.000 Varebeholdninger 2.688.302 2.688.302 2.688.302 2.688.302 2.688.302 Varedebitorer 1.250.783 1.250.783 1.250.783 1.250.783 1.250.783 Andre tilgodehavender 49.865 49.865 49.865 49.865 49.865 Gæld. Gæld til realkreditinstitutter 1.850.000 1.850.000 1.850.000 1.850.000 1.850.000 Gæld til finansieringsselskaber 19.380 19.380 19.380 19.380 19.380 Erhvervslån 144.361 144.361 144.361 144.361 144.361 Leasinggæld 254.501 0 254.501 0 0 Kassekredit 971.169 971.169 971.169 971.169 971.169 Varekreditorer 1.401.787 1.401.787 1.401.787 1.401.787 1.401.787 Anden gæld 849.984 849.984 849.984 849.984 849.984 Indskudskonto 0 0 23.353 23.353 23.353 Udskudt skat 494.481 IALT 6.496.011 5.491.182 5.163.586 5.236.681 7.419.364 5.985.663 5.186.939 5.236.681 5.285.708 5.236.681 Nettoformue 1.004.829-73.095 1.433.701-49.742 49.027 Katrine Meldgaard Side 112