Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:



Relaterede dokumenter
Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec Sonnerupgaard Gods

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

C12 Klimavenlig planteproduktion

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Større udbytte hvordan?

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Sådan benchmarker vi!

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Spark afgrøden i gang!

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Hvor sker nitratudvaskning?

Opsamling på cases i projekt 7486

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Sprøjtefrie randzoner

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

University of Copenhagen

Status efter 8 år uden plov

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

Reduceret jordbearbejdning

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Optimering af nettoudbyttet

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Resultater fra ENDURE

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Regler for jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Omlægning til økologisk planteavl. -analyse af de økonomiske konsekvenser på udvalgte planteavlsbedrifter. Niels Tvedegaard

Danske forskere tester sædskifter

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

Resultater af analyser af vandprøver

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Hvor tjener du penge på planteavlen?

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Nye afgrøder fra mark til stald?

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Hvad betyder Smart Farming for maskinerne, landmanden og maskinhandlerne? Morten Schmidt, 28. September 2018

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

Transkript:

Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning Danske erfaringer og frågan til reduceret jordberabetning CENST projektet Modelberegninger Optimering af sædskifte Økonomi og arbejdstid Miljø og samfund Reducerat jordbearbetning Reducerat jordbearbetning Mange definitioner: Direkte såning Intensitet af harvning Antal harvninger Pløjet i omdrift Aldrig plov Når ploven substitueres med extra harvning og extra sprøjtning med Roundup: Plov Harve Sprøjte Reduktion Timer 1,0 0,3 0,2 0,5 Diesel 15,0 5,0 1,5 8,5 DKK 790 160 130 500 På 5 dage pløje 30-60 ha eller harve og sprøjte 150 ha

Danske erfaringer 2004 Årsag: Økonomi og arbejdstid Jordforbedring og nyfigenhed Flaskehalsproblemer Problemer: Ogräs (Åkerven mv.) Dyrkningsikkerhed og rettidighed Direkte såning eller pløjefri Sædskifte Danske frågan 2004 Øget pesticidforbrug Ogräs (Åkerven mv.) Fusarium og DTR sygdomme i höstvete Maskiner Såteknik, harvedybde og sikkerhed Udbytte, økonomi og arbejdstid Effekt på miljø, kväve, pesticid og CO 2 CENTS Projektet 2003-2006 Crop management and Economics of Non-inversion Tillage Systems Foulum JB 4 9,2% ler 3,1% org. stof Flakkebjerg JB 6 14,7% ler 2,0% org. stof 4 typer jord-bearbetning Pløjning, 18-20 cm Harvning, 3-4 cm CMN halmstrigle Harvning, 8-10 cm Dynadrive Direkte såning Gaspardo

Odlingssikkerhed vårkorn Odlingssikkerhed höstvete Gns Min Max Flakkebjerg - Ler (8 obs.) Gns P 66 56 72 4 36 33 41 H 8-10 59 48 69 7 33 29 39 H 3-4 58 42 69 7 37 33 41 D Foulum - Sand (12 obs.) 54 31 69 S 1 10 41 Dyrkningssikkerhed. Vårbyg, alle år og sædskifter, udbytte, hkg ha-1. S 1 =spredning. Udtryk for dyrkningssikkerhed. Kilde: CENTS - E.M Hansen et al., DJF (2007) Min 33 Max 61 S 1 2 3 3 9 Gns Min Max Flakkebjerg - Ler (40 obs.) Gns P 80 52 109 15 83 55 105 H 8-10 74 27 107 20 78 50 105 H 3-4 76 40 104 20 74 27 100 D Foulum - Sand (32 obs.) 75 35 112 S 1 20 74 Dyrkningssikkerhed. Hvede, alle år og sædskifter, udbytte, hkg ha-1. S 1 =spredning. Udtryk for dyrkningssikkerhed. Kilde: CENTS - E.M Hansen et al., DJF (2007) Min 37 Max 100 S 1 12 14 16 16 CENTS Resultater Växtodling Udbytte og kväveudnyttelse er størst i et alsidigt sædskifte Nedmuldning af halm har positiv effekt på udbyttet Extra kväve kan ikke kompensere for dårlig jordstruktur 8-10 cm var bedste reducerede system Kväveudnyttelse og udvaskning? Kilde: CENTS og E.M Hansen et al., DJF (2007) Ekonomin i reducerad jordbearbetning? Ingen fuldskala gårdsforsøg Driftsøkonomisk planteavlsmodel (DØP-II) Udvalgte bedrifter og maskinkapacitet Tiltag der skal sikre udbyttet Optimalt sædskifte og udnyttelse af maskiner og arbetskraft

Driftsøkonomisk Planteavlsmodel (DØP-II) En økonomisk rationel landmand der optimerer indtjeningen i planteavlen Under hensyntagen til sædskifterestriktioner, udbyttefunktioner for pesticider og kvælstof, maskin- og arbejdskapaciteten samt de givne miljøkrav og priser Modellen optimer også sædskiftet Modellen har været anvendt ved udredning af bl.a. pesticidplan 2004-2009 og VMP III Analyserede bedrifter Planteavlsbedrifter på lerjord (JB 7-8) Höstvete, spnamål, vinterbyg, rug, havre, ærter og vinterraps 3 pløjede og 4 ikke-pløjede bedrifter Varierende bedriftsstørrelse (50-1250 ha) Forskellige arbejdskraft og maskinkapaciteter Ubegrænset brug af maskinstation Supplerende analyser for svinebedrifter Tiltag der skal sikre udbyttet Jordrente (DKK pr. ha) Ekstra stubharvning før vårsåede afgrøder og før vinterhvede, hvis halm ikke er fjernet Roundup når afgrøderne er sået (0,4 BI) Maks. to år med vinterhvede Andet års vinterhvede: Flere fungicider til forebyggelse af DTR og Fusarium (0,2 BI) Vintersæd efter vintersæd: Flere herbicider mod græsukrudt i 50 pct. af arealet (0,25 BI) Gns. jordrente (DKK pr. ha) 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Konv 180 A Redu 180 B Konv 180 C Redu 180 D Konv 360 C Redu 360 D Bedriftsstørrelse (ha)

Aflønning arbejdskraft (DKK pr. time) Optimalt sædskifte Labour income (DKK per hour) 400 200 0-200 -400-600 -800 Generelt skal der dyrkes mere vårkorn og mindre höstvete Mere vinterbyg og vinterraps har reduceret flaskehalsproblem i august Pløjefri bedrifter undgår höstvete efter höstvete Pløjefri bedrifter har höstvete, vårkorn (malt), vinterkorn og vinterraps sædskifte Vil svinebedrifter dyrke mindre höstvete? Konklusion Economi Konklusion Miljø og samfund Pløjefri jordbearbetning Er interessant på väkstodlings- og svingård på lerjord Øger indtjening med 500 DKK per ha Kan reducere arbejdstid med ½ time pr. ha Specialväter? Men pløjefri jordbearbetning.. Er Ikke en metode til at odla mere höstvete Pløjefri jordbearbetning vil i sig selv Øge pesticidforbruget (25 pct.) Reducere brændstofforbruget (15-20 pct.) Øge indtjening med 500 DKK per ha... og vil på grund af rationel adfærd Reducere kvælstofoverskuddet (30 kg pr. ha) Øge jordprisen og fremme strukturudviklingen Reducere beskæftigelsen i jordbruget

Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Flere analyser Flere jordtyper og langtidseffekt på jordstruktur og kvælstofudvaskning Flere afgrøder som fx frøgræs og sukkerroer Accept af udbyttevariationer Mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mulighed for reduceret bekæmpelse af Fusarium og DTR CENTS projektet 2001-2006 Litteraturstudier Effekt Crop management and Economics of Noninversion Tillage Systems Jørgen E. Olesen, DJF (Projekleder) Elly Møller Hansen, Lars Munkholm, Bo Melander, Per Kudsk Nielsen og Lise Nistrup Jørgensen, DJF Erik Sandal, Jacob Winther Nymand, LBR Jens Erik Ørum, Brian H. Jacobsen, FOI Reduceret jordbearbejdning kan muligvis medføre: Øget indtjening på bedriften Stordriftsfordele og større bedrifter Øget pesticidforbrug Reduceret CO2 udslip Muligvis reduktion I N udvaskning

Litteraturstudier Litteraturstudier - Modeller Reduceret jordbearbejdning kan muligvis medføre: Øget indtjening på bedriften Stordriftsfordele og større bedrifter Øget pesticidforbrug Reduceret CO2 udslip Muligvis reduktion I N udvaskning Ingen artikler om at reduceret jordbearbejdning har været analyseret med integrerede økonomi- og miljømodeller Ingen artikler om, at reduceret jordbearbejdning har være analyseret med adfærdsmodeller som inkluderer landmandens økonomisk rationelle adfærd Udvalgte resultater Pesticidforbrug (BI) Sædskifte 2,5 Jordrente 2,0 Pesticider Kvælstofoverskud Brændstofforbrug Pesticide use (TFI) 1,5 1,0 0,5 0,0

Omkostninger ved kvote på 1,7 BI (DKK pr. Ha) Brændstofforbrug (l pr. ha) Net reduction costs (DKK per ha) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Fuel (l per ha) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kvælstofoverskud (kg pr. ha) 60,0 Nitrogen surplus (kg per ha) 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0