Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder"

Transkript

1 Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

2 Denne rapport er udarbejdet af Miljøstyrelsen og Plantedirektoratet i november Rapporten er en del af midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III. Arbejdsgruppens medlemmer er: Aksel Nielsen (Plantedirektoratet) Benjamin Nauta Ibsen (Plantedirektoratet) Anders Nemming (Plantedirektoratet) Henriette Hossy (Miljøstyrelsen) Derudover har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret; Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF), Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (DMU) og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (FØI) løbende leveret mindre bidrag til rapporten. Fotograf: FVM fotobank Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: Websted: ISBN ISBN (Tryk) (Web) 2

3 Indholdsfortegnelse 1: Historisk oprids over reglerne for efterafgrøder og grønne marker 4 2: De nuværende regler for efterafgrøder 4 3: Status for virkemidlet efterafgrøder i Vandmiljøplan III 5 4: Miljøeffekten og potentiale af efterafgrøder 5 5: Hvor benyttes efterafgrøder som virkemiddel 6 6: Tiltag der vil øge mængden af efterafgrøder 6 6A: Grønne marker kan ikke erstatte de lovpligtige efterafgrøder 7 6B: Jordbruger kan vælge mellem udlæggelse af efterafgrøder eller nedsættelse af bedriftens kvælstofkvote 9 6C: Før vårsæd skal der altid være udsået en efterafgrøde 10 6D: Ændring om reglerne om nedmuldningstid 12 6E: Krav om efterafgrøder første og andet år efter omlagt kløvergræs enten som frivilligt eller tvungent virkemiddel 12 7: Tiltag der kan mindske de administrative og kontrolmæssige omkostninger ved efterafgrøder 14 8: Konklusioner og anbefalinger 15 9: Kilder 16 3

4 1.0 Historisk oprids over reglerne for efterafgrøder og grønne marker Vandmiljøplan I (1985) var den første plan der indeholdt regler om, at der skulle være afgrøder på markerne om vinteren. Siden har reglerne ændret sig med skiftende handleplaner, se tabel 1 for en oversigt. Tabel 1. Oversigt over de skiftende regler for grønne marker og efterafgrøder. Årstal Krav om grønne Krav om efterafgrøder marker % Intet krav % Intet krav Intet krav 6 % der ikke kan erstattes af grønne marker Intet krav 6/10 % der fuldt ud kan erstattes af grønne marker Intet krav 10/14 % hvoraf 4 % ikke kan erstattes af grønne marker Som det ses af tabel 1 kunne jordbruger i perioden ikke erstatte efterafgrøder med grønne marker. 2.0 De nuværende regler for efterafgrøder Reglerne for efterafgrøder er komplicerede og afhænger af dyrehold, bedriftens matrikulære areal og hvorvidt man er økolog. En oversigt kan ses af tabel 2. Tabel 2. Krav til efterafgrøder afhængigt af matrikulærtareal. Ejendommens matrikulære areal Under 10 ha Fra og med 10 ha til 30 ha Større end eller lig med 30 ha Større end eller lig med 0,8 DE/ha Ingen krav 14 pct. pligtige efterafgrøder der kan: helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct. erstattes af opsparede efterafgrøder økologiske bedrifter skal have 10 pct. efterafgrøder. 4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan: erstattes af vintergrønne marker erstattes af opsparede efterafgrøder fra tidligere år og skal efterfølges af en forårssået afgrøde Yderligere 10 pct. pligtige efterafgrøder, der kan: helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct. erstattes af opsparede efterafgrøder Økologiske bedrifter skal have seks pct. ud over de fire pct. tvungne efterafgrøder. Under 0,8 DE/ha Ingen krav 10 pct. pligtige efterafgrøder der kan: helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct. erstattes af opsparede efterafgrøder Økologiske bedrifter skal have seks pct. efterafgrøder. 4 pct. pligtige efterafgrøder, der IKKE kan: erstattes af vintergrønne marker erstattes af opsparede efterafgrøder fra tidligere år og skal efterfølges af en forårssået afgrøde Yderligere 6 pct. pligtige efterafgrøder, der kan: helt eller delvis erstattes af vintergrønne marker, så summen af pligtige efterafgrøder og grønne marker er 100 pct. erstattes af opsparede efterafgrøder Økologiske bedrifter skal have to pct. ud over de fire pct. tvungne efterafgrøder. Jordbrugers arealmæssige efterafgrødekrav bliver udregnet på baggrund af efterafgrødegrundarealet, der groft sagt er alle enårige afgrøder såsom korn, raps, majs osv. samt 4

5 udtagne arealer. Jordbruger har mulighed for at opspare efterafgrøder i en periode på 4 år, for at undgå at mindre jordbrugere skal udlægge meget små arealer med efterafgrøder hvert år. 3.0 Status for virkemidlet efterafgrøder i Vandmiljøplan III Med VMP III blev efterafgrødekravet strammet fra 6 % til 6/10 % (afhængig af dyretætheden). Dette krav skulle yderligere strammes til 10/14 % i planperioden 2009/2010. Dette blev dog fremrykket til planperioden 2007/2008, med regeringens indsatsplan i forbindelse med ophøret af udtagningsforpligtelsen. I VMP II var det forventet, at ha var udlagt med efterafgrøder, mens henholdsvis ha (ved 6/10 %) og ha (ved 10/14 %) efterafgrøder ville forventes udlagt med de stigende krav. Tabel 3. Oversigt over det udlagte efterafgrødeareal [DMU statusnotat 2006 og data for 2007]. År Dyrket areal Arealkrav til efterafgrøder før reduktion af grønne marker (1000 ha) ,2 116, ,8 113, ,0 139, ,2 118, ,9 127,2 Udlagte efterafgrøder efter reduktion pga. grønne marker (1000 ha) Som det ses af tabel 3, var det forventede krav til efterafgrødearealet på ha, ganske tæt på det faktisk krav, der var på henholdsvis og ha i 2005 og Arealet faldt dog en del i 2007, hvor der kun var et krav om ha. På grund af jordbrugers mulighed for at udlægge grønne marker frem for efterafgrøder, er det faktisk udlagte areal med efterafgrøder en del mindre. Som det ses af tabel 1 er det reelle areal med efterafgrøder, steget svagt fra hektar til hektar i Dette indikerer, at yderligere stigninger i kravet til efterafgrødearealet kun vil have en mindre effekt, da jordbrugere udlægger grønne marker i stedet for efterafgrøderne. Med brakindsatsplanen er det dog et krav, at 4 % af efterafgrøderne ikke kan erstattes af grønne marker. Der må således forventes en stigning i efterafgrødearealer i Denne stigning er ikke opgjort men kan maksimalt udgøre ca hektar. Samlet vurderes det, at der vil mangle minimum ha med efterafgrøder i forhold til måltallet på ha. Som konsekvens af dette må forventes at efterafgrøderne kvælstofreducerende effekt som forudsat i VMP III ikke vil blive opnået. 4.0 Miljøeffekten og potentiale af efterafgrøder Effekten af græsudlæg som efterafgrøde er velbeskrevet. Udvaskningsreduktionen fra flerårige forsøg i planteavlssædskifter og ved nedpløjning i foråret er målt til at være 12 kg N/ha per år på nedbørsfattig lerjord og 37 kg N/ha per år på nedbørsrig sandjord dvs. et gennemsnit på 25 kg/n per ha. Det vurderes desuden, at udvaskningsreduktionen er væsentlig større på brug med intensiv husdyrproduktion her er den gennemsnitlige udvaskningsreduktion på 37 kg/n per ha. 5

6 Tabel 4. Effekten af græsudlæg som efterafgrøde [Schou., 2007]. Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Udvaskningsreduktion (kg/ha) Det maksimale areal med efterafgrøder, der kan udlægges (udover de ha som følge af VMP III), er estimeret til ca ha. Det er dog vurderet, at ca. halvdelen, ha, reelt kan udlægges med efterafgrøder under hensyntagen til vejrlig osv. Yderligere omlægning udover de ha vil sandsynligvis kræve omlægning fra vinter- til vårsæd [Schou, 2007]. Efterafgrøder har andre effekter på miljøet end den ovenfor beskrevne effekt på kvælstoftabet. Efterafgrøder har bl.a. effekt på tabet af klimagasser da efterafgrøder lagrer kulstof i jorden. Det forventes, at ha med efterafgrøder har en klimaeffekt på ca tons CO 2 - ækvivalenter. Dansk Landbrugs samlede udledning af drivhusgasser er i størrelsesordenen 10 mio. tons CO 2 -ækvivalenter. Derudover kan efterafgrøder have en mindre negativ indvirkning på pesticidanvendelsen, da efterafgrøder i enkelte tilfælde nedsprøjtes og muligheden for mekanisk jordbearbejdning reduceres. 5.0 Hvor benyttes efterafgrøder som virkemiddel I nedenstående beskrives hvor efterafgrøder benyttes som virkemiddel. Efterafgrøder er en billig og effektiv måde til at reducere kvælstofudvaskningen på, og er derfor blevet benyttet i følgende sammenhænge: 1) Efterafgrøder blev første gang indført i lovgivningen via VMP II i Her blev sat et krav på 6 %, som blev implementeret i Jordbrugsvirksomheder med et matrikulært areal større end 10 ha skulle udlægge 6 % efterafgrøder af deres efterafgrødegrundareal. I VMPIII aftalen i 2004 skærpedes efterafgrødekravet, således at bedrifter, der udbringer mere end 0,8 DE/ha skulle udlægge 10 % efterafgrøder i Fra skærpes kravet yderligere til henholdsvis 10 og 14 % efterafgrøder. Med VMPIII indføres samtidig reglen om, at 100 % vintergrønne marker kan erstatte kravet om efterafgrøder. 2) Den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug trådte i kraft den1.januar I forbindelse med kommunens godkendelse af bedriftens arealer, kan det være aktuelt på baggrund af beregningerne af det maksimalt tilladte husdyrtryk og husdyrbrugets faktiske husdyrtryk at fastsætte vilkår for udbringningsarealerne. Hvis det ansøgte husdyrtryk således overstiger det maksimale tilladte husdyrtryk, skal der foretages en beregning af nitratudvaskningen med henblik på at reducere udvaskningen ved brug af forskellige virkemidler, herunder er en mulighed at udvide andelen af arealer med efterafgrøder. Et udtræk af databasen, august 2008, af de eksisterende ansøgninger (ikke godkendelser) viser, at efterafgrøder er sat som vilkår på ca.1100 bedrifter og at der i alt er regnet med ca ha efterafgrøder i ansøgningerne. Efterafgrødekravet ligger i intervallet fra 0,01 til 75 %. 3) EU's ministerråd vedtog den26.september 2007 en midlertidig ophævelse af brakken i høståret Regeringen udkom med Brak-indsatsplanen den 28. februar.2008 indeholdende tiltag, der skulle neutralisere de negative miljø- og naturmæssige konsekvenser af en midlertidig ophævelse af brakken. Et af virkemidlerne er en ny randzone-ordning, som skal tilskynde etableringen af de 10 m dyrkningsfri randzoner, hvor VMPIII-del-målsætningen er en yderligere udlægning af randzoner på ha i Et af virkemidlerne i VMPIII er en omplacering af brakken. For at tilskynde til udlæggelse af 6

7 eksisterende og etablering af nye randzoner indføres fra perioden 2008/2009, at jordbruger frivilligt kan tilmelde sig en ordning, hvor kvælstofkvoten kan forhøjes med mellem 2 og 10 %, hvis eksisterende randzoner fastholdes eller der etableres nye randzoner på minimum 50 m og i alt mellem 0,1 ha til 1 ha eller mere inden for de grænser for støtteberettiget randzone bredde, der gælder efter Fødevareministeriets MVJ-støtteordning (10 20 meter fra vandløbskanten). Det er endnu ikke opgjort, hvor mange ha ekstra efterafgrøder, der vil komme som følge af denne ordning. Det forventes dog at være i størrelsesorden ha 1. Disse efterafgrøder har dog ikke nogen decideret effekt på kvælstoftabet, da det modsvares af tildeling af ekstra kvote, jf. nedenstående oversigt. Tabel 5. Sammenhæng mellem øget N-kvote og efterafgrødekrav med randzoneordningen. Randzonelængde i ha, 10 m-20 m bred Øget kvote i % Øget efterafgrødekrav i % 0,1-0, ,2-0, ,6-0, ,0-> ) I forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet skal der i efteråret 2008 udarbejdes udkast til de statslige vandplaner, som beskriver indsatsen i forhold til de enkelte vandområder. Der er på baggrund af det skønnede indsatsbehov angivet en virkemiddelpakke, som vurderes mest omkostningseffektivt, herunder er efterafgrøder beskrevet som et af de mest økonomisk omkostningseffektive virkemidler. Omfanget af efterafgrøder, der planlægges benyttet som virkemiddel i vandplanerne kendes ikke endnu, men i de foreløbige rapporter der har beskæftiget sig med implementeringen af vandrammedirektivet på et overordnet niveau benyttes efterafgrøder i særdeles høj grad Tiltag der vil øge mængden af efterafgrøder I nedenstående beskrives en række forslag til, hvorledes den ønskede effekt af efterafgrøder kan opnås som forudsat i VMP III. Et enkelt virkemiddel blev ikke anset for realistisk af arbejdsgruppen nemlig virkemidlet gør det muligt at handle efterafgrøder jordbrugere imellem. Dette virkemiddel er derfor sat i bilag 1 bagerst i rapporten. A): Grønne marker kan ikke erstatte de lovpligtige efterafgrøder Virkemidlets indhold og funktion En løsning vil være at ophæve den mulighed, der kom med VMP III om at jordbruger kan erstatte efterafgrøder med grønne marker. Dette vil øge arealet med efterafgrøder, og den N-reducerende effekt som forudsat i VMP III vil blive opnået. 1 Ud fra forudsætning om at mellem bedrifter melder sig til randzoneordningen med et samlet randzoneareal på ca hektar.. 2 I virkemiddelarbejdet er det skønnet, at ha efterafgrøder skal udlægges beregnet ud fra et scenarie der dækker 70 % af Danmarks areal. 7

8 Anvendelse Samtlige landbrug over 10 ha og med et efterafgrødegrundareal på over 2 ha vil blive ramt af tiltaget. Hvis der skal placeres lovpligtige efterafgrøder i et sædskifte, hvor grønne marker ikke umiddelbart levner plads til lovpligtige efterafgrøder, er det mest sandsynlige, at det fører til at en vintersædsafgrøde erstattes af efterafgrøde + vårsæd eller at en frivillig efterafgrøde erstattes med en lovpligtig. På grundlag af oplysninger fra Plantedirektoratets kontrolrapporter vurderer DJF/DMU, at arealet, hvor der er frivillige efterafgrøder, er beskedent. Derfor må det antages, at det især er vintersæd der vil blive skiftet ud med vårsæd. Potentielt omfang Det forventes, at VMP III målsætningen om ha med efterafgrøder vil blive opnået. Miljøeffekt Den kvælstofreducerende effekt som forudsat i VMP III vil blive opnået. Ifølge VMP III drejer det sig om tons N ved en stigning i efterafgrødekravet fra 6 % til 10/14 %. Snitflade til anden regulering Som beskrevet tidligere benyttes efterafgrøder både i vandrammedirektivet og i kommunernes miljøgodkendelser. Vandrammedirektivets implementering bygger på fuld implementering af VMP III. De kvælstofreducerende mål der ikke nås i VMP III vil altså betyde, at der skal reduceres yderligere i vandrammedirektivet. At efterafgrøder benyttes til miljøgodkendelserne er i denne sammenhæng irrelevant, bortset fra i kontrolmæssige sammenhæng. Et lovpligtigt krav til efterafgrøder vil være en ændring af VMP III aftalen. Ændringen vil kunne gennemføres ved en bekendtgørelsesændring i Plantedirektoratets gødskningsbekendtgørelse. Økonomiske omkostninger for erhvervet De samlede omkostninger består dels af indkomsttab, hvis jordbruger tvinges til at ændre sit sædskifte fra vinter- til vårsæd, dels af omkostningerne til etableringen af efterafgrøden. Da efterafgrødearealet ikke steg, da kravet gik fra 6 % til 6/10 % er det ikke sandsynligt, at der vil ske store stigninger i efterafgrødearealet ved den netop besluttede stigning fra 6/10 % til 10/14 %. Da 4 % af efterafgrøderne ikke kan erstattes af grønne marker, vil der dog komme flere efterafgrøder i 2008 end i Som nævnt vurderes det at der vil mangle mellem ha med efterafgrøder. Omkostningerne ved at erstatte vintersæd med vårsæd er opgjort til 700 kr. pr. ha på sandjord og kr. pr. ha. på lerjord baseret på 3 år ( ), hvor hvede (1 års og flerårs) sammenlignes med vårbyg (foder og malt). Tages der alene udgangspunkt i 2007 er forskellen kr. pr. ha på sandjord og kr. pr. ha på lerjord baseret på budgetkalkulerne Der er dog regionale forskelle på kornpriser, vejrlig m.m., ligesom der kan være betydelig variation fra bedrift til bedrift. Hvis en ha efterafgrøde gennemsnitligt medfører et tab på gennemsnitlig kr. pr. ha (( )/2), samt en omkostning til efterafgrøder på ca. 330 kr. pr. ha så giver tiltaget en meromkostning for erhvervet på ca mio. kr. årligt. Dette giver en kr./kg N udgift på kr. per kg N. 8

9 Kontrolmæssige konsekvenser Kontrollen og administrationen vil blive lettere for administrationen, da regelsættet for efterafgrøder vil blive væsentligt mere overskueligt. B): Jordbruger kan vælge mellem udlæggelse af efterafgrøder eller nedsættelse af bedriftens kvælstofkvote Virkemidlets indhold og funktion Da efterafgrøder i visse tilfælde passer dårligt i jordbrugers sædskifte, kan den kvælstofreducerende effekt eventuelt hentes via nedsættelse af jordbrugers kvælstofkvote. I sammenhæng hermed, skal det ikke være muligt at erstatte efterafgrødekravet med grønne marker. I teorien kunne man lade jordbruger vælge mellem en lang række virkemidler, men økonomisk og administrativt er nedsættelse af jordbrugers kvælstofkvote sandsynligvis mest optimalt. Tiltaget kan udarbejdes på to måder: 1) Den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøderne indregnes i normsystemet, således at samtlige jordbrugere får en nedsat norm der samlet set reducerer udvaskningen svarende til effekten af efterafgrødearealet i VMP III. Derefter kan man give efterafgrøderne en kvælstofnorm, der modsvarer deres kvælstofreducerende effekt. På den måde belønner man jordbrugere, der udlægger efterafgrøder, samtidig med at udvaskningen bevares status quo. 2) Den enkelte jordbruger vælger ved markplanindberetning i EHA, om han vil udlægge efterafgrøder eller en nedsat kvælstofkvote. Jordbruger kan derefter vælge mellem de to virkemidler. Tiltag 1 og 2 er dybest set ens. Arbejdsgruppen vurderer umiddelbart, at løsning 2 er lettest at implementere, da denne løsning ikke kræver en ændring af normsystemet. Løsning 1 vil derudover sandsynligvis kræve en lovændring, da jordbrugere ville få en kvote for en afgrøde, der i realiteten ikke modtager noget kvælstof. I nedenstående er det derfor løsning 2 der bliver beskrevet. Anvendelse Jordbrugere der vil vælge nedsættelse af kvælstofkvoten frem for efterafgrøder vil sandsynligvis være jordbrugere med store mængder vintersæd. Derudover vil jordbrugere, der har luft 3 i deres kvoteregnskab, sandsynligvis også vælge denne løsning. Fødevareøkonomisk institut vurderer dog, at det er ganske få bedrifter, der har luft i deres gødningsregnskab. Potentielt omfang Det forventes, at efterafgrøders kvælstofreducerende effekt i forhold til VMP III målsætningen vil blive opnået. Miljøeffekt Miljøeffekten på kvælstoftabet vil være det samme som løsning A. Effekten på klima og pesticidforbrug ved denne løsning i forhold til løsning 1 er ikke nærmere kvantificeret, men forventes at være marginale. 3 Med dette menes, at jordbruger ikke i forvejen udnytter sin kvote fuldt ud. 9

10 Snitflade til anden regulering Der kan være visse problemer i forhold til miljøgodkendelserne der skal afklares, inden virkemidlet kan træde i kraft. Økonomiske omkostninger for erhvervet Når det skal vurderes om jordbrugere vil vælge nedsat norm eller efterafgrøder, vil økonomien på den enkelte bedrift være afgørende. Ved en normreduktion reduceres gødningsindkøbet også, hvorfor marginaltabet er 3-7 kr. pr. kg N normen reduceres. Omfanget af normreduktionen vil derfor bestemme om den vælges frem for efterafgrøder. Med de angivne reduktionsniveauer på 83 og 123 kg N pr. ha vil det koste kr. pr. ha på arealer med under 0,8 DE/ha og kr. pr. ha på arealer med over 0,8 DE/ha. Etablering af efterafgrøder koster omkring 330 kr. pr. ha, samt tab som følge af skift fra vinter- til vårafgrøde på en del arealer. Dette er tidligere opgjort til kr. pr. ha. Dette svarer til at tabet er kr. pr. ha. Det kan på den baggrund konkluderes at hovedparten af jordbrugerne vil vælge efterafgrøder hvis de kan indpasse det i sædskiftet, der alligevel indeholder vårafgrøder. Omvendt vil landmænd, der dyrker et vintersædskifte, i et vist omfang vælge normreduktionen i stedet for efterafgrøderne. Ved ha kunne det derfor skønnes at ¾ vil vælge efterafgrøder og ¼ normreduktion. Dette svarer til at der på ha vælges efterafgrøder og vårafgrøder med et tab på kr. pr. ha svarende til mio. kr. For de sidste ha er tabet kr. pr. ha svarende til 3-9 mio. kr. Ud fra et gennemsnit af ovenstående fås en omkostning på ca. 34 mio. kr. Kontrolmæssige konsekvenser Virkemidlet vil kun i begrænset omfang påvirket kontrollen og administrationen. Det vil dog blive et krav at jordbruger i sin gødningsplanlægning i EHA skriver om der benyttes efterafgrøder eller nedsat kvælstofkvote. Hvis det blev lovpligtigt, at indberette sin gødningsplan i EHA i foråret, ville den fysiske kontrol til gengæld blive let forenklet da Plantedirektoratet i så fald kun skulle fysisk kontrollere de jordbrugere, der har valgte at benytte efterafgrøder. Derudover vil reglerne om efterafgrøder kunne forenkles markant, da man kunne slette reglerne vedrørende de grønne marker og opsparing i banken uden de store konsekvenser for erhvervet. Sidstnævnte uddybes senere i rapporten. C): Før vårsæd skal der altid være udsået en efterafgrøde Virkemidlets indhold og funktion Den store omkostning ved at udlægge efterafgrøder er, når efterafgrøden hindre udsåning af vintersæd, mens der ved et vårsæd-sædskifte er ret begrænsede omkostninger. Derfor forslås det, at vårsæd efterfulgt af vårsæd altid skal have haft efterafgrøder imellem. Sagt på en anden måde, skal jordbruger altid udlægge efterafgrøder inde der sås vårsæd. Tiltaget kræver lovændringer. Anvendelse og potentielt omfang Det forventes, at der kan udlægges efterafgrøder på i alt ca ha. [Schou, 2007]. Det vil betyde en stigning i arealet med efterafgrøder, der ligger ud over målsætningen i VMP III. Miljøeffekt Miljøeffekten vil variere afhængig af hvorledes tiltaget udarbejdes. Hvis kravet bliver sat i værk uden videre, vil miljøeffekten sandsynligvis overstige målene i VMP III. 10

11 Jordbrugere med vårsæd kan eventuelt belønnes, hvis disse bedrifter skal udlægge store mængder efterafgrøder. Dette kunne f.eks. ske igennem normsystemet, hvor man kunne øge normen til vårsæd på bekostning af vintersæd. En anden løsning kunne være, at der ikke blev beregnet eftervirkning på efterafgrøderne, for at mindske udgifterne ved at have efterafgrøder. Med virkemiddelet forsvinder det generelle krav om efterafgrøder for alle jordbrugere. Det vil kun være de jordbrugere som udsår vårsæd, der skal leve op til det nye krav om efterafgrøder. Landbruget har tidligere været imod denne form for skævvridning mellem jordbrugere, og det vil sandsynligvis medføre utilfredshed, at man grundet sit afgrødevalg (og indirekte sin jordtype) bliver ramt af et ekstra miljøkrav. Hvis ikke vårsæd bliver kompenseret f.eks. via normsystemet, vil vintersædsarealerne blive forøget da den økonomiske gevinst ved at dyrke vårsæd vil være mindre. Dette vil medføre et større forbrug af pesticider og kvælstof i vintersædsmarker. Evalueringen af Pesticidplanen viser, at det øgede forbrug af pesticider især stammer fra vintersæd. Det er sandsynligt, at vintersæden og derved den øgede miljøbelastning vil blive regionaliseret til områder, hvor de høje udbytter forekommer (som på de Sjællandske lerjorde), mens der i Jylland på de lettere sandjorde stadig vil blive udsået vårsæd. Snitflade til anden regulering Tiltaget vil muligvis have konsekvenser for normsystemet, men det vil afhænge af hvorledes tiltaget udarbejdes. Derudover vil tiltaget have betydning for henholdsvis: Miljøgodkendelserne Mange jordbrug benytter efterafgrøder ved miljøgodkendelserne. Dette vil være vanskeligt fortsat at gøre, da jordbruger nu skal have efterafgrøder på hele arealet hvis der er ledig plads i jordbrugers sædskifte. Randzoneordningen Den foreløbig 1-årig randzoneordning bygger på, at man skal udlægge flere efterafgrøder end de generelle krav foreskriver. Hvis dette tiltag blev implementeret vil der ikke være et generelt krav man kan overstige. Derfor bør randzoneordningen sandsynligvis nedlægges eller laves helt om, hvis ordningen skal fortsætte. Vandrammedirektivet I de foreløbige rapporter om vandrammedirektivet benyttes efterafgrøder i meget høj grad til at opnå vandrammedirektivets krav. Afhængig af hvorledes tiltaget udarbejdes, kan virkemidlet derfor tage kvælstofreduktioner fra Vandrammedirektivet. Økonomiske omkostninger for erhvervet Virkemidlets økonomiske omkostninger er ikke vurderet, da det i høj grad vil afhænge af implementeringsformen. Kontrolmæssige konsekvenser Tiltaget vil betyde, at reglerne om efterafgrøder kan forenkles f.eks. kan reglerne om grønne marker, procentsatser til efterafgrøder og bankopsparingen slettes. Tiltaget forventes ikke at have 11

12 større kontrolmæssige konsekvenser da den administrative og fysiske kontrol i hovedtræk skal funger som på nuværende tidspunkt. D): Ændring på reglerne om nedmuldningstid Virkemidlets indhold og funktion De eksisterende regler kræver tidligst nedmuldning 20. oktober. Med så tidlig nedmuldning kan efterafgrødens effekt forringes. Dette skyldes at efterafgrøden ikke når at tømme jorden for kvælstof og at kvælstof fra efterafgrøden når at blive mineraliseret efter nedmuldning og derved udvaskes inden næste forår. Dette er især et problem på sandjorder og i de mest nedbørsrige egne af landet. Forslaget er derfor at ændre nedmuldningstiden til f.eks. 1. februar på sandede jorder (især i Jylland) og til f.eks. 1. november i resten af landet. Effekten forventes at være mellem 0-20 kg per/ha i forhold til nuværende praksis med efterafgrøder. Anvendelse og potentielt omfang Potentielt set hele arealet med efterafgrøder. Miljøeffekt Forslaget er ikke et nyt tiltag, men mere en optimering af det nuværende regelsæt. Hvis forslaget føre til mere optimal nedmuldningstid på 25 % af efterafgrødearealet (potentielt set 25 % af ha = ha), og på disse arealer medfører i gennemsnit 10 kg N ha mindre udvaskning, vil den samlede effekt blive godt 600 ton N/år. Der er stor usikkerhed om dette estimat, især fordi det er ukendt, hvor stor en andel af arealerne der allerede overholder de foreslåede skærpede krav. Ændringerne forventes især at påvirke de sandede arealer i Jylland. Snitflade til anden regulering Ingen direkte. Vil kræve en bekendtgørelsesændring i Plantedirektoratets gødskningsbekendtgørelse. Økonomiske omkostninger for erhvervet Med en kortere periode til at foretage nedmuldningen, kan det kræve øget kapacitet til arbejdet, og det kan medføre let øgede udgifter. På den anden side, bliver eftervirkningen af efterafgrøden øget. Forslaget forventes derfor kun at have marginale økonomiske konsekvenser for erhvervet. Kontrolmæssige konsekvenser Få kontrolmæssige konsekvenser. Plantedirektoratet skal dog udvide den periode, hvor jordbruger kan blive fysisk kontrolleret for efterafgrøder. E): Krav om efterafgrøder første og andet år efter omlagt kløvergræs enten som frivilligt eller tvunget virkemiddel Virkemidlets indhold og funktion Ved ompløjning af en kløvergræsmark, der har ligget to eller flere år, og ved ompløjning af afgræsset rent græs startes mineraliseringen af en meget stor pulje af organisk N. Mineraliseringen resulterer i en øget N-udvaskning, hvis der de følgende to år dyrkes korn uden efterafgrøder. Ved udlæg af efterafgrøder kan denne merudvaskning i stor udstrækning opfanges. Tiltaget vil være mest relevant på kvægbedrifter 12

13 Anvendelse og potentielt omfang Som frivilligt virkemiddel anslår Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, at bedrifter dækkende et areal på ha vil anvende virkemidlet som et noget for noget virkemiddel. Derudover konstaterede Noget for Noget arbejdsgruppen, at virkemidlet som frivilligt virkemiddel var ganske vanskeligt at kontrollere. I denne sammenhæng behandles virkemidlet som obligatorisk virkemiddel. Miljøeffekt På grovsandet jord fandt Djurhuus og Olsen (1997) en udvaskning på i gennemsnit 105 kg N/ha pr. år de første to år efter ompløjning af første års kløvergræs. Hansen et al. (2007) fandt udvaskninger på 200 og 250 kg N/ha første år efter ompløjning af henholdsvis 3. og 5. års kløvergræs på grovsand. I arbejdet med den empiriske udvaskningsmodel N-LES fandt Simmelsgaard et al. (2000) en merudvaskning de første år efter ompløjning af græsmarker på kg N/ha på grovsand og kg N/ha på ler. I den seneste udgave af N-LES (Kristensen et al., 2003) er effekten mindre, sandsynligvis fordi det kun er lykkedes at inddrage første års effekten med den gennemførte regressionsanalyse. På den baggrund vurderes det rimeligt at regne med en udvaskning efter ompløjning af 2. års (eller ældre) kløvergræsmarker eller afgræssede græsmarker på 120 kg N/ha pr. år de første to år med korn/korn eller korn/bar jord på grovsand. På baggrund af forsøg med udlæg efter ompløjning af græs (Eriksen et al., 2004; Hansen et al., 2007) vurderes det, at efterafgrøder kan reducere udvaskningen med ca. 60 pct. svarende til en reduktion på 70 kg N/ha pr. år de første to år. På ler vurderes effekten at være ca. det halve dvs. 35 kg N/ha pr. år. (Noget for Noget-rapporten) Græs i omdrift på lerjord udgjorde cirka 16 % af det samlede græsareal i 2005 [Schou, 2007] der kan derfor beregnes en gennemsnitlig årlig effekt på ca. 65 kg. Tiltaget vil være relevant på alle kløvergræsmarker og efter afgræsset rent græs. Dog vil der allerede på nogle af disse arealer være lovpligtige efterafgrøder. Fra 2010 må forventes at være lovpligtige efterafgrøder på op imod 14 % af arealerne efter græsmarker. Arealet med sædskiftegræs har i de seneste år ifølge Danmarks Statistik ligget på omkring ha. Det vurderes, at græs i gennemsnit ompløjes ca. hvert 3 år på konventionelle ejendomme og ca. hvert 4 år på økologiske bedrifter og på deltidsbrug. Der regnes derfor med en gennemsnitlig ompløjning med 3,5 års mellemrum. Det samlede årlige areal, hvor der ikke er lovpligtige efterafgrøder kan således beregnes til: ( ha / 3,5) * 0,86 = ca ha. Da der skal udlægges efterafgrøder i 2 år efter ompløjning vil der årligt være et potentielt areal til efterafgrøder efter græs på 2 * ha = ha. Med en gennemsnitlig effekt på 65 kg N/ha årligt giver det en effekt på ca tons N. Det reelle potentiale forventes dog at være noget mindre, bl.a. fordi en der på mange bedrifter allerde er græsudlæg (nyt udlæg eller efterslæt) på en stor del af arealerne. Snitflade til anden regulering Ingen direkte snitflade til anden regulering. Økonomiske omkostninger for erhvervet I Schou, 2007 benyttes en omkostning på 415 kr./per ha hvilket giver en udgift til erhvervet på ca. 40 mio. kr. Dette giver en effektpris på 6-7 kr. kr./per kg N. 13

14 Kontrolmæssige konsekvenser Den administrative kontrol vil skulle fungere som den nuværende efterafgrødekontrol. Dog kan det overvejes, at krydstjekke oplysninger i jordbrugers Enkeltbetalingsansøgning for de sidste 2 år. Den fysiske kontrol skal forsøge at stedfæste, hvorvidt efterafgrøderne er beliggende på samme areal som det omlagte kløvergræs. Det vil kræve opslag i EHA, hvor arealets placering 2. år efter omlagt kløvergræs dog kun med sikkerhed kan defineres på markblokniveau. Virkemidlet er generelt vanskeligt kontrollerbart, idet det er vanskeligt at tilvejebringe oplysninger om afgrøden på et areal to planperioder tidligere. Kontrollerbarheden svækkes yderligere ved producentskifte/jordkøb. 7.0 Tiltag der kan mindske de administrative og kontrolmæssige omkostninger ved efterafgrøder Flere elementer gør at virkemidlet efterafgrøder administrativt og kontrolmæssigt er ganske kompliceret til skade for både administration og erhverv. I nedenstående opridses nogle tiltag der kan mindske den administrative byrde for erhvervet. 1: Efterafgrøder kan opspares i 4 år i en form for bank. På den måde kan jordbruger nøjes med f.eks. kun, at have efterafgrøder i sit sædskifte hvert 2-3 år. Denne regel blev lavet, således at mindre jordbrug ikke hvert år skulle udlægge meget små arealer med efterafgrøder. Dette gør det dog muligt for jordbrugere, at skrive flere efterafgrøder i deres gødningsregnskab end de rent faktisk har haft uden at Plantedirektoratet har mulighed for at kontrollere dette. Derudover komplicerer opsparingen af efterafgrøder, både den fysiske og administrative kontrol med efterafgrøderne. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at muligheden for at opspare efterafgrøder forsvinder for jordbrug over 30 ha. Hvis det bliver muligt at benytte nedsat kvælstofkvote eller efterafgrøder før vårsæd bør muligheden for banken helt forsvinde. Dette vil lette administrationen af efterafgrødereglerne både for erhverv og myndigheder. 2: Som det ses af tabel 2 eksisterer der en regel om, at hvis man har et matrikulært areal på over 30 ha så skal man udlægge minimum 4 % efterafgrøder under forudsætning af de 4 % udlagte efterafgrøde fylder mere end 0,8 ha. Denne regel stammer fra regeringens indsatsplan i forbindelse med ophøret af udtagningsforpligtelsen. Reglen vil blive overflødig, hvis muligheden for grønne marker ophæves. 3: Efterafgrøder benyttes i høj grad i kommunernes miljøgodkendelser. Dette er et problem, da kontrollen ikke er koordineret mellem Plantedirektoratet og kommunerne. Derfor kan jordbruger i teorien opfylde begge efterafgrødekrav, med de samme efterafgrøder. Denne problemstilling vil blive større i fremtiden, i det flere og flere jordbrug vil få en miljøgodkendelse. Flere løsninger er mulige. Plantedirektoratet kunne få vished om efterafgrødekravet i miljøgodkendelserne og derefter overtage den fysiske og administrative kontrol af alle jordbrugeres efterafgrøder eller kommunerne bør ved kontrollen af efterafgrøderne i højere grad sikre, at de generelle krav også er opfyldt. Administrativt foreslås det, at jordbruger i gødningsregnskabet både skal skrive de efterafgrøder, der er udlagt som følge af de generelle regler, som følge af miljøgodkendelserne og som følge af 14

15 randzoneordningen (under forudsætning af at denne ordning fortsætter) i gødningsregnskabet. Hvis mulighederne for at benytte banken samtidig forsvinder, vil kommunerne få langt bedre mulighed for at kontrollere efterafgrøder der er udlagt som følge af en miljøgodkendelse. 4: Med de nuværende regler er man omfattet af reglerne om efterafgrøder, hvis man har et matrikulært areal på over 10 ha og hvis ens efterafgrødegrundareal er større end 2 ha. Arbejdsgruppen finder at benyttelsen af matrikulært areal ændres til et krav om et efterafgrødegrundareal på minimum 10 ha. 5: Plantedirektoratet vil derudover undersøge om det kan gøres mere enkelt og klart hvilke afgrøder der indgår i efterafgrødegrundarealet og hvilke efterafgrøder der kan indgå som efterafgrøder. Derudover vil Plantedirektoratet undersøge, hvorvidt antallet af plantearter der kan benyttes som efterafgrøder kan øges og derved gøres mere fleksibelt for landmanden. DJF vil blive inddraget i dette arbejde. 8.0 Konklusion og anbefalinger Arbejdsgruppen vil anbefale følgende: At der arbejdes videre med løsning 2, hvorved jordbrugere via EHA kan vælge om de vil udlægge efterafgrøder eller få nedsat deres bedrifts kvælstofkvote. Denne løsning virker administrativt og teknisk mest holdbar, og åbner for nogle fordele for erhvervet, som de andre løsninger ikke umiddelbart indeholder. En sådan regelændring vil derudover åbne op for, at reglerne omkring efterafgrøder kan blive kraftigt forenklet til glæde for både erhverv og administration. I nedenstående tabel, ses en oversigt over de regler der kan forenkles eller skæres væk, hvis det bliver muligt at benytte sig af nedsat kvote frem for efterafgrøder. Tabel 6. Oversigt over efterafgrødekrav og behov for evt. ændringer. Regel Ændring Efterafgrøder opspares i en bank 4 % efterafgrøder kan ikke erstattes med grønne marker Kommunernes miljøgodkendelser 10 ha matrikulært areal/ 2 ha efterafgrødegrundareal Denne regel kan slettes, da mindre jordbrugere kan benytte sig af nedsat kvote i de år, hvor efterafgrøder ikke passer ind i sædskiftet Denne regel kan slettes, da den nye regel bliver 10/14 % efterafgrøder eller nedsat kvote Kommunerne kan lettere vurdere hvorvidt jordbruger har opfyldt sin miljøgodkendelse når de generelle regler bliver mindre kompliceret. Derudover vil Plantedirektoratet ændre i gødningsregnskabet således, at jordbruger kan skrive hvor mange efterafgrøder udlagt som følge af jordbrugers miljøgodkendelse. Denne regel kan slettes uanset hvilken løsning der vælges. Plantedirektoratet vil anbefale, at jordbrugere skal have over 10 ha efterafgrødegrundareal før jordbruger er omfattet af efterafgrødereglerne 15

16 9.0 Kilder: Notat om VRD Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet. Finansministeriet. DMU status notat 2006 Schou, 2007 Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandrammedirektiv Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø 16

17 1 Samlet vurdering af analyserede virkemidler oversigtsskema Virkemiddel Fordele Ulemper Effekt på næringsstoffer: -Kvælstof ved rodzonen - Fosfor Øvrige effekter: - Natur - Pesticid - Ammoniak - Drivhusgasser Kontrolmæssige kommentarer Økonomi (erhvervso mkostning er årligt.) Lovpligtigt krav om 10/14 % efterafgrøder Sikker effekt, let rent administrativt og enkelt for jordbruger Dyr løsning da jordbrugere med store mængder vintersæd vil skulle erstatte vintersæden med efterafgrøder Stor sandsynlighed for at effekten som forudsat i VMP III bliver opnået Fosfor: 0 Drivhusgasser: + Pesticid: 0 efterafgrøder nedsprøjtes i enkelte tilfælde men til gengæld vil vintersædarealet blive mindre hvilket vil betyde mindre pesticidforbrug Meget let at kontrollere mio.kr. Ammoniak: 0 Natur: 0 Jordbruger kan vælge mellem efterafgrøder eller nedsat kvælstofkvote Sikker effekt, forholdsvist let rent administrativt og forholdsvist enkelt for jordbruger Jordbruger skal benytte EHA for at kunne vælge imellem efterafgrøder eller nedsættelse af kvoten. Der er dog allerede i dag % af jordbrugeren der benytte EHA frvilligt Stor sandsynlighed for at effekten som forudsat i VMP III bliver opnået. Fosfor: 0 Drivhusgasser: + Pesticid: 0 efterafgrøder nedsprøjtes i enkelte tilfælde men til gengæld vil vintersædarealet blive mindre hvilket vil betyde mindre pesticidforbrug Ammoniak: 0 Meget kontrollerbart både administrativt og via fysisk kontrol Den fysiske efterafgrødekontrol kan fravælge jordbrugere der har benyttet EHA til at nedsætte deres kvote 34 mio. kr. Natur: 0 Vårsæd/vårsæ d-sædskifte skal indeholde en efterafgrøde Rimelig sikker effekt i forhold til VMP III målsætningerne. Ret let administration og selve regelkomplekset vil blive overskueligt Effekten vil svinge ganske meget år til år afhængig af mængden af vårsæd Jordbruger skal planlægge frem i tiden. Efterafgrøder udlægges billigst som udlæg i vårsæden dvs. jordbruger skal ved såtidspunkt have markplanen klar for næste dyrkningssæson Der skal opbygges et back-up system hvis arealet med vårsæd bliver for småt Stor sandsynlighed for at effekten som forudsat i VMP III bliver opnået og afhængig af implementeringsf ormen vil effekten Drivhusgasser: ++ pga. der vil sandsynligvis komme flere efterafgrøder Pesticid: 0 Afhænger af tiltagets udformning Ammoniak: 0 Natur: 0 Rimeligt let at kontrollere både administrativt og via fysisk kontrol. Den fysiske kontrol kan fungere fra høst til forår hvor de fysiske kontrollører skal sikre at der enten ligger efterafgrøder eller vintersæd Er ikke estimeret da det i høj grad afhænger af implement eringsform en 17

18 Virkemiddel Fordele Ulemper Effekt på næringsstoffer: -Kvælstof ved rodzonen - Fosfor Det vil være ganske vanskeligt, at vurdere hvor meget virkemidlet efterafgrøder har af effekt i forskellige lokalområder af landet hvilket vil komplicere de fremtidige vandplaner overstige VMPIII målet for efterafgrøder. Fosfor: 0 Øvrige effekter: - Natur - Pesticid - Ammoniak - Drivhusgasser Kontrolmæssige kommentarer Økonomi (erhvervso mkostning er årligt.) Ændring på reglerne om nedmuldnings tid En mindre kvælstof reducerende effekt Større eftervirkning af efterafgrøderne Mindre tid til at nedpløje/nedvisne efterafgrøderne Ca. 600 tons N Fosfor: 0 Drivhusgasser: 0 Pesticid: 0 Ammoniak: 0 Ganske let at kontrollere Marginale Natur: 0 Krav om efterafgrøder efter omlagt kløvergræs Forholdsvis stor kvælstofreducerende effekt Skævvridning mellem jordbrugere Lidt usikker effekt Vanskeliggøre de praktiske forhold omkring dyrkning for især kvægbønder Ca kg N Fosfor: 0 Natur: 0 Pesticider: 0 Ammoniak: 0 Vanskeligt kontrollerbart men kan lade sig gøre. Kræver fysisk kontrol. Ca. 40 mio. med de tal det pt. er tilgængeli ge. Drivhusgasser: + *: Herunder kan angives evt. nødvendige regelændringer eller retlige problemstillinger (EU og nationalt), synergi mellem virkemidlers miljøeffekt etc. Effekten på kvælstof ved rodzonen angives så vidt muligt i kg N pr. ha, samlet potentiale (tons N/år) og samlet potentiale (ha). Effekt på fosfor og øvrige effekter angives ud fra følgende skala: ++ : større positiv effekt + : Mindre positiv effekt 0 : Har ingen betydende effekt - : Kan øge miljøbelastningen 18

19 19

20 Bilag 1: Gør det muligt, at handle efterafgrødearealer jordbrugere imellem Nedenstående virkemiddel anså arbejdsgruppen ikke for at være en realistisk løsning. Løsningsforslaget kan dog stadig læses af nedenstående. Virkemidlets indhold og funktion Da efterafgrøder som tidligere nævnt kan passe dårligt med jordbrugers øvrige sædskifte, kan det gøres muligt for jordbrugere at handle efterafgrøder med hinanden. På den måde kunne jordbrugers efterafgrødeareal blive opfyldt af en anden jordbruger. Det skal ikke være muligt at erstatte sine efterafgrøder med grønne marker. Derudover skal der være overensstemmelse mellem effekten af efterafgrøderne på de to bedrifter der handler efterafgrøder mellem hinanden. Det kan enten gøres ved at bedrifter med over og under 0,8 DE ikke kan handle med hinanden, eller ved at bedrifter på under 0,8 DE/ha der har modtaget et givent efterafgrødekrav fra en bedrift der udbringer over 0,8 DE/ha skal have endnu flere efterafgrøder således at den kvælstofreducerende effekt sikres. Anvendelse For den enkelte bedrift vil marginalomkostningerne ved efterafgrøder være afgørende for omfanget af handel med efterafgrøder. Analyser i forhold til VMPIII og for Ringkøbing Fjord har vist, at et øget andel med efterafgrøder på bedriftsniveau vil øge omkostningerne pr. ha, idet sædskiftemulighederne reduceres og kravet om øget vårsæd øges. Omkostningerne ved en øget mængde efterafgrøder vil variere. Analyser foretaget af FOI med anvendelse af DØP modellen indikere at efterafgrøder koster meste på bedrifter på lerjord og bedrifter med mange sukkerroer, mens bedrifter med grovfoderproduktion har lavere omkostninger. Med stigende andel efterafgrøder vil marginalomkostningskurverne udvikle sig forskelligt og nogle bedrifter vil ved et stort krav se en fordel i at sælge krav om efterafgrøder til andre bedrifter. Samlet set vil denne mulighed reducere omkostningerne for erhvervet, men omfanget er meget svært at opgøre. Det afhænger bl.a. hvordan systemet til omfordeling organiseres og de administrative omkostninger (barrierer). Der forventes umiddelbart et skift fra lerjord til sandjord. Endvidere vil der være et skift fra bedrifter med vintersæd mod bedrifter med meget vårsæd. De administrative omkostninger der er ved at gøre systemet yderligere komplekst og mindre gennemskuelig bør derfor overvejes overfor en gevinst for erhvervet. Potentielt omfang Vil afhænge særdeles meget at det system der kan benyttes til at handle efterafgrødearealer med hinanden. Miljøeffekt VMP III målsætningen vil blive opnået. Plantedirektoratet har derudover fået Danmarks Jordbrugsforskning til at vurdere hvorledes der kunne opstå miljøproblemer. DJF har oplyst atved handel med efterafgrøder vil det typiske være, at man på en ejendom med stor andel af vintersæd og frøgræs, afsætter sin forpligtigelse til en ejendom, som har mange vårsædsafgrøder og dermed umiddelbart har plads i sædskiftet til ekstra lovpligtige efterafgrøder. Hvis det antages at aftaler så vidt muligt indgås mellem nært beliggende ejendomme, så vil afsætning af efterafgrøde forpligtigelsen på tværs af regioner først ske, hvis afgrødevalget i nogle regioner samlet set ikke levner tilstrækkeligt plads. 20

21 I tabel 5 er afgrødefordelingen vist i en typisk lerjordsregion (Vestsjællands + Storstrøms amt) og i en typisk sandjordsregion (Ribe + Ringkøbing amt ). Det bemærkes, at der begge steder skulle være rigeligt plads til udlæg af de lovpligtige efterafgrøder. Kravet kan derfor imødekommes uden en massiv flytning af efterafgrøder mellem regioner. Tabel 5 viser dog også, at der kan placeres langt flere efterafgrøder i sandjordsområdet end i lerjordsområdet, og hvis det bliver styrende for, hvor efterafgrøderne finder hen, så vil der ske en flytning fra øst mod vest. Ud fra et VMPIII synspunkt er det en fordel, fordi en efterafgrøde på sandjord giver en større udvasknings reduktion end en efterafgrøde på lerjord. I Vandramme direktiv sammenhæng modvirkes denne fordel dog af, at en del sandjordsarealer har afstrømning til farvande, hvor der ikke er behov for at reducere udledningen yderligere, og desuden er denitrifikationen inden afstrømningen når recipienten generelt større på sand- end på lerjorde. Tabel 1. Skøn over den del af det dyrkede areal, der giver plads til efterafgrøder ( % af det dyrkede areal) i Vestsjælla nd+ Storstrøm Afgrøder der giver plads til efterafgrøder Vårsæd Majs + helsæd 2 13 Tidlige kartofler 0 2 Ialt Afgrøder der optager efterafgrøde plads 0,5* græs i omdrift 2 8 Potentiale for efterafgrøder Ribe+ Ringkøbing Snitflade til anden regulering Som beskrevet tidligere benyttes efterafgrøder både i vandrammedirektivet og i kommunernes miljøgodkendelser. Vandrammedirektivets implementering bygger på fuld implementering af VMP III. De kvælstofreducerende mål der ikke nås i VMP III vil altså betyde, at der skal reduceres yderligere i vandrammedirektivet. Tiltaget kan sandsynligvis implementeres via en bekendtgørelsesændring. Økonomiske omkostninger for erhvervet De økonomiske konsekvenser for erhvervet er ikke blevet vurderet. Kontrolmæssige konsekvenser Tiltaget vil øge både de administrative og kontrolmæssige konsekvenser ved efterafgrøderne. De administrative omkostninger for landbrugserhvervet vil ligeledes øges. 21

22 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby ISBN (tryk) ISBN (web) Tlf.: Fax.:

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 9. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 Revideret juli 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD): Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 25. juni 2012 Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast

Læs mere

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge

Varighedsbegrænsning på sygedagpenge Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000051 Dato: 12. december 2014 Orientering om udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Vejledning og skemaer

Vejledning og skemaer Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet

Læs mere