Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab Spænding, gys, humor, realisme, superhelthistorier, ondskab, selvværd, selvtillid, spirende kærlighed Af Bent Rasmussen, redaktør af SKOLEBIBLIOTEKET Som dreng læste Kenneth Bøgh Andersen meget især bøger i den fantastiske genre. Det socialrealistiske har han aldrig været særlig bidt af. En serie, der især fangede hans interesse, var den kendte Alfred Hitchcock og de tre detektiver. Det var virkelig bøger, der efter Kenneth Bøgh Andersens mening var værd at læse. Siden blev han interesseret i Sværd og Trolddom-bøgerne, det eventyrlige, hvor man selv kunne vælge handlingen, osv. I de sidste år, hvor han selv gik i skole, slog han mere over i gyserfortællinger og læste en masse på engelsk i denne genre. Og alt sammen har det givet ham et væld af ideer til forfatterskabet. Tidlige forsøg Allerede i 10. klasse skrev Kenneth Bøgh Andersen et manuskript, og han kan tydeligt huske, hvordan han fik ideen. En dag, da han var ude at køre med sine forældre, så han en kro, der lå syntes han meget isoleret i en lille landsby. Han startede så på en lille gyser meget amerikansk inspireret hvor ondskaben pludselig slår ned i landsbyen. Det blev til en blanding af gys, fantasy og mytologi, og da manuskriptet var færdigt, sendte han det til et forlag. Han regnede slet ikke med at få det udgivet, men fik en ganske kort udtalelse om, hvad der var galt med manuskriptet. Kommentarerne tog han så med over i sit næste projekt, og efterhånden fik han mere og mere dybdegående tilbagemeldinger på sine manuskripter. På den måde havde han hele tiden noget at arbejde videre med, en motivation både til at blive bedre, men også til at vise dem, at han nok på et tidspunkt kunne skrive noget, der kunne blive godt nok! Over 15 afviste manuskripter og seks års skriveri skulle der til, før det så blev godt nok. Slaget i Caïssa-trilogien Mange forfattere kan ofte ikke svare på, hvor de har fået ideerne fra, men sådan er det ikke med Kenneth Bøgh Andersen. Han kan faktisk huske, hvor han har sine ideer fra. I 1997 var han på en tennislejr i Tunesien og købte et skakspil med rigtige figurer dog først efter at have pruttet om prisen i 1 ½ time! Skakspillets bønder var rigtige små mænd, springerne var heste osv., og så slog det ham, at skakspillet kunne blive en god ramme til en fantastisk historie. Det gode mod det onde, det sorte mod det hvide, konger, dronninger, krigere, løbere, bønder... Han gik så i gang med bind 1 og indså hurtigt, at Slaget i Caïssa, som titlen skulle være, ville blive lang. Da han var færdig med bind 1, sendte han manuskriptet til forlaget Høst & Søn og tog i starten af 1998 på en tur til USA, hvor han rejste rundt i tre måneder. Mens han var der, blev han kontaktet af forlaget, der bad om at få bind 2 og 3, men de var jo af gode grunde slet ikke skrevet endnu. Så i sommeren 1998 tilbragte han rigtig meget tid i Caïssa. Han levede helt og holdent som en professionel forfatter med en stærk skrivedisciplin og arbejdede meget på at blive færdig, inden han skulle starte på lærerseminariet i august. En rammefortælling Slaget i Caïssa, der består af tre bøger, nemlig Åbningen, Tågemandens død og Skakmat, er en rammefortælling med drengen Frode som hovedperson. Han er ramt af en dødbringende sygdom. Mens han ligger på hospitalet fyldes hans værelse pludselig af en mystisk og tæt tåge. Han befinder sig nu i et fremmedartet land og deltager 6
pludselig i et slag mellem de gode og de onde kræfter. I Tågemandens død er Frode, der betyder den kloge, på mystisk vis blevet overført til eventyrlandet Caïssa, hvor han kæmper for de gode kræfter. Da den hemmelighedsfulde tågemand dør, indtræder der kaos i landet. I tredje og sidste del, Skakmat, får Frode efterhånden en fornemmelse af, at han bogstavelig talt er en brik i et skakspil. Slaget nærmer sig sin afslutning, og det gør skakspillet også. Pigen Nanna Nanna betyder modig er den klassiske forløserskikkelse og modstykket til Frode i Slaget i Caïssa. Svæklingen over for den modige pige, men styrkeforholdet ændrer sig. Nanna finder ud af, hvad det vil sige at frygte, og Frode overvinder til sidst sin dødsangst, han er ikke bange længere. Ideen til De Hvide Mænd De Hvide Mænd (2003) foregår i Danmark i en nær fremtid. Edwin på 21 går til studentereksamen og skal som alle andre bestå med et gennemsnit på 9,6, ellers bliver man hentet af de hvide mænd, som pensionerer de dumme, de gamle og de handicappede i samfundet. Eksamenstid er høsttid sådan næsten bogstaveligt! Jeg afsøger ikke, hvordan det kunne blive i fremtiden. Jeg forstørrer nogle aktuelle tendenser, overdriver dem, så menneskesynet bag den måde at tænke på bliver grotesk og umenneskelig. Karakterer havde været en stor del af mit liv i gymnasiet og fortsatte med at være det på seminariet. I et uddannelsesforløb støder man på den store betydning, som disse tal har, og man opdager, hvor intetsigende og tilfældige de i virkeligheden er. Mit udgangspunkt for bogen var karakterræset, hvor man klarer sig faktisk bedre, hvis de andre klarer sig dårligt. Det kommer blandt andet til udtryk i boldspillet roughball, som hovedpersonen Edwin spiller med stor entusiasme. Det er en forrået sport, hvor det er alles kamp mod alle, hvor man kæmper for at slå de andre ud, så man selv kan fremstå som vinderen. Her skabes ens succes af andres nederlag, hvilket viser sig, da Edwin brækker ryggen på en modspiller (der efterfølgende henrettes) og Edwins straf er et 13-tal og et flot ur af sine forældre. I dette samfund kæmper man kun for at vinde, og målet helliger midlet. De ældre? De ældre i romanen får simpelt hen en kugle for panden, når de bliver for gamle. Sådan foregår det selvfølgelig ikke i vores samfund (end)nu, men ofte kommer nedskæringer og fyringer til at gå ud over de ældste, og det kan blive utrolig svært for dem at finde arbejde igen, fortæller Kenneth Bøgh Andersen: Og følelsen af ikke at være til gavn, men i stedet blive til en belastning er meget stærk og ødelæggende. Et ord som ældrebyrden har jo heller ikke en specielt positiv klang. Himmelherren Himmelherren er en fantasy-roman lidt a la Slaget i Caïssa. I romanen prøver Kenneth Bøgh Andersen at forske i forfatterens forhold til selve historien og figurerne. Hvornår er det forfatteren, der styrer historien? Og hvornår er det historien, der styrer forfatteren? Han bytter som han udtrykker det lidt rundt på nogle universer, på selve historien og på fortælleren, på forfatter og figur. Himmelherren handler om en dreng med en meget livlig fantasi, men han keder sig så meget i den meget kedelige by, hvor han bor. Han er i gang med at skrive en historie om en prinsessekidnapning, hvor hovedpersonen er en tyveknægt (ham selv). En spåkone er den overordnede fortæller, men en dag med et frygteligt uvejr bliver der byttet om på rollerne og så går det ellers derudad. Gyserhistorier Det Sultne Maleri og andre gys (2005) er en lille samling letlæste gys for de yngste læsere. I fire gyserhistorier møder vi varulve, vampyrer, en monsterbjørn, der bor i et maleri! og et rosenmonster. Desuden udkom i 2006 gyserhistorierne Evig hævn og andre gys, der indeholder fire uhyggelige, spændende og fængende historier. Kan man virkelig ønske sin bror væk? Hvad er der for uhyggelig væsener, der er i huset? Og hvorfor er det nu 7
Danmarks skolebibliotekarers børnebogspris 2009 lige, at den nye dreng har skiftet skole adskillige gange? Der er også masser af uhygge at hente i Det gemmer sig i mørket og andre gys (2008), der består af fire uhyggelige historier om spøgelset på legepladsen, det mærkelige cirkus, mobning og hypnose samt barnepigen, der aldrig kom hjem igen. Senest (august 2009) er Dødens sang og andre gys fire ægte gys udkommet i ZOOM ind-serien, og de lever så rigeligt op til forgængerne. Antboy Myredrengen I januar 2007 udkom de to første bind af en trilogi med titlen Antboy, der er historien om lille, tykke Pelle fra 6. klasse. Han er skolegårdens absolut nederste hakkekylling og Terror-Tvillingernes (Allan og Mark) yndlingsoffer. En dag bliver Pelle bidt af en tissemyre, og som ved et trylleslag forandrer hele hans verden sig. Han bliver til superhelten Antboy Myredrengen! Trilogien Antboy omfatter Tissemyrens bid, Operation skæbnespil og Maskefald. Helt basalt fortæller Kenneth Bøgh Andersen en rørende og underholdende historie med både alvor og humor om en lille usikker dreng uden selvtillid og selvværd. Romanerne indeholder naturligvis også fantastiske elementer, hvor alt kan ske, og det lever helt og holdent op til de bedrifter, som de kendte helteskikkelser, Batman, Superman, Spiderman m.fl. kan præstere. Imidlertid erfarer Pelle og Antboy hurtigt i Tissemyrens bid, at det ikke altid er lige spændende eller nemt at være superhelt i en ganske almindelig søvnig provinsby i Danmark. I Operation skæbnespil bind 2 er begyndervanskelighederne som superhelt overstået, og det går rigtig godt for Antboy. Desværre kan det samme ikke siges om Pelle Nørhmann den lille, tykke dreng, der gemmer sig bag Antboys maske. For godt nok har Antboy succes. Han kan fange indbrudstyve og stoppe løbske elefanter, og han kan også helst i allersidste sekund naturligvis! frelse folk i yderste nød. Men hvad gør en vaskeægte superhelt, når han opdager, at hans forældre er ved at gå fra hinanden? Kan Antboy besejre den stærkeste modstander af alle, skæbnen? Maskefald er en meget dramatisk historie. Det er her i 3. bind alt så at sige skal falde på plads og det gør det naturligvis. Kenneth Bøgh Andersen introducerer en sand djævel eller er det en, der vil være Gud? I hvert fald er det en person en ældre mand, Magnus der er blevet sur på de lokale myndigheder i den lille provinsby, og som har udarbejdet en djævelsk plan for at redde sit hus. Og Pelle er uden at vide det en del af denne plan! Kenneth Bøgh Andersen har igen været i biologi-bøgerne for at finde ud af, hvad det frygtindgydende insekt eghjorten er for en størrelse ligesom han var det for at finde ud af, hvilke egenskaber tissemyren har. Eghjorten er skræmmende i forfatterens udgave! Det kommer til et stort opgør mellem den ældre mand og Pelle og mellem Terror-Tvillingerne og Pelle især mellem Mark og Pelle. Kenneth Bøgh Andersen er suveræn til at skrive om ondskab og gemenheder, selv om han rent faktisk ser så rar ud. ANTBOY-trilogien er en forunderlig blanding af spænding, humor, realisme, superhelthistorier, ondskab, (manglende) selvværd, selvtillid, spirende kærlighed Hvad vil Kenneth Bøgh Andersen mere? Give trøst til alle dem, der bliver mobbet? Be- 8
kæmpe det onde? Understrege troen på det gode? Ja, selvfølgelig men først og fremmest vil han fortælle en god historie, og det har den myreflittige forfatter så sandelig gjort. Tilmed med et herligt skævt glimt i øjet. Det er bare fornem fortællekunst! Antboytrilogien må afgjort blive en klassiker. Kig i øvrigt ind på: www.antboy.dk Sisdæ sjangsæ m.m. Sisdæ sjangsæ er en billedroman udgivet i Dansklærerforeningens Forlags billedromanserie. Det er en kort, blodig og grotesk historie fra skolens verden, hvor læreren henretter eleverne, hvis de staver rigtigt! illustreret af Mårdøn Smet. Kenneth Bøgh Andersen har desuden bidraget til LæseRaketten 2007 med Heksens briller, der handler om en pige, der uforvarende kommer til at blande sig i eventyret om Hans og Grete. Han har også skrevet tre andre noveller og en enkelt korttekst. Novellen Troldmandens hat, der åbnede festivalen Den gode historie i 2006, handler om køkkendrengen Bis, der en dag sniger sig ind i troldmandens værksted. Her får han fat i troldmandens hat, der kan opfylde ønsker. Og Bis ønsker går i opfyldelse. Desværre Novellen 78 grader er med i antologien Fimbulsommer (Tøkk, 2009), 9 noveller skrevet af danske forfattere inden for temaet Klima, miljø og ansvar. Det er menneskehedens sidste dage. Naturen er gået amok, temperaturen steget til 78 grader, og varmen har slået næsten alt liv ihjel. Adam har ikke set et menneske, siden hans forældre forsvandt for en måned siden. Nu må han klare sig godt, han kan i en verden, der er smeltet. Men det er ikke kun den ubegribelige hede, han skal passe på. Noget derude har overlevet Bøddel er med i antologien Horror.dk (Tellerup, 2008). Kenneth Bøgh Andersens idé er, at forestillingen om rædslerne er en fortrængt virkelighed, en slags skygge. Hovedpersonen er både bøddel og offer, og så er der en voldelig far som det sidste af de bagved lurende uhyrer. Endelig har Kenneth Bøgh Andersen bidraget til Gyldendal Børnenes ænsyklopædi (2007) med kortteksten Kjole. Udover romaner og noveller har Kenneth Bøgh Andersen også skrevet en julemusical til Eventyrteatret. Den blev opført i 2002 i Glassalen i Tivoli i København. I 2009 udkom julemusicalen i bogform med titlen Juleønsket. Vanløse i august 2009 Fotografen tuller rundt for at finde de rigtige vinkler at skyde fra, og jeg forsøger at udfritte Kenneth Bøgh Andersen om bind 4 i Den Store Djævlekrig, for iflg. reglerne for fantasy-romaner må hovedpersonen jo overleve eller? Ja, men spørgsmålet er jo, om serien overhovedet har fulgt nogen regler. Nå, den gik ikke. Ikke engang en titel! Jeg går videre Du er herligt respektløs over for Gud. Har serien et budskab? Sagde du Gudskab? (Ha, ha) I forhold til Gud er det en diskussion i forhold til ham eller den eller det! Jeg tror ikke, at jeg selv ville sige, at jeg er respektløs, for jeg synes faktisk, at jeg behandler det hele med respekt. Jeg forholder mig til historierne og fortolker på dem. Det er naturligvis også for at rejse en diskussion, som alle på et eller andet tidspunkt spekulerer på, nemlig: Findes der en Gud? Og hvis der gør, hvordan er han så? Giver det mening, at han bare er sådan en god almægtig fyr, som passer lidt på os alle sammen, når nu man kan se, hvor meget grusomhed, der er i verden? Spørgsmål, der altid har været stillet, og som altid vil blive stillet. Den Store Djævlekrig gav mig så muligheden for at give mit bud på, mit syn på, hvordan det kunne være uden at tro på det. Hvad vil du gerne opnå med dit nu snart 10-årige forfatterskab? Det ved jeg ikke. Det er ikke sådan, at jeg hele tiden tænker 10 år frem. Mit projekt er den bog, jeg skriver på lige nu! Det er virkelig et projekt, hvor jeg forsøger at gøre den så god som muligt. Mange af bøgerne henvender sig til børn og unge, men sådan har jeg aldrig tænkt på det. Når jeg skriver på Den Store Djævlekrig, så skriver jeg i virkeligheden for mig selv som den historie nu engang skal fortælles. Historien bliver selvfølgelig fortalt ud fra en 13-14-årigs perspektiv. Det giver mest mening, men jeg tror ikke, 9
Danmarks skolebibliotekarers børnebogspris 2009 Jeg har jo skrevet Antboy, som jo godt nok er en afrundet trilogi, men der har aldrig været en superhelt, der ikke på et tidspunkt er vendt tilbage. Så Antboy vender frygteligt tilbage! Jeg har også en masse andet, jeg gerne vil skrive på. Hvor ender Filip Engell, Kenneth Bøgh Andersen? jeg har et langsigtet mål med mit forfatterskab ud over at skrive de historier, jeg kan skrive. Jeg vil gerne skrive historier, der er tidløse, historier, der også kan læses om 50 år. Jeg gør mig meget umage med ikke at skrive steder, årstal og lignende. En historie som Den Store Djævlekrig fortæller jo bibelhistorier, og de vil formodentlig også være her om 50 år. Er du lidt skuffet over, at du ikke har fået mere kritik for din måde at inddrage Gud i dine historier? Måske mere m.h.t. min inddragelse af djævelen, som i bogen er en, man kommer til at holde af og holde med. Det må da have fået nogen til at løfte et øjenbryn, men sådan har det altså ikke været men det kunne jeg godt have tænkt mig. Omvendt så er det jo ikke en blasfemisk historie, jeg vil fortælle. Den har jo i sig selv et godt budskab, nemlig budskabet omkring det hele menneske hvilket involverer både det gode og det onde. Vi er jo alle sammen en smule onde en gang imellem, men det betyder ikke, at vi alle sammen er nogle skidte mennesker, arvesynd eller ej. Ja, vi er alle arme syndere for Vorherre! Ja, men den frie vilje blev skabt i det øjeblik, Adam og Eva blev fristet til at spise af frugten fra Kundskabens Træ. Og hvis der er en kerne i mit forfatterskab, så er det nok den frie vilje. Skæbne kontra den frie vilje går igennem de fleste af mine historier både i gyserne, fantasy- og science fictionhistorierne. Det er den ene del af det. Den anden er opfattelsen af virkeligheden: Hvordan forstår vi virkeligheden? Hvor forskelligt kan vi opfatte virkeligheden? Bliver der nu et kæmpe tomrum efter Den Store Djævlekrig? Det er da ærgerligt at sætte punktum for en serie, som har været super sjov at skrive. Jeg har kunnet diskutere disse store sager, som optager mig meget. Det har været både sjovt og befriende at skrive Den Store Djævlekrig, men jeg har meget andet at give mig i kast med. Hvad er din drivkraft? I starten var min drivkraft en kærlighed til bogen, bogstavet, til det at læse. At sidde i en lænestol og læse en historie, der formelig eksploderer lige for øjnene af en. Tankerne, billederne, man aldrig nogensinde har set. Det kan jeg nu præsentere på en personlig måde, når jeg selv sidder med det. At forsøge at skabe noget ud af ingenting. Fortælle en historie, som får læseren til at blade om på næste side, som også giver lyst til at læse bogen én gang til, og som sætter nogen tanker i gang. Tanker, man måske ikke selv har tænkt eller i hvert fald ikke lige på den måde. Det er det, jeg gerne vil! Du har nået meget på knap 10 år! Jeg er meget tilfreds med og også overrasket over at være, hvor jeg er nu. Jeg ved egentlig ikke, om det er gået stærkt, for jeg brugte jo også lang tid, inden jeg fik min første bog ud. Det er dejligt, at nogen gider læse ens bøger, bliver påvirket af dem, og at både børn og voksne har nydt historierne. Det er jo helt fantastisk. Priser m.m. 2001 - Æreslisten ved uddeling af Kulturministeriets Børnebogspris (Slaget i Caïssa) 2005 - Æreslisten ved uddeling af Kulturministeriets Børnebogspris (Himmelherren) 2005 - Orlaprisen for Bedste Ungdomsbog (Himmelherren) 2006 - Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2006 2006 - Orlaprisen for Bedste Børnebog (Djævelens lærling) 2009 Orla-prisen for Bedste fantasy-bog (Dødens terning) 2009 Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris 10