Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013
Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha
Erfaringsudveksling Anvender jeg musik i den pædagogiske praksis? Hvilke faglige argumenter anvender jeg til at understøtte af musikkens betydning i den pædagogiske praksis? Del med sidemanden 4 min.
Musik og neuropædagogik I Journal of Behavior Medicine har forskere fra Frankfurt universitet publiceret deres undersøgelser af et sangkor: Koret trænede et af Mozarts musikstykker - blev udsat for blodprøvetagning før og efter 60 minutters sangtræning. Blodprøven viste: En øget mængde antistoffer og dopamin i blodet efter træning i forhold til før. Undersøgelse understøtter den viden vi har om musikkens betydning i den pædagogiske praksis Musikken vækker positive følelser og sænker stressniveauet. Når ord ikke slår til kan musikken være et redskab til kommunikation i den pædagogiske praksis.
Biologi og kultur forenes i musikken Et ( )væsentligt faktum er, at vi fra tidernes morgen har det fællestræk, at moderens hjerterytme var den første rytme vi oplevede en basal urlyd. Under graviditeten er moderens hjertelyd relativt langsom og rolig. Koblingen mellem den langsomme hjerterytme og trygheden i livmoderen bevares livet igennem. Selv hos voksne vil en langsom hjerterytme med ca.60 slag pr. minut skabe tryghed (Heslet 2003a:11)
Hjerneforskningen Musik er i stigende grad blevet interessant for hjerneforskningen. Musikken aktiverer mange forskellige dele i hjernen.
Hvad siger hjerneforskningen om musik? Der findes ikke ét musikcenter i hjernen Musikaktivitet involverer mange dele af hjernen Den treenige hjerne Musik har en særlig betydning for: Følelser Læring Kommunikation Samspil
Musik til hjernen Når man læser en bog, eller ser et billede, kan man lukke øjnene - minus input til hjernen. Anderledes er det med musik man kan ikke lukke ørerne uden anvendelse af tætte ørepropper. Musikken bygger bro mellem hjerne og krop
Timeout Du var til landskamp forleden dag med dine drenge. Hvad tænker man, når man står blandt 20.000 mennesker og synger nationalsangen? Drøft med sidemanden 5 min.
Opsamling Det er ret fantastisk at stå på lægterne sammen med 20.000 andre og synge. Musikken og sangen harmoniserer følelser og stemninger hos alle de mennesker, der er til stede. Man oplever det måske på forskellig måde, men følelserne bliver påvirket på en meget direkte måde af musikken. Det er lidt, som når vi går i kirke. Så synger vi ofte en række sange for at komme i den rette stemning. I disse sammenhænge bruger vi musikken til at få en fællesskabsfølelse. Det er svært at sige, hvorfor det er på den måde måske grundlæggende fordi musikken påvirker de følelsesmæssige centre i hjernen (det limbiske system).
Formål med musik i den neuropædagogiske praksis Rytme er bredt ud over hele hjernen. Musikken er særlig relevant i forhold til læring og udvikling. Musik igangsætter associationer. Rusker op i kroppen den sansende hjerne - behag ubehag. Den auditive perception er et samspil af indtryk og udtryk. Forstærke positive følelser og skabe glæde Styrker synkronicitet og affektiv afstemning i det sociale samspil Musikken synes at være kittet, der kan forstærke sproglige og bevægelsesmæssige udtryk sprog, musik og bevægelse.
Når ord ikke slår til.. http://www.youtube.com/watch?v=nkdxuce7leq
Belønningssystemet Hjerneforskningen viser: Musikken aktiverer systemer i hjernen, som har med belønning og motivation at gøre. Mennesket føler med hjernen, ikke med hjertet.
Glæde og belønningssystemet Er afhængig af dopamin forbindelse mellem tegmental nucleus, nuleus caudatus og nucleus accumbens. Dopamin kredsløbet aktiveres når belønningen er uforudsigelig - og når en hændelse er god i forhold til det forventelige Dopaminkredsløbet sørger for en forøget aktivering af nervecellerne. Musikken er medskaber til en vedholdende opmærksomhed som er formålet med dopamin systemet.
Dopaminkredsløbet
Opsamling Musik formidler følelser: Den skaber forventninger, som den opfylder eller opfylder delvist, når man hører musik. Vi har et belønningssystem i hjernen, som belønner os, hver gang vi forudsiger korrekt, og når det sker, så frigiver hjernen stoffet dopamin, som gør os lidt høje. (Mønstergenkendelse Kandis) Når det risler én ned ad ryggen, når man hører sin yndlingsmusik, så er vores dopaminsystem aktivt
Betydningen af dopamin frigivelsen og aktivering af accumbens i den pædagogiske praksis. Når accumbens aktiveres produceres: En positiv psykisk tilstand af velvære Eufori En reduceret træthed En følelse af skarpsindighed.
En doktorafhandling fra Göteborg viser: Lytter man regelmæssigt til selvvalgt musik, oplever man et bedre velbefindende sammenlignet med dem, der ikke hører musik.
Det internationale selskab for MusikMedicin Igennem videnskabelige undersøgelser har de fået en meget detaljeret viden om hvorledes musikken påvirker fysiologiske systemer: Hjerterytme Blodtryk Puls Kropslig bevægelse
Musikalske elementers påvirkning af nervesystem Sympatisk Højt tempo Lyd Kraftig Uroligt Rytmisk aktivt Højt toneleje Harmonisk spænding Dissonerende tonespring Skarp, metallisk klang Skift Kraftig stemmebrug (ansats) Parasympatisk Langsomt tempo Stilhed/pause Svag Roligt Rytme nedtonet Dybt toneleje Harmonisk afspændt Harmoniske tonespring Blød, mørk klang Gentagelse Stemme nærvær (luftig)
Musikeksempler på fremmende og hæmmende musikstykker. Tysklands nationalmelodi Wagner (fra Nibelungens ring) Stravinskij(Sacre du printems) Jeg ved en lærkerede 1&2 Dorte Pedersen, NPK 2013
Kamp, Flugt Hyperårvågenhed, Tend-and-befriend Ubehag Afmagt, Underkastelse Kollaps, Længerevarende freeze, Anaklitisk depression Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Energiløshed Passivitet Kortvarig stivnen eller følelsesløshed Aktivitet Sympatisk Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Spejling Afslapning Hvile Lyst til at putte sig Passivitet Parasympatisk Overeksaltering, Mani Behag Behagelige rolige trancetilstande, Ekstrem dagdrømmeri, Narkolepsi
Hippocampus Rytme og bevægelse er en forudsætning for den musikalske udvikling. Det auditive område i temporallapperne stimuleres ved anvendelse af musik i det pædagogiske arbejde. Forskningen viser at musik fremmer BDNF(vækstfaktor), som stimulerer plasticiteten og ikke mindst hippocampus, som er vital for arbejdshukommelsen og læringen. Musik neddæmper samtidig stress en tese er det skyldes BDNF og dermed styrkelse af hippocampus.
Gyrus cingularis og musik Er energikilde til både ydre handling (bevægelse) og indre handling (tankeliv) ex. ved lytning af musik. Integrerer den følelsesmæssigt kvalitet fra de dybest liggende områder i det limbiske system. Musikken kan vække positive og negative erindringer med et musikstykke. Høj koncentration af morfinreceptorer når området aktiveres af opioiderne følelse af tryghed, fællesskab igennem musikken.
Neocortex og sprog Det som hjerneforskningen kan bidrage med, er en forståelse af, hvad der sker i hjernen, når vi hører musik. Vi hører musik med hjernens sprogcenter»når vi lægger folk i en hjerneskanner, kan vi se, at den del af hjernen, vi også bruger, når vi taler, er aktiv, når de lytter til musik. Så hjernen opfatter musik som et slags sprog«peter Vuust
Musik og følelser Et eksempel fra en pædagogisk praksis, der anvender musik som et kommunikationsværktøj. Rapunzels sang (eksempel fra pædagogisk praksis) Hvad udtrykker sangen om pigens følelser? Dorte Pedersen, NPK 2013
Kommunikation uden ord