Det er mit liv It s My Life En film af Brian Tilley, Big World Cinema 75/55 minutter Sydafrika Zackie Achmat er en aids-aktivist, som nægter at tage aidsmedicin, før den bliver tilgængelig for alle. Efter at have vundet over de multinationale medicinalfirmaer, har han vendt sig mod den sydafrikanske regering, på grund af dens uklare politik vedrørende hiv/aids. Da Zackie bliver syg, er det ikke alle hans venner og kollegaer, der bakker op om hans provokatoriske holdning. Alle vil vide, hvorfor han nægter at tage den medicin, som kunne sikre ham et sundere liv. Filmen er optaget over fire måneder, personlige og offentlige billeder er vævet ind i hinanden, så filmen giver indblik både i en internationalt kendt kampagne og i dens sammensatte leder. Filmens handling: Gennem fire måneder følger "Det er mit liv" den modige kamp hos et menneske, som har valgt at repræsentere de anonyme, stumme og magtesløse masser i et forsøg på at sikre retten til livet for alle. Det er en film, der viser, hvordan personlig integritet og moral kan føre til beslutninger, som får enorme politiske konsekvenser i sammenhæng med den globale hiv/aids-katastrofe. I begyndelsen af filmen hører vi, at 4,7 millioner sydafrikanere er smittet med hiv og til trods for at aids-medicin giver hivpositive mulighed for at leve næsten normalt har den sydafrikanske regering ikke formået at sikre, at alle hospitaler og klinikker har medicinen. Og endnu mere graverende bliver det oplyst, at landets præsident, Thabo Mbeki, konsekvent sætter spørgsmålstegn ved, om der er sammenhæng mellem hiv-smitte og sygdommen aids. Det er på denne baggrund at Zackie Achmat, den hiv-positive formand for Treatment Action Campaign, TAC, har besluttet sig for ikke at tage medicin, før regeringen har gjort medicinen tilgængelig for alle. "Det er mit liv" viser, hvordan Zackie Achmat med støtte fra sin bofælle og eks-kæreste, filmmageren Jack Lewis, og en trofast flok aktivister tager kampen op mod regeringen og mod den mægtige medicinalindustri. I filmens indledende scener, bliver Zackie interviewet af lokale og internationale journalister. Han forklarer, at han ikke er en almindelige sydafrikaner, fordi han gennem venner og sin private sygesikring har mulighed for at få medicin, som kan forlænge hans lv. I modsætning til det store flertal, der uden adgang til behandling og uden nogen til at tage ansvaret for sig, må dø i stilhed og skam.
Da Zackie får fjernet en betændt vorte fra hånden af lægen, Steven Andrews, er hans største bekymring, om den klodsede bandage vil forhindre ham i at skrive et memorandum til regeringen. I dette skrift forlanger han (og TAC), at regeringen gennemfører en handlingsplan for hiv-positive mennesker. Ved et offentlige møde udenfor parlamentet i Cape Town beder han tilhørerne om at lægge sig på jorden og vise parlamentarikerne, at de repræsenterer de døde. Han bønfalder regeringen om at bruge penge på befolkningen i stedet for på våben - metal affald. Det afstedkommer en del forvirring, da TAC tidligere på året gør fælles sag med regeringen i en retssag mod medicinalfabrikanternes sammenslutning, PMA. Vi oplever, hvordan denne industrigigant forsøger at forhindre regeringen i at vedtage en lov, som kunne skaffe billigere medicin. Da TAC får mulighed for at vidne i retten, bliver sagens indviklede linier trukket skarpt op. Hvis regeringen vinder sagen mod medicinalindustrien, mister den samtidig sin sidste undskyldning for ikke at forsyne hiv-positive mennesker med medicin. Tilskueren er tæt på begivenhederne, da retssagen bliver udsat og Zackie forladt retten for at tale til den menneskemængde, der er taget til Pretoria i solidaritet. I ugerne op til rettens endelige afgørelse bliver Zackie syg, og doktor Steve advarer ham om at det går bedre med det politiske arbejde, hvis du er i live. Retssagen fortsætter, og det står klart, at medicinalindustrien ikke tager sig godt ud. Regeringens position er styrket ved at have TAC på sin side, og endelig trækker PMA sig totalt tilbage. Det åbner en mulighed for at det offentlige sundhedssystem i Sydafrika kan distribuere billig medicin til alle syge sydafrikanere. Nu begynder den virkelige kamp. TAC vender sig imod regeringen, fordi den fortsat nægter at sikre medicin til alle hiv-positive. Det gælder også gravide kvinder, selv om man ved, at medicinen kan mindske risikoen for at smitten bliver overført til barnet. Et møde med sundhedsminister Manto Tshabalala-Msimang udvikler sig til en skyttegravskrig og spild af tid, og Zackie er oprørt over, hvad han oplever som ministerens totale ligegyldighed. Han ser et tv-interview med præsident Thabo Mbeki, som nægter at gå ind i diskussionen om, hvorvidt hiv-positive bør være åbne om smitten. Bagefter siger Mbeki, at så længe der er ubesvarede spørgsmål om en eventuel sundhedsrisiko ved aids-medicinen, vil regeringens holdning ikke blive ændret. På den juridiske fakultet på University of Cape Town gennemhegler Zackie regeringen og i særdeleshed Thabo Mbeki. Senere mindes Zackie sit raseri og frustration over hvert eneste barbariske
overgreb, som apartheidregimet begik i Sydafrika. Den nuværende konflikt med en demokratisk regering er ikke anderledes. For ham er det ikke et sundhedsmæssigt spørgsmål, men et spørgsmål om regeringsførelse. Kan præsidenten overhovedet regere? Den intense kampagne og det konstante rejseri tærer på kræfterne, og Zackie begynder at blive syg. Doktor Steve tager spørgsmålet om anti-retrorviral medicin op igen. Det er ved at være på tide. Zackie undgår spørgsmålet, og siger i stedet, at han arbejder på at få gennemført TAC s egen handlingsplan gennem fagforeninger og arbejdsgivere. Zackie bliver alvorligt syg og ligger i sengen i tre uger. Han bliver passet af Jack og sin søster, Midi. Han kommer sig langsomt og deltager i et telefonmøde med sine TAC-kammerater for at diskutere, hvad hans helbred betyder for deres kampagne. Zackie står fast på, at hans stilling ikke kan være anderledes i en situation, hvor det politiske liv er blottet for moral. Han siger, at der hav været masser af sentimentalitet omkring hiv-positive, men ingen handling. Han anklager de hiv-positive parlamentarikere for hykleri og dobbeltmoral, fordi de selv tager aids-medicin, uden at kæmpe for, at den kommer ud til alle i hele landet. Han siger klart og utvetydigt: Mit udgangspunkt er, at jeg vil have ret til livet for mig selv. Men jeg vil have ret til livet, og jeg vil leve i et samfund, hvor den ret omfatter alle. Det er Jack Lewis, der leverer det endelige argument, der giver filmen dens indiskutable gennemslagskraft. Mens han anerkender modet i Zackies beslutning, peger han på, at den skal udnyttes ubarmhjertigt som en del af kampagnen. Således spiller "Det er mit liv" en væsentlig rolle i kampagnen for retten til livet, både som et dybt bevægende vidnesbyrd om et enkelt menneskes helt ekstraordinære mod og som en svidende anklage mod regeringens stejlhed. Til sidst i filmen får vi i en overskrift at vide, at i den tid, det tog at optage den, døde 200.000 sydafrikanere af hivrelaterede sygdomme. Hermed understreges filmens moralske budskab endnu engang. Om instruktøren: Brian Tilley har vundet adskillige priser for sine dokumentar- og fiktionsfilm. Fruits of Defiance (45 minutter, 1989) en film om den folkelige modstand mod apartheid og Nelson Mandelas løsladelse vandt førsteprisen i tredje verdens sektionen på Montreal Television Festival. Hans dokumentarfilm dækker over ANC s historie, sex-industrien i Johannesburg og adskillige episoder af Parklife Africa, en Discovery-serie fra Krüger Parken i Sydafrika.
Hans fiktionsfilm omfatter blandt andet The Line også kaldet In a Time of Violence (3 X 52 minutter), som han slev skrev manuskript til og instruerede. Filmen blev sendt over hele verden og vandt en pris ved den fjerde African Cinema-festival i Milano i 1994 og to sydafrikanske priser for manuskript som instruktion. Filmen, Lucky Day (11 minutter, 1999), som han skrev og instruerede blev udvalgt som Best of the Fest ved Edinburgh Film Festival og vandt prisen som den bedste kortfilm ved Southern African Film Festival. Instruktørens bemærkninger Fortæl kort, hvad din film handler om: Den handler om Zackie Achmat, en aktivist, der kæmper for behanlingsmuligheder for sydafrikanere, der lever med hiv. Han nægter at tage anti-retroviral medicin før de er tilrådighed for alle, der er afhængige af det offentlige sundhedssystem. Filmen følger ham, mens han arbejder med at få en kampagne op at stå, overfor medicinalindustrien og overfor regeringen, samtidig med at han tvinges til at forholde sig til sin egen personlige sygdomssituation og krise. Hvad var din oplevelse af at lave filmen? Vi havde planlagt at optage en film over 5-6 måneder, og så nøjes med at optage ti dage om måneden, men vi blev revet med af begivenhederne og det blev et fuldtidsarbejde i næsten seks måneder. Det meste af tiden var vi kun to, fotografen og instruktøren (de lavede begge to lyd). Zackies liv er meget hektisk, men vi holdt ved, da historien fik sit eget liv med en international retssag og den efterfølgende sejr. Kort tid efter blev Zackie syg. Men det var i høj grad en del af historien, så vi var nødt til at finde en måde at få det med i filmen. Det var en intens periode. Alle omkring Zackie var bekymrede for hans helbred, og det sidste, de ønskede, var et filmhold, der hang ud. Men vi gjorde det. Nogle dage ville vi bare optage og tage lidt suppe til frokost. Efter seks måneder var det svært at holde op med at optage. Vi savnede at være sammen, savnede at arbejde på filmen. Hvordan vil du beskrive filmens budskab for publikum? Hovedbudskabet i filmen og for ham, den handler om, er, at Sydafrikas 4,7 millioner hiv-smittede indbyggere ikke har adgang til medicin, som kan forlænge og forbedre deres liv. Det ser ud til, at der mangler politisk vilje fra regeringens side, og medicinalfirmaerne tjener godt og tillader, at epidemien spreder sig, skønt den kunne forebygges med simple metoder og beslutninger Hvordan vil du beskrive filmens sammenhæng med hiv/aids-problemet?
"Det er mit liv" handler om det mest grundlæggende spørgsmål, som hiv/aids epidemien rejser behandling. Den følger kampagnen for medicin til alle gennem en central hovedperson, som selv er hivpositiv, og som nægter at tage medicin, før alle får muligheden. Credits: Produktionsselskab Instruktør Producer Fotograf Redigering Musik Professionel assistance Dominant 7/Big World Cinema Brian Tilley Steven Markovitz Phillip Brooks Guiulio Biccari Ronelle Loots Philip Miller Christoph Jörg Nick Fraser