Det gode læseforløb Opfølgning..
Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det?
Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor mange gange har du afprøvet det?
Det gode læseforløb Hvor synes du, at det har fordele som evaluering? Hvad har virket?
Det gode læseforløb Er der et område, som har været svært at evaluere i? Er der et område, der ikke har haft så stor betydning? Har der været en stopklods?
Det gode læseforløb Vil du bruge det fremover? Er der behov for ændringer både i forhold til strukturen omkring selve evalueringsformen, men også i forhold til de forskellige punkter/områder?
Læseforståelse er det egentlige formål med og målet for det at kunne læse. Der er en høj sammenhæng mellem flydende læsning og læseforståelse. Kernen i flydende læsning er: sikker, hurtig og automatiseret færdighed i at identificere de enkelte ord i en tekst.
Hvordan bliver man en god læser? Ved at læse meget! Jo mere man læser, jo bedre bliver man. Derfor er det et problem, at danske børn hurtigt mister læselysten. - allerede på mellemtrinnet!
En amerikansk undersøgelse sammenlignede to tilgange til flydende læsning: Gentaget læsning med tydelig støtte og feedback Stillelæsning med minimal støtte og feedback Gentaget læsning har en signifikant og positiv indflydelse på afkodning, flydende læsning og læseforståelse. Der kunne ikke påvises nogen positiv effekt ved stillelæsning. ( Hvilket bl.a. skyldes, at forskningen ikke har kunnet designe det rigtige studie. Man fraråder ikke stillelæsning). Undersøgelsen konkluderede, at det ikke er tilstrækkeligt udelukkende at bruge stillelæsning som eneste metode til at udvikle flydende læsning.
Problemet med frilæsning er bl.a. friheden til at vælge bøger, eller at læreren har svært ved at finde bøger med passende sværhedsgrad. Svage elever vælger ofte for svære tekster, hvilket får den konsekvens, at de springer svære ord over, mister koncentrationen og lysten. Dygtige læsere kan læse i helt op til 40 min. Svage læsere kan læse i 15 min.
For at udvikle elevernes flydende læsning, skal der undervises i: Det alfabetiske princip: Det enkelte bogstav og dets lyd, sammentrækningen af de sproglyde, som bogstaverne i de skrevne ord repræsenterer. Automatisering: Læsning af hele ord uden tøven. Læsning af større mængder sammenhængende tekst, hurtigt og præcist. Udtryksfuld oplæsning (prosodi), som først virkelig udfolder sig, når tilpas mange ord er automatiseret. Læseforståelsen og forståelses- og hukommelsesstrategier som del af de andre områder.
Man husker ikke hele ordet udenad Der er tale om parate bogstavrækker (ortografiske repræsentationer) Når man ser bestemte bogstavkombinationer forbinder man dem med bestemte lydfølger og dermed ord. Det er de kendte stavemåder af ord, som man aktiverer i hukommelsen, når man ser dem eller skriver dem. Elbro
I øfgle en uerndsøeglse på Cmabrigde Uinvertisy, bteyedr det ikke noget i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten kan lngie vloaypk men du vil stadig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevr bgotsav, men ordret som en hleehd.
Rettesnor for valg af sværhedsgrad Selvstændig læsning/frilæsning: 98-99 % - rigtighed Almindeligt anbefalet sværhedsgrad for tekster til undervisning: 92-98 % - rigtighed Frustrationsniveau: under 92 % - rigtighed Tekstlæsning med ekstra meget stilladsering: cirka 85 % - rigtighed
Indsæt billede fra side 18
At læse ved rimanalogi Lagrer bogstavsmønstre på tværs af ordene (fase 4) Det skal være bogstavrækker, der både staves og lyder ens Undervisning i dette bør foregå efter den første læseundervisning.
Rimstavelser 1 at est and op ur ind 2 år øje ej inde ok ang 3 est op ind ur and at 4 øje inde ang ok ej år 5 and ind at est op ur 6 ej ang år øje inde ok 7 op at ur and ind est 8 inde år ok ej ang øje 9 ur and est ind at op 10 ok ej øje ang år inde 11 ind ur op at est and 12 ang ok inde år øje ej
--- -- ---- -- Hest kat vinde kop Fest hat minde top Pest klat binde pop Vest vat pinde drop -------- -------- -------- -------- -------- -------- -------- --------
est at hest kat inde op vinde kop
Automatisering Definitionen på et automatiseret ord Synet af et tidligere korrekt læst ord aktiverer hukommelsen med informationer om fire dimensioner af ordet: 1. Stavelse 2. Udtale 3. Typisk rolle i sætningen 4. Mening Når man ikke kan lade være med at læse underteksterne på fjernsynet, selvom der tales dansk, er man en automatiseret læser.
Det spiller ingen rolle for læsehastigheden, hvor langt ordet er. Et ord læses som en enhed og ordstrategierne er medhjælpere og bekræfter ordets identitet. Efter fire møder med et ord er der mulighed for, at ordet bliver automatiseret, men ofte skal man have mødt det i mange flere sammenhænge.
Sammenhængende tekst
Læseforståelse Omkring 90% af elevernes forståelsesproblemer er dårlig afkodning og manglende evne til flydende læsning de afgørende kilder. På mellemtrinnet skiftes der som regel fokus: afkodning læseforståelse De daglige tekster læses som regel kun en enkelt gang, nogle gange endda kun højt af læreren. Elevernes læsetræning foregår derimod gerne adskilt i forløb, hvor eleverne som regel stillelæser alene uden støtte og feedback i selvvalgte bøger, som kan være for svære
Udtryksfuld oplæsning - Prosodi Når læsere har udviklet tilpas mange ord, der er automatiseret kan de frigøre energi til at oplæse ordene udtryksfuldt og i meningsfulde sammenhænge, dvs. ikke som en monoton læsning af et ord ad gangen, men i grupper af to-tre ord. Udtryksfuld oplæsning er baseret på regler for talens elementer, f. eks. rytme, Pauser, tonehøjde og stavelses- og sætningslængde. Hunden vil gerne ud. Hunden vil gerne ud.
Usikre læsere har brug for at høre og udtale ordenes rytme. De kan bedre forstå, hvad de læser, når de læser op, frem for når de læser indeni i sig selv. Overordnet set kan man gå ud fra, at elevers oplæsningsfærdigheder også hænger sammen med deres evner til at forstå teksterne ved stillelæsning. Forskel på højtlæsning og oplæsning: - højtlæsning: mekanisk gengivelse af skrevne ord - oplæsning: giver den skrevne tekst stemme
Tre metoder, som fremmer elevens færdigheder i udtryksfuld oplæsning. Modellering Systematisk, tydelig støtte og feedback i praksis Metakognition
Når en voksen læser op og italesætter en udfordrende tekst, fremmes elevernes: - ordforråd - læseforståelse - motivation til selv at læse - konstruktion af en model for egen oplæsning En metode til hurtigere flydende læsning er, at læreren læser op hver dag. Bare det at læse de første sider op, før eleverne selv læser videre i den samme tekst, har en positiv effekt på en præcis afkodning og flydende læsning
Gentaget læsning - Hastighed prioriteres frem for rigtighed - Genlæse en passage fire gange Gentaget læsning fremmer: - Antal enkeltord, der bliver automatiseret, øges - Hastigheden øges
Forskellige former for gentaget læsning, der udvikler den flydende læsning. De mest effektive er: Samuels fire genlæsninger Læseteater Gentaget læsning af en udfordrende tekst
Samuels metode - Eleverne placeres i læsemakkerpar. - Læreren læser udtryksfuldt op for klassen. - Læsemakkerne oplæser på skift for hinanden. De ene skal lege lærer, som lytter og bagefter stiller forståelsesspørgsmål. Det kan være spørgsmål som: Kan du huske, hvad du læste? - Derefter byttes roller. - Teksten skal læses to gange af hver elev.
Læseteater -Man har testet et forløb på 10 uger, hvor en halv time hver dag blev brugt på læseteater. Elevernes flydende læsning øgedes gennemsnitligt med 17 ord pr. minut. Det var dobbelt så mange som kontrolklassen. - På SkoleKom kan du finde en hel samling af stykker, som egner sig til læseteater. - Forløbene kan strække siger over en uge, uger eller et par lektioner
Læseteater - Inden ugen begynder: Udvælg et stykke, som skal fremføres. - Mandag: Introducer formål, forløb og handling i stykket. Derefter modeloplæses stykket af læreren, mens eleverne stille medlæser i deres kopi. Lad eventuelt en gruppe af elever læse dele af det op bagefter. - Tirsdag: Læs stykket i kor to-tre gange, enten hele klassen eller i grupper. Uddeling af roller. - Onsdag og torsdag: Lad eleverne øve sig individuelt på deres roller, i gruppe og derhjemme ud fra devisen: positiv feedback og konstruktiv kritik. - Fredag: Grupperne fremfører deres stykke. Hvis det er muligt, inviter gerne et publikum f.eks. andre klasser, forældre og skolelederen.
Gentaget læsning af en udfordrende tekst Sæt fokus på tekstens mening tidligt i forløbet, så det ikke bare srejer sig om ordafkodning. Vælg udfordrende materiale gerne et klassetrin over. Giv masser af hjælp og stilladsering. Sørg for, at eleverne bruger masser af tid hver dag på at læse sammenhængende tekst mindst 20 min hver dag. Man anbefaler normalt et 95-procent-læseniveau. Kuhn og hendes forskerhold Anbefaler at bruge tekster i elevernes frustrationsniveau hvilket er 85-90 procent.
Gentaget læsning Læreren introducerer den udvalgte tekst til klassen ved at opbygge baggrundsforståelse, italesætte vigtige ord og forudsige handling. Læreren læser teksten op, mens eleverne nøje følger med i deres i deres tekst. Lærer og klasse diskuterer teksten for at opbygge forståelse. Ekkolæsning af teksten. Læreren får eleverne til at anvende forståelsesstrategier som f.eks. Genfortælling, direkte spørgsmål til teksten osv. Makkerlæsning eller korlæsning af samme tekst. Lektie: Teksten skal læses op derhjemme. De følgende dage benytte forskellige måder til oplæsning, indtil eleverne oplæser teksten flydende. Forskellige former for genlæsninger, ekko-, kor- og makkerlæsning. Forskellige former for forståelsesstrategier. Afslut teksten med skriveøvelser som f.eks. Meddigtning og personkarakteristik.
Øvelser Ord pr. minut Find en passende tekst Der læses i ét minut. Der genlæses hjemme to gange. Der genlæses oppe i skolen næste dag. Skema kan bruges Der kan genlæses fire gange oppe i skolen
Hvor langt kan du nå? Det markeres, hvor læsningen begynder. Der tages tid: 2 min. 1 min. ½ min. 15 sek. For hver tid markeres det, hvor langt man nåede. -En anden måde er at gentage læsningen med en konstant tid fx to min.
Eleverne læser i en passende lix fokus på antal ord/min. En passende passage udvælges. Én to sider. Tekststykket læses på tid. Tekststykket læses to gange uden tid. Tekststykket læses atter på tid. 1.24 21!
Læsefidusens kapitelbøger er fyldt med dejlige billeder og spændende indhold. I disse to bøger er det krimigenren der er fokus på.
Krimi Opstart Begynd med en fælles brainstorm over, hvad eleverne kender til krimigenren. Måske har de læst, fået oplæst bøger eller set film i krimigenren. Spørg indtil, hvad der kendetegner krimigenren. Hæng resultatet op i klassen. Mål Målet er, at eleverne opnår forståelse for, at en krimi handler om en forbrydelse, der skal opklares. Man kan kalde det for gådelitteratur.
- Hukommelsesstrategi - Det er den fælles dialog efter udvælgelsen, der er vigtig. - Læs kapitlet højt før det gives for - Vi træner ikke afkodning, så kun de læsere, der har det rigtige læseniveau skal læse teksten. Hvis der ikke bruges MEGET tid på samtale omkring, hvad et godt nøgleord er og hvorfor nogle ord er bedre end andre kan man lige så godt lade være!!!
Krimi Side 6 Lulu, varebil, sjov, gemmer, tæppe og bøh Side 7 Starter (bil), græder, dame, mand og musestille
Krimi
Krimi Kapitel 2 Det står i teksten. 1. Hvad gemmer Læsefidusen sig under inde i varebilen? 2. Hvad vil Læsefidusen råbe, når han springer frem? Læs flere steder og brug din egen viden, så finder du svaret. 1. Hvorfor vil Læsefidusen gemme sig under tæppet? 2. Da Læsefidusen ligger i bilen kan han høre, at der kommer nogen. Hvordan kan han høre det? Tænk over det 1. Hvorfor ligger Læsefidusen musestille under tæppet, da manden, damen og Lulu er kommet ind i bilen? 2. Kan Læsefidusen lide at lave skæg og ballade? 3.Har du prøvet at blive forskrækket af andre? Elaboreringsstrategien