HBM/3/6/2003 1 18. juni 2003 J.nr. 411.10 ULA. Referat af hovedbestyrelsesmøde den 3. juni 2003.



Relaterede dokumenter
HBM/8/2/ Dato J.nr UH. Referat af hovedbestyrelsesmøde den 8. februar 2005.

HBM/17-18/9/ oktober 2003 J.nr ULA. Referat af hovedbestyrelsesmøde den 17. og 18. september 2003.

INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 18. januar 2008.

Referat fra TR-møde i Region Midtjylland d. 23/

Tillæg til adjunkter og lektorer mv. ved professionshøjskoler

HBM/14/6/ juli 2005 J.nr. 4212

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

HBM/16/4/ maj 2002 J.nr ULA

Profil for forbundsformand

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 8. april 2008.

UDVALGSREFERAT. Sidste punkt er indstillinger til DFs hovedbestyrelse (fast punkt). Kirsten Ægidius bød velkommen.

HBM/12/3/ Referat af hovedbestyrelsesmøde den 12. marts 2003.

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter 29. januar 2016

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar Karen Langvad 25. februar 2011

Generalforsamling region Sjælland 28.februar 2011

Referat af ordinær generalforsamling i EFS Dysfagi d

HBM/8-9/9/ Carsten Hansen, observatør for de fysioterapeutstuderende

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 6. februar 2007.

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

REFERAT FRA REGIONSBESTYRELSESMØDE D. 13. FERBUAR 2008

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 14. juni 2011

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter den 5. april 2018

Referat. Dagsorden , kl Bestyrelsesmøde, Region Syddanmark. Es/Bej

Udvalgs-/mødereferat. Referat af møde i TR-rådet den 14. december L For referat: Karen Fischer-Nielsen. Dato for udarbejdelse: 4.

INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 6. oktober 2011

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 15. april 2010.

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 23. november 2007.

Lederstrategi. November Danske Fysioterapeuter

Tina Lambrecht, Sanne Jensen, Preben Weller, Marianne Kongsgaard, Stefan Kragh, Marianne Breyen, Brian Errebo-Jensen, Morten Høgh

Dagsorden uddannelsesudvalgsmøde Fysioterapeutuddannelsen

Referat. fra mødet den kl i byrådssalen på rådhuset i Hanstholm.

Kommunalt Samarbejdsforum for Somatik (KSS) for Holbæk Sygehus samt Holbæk, Lejre, Kalundborg og Odsherred kommuner og praksissektor

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 18. januar 2007.

Indkaldelse. Hovedbestyrelsesmøde d. 19. marts Dagsorden. 1. Referat fra HBM februar 2014 til godkendelse. 2. Sager til diskussion/beslutning

Procesplan for seniorpolitikken

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

HBM/24/4/ maj 2003 J.nr ULA. Referat af hovedbestyrelsesmøde den 24. april 2003.

Danske Fysioterapeuter Region Hovedstaden

Referat af møde i DJ s Ligestillingsudvalg den 2. marts 2006

FORSLAG TIL NYE VEDTÆGTER FOR PRAKTISERENDE FYSIOTERAPEUTER I DANMARK

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

REFERAT REGIONSBESTYRELSESMØDE D. 6. OKTOBER 2014

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 13. november 2017

Indkaldelse. HB-møde d. 29. august Dagsorden. 1. Referat fra HBM d. 26. juni Sager til diskussion/beslutning. 3 Sager til orientering

HBM/21/6/ juli 2004 J.nr ULA. Referat af hovedbestyrelsesmøde den 21. juni 2004.

Marianne Stannum (indtrådt som suppleant for Kirsten Dennis) Jacob Lindgreen, observatør for de fysioterapeutstuderende)

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D Venlig hilsen. Lisbeth Schou Kredsformand

Til stede: Britta Bakkensen, Dorthe Maagaard, Jeanette Præstegaard, Brian Errebo- Jensen, Annelene Jalving

Indkaldelsen til repræsentantskabsmødet ( REP-mappen ) kan med fordel medbringes til drøftelsen.

HBM/7/1/ januar 2009 J.nr JD/vv. Der forligger referater fra HBM/16/10/2008 samt HMB/27/11/2008 til underskrift.

Følgende sager behandles på mødet

Til stede: Britta Bakkensen, Jeanette Præstegaard, Brian Errebo-Jensen, Annelene Jalving

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver:

Høringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland.

Udvalget for Sundhedsfremme

Deltagere: Lise Hansen, Lisbet Jensen, Lars Nielsen, Marjanne den Hollander, Karen Kochen, Merethe Fehrend

Forslag til vedtægtsændringer på ÅLF s ordinære generalforsamling den 20. marts 2015

HBM/09/03/ marts 2010 J.nr JK/jpc. Referat fra HBM 18/02/10 blev godkendt med enkelte bemærkninger, der blev tilføjet referatet.

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: midtjylland@fysio.dk

HBM/4/2/ februar 2003 J.nr ULA. Referat af hovedbestyrelsesmøde den 4. februar 2003.

Referat af regionsbestyrelsesmøde Onsdag d kl

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde den 21. april

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 6. februar 2008.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 15:00. Sted:

REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. INDKALDELSE

Referat fra den 6. december 2006

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter juni 2016

HBM/12/1/ Brian Errebo-Jensen Carsten Hansen, observatør for de fysioterapeutstuderende

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

Bestyrelsesmøde i Lederforeningen Den januar 2019 Kvæsthuset Kl. 10:00-15:00

Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune Kultur og Stab HR og Jura

Hovedbestyrelsesmøde d. 14. maj 2013 Dagsorden Referater til underskrift Sager til diskussion/beslutning Sager til orientering Koordineringspunkter

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter december 2017

Resultatkontrakt 2006

Referat af HBM 1/2016 den 16. januar på Gammeltorv

Udvalgs-/mødereferat. Referat af møde i TR-rådet den 28. marts L For referat: Karen Fischer-Nielsen. Dato for udarbejdelse: 11.

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Aftale om medindflydelse og medbestemmelse for Dragør kommune

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016

Indkaldelse til hovedbestyrelsesmøde i Danske Fysioterapeuter d aug. 2014

Referat. Til Videreuddannelsesrådets medlemmer I Hospitalsenheden Vest

RM/07-08/11/2008. REFERAT 13.novemberer 2008 J.nr KFN/SJ

Uddannelsesforbundets vedtægter

Til stede: Britta Bakkensen, Dorthe Maagaard, Jeanette Præstegaard, Brian Errebo- Jensen, Annelene Jalving

VEDTÆGTER. for Ungdommens Røde Kors

Iben Gravesen, kredschef Lilli Lykkegaard, politisk chefkonsulent (referent) Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland. Dagsorden. 1.

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Transkript:

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 3. juni 2003. HBM/3/6/2003 1 18. juni 2003 J.nr. 411.10 ULA Til stede: Fra sekretariatet: Johnny Kuhr Brian Errebo-Jensen Solvejg Pedersen Lise Hansen Carsten B. Jensen Tina Lambrecht Marianne Stannum Vibeke Laumann Lena Olsen Katrine Lyders Hansen, observatør for de fysioterapeutstuderende Elisabeth Haase, sekretariatsleder Helge Andersen (under punkt 3.2, 4.1 og 4.5) Jan Erik Rasmussen (under punkt 3.2, 4.1 4.3) Annelene Jalving (under punkt 4.1 4.3) Annette Wandel (under punkt 4.2 og 4.3) Nina Holten (under punkt 4.3) Niels Erik Jensen (under punkt 4.6) Anne Guldager (under punkt 4.7) Jonna Søgaard Harup (under punkt 4.7) Vibeke Pilmark (under punkt 4.7 og 4.8) Mikael Mølgaard, fagbladsreferent Ulla Andersen, referent. Ad dagsordenens punkt 1: Referater til underskrift. Godkendt referat fra HBM/24/4/2003 blev underskrevet med følgende korrektioner: Side 6 punkt 4.5, linie 13: efter den HB-udpegede er tilføjet: (Lena Olsen). Side 9 punkt 4.9, 2. afsnit: ordet debat er ændret til emner og de to sidste linier er ændret til: var ikke særlig debatskabende. Ad dagsordenens punkt 2: Mødeaktivitetsliste. 2.1 J.nr. 4211 HBM Mødeaktivitetslisten. Til orientering i hovedbestyrelsen var vedlagt mødeaktivitetsliste med oversigt over møder med deltagelse af hovedbestyrelsesmedlemmer og sekretariatet for perioden 6.5. 26.5.2003. Orienteringen blev taget til efterretning.

Ad dagsordenens punkt 3: Sager til orientering. HBM/3/6/2003 2 3.1 J.nr. 422.9 HB-arbejdsgruppe HB arbejdsgruppe vedr. beskæftigelsessituationen. Der var vedlagt referat fra møde i HB arbejdsgruppe vedr. beskæftigelsessituationen den 12. maj 2003. HB er enige med beskæftigelsesarbejdsgruppen i, at deres opgaver er følgende: Nøje følge og indkredse udviklingen i fysioterapeuters arbejdsløshedstal, hvor tallene fra FTF-A er at opfatte som minimums tal. Herunder vurdering af arbejdsløshedstallene i forhold til, at de studerende nu dimitterer i april og november måned. Også forsøge at udrede hvem og hvor mange, der søger over i andre fag. Først primo 2005 vil der være effekt - i form af forsinket udbud af fysioterapeuter - i forbindelse med forlængelse af grunduddannelsen. Ifølge tal fra FTF-A var ledighedsprocenten februar 2003 6,21 mod 5,44 februar 2002 Fortsætte samarbejdet med Arbejdsformidlingens internationale afdeling EURES og afholdelse af rekrutteringsmøder vedr. arbejde i udlandet. Ligeledes øge synliggørelse af foreningens arbejde for godkendelse af den danske uddannelse i udlandet. Et arbejde der foregår i samarbejde mellem internationalt udvalg og Fagligt Forum. Møde herom afholdes sept. 2003 Øget brug af hjemmesidens job-del, der udover stillingsannoncer i Fysioterapeuten samt links til diverse job-portaler også kan omfatte råd og vejledning om kvalificeret jobansøgning, anden hjælp til at ledige medlemmer kommer ind på arbejdsmarkedet og forskellige tilbud til ledige medlemmer. Varetagelse af fysioterapeuters beskæftigelsesmuligheder og udvikling af nye arbejdsområder er en højt prioriteret og tværgående opgave i foreningen. Orienteringen blev taget til efterretning. 3.2 J.nr. 134 Ansatte i private virksomheder Ansatte i private virksomheder. HB blev ved Brian Errebo-Jensen orienteret om de forhandlinger som i øjeblikket foregår mellem Falck Danmark A/S og Ribe Amt om ændring af Varde Sygehus til et rehabiliteringscenter for neurologiske og ortopædkirurgiske patienter. Etablering af konstruktionen - hvor Ribe Amt er driftsherre, mens udførelsen overlades til en privat virksomhed - er udskudt til 1.9.2003. Sengetallet er halveret til ca. 35 og forventes yderligere reduceret efter 2 år. I forhandlingsfasen er der opstået mange problemer i krydsfeltet mellem nuværende udgifter til den kvalificerede varetagelse af behandlingsopgaver og traditionelle markedsmekanismer. (Falcks overtagelse af genoptræningscentret på Varde Sygehus er omtalt i Fysioterapeuten nr. 7/2003). Fra centralt hold følges forhandlingerne også nøje. Nuværende ansatte vil ved Falcks overtagelse af driften bevare deres overenskomstmæssige rettigheder. Andre vilkår kan blive gældende for nyansatte. I regi af Sundhedskartellet drøftes muligheder for at indgå en landsdækkende overenskomst med Falck dækkende samme funktioner som på Rehab Varde. I nedsat arbejdsgruppe skal sammenlignelige aftaler på området afdækkes inkl. diverse individuelle aftaler for f.eks. ledere.

HBM/3/6/2003 3 Den 16. juni 2003 afholdes igen forhandlingsmøde med Falck Danmark A/S. HB konstaterede, at udviklingen tenderer mod flere private driftsherrer på det offentlige sundhedsområde. En udvikling der ikke kan modgås, men hvor Danske Fysioterapeuter må sikre, at medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår er i orden og rammerne for at yde kvalificeret behandling er til stede. Orienteringen blev taget til efterretning. Ad dagsordenens punkt 4: Sager til diskussion/beslutning. 4.1 J.nr. 110.2 CO II CO II overenskomstforhandlinger Centre for videregående uddannelser (CVU). Til HBs endelige godkendelse var vedlagt resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem Undervisningsministeriet og CO II / Sundhedskartellet om en organisationsaftale for lærere ved CVU-erne og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser og dermed lærere ved fysioterapeutuddannelsen samt cirkulære om tillæg til adjunkter og lektorer mv. omfattet af organisationsaftalen. Der var desuden vedlagt notat med gennemgang af organisationsaftalen og cirkulæreteksten samt Undervisningsministeriets orienteringsskrivelse om den kommende stillingsstruktur og bekendtgørelse om lektorbedømmelse. På HBM/22/8/2002/4.12 godkendte HB, at der indgås en aftale for fysioterapeuter ved CVU-erne på vilkår som er lig det endelige forhandlingsresultat. Den mellemliggende periode har været brugt til ministerielle drøftelser mellem Undervisningsministeriet og Finansministeriet/Personalestyrelsen, om hvilket ministerium som havde den afgørende myndighed til at afslutte forhandlingerne. Eneste væsentlige ændring er, at afspændingspædagogerne i det forgangne år er blevet godkendt som en MVU-uddannelse, og herefter er indarbejdet i stillingsstrukturen og organisationsaftalen. HB udtrykte ikke begejstring for det opnåede forhandlingsresultat. Basisløntrin 1 pr. 1.4.2003 er på kr. årligt: 189.970 og basisløntrin 8 på kr. 259.269. Basisløntrinnene er 1- årige. Derudover ydes til adjunkter et tillæg på kr. 26.000 i årligt grundbeløb. Tillæg til lektorer aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på kr. 40.000 i årligt grundbeløb. Eventuelt funktionstillæg til lektorer aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et funktionstillæg på kr. 18.900 årligt ved opfyldelse af visse forudsætninger. Derudover er der ikke som tidligere aftalt detaljer omkring konfrontationstid, forberedelsestid mv. men alene at den ansatte skal sikres den fornødne tid til at udgøre arbejdet. Samtidig er forhandlingsresultatet udtryk for, at Danske Fysioterapeuter nu har opnået en aftale / overenskomst for akademisk uddannede fysioterapeuter med en lønindplacering på AC- niveau. Denne er dog ikke i forhold til nuværende løn- og ansættelsesvilkår særlig attråværdig. Det syntes at være et take it or leave it i forhold til at overgå til en stillingsstruktur med forskningstilknytning, udviklingsarbejde og videnscenterfunktion. Danske Fysioterapeuter vil søge at ruste tillidsrepræsentanter for fysioterapilærerne til at indgå lønaftaler for nyansatte lærere, der som minimum svarer til nuværende

HBM/3/6/2003 4 niveau. Informationsmøde for tillidsrepræsentanterne er under forberedelse. Derudover har Sundhedskartellets repræsentanter i CVU-bestyrelserne ansvar for, at tillægsstrukturen for hhv. adjunkter og lektorer udmøntes ensartet blandt de forskellige akademiske faggrupper tilknyttet CVU-erne. Et mere langsigtet mål må være et lønsystem opbygget af færre delelementer. Hovedbestyrelsen godkendte med nævnte bemærkninger det endelige forhandlingsresultat for lærere ved CVU-er under forudsætning af godkendelse i alle berørte organisationer tilsluttet Sundhedskartellet. 4.2 J.nr. 8521 Sundhedsmin. Strukturkommissionen sektoranalyser. I relation til Strukturkommissionens arbejde drøftede HB den af Indenrigs- og sundhedsministeriet udarbejdede sektoranalyse på sundhedsområdet og Socialministeriets sektoranalyse. Sektoranalyserne er arbejdspapirer, der ikke har selvstændig status, men alene indgår som baggrundsmateriale for kommissionens arbejde. Til yderligere inspiration for drøftelsen var vedlagt Sundhedskartellets notat til Hovedorganisationernes Fællesudvalg vedrørende Strukturkommissionen om Sundhed og sygehuse, der har været til høring i DF og kommenterer sektoranalysen på sundhedsområdet. DFs kommentarer til sektoranalysen fra Socialministeriet, afgivet til Sundhedskartellet, var ligeledes vedlagt. Kommunikationsvejen er følgende: Kommentarer fra Sundhedskartellets organisationer bearbejdes af Sundhedskartellet forinden videresendelse til den af LO, FTF og AC nedsatte Alternative Strukturkommission, der udarbejder fællesskrivelse til regeringens Strukturkommission. Notatet om Sundhed og sygehuse omhandler muligheder for at skabe de bedste betingelser og rammer for høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenets ydelser, herunder sammenhængende patientforløb, helhed i sundhedstilbuddene og fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Der anbefales bl.a. etablering af sundhedscentre med udgangspunkt i og indsatsområder i forhold til det lokale behov for sundhedsydelser. DFs kommentarer er medtaget, så genoptræning, fysisk aktivitet mv. er inddraget i rimeligt omfang. Danske Fysioterapeuter vil i flest mulige sammenhænge give forslag til hvordan fysioterapeuter kan medvirke til høj kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenets ydelser. Her skal også huskes indsatsen i forhold til børn, unge og handicappede i en debat, der ofte koncentrerer sig om de ældre. Ligeledes øget indsats for implementering i praksis af de mange projekter, der dokumenterer effekten af fysisk aktivitet. Aspekter som vil blive inddraget, når Johnny Kuhr i august måned holder møde med Eigil Rasmussen, formand for KLs Sundhedsudvalg. HB ønsker på et tidspunkt at genoptage sin drøftelse angående fysioterapeuters organisering i sygehusvæsenet hvordan mere konkret være forankrede decentralt og samtidig være knyttet til en central fysioterapi. Ligeledes mere konkret drøfte ændret og mere fleksibel opgavevaretagelse samtidig med bibeholdelse af de fysioterapeutiske kerneydelser. Er sidst drøftet i forbindelse med godkendelse af

HBM/3/6/2003 5 rapporten om udvikling af det fysioterapeutiske arbejdsfelt. Den igangværende debat om sundhedsvæsenet følges løbende med opmærksomhed på hvornår Danske Fysioterapeuter skal involvere sig. 4.3 J.nr. 8521 Sundhedsmin. Sundhedscentre. HB fortsatte sin drøftelse angående sundhedscentre i forlængelse af HBM/13/5/2003/4.7. Som aftalt har DF kommenteret udkast til Sundhedskartellets pjece: Sundhedscentre nye veje til mere sundhed for pengene. Kommentarerne var vedlagt tillige med tilrettede udgave af pjecen. Denne bliver vedlagt Sundhedskartellets kommentarer til sektoranalyserne, som drøftet under punkt 4.2. Derudover udgives pjecen til brug i de enkelte organisationer. Pjecen om sundhedscentre beskriver en mangfoldighed af opgaver og funktioner, der kan varetages i et lokalt sundhedscenter, og søger på den måde også at tilgodese de involverede faggrupper. Et aspekt er ikke omtalt, og det er niveau for og områder med delvis egenbetaling af sundhedsydelser. En debat som må komme på et tidspunkt. HBs drøftelse koncentrerede sig om konsekvenser for fysioterapeuter ansat på sygehuse, kommunalt ansatte fysioterapeuter og praktiserende fysioterapeuter, når flere og flere opgaver varetages i primærsektoren. Skal praksissektoren, praktiserende læger mv. integreres i sundhedscentrene, skal de kommunalt ansatte fysioterapeuter og andre faggrupper, der for nuværende yder kommunalt betalte ydelser integreres eller både og. Det er væsentligt, at myndigheds- og finansieringsansvar så vidt muligt følges ad, og i de tilfælde hvor det ikke er muligt, skal der udarbejdes klare aftaler for opgavefordeling og finansiering heraf. Hovedbestyrelsen støtter konceptet med oprettelse af lokale tværfaglige sundhedscentre som del af udviklingen med færre og større sygehuse, accelererede patientforløb på sygehuse mv. Det medfører, at en række nye og mere komplicerede behandlings-, pleje- og rehabiliteringsopgaver skal varetages lokalt og tæt på borgerne. I den fortsatte debat i bl.a. Sundhedskartellet om organisering af sundhedscentre vil DF inddrage eventuelle konkurrence parametre i forhold til praksissektoren. 4.4 J.nr. 426.55 Praksisudvalg Image- og udviklingsprojekt, offentlige område. I forlængelse af HBM/13/5/2003/4.3 havde HB en indledende og afdækkende drøftelse af muligheder for, at et Image- og udviklingsprojekt kan iværksættes inden for det øvrige offentlige område eller andre tiltag for at fysioterapi bringes i fokus og kvalitetsudvikles. Et spørgsmål som tidligere har været nævnt i HB og også er fremført at Fraktionen af overfysioterapeuter m.fl. Debatten blev relateret til behov i forhold til patienterne, arbejdsstederne, andre faggrupper og samarbejdsparter. Ligeledes DFs rolle hvad angår f.eks. patienttilfredshedsundersøgelser på sygehuse, hvor patienttilfredshedsundersøgelsen på Klinikker for Fysioterapi sagtens kan overføres til sygehusenes fysioterapier. Et element kan også være at styrke det monofaglige i det daglige tværfaglige

HBM/3/6/2003 6 samarbejde. En såkaldt styrkelse af de indre linier. Der forventes at være en vis grad af overførelsesværdi fra Image- og udviklingsprojektet på praksisområdet. Derudover er DF ved at igangsætte en landsdækkende kampagne for at styrke og udvikle læring og fagudvikling for den enkelte fysioterapeut på arbejdspladsen. Sideløbende hermed foregå opbygning af netværk for kommunalt ansatte fysioterapeuter. Dette blev nævnt for at skabe besindighed inden vedtagelse af et nyt og stort projekt samt behov for at formålet klarlægges. Det blev også nævnt, at et evt. projekt eller undersøgelse ikke nødvendigvis behøver at være landsdækkende, og at Forskningsfonden tildeler midler til kvalitetsudvikling af fysioterapipraksis. Hovedbestyrelsen besluttede, at der rettes henvendelse til Fraktionen af Overfysioterapeuter og Ledende fysioterapeuter samt til Tillidsrepræsentantrådet med forespørgsel om deres konkrete bud på behov for og formål med, at Danske Fysioterapeuter eventuelt iværksætter et image- og udviklingsprojekt for det øvrige offentlige område inspireret af lignende inden for Klinikker for Fysioterapi. Dette ihukommende forventede overførelsesværdi fra igangværende projekt og andre initiativer fra DF for at stimulere den faglige udvikling. Emnet drøftes på ny i HB i efteråret 2003, når der foreligger svar fra overfysioterapeut fraktionen og fra TR-rådet. 4.5 J.nr. 237.16 Færøerne Praksisplanlægning, Færøerne. HB skulle tage stilling til beslutning i kredsbestyrelsen i Færø-kredsen om ændret procedure vedr. praksisregulering. Vedtagne procedure er ved brev af 15.5.2003 sendt til DFs orientering (var vedlagt) tillige med fortroligt stemplet bilag i sagen, der omhandler de praktiserendes kontaktpersons beskrivelse af debatten og beslutningsprocessen. Denne kan dateres tilbage til 2000 og er sidst behandlet på HBM/20/3/2002/4.9. Et flertal i kredsbestyrelsen har besluttet, at ansøgninger om at starte privat praksis fremover vil blive behandlet efter følgende procedure: 1. Vedrørende lokaler vil man stadig følge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 589 af 14. december 1981 2. Ydermere stilles følgende faglige krav. - Ansøgeren skal have min. 2 års fysioterapeutisk arbejdserfaring - Ansøgeren skal have deltaget i min. 80 t. praksisrelevant efteruddannelse Proceduren blev sammenholdt med 10, stk. 1 i Sygesikringsoverenskomst på Færøerne: Fysioterapeuter, der er medlemmer i FF, kan optages i overenskomsten. Når fysioterapitilbuddet i et område i forvejen er passende, kan tiltrædelse dog blive nægtet. Dette afgør bestyrelsen FF i samråd med de berørte fysioterapeuter. Dette skal sammenholdes med, at man på Færøerne har drøftet fri nedsættelsesret for praktiserende fysioterapeuter. HB kommenterede kravene, som i øvrigt kan besluttes af andre lokale samarbejdsudvalg under Sygesikringsoverenskomsten. De er objektive og burde være let administrerbare. HB ønskede ikke at tage stilling til kontaktpersonens beskrivelse af beslutningsprocessen. Hovedbestyrelsen tog Færø-kredsens beslutning om procedure vedr. praksisregulering til efterretning. En procedure som kredsbestyrelsen nøje skal

HBM/3/6/2003 7 følge ved behandling om ansøgninger om ydernummer - ihukommende overenskomstens bestemmelser om samråd med de berørte praktiserende fysioterapeuter. Færø-kredsen bedes evaluere proceduren i maj 2005 og udarbejde statistik med en opgørelse over ansøgninger om ydernumre og deres afgørelse for den 2-årige periode med forelæggelse for HB. 4.6 J.nr. 643 Eksklusion Eksklusion grundet kontingentrestance. På mødet blev uddelt fortroligt stemplet notat med indstilling om eksklusion af et antal medlemmer i kontingentrestance. Jf. DFs love 5, stk. 4 kan HB ekskludere medlemmer, der er i restance ud over 3 måneder. Rykkerproceduren er opstrammet, så der ved 2. rykker - mod tidligere 3. rykker gøres opmærksom på DFs love 5, stk. 4. Hensigten er at undgå et for det enkelte medlem stort skyldigt kontingentbeløb, samtidig med bestræbelser for at bibeholde medlemmerne bl.a. ved indgåelse af afdragsordninger. Hovedbestyrelsen besluttede, at medlemmer nævnt på det fortroligt stemplede notat ekskluderes, hvis skyldigt kontingent ikke er betalt senest den 10. juli 2003. Kredskontorer, fraktioner, fagfora og faggrupper, tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner samt indlejere og klinikejeren vil samtidigt blive oplyst om eksklusionen. Generhvervelse af medlemskab kan først finde sted ved betaling af restancen. 4.7 J.nr. 71 Fagbladet. Fagbladet. HB drøftede resultatet af de to undersøgelser, som Scharling Research har lavet af fagbladet Fysioterapeuten: Kvantitativ læseranalyse, der bygger på 307 telefoninterview, hvor fysioterapeuter er blevet spurgt om deres mening om fagbladets indhold og udseende Kvalitativ læseranalyse, der bygger på 10 dybdegående interviews samt et fokusgruppeinterview med 10 læsere. I vedlagt notat var resultatet af undersøgelserne opsummeret tillige med den del der omhandler hjemmesiden. Derudover var den nuværende redaktionelle linie beskrevet hvad angår strategiske mål, redaktionel linie, indhold, etiske principper samt kompetence og ansvar. I løbet af året vil der komme tre såkaldte page-traffic undersøgelser, hvor et panel på 160 læsere vil blive spurgt, hvilke artikler de helt konkret har læst i tre numre af fagbladet, samt hvad deres bedømmelse af artiklerne er. På baggrund af undersøgelsernes resultater, der uddybende er beskrevet i Fysioterapeuten nr. 10/2003, udtrykte HB stor anerkendelse til fagbladets redaktion. Over 90 procent af medlemmerne læser eller kigger i mindst 5 ud af 6 fagblade. 81 procent er enten tilfredse eller meget tilfredse med fagbladet. Blandt de studerende er tilfredsheden endnu større (94 procent), men mindre hos de praktiserende (72 procent). For mange af medlemmerne er fagbladet det mest håndgribelige udbytte af deres medlemskab, og de identificerer bladet med foreningen. Mest interesse er der for faglige artikler med en blanding af praktik og teori. Artikler der kan omsættes til den daglige praksis. Mindst interesse er der for

HBM/3/6/2003 8 politisk og organisatorisk stof om Danske Fysioterapeuter, for eksempel fra repræsentantskabs- og hovedbestyrelsesmøder, TR-møder og aktiviteter i kredsene. Sammenlignet med andre faggrupper er interessen for formandens leder overraskende. Over 70 procent finder lederen interessant, måske fordi den kobler det faglige og det fagpolitiske. En kobling der f.eks. også er foretaget i fagblad nr. 5/2003, hvor faglige artikler om træning af ældre og hjemmetræning af apopleksipatienter er suppleret med fagpolitiske kommentarer til kommunernes og amternes forpligtigelse i forhold til genoptræning. HB fandt, at fagbladets faglige og journalistiske artikler på eksemplarisk vis illustrativt hænger sammen billedmæssigt og grafisk. Indholdet har faglig tyngde, men også lethed og selvdistance, hvilket afspejler fysioterapeuters selvopfattelse. Hovedbestyrelsen udtrykte enighed i beskrevne redaktionelle linie for fagbladet. Fagbladet Fysioterapeuten har tre pejlepunkter i den redaktionelle prioritering: Primært medlemmer og Danske Fysioterapeuter, sekundært samfundet. Medlemmerne: Fagbladet Fysioterapeuten tager udgangspunkt i medlemmernes faglige og fagpolitiske interesser. Fagbladet skal bringe ny faglig viden af teoretisk og praksis karakter med henblik på at understøtte deres faglige kompetenceudvikling samt beskæftige sig med medlemmernes løn- og arbejdsforhold med henblik på at forbedre deres position og forøge deres værdi på arbejdsmarkedet Medlemmerne skal opleve Fysioterapeuten som et troværdigt, relevant, aktuelt, åbent, debatskabende, læseværdigt og brugbart fagblad, der afspejler deres faglige og fagpolitiske interesser. Medlemmerne skal være synlige i fagbladet, som formidler deres holdninger og erfaringer. Enhver artikel vurderes ud fra dens relevans og anvendelighed for medlemmerne. Danske Fysioterapeuter: Fagbladet Fysioterapeuten er Danske Fysioterapeuters ansigt udadtil, først og fremmest over for medlemmerne. Fagbladet formidler foreningens politik gennem artikler, kommentarer samt note-, kalender- og servicestof Fagbladet Fysioterapeuten skal sikre, at Danske Fysioterapeuters overordnede politik og aktuelle politiske holdninger og mål bliver kommunikeret primært til medlemmerne, sekundært til politikere, embedsfolk, fagfolk, medier m.fl. Samfundet: Fagbladet Fysioterapeuten deltager aktivt i den samfundspolitiske debat om de emner og politiske initiativer, der har relevans for og indflydelse på medlemmernes faglige og arbejdsmæssige vilkår. Om end læserundersøgelser er mest anvendelige, når de foretages løbende, ønskede HB ikke at fastlægge hvornår eller hvor ofte, fornyet læserundersøgelse af fagbladet bør iværksættes. I lighed med midtvejsevaluering af udvalgenes arbejde vil HB årligt evaluere fagbladet.

HBM/3/6/2003 9 4.8 J.nr. 7131 Red.panel Fysioterapeutens redaktionspanel. Ifølge kommissoriet for redaktionspanelet skal 4 pladser i redaktionspanelet enten nybesættes eller genbesættes. Opslag herom har været bragt i fagblad nr. 5/2003 med ansøgningsfrist den 14. april 2003. Der var modtaget en ansøgning fra afdelingsfysioterapeut Jørgen Jalving på området lungefysioterapi. Notat med indstilling om udpegning af medlemmer til panelet og forlængelse af udpegningsperioden fra 2 til 4 år var vedlagt. Redaktionspanelet mødes 1 til 2 gange årligt. De enkelte medlemmer af panelet fungerer som sektionsbedømmere, ideudviklere og sparring for såvel videnskabelig redaktør som faglig redaktør. Hver især har de opbygget deres eget faglige netværk. Hovedbestyrelsen foretog følgende udpegning til redaktionspanelet for fagbladet: Jørgen Jalving, der afløser Lene Løchte på området lungefysioterapi Janne Mørch genudpeges til området ortopædi Birte Carstensen genudpeges til området manuelle behandlinger Sine Secher Marcussen genudpeges til det neurologiske område. Det blev samtidig godkendt, at medlemmer af redaktionspanelet vælges for en fireårig periode i stedet for tidligere to år. 4.9 J.nr. 42 HB Næstformand. HB drøftede motivering af valg til næstformand inkl. udmelding af funktioner for samme. Der var henvist til uddybende forelæggelse af emnet på RM 2002, pkt. 4 a forslag 3 samt Fysioterapeuten nr. 8/2003, side 29 angående spørgsmål og svar på TR-landsmødet om valg af næstformand. I henhold til DFs love 19, stk. 6 skal anmeldelse af næstformandskandidater ske senest 1.december i hvert andet ulige år bilagt 25 stillere af og blandt ordinære medlemmer. Såfremt der ikke inden nævnte dato er anmeldt kandidater til næstformandsposten, skal hovedbestyrelsen sørge for, at der opstilles mindst 1 kandidat til posten som næstformand. Hovedbestyrelsen besluttede, at der i førstkommende fagblad efter sommerferien bringes en nærmere beskrivelse af følgende: Faktuelle oplysninger om deadline for anmeldelse som kandidat til næstformandsposten mv. samt oplysninger om honorar og dækning af diverse udgifter i forbindelse med hvervet Motivering af hvervet i form af bevægegrunde for fremsættelse af forslag om valgt fuldtids næstformand på repræsentantskabsmøderne. En spændende post som alle der forholder sig fagligt og fagpolitisk til faget kan stille op til Formandens forventninger til en fuldtids næstformand i form af øgede muligheder for politisk sparring - det at være en politisk duo -, men hvor formanden lig andre foreninger tegner foreningen udadtil i betydende sammenhænge, herunder overenskomstforhandlinger på væsentlige områder. Hensigten er et konstruktivt samarbejdende formandskab med styrkelse af det daglige politiske arbejde og DFs politiske profil.

HBM/3/6/2003 10 4.10 J.nr. 88.05-1 PKA Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, ændring i pensionsvilkår og vedtægter. Der var vedlagt henvendelse fra PKA af 20. maj 2003 om HBs godkendelse af de ændringer i pensionsvilkår og vedtægter, som blev enstemmigt vedtaget på generalforsamling i Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter den 15. maj 2003. Ændringerne omhandler: Delvis selvbetaling af bidrag ved nedgang i arbejdstid, så medlemmer ved brev bliver kontaktet ved en blivende nedgang i pensionsbidraget, dvs. efter 3 måneders nedgang, når nedgangen i pensionsbidraget er på mere ned 300,- kr. pr. måned. Grænsen på de 300 kr. svarer til den tidligere grænse på en nedgang i arbejdstid på 5 timer pr. uge Ændring af valgperioden for valg af delegerede fra 2 til 4 år Indførelse af særlige bonushensættelser, så pensionskassens reserver består af de pensionsmæssige hensættelser, herunder kollektivt bonuspotentiale og særlige bonushensættelser, egenkapital og eventuelt andre reserver Ændring af fristen for afholdelse af generalforsamling og emner til dagsordenen til hhv. udgangen af april måned og til 1. februar. Hovedbestyrelsen godkendte de på generalforsamlingen i Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter vedtagne ændringer i pensionsvilkår og vedtægter og gav bemyndigelse til pensionskassens bestyrelse til at foretage ændringer, der evt. måtte blive krævet af Finanstilsynet og / eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 4.11 J.nr. 42 HB HBs julemiddag med sekretariatet den 28. november 2003. Som aftalt på HBM/13/5/2003/E.3 skulle HB aftale deltagelse i planlægning af julemiddag med sekretariatet. Fra sekretariatet deltager Jonna Søgaard Harup. Det blev aftalt, at Solvejg Pedersen og Marianne Stannum deltager i planlægning af julemiddag med sekretariatet. 4.12 J.nr. 462.10 Fagforum for Idrætsfys. Vedtægter for DFs Fagforum for Idrætsfysioterapi. På generalforsamling foråret 2003 i Fagforum for Idrætsfysioterapi er vedtaget ændring af vedtægternes 8. Ændringen betyder en udvidelse af bestyrelsen fra 5 til 7 medlemmer. Hovedbestyrelsen godkendte de ændrede vedtægter for DFs Fagforum for Idrætsfysioterapi. Ad dagsordenens punkt 5: Eventuelt. E.1 Monofaglig master, Syddansk Universitet (Johnny Kuhr). Der blev redegjort for arbejde for etablering af monofaglig master i hhv. fysioterapi og ergoterapi ved Syddansk Universitet. Behov, grundlag og interesse for en monofaglig master i fysioterapi er afdækket og indikerer oprettelsen. Nu

HBM/3/6/2003 11 resterer forhandlinger om DFs evt. medfinansiering af center for fysioterapeutisk forskning, der skal indledende forhandles på møde den 24. juni 2003. HB gav bemyndigelse til, at Johnny Kuhr deltager i nævnte møde med henblik på sondering af betingelser og muligheder for oprettelse af en monofaglig master i fysioterapi på Syddansk Universitet eller på andre universiteter. På HBM/21/8/2003 foretages en mere principiel drøftelse og konkret stillingtagen til DFs medvirken og evt. medfinansiering af center for fysioterapeutisk forskning. E.2 Konference om slidgigt Led i et bedre Liv (Johnny Kuhr). Konferencen afholdes den 23. september 2003 i Experimentarium, Hellerup og er arrangeret af Gigtforeningen. Omhandler bl.a. erfaringer fra Ribe Amt om motion på recept og samfundsøkonomisk vurdering af behandling og træning af slidgigt. Samme dag afholder DF årskonference for kontaktpersoner og SU-medlemmer, hvor Johnny Kuhr deltager. I konferencen om slidgigt bør der være repræsentation fra hovedbestyrelsen og gerne to medlemmer. Besked om mulighed for deltagelse gives til sekretariatet senest den 25. juni 2003. E.3 Kursusoplevelse (Tina Lambrecht). Tina Lambrecht havde deltaget i en af DFs temadage om KTOs rammeaftaler som kredsbestyrelsesmedlem og ikke som angivet på navneskiltet, som HB-medlem. Det havde givet anledning til lidt signalforvirring og pudsige episoder. HB var enige i, at den primære funktion i et arrangement er udslagsgivende for nævnelse på navneskiltet, om end man aldrig som HB- medlem kan optræde inkognito. E.4 Grønlandske Fysioterapeuter (Johnny Kuhr). Johnny Kuhr fortalte om sit besøg i Grønland. Herunder møde med formand og næstformand i Grønlandske Fysioterapeuter og deltagelse i deres generalforsamling. På HBM/21/8/2003 forelægges udkast til ændrede vedtægter for Grønlandske Fysioterapeuter til HBs godkendelse. Ad dagsordenens punkt 6: Evaluering af HB-mødet. Punktet veg til fordel for at komme ud i det varme sommervejr. For referat Ulla Andersen faglig konsulent