Sundhedstilbud i Thy-Hallen. Som et led i kommunalreformen og den nye sundhedslov har kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Thisted Kommune ønsker at styrke viften af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud med det formål at fremme sundheden blandt kommunens borgere. Det er et sundhedspolitisk ønske at udbygge de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud i kommunens eksisterende lokaler. Derfor har sundhedsafdelingen og medarbejdere i Thy-Hallen udarbejdet et forslag til, hvorledes dette kunne implementeres som et konkret tilbud. Der er tale om borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse, hvor KRAM -faktorerne spiller en væsentlig rolle. Set ud fra WHO's statistikker om livsstilsrelaterede sygdomme og de foreløbige tal fra Thisted Kommunes sundhedsprofil ses det som en nødvendighed, at der iværksættes et borgerrettet tilbud med fokus på den livsstil, der kan medføre livsstilsrelaterede sygdomme. Herudover at have stor fokus på borgenes eget engagement i forhold til deres sundhed og hvor den enkelte borger er aktiv medspiller i livsstilsændringer. (empowerment). Sundhedsafdelingen arbejder bevidst med teorierne om empowerment. Empowerment er en proces, som betyder at have evne til at træffe beslutninger og til at have kontrol over eget liv. Hvorfor etablere et sundhedstilbud i Thy-Hallen? Thy-Hallen råder allerede over lokaler, der kan stilles til rådighed for sundhedsfremmende aktiviteter. Thy-Hallen er et kulturelt omdrejningspunkt i Ny Thisted Kommune. Dette betyder en stor gennemstrømning af mennesker. Det er ikke kun sportsfolk, men et meget bredt udsnit af befolkningen i kraft af Thy-Hallens mange roller og arrangementer. Dette giver en bred og repræsentativ berøringsflade af kommunens borgere. Thy- Hallen indeholder allerede adskillige sundhedsfremmende aktiviteter såsom foreningsliv, svømmecenter og motionscenter. Kostpolitikken i Thy-Hallens sportscafe er en sund linje til gavn for fremtidige kostvaner.
De fagkompetente personer - sygeplejerske, rygestopinstruktør og fysioterapeut - vil kunne få en stor kontaktflade med Thy-Hallens brugere. Placeringen af et sundhedsfremmende tilbud i Thy-Hallen tænkes at kunne virke som en isbryder for mange borgere. Mange mennesker vælger motion fra på grund af usikkerhed og barrierer omkring små ting som hvordan skal man være påklædt, de griner sikkert bare af mig eller jeg er jo ikke i god nok form til at starte. Disse tanker er desværre meget almindelige og forhindrer mange i at komme i gang. Som DGI så flot beskriver det er det sværeste skridt det første ud af døren. Dette første skridt vil kunne gøres lettere ved tilbud om en sundhedssamtale i Thy-Hallen. Thy-Hallens Motionscenter har allerede stor erfaring med etablering af gode kost og motionsvaner. Desuden er der etableret et samarbejde med projekt job og livsrute samt Daghøjskolen i Thisted. Disse brugere er stort set alle nye indenfor motionsverdenen. De første par gange kan være vanskelige at komme igennem for dem, men erfaringen viser, at glæde hurtigt tager over. Thy-Hallen er et center for alle og møder borgerne, der hvor de er. Thy-Hallens rolle: De sundhedsfremmende tilbud vil kunne virke som en katalysator for sundhedsfremmende tanker hos den enkelte borger. Erfaringen viser, at borgerne allerede har en stor viden omkring sundhedsfremmede aktiviteter, f.eks. kost, motion og rygestop, fra diverse kampagner og informationsfoldere. Dog er den praktiske implementering af denne viden ikke særlig god. Det kan være svært for den enkelte ikke at fare vild i de mange informationer. Eller man kender budskabet men ikke midlet til at nå målet. Denne brobygning mellem teori og praksis har Thy-Hallens personale opnået stor kompetence i. Samtlige kunder i motionscenteret får en indledende samtale, hvor der i fællesskab afklares mål og ønsker. Det nytter ikke at sætte mål op for folk, der ligger udenfor den umiddelbare rækkevidde. Der holdes stadig øje på endemålet, men sættes fokus på vejen dertil. Dette giver mulighed for overkommelige opgaver for den enkelte og dermed også flere succesoplevelser. Dette giver også en synergieffekt med en kæde af positive forstærkninger, som virker motiverende og fastholdende i et sundhedsforløb. 2
Fra idé til virkelighed. Den konkrete indsats: Borgerne tilbydes en individuel sundhedssamtale og udarbejdelse af en personlig sundhedsprofil ved sundhedsfagligt personale sygeplejerske, fysioterapeut, ernæringskonsulent, rygestopinstruktør, (personale fra kommunens sundhedsafdeling) og motionsinstruktører fra Thy-Hallen. Den individuelle sundhedssamtale vil blandt andet indeholde emnerne ryge-, motions- og kostvaner. Herudover tilbud om måling af blodtryk, blodsukker og total cholesterol) se vedlagte bilag. Ved samtalens afslutning vil der blive udarbejdet en handlingsplan for de områder, som borgeren selv ønsker at ændre på. Formål: At fremme motivationen for den enkelte borger via rådgivning, vejledning og konkrete tilbud om rygestopkurser, kostvejledning, vejning, motionstilbud. Åbningstid: Forslag: Formiddage: Mandage fra kl. 09.30 til 11.30. Sent eftermiddage: Tirsdage fra kl. 16.00 til 17.00. Opstart: Mandag den 3. september 2007. Målgruppe: Alle voksne borgere. Opfølgning evaluering/dokumentation: Der bliver tilbudt opfølgningssamtaler ved behov. Økonomi: Medarbejdere fra sundhedsafdelingen og Thy-Hallen, som finansieres fra det eksisterende budget. Sundhedssamtalerne er gratis. Der opkræves et depositum på 300 kr. pr. deltager for at deltage i rygestopkursus, som tilbagebetales efter endt kursusforløb. Delvis egenbetaling i forbindelse med afviklingen af slankehold. Der tilbydes en gratis prøvetime i Thy-Hallens motionscenter. Øvrige motionstilbud er via egenbetaling. Organisering: Tværfagligt samarbejde med kommunens øvrige tilbud og interessenter. 3
Motion slankehold og rygestopkurser: Følgende er faglige betragtninger omkring vigtigheden af at sætte fokus på motion, sunde kostvaner og tobaksforebyggelse. Herudover forslag til, hvad man konkret kan tilbyde den enkelte borger i forhold til sundhedssamtale og handleplaner for den enkelte: Motion: De overordnede mål for sundhedspolitikken indenfor temaet motion: antallet af fysisk aktive skal øges, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen i samarbejde med kommunens foreninger skal der skabes alsidige motionstilbud, som retter sig særligt mod borgere, som ikke har været tilstrækkelig fysisk aktive der skal forefindes motionstilbud for alle aldersgrupper Fysisk inaktivitet udgør en betydelig risikofaktor og anses for at være en risikofaktor på linie med rygning. Den gavnlige virkning af fysisk aktivitet på sundhedstilstanden er veldokumenteret. Alle former for fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende og forebyggende effekt. Motionen fremmer den kropslige og personlige udvikling og trivsel børn og unges indlæringsevne ældres evne til at klare den almindelige dagligdag ældres styrke og evne til at bevæge sig uden at falde udover fysisk velvære giver motion større livsglæde og overskud Ved fysisk aktivitet/ motion formindskes risikoen for udvikling af bl.a. hjerte- og karsygdomme sukkersyge forhøjet blodtryk bestemte kræftsygdomme (f.eks. tyktarms- og brystkræft) overvægt bevægeapparatsygdomme knogleskørhed 4
stress depressioner, angst og demens fysisk aktivitet nedsætter også behovet for medicinsk behandling eksempelvis ved sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til omfang af fysisk aktivitet at alle børn og unge under 18 år: er fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen aktiviteterne skal være af minimum moderat intensitet de 60 minutter kan inddeles i mindre perioder á 10 minutter eller flere mindst 2 gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed træningen skal være af høj intensitet med 20-3 0 minutters varighed at alle voksne: er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen aktiviteterne skal være af minimum moderat intensitet de 30 minutter kan opdeles i mindre perioder á minimum 10 minutter Udfordringer ved at fremme de sunde motionsvaner: 1. Kropslig barriere i form af manglende færdigheder, blufærdighed og helbred 2. Praktisk barriere i form af begrænsninger. Geografi, struktur og økonomi 3. Irrelevans barriere i form af manglende viden og interesse 4. Prioriteringsbarriere i form af manglende tid. Familie, venner og andre interesser Undersøgelser viser, at 1. Prioriteringsbarrieren er den barriere, der påvirker de fysisk inaktive mest. Deltagerne i undersøgelsen hævder, at fysisk inaktivitet skyldes mangel på energi samt et stort behov for at slappe af. 5
2. Irrelevansbarrieren spiller den næststørste rolle, da deltagerne tror, at vægten er altafgørende i forhold til deres sundhedstilstand. De udtrykker: Er vægten OK, da behøver man ikke være bekymret for sin livsstil og sit helbred. Tyder på uvidenhed hos de fysisk inaktive. Information og uddannelse er nødvendig indenfor dette område. 3. Praktiske barrierer her siger deltagerne, at der er stor mangel på relevante tilbud, og at tilbud ikke kan lade sig gøre hverken tidsmæssigt eller geografisk. Her er der et stort behov for udvikling af tilbud og at tænke mere i sundhedsfremme på arbejdspladsen (motion på arbejdspladsen), motion i daginstitutioner og skoler (bevægelsespolitikker), hvor den enkelte borger mødes i deres arena og på deres præmisser. 4. Den kropslige barriere tæller mindst af de 4 barrierer, men fylder meget, da deltagerne føler sig udstillede som personer i dårlig form, og fordi de er bange for at gå i gang uden professionel vejledning Fysioterapeutens tilbud vil være rådgivning og vejledning i forhold til motion og under hensyntagen til følgende punkter: Smerter i bevægeapparatet Manglende overblik over de relevante motionstilbud i hele kommunen Mangel på tid til motion Mangel på viden om muligheder for motion. Kost: De overordnede mål for sundhedspolitikken indenfor temaet kost: alle kommunale institutioner skal udarbejde en kvalitetssikret kostpolitik tilvejebringelse af differentierede tilbud, særligt for børn og ældre, med henblik på at nedbringe antallet af overvægtige og undervægtige borgere Det primære formål med forebyggelsesindsatser på ernæringsområdet er at fremme de sunde kostvaner. Kosten er af stor betydning for menneskers almene sundhed og velbefindende, og den spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af en lang række sygdomme som fedme, visse kræftsygdomme, diabetes type 2 og hjerte-/karsygdomme. I Thisted Kommunes sundhedsafdeling arbejdes der ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger vedrørende kost. Disse anbefalinger er udkommet i 2005 og er lanceret som kostkompasset. Kostkompasset er en videreudvikling af den gamle kostpyramide. Kostkompasset består af 8 kostråd, som hvis de følges dækker den enkeltes nærings- og motionsbehov. 6
Sundhedsafdelingen ser på borgeren ud fra et helhedssyn, det vil sige, at man udover den fysiske del, hvor maden er et næringsmiddel, der puttes i munden og omdannes til f.eks. energi, også vil se på det psykiske og det sociale aspekt i problemstillingen. Et af problemerne er den stigende grad af overvægt. Flere og flere bliver overvægtige, og den enkeltes overvægt bliver tungere. Der ses tillige (ifølge motions- og ernæringsrådet) en polarisering af forekomsten af overvægt samt i usunde kostog motionsvaner i forhold til sociale og etniske grupper. Sundhedsafdelingen forestiller sig, at der skal oprettes et slankehold og vil gerne forsøge med et lidt anderledes koncept i et forsøg på at give den enkelte borger et løft både fysisk, psykisk og socialt. Slankehold -3 skridt frem i livet et livsstilsprojekt: Kursets overordnede mål: at hjælpe borgere med svær overvægt til et sundere liv og dermed et vægttab at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme såsom hjerte-/karsygdomme og diabetes at borgere, der har deltaget i kurset, opnår større livsglæde og harmoni med sig selv. Kursets målgruppe: Overvægtige voksne mænd og kvinder med et BMI på 30 og derover = den internationale definition på svær overvægt. BMI udregnes på følgende måde: kg/(højde x højde) f.eks. 100 kg/(1,75 x 1,75)= BMI på 33,3 hvilket er i gruppen svær overvægt. Sundhedsafdelingen vil forbeholde sig ret til at sammensætte grupperne for at få en så dynamisk og ligestillet gruppe som muligt. Inddelingen vil finde sted efter de personlige samtaler (se senere under kursets indhold). Der kan forekomme venteliste. Den enkelte borger kan selv henvende sig vedr. ønske om opstart på kurset, eller egen læge kan henvise hertil men det kræver, at den enkelte borger selv er motiveret. Kursets indhold: Kurset starter for borgerne med en individuel samtale. Her måles BMI, og borgeren kan få hjælp til at formulere egne mål og delmål for kurset. Derudover vil der være mulighed for, at borgeren kan fortælle om eventuelle tidligere erfaringer, gode som dårlige, med livsstilsændringer. 7
Der vil være en ugentlig vægtkontrol, der skrives i borgerens egen handleplan (se senere) og i en mappe tilhørende sundhedsafdelingen til senere evalueringer. Derudover vil der ikke blive registreret yderligere, med mindre borgeren eller anden samarbejdspartner beder om det (og kun med borgerens samtykke). Der vil være mulighed for hjælp til at finde den motionsform, der passer godt til den enkelte. Der vil der være gruppemøder hver 14. dag. Ved første møde i gruppen vil der være undervisning/rådgivning/vejledning i korrekt kost ud fra de 8 kostråd/kostkompasset. Herefter planlægges møderne ud fra borgernes ønsker og behov. Baggrunden for valg af metoden empowerment er, at den giver motivation til den enkelte for at opfylde egne mål. Empowerment kræver en handleplan, og denne adskiller sig fra andre handleplaner ved at være gensidig, dvs. at aftalerne meget vel kan indeholde opgaver for både borgeren og i dette tilfælde kursuslederen. Handleplanen skal ligeledes indeholde både et langsigtet mål og overkommelige delmål. Emner kunne f.eks. være: Kost og madlavning, motionstilbud for overvægtige, fælles træning efter ønsker, råd og vejledning til overvægtige i tøj-/frisurevalg, psykologoplæg om mad, guidning i indkøbshjælp osv. Kursets varighed og pris: Varigheden afhænger af den enkelte borgers behov og vil derfor være individuel. Når borgeren når sit mål, vil der fortsat være mulighed for kontrolvejning en gang i måneden. Der betales ved kursus start et beløb på 300 kr., som bruges til betaling af eksterne undervisere. Der indtænkes samarbejdsrelationer med GOK og LOF eller andre interessenter. Der udlånes skridttællere fra sundhedsafdelingen mod et mindre gebyr. 8
Rygestopkurser: De overordnede mål for sundhedspolitikken indenfor temaet rygning: antallet af rygere skal reduceres via rygestoptilbud og via indførelse af rygepolitik på alle kommunale arbejdspladser og tilskyndelse hertil på private arbejdspladser. alderen for unges rygedebut skal øges. Tobaksrygning er en af de største risikofaktorer for både sygelighed og dødelighed i Danmark. Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark. Tobaksrygning er årsag eller medvirkende årsag til en række kræftsygdomme. Desuden er tobaksrygning årsag til flere af de store folkesygdomme som hjerte- /karsygdomme og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Med kommunalreformen og den nye sundhedslov får de nye kommuner hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse, herunder forebyggelse af tobaksskader. Tobaksforebyggelse har effekt både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk. En række undersøgelser har vist, at rygning er årsag til 14.000 dødsfald hvert år. Hertil kommer 2.000 dødsfald som følge af passiv rygning. Desuden kan storrygere forvente godt 10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom, end folk der aldrig har røget. Desuden tegner rygning sig for 17 % af alle hospitalsindlæggelser, af 8 % kontakter til almen praktiserende læger, af 2,8 mio. fraværsdage og næsten 5.000 helbredsbetingede førtidspensioner/år. Der er ca. 28 % rygere i Danmark (2005). Der er 25 % kvindelige rygere og 31 % mandlige. Til sammenligning var tallene for 10 år siden noget højere med 37 % af kvinder der røg og 41 % af mænd. I samme periode er selve tobaksforbruget ikke faldet tilsvarende, hvilket kan være et tegn på, at antallet af storrygere ikke er faldet. I forhold til de faktuelle og statistiske forhold vil den forebyggende indsats i forhold til tobaksrygning være et særdeles relevant tema. Dokumentation: Ifølge DSI, Institut for Sundhedsvæsen, foreligger der dokumentation på positiv effekt af flere forskellige forebyggelsestiltag rettet mod rygning og dens skadevirkninger. 9
Der er dokumentation for, at rygeforbud på arbejdspladsen medfører et fald af forbruget af tobak i arbejdstiden, og risikoen for passiv rygning fjernes. Effekten af rygeforbud på arbejdspladsen i forhold til det totale tobaksforbrug og det samlede antal rygere er uklart. Samlet set peger litteraturen på, at rygestop udgør et af de mest omkostningseffektive tiltag i forhold til udgifter i sundhedsvæsenet. Der er dokumenteret effekt af, at forebyggelsesindsatser rettet mod rygning virker. En nylig opgørelse viser, at et rygestop for en moderat rygende mand på 35 år medfører reducerede livstidsomkostninger til samlede sundhedsydelser, direkte sundhedsydelser og tabt arbejdsfortjeneste på henholdsvis 184.500 kr., 56.000 kr. og 127.800 kr. Effekt af forebyggelse af rygning: Ud af flere fokusområder er forebyggelse af rygning blandt de bedst dokumenterede forebyggelsestiltag. Der findes mange forebyggelsestiltag indenfor rygning: 1. Selvhjælp: En stor del af rygestopforsøg foregår på rygernes eget initiativ og uden for de etablerede tilbud. Sådanne rygestop kan understøttes af pjecer og henvisning til hjemmesider med gode råd til rygestop. F.eks. www.liv.dk eller www.drstop.dk 2. Rådgivning: Der skelnes mellem forskellige former for rådgivning. Det kan f.eks. være individuelt ved praktiserende læge eller jordemoder. Herudover kan rådgivningen være grupperådgivning, som er en af de mest udbredte former for rygestoptilbud. Der er dokumenteret viden om, at gruppeorienterede rygestoptilbud er bedre til at få folk til at holde op med at ryge end selvhjælpsgrupper. Sandsynligheden for succesfuldt rygestop er dobbelt så stor i forbindelse med gruppestøtte/vejledning. 3. Farmakologiske rygestopinterventioner: Nikotinafhængig er en af årsagerne til, at mange forsøg på rygestop mislykkes. Nikotinsubstitutioner kan mindske abstinenssymptomerne og dermed øge sandsynligheden for succesfuldt rygestop. Røgfri miljøer: Rygeforbud på arbejdspladsen medfører et fald i forbruget af cigaretter på arbejdspladsen og mindsker/fjerner risikoen for passiv rygning. Effekten af rygeforbud på arbejdspladsen på det totale tobaksforbrug og det samlede antal rygere er uklart. Det konkrete borgerrettede indsatsområde: Rygestopkurser - borgerrettet tilbud for kommunens borgere. Sundhedsafdelingen vil anbefale, at der etableres borgerrettede rygestopkurser med det formål at 10
mindske antallet af rygere blandt kommunens borgere. På længere sigt at reducere antallet af rygerelaterede sygdomstilfælde og dødsfald. Rygestopkurser starter, når der er tilmeldt 12 deltagere på hvert hold. Der kan forekomme venteliste ved stor forespørgsel på kurserne. Rygestopkurserne afvikles efter Kræftens Bekæmpelses koncept, som består af 5 møder á 2 2½ timers varighed. Derudover vil der være opfølgningsmøde 3 måneder efter rygestoppet. Gruppen er på 12 deltagere. Møderne ledes af en rygestopinstruktør. Sundhedssamtalerne: Den individuelle sundhedssamtale vil blandt andet indeholde emnerne ryge-, motions- og kostvaner. Herudover tilbud om måling af blodtryk, blodsukker og total cholesterol - se vedlagte bilag. Ved samtalens afslutning vil der blive udarbejdet en handlingsplan for de områder, som borgerens selv ønsker at ændre på. Handleplaner: Generelt for alle temaer og indsatser vil den sundhedsfremmende samtale indgå som et vigtigt element, hvor udgangspunktet er, hvad den enkelte borger er optaget af i forhold til egen sundhed: Hvad er sundhed for dig? Hvad påvirker din sundhed? Hvad vil du gerne ændre på? Der tages udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og oplevelse af egen sundhed. Den enkelte borger vælger selv, om vedkommende ønsker en forandring. Hvis der er ønske om en forandring, vælger borgeren selv sit eget indsatsområde. Det er således afgørende for en varig adfærdsændring, at borgeren selv oplever et problem og en motivation for forandring. Metode: Den motiverende samtale den grundlæggende tanke er således, at borgeren skal finde sin egen indre motivation for ændring. Udgangspunktet for den sundhedsfremmende samtale er et samtaleskema til personlig sundhedsprofil udarbejdet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (www.ncsa.dk) se skema nedenfor: 11
12
13
14
15
16
17
18
19
Handleplan som opfølgning på den personlige sundhedsprofil: Kommunale tilbud Tidsplan Indsats Opfølgning Motionstilbud Kostvejledning Rygestopkursus 20
Bilag 1. Praksis for måling af blodtryk ved Thisted Kommunes sundhedsafdeling. Målgruppe: Voksne borgere over 18 år. Formål: Sundhedsafdelingen i Thisted Kommune skal være medvirkende til, at kommunens borgere kender deres blodtryk. Sundhedsafdelingen arbejder ud fra en vision om, at viden og oplysning skaber mulighed for handling og forandring. Mål: Kortsigtet mål: At opspore borgere, som har et ukendt forhøjet blodtryk og at få denne gruppe af borgere sendt til egen læge. Langsigtet mål: At forebygge komplikationer forårsaget af et forhøjet blodtryk og dermed øge den enkeltes livskvalitet samt en reduktion af sundhedsvæsenets omkostninger i forbindelse med sygdom som følge af et forhøjet blodtryk. Borgeren: Får oplyst målingens værdier. Ved værdier udenfor normalområdet, opfordres borgeren til at tage kontakt til egen læge. Blodtryk udenfor normalområdet: 150/90. Krav til udfører af opgaven: Opgaven udføres af autoriseret sygeplejerske. 21
Bilag 2. Praksis for måling af total cholesterol ved Thisted Kommunes sundhedsafdeling. Målgruppe: Voksne borgere over 18 år Formål: Sundhedsafdelingen i Thisted Kommune skal være medvirkende til, at kommunens borgere kender deres total cholesterol. Sundhedsafdelingen arbejder ud fra en vision om, at viden og oplysning skaber mulighed for handling og forandring. Mål: Kortsigtet mål: At opspore borgere, som har et ukendt forhøjet total cholesterol, og at få denne gruppe af borgere sendt til egen læge. Langsigtet mål: At forebygge komplikationer forårsaget af et forhøjet blodtryk og dermed øge den enkeltes livskvalitet samt en reduktion af sundhedsvæsenets omkostninger i forbindelse med sygdom som følge af et forhøjet total cholesterol. Borgeren: Får oplyst målingens værdi. Ved værdi udenfor normalområdet opfordres borgeren til at tage kontakt til egen læge. Total cholesterol udenfor normalområdet: Total cholesterol på > 5 for raske borgere Total cholesterol på < 4,5 for hjertepatienter og diabetikere. Krav til udfører af opgaven: Opgaven udføres af autoriseret sygeplejerske. 22
Bilag 3. Praksis for måling af blodsukker ved Thisted Kommunes sundhedsafdeling. Målgruppe: Voksne borgere, der er særlig disponeret for diabetes. Voksne borgere over 30 år. Formål: Sundhedsafdelingen i Thisted Kommune skal være medvirkende til, at kommunens borgere kender deres blodsukkerværdi. Sundhedsafdelingen arbejder ud fra en vision om, at viden og oplysning skaber mulighed for handling og forandring. Mål: Kortsigtet mål: At opspore borgere, som har en ukendt diabetes (oftest type 2 diabetes) og at få denne gruppe af borgere sendt til egen læge. Langsigtet mål: At forebygge senkomplikationer forårsaget af diabetes og dermed øge den enkeltes livskvalitet samt en reduktion af sundhedsvæsenets omkostninger i forbindelse med sygdom som følge af diabetes. Borgeren: Får oplyst målingens værdi. Ved værdi udenfor normalområdet opfordres borgeren til at tage kontakt til egen læge. Krav til udfører af opgaven: Opgaven udføres af autoriseret sygeplejerske. 23