Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008
3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen for Nybygningsløsningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af NIRAS som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.
5 Støj og vibrationer i anlægsfasen Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Metoder for undersøgelserne 11 Anvendte indsatsgrænser for støj 11 Anvendte grænseværdier for vibrationer 12 Beregningsmetode 13 Væsentlige arbejdsprocesser 13 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger 15 Støjbelastede boliger 15 Vibrationer 20 Afværgeforanstaltninger 21 0-alternativet 23 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 25 Referencer 27
7 Støj og vibrationer i anlægsfasen Indledning Indledning Dette fagnotat beskriver de støj- og vibrationsgener, der kan forventes at opstå i forbindelse med anlægsarbejderne på strækningen. Notatet indeholder endvidere resultaterne af beregninger af støjniveauet for de mest støjende arbejdsprocesser i de områder, hvor linjeføringen ligger tættest på boliger. I fagnotatet er påvirkninger fra Grundløsningen samt løsningsmuligheden Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord vurderet. Grundløsningen er beskrevet, mens påvirkninger fra løsningsmuligheden er beskrevet, hvor der er væsentlige ændringer i påvirkningerne i forhold til Grundløsningen. Følgende løsninger er behandlet i fagnotatet: Grundløsningen: Banen forløber på denne strækning langs vestsiden af Køge Bugt Motorvejen og langs nordsiden af Vestmotorvejen. Umiddelbart syd for passagen af Jersie Mose etableres sporskifter til separate perronspor for ny Køge Nord Station. Perronerne anlægges som sideliggende perroner syd for Egedesvej. Perronsporene tilsluttes hovedsporene igen umiddelbart syd for perronerne. I forlængelse af perronsporene anlægges tilslutningsspor til den eksisterende bane Lille Syd. Forbindelsessporene dykkes så kraftigt, det er muligt, og det vestlige (sydgående) forbindelsesspor skærer under hovedsporene og flettes sammen med det nordgående forbindelsesspor i ny tunnel under motorvejen. Efter sammenfletning anlægges et enkelt nyt forbindelsesspor langs østsiden af eksisterende bane Lille Syd, og forbindelsessporet tilsluttes Lille Syd Banen umiddelbart nord for Lyngvej. Lige syd for Københavnsvej etableres et nyt spor øst for de eksisterende, frem til Køge Station. Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord: Umiddelbart syd for passagen af Jersie Mose etableres sporskifter til et midterliggende forbindelsesspor til Lille Syd Banen. Efter udfletning fra hovedsporene dykker tilslutningssporet under det sydgående hovedspor mod vest, hvorefter sporet via en lang venstredrejende kurve tilsluttes Lille Syd Banen vest for eksisterende passage af Køge Bugt Motorvejen. Perronspor og sideliggende perroner anlægges langs hovedsporene, som i Grundløsningen, syd for Egedesvej. Fagnotatet vil indgå som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse for nybygning af en dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station over Køge til Ringsted, der forventes i offentlig høring i efteråret 2008.
9 Støj og vibrationer i anlægsfasen Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé I denne undersøgelse er der foretaget overslagsmæssige beregninger af den forventede støjbelastning for to af de delprocesser, der typisk indgår ved anlæg af en jernbanestrækning. Det er jordbearbejdning, der repræsenterer en almindeligt forekommende arbejdsproces, og ramning af køreledningsmaster, der er en af de mest støjende arbejdsprocesser. Anlægsarbejderne tilstræbes generelt gennemført i dagtimerne, bl.a. med henblik på at begrænse gener for beboere i nærheden af arbejdsområderne. Imidlertid vil hensynet til opretholdelse af trafikken på den eksisterende bane og på større veje medføre, at der i nogle få områder vil blive udført anlægsarbejder i aften- og natperioder. Det vil bl.a. være ved krydsninger af motorvejen samt Lille Syd Banen og S-banen, hvor trafikken skal opretholdes i anlægsperioden, samt hvor Lille Syd udbygges. Støjkonsekvenserne i anlægsfasen er vurderet med udgangspunkt i en indsatsgrænse på 70 db. For anlægsarbejder, der må udføres i aften- og natperioder, vurderes støjkonsekvenser i boligområder med udgangspunkt i en indsatsgrænse på 40 db. De støjmæssige konsekvenser for de mest støjfølsomme områder på strækningen (boligområder) er beskrevet ved hjælp af beregnede støjkonturer. For beregningerne er anvendt nogle af de arbejdsområder, der ligger nærmest ved de støjfølsomme områder. Hovedparten af strækningen ligger i det åbne land, hvor kun få vil blive generet af støjbelastningen fra anlægsarbejder under etablering af jernbanen. Støjkonturerne viser, at der ved ramning kan være et støjniveau over 70 db langs Lille Syd Banen på et kort stykke efter krydsningen af motorvejen, og fra Københavnsvej ind til Køge Station ved de boliger, der ligger nærmest anlægsarbejderne. Såfremt der skal udføres støjende arbejdsprocesser på delstrækningerne ved boligområderne i aften- og natperioden, kan der være et støjniveau over 40 db. Såfremt broerne for Egedesvejs overførsel over motorvejen og stibro over Lille Syd Banen nedrives ved sprængning, vil der forekomme en kortvarig, meget høj lydeffekt. På steder, hvor støjbelastningen fra et anlægsarbejde forventes at være generende i nærliggende boligområder og overstige indsatsgrænserne, vil det blive vurderet, om anlægsarbejdet kan tilrettelægges på anden måde, f.eks. ved udførelse af færre arbejdsprocesser samtidig, eller ved at benytte en mindre støjende anlægsmetode. Alternativerne er dog begrænsede, men eksempelvis kan der i stedet for ramning anvendes forboring og/eller vibrering. Endelig vil muligheden for en midlertidig afskærmning af arbejdsprocesserne i forhold til støj blive undersøgt nærmere ved særligt udsatte boligområder. En væsentlig aktivitet for at begrænse genevirkningen for naboer til anlægsarbejdet vil være en løbende informationskampagne. Der vil løbende blive givet information om anlægsarbejderne og de mulige støjgener herfra. Hvor anlægsarbejderne gennemføres i nærheden af beboelse, vil informationen blive målrettet i forhold hertil, ligesom gennemførelse af støjende anlægsarbejder i aften- og natperioder vil blive varslet og fulgt op af løbende information til berørte naboer. Anlægsaktiviteterne forventes ikke at give anledning til bygningsskader eller at give vibrationer, der overskrider Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier. Før anlægsarbejder igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme. Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord I Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord gennemføres ingen anlægsarbejder langs Lille Syd Banen øst for motorvejen, og der vil således ikke blive tale om hverken støj- eller vibrationsgener fra anlægsarbejder på denne strækning.
11 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metoder for undersøgelserne Metoder for undersøgelserne Anvendte indsatsgrænser for støj I forbindelse med større og mindre anlægsarbejder tages der ofte udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj ved fastsættelse af grænseværdier for anlægsarbejderne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj /ref. 1/ er angivet i Tabel 1. Tabel 1. Vejledende støjgrænser Tidsrum Mandag fredag Kl. 07.00-18.00 Lørdag Kl. 07.00-14.00 Mandag fredag Kl. 18.00-22.00 Lørdag Kl. 14.00-22.00 Søn- og helligdag Kl. 07.00-22.00 Alle dage Kl. 22.00-07.00 1. Erhvervs- og industriområder 2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 70 70 70 60 60 60 55 45 40 4. Etageboligområder 50 45 40 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 6. Sommerhusområder og offentlige rekreative områder. Særlige naturområder 7. Kolonihaveområder 8. Det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer) 45 40 35 40 35 35 Se teksten i afsnit 2.2.3 Se teksten i afsnit 2.2.3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning fra virksomheder målt udendørs /ref. 1/. Anvendelse af entreprenørmaskiner, lastbiler og elektrisk håndværktøj ved anlægsarbejder medfører ofte et støjniveau, der ligger over de ovennævnte støjgrænser, specielt i områder hvor anlægsarbejder skal udføres tæt på boliger. Da der er en samfundsmæssig interesse i at gennemføre et anlægsprojekt, er det sædvanlig praksis, at de stedlige miljømyndigheder dispenserer fra de vejledende grænseværdier. Der er dog forskellig praksis for, hvorledes kravene tolkes, og i hvilket omfang der dispenseres. Som det fremgår af Tabel 2, gives normalt et tillæg til grænseværdierne på 25 db i dagperiode, men i aften- og natperioden fastholdes de vejledende værdier for virksomhedsstøj. Dette anses sædvanligvis for et rimeligt kompromis mellem det acceptable og det muliges kunst, og sikrer de omkringboende en uforstyrret nattesøvn.
12 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metoder for undersøgelserne Tabel 2. Erfaringsmæssige grænseværdier ved anlægsprojekter Område Mandag fredag Kl. 07.00-18.00 Lørdag Kl. 07.00-14.00 Mandag fredag Kl. 18.00-22.00 Lørdag Kl. 14.00-22.00 Søn- og helligdag Kl. 07.00-22.00 Alle dage Kl. 22.00-07.00 Boligområde 70 40 35 Erfaringsmæssige grænseværdier for støjbelastning i db ved anlægsprojekter. Anlæg af en ny bane vil ske på grundlag af bestemmelserne i en anlægslov. Trafikstyrelsen forventer, at der i en anlægslov for København Ringsted projektet kan fastlægges rammer for gennemførelsen af anlægsarbejder med udgangspunkt i en indsatsgrænse på 70 db. For anlægsarbejder, der må udføres i aften- og natperioder, vurderes støjkonsekvenserne i boligområder med udgangspunkt i en indsatsgrænse på 40 db. Vurderes det i forbindelse med anlægsarbejdet, at indsatsgrænserne for støj vil blive overskredet, vil der om muligt blive iværksat afværgetiltag eller ændringer i arbejdets udførelse for at mindske støjgenerne. I særlige tilfælde vil man ikke kunne holde sig under indsatskriterierne, og her vil de berørte naboer blive informeret særlig grundigt. Der vil på denne strækning i kortere perioder være behov for at udføre støjende arbejdsprocesser i aften- og natperioden ved anlægsarbejder for krydsninger af motorvejen samt Lille Syd Banen og S-banen, hvor trafikken skal opretholdes i anlægsperioden. Anvendte grænseværdier for vibrationer Vurdering af vibrationsudbredelse fra anlægsvirksomhed er forbundet med meget stor usikkerhed, specielt over større afstande. Dette er fordi undergrundens sammensætning og beskaffenhed er af overordentlig stor betydning for udbredelsen af vibrationer i jordskorpen. Endvidere er de enkelte bygningers kvalitet, konstruktionsvalg og fundering af meget stor betydning for de vibrationsgener, der opleves indendørs. De grænseværdier for vibrationer, der findes, står anført i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Grænseværdierne er listet i Tabel 3. Tabel 3. Grænseværdier for vibrationer Anvendelse Vægtet accelerationsniveau L aw i db Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde 18.00-07.00 Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde 07.00-18.00 Kontorer og undervisningslokaler ol. 75 80 Erhvervsbebyggelse 85 Foreslåede grænser for vibrationer, db re. 10-6 m/s 2. Vibrationsniveauerne gælder for det maksimale KBvægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S /ref. 2/. Trafikstyrelsen tager i vurderingen af vibrationsgener udgangspunkt i disse vejledende grænseværdier for vibrationer. Ved store anlægs- og byggeprojekter gives der sædvanligvis 5 db tillæg til grænseværdierne for vibrationer. Det er stort set umuligt at dæmpe vibrationsbelastningens udbredelse til de omkringboende, og
13 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metoder for undersøgelserne eneste reelle mulighed er, at vibrationspåvirkningen må reduceres, hvilket kan give større problemer med at gennemføre byggeriet. Den mest dominerende kilde til vibrationsgener er ramning af køreledningsmaster, spuns og pæle. Det skal bemærkes, at vibrationsniveauer på 71-72 db regnes for netop mærkbare for de fleste mennesker. Ovenstående grænseværdier gælder alene den genevirkning, de omkringboende kan have ved anlægsarbejder, og har intet at gøre med faren for bygningsbeskadigelse, forårsaget af vibrationer. Før anlægsarbejder igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme. Eventuel sikring mod bygningsbeskadigelse fortages ved monitorering af vibrationsbelastningen på de udsatte bygninger under selve arbejdets udførelse. Beregningsmetode Støjbelastningen beregnes ved hjælp af beregningsmetoden beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Selve beregningerne, der lægges til grund for støjvurderingerne, udføres med programmet SoundPlan, der anvender ovennævnte metode. På baggrund af kildeoplysninger og elektroniske kort opbygges en model i programmet, der efterfølgende beregner støjbelastningen i et stor antal punkter, og ud fra disse resultater kan udtegne støjkonsekvenszoner. Væsentlige arbejdsprocesser Anlægsarbejderne vil omfatte etablering af spor og etablering af underføringer og overføringer for veje og stier mv. Etableringen af de nye spor kan opdeles i to hovedgrupper: klargøring af tracé og lægning af spor. Klargøring af tracé udgør det arbejde, der er med at udføre terrænregulerende jordarbejder og udlægning af fundamentsbund for skinnelegeme. Disse arbejder udføres overvejende af et antal gravemaskiner og lastbiler. Maskinernes bidrag til støjbelastningen udregnes på baggrund af den af maskinerne udsendte lydeffekt. Lydeffekten er et tal for en støjkildes samlede støjemission, og angives i db re. 1 pw. For de nævnte maskiners vedkommende anvendes følgende lydeffekter: Gravemaskine (gummihjulslæssere), blandet drift. L wa = 105 db (Kilde: Støjdatabogen) Lastbiler, svag acceleration, L wa = 101 db (Kilde: Støjdatabogen). Lægning af sporene er en kompliceret proces, der består af mange enkeltprocesser, som iværksættes, når jordarbejderne er afsluttet. Disse enkeltprocesser er som følger: Ramning af køreledningsmaster. L wa = 117 db (Kilde: CP Test A/S) Etablering af banedæmning inkl. bundlag af skærveballast. L wa = 110 db (Kilde: Erfaringsdata) Sporbygning med sporbygningstog SVM-1000. L wa = 110 db (Kilde: Plasser & Theurer, DK) Aflæsning af skærver i nybygget spor. L wa = 110 db (Kilde: Erfaringsdata) 1. gangs justering med sporjusteringsmaskine 08-32U. L wa = 102 db (Kilde: Plasser & Theurer, DK)
14 Støj og vibrationer i anlægsfasen Metoder for undersøgelserne Skærveregulering med ballastfordeler type USP 2000. L wa = 111 db (Kilde: Plasser & Theurer, DK) Supplering af skærver. L wa = 110 db (Kilde: Erfaringsdata) 2. gangs justering med sporjusteringsmaskine 08-32U. L wa = 102 db (Kilde: Plasser & Theurer, DK) Sporstabilisering med maskine type DGS 62N. L wa = 98 db (Kilde: Plasser & Theurer, DK) Skinneslibning. Anlægsarbejderne ved etableringer af overføringer og underføringer for veje og stier mv. omfatter støjende aktiviteter som kørsel med lastbiler, gravemaskiner, dozere, kraner, betonkanoner, asfaltudlægger og tromler mv. Disse maskiner vil have en lydeffekt svarende til de ovenfor nævnte for gummihjulslæsser og lastbil. Desuden kan der enkelte steder være behov for at ramme spuns. Lydeffektniveauet er det samme som for ramning af køreledningsmaster. I forbindelse med anlægsarbejderne skal der nedrives nogle eksisterende broer på strækningen. Det drejer sig om følgende broer: 4-fags betonbro for Egedesvejs overførsel over Køge Bugt Motorvejen (st. 2003+930) 3-fags betonbro for skolestien over Lille Syd Banen (st. 2005+530). Broerne nedrives enten ved sprængning eller nedhugning med hydraulisk saks eller hammer.
15 Støj og vibrationer i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger De støjmæssige konsekvenser ved etableringen af jernbanen beskrives ved hjælp af udvalgte beregninger af støjkonturer. De beskrevne delprocesser foregår ikke samtidigt, men i et sekventielt forløb, med de deraf afledte støjbelastninger. Der er en stort set lineær sammenhæng mellem lydeffekten for den enkelte proces og den beregnede støjbelastning. Med andre ord vil en given lydeffekt eksempelvis medføre en beregnet støjbelastning på 65 db ved nogle boliger, og ved en lydeffekt der er 10 db lavere, vil støjbelastningen tilsvarende blive 10 db lavere. På baggrund af dette er støjbelastningen ved jordarbejderne, samt ved den mest støjende proces ved lægning af spor, beregnet. Dette giver et overblik over en sædvanlig forekommende støjbelastning samt den højest forventede støjbelastning. Arbejdet foregår fortløbende langs sporet, og for de enkelte beregninger er valgt nogle kildepunkter beliggende tættest på de udvalgte beregningsområder (ved boliger). Scenariet ved jordarbejderne vurderes at foregå med to samtidigt drevne gravemaskiner og tre lastbiler. Disse fem maskiner giver et samlet lydeffektniveau på L wa = 110 db. I scenariet med etableringen af spor er ramning af køreledningsmaster den klart mest dominerende proces. Denne proces har et lydeffektniveau på 117 db. Til at vurdere støjbelastningen overordnet set ud fra lydeffekt og afstand kan Tabel 4 anvendes. I Tabel 4 er anført støjbelastningen for de udvalgte processer i nogle fastlagte afstande. Tabel 4. Støjbelastning for udvalgte processer Afstand fra kilde Støjbelastning ved jordarbejder [db] Støjbelastning ved ramning af køreledningsmaster [db] 50 100 200 500 1000 60 53 45 37 30 Beregnet støjbelastning uden skærmning fra to udvalgte arbejdsprocesser i fem forskellige afstande. 67 60 52 44 37 Støjbelastede boliger Som beskrevet vil der i anlægsperioden forekomme større og mindre støjgener fra anlægsarbejderne. I Tabel 5 er angivet, inden for hvor stor en radius/afstand fra to udvalgte støjkilder støjniveauet er over henholdsvis 70/40/35 db. Der er regnet på støj fra henholdsvis jordarbejder og ramning af køreledningsmaster. Tabel 5. Afstande til støjniveauer på 70/40/35 db Jordarbejder Ramning af køreledningsmaster Ca. afstand hvor støjbelastning overstiger 70 db Ca. afstand hvor støjbelastning overstiger 40 db 20 m 40 m 350 m 700 m
16 Støj og vibrationer i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger Jordarbejder Ramning af køreledningsmaster Ca. afstand hvor støjbelastning overstiger 35 db 700 m 1.400 m Beregnet afstand, hvor støjniveauerne 70/40/35 db forventes overskredet. De nævnte afstande er beregnet under forudsætning af, at der ikke forekommer skærmning fra terræn, samt at terræn mellem kilde og modtager er akustisk blødt. Hovedparten af strækningen ligger i det åbne land, hvor kun få vil blive generet af støjbelastningen fra anlægsarbejder under etablering af banen. Nedenfor er vist de beregnede støjkonturer for de to nævnte kildestyrker for hvert af fire udvalgte steder på strækningen, hvor der ligger boliger i relativ nærhed af sporet. Støjkonturerne skal ses som et øjebliksbillede for netop den situation, hvor maskinerne arbejder på det angivne kildested. Øjebliksbilledet kan således anvendes til at vurdere antallet af støjbelastede boliger under anlægsarbejdet for forskellige grænseværdier. Figur 1. Solrød
17 Støj og vibrationer i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger Støjkonturer ved Solrød for hhv. jordarbejder og ramning af køreledningsmaster. Omkring Solrød vil støjniveauet ikke overstige indsatsgrænsen på 70 db, hverken ved jordarbejder eller ramning. Såfremt der på denne strækning skal udføres støjende anlægsarbejder i aften- og natperioden, vil støjniveauet være større end indsatsgrænsen på 40 db. Udførelsen af støjende anlægsprocesser søges derfor henlagt til dagtimerne. Figur 2. Ølsemagle
18 Støj og vibrationer i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger Støjkonturer ved Ølsemagle for hhv. jordarbejder og ramning af køreledningsmaster. Omkring Ølsemagle vil støjniveauet ikke overstige indsatsgrænsen på 70 db, hverken ved jordarbejder eller ramning. Såfremt der på denne strækning skal udføres støjende anlægsarbejder i aften- og natperioden, vil støjniveauet være større end indsatsgrænsen på 40 db. Udførelsen af støjende anlægsprocesser søges derfor henlagt til dagtimerne. Figur 3. Ølby
19 Støj og vibrationer i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger Støjkonturer ved Ølby for hhv. jordarbejder og ramning af køreledningsmaster. Omkring Ølby forventes støjniveauet ikke at overstige indsatsgrænsen på 70 db, hverken ved jordarbejder eller ramning Såfremt der på denne strækning skal udføres støjende anlægsarbejder i aften- og natperioden, vil støjniveauet være større end indsatsgrænsen på 40 db. Udførelsen af støjende anlægsprocesser søges derfor henlagt til dagtimerne. Figur 4. Køge
20 Støj og vibrationer i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger Støjkonturer ved Køge for hhv. jordarbejder og ramning af køreledningsmaster. Ved etablering af perronspor øst for Køge Bugt motorvejen og langs Lille Syd Banen på et kort stykke efter krydsningen af motorvejen, og fra Københavnsvej ind til Køge Station, forventes der at kunne ske mindre overskridelser af indsatsgrænsen på 70 db ved de nærmest liggende boliger ved ramning. Såfremt jordarbejder skal udføres i aften- og natperioden, vil støjniveauet være større end 40 db ved et antal boliger. Udførelsen af støjende anlægsprocesser søges derfor henlagt til dagtimerne. Ved sprængning af en bro må der forventes en kortvarig lydeffekt på 150 db. Dette er 33 db højere end de beregnede værdier for ramning, og på den baggrund vil den kortvarige støjbelastning også være 33 db højere. Anvendes der hydraulisk saks er kildestyrken 110 db, og dermed vil støjbelastningen være af samme størrelsesorden som for jordarbejder. Anvendes der hammer til nedrivningen, vil støjbelastningen være ca. 2 db lavere, end når der rammes køreledningsmaster. Ved de to sidstnævnte metoder vil støjbelastningen vare i betydeligt længere tid end ved sprængning. En meget høj men kortvarig lydeffekt som ved sprængning kan ofte medføre mindre støjgener for naboer end en længerevarende høj lydeffekt, såfremt sprængningen på forhånd er varslet. Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord I Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord gennemføres ingen anlægsarbejder langs Lille Syd Banen øst for motorvejen, og der vil således ikke blive tale om støjgener fra anlægsarbejder på denne delstrækning. Vibrationer Afstanden fra primært ramning til boliger er overalt af en sådan størrelse, at der ikke forventes problemer med overholdelse af Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier. Det forventes ikke, at anlægsaktiviteterne vil give anledning til bygningsskader, idet de resulterende vibrationsniveauer ikke forventes at have en størrelse, der umiddelbart kan medføre bygningsskader.
21 Støj og vibrationer i anlægsfasen Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger Før anlægsarbejder igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme. Det anbefales at foretage fotoregistrering af boliger inden for en afstand af 20-30 m fra anlægsarbejdet. Lokale jordbundstyper kan dog medføre, at der skal fotoregistreres i større afstand. Løsningsmulighed Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord I løsningsmuligheden Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord gennemføres ingen anlægsarbejder langs Lille Syd Banen øst for motorvejen, og der vil således ikke blive tale om vibrationsgener fra anlægsarbejder på denne strækning. Afværgeforanstaltninger Anlæg af en jernbane vil ske ved gennemførelse af en række arbejdsprocesser, der forløber langs med den nye banes linjeføring. Arbejdsprocesserne vil løbende ændre sig langs med den nye bane og ofte være af kortere varighed. Nogle arbejdsprocesser vil dog kunne have større varighed i et område. Det kan f.eks. være transport af jord langs med banen og opførelse af nye broer. De undersøgte delprocesser foregår normalt ikke samtidigt, men i et sekventielt forløb, med de deraf afledte støjbelastninger. I støjberegningerne er anvendt nogle af de kildepunkter, der ligger tættest på de støjfølsomme områder. Anlægsarbejder tilstræbes i videst muligt omfang gennemført i dagtimerne bl.a. med henblik på at begrænse gener for beboere i nærheden af arbejdsområderne. På særligt kritiske steder, hvor støjbelastningen ved boliger fra et anlægsarbejde forventes at være højere end de fastsatte indsatsgrænser på 70/40 db, vurderes mulighederne for at tilrettelægge anlægsarbejdet på anden vis, f.eks. ved udførelse af færre arbejdsprocesser samtidig, eller ved at benytte en alternativ og mindre støjende anlægsmetode. I stedet for ramning kan man f.eks. anvende forboring og/eller vibrering. Muligheden for at opnå en reduktion af støjbelastningen ad denne vej vurderes dog at være begrænset. Ligeledes kan en reduktion i antallet af samtidige arbejdsprocesser resultere i en mindre støjbelastning, der dog vil have en længere varighed i et bestemt område. Endelig vil muligheden for en midlertidig afskærmning af arbejdsprocesserne i forhold til støj blive undersøgt nærmere ved særligt udsatte boligområder. En væsentlig aktivitet for at begrænse genevirkningen for naboer til anlægsarbejdet vil være en løbende informationskampagne. Der vil løbende blive givet information om anlægsarbejderne og de mulige støjkonsekvenser herfra. Hvor anlægsarbejderne gennemføres i nærheden af beboelse, vil informationen blive målrettet i forhold hertil, ligesom gennemførelse af støjende anlægsarbejder i aften- og natperioder vil blive varslet og suppleret med løbende information.
23 Støj og vibrationer i anlægsfasen 0-alternativet 0-alternativet Såfremt der ikke gennemføres en udvidelse af banekapaciteten på strækningen København-Ringsted ved en nybygningsløsning, vil 0-alternativet være den eksisterende bane over Roskilde med mindre kapacitetsudvidelser jf. KØR-projektet. I KØR-projektet etableres to nye banespor fra Københavns Hovedbanegård over Godsbanegården til Ny Ellebjerg Station samt et overhalingsspor i Ringsted. For Nybygningsløsningen betyder dette, at der i O-alternativet ikke foretages ændringer mellem Havbogårdsvej og Salbyvej ud over den øvrige udvikling, der er planlagt i området, og som forventes gennemført under alle omstændigheder frem til 2017, jf. fagnotat Planforhold og lovgrundlag, landskab og rekreative interesser /ref. 5/.
25 Støj og vibrationer i anlægsfasen Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelsen skal ifølge direktivets bestemmelser /ref. 6/ indeholde en oversigt over evt. punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse kan der peges på følgende aspekter. Vurderingerne af støj og vibrationer fra anlægsarbejdet er foretaget på et stadie, hvor planlægningen af anlægsarbejdet ikke er færdigt. Derfor er der foretaget en række antagelser vedrørende arbejdsprocesserne og udførelsestidspunkter, som kan blive ændret, hvis disse ikke holder stik, eller som evt. kan blive ændret i takt med projektets fremdrift. Endvidere er der nogle af arbejdsprocesserne bl.a. spunsning og broarbejder, der ikke er fastlagt på nuværende tidspunkt, og som kan medføre relativt store ændringer, når omfanget af disse arbejdsprocesser er fastlagt. Afslutningsvis skal det nævnes, at de anførte overslagsmæssige beregningsresultater for støjbelastningen ikke er tillagt genetillæg for støjens eventuelle indhold af tydeligt hørbare toner eller impulser. Det må forventes, at støjen fra ramning indeholder tydelige impulser, men tillæg kan kun gives ved en konkret vurdering på stedet. Eksempelvis vil rammestøjen flere steder være maskeret af støj fra motorvejen, og i det tilfælde gives der ikke genetillæg, idet støjen således ikke indeholder tydeligt hørbare impulser ved modtageren.
27 Støj og vibrationer i anlægsfasen Referencer Referencer /Ref. 1/ /Ref. 2/ /Ref. 3/ /Ref. 4/ /Ref. 5/ /Ref. 6/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1984 Ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Støjdatabogen del 3, kørsel og intern transport, Lydteknisk Institut. Planforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser, Nybygningsløsningen,, København Ringsted projektet, 5. maj 2008. Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen Udbyder: Trafikstyrelsen Rådgiver: NIRAS
Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk København-Ringsted projektet,