Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Afrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. de brugerstyrede senge. Satspuljemidler 2013-2016 1. Overordnet beskrivelse af projektet Region Midtjylland modtog i juli 2013 tilsagn om 11,2 mio. kr. til etablering af 5 brugerstyrede senge i Region Midtjylland, samt 532.500 kr. til efteruddannelse og kompetenceudvikling i relation til projektet. Dato 10-10-2014 Elisabeth Brix Westergaard Tel. +4578470306 Elisabeth.Westergaard@PS.RM.DK 1-30-74-26-13 Side 1 De 5 brugerstyrede senge er placeret i AUH, Risskov fordelt på: Afd. M, som modtager patienter med organiske psykiske lidelser, misbrugsrelaterede lidelser, autisme, Asperger og ADHD, samt oligofrene med psykisk sygdom. Desuden har Afd. M modtagelsen for alle afdelingerne. Afd. P, som modtager patienter med skizofreni og psykoser. Afd. Q, som modtager patienter med affektive lidelser, angst og personlighedsforstyrrelser. Afd. M har 1 seng, mens Afd. P og Q har hver 2 senge. Afd. P s senge er på samme sengeafsnit, mens Afd. Q s senge er placeret på to forskellige sengeafsnit. Der er etableret 5 nye senge i tilknytning i de eksisterende sengeafsnit. Placeringen af de brugerstyrede senge i eksisterende sengeafsnit betyder helt overordnet, at de patienter, som gør brug af de brugerstyrede senge: vil få det samme tilbud som almindeligt indlagte patienter, vil blive mødte af medarbejdere, som er specialiseret ift. deres diagnose, og vil blive mødt af medarbejdere, som kender og er kendt af patienten. Desuden vil det med fordelingen af sengen være muligt at få synliggjort om patienternes diagnose har betydning for, hvorvidt de kan profitere af et tilbud om en brugerstyret seng.
Generelt har der i Region Midtjylland været stor opbakning til projektet om at afprøve de brugerstyrede senge, både blandt patienter og pårørende, behandlere og plejepersonale, kommunerne og patient- og pårørende organisationer. Der er etableret en regional styregruppe med ledelsesrepræsentanter og andre relevante nøglepersoner fra de 3 afdelinger Sind og LAP Kommunerne i optageområdet Administrationen for Psykiatri og Social Alle væsentlige spørgsmål vedr. de brugerstyrede senge behandles i styregruppen. 1.1 Formålet jvnf. projektbeskrivelsen. Formålet med at give patienterne et tilbud om at kunne gøre brug af en brugerstyret seng er, at støtte patienter i at få mere kontrol over eget liv, da de får muligheden for selv at beslutte, hvornår de har behov for indlæggelse. Herved undgår patienterne at skulle bruge kræfter på at begrunde og presse på for en indlæggelse. De kan i stedet bruge kræfter på - evt. i samarbejde med pårørende eller andre hjælpere - at undersøge/afprøve andre måder at klare kritiske situationer eller perioder på, da de har sikkerhed for altid at kunne blive indlagt inden for en overskuelig periode. Dette forventes at have betydning både for de patienter, som har mulighed for at komme sig, men også give en mulighed for bedre livskvalitet for de patienter, som har en behandlingsresistent lidelse, og som har været svært syge og forpinte over lang tid. Konkret er det forventningen, at det på sigt vil betyde: mindre forbrug af sengedage for de patienter, der indlægges hyppigt mindre brug af tvang og akut medicin, da patienter kommer ind tidligere bedre mulighed for at tilbyde tryghed i et udslusningsforløb efter langvarig indlæggelse og dermed også kortere indlæggelser 1.2 Målgruppen jvnf. projektbeskrivelsen. Målgruppen for sengene vil helt overvejende være kendte patienter. Det drejer sig om patienter med mindst et af følgende karakteristika: mange og hyppige indlæggelser skal udsluses efter et langvarigt indlæggelsesforløb indlæggelserne forlænges, fordi patienterne bliver dårligere, når udskrivning kommer på tale kronisk syge/behandlingsresistente med perioder, hvor symptomerne bliver for ubærlige manglende eller svigtende sygdomserkendelse og derfor er i risiko for tvangsindlæggelse afhængighedssyndrom og psykotiske symptomer, hvor det i samråd med kommune og egen læge vurderes, at patienten kan profitere af adgang til en brugerstyret seng bipolar lidelse med hyppigt recidiv, hvor tvangsindlæggelse kan forebygges i en tidlig fase Side 2
svær personlighedsforstyrrelse, evt. som udslusningstilbud. Afd. M har udover dette givet tilbuddet om brugerstyrede senge til ældre patienter med depression eller bipolar lidelse, som erfaringsmæssigt kan dykke i tiden efter en indlæggelse uden at der bliver grebet rettidigt ind. 2. Status på det faktiske forløb. Nedenstående er et sammendrag af den status, der er udarbejdet i de 3 afdelinger, der har de brugerstyrede senge. 2.1 Bemanding og ressourcer herunder professioner og kompetencer Afd. P I afdeling P med 2 brugerstyrede senge er det de vanlige kontaktpersoner som varetager brugerne i de brugerstyrede senge. Ca. halvdelen af personalegruppen har en særlig interesserede i arbejdet med brugerstyring og det deraf følgende arbejde med udvikling af mestringsstrategier hos den enkelte patient, når det brænder på. Der arbejdes i øjeblikket på et kognitivt kursusforløb for hele personalegruppen med opstart en hel dag i november, en månedlig undervisningseftermiddag i hele 2015 og supervisionsforløb og undervisning i 2016. Afd. Q Der er 2 senge i afdeling Q, henholdsvis 1 seng i afsnit Q2 og 1 seng i afsnit Q3. Afsnit Q 3 og Q2 har således indgået kontrakter med patienter, som er kendt fra tidligere indlæggelser i afsnittene, men også patienter, som har været indlagt i henholdsvis afsnit Q4 og Q1. I Q-afsnittene er der en sygeplejerske som er nøgleperson i forhold til projektet, og som 8 timer ugentlig udelukkende arbejder med at udvikle projektet omkring de brugerstyret indlæggelser. Det tilstræbes, at patienterne får den kontaktperson de kender fra tidligere indlæggelser og ellers bliver kontaktpersonen den sygeplejerske, der modtager dem til indlæggelse i den brugerstyrede seng. Det er udelukkende nøglepersonen, der laver kontrakter med patienterne. Dette sker i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken. Afdelingen er i gang med at efteruddanne sygeplejersker i kognitiv terapi. Nøglepersonen har i foråret deltaget i en 2 dages konference arrangeret af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker med Temaet: Brugerinddragelse, dialog og samarbejde på tværs - vejen til en moderne psykiatri. Afd. M Der er 1 seng i afdeling M, placeret i afsnit M3. Den brugerstyrede seng er knyttet til et team af kontaktpersoner, som består af 8 sygeplejersker. Hensigten er at sikre at patienten ved hver indlæggelse får samme kontaktpersoner, og kender sit team af kontaktpersoner. Det er teamet som laver kontrakter med patienterne. En af sygeplejerskerne i teamet er nøgleperson i forhold til inddragelse af pårørende. Side 3
Afdelingen er i gang med at efteruddanne sygeplejersker i kognitiv terapi. Seks af otte sygeplejersker i teamet har kursus i dobbeltdiagnosepatienter. Der er planlagt en undervisningsdag i afsnittet i kognitiv metode og tilgang i december 2014. Tovholder for projektteamet forventes uddannet i projektledelse i løbet af 2015. Afdelingssygeplejersken, som fungerer som projektleder/ejer i afsnittet, er certificeret i projektledelse (IMPA D-niveau). Afsnittet vil i 2015 have et generelt fokus på at implementere yderligere patientinddragelse i akut psykiatrien. Tovholder og projektteam understøttes af afdelingssygeplejerske og overlæge. 2.2 Arbejdsformer Afd. P I kontrakten har patienten selv formuleret mål for indlæggelse i en brugerstyret seng, hvilket der arbejdes aktivt på under indlæggelsen i samarbejde med personalet. Udover dette arbejdes der individuelt med ansvar, kendte eller måske ukendte mekanismer og mestringsstrategier - i det omfang patienten er indstillet herpå. Nogen gange drejer det sig for patienten mere om at søge ro og skærme sig selv af for mange uoverstigelige problemer, dette respekteres også ud fra patientens udtrykte behov. Der arbejdes ikke manualiseret men lægges vægt på patientens ønske og behov. Afd. Q Afdelingssygeplejerske og nøgleperson er i tæt samarbejde omkring visitering af patienter til brugerstyret indlæggelse. Det drøftes på den ugentlige tværfaglige behandlingsplanskonference, hvorvidt patienter skal tilbydes brugestyret indlæggelse i forbindelse med udskrivning. For patienter indlagt i henholdsvis Q1 og Q4 er det afdelingssygeplejersken i de respektive afsnit, der retter henvendelse til afdelingssygeplejersken om egnede patienter, hvorefter nøglepersonen laver samtale og indgår kontrakt med patienten. Kontaktpersonfunktion og samtale med kontaktlægen er de bærende element i relationsarbejdet. Under indlæggelsen arbejdes der med ugeskema med fokus på - den problematik som har ført til den aktuelle indlæggelse i brugerstyret seng. - opmærksomhed på tidlige advarselstegn i forhold til egen sygdom. - fysisk aktivitet og afspænding i hospitalets tilbud eller hvor patienten ellers dyrker motion - afledningsstrategier, fordele/ ulemper og anvendelse af og implementering angstdæmpende teknikker som patienten har lært evt. hos fysioterapeut. Afd.M På baggrund af efteruddannelse i dobbeltdiagnosepatienter, så arbejdes der med udgangspunkt i kognitiv metode med motiverende samtale og fordele/ulempe skema. Da afsnittet indgår i yderligere et satspuljeprojekt (forebyggelse og kvalificering af tvang i psykiatrien), så udarbejdes der for ALLE patienter i afsnittet en mestringsanalyse med henblik på at forebygge aggression og uro. Patienterne lærer at identificere tilbagefaldssymptomer og tegn på vrede/aggression, for at kunne forebygge. Når patienterne indgår kontrakt for en brugerstyrede indlæggelse, så forsøges det at indarbejde patienternes individuelle mestringsstrategi i kontrakten. Side 4
2.3 Samarbejde med andre instanser Afd. P I december 2013 blev, der afholdt et informationsmøde, hvor muligt interesserede patienter var inviteret. I invitationen blev patienterne bedt om også at invitere familie og hjælpere/behandlere, hvis de ønskede dette. På mødet var både patienter, pårørende og behandlere, dog kom der ikke mere end 7 ud af 25 inviterede patienter. Når der er lavet en kontrakt sendes der automatisk besked til regional behandler, og patienten orienterer selv kommunale støttepersoner med invitation til at kontakte P3, hvis de har spørgsmål. Pårørende deltager jævnligt i orienterende samtale inden der skrives kontrakt. I de første måneder var der trods orientering og tilbud herom ikke særlig stor interesse for muligheden for at arbejde med kontrakt på en brugerstyret seng, men efterhånden som flere patienter har og benytter kontrakten kommer interessen også både fra det regionale og kommunale område. Afd. Q Om muligt kontaktes pårørende, bostøtte og ambulante behandlere (med patientens tilladelse) forud for kontraktindgåelse, med henblik på information om tilbuddet og fremtidigt samarbejde, samt samarbejdsparters syn på tilbuddets relevans for patienten. Ved informationssamtale forud for kontraktindgåelse udleveres skriftligt materiale til patienten, samt ekstra materiale, som patienten kan give videre til sine pårørende og eller behandlere, så de sammen kan drøfte tilbuddet. Pårørende er velkomne og har efter patientens ønske deltaget i lægesamtalerne under brugerstyret indlæggelse. Afd.M Der er ikke etableret formaliseret samarbejde med kommunernes bostøtteteam, men vil blive etableret med udgangspunkt i den enkelte patient. Når patienter tilknyttes den brugerstyret seng, så tilknyttes de samtidigt et ambulant forløb i afdeling M s ambulatorium med henblik på optimering af behandlingen og løbende faglig vurdering. Pårørende inddrages så vidt muligt altid i forbindelse med kontraktindgåelse 2.4 Patientprofil Afd. P Alle har en diagnose indenfor F20, dvs. psykoser og skizofreni. Ingen patienter udelukkes, hvis de vurderes at kunne profitere af tilbuddet. En brugerstyret indlæggelse er udelukket, hvis patienten er akut selvmordstruet, aktuelt selvskadende eller aktivt misbrugende, samt hvis der er grundlag for anvendelse af tvang. Næsten alle patienter med en kontrakt har op til kontrakt-indgåelsen haft mange indlæggelser og/eller mange indlæggelser/henvendelse i psykiatrisk modtagelse og størsteparten er særdeles sårbare overfor ændringer i hverdagen. Lidt over en tredjedel har været udsat for tvang jf. psykiatriloven en eller flere gange. Lidt over en tredjedel har haft selvskadende adfærd Side 5
Over halvdelen har konstante selvmordstanker der varierer i intensitet. Afd. Q Patienter med depression og bipolar affektiv sindslidelse samt enkelte med andre diagnoser, hvor patienter har haft en lang indlæggelse. Afd.M Ældre patienter (>68 år) med depression eller bipolar lidelse, der er behandlet medicinsk eller med ECT-behandlinger. Desuden er der inkluderet enkelte patienter, som er diagnostisk uafklarede og som er ustabile eller som afventer diagnostisk afklaring. 2.5 Problemstillinger, barrierer og afvigelser Generelt Der har i alle de involverede sengeafsnit fra projektets start været en frygt for, at de brugerstyrede senge ville blive brugt til almindelige indlæggelser, når der blev problemer med pladssituationen. Der har i forberedelsen af projektet været søgt at tage højde for dette ved at inddrage og informere de lægelige vagtlag i AUH Risskov og afdelingsledelserne i alle de andre psykiatriske afdelinger i psykiatrien i Region Midtjylland om projektet og om den særlige status de brugerstyrede senge har. Det er sket enkelte gange, at en brugerstyret seng er blevet brugt til en almindelig indlæggelse, men ikke således, at det har betydet, at patienter med kontrakt til den brugerstyrede seng har været forhindret i at kunne komme ind eller har måtte vente på en indlæggelse. Men der er et pres som løbende skal håndteres, når pladssituationen strammer til. Afd. P Afd. P har oplevet, at en patients kontrakt er blevet brugt som en bufferindlæggelse ved pladsmangle, men er blevet mere opmærksom på, hvorvidt det er patienten selv der ønsker en indlæggelse i henhold til kontrakten eller om patienten er så dårlig, at det reelt handler om en almindelig indlæggelse. Princippet er, at patienten selv skal ønske at bruge sin kontrakt. Desuden oplever afsnittet en slags suicidal-forskrækkelse i systemet, som går på, at man suicidal-screener i henhold til DDKM, men på et grundlag, der måske er fagligt kontraindiceret. En meget stor del af psykosepatienter, herunder også af brugerne med kontrakt til en brugerstyret seng har vedvarende suicidaltanker, som mere er deres overlevelsesmekanisme end et ønske om at ville væk fra denne verden. Derfor bliver patienterne også irriterede over, at blive screenet for suicidalrisiko, som ved en almindelig indlæggelse, da samarbejdet netop handler om, at patienten skal udvikle mestringsstrategier til at tackle uvejret på. Nogle brugere når ikke at komme i tide, og må derfor overflyttes til almindelig indlæggelse, hvilket er sket 8-10 gange indtil nu. Afd. Q Afd. Q oplever at en del af patienterne ikke kan udskrives efter de 5 døgn, men har måttet overflyttes til almindelig indlæggelse. Det synes som om, at patienter med bipolare lidelser har sværere ved at søge hjælp/indlæggelse inden, de bliver for dårlige til at kunne udskrives i løbet af 5 dage. Side 6
Afd.M Det har været vanskeligt, at få de ældre patienter til at se formålet med tilbuddet. Enkelte ældre ønsker ikke en tilknytning til sygehuset efter udskrivelse, men søger hellere egen læge i forhold til evt. tilbagefald, for at undgå hospitalsindlæggelse. En del af dem som har indgået kontrakterne, har gjort det efter pres fra pårørende, for at skabe tryghed i forbindelse med udskrivelse. Patienterne har vanskeligt ved at vurdere, hvornår de skal gøre brug af kontrakten, og bliver enten slet ikke indlagt eller indlagt i en tilstand med så svære symptomer at det kræver almindelig indlæggelse. 3. Status på resultater 3.1 Rekruttering af deltagere (patientkontrakter) Afd. P Der er aktuelt 47 aktive kontrakter. 3 kontrakter ophævet; 2 er ophørt på grund af dødsfald 1 patient havde slet ikke forstået, hvad kontrakten indebar grundet lav IQ. Samtlige brugere med kontrakt vil i 2014 blive kontaktet for at høre, om de ønsker kontrakt for 2015. Der forventes et mindre frafald, men så er der plads til nye. Afd, Q Sammenlagt er der indgået kontrakt med 37 patienter i Q2 og Q3. Der stiles mod 20 kontrakter pr. afsnit. 3 pt er udgået af projektet: 1 patient er overgået til kontrakt med afdeling M grundet alder. 1 patient er overgået til specialafsnit for personlighedsforstyrrede. 1 patient har fået opsagt sin kontrakt fra afsnittets side, og fik i stedet greencart til Modtagelsen. Afd, M Der er indgået kontrakter med 8 patienter. Samlet set er der i Region Midtjylland nu indgået 92 kontrakter mod de i ansøgningen forventede 75 kontrakter. Der er kun 43 patienter af disse patienter, der har gjort brug af tilbuddet om indlæggelse i en brugerstyret seng. Fordelingen fremgår af nedenstående tabel: Tabel 1: Oversigt over antal kontraktindgået fordelt på afsnit, samt hvor mange patienter, der har benyttet sig af tilbuddet. Afsnit Antal Aftaler Har benyttet BS M3 8 2 P3 47 26 Q2 23 7 Q3 14 8 Hovedtotal 92 43 De første kontrakter er indgået 10. dec. 2013, mens den sidste kontrakt er indgået d. 24. Side 7
september 2014. Så der er meget stor forskel på hvor lang tid de enkelte patienter har haft en kontrakt. Tabel 2: Oversigt over tidspunkt for indgåelse af kontrakter fordelt på afsnit og måneder: Måned Dec. Jan Febr. Marts April Maj Juni juli Aug. Sept. Ialt M3 2 1 1 2 2 8 P3 8 11 3 7 1 1 7 3 6 47 Q2 4 4 3 4 1 4 2 1 23 Q3 4 1 1 2 1 1 1 2 1 14 Ialt 8 19 10 12 8 5 14 4 10 2 92 3.2 Indsamlede data Der er lavet dataudtræk ift. samtlige patienter, der har fået en kontrakt som rækker 2 år bagud fra det tidspunkt patienten har fået en kontakt til en brugerstyret seng og indtil dagsdato. Både i forhold til indlæggelsesmønster og behovet for tvangsforanstaltninger. 3.3 Generelt omkring indlæggelsesmønster: Kilde vedrørende indlæggelsesdata: Region Midtjyllands Datawarehouse for pas-data d. 1/10-14 I de analyser, der er lavet på baggrund af det store datatræk er patienter, der har fået en kontrakt til en brugerstyret senge behandlet over en kam og ikke på individniveau vel vidende at der er meget stor forskel på hvor længe de enkelte patienter har haft tilbuddet om en brugerstyret seng, som det fremgår af tabel 2. Tabel 3: Oversigt over antallet af indlæggelser, forbrugte sengedage i en brugerstyret seng, samt det gennemsnitlige antal sengedage pr. indlæggelse. Gennemsnits Afsnit Antal Sengedage i Antal indl. I BS BS sengedage pr. indlæggelse M3 4 15 3,75 P3 77 314 4,1 Q2 12 65 5,4 Q3 12 59 4,9 Hovedtotal 105 453 4,3 I tabel 3 og tabel 4 slår det igennem, at specielt patienterne i Q-sengene er mere syge, når de kommer og har behov for længere indlæggelse end patienterne på de øvrige afsnit. Hvilket også understreges af, at der har været næsten lige så mange almindelige indlæggelser efter indgåelse af kontrakt tabel 4 som i de brugerstyrede senge. Der er et stort andel af de 98 almindelige indlæggelser, som er sket i forlængelse af en brugerstyret indlæggelse. Side 8
Tabel 4: Oversigt over antallet af indlæggelser og forbrugte sengedage ved en almindelig indlæggelse efter dato for kontrakt indgåelse Gns antal Afsnit Indlæggelser ikke BS Sengedage sengedage pr. indlæggelse M3 1 56 56 P3 70 1.058 15,1 Q2 12 605 50,4 Q3 15 633 42,2 Hovedtotal 98 2.352 24 Hvordan har indlæggelsesmønstret været i de 2 år forud for, at patienterne har fået kontrakt på en brugerstyret? Tabel 5: Det gennemsnitlige antal indlæggelser og indlæggelsesdage for alle 92 patienter 2 år forud for kontraktindgåelse: Antal indlæggelser Gns antal indlæggelser pr patient Antal sengedage Gns. antal sengedage pr indl. Antal Afsnit patienter M3 8 16 2,00 546 34,13 P3 47 294 6,26 8.441 28,71 Q2 23 139 6,04 2.836 20,40 Q3 14 100 7,14 2.8884 28,84 Hovedtotal 92 549 5,97 14.707 26,79 Som det fremgår af ovenstående har de patienter, der har fået kontrakt på en brugerstyret seng haft mange indlæggelser og indlæggelsesdag i de 2 år forud for, at de har fået kontrakt på en brugerstyret seng. Samlet set viser det sig, at de 92 inkluderede patienter sammenlagt har været indlagt i 40 år i de 2 år forud for, at de har fået en kontrakt til en brugerstyret senge eller ca 2,7 måned pr. patient pr. år. 3.4 Generelt omkring behovet for tvangsforanstaltninger: Kilde vedrørende Tvangsdata: Datavisning for indberetninger om anvendelse af tvang i psykiatrien på esundhed. pr 7/10-14 Tabel 6: Oversigt over hvor stort behovet har været for tvangsforanstaltninger i en 2 årig periode forud for kontraktindgåelse for alle 92 patienter. Tvangsanvendelser før efter dato for indgåelse af kontrakt aftale Fysisk Afsnit Frihedsberøvelse Tvangsbehandling magtanvendelse M3 P3 13 5 11 Q2 7 8 Q3 1 6 Hovedtotal 21 1 25 En opgørelse viser, at det drejer sig om 31 (unikke cpr.nr.) af de 92 patienter, der forud for indgåelse af kontrakt om brugerstyret senge har haft behov for tvangsforanstaltninger i løbet Side 9
af de 2 år op til kontraktindgåelse. Samtidig viser nedenstående tabel 7 i hvilket omfang de 92 patienter har haft behov for tvangsforanstaltninger efter de har fået kontrakt til en brugerstyret seng. Tabel 7: Oversigt over hvor stort behovet har været for tvangsforanstaltninger i perioden fra kontraktindgåelse og indtil nu alle 92 patienter. Tvangsanvendelser efter dato for indgåelse af kontrakt Fysisk Afsnit Frihedsberøvelse Tvangsbehandling magtanvendelse M3 P3 5 1 4 Q2 1 1 Q3 1 Hovedtotal 6 1 6 En opgørelse viser, at det drejer sig om i alt 11 patienter (unikke cpr.nr), der har haft behov for tvangsforanstaltninger efter kontraktens indgåelse. Stadigvæk skal der tages højde for at det drejer sig om patienter, der hver især kan have har haft deres kontrakt i alt mellem ½ og 10 måneder. Dette er der ikke taget højde for i ovenstående. Vedr. ændringer i det generelle medicinforbrug hos den enkelte patient og den samlede gruppe af patienter. Hovedparten af de indgåede kontakter er så nye, så det endnu ikke vil være muligt at se valide ændringer i det generelle medicinforbrug. Derfor har Region Midtjylland ikke medtaget dette i denne afrapportering. Men metoden til at indhente data vil være en konkret gennemgang af den enkelte patientens journal da dette ikke data, som kan trækkes centralt fra. En sådan gennemgang kræver konkret, at alle cpr.nr. og dato for kontraktindgåelse er tilgængelige hvilket de er jvnf. ovenstående - og at hver enkelt patientjournal gennemgåes. Dette vil være en meget tidskrævende procedure, som Region Midtjylland anbefaler, sker på et senere tidspunkt i projektperioden, hvor det er relevant i forhold til Region Hovedstadens ph.d.- projekt. Forbruget af beroligende medicin i forbindelse med tvang for den enkelte patient og den samlede gruppe af patienter fra 2 år før patienten har fået kontrakt indtil nu fremgår af det datatræk der er lavet i forhold til behovet for tvangsforanstaltninger og ligger i ovenstående tabeller 6 og 7 gemt i kolonne for Fysisk magtanvendelse De dataudtræk, som ovenstående analyser er lavet på baggrund af, stiller Region Midtjylland gerne til rådighed for ph.d.-studerende Christoffer Torgaard Thomsen nu, hvis det har interesse. 3.5 Patienttilfredshed og behandlingsresultater i øvrigt Sind og LAP De repræsentanter fra brugerorganisationerne, der deltager i den regionale styregruppen har gentagende gange givet udtryk for tilfredshed med projektet, både set fra organisationernes perspektiv og via det de har hørt fra patienter, som har en kontakt på en brugerstyret seng. Side 10
Organisationerne har bidraget med følgende citater: Der er nu gået 10 måneder siden, jeg blev udskrevet sidst fra Psykiatrisk Hospital Risskov. Det var med et tilbud om en brugerstyret sengeplads. Jeg har ikke haft brug for den i den tid, der nu er gået. Det giver dog en vis tryghed at vide, at man kan få en sengeplads indenfor fem dage, hvis behovet skulle opstå. Jeg har dog ingen erfaring med en indlæggelse, der kun har varet i fem dage. Men måske kan tilbuddet betyde, at jeg lige opsøger hjælpen det før, således at indsatsen sker det tidligere i et sygdomsudbrud og effekten af behandlingen virker hurtigere. Men jeg har altså ikke oplevet at bruge en brugerstyret sengeplads. En anden patient udtrykker: Glædelig ikke skulle skide i bukserne på vej ud på hospitalet, fordi man er bange for at blive afvist i modtagelsen. Men man mødes med kyshånd, når man bestiller tid ved den brugerstyrede seng. Man starter på en helt anden måde med behandlingen sammen med personalet, når man kommer til en brugerstyrede seng, dette gør at det bliver meget kortere for mig med indlæggelsen, nogle gange kun tre dage. Afdelingerne har ikke målt patienttilfredsheden systematiske. Patienttilfredsheden indgår som et element i den kvalitative del af det ph.d-projekt, der er placeret i Region Midtjylland. Men personalet taler løbende med de brugere, der benytter sig af deres mulighed for en brugerstyret indlæggelse om, hvordan det er selv at bestemme sig for indlæggelse, hvad det betyder, at indlæggelsen går udenom modtagelsen samt hvad der er anderledes ved selv at have ansvaret. Mange af patienterne udtrykker stor tilfredshed med at kunne bestemme selv. Afdelingerne hører, at det er enormt befriende at kunne få ro og tryghed i kendte rammer. Rigtig mange patienter synes, at det er en befrielse ikke at skulle igennem psykiatrisk modtagelse, hvor man ikke kan være sikker på at kunne blive indlagt alligevel. Og så er der noget positivt psykologisk i at være hovedperson på egne præmisser. Som en af brugerne udtrykker det så er det helt fantastisk intensivt kun at have 5 dage til at nå det hele - men det virker. Kontakt med enkelte brugere, der endnu ikke har brugt kontrakten på nuværende tidspunkt, har vist, at de bruger tilbuddet til at holde sig ude af indlæggelse. 3.6 Efteruddannelse og kompetenceudvikling. De 532.500 kr. der er givet til kompetenceudvikling er disponeret således: 1. Brugerkursus Der udbydes hver af årerne 2014, 2015 og 2016 er brugerkursus under overskriften Brugerstyrede senge Bliv hovedaktør i dit eget liv - målrettet brugere med kontrakt til en brugerstyret seng. Der kan deltage 15 brugere pr. kursus (3 pr seng). Kurset omfatter 10 undervisningsgange á 3 timer. Der er indgået kontrakt med center for Kompetenceudvikling i region Midtjylland, som har erfaring med at udbyde kurser til brugere. Side 11
Formålet med kurset er at den enkelte opnår øget livskvalitet ved at blive bedre rustet til at møde livets udfordringer. Indholdet vil omfatte muligheder for at udvikle nye strategier i eget liv alternativer og supplerende metoder til medicin deltagelse i det sociale liv egenomsorg Desuden vil der være muligheden for at møde nye mennesker og opleve et nyt fællesskab. Første kursusdag 2014 er d. 21. okt. 2014. 2. Kompetenceudvikling i de enkelte sengeafsnit Desuden er det besluttet, at sengeafsnittene får 40.000 kr. pr. brugerstyret seng til at styrke kompetenceudvikling i de konkrete sengeafsnit. Disse penge kan bruges på baggrund af en konkret vurdering af behovet i det enkelte sengeafsnit. 3. Fælles konference/workshop De sidste ca. 100.000 kr. skal bruges efter sommerferien 2015 til en fælles konference/workshop, hvor også samarbejdsparter inviteres. Omdrejningspunktet for en sådan konference/workshop vil være erfaringer med og udvikling af samarbejdet patientinvolvering i egen behandling og forløb. Nedenfor ses den forventede fordeling af pengene. Aktivitet Brugerkurser 3 hold med 10 undervisningsgange 172.500 Forplejning til b-kurserne Cafe Kaffegal 22 pers. á 95 kr. 62.700 Kompetenceudvikling i sengeafsnittene 40.000 kr. pr. seng 200.000 Konference eller lignende 97.300 Ialt 532.500 3.7 Andet evt særlige regler, vilkår eller karensperiode Rammerne for indlæggelse i en brugerstyret seng i Region Midtjylland er, at der er mulighed for 5 dages indlæggelse. Der skal gå minimum 14 dage mellem hver indlæggelse. I første halv år af 2014 var det en overordnet ramme for det samlede antallet indlæggelsesdage pr. år på 20 dage. Rammen på de 20 dage er nu ophævet dels for at få vilkår, der svarer til hvad man gør i resten af landet og dels var der få af brugerne, der brugte de 20 dage meget hurtigt, men samtidig havde haft stort udbytte af tilbuddet. Afskaffelse af max-grænsen på de 20 dage giver den store fordel, at der kan arbejdes mere langsigtet. Der har kun i meget begrænset omfang været ventetid på en brugerstyrede seng. Og hvis der har været ventetid, har det drejet sig om en til to dage. Side 12
4. Økonomi Fig. 1: Periodiseret budget og forbrug i perioden 1.10-2013 til 31.7-2014 Budget i perioden 1.10 2013 til 31.7 2014 Forbrug 1.10 til 31.12 2013 Forbrug 1.1 31.7 2014 Samlet forbrug Mer- / mindreforbrug Drift af 5 senge 3.125.000,00 1.350,00 1.966.590,46 1.967.940,46 1.157.059,54 Efteruddannelse og kompetenceudvikling 177.500,00 19.196,00 19.196,00 158.304,00 I alt 3.302.500,00 1.350,00 1.985.786,46 1.987.136,46 1.315.363,54 Fig. 2: Realiseret indtægt 1. halvår 2014, samt forventet indtægter restperioden for satspuljen. Projekt 2013 2014 2015 2016 I alt excl. kommunal medf. 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 2013-2016 Brugerstyrede senge 0,00 1.875 1.700 2.052 2.052 2.052 2.052 11.783 Tallene er oplyst i hele tusinder. Fig. 1: Grunden til mindreforbrug skyldes at satspuljen ikke er startet før 1.1.2014, dette se af det manglende forbrug i 2013. På baggrund af det manglende forbrug i 2013, giver det ingen mening at beregne afvigelsesprocenten på den enkelte budgetpost. Når projektet er endeligt afsluttet, vil afvigelsen blive beregnet. Fig. 2: Vi har modtaget kr. 1.875.000,00 for 1 halvår af 2014, derudover er beregnet, at vi snarest vil anmode om kr. 1.700.000,00 på baggrund af forventet forbrug i 2. halvår 2014. De resterende midler er fordelt ud på årene 2015 og 2016. 5. Plan for det kommende år Der er ikke for nuværende plan om ændringer i organiseringen eller indsatsen i projektet Side 13