Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Relaterede dokumenter
Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Min morfar Min supermand

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Du er klog som en bog, Sofie!

Noter til forældre, som har mistet et barn

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

BLIV VEN MED DIG SELV

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Det svære liv i en sportstaske

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre


Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Interview med drengene

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Interview med Gunnar Eide

Det danske sundhedsvæsen

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?

Nej sagde Kaj. Forløb

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Søskendeproblematikken

Børneundersøgelse Grafrapport August 2014

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Spørgeskema om din nyresygdom

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Forord. Julen Hej med jer!

MANDEN I KIRKEN Et manuskript af Anders S, Selma, Anne Sofie og Andrew 2. Gennemskrivning, november 2014

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Ro de h ove d. eller ordensmenneske KEND DIT INDRE

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

DIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

En lille familiesolstrålehistorie

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Når far eller mor får kræft

Rødding Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Resultater i antal og procent

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Resultater i antal og procent

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Transkript:

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse andet. Det er helt normalt. Forældre og unge mennesker kan reagere med vrede over at få konstateret sygdommen. Forældrene kan være vrede på sig selv og tror, at de har givet sygdommen videre til deres barn gennem dårlige gener eller ved ikke at gå til lægen i tide. Unge mennesker kan være vrede på deres forældre over, at de ikke har beskyttet dem og har givet dem diabetes. Men sådan er det ikke type 1 diabetes er ikke nogens skyld. Andre unge mennesker er kede af det, fordi livet ikke længere er som det plejer. De er måske også frustrerede over de nye begrænsninger i deres aktiviteter og føler, at tingene aldrig vil blive de samme igen. Det er let at komme ind i en ond cirkel. Jo værre man har det med det hele, jo sværere kan det være at holde sin diabetes under kontrol, og så får man det endnu værre. Så det hjælper at prøve at forstå sine følelser fra starten. En masse spørgsmål I begyndelsen vil der være meget, du skal lære. Du vil have mange spørgsmål til, hvordan diabetes vil påvirke dit liv både lige nu og i fremtiden. Det kan være en stor hjælp at få styr på dine bekymringer lige fra starten. Der går måske uger eller måneder, men du vil få styr på det efterhånden - selv om folk der har haft diabetes i mange år stadigvæk kan have spørgsmål. Det kan være svært at forstå alle de oplysninger, som diabetesteamet giver dig. Tænk over, hvordan du bedst lærer ting. Kan du lide at læse bøger eller pjecer, eller foretrækker du at snakke med mennesker? Find ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Måske kan din mor og far forklare dig nogen af tingene. Dit diabetesteam kan også hjælpe dig.

Ting, du skal huske At leve med diabetes betyder, at man skal være opmærksom på ting, som folk uden diabetes ikke skal tænke på. F.eks. skal du: Give dig selv insulin (måske på ubelejlige tidspunkter) Måle dit blodsukker Holde øje med, hvad du spiser, og hvor meget du spiser (ligesom alle andre), og matche det med den mængde insulin du tager Foretage justeringer så diabetes kan passe ind i dine daglige aktiviteter Følelser, du måske har Er du lidt overvældet? Der er meget man skal huske og gøre i forbindelse med diabetes, og det kan medføre at man føler sig stresset, ked af det, vred, træt eller ulykkelig. De følelser kan gøre det endnu sværere at gøre de ting, man skal. Tankerne om alt det man skal kan være lidt skræmmende og svære at komme væk fra. De kan få dig til at springe måltider over, glemme din insulin, eller gøre dig selv syg. Hvis du har det sådan, kan dine forældre også blive kede af det, vrede, trætte eller ulykkelige. Det kan måske føles som om dine forældre skjuler ting for dig. Det er en god idé at tale sammen som familie, så I kan hjælpe hinanden og klare det sammen. Tænk over, hvad du gerne vil have, dine forældre skal gøre for at hjælpe dig. Beslut dig for, hvem du vil have med på klinikken, og hvem du vil have til at hjælpe dig med at passe din diabetes. Nogle gange gider du måske ikke alt det besvær med indsprøjtninger, blodprøver og at spise sundt. Desværre kan det betyde at du får for mange høje og lave blodsukre, og det er ikke godt for dig. Tænk over, hvad der kunne slå dig ud, før du fik diabetes, og hvad du gjorde for at komme oven på igen. Så tænk over, hvordan du kan bruge den erfaring til at hjælpe dig med at leve med diabetes og ikke lade den komme i vejen for dine håb og drømme for fremtiden. Hvem vil du helst tale med, når du har det skidt med dig selv? Hjælper det på bekymringerne at tale med dine venner og/eller din familie? Du vil måske få det bedre med dig selv, hvis du taler om det, og det kan gøre det lettere for dit diabetesteam at hjælpe dig med at løse

problemerne. Du kan også gå online og tale med andre på din egen alder, om hvordan de klarer det. Indsprøjtninger Først kan det være svært at vænne sig til indsprøjtningerne. Måske bryder du dig ikke om nåle, men det bliver lettere med tiden. Dit diabetesteam kan hjælpe dig til at slappe af, så det ikke er så slemt at tage insulin. Lad være med at lide i stilhed, også selvom du allerede har forsøgt at ændre på din indsprøjtningsteknik eller prøvet andet udstyr. Dit diabetesteam kan hjælpe dig med at klare det. Stress Føler du dig nogle gange langt nede eller stresset? Bekymrer du dig over, hvad der sker i dit liv? Stress kan gøre det svært at kontrollere blodsukkerniveauet, og det kan så føre til mere stress. Det er endnu en ond cirkel! Og alle former for stress, hvad enten det er en god eller dårlig form for stress, og om du kan kontrollere den eller ej, vil påvirke din krop. Det er, fordi stress får kroppen til at producere adrenalin, og det kan få dig til at føle dig irritabel og anspændt, måske endda bange. Alle oplever stress, og det kan være af forskellige grunde. Måske har du været oppe at skændes med en kammerat eller er gået fra din kæreste, eller der er en eksamen der ikke er gået så godt. Når du har det på den måde, føler du måske, at der vil ske noget forfærdeligt. Så kan du føle dig panikslagen, have svært ved at trække vejret, være svimmel, trist, grædefærdig eller opføre dig anderledes end normalt. Måske får det dig til at spise mere eller mindre end normalt, holder dig vågen om natten, og gør det svært for dig at komme op om morgen og komme i gang med dagen. Uanset hvor slemt det er, så er det okay at føle sig nedtrykt eller bekymret noget af tiden. Men hvis du har det sådan hele tiden, og det forhindrer dig i at komme videre med livet, så kan det hjælpe at tale med nogen. Du kan måske tale med dine venner, forældre, læge eller diabetesteam om dine følelser. Spørg dem, om de har nogle idéer til, hvordan du kan få det bedre. Det vil måske endda hjælpe bare at snakke om det. Hvis det ikke hjælper, så kan en coach eller psykolog måske hjælpe dig til at komme videre.

Hvordan kan du håndtere stress Begivenheder i vores liv, som gør os nervøse, kaldes stressfaktorer. De kan ikke altid undgås, men man kan lære at håndtere dem. Her er en liste over ting, som kan føre til stress kan du tilføje noget til listen? At få lavet lektier til tiden At gå til eksamen At skændes med venner, søskende eller forældre At flytte At tage på ferie At nogen i familien/blandt vennerne bliver syge At tage offentlig transport At komme på klinikken og snakke om din diabetes med teamet At måle blodsukker eller tage insulin, når man er sammen med vennerne Andre ting, som stresser mig Tænk over hvad der gør dig mest stresset. Er det muligt at undgå situationer, som får dig til at føle på den måde? Noget kan undgås, men andre ting som f.eks. at skulle lave lektier skal tackles. Det kan hjælpe, hvis du prøver at fokusere på noget, som går godt. Tænk over noget, som gik godt i dag selvom det ikke varede så længe. Spørg dig selv, hvordan det lykkedes for dig. Hvad kan du gøre for at få det til at ske igen? Tal med dine forældre eller dit diabetesteam, hvis du føler dig stresset meget af tiden.

Din krop For at kunne passe på din diabetes skal du tænke mere over hvad og hvornår du spiser end dine venner skal Afhængig af din insulinbehandling kan der være ting du helst ikke skal spise. Det kan gøre det svært at have et godt forhold til mad. Du opdager måske, at du bliver lækkersulten efter noget, som du ikke må spise. I stedet for bare at spise et lille stykke chokolade ender du måske med at spise en hel plade. Og så kan du opleve at dit blodsukker bliver for højt, samtidig med at du føler det var din egen skyld. Hvis du er ked af det eller bekymret, får mad dig måske til at få det bedre i et stykke tid, men bagefter får du det måske værre. Du kan føle dig syg, eller giver måske ikke dig selv nok insulin til at dække det. Du prøver måske at spise meget mindre, end du normalt gør. Men denne overspisning-sulte-cyklus er lidt af en rutsjebane, som kan være svær at komme af. Det gør det meget svært at holde din diabetes under kontrol. Så hop af rutsjebanen, så snart du opdager, at du er kommet på den! Du begynder måske at have det dårligt med, hvordan din krop ser ud. Måske sammenligner du dig selv med billeder i ugebladene eller med dine venner og føler, at du har taget for meget på. Så spekulerer du over det, og tankerne kan være svære at komme væk fra. Måske får det dig til at springe måltider eller insulin over eller får dig ligefrem til at kaste op. Prøv at svare på spørgsmålene nedenfor. Hvor mange af punkterne er du enig i? Jeg undgår at spise sammen med andre Jeg springer måltider over og spiser en hel masse i hemmelighed Jeg vejer ofte mig selv Jeg har med vilje tabt mig meget på det sidste Jeg ville ønske, jeg var meget tyndere Jeg hader mine lår/min mave/min bagdel Jeg lader være med at give mig selv insulin for ikke at tage på i vægt Enig Uenig Hvis du svarer enig på nogle af spørgsmålene, så er det en god idé at få en snak med dit diabetesteam eller dine forældre for at få styr på det. Det kan være svært at tale om det, men det er meget vigtigt. For at hjælpe dig selv, skal du først holde op med at betragte visse former for mad som gode og andre som dårlige. Dit diabetesteam vil hjælpe dig med at balancere dine måltider og sørge for, at du spiser det, der er bedst for dig. Samtidig skal der også være plads til noget lækkert og lidt snacks i din diabeteskost.

Prøv at spise så regelmæssigt som muligt. Det vil hjælpe din krop med at arbejde sammen med insulinen og forhindre at du bliver alt for sulten. Du kan tale med dit diabetesteam om, hvordan I kan tilpasse din behandling, så du kan spise mere af det, du gerne vil. Hvordan kan du ændre på tingene Erder noget, du gerne vil gøre anderledes? Nedenfor er en øvelse, som skal hjælpe dig med at tænke igennem, om du er klar til at ændre på det. Skriv ned hvad det er du gør som kan være et problem for dig (eller for andre). I venstre kolonne skriver du så mange ting du kan komme i tanker om som er godt ved det du gør I den højre kolonne skriver du alle de værste ting ved det du gør Tag dig god tid og tænk på hvordan du gerne vil have at tingenen er i fremtiden. Hvordan vil fremtiden være hvis du ikke laver om på noget? Hvordan vil den være hvis du foretager ændringer? Advantages Fordele ved of at changing ændre Disadvantages Ulemper ved of at changing ændre Hvis der er mange ting som forhindrer dig i at lave positive ændringer i dit liv, så tal med dit diabetesteam eller dine forældre.