Tlf. Fax NOTAT Forslag til besvarelser af høringssvar 16. december 2014 Sagsnr. 440-2014-5324 Dokumentnr. 440-2014-90809 Afsender Emne (tekst) Forslag til svar Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Energi Fyn har skabt et nyt koncept for opstilling af vindmøller på land. Det indbefatter ekstra gode muligheder for, at naboer til de kommende vindmøller kan få glæde af projektet ved at købe vindmølleanparter ud over køberetsordningen. 1 Lars Sønderby, Oldager og Flintager Grundejerforening (62074) Spørgsmålet er dog hvorledes Munkebos udvikling sker bedst muligt og hvad er bedst for kommunen som helhed? Skal Munkebo være kendt som byen med de store vindmøller? eller Skal Munkebo være kendt som byen med de mange muligheder? Køberetsordningen sikrer allerede i dag, at 20 % af et projekt udbydes til kostpris til naboer inden for 4.500 meter. Energi Fyn har valgt at tilbyde de nærmeste naboer inden for 1.000 meter ekstra 10 % af projektet samt sikkerhedsstillelse for finansiering af disse ekstra 10 % vindmølleanparter. En forbedret økonomi kan være med til at skabe lokal udvikling. Energi Fyn ønsker at skabe lokal udvikling og sikrer, at lokalområdet får gavn af vindmølleprojektet ved at etablere en vindpulje. 0,5% af Energi Fyns andel af omsætningen fra vindmøllerne vil gå til vindpuljen. Vindpuljen skal administreres af en vindpuljeforening. Puljens midler skal støtte almennyttige formål og komme flest muligt til gavn i lokalområdet. Der er allerede stor interesse blandt lokale borgere til at skabe vindpuljeforeningen. Vindmøllerne placeres på havneterminalen, hvor der i forvejen er industri. Vindmølleprojektet vil være med til at sikre en øget udvikling i området som på sigt kan være med til at skabe flere arbejdspladser. 2 Marianne og Palle Snedker (65936) Først henvises til den lokalplan vi selv er underlagt, hvor der i 3,3 nævnes at en evt. virk- Bestemmelser i en lokalplan er alene gælder i lokalplans-området. En bestemmelse svarende til 3.3 lokalplan nr. 209 er ikke indskrevet i forslag til lokalplan nr. 258. Styring af miljøforhold er væsentligt anderledes i et Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på
Side 2 af 17 somhed ikke må give anledning til miljøproblemer eller medføre gener for omkringboende. Det samme må vel gælde selv om det er en tilstødende lokalplan. boligområde (LP 209) end i et erhvervsområde eller teknisk område (LP 258). Der findes en række undersøgelser af værditab på ejendomme beliggende i nærheden af vindmøller. Undersøgelserne er ikke entydige. En undersøgelse fra Københavns Universitet af mere end 10.000 hushandler fra 2000-2011 påviser, at værditab finder sted i varierende grader afhængig af, om vindmøller kan høres og ses fra et hus. Analysen viser, at værditab samlet som følge af støj og synlighed ved en afstand af 800 meter fra en vindmølle vil ligge på mellem 7-14 pct. Imidlertid indbefatter analysens data færre end 5 pct. af den type vindmøller, der er repræsentative for de moderne møller, der opstilles i dag. 3 Marianne og Palle Snedker (65936) Derudover kan nævnes at muligheden for at afhænde sin ejendom med vindmøller som naboer vil være umulig, og vil af den grund medføre et større værditab end en evt. erstatning ville kunne indbringe. Berkeley National Laboratory offentliggjorde i 2013 en analyse, der blandt andet omfatter 1.198 gennemførte hushandler i USA med nabohuse til vindmøller inden for en afstand af 1.600 m fra vindmøllerne. Analysen viser, at ejendomsværdierne ikke er påvirket af husenes beliggenhed tæt på vindmøllerne. VidenOmVind har gennemført en opinionsanalyse, hvor udbudsprisen i to områder med vindmøller sammenlignes med realiseret salgspris for alle beboelsesejendomme, der er blevet sat til salg fra vindmøllerne var blevet opstillet og to år frem. Der er til sammenligning gennemført en tilsvarende analyse i et referenceområde i samme lokalområde uden store vindmøller. Resultaterne af de to analyser viser, at der ikke er nogen forskel i hverken prisudvikling eller liggetid for de solgte ejendomme, hvad enten de ligger i et område med eller uden store vindmøller. Ejendomsmæglerkæden Home gennemførte i 2010 en analyse af, hvad danskerne opfatter, som den værste nabo. Nummer 1 og 2 på listen er en rockerborg og en institution for kriminelle. Vindmøller kommer langt nede på denne liste. Folketinget indførte i 2009 en værditabsordning, hvor vindmøllenaboer kan søge erstatning for værditab på deres ejendom hos vindmølleopstilleren. Taksations-
Side 3 af 17 myndigheden tager på baggrund af en konkret bedømmelse, der inkluderer besigtigelse af naboejendommen stilling til sagen. Taksationsmyndighedens kommission består af en jurist og en statsautoriseret ejendomsmægler. Alle husstande beliggende inden for seks gange møllens totalhøjde kan søge om erstatning for værditab uden omkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på 4.000 kr., som tilbagebetales, hvis der udbetales erstatning. Den 23. september 2014 blev der afholdt borgermøde i Munkebo om værditabsordningen. Her blev værditabsordningen og mulighederne gennemgået. Energinet.dk gjorde opmærksom på, at boliger i områder, der i forvejen er belastet af støj og industri, ikke kan forvente en stor erstatning. Se bilag 2 med konkrete eksempler på salg af ejendomme i nærheden af vindmøller. 4 Niels Hørby Jørgensen (67358) Opstillingen er meget rodet. Jeg vil anbefale at møllerne i stedet bliver opsat på en lige række. Møllernes opstilling skyldes, at pladsen på havneterminalen skal udnyttes bedst muligt til havneaktiviteter. Hvis møllerne stilles på linje, vil de optage for stor en del af det areal, som skal anvendes til havneaktiviteter. 5 Niels Hørby Jørgensen (67358) Grønne midler som kommer fra møllerne bruges på de områder som ligger nærmest vindmøllerne. Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud efter grøn ordning til initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn. Sigtet med grøn ordning under VEloven (lov om fremme af vedvarende energi) er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Efter grøn ordning gives der tilskud til anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen, samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Vindmølleprojektet på havneterminalen vil kunne udløse en pulje på op til 870.000 kroner. Energi Fyn ønsker at skabe lokal udvikling og sikrer, at lokalområdet får gavn af vindmølleprojektet ved at etablere en vindpulje. 0,5% af Energi Fyns andel af omsætningen fra vindmøllerne vil gå til vindpuljen (forventet pulje på 50.000 kroner). Vindpuljen skal administreres af en vindpuljeforening. Puljens midler skal støtte almennyttige formål og komme flest muligt til gavn i lokalområdet. Man kan med fordel lade vindpuljeforeningen administrere midlerne fra den grønne pulje. Energi Fyn opfordrer kommunen til aktivt at tage del i vindpuljefor-
Side 4 af 17 eningen. 6 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (71300) I forslaget bør der anføres, at hver vindmølle skal markeres på møllehatten med 2 faste røde lys (minimum 10 candela) af hensyn til luftfarten. Det er anført i VVM rapporten side 37, at møllerne vil blive forsynet med to faste røde lys med minimum 10 Candela. Det kan indføres som vilkår i VVM-tilladelse. 7 DN Kerteminde (74747) På side 70 i redegørelsen nævnes sø vest for havneområdet som ikke beskyttet natur Søen var på Miljøportalen.dk ikke registreret som beskyttet ved udarbejdelsen af VVM redegørelsen, men er behandlet i vurderingerne af konsekvenserne for området. Fejlen er rettet. Det har ikke haft betydning for vurdering. 8 Lene Karin Nielsen (74765) jeg tror de er for tæt på min grund Boelsbro 11 ligger mere end 600 meter fra nærmeste mølle. Afstandskravet er overholdt, da huset ligger mere end 600 meter fra nærmeste vindmølle. Se desuden stort kort bilag 1. 9 Lene Karin Nielsen (74765) Jeg vil også gerne klage over støj og skygge I støj- og skyggekastberegninger er der anvendt godkendte beregningsprogrammer, som også anvendes af myndighederne. Støjkrav er dermed overholdt, og skyggekast vil blive reguleret gennem miljøstop. 10 DOF Fyn (75714 og 75714) 2 fuglearter kommet på udpegningsgrundlaget, nemlig hjejlen og havørnen Kerteminde Kommune beklager, at det ikke er det nyeste udpegningsgrundlag, der er anvendt i miljørapporten. Der er udarbejdet en supplerende vurdering vedrørende det opdaterede udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet, som er vedlagt.
Side 5 af 17 Den supplerende vurdering viser, at hjejlen har meget få rastepladser og fourageringsområder omkring Lindø. Det vil derfor være en lille del af hjejlerne, der passerer vindmøllerne. Samtidigt er hjejlen en art, der tilsyneladende ikke påvirkes meget af vindmøller og der er kun få dokumenterede kollisioner af hjejle med vindmøller i Europa. Der er enkelte observationer af havørn i de sidste 20 år nær Lindø. Det er sandsynligt, at arten kun vil passere området enkelte gange i løbet af året. Der er en del trafik i forbindelse med Odense Havns aktiviteter og derfor ikke særlig store ansamlinger af vandfugle tæt på vindmølleområdet. Det betyder, at der ikke er meget bytte i området, som havørnen kan jage. Det er derfor heller ikke sandsynligt, at havørne vil raste tæt på vindmøllerne. 11 DOF Fyn (75714 og 75714) Vi anmoder derfor om, at der gennemføres UNDERSØGELSER der viser hjejlernes daglige trækveje, herunder om natten. Anmoder vi ligeledes om, at havørnens fourageringsmønster klarlægges Det er vurderet at den eksisterende viden om fugles anvendelse af området var tilstrækkelig 12 DOF Fyn (75714 og 75714) For så vidt angår udsagnene på rapportens side 72 og 73, er vi meget kritiske. Rapporten vurderer samlet på naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 94 og fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Odense Fjord. Vedr. habitatnaturtyperne og arter på udpegningsgrundlaget for habitatområdet vurderes der på baggrund af afstanden til naturtyperne, og desuden på det forhold at der ingen arter på udpegningsgrundlaget er i området. Mht. fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet bygger vurderingerne på redegørelsen i VVM rapporten bilag IV med redegørelser for eksisterende viden om arter på udpegningsgrundlaget og vurdering af afstande til og placeringer af fouragerings- og rasteområder. I rapporten Vindmøller på 3-beskyttede Naturarealer, potentielle konsekvenser for biodiversitet, fugle og flagermus (DCE rapport nr. 115, november 2014) anbefales det, for at nedsætte kollisionsrisikoen imellem vindmøller og fugle, at undgå områder, hvor topografiske flaskehalse koncentrerer egentlige sæsonmæssige trækbevægelser og at undgå trækruter
Side 6 af 17 mellem vigtige fouragerings- og overnatningspladser, dvs. lokale trækbevægelser. Disse forhold vurderes at være iagttaget ved planlægning af vindmøllerne på Odense Havneterminal. 13 Synlighed. Den visuelle uro bredes tillige over flere kilometer Det er korrekt, at møllerne vil kunne ses flere kilometer væk. De landskabelige vurderinger er behandlet i VVMredegørelsen. 14 Vindmåling. Nye målinger skal derfor iværksættes. Beregningerne er lavet jævnfør bekendtgørelsen (BEK nr. 1284 af 15/12/2011) dvs. at der ved beregning af støj regnes med værst tænkelige scenarie medvind. I de tilfælde hvor vinden blæser en anden vej vil støjen blive mindre end beregnet. 15 Støj. I VVM er der anvendt en beregningshøjde på 1,5 meter. Boligområderne ligger i højde mellem 30-50 meter hvorfor en beregningshøjde på 1,5 meter ikke giver dokumentation for støjbelastning i og udenfor boligområderne. Terrænforskelle indgår i beregningerne. Dvs. at hvis man bor i kote 40, så er støjen beregnet i kote 41,5 m, altså 1,5 meter over lokalt terræn. 16 Vibrationer. I VVM ses vibrationernes betydning på dyreliv til land og vands ikke belyst. Vibrationers påvirkning af dyr er ikke vurderet i VVM redegørelsen, da det indledningsvist ikke er vurderet, at der er en miljømæssig påvirkning. I anlægsfasen kan der opstå kortvarige vibrationer af begrænset udbredelse. Møllerne placeres i betonfundament på landjorden (ny havneterminal) og det vurderes derfor at evt. vibrationer i driftsfasen ligeledes har meget begrænset udbredelse. På den kommende havneterminal vurderes ikke at ville findes dyr, der kan blive påvirket væsentligt af evt. vibrationer. I forhold til evt. vibrationer i vandet vurderes det jævnfør tidligere miljøvurderinger af havvindmølleparker (f.eks. Rødsand 2 Havmøllepark) påvirkningen af fisk, marsvin og sæler er af mindre omfang og betydning. 17 Fugle- og dyreliv. VVM virker mangelfuld og ses ikke tage tilstrækkelig hensyn til de mange trækfugle i området. Der er ydermere havørne i området. Dokumentationen omkring flagermusenes færden er kortlagt i en Gennemgang af arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er foretaget i bilag IV. KK beklager, at det ikke er det nyeste udpegningsgrundlag, der er anvendt i miljørapporten/bilaget. Der er udarbejdet en supplerende vurdering vedrørende det opdaterede udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet, som er vedlagt. Den supplerende vurdering viser, at hjejlen har meget få rastepladser og fourageringsområder omkring Lindø.
Side 7 af 17 for smal periode. Hvad med hensynet til råvildt? Det vil derfor være en lille del af hjejlerne, der passerer vindmøllerne. Samtidigt er hjejlen en art, der tilsyneladende ikke påvirkes meget af vindmøller og der er kun få dokumenterede kollisioner af hjejle med vindmøller i Europa. Der er enkelte observationer af havørn i de sidste 20 år nær Lindø. Det er sandsynligt, at arten kun vil passere området enkelte gange i løbet af året. Der er en del trafik i forbindelse med Odense Havns aktiviteter og derfor ikke særlig store ansamlinger af vandfugle tæt på vindmølleområdet. Det betyder, at der ikke er meget bytte i området, som havørnen kan jage. Det er derfor heller ikke sandsynligt, at havørne vil raste tæt på vindmøllerne. Registreringerne af flagermus er gennemført jævnfør anbefalinger fra førende eksperter inden for kortlægning af flagermus. Der er udarbejdet en rapport vedrørende de samlede flagermusundersøgelser efter VVM redegørelsen er offentliggjort. Vurderingerne i VVM redegørelsen af påvirkningen af flagermus er foretaget i forhold til worst case scenarier (at alle sjældne arter forekommer i havneterminalområdet). Det forventes ikke, at der vil forekomme en bestand af rådyr af betydning på den kommende havneterminal, da aktiviteterne på terminalen generelt vil virke skræmmende. Det vurderes ikke, at opsætningen af vindmøller vil ændre på dette. 18 Påvirkning på byen og nærområdet. landskabelige herlighedsværdier. Boels Bro Havn, udsigt. Påvirkes området negativt vil antallet af besøgende reduceres og dermed de indirekte indtægter og arbejdspladser. Omsættelighed af ejerboliger og genudlejning vil forringes og beboersammensætning blive yderligere ressourcesvag. Energi Fyn har skabt et nyt koncept for opstilling af vindmøller på land. Det indbefatter ekstra gode muligheder for, at naboer til de kommende vindmøller kan få glæde af projektet ved at købe vindmølleanparter ud over køberetsordningen. Køberetsordningen sikrer allerede i dag, at 20 % af et projekt udbydes til kostpris til naboer inden for 4.500 meter. Energi Fyn har valgt at tilbyde de nærmeste naboer inden for 1.000 meter ekstra 10 % af projektet samt sikkerhedsstillelse for finansiering af disse ekstra 10 % vindmølleanparter. En forbedret økonomi kan være med til at skabe lokal udvikling. Energi Fyn ønsker at skabe lokal udvikling og sikrer, at lokalområdet får gavn af vindmølleprojektet ved at etablere en vindpulje. 0,5% af Energi Fyns andel af omsætningen fra vindmøllerne vil gå til vindpuljen. Vindpuljen skal administreres af en vindpuljeforening. Puljens midler skal støtte almennyttige formål og komme flest muligt
Side 8 af 17 til gavn i lokalområdet. Der er allerede stor interesse blandt lokale borgere til at skabe vindpuljeforeningen. Der er etableret en følgegruppe med repræsentanter fra lokalområdet, som har stillet forslag om forskellige aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen. Eksempelvis dekoration af den nederste tårnsektion udført af lokale kunstnere samt undervisning om vindenergi til børn i Munkebo skole. Vindmølleprojektet kan dermed være med til at skabe en øget aktivitet og udvikling i området, som på sigt kan være med til at skabe flere arbejdspladser. 19 Sundhedsmæssigt. Projektet må derfor afvente konklusion af undersøgelsen, som forventes i 2017. En netop offentliggjort undersøgelse fra det canadiske sundhedsministerium påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og bl.a. søvnkvalitet, blodtryk, hvilepuls, svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. Undersøgelsen omfatter naboer til 399 vindmøller i 18 vindmølleparker. 1.238 husstande beliggende i en afstand af ca. 500 m op til 10 km, har medvirket. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og: selvrapporterede og målbare informationer vedrørende søvnkvalitet, målbare stressindikatorer som blodtryk, hvilepuls og koncentration af kortisol i håret, selvrapporterede sygdomme og kroniske lidelser som svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes, selvrapporterede oplevelser af livskvalitet og sundhedstilstand. Tilsvarende viser en ny undersøgelse fra det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT), at der ikke er en klar sammenhæng mellem vindmøllestøj og indberettede sygdomstilfælde eller helbredsskader. Forskerne har gennemgået otte eksisterende studier af sammenhængen mellem helbred og udsættelse for vindmøllestøj. Regeringen har opfordret kommunerne til at fortsætte deres vindmølleprojekter. Senest har Hjørring Kommune valgt at ændre deres beslutning om, at der skal være 1500 meter til støjfølsomme områder til de lovgivningsmæssige krav (fire gange totalhøjde). Blandt andet med henvisning til undersøgelsen fra det canadiske sundhedsministerium der påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og bl.a. søvnkvalitet, blodtryk, hvilepuls, svimmelhed, tinnitus,
Side 9 af 17 migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. 20 Kommunikationen. VVM-redegørelsen er dog svært tilgængeligt, virker mangelfuld på visse områder, fotomaterialet manipulerende, og dele af feltarbejde er foregået over for kort en periode. Desuden mangler den objektivitet En VVM redegørelse kan være teknisk svært stof. Det Ikke tekniske resumé i VVM redegørelsen samt muligheden for at stille spørgsmål på borgermøderne vurderes normalt at være tilstrækkeligt til at imødekomme ikke-tekniske personers behov. Visualiseringerne udarbejdes efter gældende lovgivning og er retvisende. Efterfølgende fotooptagelser af vindmølleparker har vist, at det er vanskeligt at skelne mellem visualisering og virkelighed efterfølgende. Visualiseringerne fra havneterminalen viser udelukkende landskabet før og efter vindmøller og er således ikke manipuleret. Registreringerne af flagermus er gennemført jævnfør anbefalinger fra førende eksperter inden for kortlægning af flagermus. Der er udarbejdet en rapport vedrørende de samlede flagermusundersøgelser efter VVM redegørelsen er offentliggjort. 21 Alternativer. Der savnes en alternativ geografisk projektbetragtning. Vi foretrækker klart 0- alternativet da det ikke medfører nogen visuel og/eller støj påvirkning. En alternativ placering, eks. ved Langeskov, vil være at betragte som et helt andet projekt, ikke som et udelukkende alternativ til det nærværende. 22 Hans Rye og Tove Kristensen (74798 og 75836) projektet vil give ikke ubetydelige støjgener Støjkrav overholdt, men det kan ikke afvises at vindmøllerne vil kunne høres og eventuelt opfattes som generende 23 Hans Rye og Tove Kristensen (74798 og 75836) bør afvente resultatet af den statsfinansierede undersøgelse af sammenhængen mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. En netop offentliggjort undersøgelse fra det canadiske sundhedsministerium påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og bl.a. søvnkvalitet, blodtryk, hvilepuls, svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. Undersøgelsen omfatter naboer til 399 vindmøller i 18 vindmølleparker. 1.238 husstande beliggende i en afstand af ca. 500 m op til 10 km, har medvirket. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og: selvrapporterede og målbare informationer vedrørende søvnkvalitet, målbare stressindikatorer som blodtryk, hvile-
Side 10 af 17 puls og koncentration af kortisol i håret, selvrapporterede sygdomme og kroniske lidelser som svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes, selvrapporterede oplevelser af livskvalitet og sundhedstilstand. Tilsvarende viser en ny undersøgelse fra det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT), at der ikke er en klar sammenhæng mellem vindmøllestøj og indberettede sygdomstilfælde eller helbredsskader. Forskerne har gennemgået otte eksisterende studier af sammenhængen mellem helbred og udsættelse for vindmøllestøj. Regeringen har opfordret kommunerne til at fortsætte deres vindmølleprojekter. Senest har Hjørring Kommune valgt at ændre deres beslutning om, at der skal være 1500 meter til støjfølsomme områder til de lovgivningsmæssige krav (fire gange totalhøjde). Blandt andet med henvisning til undersøgelsen fra det canadiske sundhedsministerium der påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og bl.a. søvnkvalitet, blodtryk, hvilepuls, svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. 24 Hans Rye og Tove Kristensen (74798 og 75836) på grund af højde og placering være ødelæggende for det nuværende flotte kig ud over Odense Fjord Det er korrekt, at møllerne vil kunne ses i det landskab, som i forvejen er præget af havneterminalens aktiviteter, siloer, høje kraner og borerigge. Landskabet over Odense Fjord mod nord og nordvest forstyrrer møllerne ikke. 25 Hans Rye og Tove Kristensen (74798 og 75836) Kommunen bør derfor indgå samarbejdsaftaler med andre kommuner om at finde egnede områder til vindmøller Der foreligger en fælles fynsk kortlægning, men der er ikke tale om egentlig planlægning. 26 Erhvervsstyrelsen (74812) Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie. Det er undersøgt, og der er ikke fundet radiokæder inden for 200 m af projektområdet. 27 Azemina Filipovic Min mand er psykisk syg. bekymret for hvor- Vindmøllerne placeres på havneterminalen, hvor der i forvejen vil være støj fra industri. Støj opleves meget
Side 11 af 17 (74827) dan denne støj og nye tilværelse vil påvirke ham individuelt, så det er derfor svært at sige, om det påvirker den enkelte at bo i nærheden af en vindmølle. Men der er ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at vindmøller har direkte negative helbredsmæssige følgevirkninger. En netop offentliggjort undersøgelse fra det canadiske sundhedsministerium påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og bl.a. søvnkvalitet, blodtryk, hvilepuls, svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. Undersøgelsen omfatter naboer til 399 vindmøller i 18 vindmølleparker. 1.238 husstande beliggende i en afstand af ca. 500 m op til 10 km, har medvirket. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og: selvrapporterede og målbare informationer vedrørende søvnkvalitet, målbare stressindikatorer som blodtryk, hvilepuls og koncentration af kortisol i håret, selvrapporterede sygdomme og kroniske lidelser som svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes, selvrapporterede oplevelser af livskvalitet og sundhedstilstand. Tilsvarende viser en ny undersøgelse fra det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT), at der ikke er en klar sammenhæng mellem vindmøllestøj og indberettede sygdomstilfælde eller helbredsskader. Forskerne har gennemgået otte eksisterende studier af sammenhængen mellem helbred og udsættelse for vindmøllestøj. Der findes en række undersøgelser af værditab på ejendomme beliggende i nærheden af vindmøller. Undersøgelserne er ikke entydige. 28 Britt Kønig (74832) Stilles der vindmøller op, vil huset ikke være muligt at sælge. En undersøgelse fra Københavns Universitet af mere end 10.000 hushandler fra 2000-2011 påviser, at værditab finder sted i varierende grader afhængig af, om vindmøller kan høres og ses fra et hus. Analysen viser, at værditab samlet som følge af støj og synlighed ved en afstand af 800 meter fra en vindmølle vil ligge på mellem 7-14 pct. Imidlertid indbefatter analysens data færre end 5 pct. af den type vindmøller, der er repræsentative for de moderne møller, der opstilles i dag. Berkeley National Laboratory offentliggjorde i 2013 en analyse, der blandt andet omfatter 1.198 gennemførte
Side 12 af 17 hushandler i USA med nabohuse til vindmøller inden for en afstand af 1.600 m fra vindmøllerne. Analysen viser, at ejendomsværdierne ikke er påvirket af husenes beliggenhed tæt på vindmøllerne. VidenOmVind har gennemført en opinionsanalyse, hvor udbudsprisen i to områder med vindmøller sammenlignes med realiseret salgspris for alle beboelsesejendomme, der er blevet sat til salg fra vindmøllerne var blevet opstillet og to år frem. Der er til sammenligning gennemført en tilsvarende analyse i et referenceområde i samme lokalområde uden store vindmøller. Resultaterne af de to analyser viser, at der ikke er nogen forskel i hverken prisudvikling eller liggetid for de solgte ejendomme, hvad enten de ligger i et område med eller uden store vindmøller. Ejendomsmæglerkæden Home gennemførte i 2010 en analyse af, hvad danskerne opfatter, som den værste nabo. Nummer 1 og 2 på listen er en rockerborg og en institution for kriminelle. Vindmøller kommer langt nede på denne liste. Folketinget indførte i 2009 en værditabsordning, hvor vindmøllenaboer kan søge erstatning for værditab på deres ejendom hos vindmølleopstilleren. Taksationsmyndigheden tager på baggrund af en konkret bedømmelse, der inkluderer besigtigelse af naboejendommen stilling til sagen. Taksationsmyndighedens kommission består af en jurist og en statsautoriseret ejendomsmægler. Alle husstande beliggende inden for seks gange møllens totalhøjde kan søge om erstatning for værditab uden omkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på 4.000 kr., som tilbagebetales, hvis der udbetales erstatning. Den 23. september 2014 blev der afholdt borgermøde i Munkebo om værditabsordningen. Her blev værditabsordningen og mulighederne gennemgået. Energinet.dk gjorde opmærksom på, at boliger i områder, der i forvejen er belastet af støj og industri, ikke kan forvente en stor erstatning. Se bilag 2 med konkrete eksempler på salg af ejendomme i nærheden af vindmøller. 29 Frank Christensen (74867) det vil blive værdiforringende-belastende og ubehageligt, at bo på Boels bro 9, med kæmpehavn og kæmpemøl- Afstanden på minimum fire gange møllens totalhøjde fra nærmeste nabo er overholdt. Energi Fyn besøgte ejerne af Boels Bro 9 og 11 den 14. august 2014, hvor projektet blev præsenteret. Herunder
Side 13 af 17 ler. præsenterede Energi Fyn støjforholdene og muligheden for at søge om værditabserstatning. 30 Frank Christensen (74867) ejendom kommer til, at ligge med mindre end 600 m fra møller Boelsbro 9 ligger mere end 600 meter fra nærmeste vindmølle. Afstandskravet er overholdt, da huset ligger mere end 600 meter fra nærmeste vindmølle. Se desuden stort kort bilag 1. Der findes en række undersøgelser af værditab på ejendomme beliggende i nærheden af vindmøller. Undersøgelserne er ikke entydige. 31 Frank Christensen (74867) vil skyggekast, lavfrekvent støj, dominere så meget, at mulighed for salg vil gå tabt En undersøgelse fra Københavns Universitet af mere end 10.000 hushandler fra 2000-2011 påviser, at værditab finder sted i varierende grader afhængig af, om vindmøller kan høres og ses fra et hus. Analysen viser, at værditab samlet som følge af støj og synlighed ved en afstand af 800 meter fra en vindmølle vil ligge på mellem 7-14 pct. Imidlertid indbefatter analysens data færre end 5 pct. af den type vindmøller, der er repræsentative for de moderne møller, der opstilles i dag. Berkeley National Laboratory offentliggjorde i 2013 en analyse, der blandt andet omfatter 1.198 gennemførte hushandler i USA med nabohuse til vindmøller inden for en afstand af 1.600 m fra vindmøllerne. Analysen viser, at ejendomsværdierne ikke er påvirket af husenes beliggenhed tæt på vindmøllerne. VidenOmVind har gennemført en opinionsanalyse, hvor
Side 14 af 17 udbudsprisen i to områder med vindmøller sammenlignes med realiseret salgspris for alle beboelsesejendomme, der er blevet sat til salg fra vindmøllerne var blevet opstillet og to år frem. Der er til sammenligning gennemført en tilsvarende analyse i et referenceområde i samme lokalområde uden store vindmøller. Resultaterne af de to analyser viser, at der ikke er nogen forskel i hverken prisudvikling eller liggetid for de solgte ejendomme, hvad enten de ligger i et område med eller uden store vindmøller. Ejendomsmæglerkæden Home gennemførte i 2010 en analyse af, hvad danskerne opfatter, som den værste nabo. Nummer 1 og 2 på listen er en rockerborg og en institution for kriminelle. Vindmøller kommer langt nede på denne liste. Folketinget indførte i 2009 en værditabsordning, hvor vindmøllenaboer kan søge erstatning for værditab på deres ejendom hos vindmølleopstilleren. Taksationsmyndigheden tager på baggrund af en konkret bedømmelse, der inkluderer besigtigelse af naboejendommen stilling til sagen. Taksationsmyndighedens kommission består af en jurist og en statsautoriseret ejendomsmægler. Alle husstande beliggende inden for seks gange møllens totalhøjde kan søge om erstatning for værditab uden omkostninger. Alle andre skal betale et gebyr på 4.000 kr., som tilbagebetales, hvis der udbetales erstatning. Den 23. september 2014 blev der afholdt borgermøde i Munkebo om værditabsordningen. Her blev værditabsordningen og mulighederne gennemgået. Energinet.dk gjorde opmærksom på, at boliger i områder, der i forvejen er belastet af støj og industri, ikke kan forvente en stor erstatning. Se bilag 2 med konkrete eksempler på salg af ejendomme i nærheden af vindmøller. 32 Underskriftindsamling (74868) 28 underskrifter uden tekst 33 Jørn Pedersen Boligforeningen 05 (74869) Hvorfor vil man IKKE vente til den endelige rapport vedrørende "kæmpevindmøhers" indvirken på mennesker, dyr og miljø. En netop offentliggjort undersøgelse fra det canadiske sundhedsministerium påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og bl.a. søvnkvalitet, blodtryk, hvilepuls, svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. Undersøgelsen omfatter naboer til 399 vindmøller i 18 vindmølleparker. 1.238 husstande beliggende i en
Side 15 af 17 afstand af ca. 500 m op til 10 km, har medvirket. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj og: selvrapporterede og målbare informationer vedrørende søvnkvalitet, målbare stressindikatorer som blodtryk, hvilepuls og koncentration af kortisol i håret, selvrapporterede sygdomme og kroniske lidelser som svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes, selvrapporterede oplevelser af livskvalitet og sundhedstilstand. Tilsvarende viser en ny undersøgelse fra det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT), at der ikke er en klar sammenhæng mellem vindmøllestøj og indberettede sygdomstilfælde eller helbredsskader. Forskerne har gennemgået otte eksisterende studier af sammenhængen mellem helbred og udsættelse for vindmøllestøj. Regeringen har opfordret kommunerne til at fortsætte deres vindmølleprojekter. Senest har Hjørring Kommune valgt at ændre deres beslutning om, at der skal være 1500 meter til støjfølsomme områder til de lovgivningsmæssige krav (fire gange totalhøjde). Blandt andet med henvisning til undersøgelsen fra det canadiske sundhedsministerium der påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og bl.a. søvnkvalitet, blodtryk, hvilepuls, svimmelhed, tinnitus, migræne, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes. 34 Jørn Pedersen Boligforeningen 05 (74869) ikke i landskabet, og ikke så tæt på menneskeboliger. 35 Jørn Pedersen Boligforeningen 05 (74869) VI KAN JO INTET GØRE, BYRÅDET HAR FOR STORE INTERESSER, OG DER ER PRÆSTICE OG PENGE I DET, SÅ ER DET UGEMEGET HVAD VI SIGER OG MENER Kerteminde Kommune har ingen vedtaget politik om vindenergi, så der er ingen prestige i projektet for kommunen. Ud over Grøn Ordning (870.000.-) giver projektet intet direkte afkast til kommunen. 36 Jørn Pedersen Boligforeningen Vi anfægter også i høj grad de fremlagte må- Beregningerne er lavet jævnfør anvisninger i vindmøllebekendtgørelsen (Windpro).
Side 16 af 17 05 (74869) linger (db) det er teori, og der er taget hensyn til koter, men ikke bygninger, Bygninger vil dæmpe støjen yderligere. Kravene vedrørende maximal støj kan jævnfør beregningerne overholdes for alle naboer. 37 Jørn Pedersen Boligforeningen 05 (74869) de fremlagte foto er IKKE brugbare, men fiktive, ingen er klar over at Munkebo bakke er kote 50 og at det med tårn er 58 meter til top, Visualiseringen fra Munkebo Bakke viser tydeligt, at der er en betydelig højdeforskel imellem visualiseringspunktet og møllerne. Terrænforholdene har ingen betydning for udførelsen af visualiseringerne 38 Jørn Pedersen Boligforeningen 05 (74869) i vores område kan vi forvente en støjfrekvens på 37 til 38 db, konstant, dertil kommer en højfrekvens på 3 til 5 db 39 Jørn Pedersen Boligforeningen 05 (74869) 47 underskrifter 40 Bettina Obling DN Kerteminde (75432) Hvordan påvirker vindmøllerne flagermusenes sonar? Flagermus benytter frekvenser imellem (14)20 og 100 khz. Da vindmøllers frekvensområde ligger under 250 Hz sker der ingen påvirkning, 41 Bettina Obling DN Kerteminde (75432) Hvorfor er der ikke foretaget nye besigtigelser (bortset fra flagermus)/hvorfor er det ikke skønnet nødvendigt? Antages at der henvises primært til fugle. Det er vurderet at den eksisterende viden om fugle anvendelse af området var tilstrækkelig 42 Bettina Obling DN Kerteminde (75432) Er det ikke for lidt med fire besøg (belæg herfor) ---> med dermed afværgeforanstaltninger taget til følge? Registreringerne af flagermus er gennemført jævnfør anbefalinger fra førende eksperter indenfor kortlægning af flagermus. Der er udarbejdet en rapport vedrørende de samlede flagermusundersøgelser, efter at VVM redegørelsen er offentliggjort. 43 Bettina Obling DN Kerteminde (75432) Uddybning af, hvorfor det ikke er nødvendigt m.h.t. inddragelse/beskrivelse af Natu- ra2000- område/habitatområde nr. 94? N2000 nr. 94, Odense Fjord er beskrevet og vurderet på side 72 44 Bettina Obling DN Kerteminde (75432) Vindmøller tiltrækker insekter ---> medfører flere flagermus ---> er der taget højde for det? Vurderingerne af flagermusregistreringerne tager højde for flagermus fødesøgningsadfærd. Der er udarbejdet en rapport vedrørende de samlede flagermusundersøgelser efter VVM redegørelsen er
Side 17 af 17 offentliggjort Kerteminde Kommune beklager, at det ikke er det nyeste udpegningsgrundlag, der er anvendt i miljørapporten. Der er udarbejdet en supplerende vurdering vedrørende det opdaterede udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet, som er vedlagt. 45 Bettina Obling DN Kerteminde (75432) Der mangler redegørelse for hjejlen og havørnen i VVM-rapporten. Den supplerende vurdering viser, at hjejlen har meget få rastepladser og fourageringsområder omkring Lindø. Det vil derfor være en lille del af hjejlerne, der passerer vindmøllerne. Samtidigt er hjejlen en art, der tilsyneladende ikke påvirkes meget af vindmøller og der er kun få dokumenterede kollisioner af hjejle med vindmøller i Europa. Der er enkelte observationer af havørn i de sidste 20 år nær Lindø. Det er sandsynligt, at arten kun vil passere området enkelte gange i løbet af året. Der er en del trafik i forbindelse med Odense Havns aktiviteter og derfor ikke særlig store ansamlinger af vandfugle tæt på vindmølleområdet. Det betyder, at der ikke er meget bytte i området, som havørnen kan jage. Det er derfor heller ikke sandsynligt, at havørne vil raste tæt på vindmøllerne. 46 Bettina Obling DN Kerteminde (75432) Der mangler i det taget argumenter og uddybelser for metode, fremgangsmåde, påvirkninger/resultater og afværgeforanstaltninger. Vurderingsmetoden er beskrevet i bilag 1, Fremgangsmåden er kortfattet beskrevet i indledningen til VVM redegørelsen, og rapportens opbygning er mere grundigt beskrevet i afsnit 3.8. Påvirkningerne fremgår af de enkelte delafsnit (landskabelige forhold, forhold ved naboer, international og national beskyttelse, andre miljømæssige forhold og andre forhold) og afværgeforanstaltninger er beskrevet i et selvstændigt afsnit sidst i rapporten.