Trafficking af børn til Danmark December 2003 Revideret april 2004 1
Trafficking af børn til Danmark Indholdsfortegnelse Sammenfatning. 3 1. Indledning 6 2. Trafficking som globalt fænomen. 6 Trafficking i Vesteuropa.. 7 Trafficking i Østersøregionen.... 8 3. Undersøgelsens formål 9 4. Definition af trafficking af børn.. 9 5. Metode 11 6. Undersøgelsens resultater. 14 Områder hvor udnyttelse finder sted.. 14 Mulige kanaler for trafficking af børn til Danmark.. 15 Udnyttelse til seksuelt misbrug 15 Udnyttelse af børn til tyverier 20 Karakteristik af børn der er i risiko for at blive trafficked 21 a) Hvem er i risikogruppen 21 b) Oprindelseslande 22 c) Aldersgruppe. 22 d) Hvem er traffickers 22 e) Forholdet til traffickers 22 7. Dansk lovgivning og trafficking... 23 Handlingsplaner 24 Trafficked børns muligheder for hjælp i Danmark. 25 8. Red Barnets anbefalinger 27 Identifikation 28 Ophold... 28 Hjemsendelse, rehabilitering og reintegration 29 Andre konkrete forslag 29 Red Barnets egne tiltag. 30 9. Litteraturliste. 34 2
Sammenfatning Trafficking eller handel med børn til Danmark er et stort set uoplyst område. Dette skyldes primært at trafficking, i særdeleshed med børn, foregår skjult, og at de mindreårige ofte er udstyret med falske papirer, som viser, at de er over 18. Oftest kommer ofrene ikke til myndigheders kendskab, og derfor er det umuligt at dokumentere området fuldstændigt. Red Barnet har derfor foretaget en undersøgelse, hvor vi har søgt at få et indblik i, om trafficking af børn til Danmark finder sted. Undersøgelsen fokuserer på: 1 - den konkrete situation med hensyn til trafficking af børn til Danmark samt 2 - et eventuelt trafficked barns rettigheder og muligheder i Danmark. ad1) Red Barnet fandt to hovedområder, hvor handel med børn til Danmark finder sted. Det første område er gruppen af børn, der handles til Danmark med henblik på kommerciel seksuel udnyttelse. Her fandt Red Barnet, gennem interviews med organisationer i ind- og udland samt med enkeltpersoner frem til i hvert fald 3 tilfælde af udenlandske mindreårige, som er blevet seksuelt misbrugt i Danmark. I løbet af undersøgelsesperioden har den svenske presse skrevet om yderligere en sag med en mindreårig polsk pige, som har været misbrugt i både Danmark og Sverige. Red Barnet ville gerne have interviewet de ovennævnte ofre for traffciking. Gennem kontakt med voksne, som har tætte relationer til tre af ofrene, er det blevet meddelt os, at børnene ikke var parate til at deltage i et sådant interview. Dette skyldes især, at de ikke ønsker at genopleve deres traumatiske oplevelser gennem samtaler med Red Barnet. Det andet område Red Barnet identificerede er gruppen af børn, hvor der er begrundet mistanke om, at de bliver trafficked til Danmark med henblik på kriminel udnyttelse, hvor udbyttet fra butikstyveri, lommetyveri m.m. ofte helt eller delvist afleveres til eksempelvis en herboende bagmand. Således har politiet og Den Sociale Døgnvagt siden foråret 2003 bemærket en bekymrende udvikling. Ifølge døgnvagten har der været omkring 20 af sådanne sager indenfor de seneste 6 måneder. 3
Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at en kombination af disse to områder, prostitution og kriminalitet, også kan forekomme, da børn i disse miljøer lever et udsat liv på samfundets yderkant, hvor afstanden fra småkriminalitet til prostitution ikke er stor. ad2) Red Barnet fandt derudover, at trafficked børns muligheder for hjælp og beskyttelse ikke er tilstrækkelig afklaret, særligt fordi den danske regerings Handlingsplan til bekæmpelse af handel med kvinder er mangelfuld, idet den ikke nævner børn og deres særlige behov og rettigheder og kun beskæftiger sig bekæmpelsen af seksuel udnyttelse. På den baggrund anbefaler Red Barnet, at der helt overordnet udarbejdes en handlingsplan, der indbefatter børn. Denne handlingsplan skal indeholde initiativer, der bringer Danmark i overensstemmelse med FNs konvention om barnets rettigheder, tillægsprotokollen hertil om handel med børn, børneprostitution samt børnepornografi samt med Palermoprotokollen (en protokol vedr. bekæmpelse af handel med mennesker, særligt kvinder og børn). De to protokoller har Danmark netop ratificeret. Desuden har den danske stat tilsluttet sig en række hensigtserklæringer i forbindelse med beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse på første og anden verdenskongres i henholdsvis Stockholm 1996 og i Yokohama 2001. Red Barnet anbefaler at handlingsplanen bl.a. udvides med følgende: Når det drejer sig om identifikation af ofre, skal det i handlingsplanen sikres, at der udvikles retningslinier for, at et muligt trafficking aspekt altid indgår i efterforskningen og registreringen hos de involverede myndigheder, når udenlandske børn tages i et kriminelt forhold og/eller opdages i prostitution eller anden form for seksuel udnyttelse. Relevante myndigheder skal undervises i disse retningslinier. Når det drejer sig om opholdet i Danmark skal en reflektionsperiode tage højde for, at det tager tid at opbygge et trafficked barns tillid og hjælpe barnet med at planlægge alternative muligheder for fremtiden. Derfor anbefaler Red Barnet en reflektionsperiode på et halvt år i stedet for de 15 dage som handlingsplanen lægger op til. I forhold til hjemsendelse, rehabilitering og reintegration skal der udarbejdes retningslinier, som sikrer en tilbundsgående undersøgelse af et trafficked barns personlige forhold og forholdene i hjemlandet, før en evt. hjemsendelse kan ske. Kan den pågældende stat ikke garantere barnets sikkerhed, eller viser familien eller anden primær omsorgsgiver sig ikke i stand til at sikre barnet mod eksempelvis at blive trafficked igen, bør hjemsendelse ikke finde sted. I dette vurderingsarbejde bør myndighederne samarbejde med uafhængige organisationer. 4
Red Barnet anbefaler yderligere, at den danske regering nedsætter en enhed, der får mandat til fortsat at udrede situationen omkring udnyttelse af børn i Danmark herunder trafficked børn. Det er vigtigt at risikoområder for udnyttelse bliver yderlige identificeret, og at der sikres oplysning til målgrupper, der arbejder indenfor identificerede risikozoner. Vi anbefaler også at en sådan enhed får til opgave at gennemføre en kortlægning af politianmeldelser og registrerede seksualforbrydelser mod børn og sager, hvor der kunne være mistanke om trafficking. 5
1. Indledning Red Barnet Danmark besluttede i foråret 2003 at foretage en undersøgelse af, om handel med børn med henblik på udnyttelse, trafficking, er et problem i Danmark. Børn er om muligt endnu mere udsatte end voksne ofre. Ud over det misbrug og den forbrydelse, de bliver udsat for, vil de have endnu mere svært end voksne ved at forstå kompleksiteten af den situation, de befinder sig i, hvordan de vil kunne undslippe, hvem de vil kunne stole på og deres muligheder for en anden fremtid. Denne sårbarhed er naturligvis kun forstærket i de tilfælde, hvor der er tale om ekstern trafficking. Her er der også en sprogbarriere og et manglende kendskab til det fremmede land. Udover at være ofre for en forbrydelse er trafficked børn også blevet berøvet omsorg, barndom, familieliv, uddannelse og sundhed. Der er altså tale om grundlæggende krænkelser af barnets rettigheder. Red Barnets ønske om en større viden er i høj grad begrundet i, at handel med børn med henblik på udnyttelse sker i andre nordeuropæiske lande. Når børn bliver trafficked til vores region er det nødvendigt at tage problemet seriøst og konfrontere os selv med spørgsmålet, om udenlandske børn allerede nu befinder sig i Danmark, fordi de er blevet solgt til en eller anden form for misbrug i Danmark eller om, der er mulighed for, at noget sådant kan finde sted i Danmark. 2. Trafficking som globalt fænomen Vi ved, at trafficking er et globalt fænomen. En nylig vurdering fra den amerikanske regering indikerer, at ca. 800.000 900.000 personer om året bliver handlet med henblik på udnyttelse, og denne vurdering inkluderer ikke handel med mennesker inden for staters grænser 1. På et FN-møde om børn i 2002 blev det vurderet, at 1,2 mill. børn i verden er ofre for trafficking- intern eller ekstern, og denne vurdering har UNICEF UK blandt mange andre siden refereret til 2. Det er naturligvis farligt kun at bygge sin viden om problemets størrelse på vurderinger/estimater. Estimater bygger ofte på forskellige definitioner af trafficking, og dermed kan det være svært at vide, hvilke former for trafficking vurderingerne omfatter. Derudover er det også ofte umuligt at finde frem til, hvilke antagelser forskellige estimater bygger på. 1 U.S. Department of State: Victims of Trafficking and Violence Protection Act of 2000: Trafficking in Persons, 2003. 2 http://www.unicef.org/specialsession/activities/child-trafficking.htm og f.eks. European Parliament, European Parliament Resolution on Trafficking in children and child Soldiers, P5_TA-PROV (2003)0334, 2003. 6
Trafficking i Vesteuropa Børn bliver også handlede til Vesteuropa. Inden for Red Barnets egen ramme har programmet Separated Children in Europe netop udgivet en rapport, Separated Children in Europe: Policies and Practicies in European Union Member States: a Comparative Analysis, der på baggrund af 13 nationale rapporter fra EU-lande bl.a. konstaterer, at der er en klar enighed om, at trafficking af børn er et virkeligt og voksende problem i de 13 lande 3. Når det drejer sig om problemstillingen i det nordlige Europa, konkluderer IOM i 2001 ligeledes, at der, på trods af at der mangler omfattende afdækning og præcise data på området, er en stigning i antallet af børn, der bliver trafficked med henblik på seksuel udnyttelse 4. I nogle af de nordeuropæiske lande findes der officielle statistikker over registrerede ofre for trafficking, bl.a. i Holland og Tyskland. Grundet, at trafficking er ulovligt og derfor en lyssky affære, er det vigtigt at have for øje, at registrerede sager om trafficking i sagens natur kun repræsenterer toppen af isbjerget. I 2000 har hollandske organisationer, der gennem deres arbejde giver støtte til trafficking ofre, der har været udsat for seksuelt misbrug, registreret 608 ofre, hvoraf 129 var mindreårige 5. Det tyske politi rapporterer i 2001 om 987 sager, hvor der har været tale om ofre for seksuelt misbrug, hvoraf 30 var mindreårige. I 2002 blev der i Tyskland rapporteret om 38 mindreårige udsat for seksuelt misbrug 6. Red Barnet har i oktober 2003 deltaget i en workshop 7 i Tyskland for professionelle, der arbejder med uledsagede asylansøgende børn i asylsystemet i Tyskland. På workshoppen fremgik det, at en del af de deltagende selv havde været i kontakt med trafficked børn, hvor deres traffickers havde benyttet asylsystemet til at få børnene ind i landet og give dem et opholdssted. På workshoppen blev særligt to grupper af børn identificeret, nemlig nigerianske piger, der bliver udnyttet i sexindustrien samt rumænske drenge, der er blevet trafficked med henblik på at stjæle. I England rapporterer UNICEF UK i en rapport fra 2003, at mindst 250 børn er blevet trafficked til England gennem de seneste 5 år, et tal der hovedsageligt er baseret på socialforvaltninger og andre organisationers rapporteringer om kontakt med børn, der har været udsat for trafficking. På 3 De 13 lande rapporten bygger på er Belgien, Danmark, England, Finland, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Smith,Terry: Separated Children in Europe: Policies and practices in European Union member states: a comparative analysis, Save the Children, 2003. 4 International Organization for Migration: Trafficking in unaccompanied minors for sexual exploitation in the European Union, 2001. Udover Belgien, Tyskland og Holland indgår Italien dog også i undersøgelsen. 5 Trafficking in Human Beings; Bureau NRM, The Hague 2002, s.57. 6 Bureau NRM, Trafficking in Human Beings, The Hague, 2002 s. 9. 7 Konferencen, hvori workshoppen indgik, blev afholdt af Bundesfachverband-umf. 7
baggrund af forskellige faktorer konkluderer UNICEF UK, at det egentlige tal sikkert er meget højere The 250 figure is only the tip of the iceberg. There are likely hundreds, if not thousands, of children in the UK who have been brought here for exploitation 8 I Sverige har der været enkeltstående sager, der har fået den svenske offentlighed, politikere og NGO ere til at tage traffickingproblemet meget seriøst. De sager, der er kommet til offentlighedens kendskab, har sat fokus på, at trafficking af børn kan ske og sker i Sverige. En af de største sager var en meget tragisk begivenhed, hvor en pige, der var blevet trafficked til Sverige fra et baltisk land, efter at havde været låst inde og misbrugt i Sverige gennem en længere periode, endte med at begå selvmord. Ved opklaringen af selvmordet nåede hendes livshistorie ud i de svenske medier. Hendes livshistorie er senere blevet filmatiseret i filmen Lilja4ever af Lukas Moodyson. For nyligt, den 15. oktober 2003, blev der også afsagt dom i en anden traffickingsag, der bl.a. omfattede en 16-årig pige, der var blevet solgt til henholdsvis gade- og escortprostitution i Sverige. Den Svenske Migrationsstyrelse, Migrationsverket, har i 2003 udgivet en undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt asylsystemet bliver brugt af traffickers som en kanal til at få handlede børn ind i Sverige. Mange af de uledsagede asylansøgende børn forsvinder nemlig inden deres asylansøgning bliver færdigbehandlet. Udover at være sårbare i Sverige uden et familiemæssigt netværk, er der anledning til at frygte, at disse børn kunne være i hænderne på traffickers, der bare har misbrugt asylsystemet til at få børnene ind i landet. Rapporten sandsynliggør, hvor størstedelen af de forsvundne børn, der ankom til Sverige i 2002, opholder sig. Derudover er konklusionen, at der er 11 sager ud af 103 sager, hvor børn er forsvundet, der giver anledning til bekymring for, at der er tale om trafficking 9. Trafficking i Østersøregionen Red Barnet har i den herværende undersøgelse fokuseret specielt på trafficking i Østersøregionen. Grunden er, at en stor del af de kvinder, der er trafficked til Nord-Vesteuropa, kommer fra Østeuropa. For eksempel var knapt 82 % af de registrerede ofre for trafficking i Tyskland i 2000 fra Central- og Østeuropa. En stor del af ofrene er fra Litauen og Letland i 2001 var 69 % af ofrene fra disse lande 10. Som grundlag for denne undersøgelse har vi også besøgt NGO ere i de baltiske lande. I både Estland, Letland og Litauen udpegede NGO ere, der arbejder med ofre for trafficking, alle Danmark som et destinationsland for piger og kvinder fra de baltiske lande og for kvinder og 8 UNICEF UK, End Child exploitation Stop the traffic!, 2003., s.17 9 http://www.migrationsverket.se/swedish/verket/skrivelser/barnrapport.pdf 8
børn fra lande, hvor traffickers benytter de baltiske lande som transitland. I Danmark udgør gruppen af østeuropæiske kvinder i prostitution også den største samlede gruppe blandt de udenlandske kvinder. 11 Der er grund til at antage, at evt. trafficked børn i Danmark kommer fra de samme lande, som de voksne kvinder i prostitution. 3. Undersøgelsens formål Målet med den herværende undersøgelse har været dels at få et overblik over 1 - den konkrete situation med hensyn til trafficking af børn i Danmark samt 2 - et eventuelt trafficked barns rettigheder og muligheder i Danmark. Derfor søger vi i undersøgelsen at besvare flg. spørgsmål: er det muligt at påvise, at børn bliver trafficked til Danmark og i givet fald, hvilke former for udnyttelse af udenlandske børn finder sted? Hvad karakteriserer de børn, der er i risiko for/bliver trafficked? Hvilke oprindelseslande og aldersgrupper? Hvem er deres traffickers, og hvordan bliver de rekrutteret? Derudover forholder vi vores undersøgelse til den konkrete danske lovgivning og øvrige tiltag på området og vurderer, hvilke huller der er i lovgivning og praksis for, at børn, der er trafficked til Danmark, sikres deres rettigheder. Vores anbefalinger tager afsæt i disse vurderinger. 4. Definition af trafficking af børn Som ovenfor anført er det vigtigt, at der er klarhed over definitionen på trafficking. I herværende undersøgelse benytter vi definitionen fra Protokol til FN s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-konventionen) vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særligt kvinder og børn. Vi benytter denne definition, fordi den er anerkendt af mange lande, idet de har undertegnet protokollen, og fordi den efterhånden er den eneste definition, der har vundet bred accept. Danmark har deponeret protokollen hos FN s generalsekretær den 30. september 2003, og den vil træde i kraft i Danmark tre måneder efter deponeringen. 10 Bazylevas og Zekonis, Prevention and Control of Trafficking in Human Beings in Lithuania, 2003, s.19 11 Helth, 2003, Moustgaard og Brun, Kroppe over grænser, 2001, s.31, Pro-Centret, Årsberetning 2002 9
Efter artikel 3, litra a, er der tale om menneskehandel, når en person rekrutteres, transporteres, overføres, skjules eller modtages ved hjælp af trusler, tvang, bortførelse, bedrageri, magtmisbrug, udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, og det sker med det formål at udnytte vedkommende. Udnyttelsen defineres således, at det i hvert fald skal omfatte udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer (Vores fremhævning). Efter artikel 3, litra b, er det uden betydning, om et offer for menneskehandel har givet samtykke til den udnyttelse, der er formålet med menneskehandelen, hvis gerningsmanden har gjort brug af de tvangsmidler mv., der er beskrevet i bestemmelsen. Efter artikel 3, litra c og d, er der også tale om menneskehandel, når en person under 18 år bliver rekrutteret, transporteret, overført, skjult eller modtaget med henblik på udnyttelse, selv om gerningsmanden ikke har gjort brug af de tvangsmidler mv., der er beskrevet i bestemmelsen. 12 Palermo-definitionen er en brugbar definition af mange årsager: - den omfatter mange former for udnyttelse - og ikke kun seksuelt misbrug, som der ofte fokuseres på med den konsekvens, at undersøgelser og politiske og praktiske tiltag til bekæmpelse af trafficking og beskyttelse og omsorg for ofre kun omfatter dem, der er blevet seksuelt misbrugte. - ofrets samtykke er irrelevant i alle tilfælde, hvis der er blevet benyttet nogle af de ovennævnte midler til at overbevise ofret. - definitionen er kategorisk med hensyn til udnyttelsen af børn: Enhver person under 18 år kan under ingen omstændigheder formodes at have samtykket til sin egen trafficking eller udnyttelse. Der er dog slagsider ved en ensidig fokusering på Palermodefinitionen og protokollen: - moderkonventionen til Palermoprotokollen er FN s konvention til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Ved at definere menneskehandel inden for rammerne for transnational forbrydelse, er der fare for at ekskludere alle de tilfælde af intern menneskehandel, 10
der omfatter nøjagtig de samme former for udnyttelse, som menneskehandel over grænser, og som i øvrigt ofte er det skridt, der går forud for trafficking over grænser. Red Barnet ønsker derfor at understrege, at menneskehandel også kan finde sted indenfor et lands grænser. - Når det drejer sig om bekæmpelse af den organiserede kriminalitet, bliver der i protokollen benyttet et obligatorisk sprogbrug, så som stater skal sikre, mens der bliver benyttet en noget svagere terminologi, når det handler om beskyttelsen af ofre og deres rettigheder. Faren er naturligvis, at hvis staterne i deres lovgivning lægger vægt på kriminalitetsbekæmpelsen kan resultatet blive umiddelbare udvisninger, der igen kan lede til at ofrene går under jorden eller returnerer hjem uden støtte. I værste fald vil en sådan ensidig tilgang lede til re-trafficking. Regeringer er dog også forpligtet af internationale menneskerettigheds instrumenter, således også FN s konvention om barnets rettigheder (BRK) samt tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, som Danmark ratificerede i juli 2003. Børn er i flg. BRK defineret som personer under 18 år. Trafficking af børn krænker en række af børns rettigheder på en lang række områder, der kan opdeles i 4 hovedkategorier: 1. retten til livet (BRK art. 6.1) 2. retten til overlevelse og udvikling (BRK art. 6.2) 3. retten til beskyttelse (fra diskriminering og straf (BRK art. 2.2) fra fysisk og mentalt vold (BRK art. 19.1) og fra udnyttelse (BRK art. 34, 35, 36) 4. retten til at deltage (BRK art.12). Staterne er forpligtet på at sikre børn, at deres rettigheder bliver overholdt, og at enhver beslutning sker i overensstemmelse med barnets bedste. 5. Metode I forsøget på at afdække et så svært tilgængeligt område som trafficking af børn, har Red Barnet indhentet oplysninger til brug for nærværende undersøgelse hos mange forskellige aktører. 12 I Justitsministeriet, Lovforslag nr. L118 11
Et første skridt i forhold til at afdække situationen vedr. trafficking af børn i Baltikum-regionen har været at besøge en række oprindelses- og/eller transitlande, nemlig Rusland, Estland, Letland og Litauen. Red Barnet har her primært været i kontakt med lokale NGOer, som arbejder med misbrugte børn og børn og familier med sociale problemer. Formålet var at få et overblik over de eksisterende kapaciteter i organisationerne og mulighederne for udvikling og samarbejde samt at få en bedømmelse af de relevante problemstillinger i de pågældende lande. Vi spurgte også ind til, om organisationerne, vi besøgte, havde konkret kendskab til børn, der har været trafficked til Danmark. I Danmark er relevante myndigheder og organisationer blevet kontaktet. Red Barnet har haft møder med Københavns politi, der sidder inde med konkret viden om trafficking og prostitutionsmiljøerne i byen. Derudover er også Rigspolitiets NEC gruppe, som bl.a. arbejder med at overvåge organiseret kriminalitet derunder menneskesmugling, blevet forespurgt om deres kendskab til trafficking af børn til både kriminel og seksuel udnyttelse. Derudover har vi kontaktet forskellige ministerier, for at forhøre os om trafficked børns retsstilling i Danmark (Ligestillings- Social- og Justitsministeriet) samt Udlændingestyrelsen om statistikker over udviste. I sin egenskab som bisidder ved politiets afhøringer af børn er den Sociale Døgnvagt blevet kontaktet for at få en vurdering af situationen i København i forbindelse med, hvorvidt de kender til sager, hvor mindreårige er blevet udnyttet til kriminalitet. Vi har desuden besøgt Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte - Tema: Prostitution, hvor vi udover at få en mere generel indsigt i området også har haft adgang til dokumentationsmateriale. Vi har også taget kontakt til lokale københavnske aktører, der arbejder med opsøgende arbejde i gadeprostitutionsmiljøet. Der har vi besøgt både KFUK s Sociale Arbejde (Reden) og Stopkvindehandel samt Tjekpunkt for at forhøre os om deres iagttagelser. Yderligere er Red Barnets internationale NGO netværk og en række lokale centre, der arbejder med kvinder og børn i prostitution i Øst- og Centraleuropa blevet kontaktet vedrørende deres eventuelle kendskab til trafficking af børn til Danmark. 12
En række østeuropæiske landes ambassader 13 i Danmark er blevet kontaktet med henblik på også her at forhøre, om de har erfaringer med mindreårige statsborgere fra deres respektive lande, som har været udsat for kommerciel seksuel udnyttelse eller anden udnyttelse i Danmark. Der er endvidere blevet afholdt et møde med Dansk Røde Kors Asylafdeling samt Dansk Røde Kors Center Gribskov for uledsagede asylsøgende børn, for bl.a. at høre om Dansk Røde Kors havde erfaringer med, at der foregår misbrug af asylsystemet i forbindelse med, at traffickers får mindreårige trafficked til Danmark. Red Barnet har derudover foretaget en rundringning til escortbureauer for at forhøre sig om, hvorvidt de havde en mindreårig i deres bureau. Spørgsmålet blev formuleret som om, det var en prostitutionskunde, der ringede. Spørgsmålene blev formuleret på en sådan måde, at det ikke lød som en opfordring til at skaffe en mindreårig, men blot om bureauet havde en mindreårig. Denne rundringning blev besluttet på baggrund af, at flere personer med kendskab til prostitutionsmiljøet var af den opfattelse, at der netop i escortbranchen kunne foregå salg af mindreårige til kommerciel seksuel udnyttelse. Denne branche er nemlig kendetegnet ved, at der er en mellemmand/chauffør mellem kunden og den prostituerede, hvilket giver gode muligheder for at kontrollere både den prostituerede og ikke mindst, hvem hun/han kommer i kontakt med. Red Barnet er bevidst om, at en simpel rundringning til escortbureauer med en forespørgsel om de havde en mindreårig, ikke i sig selv er et bevis, da mellemmanden uden problemer vil kunne lyve en voksen i prostitution yngre blot for at få kunden eller aldrig ønske at afgive en sådan information over telefonen. Men Red Barnet er af den opfattelse, at en sådan undersøgelse sammenstillet med rapportens øvrige materiale alligevel vil kunne medvirke til at tegne et billede af, hvor åbenlyst et eventuelt udbud af mindreårige bliver formidlet. Som observatører til samtalerne var der, udover den, der forestod rundringningen, to Red Barnet medarbejdere. Red Barnet har benyttet sig af en ekstern konsulent, som længe har arbejdet som socialarbejder i prostitutionsmiljøet, og derfor besidder fortrolige kontakter, som kan være brugbare, når man bl.a. skal have et indblik i et lukket miljø. Konsulenten har direkte spurgt sine kontakter i miljøet om deres eventuelle kendskab til konkrete sager og om muligheden for at kunne komme i forbindelse med disse ofre for kommerciel seksuel udnyttelse. Endvidere er politiet i de nordiske lande blevet 13 Vi har besøgt flg. ambassader: Slovakiets, Tjekkiets, Estlands, Letlands og den litauiske ambassade. 13
forhørt bredt om området kommerciel seksuel udnyttelse af børn og de fleste specifikt om sager med tilknytning til Danmark. For at belyse problemstillingen med kommerciel seksuel udnyttelse af børn, blev der formuleret et mål om at gennemføre 3 dokumentationssamtaler med ofre for trafficking. Samtalerne skulle fokusere på følgende områder: Rekrutteringssted- og metode Ind- og udrejse af Danmark Omfanget og typen af kommerciel udnyttelse i Danmark Personens nuværende livssituation og behov for støtte 6. Undersøgelsens resultater I vores undersøgelse har vi konkret fået kendskab til 4 tilfælde af børn, der er blevet trafficked til Danmark med henblik på kommercielt seksuelt misbrug. Ydermere har vi fundet frem til en gruppe på omkring 20 børn, hvor der er begrundet mistanke om at børnene er blevet trafficked med henblik på udnyttelse til økonomisk kriminalitet. Vi har ikke kunnet få adgang til at interviewe nogle af de trafficked børn (se nærmere nedenfor), så denne rapport hviler på de andre informationskilder, der er nævnt i metode-afsnittet. Områder hvor udnyttelse finder sted Det fremgår af Palermodefinitionen, at traffickingbegrebet omfatter mange forskellige former for udnyttelse af mennesker, f.eks. udnyttelse til prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller fjernelse af organer. I Red Barnets undersøgelse af trafficking af udenlandske børn til Danmark har vi identificeret to hovedområder, hvor børn tilsyneladende er blevet handlede til Danmark. Den første gruppe handles til Danmark med henblik på kommerciel seksuel udnyttelse og den anden med henblik på kriminel udnyttelse, hvor udbyttet fra butikstyveri, lommetyveri m.m. ofte helt eller delvist afleveres til eksempelvis en herboende bagmand. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en kombination af disse to områder også kan forekomme, da børn i disse miljøer lever et udsat liv på samfundets yderkant, hvor afstanden fra småkriminalitet til prostitution ikke er stor. Det er også muligt, at udenlandske børn bliver trafficked til Danmark til andre former for misbrug. Vi har bare ikke interviewet nogen, der har identificeret andre end de to ovennævnte områder eller 14
fundet frem til cases, hvor udenlandske børn er blevet misbrugt i f.eks. fabriksarbejde/landbrugsarbejde. Mulige kanaler for trafficking af børn til Danmark Fra Red Barnets interviews med NGO ere i de baltiske lande fremgår det, at nogle af de metoder, traffickers har benyttet for at lokke piger til Vesteuropa med henblik på udnyttelse, er jobløfter, der typisk appellerer til helt unge, nemlig au-pair jobs, jobs som bartendere eller sommerjobs i landbrugssektoren. Et område, der ligeledes kan fungere som indgang til Danmark, er kontaktannoncer og ægteskabsbureauer. Der er også grund til at frygte, at eksempelvis pædofile gennem ægteskab med en udenlandsk mor kan opnå adgang til hendes barn/børn gennem disse kanaler. Landsorganisationen af Kvinde Krisecentre peger bl.a. på dette problem i en ny rapport. Her udtrykkes der bekymring over, at der på trods af rapportens begrænsede materiale er et forholdsvist stort antal tilfælde, hvor der er mistanke om seksuelt misbrug af børnene i ægteskabet. 14 Fra de baltiske lande ved vi, at det ofte er tilfældet, at de unge piger kender til det egentlige jobtilbud i Vesteuropæiske lande, men at de ofte ikke er bekendt med, at de vil blive frataget deres pas, de forfærdelige vilkår de skal arbejde under, eller om den gæld, de hurtigt oparbejder til deres traffickers. Udnyttelse til seksuelt misbrug Der eksisterer ingen egentlige statistikker over registrerede ofre for trafficking i Danmark, heller ikke på trafficking-ofre for seksuel udnyttelse. Antallet af udenlandske kvinder, der er handlede til prostitution i Danmark er estimeret til ca. 2000 pr. år 15. Antallet af udenlandske kvinder i prostitution i Danmark har været stærkt stigende gennem det sidste årti og er i øvrigt langt større end i Norge og Sverige 16. Når det drejer sig om kommerciel seksuel udnyttelse af udenlandske børn, hersker der uenighed om, i hvilken udstrækning det finder sted. 14 Når drømme og håb forvandles til mareridt, LOKK, 2003, s. 22. 15 Helth 2003, Moustgaard og Brun 2001, s.31, PRO-Centret 2002. Antallet af udenlandske prostituerede svarer til ca. 30 % af alle personer involveret i prostitution i Danmark. 16 Moustgaard og Brun 2001, s.31. 15
Det Danske Rigspoliti formoder ikke, at problemet er særlig udbredt, fordi det ikke har konkret kendskab til, at trafficking af mindreårige er et problem i Danmark. Det Danske Rigspoliti begyndte for et par år tilbage at sætte fokus på trafficking problemstillingen. Et Nationalt Efterforskningsstøttecenter, NEC, blev etableret, som skulle indsamle informationer angående kriminelle trafficking-netværk og observationer af miljøet omkring prostitution af udenlandske kvinder i Danmark. En IT-enhed samt regionale efterforskningsenheder er ligeledes knyttet til NEC. Ambitionen har været at identificere mønstre og forbindelser mellem forskellige former for kriminalitet og generelt forbedre monitoreringen af trafficking problemstillingen. Indtil nu har den øgede monitorering af kriminelle netværk ført til de første større retsager mod trafficking bagmænd i Danmark. Den forøgede monitorering har endnu ikke ledt til flere konkrete data i relation til børn, der er blevet trafficked til Danmark. I en nylig kortlægning af massageklinikker/bordeller i hele landet, er politiet ikke stødt på tilfælde af børn i disse miljøer. Udlændingestyrelsen har fra udlændingeregistret foretaget to udtrækninger, der omfatter kvinder, som er blevet udvist fra Danmark på grund af ulovligt arbejde (udlændingelovens 25 a, stk. 2, nr. 1). Den første udtrækning var på kvinder, der er født mellem 1968 og 1988, og som kommer fra udvalgte central- og østeuropæiske lande (nemlig Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Tjekkiet og Ukraine). Udtrækningen viste, at der i perioden 01.01 2001 25.10 2003 er blevet udvist 155 kvinder. Udtrækningen viste også, at de største grupper af udviste kvinder kommer fra Polen, Letland, Litauen, Rumænien og Tjekkiet. Det skal understreges, at udvisning på grund af ulovligt arbejde kan have baggrund i mange andre forhold end prostitution. F.eks. sker det blandt andet en gang imellem, at østeuropæiske piger, som kommer til landet som au-pair, efterfølgende bliver i landet og tager arbejde uden tilladelse. I flg. oplysninger fra Udlændingestyrelsen handler langt hovedparten af de i opgørelsen omfattende sager dog om prostitution. 16
Antal kvinder med administrativ udvisning pga. ulovligt arbejde (afgørelseskode 28-056). Kvinder fra udvalgte østeuropæiske lande født i perioden 1968-1988. Fordelt på nationalitet og afgørelsesår. Opgjort pr.: 25OCT2003. Kørselsdato: 31OCT2003 2001 2002 2003 I alt Land Nationalitetskode Estland 19 5 1 3 9 Letland 19 28. 13 41 Litauen 19 9 4 2 15 Polen 21 23 21 9 53 Rumænien 26. 11 2 13 Rusland 20 4. 1 5 Slovakiet 23 1. 3 4 Tjekkiet 23 4 7 2 13 Ukraine 20 2.. 2 I alt 76 44 35 155 Den anden udtrækning viser, hvor stor en andel af de i alt 155 udviste kvinder, der var under 18 på afgørelsestidspunktet. Her viser udtrækningen i alt 4 udvisninger af mindreårige alle i 2001. De udviste mindreårige var fra Litauen, Polen og Tjekkiet. Antal kvinder med administrativ udvisning pga. ulovligt arbejde (afgørelseskode 28-056). Kvinder fra udvalgte østeuropæiske lande født i perioden 1968-1988. Opdelt på afgørelsesår og fordelt på nationalitet og alder på afgørelsestidspunktet. Opgjort pr.: 25OCT2003. Kørselsdato: 31OCT2003 År=2001 Under 18 år på afgørelsestidspunktet 18 år eller derover på afgørelsestidspunktet I alt Land Nationalitetskode Estland 19. 5 5 Letland 19. 28 28 Litauen 19 1 8 9 Polen 21 2 21 23 Rusland 20. 4 4 Slovakiet 23. 1 1 Tjekkiet 23 1 3 4 Ukraine 20. 2 2 I alt 4 72 76 Danske NGO ere, der laver opsøgende arbejde blandt prostituerede, lokalpoliti samt Red Barnet har erfaringer, der peger i retning af, at mindreårige bliver trafficked til Danmark. 17
Disse NGO ere ser helt unge udenlandske piger i gadeprostitutionsmiljøet (fortrinsvis fra de østeuropæiske lande), som de vurderer til at være under 18 år gamle. KFUK s Sociale Arbejde/Stop Kvindehandel arbejder opsøgende i det københavnske gade- og indendørsprostitutionsmiljø. Igennem en længere periode i år 2001-2002 har de registreret deres observationer af prostituerede. De har været på gaden ca. en gang ugentligt. I denne periode på ca. 1 år registrerede det opsøgende team, ifølge den daværende projektleder Hanne Helth, ca. 5 personer, hvorom det var hævet over enhver tvivl, at der var tale om børn. Ellers er de personer, der kunne antages at være mindreårige ofte sminket eller klædt på en sådan måde, at det kan være svært at vurdere den præcise alder. Tjekpunkt, der også laver opsøgende arbejde i samme område, men som har marginaliserede danske unge som fokus gruppe, ser også en del unge, østeuropæiske piger i miljøet. I august 2003 registrerede Tjekpunkt i flg. leder Jeannie Hegstrup de kvinder, de kom i kontakt med, gennem deres opsøgende arbejde på Vesterbro. I august måned talte de med 6 piger, de estimerede til at være under 20 (der kan dog være gengangere blandt de seks). De helt unge udenlandske kvinder er meget svære at komme i kontakt med for socialarbejderne. Dels holder deres udenlandske alfonser/mafia skarpt øje med dem, og dels er der krav om, at de skal arbejde meget. Desuden er der stor efterspørgsel efter dem, og de bliver hurtigt samlet op af kunder. Der har i hvert fald været ét tilfælde, hvor politiet også har fundet mindreårige, når de har gennemført razziaer på indendørsmarkedet, og disse er rapporterede i medierne. I 2000 blev der rapporteret om to teenagepiger, der var blevet fundet på et bordel i Vejle. De to piger var fra et børnehjem i Letland (Henrik Brun og Ulrikke Moustgaard 2000 og Ulrikke Moustgaard 2003) (Disse to tilfælde indgår ikke i vores cases ). Det lokale politi i København ser også udenlandske piger, der ser ud som mindreårige, i gadeprostitutionsmiljøet. Når politiet har ressourcer til at monitorere miljøet, stopper de i flg. lokalpolitiet i København altid prostituerede, der ser ud som mindreårige. Sædvanligvis er de dog udstyret med turistvisa og penge samt et officielt identifikationspapir, der viser, at de er over 18 år gamle. 18
En udbredt formodning blandt NGO er og lokalpoliti, der møder prostituerede, er, at der er flere børn trafficked i Danmark end dem, myndighederne/ngo erne støder på. Denne formodning bygger på det faktum, at de helt unge piger, som nævnt, bliver holdt under tæt observation af deres udenlandske alfonser, da strafferammen er hård, når det drejer sig om trafficking af mindreårige. Desuden er de mindreårige udstyret med falsk dokumentation. Derudover er det ikke særligt sandsynligt, at traffikers ville benytte gaden som det foretrukne sted at sælge børn fra. Risikoen er for stor. Størstedelen af de kriminelle aspekter af prostitutionen samt organiseringen og salget heraf foregår på indendørsmarkedet (f.eks. escortservice og stripbarer) og er koordineret ved hjælp af Internettet og mobiltelefoner. Markedsføringen via Internettet og mobiltelefoner besværliggør politiets efterforskning. Kun omkring 10 % af al prostitution foregår via gadeprostitution. Ved en rundringning til 18 escortbureauer, som Red Barnet har foretaget, viste det sig ikke muligt at få informationer om, hvorvidt de havde piger under 18 år. Visse steder blev der tilbudt piger ned til 19 år, men flere escortbureauer gjorde opmærksom på, at køb af seksuelle ydelser med personer under 18 var ulovligt. Et enkelt bureau afviste ikke direkte, men sagde at man selv kunne komme ned og se efter. 17 I gennem alle de kontakter vi har foretaget, er Red Barnet gennem sekundære kontakter fået kendskab til i hvert fald 4 børn, der har været kommercielt seksuelt udnyttet i Danmark. Med sekundær kontakt menes, at vi har fået vores informationer fra kilder, som har været i personlig kontakt med børnene, men Red Barnet har ikke selv været i direkte kontakt med børnene. Det skyldes for det første, at Red Barnet ikke som en NGO har haft adgang til børnenes navne, og derfor har været afhængig af mellemled, samt at børnene på forespørgsel ikke har haft et ønske om at lade sig interviewe. Det ønske er resultatet af mange overvejelser (jvf. nedenfor), og derfor må vi også i vores fremstilling beskytte børnene mod beskrivelser og oplysninger, der kan afsløre deres identitet. De konkrete tilfælde af ofre for trafficking drejer sig om: En 16-årig østeuropæisk pige trafficked fra Italien til Danmark for at arbejde på en stripbar. Hendes kontaktperson i Danmark fik lavet et falsk pas til hende med ændret nationalitet og 17 Det er naturligvis betryggende, at det ikke umiddelbart virker til at være let at komme i kontakt med en mindreårig på en simpel forespørgsel. På den anden side kan det også bare sige noget om, at fænomenet er skjult og dermed også, hvor svært det kan være at komme ofrene til undsætning. 19
alder lydende på 18 eller derover, så hun lovligt kunne arbejde i Danmark. Der har været mistanke om, at hun også var involveret i prostitution. En 16-årig udenlandsk dreng, har været solgt til kommerciel seksuel udnyttelse, under et ophold i Danmark. Varigheden af og tidspunktet for udnyttelsen er ikke oplyst. Svenske medier beskriver en retssag fra d. 15.10. 2003, hvor en 16-årig pige blandt andet har været kommercielt seksuelt udnyttet i København. Svensk politi har derfor, som de eneste af de adspurgte politikorps, direkte erfaringer med trafficking af børn, hvor sagen også relaterer sig til Danmark. Der er ligeledes opnået kendskab til en mindreårig østeuropæisk pige, der troede, hun skulle være au-pair i Danmark. Da hun ankom til Danmark viste det sig, at kontakten havde helt andre planer, og hun blev udnyttet seksuelt gennem en periode i Danmark. Udnyttelse af børn til tyverier I 2003 har politiet og de sociale myndigheder bemærket en bekymrende udvikling. Et stigende antal mindreårige drenge primært fra Rumænien opholder sig i Danmark med henblik på berigelseskriminalitet. Myndighederne har begrundet mistanke om at disse børn er blevet trafficked med henblik på udnyttelse. Nogle af drengene er kommet alene, andre ifølge med familie eller en voksen som hævder at være slægtning. De kriminelle aktiviteter drejer sig primært om butiks- og lommetyveri, hvor udbyttet afleveres til en bagmand. Ifølge Den Sociale Døgnvagt har der været omkring 20 af sådanne sager indenfor de seneste 6 måneder. Under forhør er drengene ikke videre informative, men der lader til at være visse forhold som er kendetegnende for en række af disse unge mindreårige. Flere har således haft en svag forældrekontakt i hjemlandet og mange tilhører sandsynligvis Roma mindretallet. I hjemlandet bliver drengene kontaktet af en person, som tilbyder dem job i Vesteuropa, og nogle har opholdt sig i flere lande før ankomsten til Danmark. At denne handel er organiseret er det danske politi ikke i tvivl om, hvilket bl.a. skyldes de observationer, myndighederne foretager. Når politiet møder/anholder disse drenge pga. deres kriminelle aktiviteter, hævder de under forhøret, at de bor på gaden, Hovedbanegården eller lignende steder. Imidlertid er drengene ofte relativt velklædte og rene ved anholdelsen, hvilket indikerer at de har et sted at gå hen for personlig hygiejne, rent tøj m.m., altså et tegn på en slags organiseret ophold. I en konkret sag hævdede en rumænsk dreng at være 12 år, men efter nærmere 20
undersøgelse blev hans alder fastslået til at være 17. Hans pas var udstedt i Rumænien blot 14 dage før han blev arresteret i København, hvilket indikerer, at passet var lavet udelukkende med henblik på at sende drengen til Danmark med kriminel udnyttelse som formål. Han er nu udsendt af Danmark. Som nævnt udgør lomme- og butikstyveri sandsynligvis de største aktiviteter for gruppen af rumænske mindreårige. Imidlertid hersker der tvivl om, hvorvidt disse drenge også misbruges til prostitution. En kilde i politiet har mistanke om, at der finder seksuel udnyttelse sted, uden at han dog har beviser for dette. Andre finder det usandsynligt, eftersom prostitution ville give så mange penge at bagmændene ikke ville eksponere drengene unødigt i forbindelse med tyveri. 18 Under alle omstændigheder er disse mindreårige allerede i en udsat og sårbar situation, idet de både befinder sig i udlandet og er involveret i et kriminelt miljø. Risikoen for yderligere udnyttelse, i dette tilfælde af seksuel karakter, er således reelt eksisterende. Karakteristik af børn, der er i risiko for at blive trafficked a) Hvem er i risikogruppen? Fælles for de fleste børn, der bliver trafficked til Danmark og andre lande, er en opvækst i relativ fattigdom - ofte båret af strukturel arbejdsløshed - og ofte i en familiestruktur, der helt eller delvist er gået i opløsning, typisk på grund af alkohol eller stofmisbrug hos den ene eller begge forældre. I nogle tilfælde er moderen i familien allerede involveret i prostitution. Det er ligefrem sådan at disse rodløse børn direkte udses af menneskehandlere, især på landet og de mindre provinsbyer, hvor de sociale problemer ofte er større. Også børn som bor på børnehjem kan være i risikogruppen. Dette skyldes, som det er tilfældet med den forrige gruppe, i høj grad deres udsatte sociale situation. Af vores interview fra Baltikum er det fremgået, at børn har været misbrugt seksuelt på hjemmene og i visse tilfælde blevet trafficked til en større by eller ud af landet. Ligeledes er gadebørnene, hvoraf nogle allerede er involveret i prostitution, i risikogruppen. Også etnicitet spiller en rolle, når man skal definere risikogrupperne for trafficking. I de baltiske lande har særligt personer med russisk baggrund svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet pga. en række sprog- og statsborgerskabslove. Disse love virker som en barriere i forhold til denne gruppes 18 Afsnittet er baseret på interview med relevante politimyndigheder og Den Sociale Døgnvagt, der er bisidder, når politiet anholder og afhører mindreårige. 21
legale indtjeningsmuligheder, hvorved børnene i denne gruppe har større risiko for at blive trafficked. I Danmark er der tegn på at en relativ stor del af de ankommende børn har Roma baggrund. b) Oprindelseslande Red Barnets eksempler på børn, der er blevet trafficked til (eller hvor der er bestyrket formodning om trafficking) Danmark kommer fra Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Rusland. c) Aldersgruppe På grund af falske pas og andre dokumenter kan det være yderst svært at fastslå et barns identitet og alder. I nogle tilfælde kan det være fordelagtigt for barnet eller for de, der har trafficked barnet, at lyve vedkommende yngre, eksempelvis for at undgå at barnet idømmes fængselsstraf. I andre tilfælde kan det være formålstjenligt at sætte barnet/den unges alder til over 18, eksempelvis når det drejer sig om prostitution eller arbejde på stripbarer. Red Barnets cases er i denne rapport alle mellem 15 og 17 år, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der bag andre af de oplysninger Red Barnet har fået fat i kunne skjule sig børn under 15. d) Hvem er traffickers De kriminelle netværk der står bag handlen med børn kan både være større internationale netværk eller eksempelvis mindre familie relaterede grupper. I nogle tilfælde bliver ofrene trafficked internt i landet, ofte til en større by og først derefter til udlandet. Den, der rekrutterer, kan have flere forskellige relationer til ofret. Det kan være venner, bekendte eller skolekammerater, som er blevet betalt for at udnytte et tillidsforhold og skaffe emner til trafficking, eksempelvis ved at love velbetalte job i udlandet. e) Forholdet til traffickers Red Barnet har forsøgt at komme i kontakt med og interviewe ofrene i ovenstående eksempler, men det er ikke lykkedes. Udover at det i sig selv har været svært at komme i direkte kontakt med ofrene (som NGO det er vigtigt at deres omsorgspersoner, de professionelle, der hjælper barnet, beskytter børnenes identitet), har vi også fået begrundelser fra enkelte af ofrene på, hvorfor de ikke har ønsket at deltage. Grundene er for det første, at ofre for seksuel udnyttelse har gennemlevet traumatiske oplevelser, som de forståeligt nok ikke har lyst til at genopleve gennem en samtale. Børnene forsøger at lægge 22
de traumatiske oplevelser bag sig, og er nu i gang med f.eks. uddannelse. Mange ofre er også angste for repressalier fra de kriminelle netværk, der står bag handlen med mennesker, såfremt ofrene står frem med deres historie. Endeligt ved vi fra internationale sammenhænge og fra socialarbejdere, der arbejder med voksne kvinder, der har været udsat for trafficking, at der i visse tilfælde også kan opstå et afhængighedsforhold fra offer til den person/de personer, der har trafficked dem. Ofre, der kommer fra økonomisk fattigdom, manglende familienetværk, social opløsning og manglende fremtidsperspektiver kan have et mere ambivalent forhold til deres traffickers. På den ene side er det traffickerne, der har udnyttet og misbrugt dem. På den anden side kan ofrene se traffickerne, som de, der har givet ofrene en chance for at forsøge sig med en ny fremtid i et andet land. 7. Dansk lovgivning og trafficking Den danske lovgivning, der omhandler handel med mennesker, hviler på straffeloven. Indtil juni 2002 omhandlede dansk ret ikke direkte handel med mennesker, men straffeloven har bestemmelser, der f.eks. kriminaliserer forskellige handlinger, der fremmer eller udnytter kønslig usædelighed eller handlinger, der involverer grov legemskrænkelse. Strafudmålingen for traffickers hvilede således på paragraffer om frihedsberøvelse, rufferi eller legemsbeskadigelse, eller på lovgivning om smugleri. Lov om ændring af straffeloven 262a. Den 31. maj 2002 blev en ny paragraf om menneskehandel indsat i Straffeloven. Den nye bestemmelse er formuleret med udgangspunkt i Palermoprotokollen, EU- Rådets Rammeafgørelse om Menneskehandel og Tillægsprotokol til FN s konvention om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Paragraffen øger bl.a. strafferammen betydeligt fra 4 år for rufferi eller frihedsberøvelse til 8 år for menneskehandel, og denne skærpelse har bl.a. den konsekvens, at politiet har fået bedre redskaber til at bryde meddelelseshemmeligheden, dvs. at kunne benytte telefonaflytning og undersøgelse af breve m.m. i sager mod menneskehandlere. Den nye paragraf præciserer også, at det er strafbart at rekruttere, transportere, overføre, huse eller modtage personer under 18 år med henblik på udnyttelse (kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer). Når det drejer sig om mindreårige, er det altså efter dansk lovgivning ingen betingelse for strafudmålingen, at traffickerne har benyttet en utilbørlig fremgangsmåde / tvangsmidler - det være sig ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, vildfarelse m.m. 23
Det er ligeledes strafbart for en person, der har myndighed over den forurettede, at modtage betaling eller anden fordel. Endelig er det efter dansk lovgivning kriminelt at købe seksuelle ydelser fra personer under 18 år. 223 a i straffeloven anfører, at den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Indtil nu er der ikke sket nogen domfældelse efter 262a i straffeloven. Det skyldes, at den nye lovgivning kun kan finde anvendelse på forhold, der er begået efter lovens ikrafttræden. Derfor vil de ovenfor nævnte strafskærpelser og indgrebsmuligheder også først træde i kraft en vis tid efter lovgivningens ikrafttræden. Det har hidtil også været et problem, at ofrene for trafficking ikke har ønsket at vidne i sager mod bagmændene. Der er dog begrundet håb for, at præciseringen af menneskehandelsaspektet i lovgivningen, de øgede indgrebsmuligheder i meddelelseshemmeligheden og den nye danske handlingsplan på traffickingområdet jvf. nedenfor, tilsammen vil kunne føre til domfældelser af bagmænd, der er skyldige i menneskehandel. Handlingsplaner I December 2002 publicerede Den Danske Regering Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. I Regeringens nye handlingsplan indgår en finansiering over en periode på 3 år på 30 mio. kr., og den har en tostrenget strategi, der består af tiltag/aktiviteter til: 1) forebyggelse af trafficking. 2) støtte til ofre for trafficking. I støtten til ofre for trafficking indgår udvikling af en model for forberedt hjemsendelse af kvinder, som befinder sig i Danmark som ofre for kvindehandel herunder - Etablering af samarbejdsaftaler i forbindelse med hjemsendelse af ofrene mellem relevante parter - Udvikling af internationale netværk mellem relevante NGO er - Udvikling af ambassade-netværk 24