Sognebladet SKOVSHOVED AVIS Nr. 96 - September 2011 September / Oktober / November 2011 September 2011 Tanker i anledning af tragedien i Norge Hvad bør en præst vide om naturvidenskab? Den norske statsminister Jens Stoltenberg udtalte i forbindelse med messen for sorg og håb i Oslo Domkirke den 24. juli, at Norge nok er et lille land, men et stolt folk. Hvad vil det i grunden sige at være et folk? Hvad er forskellen på et folk og på en klan, en stamme? Svaret på det spørgsmål får vi fra femte Mosebog 24,17-22, i Det Gamle Testamente. Her fremgår det, at en stamme først bliver et folk, når folket tilgodeser den fremmedes tarv. Det er den måde, et folk kendes på. Det kendes på den ånd, i hvilken det møder det anderledes, de fremmede, de betrængte. Det bliver sagt således Når du høster kornet i din mark, og du glemmer et neg på marken, så må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al sin gerning... Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan. En stamme bliver altså et folk, når det tilgodeser den fremmede. Dermed er det også muligt at sige noget om, hvad der er forskellen på en stamme og et folk. En klan eller en stamme er et samfund af mennesker, der først og fremmest bestemmer sin selvopfattelse ud fra, hvad det ikke er. Klanen eller stammen er netop, hvad den er, fordi den først og fremmest henter sin identitet i sin afgrænsning af dem, der ikke hører med til stammen. Med andre ord, stammen er ikke som de andre. De andre stammer er derfor også altid de fremmede, de mulige fjender. Mod dem er der følgelig frit slag, Fortsættes side 2 For to år siden fejrede man 200 året for Darwins fødsel og 150 året for udgivelsen af berømte værk Arternes oprindelse. Det gav ikke anledning til megen ballade. Heller ikke i de kirkelige kredse, som mange opfatter som fjendtlige overfor Darwin. Sådan er det ikke længere, i hvert fald er det ikke hovedstrømningen i Danmark. Selvom der findes enkelte tilhængere af kreationisme og intelligent design herhjemme, så har det ikke den gennemslagskraft som i f.eks. USA og heldigvis for det. Forholdet mellem teologien og naturvidenskaben har herhjemme i de sidste ca. 100 år været præget af neutralitet og ikke konflikt. Det skyldes bl.a. Søren Kierkegaards indflydelse, som fuldstændigt adskilte tro og viden. Meget forenklet sagt blev troens og dermed teologiens verden et reservat, som ikke kunne røres af videnskaben. Også Grundtvig og Grundtvigianerne var skeptiske overfor naturvidenskaben, der f.eks. kun meget begrænset fik plads i højskolen. Denne skepsis hang ikke kun sammen med, at den nye naturvidenskab som f.eks. Darwins evolutionsteori blev fremført af det moderne gennembruds mænd, og knyttet sammen med ateisme og agnosticisme. Blandt Grundtvig og grundtvigianerne hang man mere på mytologi og historie, end på analyse og empirisk videnskab. Men også denne skepsis førte til, at man lod naturvidenskaben passe sig selv. Nicolai Halvorsen. Der er selvsagt undtagelser, som f.eks. teologen K.E. Løgstrup, men lad det ligge. Hovedsagen er, at den ovennævnte historie har været medvirkende til, at naturvidenskab stort set ikke har været set som noget væsentligt for teologi og kirke. Måske bygger det stadig på en forestilling om, at naturvidenskabens og teologiens sprog er væsensforskellige. De taler om helt forskellige områder af tilværelsen fra helt forskellige synspunkter. Selvom det nok er rigtigt, så må man dog alligevel fastholde, at det forhåbentlig er den samme verden de taler om. Da naturvidenskabens måde at tænke og tale om verden på har Fortsættes side 2 Koncert Fredag d. 14. oktober kl.19.30 Bobo Moreno, sang Bo Stief, bas Ole Kock Hansen, klaver Tre af dansk jazz store profiler, sangeren, Bobo Moreno, bassisten, Bo Stief og pianisten, Ole Kock Hansen gæster Skovshoved kirke den 14. oktober. Det er en dansk trio i verdensklasse, som bevæger sig på tværs af genrer og tager komponister, som bl.a. Cole Porter, Paul Simon og Lennon/McCartney under kærlig behandling. Det er "lyrisk kammerjazz", der egner sig utrolig godt til kirkerummet. Der veksles mellem "hjertevarme ballader og swingende udgaver af gamle standards", som trioen selv skriver. En sammensmeltning af Bobo Morenos alsidige og virtuose vokal, Ole Kock Hansens smagfulde, harmoniske og solistiske univers og Bo Stiefs brede, klangfulde bas. Og så bidrager de to instrumentalister naturligvis med soli af højeste klasse. Tilbagemeldinger fra både arrangører og publikum vidner om det dybe indtryk både musikken, trioens synergi og den personlige performance gør på publikum. Der er lagt op til en spændende aften i Skovshoved kirke. At leve med tab Allehelgens dag søndag d. 6/11 2011 Gudstjeneste ved kirkens to præster, derefter let frokost og foredrag/samtale. At miste én nærtstående er et af livets mest smertelige vilkår. Samtidig er dødsfald en hændelse der, i livets løb, uundgåeligt og flere gange vil ramme os alle. Derfor er Allehelgens dag en vigtig mulighed for i fællesskab at mindes de mistede, og forholde sig til sorgen over tabene. Efter Gudstjenesten kl. 10 på Allehelgens dag er alle velkommen til at deltage i et arrangement om tab og sorg. Psykolog Steen P. Nielsen vil lede en åben drøftelse om deltagernes livserfaringer med tab og sorg. Indledningsvis vil der være et oplæg om sorgens kendetegn, kompliceret sorg, støtte til sorgramte og efterladte, samt den seneste viden fra forskning omkring sorg. Steen P. Nielsen arbejder på Palliativ med. afd. Bispebjerg hospital. En afdeling der varetager lindring af kræftsyge mennesker, deres pårørende og efterladte.
2 SKOVSHOVED AVIS Tanker i anledning af tragedien i Norge Fortsat fra forsiden fordi de har andre vaner end os, fordi de ikke har samme religion som os, fordi de har en anden kultur end os. Af disse grunde føles de at udgøre en trussel mod os. Derfra er der ikke langt til at tro, at de vil os til livs. På den trussel kan der opstilles en lang række forbehold, på den indstilling kan der opstå en fjende. Det er i mine øjne den mekanisme, som er baggrunden for det Jesus siger i Lukas evangeliet kap 6 vers 42 om at kunne se ordentligt. Jesus sagde: Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje, når du ikke ser bjælken i dit eget øje Det, Jesus opfordrer til, er broderlig kærlighed. Kærlighed i Det Ny og i Det Gamle Testamente er ikke først og fremmest en følelse. Kærlighed blev derimod opfattet som et forhold, der bygger på viljen til at have samfund med den fremmede, den faderløse, enken, selvom de ikke umiddelbart ligner os. Jesus konstaterer i den forbindelse, at intet er nemmere end at elske dem, der elsker en. Eller med andre ord. Intet er lettere end at have fællesskab med dem, der ligner os, og på den måde er stammefrænder, dvs. har det samme værdigrundlag som os. Men hvis vi kun vil have samfund med den sammenspiste kerne, dem, der ligner os, hvis vi kun hilser på dem, dvs. anerkender dem, der er som os, ja, så har vi faktisk nedskrevet os til at være ikke et folk, men en stamme, der kun opfatter sine egne medlemmer som brødre og søstre. At ranke ryggen Vi skal ranke ryggen, var noget af det første, statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, da det fredag den 22. juli blev klart, at Norge havde været udsat for det største terrorangreb i Norden siden 2.verdenskrig. Rette ryggen, når man opfatter sig selv som under angreb, er meget at forlange. Men det virker fornuftigt nok, ikke fordi der er noget særligt i at bevæge sig rundt så strunk og trodsigt, at man er ved at knække bagover, men fordi det siger sig selv, at hvis man skal kunne tage vare på hinanden, sådan som det kristne næstekærlighedsbudskab befaler, så skal vi kunne se hinanden, og det kan man ikke, når ryggen er krum, og blikket rettet nedad imod jorden. Ret ryg. Der er grænser for, hvor ret en ryg behøver at være. Den kan også blive så rank, at blikket ser hen over de andre, men det var ikke det, statsminister Lars Løkke Rasmussen mente. Rank ryg er en forudsætning, ikke bare for at se andre mennesker, men også for at stå imod destruktive kræfter, det være sig udefra kommende såvel som indefra kommende. Frygten og bekymringen må ikke få overtaget, sagde han, og det er vigtigt at sige, ikke mindst, når man føler sig truet. Men selvom et menneske bogstaveligt talt ligger ned og er lammet, kan godt i overført forstand tale om at gå med rank ryg. For det handler om, hvilken holdning man har til det, man møder. Tænk på meget gamle mennesker, hvor kroppen stort set ikke længere kan bevæge sig, men hvor sindet er lige så bevægeligt og modtageligt, som ungdommens kan være. Bevægelse kan ligesom kropslig positionering opfattes både i bogstavelig og i overført betydning. Rank ryg og bevægelighed, det minder om en, jeg engang kendte. Hun kunne ikke bevæge sig fysisk, og havde derfor et stort behov for hjælp fra andre. Hendes ryg var rank, og hendes sind forblev bevægeligt, selvom hun lå ned hele dagen, for hun var overbevist om, at hun i den meget afmægtige position, hun befandt sig i, kunne øve næstekærlighed netop ved at være det, hun var, en opgave for det personale, der omgav hende. At hun tilmed var generøs med tak og smil i forhold til personalet, gjorde ikke hendes bedrift mindre Fra det officielle Norge bliver der talt i et bemærkelsesværdigt sprog. I skrivende stund taler de om, hvordan omverdenens medfølelse hjælper dem. De, der er hårdt ramt, ranker ikke ryggen ved at blive trodsige, strunke og selvtilstrækkelige, men ved at modtage det (lidt), som andre kan give, og bruge det som den næring, der skal til for at holde et menneske oprejst. At anerkende andres ønske om at hjælpe er at ranke ryggen på den, der hjælper, at forlene ham eller hende med værdighed, og det er i sandhed næstekærlighed. Det vidste den gamle ubevægelige kvinde, og det er der åbenbart også en del i Norge, der gør. Helle Møller Jensen Hvad bør en præst vide Fortsat fra forsiden stor indflydelse på kulturen, og i mange sammenhænge blive betragtet som den autoritative form for viden, så burde det være oplagt for enhver præst at vide, hvad der tales om. Det kunne være man kunne give sin egen viden og sit eget sprog større gennemslagskraft og bredere relevans. Naturvidenskaben har altid har betydning for vores syn på verden og på mennesket, og for tiden ekspanderer naturvidenskabelige teorier og metoder til områder som psykologi, antropologi og flere andre humanistiske fag. Det skærper spørgsmålet om menneskesyn og etik og udfordrer igen en traditionel teologisk forståelse. I de senere år har vi desuden set en ret aggressiv og støjende ateisme, som har argumenteret ud fra en naturvidenskabelig verdensforståelse. Selvom man godt kan argumentere for, at naturvidenskaben ikke med nødvendighed fører til ateisme, så viser det igen, at det er klogt at kende sin modstander. På den anden side er naturvidenskaben i sig selv ikke en homogen ting, men mange forskellige områder og teorier, som dog har nogle fælles træk. Som de fleste ved beskæftiger sig naturvidenskaben sig med det, vi kalder den naturlige verden ud fra det man kan måle. Men det handler også om begreber som formål, mening, tilfældighed og held, betragtet fra en lidt anden synsvinkel end mennesket sociale og eksistentielle verden. Men måske noget som kunne være inspirerende at snuse til også for en præst. Dette er nogle af de tanker og argumenter, som har ført til at jeg vil arbejde for at udbrede kendskabet til naturvidenskab blandt præster. Og nu er det lykkedes for en af mine kolleger Jørgen Bo Christensen, studenterpræst på DTU og mig selv, at få etableret ikke mindre end to ugekurser i samarbejde med Folkekirkens Pædagogiske Institut i Løgumkloster. Gennem møjsommeligt ansøgningsarbejde, har fået penge fra en stor amerikansk fond, som netop har et program for udbredelse af viden om naturvidenskab for religiøse professionelle, dvs. præster, imamer, rabbinere og andre, der professionelt arbejder indenfor kirker og trossamfund. Vi håber det vil blive til gavn for præsterne og dermed også for menighederne, som vil få anderledes inspirerede prædikener og for konfirmanderne, som kan få et naturvidenskabeligt oplyst konfirmandundervisning. Nicolai Halvorsen
SKOVSHOVED AVIS 3 Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig! Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. Slip mig!, sagde han, det er ved at blive lyst. Men Jakob svarede: Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Manden spurgte ham, hvad er dit navn? Han svarede : Jakob, så sagde han Du skal ikke længere hedder Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud, og du har sejret. Jakob sagde Sig mig dit navn! Han spurgte: Hvorfor spørger du om mit navn? Så velsignede han ham der. 1 mosebog kap.32, vers 27-32 Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig! Sådan skriger den gammeltestamentelige helt Jakob i den kamp, der nok må regnes for at være en af verdenslitteraturens mest ulige kampe. Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. Det er en kamp, der er så ulige, at den svagere Jakob tilbydes en udvej af kampen, men Jakob vil ikke have en udvej, han vil have velsignelsen. Jakob vil hellere dø end fortsætte sit liv uden velsignelsen, derfor kæmper han som en vanvittig. Den ulige kamp om at få velsignelsen hører ikke bare hjemme i Det Gamle Testamente. Hvor ofte har man ikke selv forsøgt at få den anerkendelse, som den anden bare ikke vil give en. En ung pige, der lige havde færdiggjort gymnasiet, fortalte, hvordan hun havde valgt et studium, som ikke faldt i god jord hos sin far. Hendes far syntes, det var spild af gode evner, og hver gang hun talte om det, så han væk eller forlod rummet. Hun får nok aldrig hans velsignelse, og det forbandede ved situationen er, at hun ikke har tænkt sig at slippe sit tag i ham, før han giver hende den. Kampen for anerkendelse Det kan gå hårdt til, når der kæmpes for anerkendelse, og det kan blive en fornedrende kamp. Det ender godt nok med, at Jakob bliver velsignet, men det er en velsignelse, som mere ligner en forbandelse. Han får et slag over hoften, så han kommer til at halte resten af sit liv. Fysisk bliver han altså mærket, men psykisk bliver han også mærket. For i kampens hede får Jakob et nyt navn, som han ikke har bedt om at få. Det navn, han havde bedt om at få, var navnet på sin modstander, men det navn får han ikke. Det er som sagt en meget ulige kamp, og i en gammel semitisk sammenhæng giver man rigtigt meget fra sig ved at fortælle sit navn, så det gør den overlegne modstander ikke. I stedet får Jakob et andet navn. Det navn, han får, betyder Du har kæmpet med Gud og sejret. Det er ikke noget godt navn At have kæmpet med Gud og sejret, hvem ønsker at kæmpe med Gud og sejre? Nej så langt hellere da, at Gud sejrer, er Jesu budskab. Gudsbilledets forskellighed i Det Gamle Testamente og i Det nye Testamente Lige her går der en vigtig skillelinie mellem tankegangen i Det Gamle og i Det Nye Testamente. I det Gamle Testamente er det godt at kæmpe med Gud og sejre, men i Det Nye Testamente er Gud ikke en, du besejrer, det er helt omvendt. Det er Gud, der sejrer, og det får vi at vide, at vi skal være glade for. Derfor afsluttes Fadervor med ordene Thi dit er riget, magten og æren. Det, som ordene betyder, er, at du og jeg skal lære at lægge vort liv i Guds hånd. Længere kommer man ikke med udsagnet fra Det Gamle Testamente Du har kæmpet med Gud og sejret. At lægge sit liv i Guds hånd er at stole på Gud, og det har til alle tider været svært for mennesker at afgive så meget kontrol. Det var det også for Jesu disciple, derfor talte han til dem i billeder. Og et af de billeder, jeg holder mest af er billedet af det det fortabte får, der bliver båret hjem af den gode hyrde. Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dm, lader han så ikke de ni og halvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg har mistet. Lukas 15,4,7 Kontrollen, der blev væk Her er der virkelig tale om et kontrol tab, for den gode hyrde, får vi at vide, forlader de ni og halvfems for at finde det ene får, der er blevet væk. Der er altid tale om kontroltab, når noget bliver væk for en, og sådan har det også været for den gode hyrde, der forlader de ni og halvfems for at finde det ene, men her har hyrden virkelig mistet overblikket, for hvilken hyrde ville med fornuften i behold opføre sig så dumt, at han prioriterede den svage desorientede skabning, som garanteret vil komme til at give mange problemer i fremtiden. En fornuftig hyrde ville enten slagte det bøvlede får eller bare gå videre, men ikke ifølge Lukas og Matthæus. Her er den gode hyrde ikke som hyrder flest, og det spørgsmål, der trænger sig på, er, hvem der er mest desorienteret og forvirret, fåret eller hyrden? Men hvad der end måtte trænge sig på af mere eller mindre kyniske spørgsmål, er det ikke fornuftsbaserede konklusioner, evangelierne interesserer sig for. Her er det ikke interessant, hvem der ikke er rigtig klog, og hvem der er. Her interesserer man sig for noget så opløftende som kærlighedens væsen. Forskellen på at blive set og fundet Der er så meget, der bliver kaldt kærlighed, og som ikke er det, og her er evangelisterne skarpe. De er nemlig alle enige om, at der er kæmpe forskel på at blive set og på at blive fundet. At blive set kan være så meget, det kan være det, som gymnasiepigen, der kæmper for sin fars velsignelse, ønsker sig, altså at blive anerkendt. Men det at blive set kan jo også betyde, at man bliver gennemskuet på en ubehagelig måde. Men at blive fundet er noget ganske andet. Evangelisterne har vidst det altid, men jeg kom først til at tænke på det for nyligt, da et barndomsminde sprang frem af erindringen og blev meget nærværende. Gemmeleg har intet med salighed at gøre De fleste har nok prøvet det i barndommen at lege gemmeleg og at have fundet sig et så fantastisk gemmested, at man ikke bliver fundet. Der går timer, hvor man gemmer sig. I begyndelsen godter man sig over, hvor smart man været til at gemme sig, men lidt efter lidt begynder det blive kedeligt, man overvejer, om de andre har opgivet legen, og begynder at fantaserer om, at de andre for længst har glemt en og lige nu sidder og drikker rød sodavand og spiser hindbærsnitter. Det er afgørende vigtigt for evangelisterne at fortælle, at der er en, der aldrig holder op med at lede, og det er vigtigt for dem at fortælle, at der er forskel på at blive fundet, når det er gemmeleg, der er tale om, og at blive fundet af Gud. Jeg slipper dig ikke At blive fundet af Gud er ikke bare at blive set, dvs. der er ikke en, der skriger Fundet! med tinitus-truende styrke og kræver, at man kommer frem fra sit skjul. At blive fundet i evangelierne er ikke det samme som at blive set, det er ikke at blive genkendt, det er, at nogen vedkender sig en. At blive fundet har med arme og favntag at gøre, sådan som vi ser det på billederne af det fortabte får, der sagtens selv kan gå, men alligevel bliver båret hjem. Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig er blevet til Jeg slipper dig ikke, jeg bærer dig hjem. Helle Møller Jensen
4 SKOVSHOVED AVIS Om livets balancekunst Foto: Caroline Fotostudie Lethed og tyngde. Hvad er bedst? Spørgsmålet går som en rød tråd igennem Milan Kunderas berømte roman Tilværelsens ulidelige lethed fra 1983. Hvis hvert sekund at vort liv skal gentages et uendeligt antal gange, er vi naglet til evigheden som Jesus Kristus til korset. En sådan forestilling er frygtelig. I en verden af evig tilbagevenden ligger der over enhver bevægelse en tyngde af uudholdeligt ansvar. Det er grunden til at Nietzsche kaldte tanken om den evige tilbagevenden for den tungeste byrde (das schwerste Gewicht). Hvis den evige tilbagevenden er den tungeste byrde, så kan vort liv på denne baggrund træde frem i al sin prægtige lethed. Men er tyngde virkelig frygtelig og lethed vindunderlig? Den tungeste byrde knuser os, vi segner under den, den presser os med jorden. Men i elskovspoesi fra alle tider tørster kvinden efter at blive tynget ned af mandskroppens vægt. Den tungeste byrde er altså samtidig et billede på den mest intense livsfylde. Jo tungere byrden er, des nærmere jorden er vort liv, des virkeligere og sandere er det. I modsætning hertil bevirker det absolutte fravær af byrde, at mennesket bliver lettere end luft, stiger til vejrs, fjerner sig fra jorden og den jordiske tilværelse, det bliver kun halvt virkeligt og des bevægelser bliver lige så fri som betydningsløse. Hvad skal vi da vælge? Tyngde eller lethed? Dette spørgsmål stillede Parmenides sig selv i det sjette århundrede før Kristus. Han så hele verden delt op i par af modsætninger: lys-mørke, grovhed-finhed, varme-kulde, væreikke-væren. Den ene modsætningspol var for ham positiv (lys, varme, finhed, væren) den anden negativ. En sådan opdeling i en positiv og en negativ pol kan forekomme os barnligt enkle. Undtagen på et enkelt punkt: hvad er positivt, tyngde eller lethed? Parmenides svarede: lethed er positivt, tynde er negativt. Havde han ret eller uret? Det er spørgsmålet. Kun ét er sikkert: modsætningen tyngde-lethed er den mest gådefulde og mest mangetydige af alle modsætninger. I sin roman kredser Milan Kundera omkring denne modsætning, og skaber sine personer i forskelligt blandingsforhold af lethed og tyngde. Der er Tomas, den mandlige hovedperson, der pines under den ulidelige lethed, hvor han hele tiden skifter elskerinder, og ikke vil binde sig til et andet menneske for alvor. Han oplever sin kærlighed til Tereza som pinefuld, men på trods af sin angst og værgen ved at stå ved sine sande følelser, så evner han dog nogen gange at handle med dybde. Tereza er tyngde. Hun formår at sammesætte det, der for Tomas ligner meningsløse og absurde tilfældigheder til skæbnens gang. Og det er måske forskellen på det lette og det tunge menneske? Om man tolker det, der i øjeblikket altid vil være punktnedslag, tilfældigheder, begivenheder uden sammenhæng som noget meningsfuldt og forpligtende om man vil, tør, kan se eller tror på de store linier bag enhver tildragelse. Tereza føler at deres møde opstår gennem en række af seks usandsynlige tilfældigheder, og netop derfor er deres møde betydningsfuldt og skæbnebestemt. Kun tilfældigheden kan fremtræde for os som et budskab. Mens Tomas oplever at netop tilfældigheden bag deres møde gør det meningsløst og absurd.. Men Tomas bliver dog trukket med.trods modstand bliver han bundet af kræfter der tilsyneladende større end ham selv, sammen med Tereza. Mildere stemmer kunne sige, han blev overvældet af kærlighed. Og at det netop kun er den ægte dybe kærlighed, der kan give ham den tyngde og bestandighed i livet som han led under at mangle. I forlængelse af tanken om lethed og tyngde læste jeg fornylig Anne Lise Marstrand-Jørgensen store bog om Hildegard af Bingen, - en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder. Her er en beskrivelse af en anden kvinde- Jutta, der følger med Hildegard i kloster. Ikke alene går Jutta i kloster, hun lader sig også mure inde som eremit, til sine dages ende. En lille celle uden adgang, kun et tremmevindue ind til kirken og en lille lem hvor hun kan få mad igennem. Hun tager derved afsked med al kropslig kontakt, alt menneskeligt fællesskab, i forsøget på at gøre sig let. I enkelhed, askese og bøn vil hun rense sig fra alt hvad der spærrer på vejen til Gud. Lettere kan et menneske ikke blive kunne man tænke. Men kroppen vil have sit, og i et fortvivlet forsøg på at tugte kroppens naturlige lyst og last, vikler hun en tung jernkæde rundt om hele sin krop. Denne kæde bærer hun til sin dødsdag, hvor Hildegard med forfærdelse må bruge vold for at få vristet hendes mishandlede krop fri af kæden. Hvilken tyngde. Det ligner et paradoks jo mere hun vil ud af kroppen, jo tungere må hun gøre den. Smerten fra kæden må konstant have mindet hende om kroppens eksistens. Når Parmenides definerer lethed som positivt og tyngde som negativt, hænger det sammen med en græsk-filosofisk tanke om kroppens adskillelse fra sjælen. Den frigjorte sjæl kan flyve let og nå uanede højder. En tanke der har levet videre i kristendommens historie og tradition, som et stadigt dilemma; hvor meget vægt skal vi tillægge kroppen og alt hvad der hører til dette jordiske liv? Er det kristne mål at komme fri af kroppen med alle dens behov? Men en vigtig modstemme til forsøget på at adskille og rangordne krop og sjæl, finder vi også netop i kristendommen. I fortællingen om Gud der blev menneske med krop og sjæl. Jesus laver vand til vin, han spiser, drikker og går rundt på sine fødder for at møde andre mennesker. Måske var Guds mening ikke, at vi skulle frigøre sjælen og flyve let, men at vi netop skulle forbinde krop og sjæl, lade os iklæde tyngden af Guds kærlighed, og dermed vores forpligtelse til også at handle med medfølelse og barmhjertighed? At kroppen skal være medbærer af tilværelsens hellige forpligtelse forpligtelsen til at behandle andre mennesker som unikke enestående og gudsvelsignede skabninger, og aldrig efter eget forgodtbefindende. Marianne Telling
SKOVSHOVED AVIS 5 Hildegard II Af Kjeld Danneskiold-Samsøe Anne Marstrand Jørgensens bog - Hildegard II- fortsætter præcis, hvor første bind slap, og vi følger Hildegard fra hun er ca. 50 år og til hendes død i 1179 i klosteret Rupertsberg i Tyskland. Hildegard er nonne oven i købet en ganske berømt nonne. Berømtheden skyldes hendes guddommelige syner, som hun minutiøst får nedskrevet med hjælp fra hendes bedste ven munken Volmar. Da bind I slutter, er hendes syner netop er blevet accepteret som sendt fra Gud af Paven selv. På det mere nære plan skyldes hendes berømthed, at hun er meget lægekyndig, og folk valfarter langvejs fra for at lade sig behandle på det hospital, som hun har fået oprettet i kvindeafdelingen på klosteret Disibodenberg. Dette kloster er hendes hjem fra hun var 9 år til hun som 52 årig efter megen besvær og kamp med den grådige abbed flytter fra klosteret, og sammen med en håndfuld trofaste medsøstre grundlægger et nyt nonnekloster længere oppe ad Rhinen ved byen Bingen, med navnet Rupertsberg. Det er ikke let at bygge et kloster fra bunden, og i bogen følger vi hendes utrættelige kamp for at virkeliggøre sin drøm. Det lykkes til fulde takket være hårdt slid og gode forbindelser til velyndere. Hildegard formår endda at overtage endnu et kloster - Eibingen ved Rüdesheim - og driver begge forbilledligt i modsætning til klosteret hun forlod, som ender som en skygge af sig selv. Hildegard rejser på egen hånd til Trier hvad der dengang var ret usædvanligt for en nonne, og hun agerer klogt og myndigt i forhold til de udfordringer, der møder hende ikke blot på rejsen, men også tilbage på klostrene, hvor der ikke fandtes bøger om personaleledelse. Hildegard er en bemærkelsesværdig person. En af middelalderens betydeligste kvinder. Hun skriver en bog Scivias om sine himmelske syner, to lærebøger om lægekunsten samt musik til hvad vi i dag ville kalde en opera. Hertil kommer adskillige salmer. Det hele er smukt beskrevet i romanens anden del. Som i første del er sproget virkelig godt, og man ser personerne og omgivelserne tydeligt for sig. Man føler med Hildegard og hun træder lyslevende frem for læseren i fortællingen. Har man læst bind I slipper men ikke Hildegard før man har vendt det sidste blad i Hildegard II. Foto: Caroline Fotostudie Camino Af Kjeld Danneskiold-Samsøe Forleden dag havde vi besøg af en god gammel veninde. Hun var helt opløftet. Hun havde gået "Caminoen" sammen med sin datter. 800 km på en god måneds tid i juni/juli i Nordspanien. Caminoen pilgrimsruten der går fra foden af Pyrenæerne i Frankrig til byen Santiago de Compostella i det nordøstlige Spanien er kendt for at være en fantastisk tur. Hård men livgivende. Naturskønne oplevelser kombineret med tid til eftertænksomhed, frihed fra hverdagens stress, og mulighed for at være tættere på sig selv og sine rejseledsagere. Var turen virkelig så fantastisk? Veninden nikkede stærkt bekræftende og satte USB-nøglen med alle billederne i vores computer. Vi så billeder det ene skønnere end det andet og vi så os selv i samme situation. Dette er drømmen. Det må vi bare prøve. Vi kiggede på hinanden og nikkede samstemmende. Om ikke næste år så engang lidt senere i livet. Men billeder er jo en ting. Hvordan med sindets renselse og den "åndelige" dimension på en sådan pilgrimstur? "Det er jo helt op til en selv", sagde veninden. Alle slags mennesker troende og ikke-troende kan få noget ud af at vandre den samme vej, som både konger og fattige har gjort i århundreder. Undervejs overnatter man på herberg ofte i fælles sovesale og pilgrimmene, der har et "Carnet" får et officielt stempel som bevis på, at man har været der. Det er let at kende de andre pilgrimsrejsende fordi Caminoens pilgrimssymbol "muslingeskallen" som regel er påsyet rygsækken. Turen ender i katedralen i Santiago de Compostella, hvor apostlen Jacob ligger begravet. Kisten står i kirken og pilgrimsbeviset erhverves efterfølgende på et lille kontor tæt ved katedralen. En del af traditionen er efterfølgende at tage ud til "Verdens ende" Cap Finisterre og se solnedgangen (og brænde sit tøj). Oprindelig sluttede Camino-ruten her ved randen af den kendte verden. Veninden havde dog beholdt sit tøj, men det trængte godt nok til en gang vask. Hvis man har lyst til at vide mere om pilgrimsrejsen under Mælkevejens stjerner kan man gå ind på caminoen.dk og læse mere. Der er også links til andre sider om Caminoen. Direkte adspurgt bekræftede veninden, at hun gerne gik turen igen gerne i morgen. Det er vist en rejseanbefaling, der siger mere end alverdens flotte brochurer.
6 SKOVSHOVED AVIS Interview med Ruth Boie Medlem af menighedsrådet på 11. år Alle kirker i landet styres decentralt af et menighedsråd. Det er menighedsrådets opgave at godkende kirkens interne budget og at ansætte præst og at være arbejdsgiver for kirkens organist, kordegn, kirketjener og korsangere. Desuden er menighedsrådet med til at sætte kursen i forhold til, hvilken profil en kirke skal have. Spørgsmål: Hvordan kom du i menighedsrådet? Ruth Boie: Jeg kom ofte i kirken. Jeg havde fået mine børn døbt og konfirmeret i Skovshoved kirke, og en dag blev jeg ringet op af menighedsrådets daværende formand Flemming Friedrichsen, der spurgte, om jeg kunne tænke mig at træde ind i menighedsrådet. Hmj: Og så svarede du ja? Ruth Boie: Jeg svarede, at jeg gerne ville komme og se, hvad det var, og jeg startede med at være suppleant. Menighedsrådsarbejdet var helt anderledes end det, jeg er vant til i mit arbejde som pædagog i en børnehave, men det kirkelige interesserede mig. F.eks er det ikke lige meget for mig, hvordan gudstjenesten fungerer. Kirken er et sted, jeg holder af at komme, og i menighedsrådet har man indflydelse på, hvad der skal ske og ikke ske. Hmj: Du sagde, at menighedsrådsarbejdet var meget anderledes. Hvordan var det anderledes? Ruth Boie: For det første sidder man sammen med 12 andre mennesker, og det er altså mennesker, der kommer med vidt forskellige baggrunde og professioner. Her er høj og lav, ung og gammel. Normalt, når man holder møder, er det jo med folk med samme fagområde, folk med den samme baggrund, men her er det en hel anden verden. Jeg synes, det er vigtigt, at det er så bredt. Hmj: Hvorfor er det vigtigt for dig, at det er så bredt? Ruth Boie: Jeg synes, det er vigtigt, at kirken skal kunne rumme alle mennesker. Det er uheldigt, hvis kirken kun er repræsenteret af én type mennesker. Derfor er det også vigtigt, at kirken bliver repræsenteret af mennesker fra forskellige lag. Hmj: Er der noget, du kunne ønske dig anderledes i Skovshoved kirke? Ruth Boie: Faktisk er jeg glad for kirken, som den er. Udover gudstjenesten skal kirken jo tjene det formål, at den møder folk, der ofte står midt i stærke følelsesmæssige begivenheder i deres liv, og det gælder jo, hvad enten det er glædelige begivenheder som f.eks en dåb, eller det er i sorg. Det er vigtige tidspunkter i et menneskes liv de gange, man kommer i kirken i forbindelse med de kirkelige handlinger. Jeg tænker tit på jer præster, at vigtigheden i forbindelse med de enkelte kirkelige handlinger må gøre jeres arbejde utroligt hårdt, men også berigende. Det kan godt være, at folk ikke tænker så meget over kirken i hverdagen, men i forbindelse med de særlige lejligheder er det vigtigt, den er der. Når du spørger, om der er noget, jeg kunne tænke mig anderledes, er jeg meget godt tilfreds med de tiltag, der er gjort. Særlig Skovshoved Samtalerne og Babysalmesangen synes jeg er gode tiltag, Kirkekoncerterne holder jeg også meget af, og jeg synes det fungerer godt. Hvad angår gudstjenesten er jeg nok meget detalje-orienteret, og i virkeligheden nok meget konservativ, for jeg er tilhænger af de gamle ritualer. Det er vigtigt for mig, at ordene er de samme. Jeg bryder mig ikke om ændringer i ritualet, det påvirker helheden for mig. Jeg tror, det handler om, hvad jeg er vokset op med. Min morfar var kordegn og kirkesanger i Strib kirke. Jeg er vant, til at han stod der i sit stiveste puds, når han skulle i kirke. Mange af de ting, der bliver sagt i ritualet, kan jeg nærmest udenad, derfor er der for mig følelser og minder forbundet med ritualerne. Men selvfølgelig skal der være plads til fornyelse, det er jeg klar over og åben overfor. Derfor er det godt vi er forskellige i menighedsrådet, så forskellige synspunkter kommer til udtryk. Hmj: Men er kirken egentlig ikke meget konservativ? Ruth Boie: Jo, det er den måske nok og det jeg taler om her, er altså også kun meget små detaljer for ritualerne er jo fastlagte og autoriserede. Hmj: Er det nyoversættelserne, der generer dig? Ruth Boie: Ja, det er som sagt detaljerne, f.eks. bryder jeg mig ikke om, at man siger for dit er riget. Jeg kan meget bedre lide Thi dit er riget. De gamle ord dækker på en anden måde synes jeg, de nye ord er på en eller anden måde ikke så beskrivende. Men det er nok en smagssag. For mig er detaljerne afgørende for helheden. Hmj: Du sagde, du holdt meget af at gå i kirke, hvorfor tror du, det er sådan for dig? Ruth Boie: Det er, fordi det sætter gang i nogle tanker og følelser. Jeg går beriget derfra. Der bliver skubbet lidt til noget i mig. Tit bliver jeg meget bevæget og rørt over teksternes storhed. Jeg synes simpelthen, det er smukt, og så elsker jeg salmerne og orgelet. Der er noget skønt ved, at man sidder der,og så kommer præludiet,og så kommer man i en anden tilstand, man lukker omverdenen ude. Nu er det her, jeg er, og så fordyber man sig i nogle andre tanker end dem, man normalt fordyber sig i. Hmj: Hvilket aspekt af kristendommen betyder mest for dig? Ruth Boie: Det, synes jeg, skifter med højtiderne. Men det, der kommer frem i mit hoved lige nu, hvor du spørger, det er Jesu ord om, at du ikke skal tage splinten ud af din brors øje, før du har taget bjælken ud af dit eget. Man er så hurtig til at se andres fejl og glemmer let sine egne. Jeg kan blive meget rørt over Jesu ord og føler en dyb taknemmelighed over at høre til en religion, hvor det bliver sagt, at du er elsket uanset hvad. Der er ikke en masse regler, men man kan håbe at kunne efterleve noget af det, der bliver sagt, om at være ordentlig over for andre.
SKOVSHOVED AVIS 7 Studiekreds over Matthæusevangeliet Den 7/9, 21/9, 28/9 og 12/10 kl. 19.30 i kirkens øverste sidesal, v. Marianne Telling Fænomenologiens lærde grundlægger, Edmund Husserl, gav sig engang til at filosofere over forskellen mellem musikkens enkelttoner og en melodi, og han kom til det resultat at melodien var kendetegnet af at tonerne kan fastholde det forgangne og foregribe det fremtidige. Det lyder lidt fortænkt, men har i virkeligheden en langt større rækkevidde. For det er ikke blot en melodi, og ikke blot musikstykker, der har denne bevidsthedsmæssige dimension. Enhver kunstner der skaber et stykke musik eller andet kunstværk har en erindring, en Kierkegaard-show d. 14 september kl. 19.30 Overalt er en danseplads En introduktion til Søren Kierkegaards modsigelsesfyldte univers. Få en levende oplevelse af hvordan Søren Kierkegaards eviggyldige forfatterskab kan berige en nutidig dagligdag. Med Claus Damgaard og dukken Søren Sok. Gratis adgang. Læs mere på www.enten-eller.dk erfaring og en kontekst med i bagagen, når han skriver eller maler. Og læseren af et værk har tilsvarende en erfaring og en kontekst, som han læser værket igennem. I efteråret indbyder jeg til en studiekreds over Matthæusevangeliet. Hvad er det særlige ved dette skrift. Hvad har forfatteren ønsket at fortælle og hvilke litterære virkemidler har han anvendt for at få sit budskab igennem? Evangeliet som vi kender det, er en gennemkomponeret helhed, hvor linjer anslået i begyndelsen bliver fulgt smukt til vejs ende i slutningen. Studiekredsen er for alle interesserede, formen bliver en blanding af oplæg og dialog. Skovshoved samtale Skovshoved samtale d. 4. oktober kl. 19.30 om Mindfullness og Kristendom Mindfullness er en buddistisk inspireret meditations form, der i Danmark har vundet indpas som en måde at håndterer stress på og øge nærværet i nuet. Emnet i den næste Skovshoved samtale bliver forståelsen af tid og nærvær i henholdsvis Mindfullness filosofien og Kristendommen. Charlotte Mandrup har skrevet bogen Frihedens disipel mindfullness for moderne mennesker og arbejder som mindfullness instruktør i erhvervslivet. Hun samtaler med sognepræst ved Skovshoved kirke Helle Møller Jensen. Gratis adgang. Tirsdagsmødet ÆldreForum 2010 Årsberetning ÆldreForum er et uafhængigt råd under Socialministeriet, og dets opgave er at følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder. Desuden skal Rådet bidrage til at sandsynliggøre ældres ressourcer og til at nuancere billedet af ældre og det at blive ældre. Rådets formand er professor, dr. med Povl Riis, der også er en af de trofaste kirkegængere i Skovshoved Kirke. Årsberetningen giver et meget detaljeret billede af alle de aktiviteter, der udfoldes i Rådets regi, f.eks. udgivelse af publikationer bl.a. om Velfærdsteknologi nye hjælpemidler i ældreplejen og Ældre og apopleksi inspiration til pleje- og omsorgspersonale. Interessant er også beretningens afsnit om ny viden om kost og ernæring samt artiklerne om de nyeste forskningsresultater inden for ældreområdet, f.eks. ældres behov for en livslang vaccinationspolitik, ældres alkoholbrugog misbrug og psykiatriens videnskabelige fremskridt inden for området den tiltagende demens og ensomhed hos ældre. Beretningen indeholder også et afsnit med klummer og digte, hvoraf et gengives hér. Det er et digt af den islandske lyriker Tora Jónsdottir fra hendes digtsamling Horft i Birturna i en gendigtning på dansk af Povl Riis: Alder Dit ansigt er ikke længere ungt, men dine øjne siger i sine spejlbilleder, at sjælen ingen alder har. Du går ligesom før, ud i morgendæmringen og glæder dig over dagens komme. Hvis nogen har lyst til at læse hele årsberetningen, ligger der eksemplarer til fri afbenyttelse i kirkens våbenhus. Tirsdagsmøde den 6.september kl. 14-16 Guds moder og Himlens veninde. Mariabilleder gennem tiden. Ved præst og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun fortæller om Mariaskikkelsen sådan som forskellige kunstnere gennem tiden har udlagt og fortolket Marias særlige rolle som Jesu mor. Gratis adgang, der serveres kaffe/te og brød Tirsdagsmøde den 1. november kl. 14-16 Har Gud skabt evolutionen? Om kristendom og naturvidenskab. Ved Nicolai Halvorsen. Foredraget vil ud fra nogle historiske eksempler komme med med nogle mere generelle betragtninger om videnskab og kristendom. Det vil føre til nogle nedslag i den dialog og diskussion, der har har været mellem naturvidenskabsfolk og teologer indenfor de seneste årtier, og et rids af de forskellige positioner, der findes i forholdet mellem naturvidenskab og religion. Nicolai Halvorsen er teolog og studenterpræst ved Københavns Universitet - særligt de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter - og tillige præst ved Skt. Johannes kirke på Nørrebro.
8 SKOVSHOVED AVIS Babysalmesang i efteråret Vi fortsætter med to hold et for børn op til 6 mdr. og et for børn mellem 6-10 mdr, i et forløb over 10 gange og vi afslutter med en festlig gudstjeneste for børn, forældre, søskende og bedsteforældre.. Første gang er tirsdag d.23.august kl. 9.30 og kl. 10.30 ledet af musikpædagog Louise Rostved. Derefter hver tirsdag indtil d. 2. November. (minus uge 42) Afslutningsgudstjenesten bliver lørdag den 5.november kl. 11 Tilmelding til kirkekontoret på miv@km.dk eller tlf 39 64 17 21 Kierkegaard studiekredsen Kierkegaard studiekredsen fortsætter til efteråret, hvor vi læser de to opbyggelige taler Troens forventning og At bevare sin sjæl i tålmodighed fra 1843 Vi mødes d.13 september og d.9 november kl. 19 i kirkens øverste kirkesal Vi læser Søren Kierkegaards original tekst og til nybegyndere og mindre øvede Kierkegaard læsere udleveres endvidere en lettere læselig omskrivning foretaget af Professor George Pattison fra Christ Church College og Helle Møller Jensen. Interesserede bedes ringe eller maile til undertegnede hmj@km.dk og mobil 20238101, så skal jeg sørge for at studiekredsens deltagere får de fornødne tekster. Koncert Søndag d. 2. oktober kl.16.00 Loussine Azizian, violin Berit Johansen Tange, klaver Efterårets første koncert finder sted den 2/10 kl.16. Her medvirker violinisten, Loussine Azizian og pianisten Berit Johansen Tange. Loussine Azizian har afsluttet sit kandidatstudie som violinstuderende ved Det kgl.danske Musikkonservatorium og går nu i solistklassen. Sideløbende studerer hun hos professor Gerhard Schultz i Wien. Sammen med pianisten Berit Johansen Tange - som medvirkede ved en fin koncert i Skovshoved kirke i april måned i år - vil hun fremføre Mozarts Violinkoncert nr.4 i D-dur og 1.sats af Tchaikovskys Violinkoncert. Desuden vil Loussine Azizian spille soloværker af Bach, Paganini og Ysaye. Loussine Azizian Gudstjenesteliste sept.-okt.-nov. 2011 4. sept. 11.s.e.trin 8.30 MT 10.00 MT Kirkekaffe 11. sept. 12.s.e.trin 8.30 HMJ 10.00 HMJ 18. sept. 13.s.e.trin 8.30 MT 10.00 HMJ 25. sept. 14.s.e.trin 8.30 HMJ 10.00 HMJ 2. okt. 15.s.e.trin 8.30 MT 10.00 MT Høstgudstjeneste og kirkekaffe 9. okt. 16.s.e.trin 8.30 HMJ 10.00 MT 16. okt. 17.s.e.trin 8.30 HMJ 10.00 HMJ 23. okt. 18.s.e.trin 8.30 HMJ 10.00 HMJ 30. okt. 19.s.e.trin 8.30 HMJ 10.00 HMJ 5. nov 11.00 Babysalmesangs gudstjeneste 6. nov. Alle Helgens 10.00 HMJ+MT Frokost og foredrag efter gudstjenesten 13. nov. 21.s.e.trin 10.00 HMJ 16.30 MT 20. nov. S.s.i kirkeår 10.00 MT 16.30 MT 27. nov. 1.s.i advent 10.00 MT 16.30 MT 4. dec. 2.s.i advent 10.00 HMJ 16.30 MT Børnegudstjeneste Christoffer Hovaldt Søndag d. 13. november kl. 14.00 Christoffer Hovaldt, sang Gorm Hovaldt, trompet Tove Lindgreen, orgel Ved koncerten i november får vi igen besøg af trompetisten, Gorm Hovaldt, som igennem mange år har glædet os med sit trompetspil ved koncerter, konfirmationer og julegudstjenester. Han startede i slutningen af 1980'erne med at give koncert med sin far, trompetisten, Knud Hovaldt og denne gang fører han traditionen videre og tager sin søn, Christoffer Hovaldt med. Christoffer er ikke trompetist, men sanger. Han har i sine yngre år haft hovedroller i flere musicals, men har nu fokuseret mere på det klassiske repertoire. Sammen med sin far, har han gennem de senere år medvirket ved talrige kirkekoncerter rundt om i Danmark. Ved koncerten i Skovshoved kirke kan bl.a. høres værker af Franck, Mascagni og Carl Nielsen. Gorm Hovaldt Sommerudflugt 2011 Årets sommerudflugt finder sted tirsdag d. 30.august, med afgang fra Skovshoved kirke kl. 9.00 og hjemkomst ca. kl. 17. Udflugten ledes af Karin Kryger og Ole Nørlyng og vi besøger Kastels Kirke, Garnisons Kirke, Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke. Se mere på kirkens hjemmeside. Tilmelding til kirkekontoret: miv@km.dk eller tlf. 39641721 senest 16.august. Deltagelse koster 100,- Sognebladet Skovshoved Avis udgives af menighedsrådet i Skovshoved Sogn. Redaktion : Helle Møller Jensen (ansv.) Næste nummer udkommer Ultimo august Stof til dette nr. skal være redaktionen i hænde senest 24. juli Kirkebil Til gudstjenester og møder i Skovshoved Kirke kan gangbesværede og andre handicappede på kirkens regning blive hentet og bragt i taxa. Ring til kirkekontoret i åbningstiden, lørdag inden kl. 12. (Der kan ikke ringes søndag). Adresser og træffetider: Sognepræst, k.b., ph.d. Helle Møller Jensen KIRKE Sophus Bauditzvej 38, 2920 Charlottenlund Træffes bedst tirsdag kl. 17-18 onsdag og fredag kl. 9-10, torsdag kl. 10-11 og lørdag efter aftale Mobil: 20 23 81 01 e-mail hmj@km.dk Sognepræst MMCR Marianne Telling Damgårdsvej 30, 2930 Klampenborg Træffes bedst tirs, ons, fredag kl. 9-10 samt torsdag kl.19-20 Tlf. 3963 6220 Mobil: 3022 7870 e-mail mt@km.dk Kordegn Morten Iversen Kirkekontoret Krøyersvej 1 2930 Klampenborg Tlf. 3964 1721 Fax 3964 1487 e-mail: miv@km.dk www.skovshovedkirke.dk Træffetid Mandag lukket tirsdag-lørdag kl. 9-12 onsdag kl. 17-19 Organist Tove Lindgreen Tårnholmsvej 9 2700 Brønshøj Tlf. 3860 5512 Kirketjener Pauli Jensen Teglgårdsvej 16 2920 Charlottenlund Tlf. 3964 0380 Menighedsrådets formand Henrik Holmblad Søbakken 8A 2920 Charlottenlund Tlf. 3963 3838 SKOVS HOVED Sats/repro og tryk: Provins-Trykkeriet, Vordingborg.