VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fisk og fiskesamfund

PROJEKT Vesterhav Syd Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215216348 Version 1 Projekt nr. P024 Dokument nr. P024_05 Version 0 Udarbejdet af MK og CK Kontrolleret af ISA Godkendt af NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 8732 3232 F: +45 8732 3200 E: niras@niras.dk

INDHOLD 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 9 3 Projektbeskrivelse... 10 3.1 Forundersøgelsesområdet...10 3.1.1 Topografi og sediment...11 3.1.2 Hydrografi...13 3.2 Anlæg på havet...14 3.2.1 Havmølleparkens layout...14 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse...15 3.2.3 Kabler...18 3.2.4 Afvikling af havmølleparken...19 4 Baggrund... 20 4.1 Metode...20 4.1.1 Fiskeundersøgelser...20 Fiskeundersøgelser med garn...20 Fiskeundersøgelser med reje-bomtrawl...21 4.1.2 Artskortlægning baseret på fiskeridata...23 4.2 Fiskenes sensitivitet overfor fysiske påvirkninger/ændringer....26 4.2.1 Suspenderet sediment og sedimentation...26 4.2.2 Støj/vibrationers indvirkning på fisk...30 4.2.3 Elektromagnetisk påvirkning af fisk...35 4.2.4 Habitatændringer...37 4.3 0-alternativet...38 4.4 Worst-case scenario...38 4.5 Vurderingsmetode...38 5 Eksisterende forhold... 41 5.1 Fiskesamfundet i Vesterhavet...41 5.2 Resultater fra fiskeundersøgelser...42 5.2.1 Fiskeundersøgelse med garn...42 5.2.2 Fiskeundersøgelse med reje-bomtrawl i havmølleområdet...53 5.2.3 Øvrige fiskeundersøgelser gennemført ved anvendelse af rejebomtrawl...59 5.3 Artskortlægning baseret på fiskeridata...62 5.4 Artsdiversitet...67 5.5 Nøglearter...68 5.6 Reproduktion og gydetidspunkter...71 5.7 Beskyttede fiskearter og marine naturtyper...72 6 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 75 6.1 Etablering af havmølleparken...75 6.1.1 Undervandsstøj - monopæle...75 www.niras.dk Energinet.dk: Vesterhav Syd Havmøllepark

INDHOLD 6.1.2 Støj fra sejlads...77 6.1.3 Sedimentspild gravitationsfundamenter...77 6.2 Ilandføringskabler og interne kabler...80 6.2.1 Undervandsstøj i forbindelse med udlægning af ilandføringskabler...81 6.2.2 Sedimentspredning og sedimentation...81 6.2.3 Vurdering af den samlede påvirkning fra suspenderet sediment og sedimentation...86 7 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 87 7.1 Havmølleparken...87 7.1.1 Driftsstøj...87 7.1.2 Elektromagnetiske felter omkring interne kabler...88 7.1.3 Rev effekt...88 7.2 Ilandføringskablerne...88 8 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 91 8.1 Havmølleparken...91 8.2 Ilandføringskablerne...91 9 Kumulative effekter... 92 10 Afværgeforanstaltninger... 94 11 Overvågning... 95 12 Eventuelle manglende oplysninger... 96 13 Sammenfattende vurdering... 97 14 Referencer... 99 15 Bilag... 104 www.niras.dk Energinet.dk: Vesterhav Syd Havmøllepark

1 SAMMENFATNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget etableringen af 450 MW nye kystnære havmøller. Energinet.dk har fået til opgave at varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport. NIRAS A/S er tildelt opgaven med at udarbejde de nævnte udredninger og dokumenter for de kystnære havmølleparker i pakke 1: Vesterhav Nord, Vesterhav Syd og Bornholm. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører, for så vidt angår fisk og fiskeri. Nærværende rapport indeholder dels en beskrivelse af fisk og fiskesamfund, og dels en vurdering af effekten herpå, som følge af etablering af en havmøllepark i forundersøgelsesområdet Vesterhav Syd. Projektet Forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmølleparken ligger i en afstand af 4-8 km fra land nord for Hvide Sande. Det oprindelige forundersøgelsesområde havde et areal på ca. 57 km² men er siden reduceret til ca. 53 km², idet det sydvestlige hjørne af området er taget ud af projektet. Imellem de to nordlige udløbere af forundersøgelsesområdet er der udlagt et areal til sandindvinding, hvor der derfor ikke kan placeres møller. Vanddybden inden for forundersøgelsesområdet varierer mellem 15 og 21 meter. Havbunden i de nordøstlige og sydvestlige dele af området består overvejende af siltblandet sand, med et lavt indhold af organisk materiale. I resten af området er der mere blandet bund til dels også med sten. Projektet omfatter desuden to 500 meter brede kabelkorridorer mellem mølleparkens centrale område og kysten syd for Søndervig. Det forventes, at havmølleparken vil have en levetid på 25-30 år, og at der senest to år inden nedrivningen vil blive udarbejdet en nedrivningsplan, baseret på en særskilt VVMredegørelse. På nuværende tidspunkt er det uvist, hvordan afviklingen af havmølleparken skal gennemføres. Fiskebestandene Beskrivelsen af fiskesamfundene i forundersøgelsesområdet og i kabelkorridorerne bygger dels på egne fiskeundersøgelser og dels på relevant litteratur og data fra fiskeriet. Listen over arter, som er registreret i forbindelse med egne fiskeundersøgelser i forundersøgelsesområdet, omfatter i alt 28 arter. Der i Vesterhavet registreret i alt 62 arter, hvoraf en del kun er registreret en eller få gange. 1

Arter som har en særlig økologisk og/eller fiskerimæssig betydning i området, og som eventuelt forekommer i stort tal, benævnes nøglearter og omfatter torsk, rødspætte, tunge, ising, pighvarre, sild, brisling, tobis, glastunge, fløjfisk og sandkutling. De dominerende fiskearter i området er fladfiskearterne rødspætte og ising samt sandkutling. Yngel af ising blev registreret i stort tal i efteråret, mens yngel af rødspætte var mest talrig om foråret. Der blev både i november 2013 og maj 2014 registreret enkelte eksemplarer af kortfinnet fløjfisk, som er en ny art i danske farvande. Potentielle effekter på fisk Etablering af havmølleparker, herunder ilandføringskablerne, vil kunne påvirke fisk som følge af habitatændringer, forøgede mængder af suspenderet materiale, støj og elektromagnetisme. Påvirkningernes karaktér og omfang afhænger dels af, hvor og hvordan havmølleparken etableres, herunder af antallet og størrelsen af møllerne samt af funderingstype, og dels af ilandføringskablernes placering og type/dimensioner. Suspenderet sediment Suspenderet sediment, og dermed uklart vand, er et naturligt fænomen som fisk er tilpasset til i større eller mindre grad. Skadelige effekter kan imidlertid forekomme ved ekstraordinære høje niveauer af suspenderet materiale og i tilfælde af at materialet afviger væsentligt fra naturtilstanden. Alle undersøgelser peger på, at demersale fisk, der lever på eller nær bunden, har en højere tolerancetærskel overfor suspenderet sediment end pelagiske fisk, der lever oppe i selve vandsøjlen. Desuden antages at æg og larver er mere udsatte end voksne individer, da de har begrænset mobilitet. Dødeligheden indtræder dog først ved koncentrationer højere end de, der medfører adfærdsændringer hos pelagiske fisk. Undvigeadfærd hos pelagiske fiskearter, samt muligvis torsk, kan forventes ved koncentrationer af suspenderet materiale på 10 mg/l, mens adfærdspåvirkning hos fisk på lavt vand, såsom fladfisk og ål, først vil indtræffe ved koncentrationer på over 50 mg/l. Habitatændringer og reveffekt Sedimenteringen af suspenderet materiale kan betyde ændringer i havbundens struktur, og dermed også ændringer i den dertil knyttede bentiske (bundlevende) flora og fauna. Med møllefundamenterne introduceres et fast substrat af beton, stål og sten i områder, som eventuelt domineres af bundtyper af ringere hårdhed/heterogenitet. Møllefundamenterne kan således karakteriseres som kunstige rev. Det samme gælder for kabeltracéerne i de tilfælde, hvor der anvendes særlig beskyttelse af kablerne i form af sten og grus. 2

Støj Støj fra nedramning af fundamenter for vindmøller vil kunne høres af fisk i stor afstand afhængigt af, hvilke fiskearter der er tale om. Modelberegninger i forbindelse med andre havmølleparker har vist, at arter som sild og torsk, under visse omstændigheder, afhængigt af baggrunds-lydniveauet, bundens beskaffenhed m.v., vil kunne registrere lyden herfra i mere end 80 km`s afstand. Arter med dårligere udviklet evne til at registrere støj, som laks og fladfisk, forventes at kunne høre støjen i flere kilometers afstand. Det forhold at fisk registrerer lyde behøver ikke nødvendigvis at betyde, at de reagerer herpå. Mange fiskearter reagerer først ved et højt lydtryk, andre reagerer slet ikke. Reaktionen vil som oftest bestå i en flugtadfærd. Effekten af støj på fisk vil være mest udtalt tæt på støjkilden, og vil aftage med stigende afstand. Støj fra ramning af monopæle vil kunne være dødelig for fisk, der opholder sig inden for få meters afstand herfra. Elektromagnetisme Ved transport af elektrisk energi i kabler skabes et elektromagnetisk felt (EMF), der som begrebet antyder, omfatter både et elektrisk- og et magnetisk felt. Standardkabler anvendt i forbindelse med havmøller er konstrueret således, at omgivelserne bliver skærmet mod det elektriske felt (E-felt). Det forholder sig til dels anderledes med det magnetiske felt (B-felt), der altid vil kunne påvises uden for kablet. Hertil kommer, at der kan opstå et induceret elektrisk felt (ie-felt) omkring kablerne, genereret ved vandbevægelser eller ved at f.eks. fisk svømmer igennem det magnetiske felt. Fiskenes evne til at registrer ie-felter er artsspecifik. Bruskfisk, hajer og rokker, har elektroreceptorer i huden, og kan således registrere elektriske forskelle ned til 0,5 μv/m og måske endnu lavere. De er kun få undersøgelser af påvirkninger fra ie-felter på benfisk, men de undersøgelser der er gennemført indikerer, at de kan registrere ie-felter ned til 8-25μV/m, hvilket er inden for det niveau, der kan forventes omkring søkabler. Det antages, at visse fiskearter anvender deres evne til at registrere magnetiske felter i forbindelse med vandringer, til og fra gyde- og opvækstområder. Kun få forsøg er gjort på at afdække, hvorvidt det introducerede magnetiske felt kan gribe forstyrrende ind i vandringsmønsteret hos fisk, og resultaterne har ikke entydigt kunnet påvise, at deres migration påvirkes af kablerne. Det er således stadig uvist, ved hvilket niveau et menneskeskabt magnetfelt vil ændre fiskenes adfærd. Vurdering af effekt på fisk Anlægsfasen - etablering af havmølleparken I anlægsfasen vil påvirkningen af fisk være knyttet til etableringen af fundamenter med tilhørende erosionsbeskyttelse, samt til grave- og nedspulingsaktiviteter i forbindelse med kabellægningen imellem møllerne og fra møllerne til transformatorstationen i land. 3

Uanset fundamenttype vil etableringen give anledning til undervandsstøj og sedimentspild, som vil kunne have en effekt på fisk. Den største støjpåvirkning vil forekomme ved pælefundering (monopæle). Sedimentspildet forventes at ville være størst ved etablering af gravitationsfundamenter. Havmøllernes størrelse og dermed deres antal og fundamenternes størrelse vil være af betydning for påvirkningens omfang. Suspenderet sediment I forbindelse med etableringen af møllefundamenter og det interne kabelnet i havmølleparken, vil der skulle gennemføres en del grave-/nedspulingsarbejder, som lokalt og i kortere perioder vil kunne øge koncentrationen af suspenderet sediment. Etablering af gravitationsfundamenter vil medføre særligt store anlægsarbejder, med deraf følgende forøgede koncentrationer af suspenderet materiale. Varigheden af perioden med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l forventes at blive relativt kortvarig (få timer), og være lokaliseret til umiddelbar nærhed af graveaktiviteterne. I den stærkt dynamiske, bølgepåvirkede kystzone vil den øgede belastning med suspenderet sediment overvejende ligge indenfor den naturlige variation, bortset fra i et kortere tidsrum i og umiddelbart efter anlægsperioden. Påvirkningens kortvarige karakter, og den relativt lille koncentrationsforøgelse og udbredelse sammenholdt med områdets dynamiske karakter gør, at effekten på fisk vurderes som ubetydelig. Sedimenteringen Sedimentering af suspenderet materiale fra anlægsarbejder kan betyde, at substrattypen ændres i sedimentationsområdet. Sedimenteringen vil overvejende ske inden for forundersøgelsesområdet og vil være relativt beskeden. I områderne lige omkring anlægsarbejderne kan der sedimentere op til 0,5mm/m². I området udenfor mølleparken vil sedimentationen kun nå et maksimalt niveau på 0,05 mm/m. Sammenholdt med omfanget af den naturligt forekommende sedimentation som følge af turbulens/strømforhold. Vurderingen er derfor, at betydningen for fiskesamfundet vil være kortvarig, lokal og overordnet set ubetydelig. Reveffekt Ved etablering af møllefundamenterne introduceres der hårdbundssubstrat i form af beton, stensætninger og stål. Fundamenterne og erosionsbeskyttelsen vil således fungere som et kunstigt rev, som vil tiltrække blandt andet fiskearter med præference for hårdbundssubstrat. Omfanget heraf vil dog relativt set være beskeden set i forhold til den eksisterende hårdbundsstruktur i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. Møllefundamenterne, inklusiv erosionsbeskyttelsen, dækker kun, afhængigt af fundamenttype og antal møller, i størrelsesordenen 1-2 promille af havmølleparkens samlede areal. Reveffekten vurderes som ubetydelig. 4

Støj Støjen i forbindelse med ramning af monopæle vil være meget intens, men kortvarig. Det forventes, at der kan etableres et fundament pr. dag. Selve ramningen vil have en varighed på op til ca. 6 timer per fundament, og den samlede periode med ramningsstøj vil derfor være relativt kortvarig men naturligvis afhængig af antallet af møller. Modelleringen af undervandsstøj i forbindelse med ramning viser, at udbredelsen af støj over 213 SEL-akk (Sound Exposure Level-akk), der er den akkumulerede støj ved gentagende lydpåvirkning, vil kunne forekomme i en afstand af op til 1,25 km. Lydniveauer af denne størrelse vil kunne forårsage irreversible skader på organer relateret til registrering af lyd hos fisk, og eventuelt også på væv som ikke er knyttet til hørelsen. Ved anvendelse af soft start, dvs. små slag i begyndelsen, forventes fiskene at ville svømme bort fra nærområdet (FeBEC, 2013b), og kun få fisk vil formentlig risikere at blive skadet. Samlet set vurderes støjen fra ramning af monopæle at kunne give anledning til mindre negative påvirkninger af fisk. Anlægsfasen - udlægning af interne- og ilandføringskabler Etablering af en AC-kabelforbindelse til land indebærer, at der skal udlægges op til 6 kabler, enten i en - eller fordelt på begge kabelkorridorer. Arbejdet vil medføre en forøgelse af koncentrationen af suspenderet havbundsmateriale i/nær kabelkorridorerne og i kystzonen. Varigheden af perioden med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l forventes at blive relativt kort, og være lokaliseret til kabelkorridorerne og til det helt kystnære område fra lidt syd for mølleparken og ca. 50 km mod nord. I den stærkt dynamiske, bølgepåvirkede kystzone vil den øgede belastning med suspenderet sediment overvejende ligge inden for den naturlige variation, dog borset fra en kortere periode i - og umiddelbart efter anlægsperioden. Påvirkningens kortvarige karakter, og den relativt lille koncentrationsforøgelse og udbredelse, sammenholdt med områdets dynamiske karakter gør, at effekten på fisk vurderes som ubetydelig. Grave-/spuleaktiviteternes begrænsede omfang og varighed vil i henhold til beregningerne give anledning til en aflejring i nærområdet på ca. 0,2 mm/m 2, dog kan der i enkelte lokale områder sedimentere op til 1-2 mm/m 2. Udenfor mølleområdet og kabelkorridorerne er det modelleret, at der vil aflejres mindre end 0,025 mm/l. Sammenholdt med den eksisterende havbundsstruktur og den naturlige sedimentation vil graden af forstyrrelse af fiskesamfundene langs søkablet være middel, men kortvarige, lokale og overordnet set ubetydelige. 5

Driftsfasen - Havmølleparken I driftsfasen kan havmølleparken potentielt påvirke fisk gennem støj/vibrationer fra mølletårnene, ved at introducere en anden substrattype og ved at introducere elektromagnetiske felter omkring kablerne internt i havmølleparken. For flere af de fiskearter der er registreret i området Vesterhav Syd forventes støjen fra møllerne at ligge på et for fisk registrérbart, men lavt niveau. Støjen vil være langvarig, men meget lokal (inden for 4 meter). Påvirkningen af fisk herfra vurderes derfor at være ubetydelig. De interne kabler i havmølleparken transporterer en mindre strømmængde end traditionelle ilandføringskabler fra transformerstationer placeret i selve mølleparken. Det elektromagnetiske felt og effekten på fiskesamfundet vil derfor også være mindre (se afsnittet om ilandføringskablerne herunder). Det vurderes således, at effekten heraf er ubetydelig. Det er usikkert om møllefundamenterne resulterer i en generel øget biologisk produktion i området, herunder af fisk, eller om effekten blot er en koncentrering af fiskene og en anden artssammensætning på møllefundamenterne og samtidig reducerede tætheder i de nærliggende områder. Møllefundamenternes ringe andel (0,1-0,2%) af mølleområdets samlede areal, og områdets nuværende indhold af revstrukturer, gør at effekten af de introducerede revstrukturer på fiskesamfundet vurderes som ubetydelig. Driftsfasen - ilandføringskablerne I projektet påregnes det, at strømproduktionen skal føres direkte i land til en transformerstation her. Ilandføringskablerne vil således hver især føre en væsentlig mindre strømmængde end de ilandføringskabler, der traditionelt anvendes til transport af strøm fra større havmølleparker. Styrken af det magnetiske felt omkring AC-kablerne til land vil være mindre end 11 μt, hvilket er betydeligt svagere end det naturlige magnetiske felt, hvis styrke er omkring 50 μt i farvandene omkring Danmark. Endvidere svækkes intensiteten af AC-kablets magnetfelt hurtigt med stigende afstand fra kablet, således at det i en afstand af 10 meter vil være næsten elimineret. Magnetfeltet vil generere et ie-felt. Af arter der findes i Vesterhavet er ål, ørred og laks bedst undersøgt mht. reaktion på elektriske felter, resultaterne tyder på, at de kan registrere ie-felter ned til 8-25 μv/m, hvilket er inden for det niveau, der forventes omkring søkabler generelt, men en reaktion herpå er imidlertid ikke dokumenteret og må indtil videre betragtes som spekulativ. Den overordnede vurdering er, at nogle fisk langs kabelkorridoren i nogen udstrækning vil være i stand til at registrer et induceret elektrisk felt (ie-felt) og/eller et magnetisk felt (Bfelt), men at effekten på de lokale fiskebestande eller vandrende fisk, herunder blankål (ål i vandrestadiet), fra det elektromagnetiske felt sandsynligvis er meget beskeden, dels på 6

grund af det lave niveau og dels pga. den begrænsede rækkevidde af effektniveauer, som eventuelt ville kunne have en effekt på fisk. På ovennævnte grundlag vurderes påvirkningen af fisk fra elektromagnetiske felter som ubetydelig. Afviklingsfasen Havmølleparken forventes at ville have en levealder på 25-30 år, og 2 år inden da skal der udarbejdes og godkendes en afviklingsplan. De nærmere detaljer for, hvorledes afviklingen skal foregå er således ikke besluttet. Som udgangspunkt forventes alle strukturer over havbunden at blive fjernet på nær erosionsbeskyttelsen (sten). Desuden er det muligt at eventuelle gravitationsfundamenter også vil blive efterladt, særligt hvis de fungere som rev. Kablerne forventes at blive efterladt i havbunden, forudsat at de stadig ligger nedgravet. I tilfælde af at kablerne enkelte steder skulle være blotlagte, forventes de at blive gravet ned på ny og beskyttet af en steninddækning. Arbejdet med afviklingen af mølleparken og kablerne vil medføre støj, suspenderet sediment og forstyrrelse af havbunden, som potentielt set vil kunne påvirke fiskesamfundene i området. Påvirkningerne fra nedbrydningsarbejdet i form af støj og suspenderet materiale, vil i stor udstrækning kunne sammenlignes med de der forventes i anlægsfasen, idet det dog antages, at de vil blive af kortere varighed og af mindre omfang, og at de dermed kun vil have en ubetydelig negativ effekt på fiskene i området. Der er i projektbeskrivelsen givet mulighed for, at erosionsbeskyttelsen kan blive efterladt i området, hvilket i givet fald vil betyde, at den såkaldte reveffekt vil kunne opretholdes. Effekten vurderes dog ubetydelig set i lyset af fundamenternes relativt lille størrelse sammenholdt med forekomsten af hårdbundsområder i øvrigt i mølleområdet. Kumulative effekter Effekten af flere menneskeskabte påvirkninger af det marine miljø inden for samme geografiske område kan medføre, at de samlet set har en større påvirkning end hver for sig. Etableringen af havmølleparken Vesterhav Syd skal således ses i sammenhæng med aktiviteterne i de omkringliggende råstofindvindingsområder og med deponering af havbundsmateriale i kystzonen (kystsikring). Efter som der kun vil forekomme marginale og meget kortvarige effekter af havmølleparken uden for forundersøgelsesområdet, og da disse i øvrigt er af meget mindre omfang end effekten af råstofindvindingen og kystsikringen, forventes ingen målbare kumulative effekter. 7

Sammenfattende vurdering Vurderingen af havmølleprojektets påvirkning af fiskebestandene i området er sammenfattet i Tabel 1-1 og Tabel 1-2. Som det fremgår, forventes der ikke effekter af et omfang, som vil kræve iværksættelse af afværgeforanstaltninger. Tabel 1-1: Sammenfattende tabel over effekter på fisk som følge af anlæg, drift og afvikling af Vesterhav Syd Havmøllepark Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Støj Anlæg Lav Mindre Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Elektromagnetisme* Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Sedimentation Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Suspenderet Anlæg Lav Ubetydelig Sediment Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Habitatændringer Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig *EMF fra kabler internt i havmølleparken. Tabel 1-2: S Sammenfattende tabel over effekt på fisk som følge af interne kabler og ilandføringskablerne fra Vesterhav Syd Havmøllepark. Emne Fase Forstyrrelse Påvirkning Støj Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Elektromagnetisme Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Sedimentation Anlæg Lav Ubetydelig Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig Suspenderet Anlæg Middel Mindre Sediment Drift Lav Ubetydelig Afvikling Lav Ubetydelig 8

2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 indgik et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012-2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. De nævnte opgaver blev sendt i udbud opdelt i 2 pakker: Pakke 1: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Bornholm. Pakke 2: Sæby, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. NIRAS A/S er tildelt opgaven med pakke 1. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører for så vidt angår fisk og fiskeri. Nærværende rapport omhandler fisk og fiskesamfund i Vesterhav Syd Havmøllepark. 9

3 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet er beskrevet med baggrund i den overordnede projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015) samt i layouts for møllernes placering i Vesterhav Syd Havmøllepark, (Bingöl et al., 2014). Der er udpeget et forundersøgelsesområde for en produktion på op til 200 MW. I nærværende projektbeskrivelse fokuseres primært på forhold, der har betydning for fiskeri og fiskesamfund. 3.1 Forundersøgelsesområdet Forundersøgelsesområdet for havmølleparken Vesterhav Syd er placeret i Nordsøen 4-8 km fra kysten nord for Hvide Sande, Figur 3-1. Undersøgelsesområdet udgør ca. 57 km². Centralt i den nordlige del af området er der et areal udlagt til råstofindvinding, hvor opstilling af vindmøller og udlægning af kabler derfor ikke er mulig. Det sydvestlige hjørne af undersøgelsesområdet gennemskæres af rør- og ledningskorridorer, hvor der ikke kan opstilles havmøller. Arealet der reelt er til rådighed til opstilling af havmøller udgør således kun ca. 53 km². I forundersøgelsesområdet indgår to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra forundersøgelsesområdets centrale østlige del og til en transformatorstation på land syd for Søndervig. Forundersøgelsesområdet er delt nogenlunde ligeligt mellem 2 fiskeristatistiske områder - ICES 41F7 og ICES 41F8, Figur 3-1. 10

Figur 3-1. Placeringen af forundersøgelsesområdet for havmølleprojektet Vesterhav Syd samt 2 alternative kabelkorridorer 3.1.1 Topografi og sediment Vanddybden i forundersøgelsesområdet varierer fra 15 til 21 meter med de laveste vanddybder i områdets nordøstlige del. Havbunden i forundersøgelsesområdet kan overordnet inddeles i to typer en jævn sandbund i den smalle nordøstlige del af området, og mod sydøst og vest en mere eroderet, ujævn og blandet havbund, stedvis med sten, Figur 3-2. Hvor havbunden består af relativt groft sand forekommer der revler, mens dette ikke er tilfældet i den sydvestlige del af området, hvor havbunden består af siltblandet sand, (COWI, 2014). 11

Figur 3-2. Havbundens struktur i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. De indsatte fotos viser skilleflader mellem områder med revledannelser og områder med siltblandet sand, (COWI, 2014). 12

I den nordlige af de to kabelkorridorer er der en relativ jævn sandbund, mens havbunden i den sydlige kabelkorridor er mere ujævn bestående af sand med revledannelse og i den vestlige del med indslag af sten, (COWI, 2014). 3.1.2 Hydrografi Vandstanden i Vesterhavet ved Hvide Sande nær mølleområdet Vesterhav Syd er underlagt tidevandsregimet i Nordsøen. Forskellen på middelvandstanden ved henholdsvis lav- og højvande er 0,7-0,8 meter. Ved storme fra sydvest kan vandstanden nå et niveau på 3,5 meter over middelvandstanden, mens storme fra øst kan resultere i vandstande på 2,0 meter under dansk middelvandstand, (COWI, 2014). Vandstrømmen I Vesterhavet domineres af stærke bølge- og tidevands inducerede vandstrømme parallelt med den jyske vestkyst. Den resulterende strømretning bestemmes dels af den bølgegenererede, overvejende sydgående strøm og dels af den nordgående jyske kyststrøm. I projektområdet er der skiftvis nord- og sydgående vandstrømme med hastigheder på strømhastigheder på 0.3-0.6 m/s, mens hastighederne nærmere land (mindre end 3-4 meters vanddybde) er en faktor 10 større som følge af bølgepåvirkningen. Kystzonen langs den jyske vestkyst er et meget dynamisk miljø, hvor sedimenttransporten styres af kraftige tidevands- og bølgeinducerede vandstrømme. I litoralzonen ud til 6-7 meters vanddybde, dannes der som følge af bølgepåvirkningen sandbanker (revler) parallelt med kystlinjen. Netto-sedimenttransporten er generelt sydgående, dog er der ud for den nordlige del af mølleområdet en nordgående. På større vanddybder 15-25 meter er miljøet langt mindre dynamisk, og sedimenttransporten her følger overvejende den nordgående kyststrøm. Koncentrationen af suspenderet sediment afhænger af årstid og af bølgepåvirkning. I perioder med rolige vindforhold primært om sommeren - er det målt/beregnet, at den gennemsnitlige koncentration af suspenderet sediment i forundersøgelsesområdet er på 3,7 mg/l (2,5-6,6 mg/l). Beregningerne af den årlige gennemsnitlige overfladesedimentkoncentration i området, hvor også vinterkoncentrationerne indgår, er beregnet til at ligge inden for intervallet 10-20 mg/l, (COWI, 2014). Lagdelingen af vandmasserne I projektområdet er langt svagere end I de indre danske farvande og generelt af ringe miljømæssig betydning. Saliniteten i Vesterhavet variere kun meget lidt, og er målt til at ligge mellem 31,5-33 promille ved bunden og 31-32,5 promille i overfladen. Iltforholdene er gode året igennem et mindre fald ses i august men ikke til et niveau under 4 mg O2/l, som er den grænse, hvor fisk antages at ville forlade området. 13

3.2 Anlæg på havet 3.2.1 Havmølleparkens layout Der er udarbejdet et opstillingsmønster for 2 scenarier med henholdsvis 3MW og 10 MW møller, med en samlet kapacitet på 200 MW inden for forundersøgelsesområdet. Tilsvarende er gennemført, hvor den nordøstlige del af forundersøgelsesområdet er udeladt, se Figur 3-3. Foreløbige beregninger viser, at de mest fordelagtige layouts er henholdsvis 3MW møller opstillet i hele forundersøgelsesområdet, og 10MW møller opstillet i forundersøgelsesområdet eksklusiv den nordøstlige del (Bingöl et al., 2014). 14

Figur 3-3. To alternative opstillingsmønstre for to forskellige møllestørrelser - henholdsvis 3 MW (øverst) og 10 MW (nederst). Figurerne til venstre viser placeringen af møller i forundersøgelsesområdet eksklusiv den nordøstlige del, mens der i figurerne til højre er placeret møller i hele forundersøgelsesområdet, (Bingöl et al., 2014). 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse Havmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden og som omgives af erosionsbeskyttelse bestående af sten, beton eller andet. Fire fundamenttyper er relevante, Figur 3-4. Monopælfundament af stål Gravitationsfundament af beton Jacketfundament Bøttefundament 15

Stål monopil Gravitations fundament Jacket fundament Bøttefundament Figur 3-4. De forskellige fundamenttyper som er under overvejelse (E.ON Energy i (COWI, 2014)). For fisk og fiskesamfund er forhold som størrelsen af det areal som beslaglægges, samt anlægsarbejdernes omfang og karaktér, af betydning for vurderingen af projektets effekt. Som det fremgår af Tabel 3-1, vil jacket-fundamenter optage mindre areal (direkte beslaglæggelse af havbunden), end de øvrige fundamenttyper. Ved anvendelse af 10 MW møller vil den samlede arealbeslaglæggelse kun være ca. halv så stor som ved anvendelse af 3 MW møller. Det samlede areal af møllefundamenterne, afhængigt af mølletype, udgør 0,1-0,2% af det disponible areal på ca. 53 km². Tabel 3-1. Fundamenttyper og arealet af den havbund de vil lægge beslag på, dels som enkeltmøller, og dels ved installering af i alt 200 MW (66 stk. 3 MW møller, 20 stk. 10 MW møller), (Energinet.dk, 2015). Fundament (type og anta) Areal af fundament (m²) 3 MW 10 MW Monopæl - Enkelt mølle 1.600 2.100 - Total (200 MW) 105.600 42.000 Gravitation - Enkelt mølle 1.300 2.600 - Total (200 MW) 85.800 52.000 Jacket* - Enkelt mølle 800 1.700 - Total (200 MW) 52.800 34.000 Bøtte ** - Enkelt mølle 1.300 2.600 - Total (200 MW) 85.800 52.000 *Det for fiskeriet beslaglagte areal forventes at være noget større end fundamentets areal, da det ikke vil være muligt at fiske mellem de enkelte pæle i konstruktionen. **Design af bøttefundamenter er fortsat under udvikling - her antages fundamenterne at have samme omfang som gravitationsfundamenter. Havmøllerne vil sandsynligvis blive installeret ved brug af kraner. Et antal støttefartøjer med teknisk udstyr og mandskab vil også være nødvendige. 16

Det forventes, at der vil blive installeret en mølle hver - eller hver anden dag. Det vil blive planlagt at arbejde 24 timer pr. dag med belysning af arbejdsfartøjerne om natten og besætningen indkvarteret ombord. Installationen er afhængig af vejret, så installationsperioden kan forlænges i tilfælde af ustabile vejrforhold. Anlægsarbejde - monopælfundamenter Det forventes ikke, at installation af monopæle kræver meget forarbejde, men fjernelse af forhindringer, som f.eks. større sten på havbunden kan være nødvendig. Der kan udlægges et filterlag før pæleramningen, og efter installation af monopælen kan et andet lag erosionsbeskyttelse lægges oven på filterlaget. Erosionsbeskyttelse af nærliggende kabler kan også være nødvendig. Anlæg af monopæle vil foregå fra enten et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj, der er udstyret med en-to kraner og rammeudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramningen viser sig at være vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt med flere hjælpe-fartøjer, bl.a. jack-up-fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel. Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk tage 4 til 6 timer. Et skøn er, at installation af en monopæl og fastgørelse af overgangsstykket med injektionsmørtel under gunstige forhold kan gøres på ca. et døgn. Nedramning af en monopæl, vil kræve omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl kan være omkring 35 meter lang, vil det kræve omkring 7.000 slag, at få pælen ned i havbunden. Fordelt over de 6 timers ramningsaktivitet, giver dette cirka 20 slag pr. minut. Anlægsarbejde gravitationsfundamenter Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Inden et gravitationsfundamentet placeres på havbunden, fjernes det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre en stabil understøttelse af betonfundamentet, en såkaldt skærvepude. Dybden af udgravningen og størrelsen af skærvepuden afhænger af fundamentets design. Til slut beskyttes gravitationsfundamenterne (og måske nærliggende kabler) mod erosion med et filter lag og armeringssten. En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring tre dage pr. fundament. Det vil tage yderligere ca. tre dage at genfylde med sten. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine installeret ombord på en pram. Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravning til ét gravitations-fundament forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger der forventes klappet på klapplads. 17

Anlægsarbejde Jacket-fundamenter Jacket-fundamenter er tre- eller firbenede gitter-stålkonstruktioner med en form som et firkantet tårn. Jacketstrukturen støttes af pæle i hvert hjørne af konstruktionen. Ved installation monteres jackets med såkaldte mudmats ved bunden af hvert ben. Mudmats er store konstruktioner, som normalt er lavet af stål. De anvendes midlertidigt for at forebygge, at jacket-fundamentet synker ned i blødt sediment. Den funktionelle levetid af disse mudmats er begrænset, da de i det væsentlige er overflødige efter installation af funderingspælene. Størrelsen af mudmats afhænger af vægten af jackets, havbundens bæreevne samt lokale bølge- og strømforhold samt miljøforhold. Pæleramning og placering af mudmats foregår normalt vha. et jack-up-fartøj. Erosionsbeskyttelse af funderingspæle og kabler afhænger af bundforholdene. På sandbund er erosionsbeskyttelse nødvendig for at forebygge, at konstruktionen undermineres. Erosionsbeskyttelse består af naturlige sorterede sten eller sprængt klippe. Anlægsarbejde - bøttefundament Et bøttefundament er i princippet en kombination af et gravitations- og et monopælfundament, hvor en omvendt bøtte/ spand trykkes eller spules ned i havbunden. I den tekniske projektbeskrivelse antages det, at diameteren af bøttefundamentet vil være den samme som for gravitationsfundamenter. Bøttefundamenterne kan bugseres direkte til anlægsområdet af to slæbebåde, og placeres af en kran på en jack-up. Fundamenterne kan også installeres på jack-up direkte på havnen og transporteres af slæbebåde til anlægsområdet. Installation af bøttefundamenter kræver ikke forudgående klargøring af stedet. Derudover er der kun et begrænset eller ikke noget behov for at anvende erosionsbeskyttelse på bøttefundamenter. 3.2.3 Kabler Den kystnære placering af havmølleparken betyder, at produktionen vil blive ført direkte til land syd for Søndervig. Hvis det besluttes at etablere en møllepark med maksimal kapacitet (200MW) vil det betyde, at der skal udlægges i alt 6 kabler. Kablerne vil blive placeret i en eller begge de 2 udpegede kabelkorridorer, og vil blive udlagt med en indbyrdes afstand på 50-100 meter. Kablerne imellem møllerne, og til land, vil have en kapacitet på 33 kv anvendelse af 60 kv kabler er under overvejelse, (Bingöl et al., 2014). 60 kv kabler er fremstillet på samme måde som 33 kv kabler og af de samme materialer, men har større isolering. 18

Alle kabler vil blive placeret 1-1½ meter nede i havbunden, den eksakte dybde vil afhænge af udlægningsmetode og havbundens beskaffenhed. Tre udlægningsmetoder er aktuelle: Jetting (spuling med højt vandtryk) - Anvendes hvor havbunden består af sand/finkornet materiale. Bredden af det påvirkede havbundsområde er 0,7-2 meter. Nedpløjning - Kablet pløjes ned - eventuelt i kombination med jetting. Anvendes på homogen blød bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Trenching - Kablet placeres i en forud udgravet grøft. Anvendes hvor der er hård bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Havbunden retableres over kablerne enten ved selvfyldning eller ved at kabelgrøften efterfyldes og eventuelt tildækkes med sten. 3.2.4 Afvikling af havmølleparken Havmølleparken forventes at ville have en levetid på 25-30 år. Som udgangspunkt forventes alle strukturer over havbunden at blive fjernet, på nær erosionsbeskyttelsen (sten). Desuden er det muligt, at gravitationsfundamenter også vil blive efterladt, særligt hvis de fungere som rev. Kablerne forventes at blive efterladt i havbunden, forudsat at de stadig ligger nedgravet. I tilfælde af at kablerne enkelte steder skulle være blotlagte, forventes de at blive gravet ned på ny og beskyttet af en steninddækning. 19

4 BAGGRUND 4.1 Metode Der er kun en sparsom viden om fiskesamfundet i den her omhandlede del af Nordsøen ( Vesterhavet ), det er derfor fundet nødvendigt at supplere den eksisterende viden med egne fiskeundersøgelser for bedre at kunne beskrive artsdiversiteten og områdets betydning for fisk, herunder som gyde- og/eller opvækstområde. Der er gennemført to typer undersøgelser: 1.) Eget fiskeri med 2 typer garn og 2.) Fiskeri med kommerciel bomtrawler. Andre kilder, der bidrager til viden om fiskebestandene i projektområdet er det såkaldte Atlas-projekt (kortlægning af saltvandsfisk, www.fiskeatlas.ku.dk), ICES/DTU Aqua, fiskernes logbøger, interviews af fiskere og litteraturen i øvrigt. 4.1.1 Fiskeundersøgelser Fiskebestandenes store variabilitet over både tid og rum, og den arts- og størrelsesspecifikke variation i fangbarhed i de forskellige typer fangstredskaber, gør det kompliceret og arbejdskrævende at gennemføre videnskabelige fiskeundersøgelser i åbent hav. Resultaterne af de i nærværende projekt gennemførte, relativt begrænsede fiskeundersøgelser kan derfor alene anvendes til at afdække dele af denne kompleksitet. Fiskeundersøgelser med garn I forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark er der foretaget to fiskeundersøgelser - henholdsvis i november 2013 og i maj 2014. Fiskeriet blev foretaget fra en RIB (Humber Dive Pro). Til fiskeriet blev der anvendt to garntyper: Ny-Nordisk Normgarn (NN-Normgarn) og modificerede sildegarn (ekstra synk på undertællen). Ny-Nordisk-Normgarn (dansk version) er 35 m langt og 1,5 m højt og består af 14 forskellige maskestørrelser - fra 5-85 mm (Tabel 4-1). Rækkefølgen af maskesektionerne er den samme i alle net. Maskestørrelsesvariationen giver mulighed for at fange et bredt spekter af fiskearter og størrelser, således også arter der som udvoksede er for små til at kunne fanges i kommercielle fiskeredskaber. Tabel 4-1. Maskestørrelsesfordeling (knude til knude) og linediameter i modificeret NN-Normgarn. Maske nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Maskestørrelse (mm) 85 68 43 19,5 6,25 10 55 8 12,5 24 15,5 5 35 29 Linediameter (mm) 0,35 0,28 0,2 0,15 0,1 0,13 0,23 0,1 0,13 0,16 0,15 0,1 0,2 0,16 De modificerede sildegarn har en maskestørrelse på 28 mm (halvmaske) og er 45 meter lange og 1,5 meter høje. Sildegarn er fundet ideelle til at fange yngel af torsk og fladfisk. 20

Fiskeriet er blevet gennemført 2 gange, på hver af de 10 stationer som undersøgelsesprogrammet har omfattet, Figur 4-1. På hver station blev der udsat et sildegarn bundet sammen med et NN-Normgarn. Figur 4-1. Placering af garnsæt i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd i 2013-2014. Alle fisk blev pillet ud inden for 5 timer efter haling af garnene og sorteret efter art. Efterfølgende blev samtlige fisk optalt, målt (nærmeste ½ cm) og vejet (samlet vægt i gram). For hver centimeterklasse blev der for 5 fisk registreret sammenhørende værdier af længde (nærmeste mm) og vægt (0,1 grams nøjagtighed). Fiskeundersøgelser med reje-bomtrawl Med henblik på at afklare områdets betydning for især fladfiskeyngel, samt for at kunne beskrive den generelle artsdiversitet, er der 2 gange gennemført fiskeri med en kommerciel reje-bomtrawler (L217 v./ Fiskeskipper Jan Skov). Fartøjet anvender reje-bomtrawl, som har en så lille maskestørrelse (20 mm, helmaske), at alle fisk af samme størrelse som hesterejerne ( 4-5 cm) i princippet bliver tilbageholdt. Hertil kommer, at stort set alle fisk med en længde på mere end 15-20 cm (afhængigt af art) sorteres fra i trawlet under fiskeri og ledes ud igennem en såkaldt sluse. Forud for undersøgelsen blev der indhentet tilladelse fra Fiskerinspektorat Vest til at sammensnøre slusen i trawlet, således at alle fisk uanset størrelse vil blive tilbageholdt i trawlet. Det skal dog bemærkes, at trawlets vertikale åbning kun er 0,65 m, og især større fisk vil derfor have en god mulighed for at undgå fangst ved at svømme over trawlet. 21

Figur 4-2. Hestereje-bomtrawl anvendt i forbindelse med fiskeundersøgelser i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmølleparken (Foto: Carsten Krog). Fangsten af rejer og fisk mindre end de angivne 15-20 cm, passerer normalt en sorteringstromle som frasorterer stort set alle fisk afhængigt af længde og facon små fladfisk vil sorteres fra selvom de er kortere end rejerne pga. deres flade facon, mens andre fisk med en mere rund facon, eksempelvis sandkutling, vil blive tilbageholdt sammen med rejerne, hvis de har en længde over 4-5 cm. De frasorterede fisk ledes normalt direkte ud igen, men i undersøgelsen blev sorteringstromlen ikke anvendt, og hele fangsten blev opsamlet og sorteret. Fiskene blev artsbestemt, vejet og målt, dels om bord og dels den følgende dag. Arter som er vanskelige at bestemme (tobisarter, arter af fløjfisk, nålefisk) blev dels levende og dels i frossen tilstand fragtet til Naturhistorisk Museum i København til nærmere bestemmelse. I forundersøgelsesområdet blev der foretaget 2 trawltræk i hver af de to undersøgelsesperioder - dels i november 2013 og dels i maj 2014. Ved fiskeri uden for kendt område er der stor risiko for at få redskaberne ødelagt med store udgifter til følge, der er derfor kun blevet fisket, hvor der forelå trawlstreger fra tidligere fiskeri, Figur 4-3. 22

Figur 4-3. Placeringerne af trawlbefiskningerne i henholdsvis november 2013 og maj 2014. Der blev fisket med 2 trawl et på begge sider af fartøjet - hver med en effektiv fiskebredde på 9 meter. Slæbehastigheden var på godt 3 knob og hvert trawltræk havde en varighed af 10-20 minutter. Ved udsætning og indhaling af trawlet blev positionen noteret. Herudfra er arealet af den befiskede havbund beregnet se Tabel 4-2. Tabel 4-2. Varighed, længde og befisket areal af trawltræk med hestereje-bomtrawl i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark (bemærk at beregningen af arealet er baseret på fiskeri med 2 trawl). Station Dato Slæbetid Hastighed Længde Befisket areal minutter knob Meter m² 1 22-11-2013 20 min 3,1 knob 1.947 35.046 2 22-11-2013 10 min 3,1 knob 1113 20.034 1 05-05-2014 15 min 3,2 knob 2.009 36.162 2 05-05-2014 15 min 3,2 knob 1.791 32.238 4.1.2 Artskortlægning baseret på fiskeridata Fiskeristatistikken omfatter en meget stor mængde data, som med visse begrænsninger kan anvendes til kortlægning af primært de kommercielle fiskearters udbredelse. 23

Ved at sammenkøre logbogsdata med såkaldte VMS-data (Vessel Monitoring System), kan der gennemføres en kortlægning af, hvor de forskellige fiskearter er fanget. Processen er illustreret i, Figur 4-5. I den indledende sortering af data deles fartøjerne op i fartøjer, der er aktive (fisker), og fartøjer, der ligger stille eller er på vej til/fra fiskepladserne. Sorteringen sker med baggrund i viden om den fart, fartøjer inden for de forskellige fiskeriformer bevæger sig med under aktivt fiskeri, Tabel 4-3. Tabel 4-3. Fiskefartøjers formodede hastighed i forbindelse med aktivt fiskeri, hastighedsfrekvenshistogrammer er vist i bilag 1. Fiskeritype Trawl Bomtrawl Vod Nedgarn Øvrige redskaber Hastighed 1,6 4,4 knob 1,6 4,2 knob 0,5 3,8 knob 0,3 4,0 knob 0,4 3,0 knob Efterfølgende sammenflettes VMS-data fra den enkelte logbogsindberetning med logbogsoplysninger om fangst i den tilsvarende periode. Da den enkelte logbogsindberetning kan omfatte fiskeri over store afstande (20-50 km er ikke ualmindeligt), og efter som fangstniveauet (CPUE) sandsynligvis vil være stærkt varierende på den befiskede strækning, vil lokaliseringen af arterne, uden yderligere sortering, være temmelig usikker. For at nedbringe denne usikkerhed sorteres data yderligere ved at udregne et mål for spredningen af VMS-punkter tilhørende de enkelte logbogsindberetninger. Spredningen fastlægges som den gennemsnitlige afstand mellem centerpositionen (gennemsnitlige positioner af VMS-punkter for den enkelte indberetning) og de enkelte VMS-positioner tilhørende den pågældende logbogsindberetning. Efterfølgende udvælges de logbogsindberetninger, hvor den gennemsnitlige afstand mellem hvert punkt og centerpositionen er mindre end 5 km. Denne procedure sandsynliggør, at de pågældende fisk er fanget i relativ nærhed af centerpositionen for den enkelte logbogsindberetning. Proceduren vil favorisere data fra bestemte redskabstyper, specielt vod og til dels også garn, efter som fiskeri med disse redskaber i højere grad end trawlfiskeriet foregår inden for geografisk begrænsede områder. Et eksempel på dataudvælgelsen er skitseret i Figur 4-4 og Figur 4-5. 24

Figur 4-4. Skitse over proceduren ved udvælgelse af fangster i fiskeriet til brug ved artskortlægning. Med henblik på at kunne anvende fiskeri-data til at kortlægge relevante fiskearters relative mængde inden for de 2 berørte ICES-rektangler, er der foretaget en indeksering af fangsterne fra hver fangstrejse. Den højeste logbogsindberetning i kg pr. døgn er tildelt værdien 1, og ingen fangst af den pågældende art er tildelt værdien 0. Denne procedure er gennemført for hver af de aktuelle fiskeriformer: garn, trawl, snurrevod og øvrige redskaber. Kortlægningen af forekomsten af de kommercielle fiskearter, som ovennævnte procedure resulterer i, kan kombineres med viden om habitattyper i området. I det omfang kortlægningen af habitater og fiskeforekomst er tilstrækkelig omfattende og præcis, kan udbredelsen af de enkelte fiskesamfund ekstrapoleres til hele undersøgelsesområdet. I praksis er denne metode dog vanskelig at anvende, dels fordi habitatkravene for mange fiskearters vedkommende er relativt diffuse og/eller dårligt beskrevet, og dels fordi kortlægningen af fiskene ud fra logbogsdata og VMS i mange tilfælde er upræcis. 25

Figur 4-5. Behandlingen af fiskeridata med henblik på anvendelse i kortlægning af fiskearternes udbredelse. 4.2 Fiskenes sensitivitet overfor fysiske påvirkninger/ændringer. I forbindelsen med anlæg, drift og afvikling af en havmøllepark med tilhørende søkabler, vil der forekomme påvirkninger af fisk og fiskesamfund, primært som følge af sedimentspild, undervandsstøj, elektromagnetisme og habitatændringer. I nærværende kapitel er disse potentielle påvirkninger nærmere beskrevet. 4.2.1 Suspenderet sediment og sedimentation En forøgelse af mængden af suspenderet sediment i vandfasen, samt den efterfølgende sedimentation er en uundgåelig følge af anlægsaktiviteter på og i havbunden. Effekterne på fisk heraf kan inddeles i fire kategorier: Habitatændringer reduceret/ændret fødeudbud, ændring af levesteder. Fysiologiske effekter vævsskader, reduceret iltoptag, reduceret vækst m.v. Adfærdsændringer flugtadfærd, hæmning af fødesøgning. Effekt på reproduktion ændret substrat for bentiske gyder, reduceret iltoptag hos æg/larver. 26

Suspenderet sediment/uklart vand er et naturligt fænomen, som fisk er tilpasset i større eller mindre grad. Skadelige effekter kan imidlertid forekomme ved ekstraordinære høje niveauer af suspenderet materiale, og i tilfælde af at materialet afviger væsentligt fra naturtilstanden. Hvis gravearbejdet gennemføres i kontaminerede områder, kan frigørelse af miljøskadelige stoffer udgøre et problem for fisk og andre organismer (Merck & Wasserthal, 2009). Habitatændringer Den mest åbenbare effekt af anlægsaktiviteter på havbunden er fjernelsen af det oprindelige substrat og den hertil knyttede flora og fauna. Opgravning/fjernelse/deponering af havbundsmateriale samt re-suspension af sediment i forbindelse hermed, ændrer habitatet for fisk og for deres byttedyr. Efter som de forskellige fiskearter har forskellige habitatpræferencer, kan dette medføre ændringer i det antalsmæssige forhold mellem arterne. Det samme gør sig gældende for de organismer, herunder andre fisk, der udgør føden for fisk i det påvirkede område ændringer i fødeudbuddet kan også betyde ændringer i økosystemet, herunder ændringer i vækst/produktion hos fisk. De fleste fiskearter er opportunistiske mht. fødevalg, effekten på fiskesamfundet kan derfor vise sig at blive mindre udtalt, end det ellers ville være at forvente med baggrund i eventuelle ændringer i bundfaunaen. Sedimentation af suspenderet materiale kan ændre kornstørrelsesfordelingen i det øverste sedimentlag. Dette kan påvirke demersale fiskearter, som har præference for specifikke sedimenttyper, dette gælder eksempelvis arter af tobis og fladfisk. Tobis har en specifik præference for mellemfint til groft sand med kornstørrelser mellem 0,25 og 1,2 mm, mens den fravælger områder, hvor sedimentets indhold af fint sand/silt/ler overstiger 6% (Wright et al., 2000); (Jensen et al., 2003). Tobis er helt afhængig af, at det er muligt for den at kunne grave sig ned i havbunden om natten og i vinterperioden, lige som de også afsætter deres æg på havbunden i samme områder. Larverne er pelagiske, men søger som juvenile (35-40 mm) tilbage til den angivne specifikke havbundstype (Jensen, 2001). Også fladfisk har særlige præferencer for områder med bestemte sedimenttyper, hvor de kan søge føde eller, hvor de kan skjuler/graver sig ned i havbunden. Den foretrukne sedimentsammensætning domineres af silt og fint sand (bortset fra pighvarre og slethvarre). Størst påvirkning som følge af suspenderet materiale og ændringer i bundforholdene forventes, når fiskelarverne, efter en pelagisk levevis, gennemgår metamorfosen og i forbindelse hermed søger ned på bunden (Van der Ver et al., 1991). Årligt gennemføres meget store kystbeskyttelsesarbejder langs den jyske vestkyst, herunder langs md Holmsland Klit nær projektområdet. I forbindelse hermed deponeres meget store mængder sand (flere hundrede tusinde m³) på kystnære revler, eller i strandzonen. DTU Aqua (tidligere DFU) har gennemført flere undersøgelser af konsekvenserne heraf på bundfauna og fisk, (Støttrup et al., 2006). Undersøgelserne har påvist en effekt 27