Projektarbejde med børn i daginstitutionen



Relaterede dokumenter
FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud

Pædagogisk kontinuitet

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2018

Fælles - om en god skolestart

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Systematik og overblik

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Introduktion. 4. I beslutter, hvilke metoder I vil bruge til kortlægningen, og hvornår I vil gøre arbejdet.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Kopi- og arbejdsmappe

Fælles Pædagogisk Grundlag

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Artiklen er udgivet i tidsskriftet VERA nr. 55, juni TIDSSKRIFT FOR PÆDAGOGER

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE

Pædagogisklæreplan. Institution: Nordstrandensvuggestue. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Souschef: Berith Fischer

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

Godt i gang med Tegn på læring

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Skab lærings - øjeblikke

Temperaturmåling 2010

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet

Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Faktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Januar 2019

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Vælg det rigtige evalueringsredskab

SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Anmeldt tilsyn Rapport

Didaktik i børnehaven

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Maj 2019

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Læreplan - uddrag. Målsætning

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

9 punkts plan til Afrapportering

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Science, natur og innovation

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Læreplan for Privatskolens vuggestue

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Lære kroppens navne at kende

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Fra vision til virkelighed

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

Konkrete indsatsområder

Forord. og fritidstilbud.

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober Materialet vil bestå af:

INDLEDNING INDLEDNING

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Platanvej

Vejledning til opfølgning

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Vision, værdier og menneskesyn

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Transkript:

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær

Indhold Forord................................................................... 5 Indledning.............................................................. 9 Projektarbejde og læringssyn.................................................. 10 Fordybelse.................................................................... 12 Fokus på kropslighed og anerkendelse......................................... 12 Projektmetoden giver arbejdsglæde og faglig tilfredsstillelse.................... 13 Projektarbejdet kan dokumenteres og evalueres................................ 13 Kapitel 1 Valg af tema.............................................. 16 Hvad er et tema?.............................................................. 17 Hvordan finder man et tema?................................................... 19 Stil skarpt på et tema.......................................................... 22 Kapitel 2 Før man starter et projekt.............................. 24 Hvordan skabes en struktur i hverdagen, så projektarbejdet bliver muligt?....... 25 Hvilke børn og voksne skal deltage og hvor mange?............................. 27 Hvordan afsættes tid til forberedelse, dokumentation og refleksion?............ 28 Hvor skal dokumentationen placeres?.......................................... 29 Kapitel 3 Projektets praktiske forberedelse.................... 30 Forberedelse fra gang til gang.................................................. 31 De fysiske rammer............................................................. 31 Introduktion til temaet......................................................... 34 Kapitel 4 Så går vi i gang!.......................................... 36 Udfordringer vejen til fordybelse.............................................. 37 Projekt ænder................................................................ 38 Projekt hjerter............................................................... 59 Projekt klodser............................................................... 74 Børn og voksnes læring........................................................ 83 3

Kapitel 5 Pædagogens rolle........................................ 86 Pædagogen som deltagende, distancerende, forstående og rammesættende.... 87 Forskellige roller............................................................... 88 Spørgsmålstyper.............................................................. 92 Dokumentation................................................................ 94 Kapitel 6 Projektfrustration årsager og handlemuligheder........................ 98 Når et tema skal findes......................................................... 99 Når der mangler udfordringer..................................................100 Strukturering af en projekttime................................................101 Afslutning............................................................ 103 Appendiks............................................................ 105 Litteratur............................................................. 107 Om forfatteren...................................................... 109 4

Forord Med denne bog ønsker jeg at videregive nogle af de erfaringer, jeg har haft med at arbejde projektorienteret med børn i børnehuset Tiziana i Aalborg. Det er en institution, som pædagogisk og arkitektonisk er inspireret af institutionerne i Reggio Emilia i Norditalien. Her anvendes projektarbejdsformen som en metode til, at børn kan fordybe sig i noget, der optager dem. I bogen beskrives forskellige projekter dels gennem fotos, tegninger og udsagn af og med børn, dels gennem egne overvejelser over forløbene. I Reggio Emilia i Norditalien er projektarbejde i daginstitutioner meget udbredt. Her har man gennem mange år fordybet sig i temaer sammen med børn, netop fordi det her anses som den metode, der nærer børns læring og udvikling bedst. Projektarbejdsformen har herhjemme i de seneste 20 år fået stor udbredelse overalt i samfundet. På universiteter, gymnasier og folkeskoler benytter man projektarbejdet som en del af undervisningen. Men projektformen kan også med stor fordel anvendes i det pædagogiske arbejde med mindre børns udviklings- og lære processer. Der er skrevet meget lidt om, hvordan man konkret kan arbejde projektorienteret med mindre børn. En af grundene hertil kan være en bekymring for, at projekter blot kopieres fra én børnegruppe til en anden. Bag projektformen ligger imidlertid en metode, som bygger på et bestemt menneske- og læringssyn. Andres arbejde med et tema kan ifølge dette læringssyn ikke kopieres kun inspirere netop fordi ethvert projekt er båret af den specifikke børnegruppes fascinationer, spørgsmål og interesse i temaet. To forskellige børnegrupper, der arbejder med det samme tema, har som oftest vidt forskellige vinkler på dette tema. Eksempelvis har jeg gennem årene arbejdet med temaet ænder flere gange. Hver gang har der været fokus på noget forskelligt, fordi det, børnene var interesseret i og spurgte om, var forskelligt. Derfor måtte de også udfordres forskelligt, og hver gang blev projektet helt unikt. 5

Bogen handler om de muligheder, som projektarbejdet kan tilføre det pædagogiske arbejde. I bogen beskrives konkrete eksempler på, hvordan mindre børn gennem undersøgelser, skabende arbejde, dialoger og eksperimenter kan gå på opdagelsesrejse i et tema. Målet er, at børnene gennem fordybelse får en dybere viden og indsigt i noget, der optager dem. Der er i dag skærpet fokus på at sætte ord og begreber på det pædagogiske arbejde med børn. Specifikt i dagtilbud kræves, at man via læreplaner synliggør, hvordan man tilrettelægger, gennemfører, dokumenterer og evaluerer arbejdet med børns kompetencer og læreprocesser. Her repræsenterer projektarbejdet en mulighed for, at man rent praktisk i de konkrete handlinger kan fordybe sig i et tema ud fra det kompetente barn. Idéen til bogen udspringer dels af, at jeg selv manglede en inspirationsbog, da jeg startede mine første projekter, dels af de mange spørgsmål, jeg ofte er blevet stillet, når jeg har givet oplæg om projekter. Det har været spørgsmål som: Hvordan kommer man i gang med et projekt? Hvilke børn deltager? Hvor ofte foregår projektarbejdet? Hvordan finder I et tema? Hvordan kan børnene bevare interessen for et tema så længe? Og: Hvor finder I tiden til det? I bogen vil jeg forsøge at besvare disse spørgsmål. Hovedelementet i et projekt er det tema, der arbejdes med. I kapitel 1 introducerer jeg, hvad et tema kan være. I kapitel 2 beskrives de forberedelser og den praktiske planlægning, der er nødvendig, før man går i gang med et projekt. Der kan ikke gives en eksakt opskrift på, hvordan man skal gribe projektarbejdet an. Men der er nogle pædagogiske overvejelser, beslutninger og refleksioner, der er vigtige at gøre, inden man går i gang. For at kunne bevare interessen for et tema, er det nødvendigt at forberede sig fra gang til gang. Kapitel 3 handler om de forberedelser, der er vigtige at foretage under et projektforløb. Det kan være indretning af de fysiske rammer, at skabe stemninger, samt hvordan børnene introduceres til projektet fra gang til gang. I kapitel 4 beskrives tre længerevarende projekter med fire- til seksårige børn. Med udgangspunkt i temaerne ænder, hjerter og klodser gives der eksempler på, hvordan børnene har arbejdet med temaerne og udtrykt sig på mange forskellige måder og gennem mange forskellige 6

materialer. Som en opsamling på dette kapitel er der lavet en liste over idéer, der kan virke som inspiration i projekter med andre temaer. I kapitel 5 forsøger jeg at svare på, hvad der kræves af den voksne for at udfylde den rolle, som projektmetoden lægger op til. Pædagogen må først og fremmest søge at forstå, hvad børn forstår og tænker om et tema. For at finde frem til dette, må den voksne indtage forskellige roller. Hun må lytte, iagttage og dokumentere, hvad børnene gør og siger. I kapitlet beskrives pædagogens roller med begreberne: at være foran, ved siden af og bagved børnene. Den energi og gnist, man går ind i et projekt med, kan indimellem forsvinde, og man kan opleve perioder af frustration undervejs. I kapitel 6 giver jeg derfor eksempler på årsager til frustration, og hvordan man kan handle for at få energien tilbage og lyst til at fortsætte. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, studerende og andre, som ønsker at arbejde med projektmetoden. Men den kan også bruges i arbejdet med børn inden for specialområdet. Alice Kjær Aalborg, februar 2010 En stor tak vil jeg rette til Kirsten Fristrup som har inspireret med samtaler og hjulpet med layout af bogen. Også tak til mine kollegaer Lone Andersen og Maria Søgaard Nielsen som beredvilligt har kommenteret i starten af skriveprocessen. Men først og fremmest tak til de børn der indgår i bogen med tegninger, fotos og udsagn. De er med til at gøre bogens indhold levende. Også takt til deres forældre for opbakning og tilladelse til brug af fotos og tegninger. Endelig tak til min familie, specielt min mand, Finn, for støtte og tålmodighed. 7

Fra fascination til fordybelse 8