Psykiatri og Handicap



Relaterede dokumenter
Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.

Psykiatri og Handicap

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00

Huset I Tveje Merløse

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Dato for tilsyn: 20 august 2009 ANMELDT TILSYN. STEDETS NAVN: Narconon TILSYNSANSVARLIG: SOCIALCENTRET, HOLBÆK KOMMUNE

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Kommunale og private botilbud Værkstedsskolen Krummebækgaard

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Beskyttet beskæftigelsestilbud Nørremarken Nørremarksvej Viborg

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Tilsynsrapport. For. Specialskolen Bramsnæsvig. Uanmeldt tilsyn den 5. september Gennemført af

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Det uanmeldte tilsyn forventes at vare ca. 2-3 timer og udføres af konsulent for dagtilbud fra Børne- og Skole sekretariatet.

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Uanmeldt tilsyn på Bøgebakken, Lejre Kommune. Tirsdag den 14. maj 2013 fra kl

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Oplysninger om tilbuddet

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn Skovsbovej

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Uanmeldt tilsyn Kommunale tilbud PH Center for Døve Døves Vaskeri Generatorvej 2A, 2730 Herlev 9. januar 2012

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Anmeldt tilsyn på den selvejende institution Bofællesskabet Sofie Marie, Ringsted Kommune. Mandag den 27. juni 2011 fra kl

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Dohns Minde

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

Sønderjyllands Amt og Område Midt Bo og Beskæftigelse har om dette spørgsmål skrevet således i udtalelsen:

Uanmeldt tilsyn Autismecenter Holmehøj Holmehøjvej 2A, 5750 Ringe

TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet TAO

CVR-nr Plejecentret Elmehøj Favrskov Kommune Uanmeldt tilsyn Den 20. mart 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn i Plejeboligerne på Bråbyvej 25. september 2012

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet i Glesborg. den 6. juni 2013.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

UANMELDT TILSYN RØNNEGÅRD 2011

Velkommen til vuggestuen

Region Hovedstadens Psykiatri Kristineberg København Ø Sag inspektion af Skovvænget den 18.

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Hylleholtcenteret den 18. april 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Bryggergården.

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Velkomstguide og Medarbejdervejledning for:

Samtale med lederen Resumé Tilsynets bemærkninger. Punkter der indgår i samtalen: - Personalesituationen. - Sygefravær

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

vedrørende privatinstitutionen Skansevejens børnehave, Skansevej 24, 7000 Fredericia

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Broen, Gladsaxevej

Dato for tilsyn: 12. maj 2009 ANMELDT TILSYN. STEDETS NAVN: Ousbjerggårdfonden Bjerget TILSYNSANSVARLIG: SOCIALCENTRET, HOLBÆK KOMMUNE

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Uanmeldt tilsyn 2012

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Syd den 30. august 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Tilsynet tager som udgangspunkt 3 timer 30 min, og med 2 tilsynsførende. I 2014 er tilsynet bestående af;

Psykiatri og Handicap

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Dato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet.

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

Uanmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

CVR-nr Rendbjerghjemmet Uanmeldt tilsyn Den 23. juli 2013

Uanmeldt tilsyn Kommunale tilbud PH Kellersvej 10 Kellersvej 10, 2860 Søborg onsdag 4. januar 2012

Transkript:

Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Elleslettegård dagtilbud 1. juli 2009 1

A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Elleslettegård Gøngehusvej 162 2950 Vedbæk Leder: Arne Ptak Pladser: Dagtilbudet er normeret til 20 fuldtidspladser. Målgruppe: Sent udviklede unge mellem 17 og 27 år. Normering: 11,6 stillinger i dagværkstederne som dækker beskyttet beskæftigelse, revaliderings tilbud og STUuddannelse. Dato og tidspunkt for tilsyn. 1. juli 2009, kl. 10.30 Ditte Damsgaard, pædagogisk konsulent Tilsynsmedarbejdere. Brit Hansen, pædagogisk konsulent Tilsynsform. Anvendte tilsynsmetoder. Uanmeldt tilsyn Observation samt dialogbaseret tilsyn. Samtalerne er foregået ud fra en interviewguide med fokuspunkter. På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Indledning. Tilsynet sker på baggrund af Retssikkerhedsloven 16 og i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med dag- og botilbud for voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Fysiske rammer Kvalitetsstandard pædagogiske metoder Medindflydelse på handleplaner Samarbejde mellem dag- og botilbud Kost Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene på Elleslettegårds dagtilbud på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De oplysninger, der ligger til grund for rapportens vurdering og anbefalinger, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøget. Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøget. 2

Samlet vurdering. Tilsynet vurderer, at dagtilbudet på Elleslettegård fremstår som et velorganiseret tilbud, med mange tilbud om meningsfuld beskæftigelse for målgruppen. De fysiske rammer er indrettet til formålet med den beskyttede beskæftigelse og rummer mulighed for aktivitet og udførelse af arbejdsopgaverne, med hensyntagen til såvel arbejdsmiljøet som individuelle behov. Tilsynet vurderer, at brugerne tilbydes alsidige opgaver og har mulighed for indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Der var en behagelig stemning på værkstederne/arbejdspladserne, og tilsynet oplevede en ligeværdig og respektfuld dialog mellem medarbejderne og brugerne. Tilsynet konstaterer, at der er ubesatte pladser i dagtilbudet. Der er ikke udarbejdet skriftlige kvalitetsstandarder for Elleslettegård. Dette til trods vurderer tilsynet, at der er fokus på- og bevidsthed omkring metoden for Mesterlæreprincippet, såvel blandt forstander, medarbejdere og brugere. Tilsynet vurderer, at der er meget fokus på brugerindflydelse såvel i forhold til de daglige opgaver, som i forhold til de årlige medarbejder udviklingssamtaler for brugerne. Tilsynet observerede, at brugerindflydelsen også rent faktisk var i spil i den daglige praksis. Tilsynet vurderer, at kantinen på Elleslettegård tilbyder sund og varieret kost, samt at såvel medarbejdere som brugere har indflydelse på valg af retter. Tilsynet vurderer, at der generelt er fokus på kost og ernæring på Elleslettegård. Anbefalinger/henstillinger/pålæg. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for dagtilbudet på Elleslettegård. Tilsynet anbefaler, at ledelsen overvejer kapacitetstilpasning vedr. de ubesatte pladser på dagtilbudet. 3

B. Tilsynsbesøget A. Rundvisning Tilsynsmedarbejderne ankom til Elleslettegård kl. 10.30. Vi henvendte os i administrationen, hvor vi præsenterede os og orienterede om formålet med vores besøg. Vi blev henvist til forstanderen, som meddelte, at han ikke selv havde mulighed for at foretage en rundvisning, men han ringede efter en medarbejder fra dagtilbudet, som han bad om at deltage i tilsynet. Medarbejderen hentede os meget hurtigt derefter i administrationen og påbegyndte en rundvisning. Elleslettegårds dagtilbud består af et stort ridecenter med rideskole og staldfunktion samt en tilknyttet gårdmandsfunktion. Derudover rummer dagtilbudet en kantine samt en værkstedsbygning med maskinværksted, monteringsværksted, kørselsafdeling samt en blomsterbutik. Dagtilbudet tilbyder beskyttet beskæftigelse til Elleslettegårds dag- og døgnelever samt til borgere fra et stort antal kommuner i hovedstadsområdet. Borgere der ikke er dag- eller døgnelever på Elleslettegård betegnes som beskyttede medarbejdere. Såvel dag- og døgnelever som beskyttede medarbejdere, vil i denne rapport blive omtalt som brugere. Under tilsynsbesøget talte tilsynet primært med den medarbejder, der foretog rundvisningen samt med et større antal brugere. Endelig talte tilsynet kortvarigt med forstanderen, primært om faktuelle oplysninger. Medarbejderen, der foretog rundvisningen, trak sig ofte lidt tilbage fra samtalen, når tilsynet talte med brugerne, men var hele tiden indenfor synsvidde, så brugerne kunne få fat i ham, hvis de havde behov for det. Tilsynsmedarbejderne blev vist rundt på dagtilbudets områder. Tilsynet oplevede en afslappet stemning og ligeværdig dialog mellem brugere og medarbejdere. Tilsynet observerede, at brugere og medarbejdere fremtrådte koncentrerede og optaget af deres arbejdsopgaver, men vi mødte også en stor grad af opmærksomhed på vores besøg og en positiv interesse i at svare på vores spørgsmål. Medarbejderen oplyste, at værkstederne på Elleslettegårds dagtilbud hidtil har haft stor tilgang af arbejdsopgaver, og at de i perioder har været nødsaget til at sige nej til opgaver. Dette billede har ændret sig en smule indenfor det seneste halve år, hvilket, ifølge medarbejderen, primært skyldes den stramme økonomiske situation i Danmark. Forstanderen oplyste, at Elleslettegård har ledige pladser på dagtilbudet. Fysiske rammer: Elleslettegård har til huse på en gammel landejendom, og bygningerne er selvsagt af ældre dato, der dog umiddelbart fremstår velholdte, men også bærer præg af, at de dagligt huser mange mennesker, og at der foregår mange aktiviteter. Da tilsynet besøgte stalden, undskyldte såvel medarbejdere som brugere svineriet på gårdspladsen, men de var netop ved at muge ud, og bad os gå forsigtigt. I montage værkstedet sad brugerne og arbejdede ved borde, og her var der særlige lysforhold ved arbejdsbordene, skrånede arbejdsflader, fastmonteret lup på bordene mv. Generelt oplevede tilsynet, at de fysiske arbejdsforhold for brugere og medarbejdere er tilfredsstillende. Såvel brugere som medarbejder oplyste, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø ofte drøftes i de respektive MEDudvalg. B. Samtale med medarbejdere Under tilsynet tale vi primært med den medarbejder, der foretog rundvisningen. Under rundvisningen hilste vi på flere medarbejdere, som var i gang med arbejdsopgaver. Sidst under tilsynet talte vi kortvarigt med forstanderen. 4

Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder 2. Medindflydelse på handleplaner 3. Samarbejde mellem dag- og botilbud 4. Kost Ad.1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder. Der er ikke udarbejdet kvalitetsstandarder for Elleslettegårds dagtilbud. Såvel medarbejder som forstander udtalte samstemmende, at der arbejdes ud fra mesterlære princippet, hvor brugerne oplæres i arbejdsfunktioner via parallelarbejde. Medarbejderen udtalte, at hans deltagelse i produktionen afhænger af, hvor mange brugere der er på værkstedet den aktuelle dag. Hvis der er mange brugere, er medarbejderens overordnede rolle at lede og fordele arbejdet, mens han deltager mere i produktionen, hvis der er færre brugere. Under tilsynet observerede vi medarbejdere, der udførte arbejdsopgaver sammen med brugerne. Elleslettegård tilbyder som noget nyt også Særligt tilrettelagt undervisning (STU) efter "Lov om specielt tilrettelagt uddannelse for unge med særlig behov". Medarbejderen udtalte, at det har været et stort ønske fra medarbejderne, at komme til at arbejde med STU. For at skabe et overblik over medarbejdernes samlede kompetencer, blev der ved opstarten af STU-en udarbejdet sidekompetence-skemaer for alle medarbejdere. Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner. Såvel medarbejder som forstander oplyste, at de på dagtilbudet yderst sjældent inddrages i udarbejdelse af brugernes handleplaner. På dagtilbudet afholdes der medarbejder udviklingssamtaler (MUS) mellem den enkelte bruger og en værkstedsassistent. Her udarbejdes et udviklingsskema for hver bruger, der beskriver fokusområder for det kommende år. Medarbejderen oplyste, at brugerne har stor indflydelse på indholdet af deres udviklingsskema. Ad. 3. Samarbejde mellem dag- og botilbud. Medarbejderen oplyste, at han oplever et godt samarbejde mellem brugernes bofællesskab og/eller bostøtte medarbejder. Det sker jævnligt, at nye bostøtte medarbejdere er med brugerne på besøg på dagtilbudet. Medarbejderen oplyste endvidere, at medarbejderne (efter aftale med brugerne) kontakter bofællesskab eller sagsbehandler, hvis de mener, der er bekymrende forhold, der bør orienteres om. Medarbejderen gav flere eksempler på forhold og episoder, som brugernes sagsbehandler er blevet orienteret om. Medarbejderen oplever, at henvendelser fra Elleslettegård bliver taget alvorligt fra brugernes handlekommune, og at der ageres på sådanne henvendelser. Ad. 4. Kost. Elleslettegård har en kantine med 2 medarbejdere og et antal brugere. Her tilberedes frokost til alle medarbejdere og brugere på Elleslettegård. Der tilbydes dagligt en lun ret, hvor man kan købe to forskellige portionsstørrelser samt smørrebrød. Medarbejdere og brugere spiser frokost i faste spisehold, både af hensyn til pladsen i kantinen og af hensyn til produktionen. Der udarbejdes en ugeplan, hvor medarbejdere og brugere skal skrive sig på, hvis de ønsker at spise i kantinen. Den dag tilsynet fandt sted, bestod den lune ret af fiskefrikadeller med remoulade, rugbrød og råkost alt sammen hjemmelavet. Medarbejderen udtrykte stor tilfredshed med den mad, der serveres i kantinen. Han oplever, at det er varieret kost og yderst rimelige priser. Medarbejderen oplyste, at alle kan komme med forslag til, hvilke retter der serveres i kantinen, og at kantinen imødekommer sådanne ønsker. Ad. 7. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn. Medarbejderen oplyste, at der kun ryges udendørs på Elleslettegård samt i et skur i tilknytning til en af staldene. 5

C. Samtale med brugerne. Under rundvisningen mødte tilsynet mange brugere, der alle var i gang med aktiviteter. De fleste brugere viste stor interesse for at tale med tilsynsmedarbejderne, og svarede uddybende på spørgsmålene. Et overtal af de brugere tilsynet talte med, har været beskæftiget på Elleslettegård i over 10 år. Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder 2. Medindflydelse på handleplaner 3. Kost Ad. 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder. Som beskrevet ovenfor, er der ikke udarbejdet kvalitetsstandarder for Elleslettegård. I brugernes svar på, hvordan de f.eks. bliver oplært til opgaverne, fremgik det dog tydeligt, at de refererede til mesterlære princippet. De brugte ikke ordet mesterlære, men forklarede, hvordan de var blevet oplært af medarbejderne i f.eks. at binde en buket blomster, at montere ledninger på lamper mv. Flere af de brugere tilsynet talte med, er medlemmer af brugernes MED-udvalg. De fortalte, hvordan de som MED-udvalgs medlemmer bliver orienteret om forhold på Elleslettegård, inddrages i beslutninger og kan bringe forhold op, som de ønsker ændret, eller som de synes er problematiske. En bruger fortalte, at de i MED-udvalget kunne tale om, hvis der var ting de var kede af eller om sikkerheden på værkstederne. En anden bruger fortalte, at han, på vegne af en kollega, havde taget op i MED-udvalget, at de skulle have en luftfrisker på toilettet i værkstedet. Forslaget var dog ikke færdigbehandlet, idet de manglede at afklare, hvem der skulle trykke på luftfriskeren, samt hvor tit der skulle trykkes på den. Begge brugere oplevede, at deres forslag til MED-udvalget blev hørt og at der blev handlet på de problemstillinger, de bragte op. Særligt en af brugerne var meget bevidst om, at hans rolle i MEDudvalget er at være repræsentant for sine kollegaer. Arbejdet med at repræsentere andre havde tydeligvis været en læreproces for ham. Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner. Hovedparten af de adspurgte brugere oplyste, at de ikke har en handleplan. Nogle var lidt i tvivl om, hvorvidt de har en handleplan, men var ret sikre på, at de ikke havde deltaget i et handleplansmøde. En bruger oplyste, at han har en handleplan, og at han vist nok var til handleplansmøde i oktober 2008. Flere brugere oplyste tilsynet om, at de deltager i medarbejder udviklingssamtaler på dagtilbudet. De er glade for disse samtaler, og synes de har indflydelse på, hvilke arbejdsopgaver de skal beskæftige sig med og hvilke områder, de skal arbejde med i den kommende tid. Mange brugere oplyste, at de er glade for deres arbejdsopgaver, og de viste gerne tilsynsmedarbejderne deres aktuelle arbejdsopgave. På ridecenteret oplyste en bruger, at hans arbejdsopgaver er forskellige afhængigt af årstiden, men at de også kan variere fra dag til dag. Han vidste ikke altid, hvilke opgaver han skulle lave, når han mødte ind om morgenen, men netop denne afveksling syntes han, var det mest spændende ved jobbet. En bruger på montage værkstedet udtalte, at han har gode og udfordrende opgaver. Denne bruger udtalte endvidere, at der er en god tone på værkstedet, og at han har en god kontakt med sin leder. Han havde engang været på besøg på et andet værksted med beskyttet beskæftigelse, og der synes han ikke, at de talte helt så pænt til hinanden, som de gør på Elleslettegård. 6

Ad. 3. Kost. Alle adspurgte brugere var glade for Elleslettegårds kantine. Lange de fleste brugere oplyste, at de køber deres frokost i kantinen. Enkelte brugere fortalte, at de nogle dage selv har madpakke med. Mange brugere oplyste tilsynsmedarbejderne om den ugeplan, som brugere og medarbejdere skriver sig på, hvis de vil spise i kantinen. Alle adspurgte brugere oplyste, at de kan komme med ønsker til madplanen samt at de oplever, at deres ønsker til menuen bliver imødekommet indenfor rimelig tid. Brugerne oplyste, at de fik god mad i kantinen og at det var sund mad. Tilsynet fik oplyst, at en konkret bruger ofte udtalte: det er sjældent, at vi dør af sult her! Tilsynet fik fremvist en madplan for den pågældende uge, og kunne konstatere, at menuen fremstod sund og varieret. En bruger i kantinen oplyste, at han har været på hygiejne kursus på hotel- og restaurantskolen i Kødbyen i København. Han syntes, det havde været et rigtig godt kursus. Tilsynet fik oplyst, at alle brugere med beskæftigelse i kantinen, skal gennemføre et hygiejnekursus. Tilsynet observerede, at kantinen fremstod pæn og ren. 7

Vedbæk, den 24. september 2009 Rudersdal Kommune, Psykiatri og Handicap Stationsvej 36, 3460 Birkerød. Att. Brit Hansen Handleplan vedr. anbefalinger ved tilsyn maj og juli 2009. Anbefalinger ved uanmeldt tilsynet den 4. maj 2009.vedr. bo-tilbud. at der udarbejdes retningslinier for, hvor vikardækningen kan planlægges og prioriteres mest hensigtsmæssigt. Vikardækning foretages kun ved længere tids fravær, der er ved kort tids fravær interne aftaler om medarbejder/ elevrokering. at sikre, at alle medarbejdere har adgang til oplysninger i beboernes handleplaner og planens indhold og mål. Alle medarbejdere har på alle tider af døgnet adgang til elevernes uddannelsesplaner, både i papir og elektronisk, medarbejdere ansat i bogruppen en del af teamet omkring den enkelte elev. at uarbejde kvalitetsstandarder for tilbudene på Elleslettegård. Arbejdet vedrørende kvalitetsstandarder er iværksat, og vil være færdigt ultimo 2009/ primo 2010. 2 medarbejdere fra bogruppen og en socialrådgiver arbejder med opgaven. Anbefalinger ved uanmeldt tilsyn 1. juli 2009 vedr. beskyttet beskæftigelse. 8

Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for dagtilbudet på Elleslettegård. Arbejdet vedrørende kvalitetsstandarder er iværksat, og vil være færdigt ultimo 2009/ primo 2010. 2 værkstedsmedarbejder og en socialrådgiver arbejder med opgaven. Tilsynet anbefaler, at ledelsen overvejer kapacitetstilpasning vedr. de ubesatte pladser. Ledelsen har overvejet en evt. nednormering, men har set i lyset af situation på det ordinære arbejdsmarked, valgt at afvente situationens udvikling. Med venlig hilsen Jean Becker bestyrelsesformand Arne F. Ptak forstander 9