Økologisk gulerodsproduktion i Sverige

Økologisk gulerodsproduktion i Sverige En del af gulerods-erfagruppen under projektet Økologifremme tog ultimo oktober 2014 på en todagstur til den sydlige del af Sverige for at studere høst og post-harvest håndtering af økologiske gulerødder. Besøgene gik til tre vidt forskellige virksomheder: Lyckås Gård, Tångagård og Mariannes Farm. Tekst og foto: Lars Møller, GartneriRådgivningen A/S lrm@seges.dk Lyckås Gård I Fjälkinge vest for Kristianstad ligger Lyckås Gård, som ejes og drives af Pål og Helen Nilsson. De producerer godt 22.000 ton gulerødder fra cirka 300 hektar, heraf 3-4.000 ton økologiske gulerødder. 100 hektar gulerødder bliver halmdækket, mens 5.000 tons bliver lagt på kølelager. Gulerødder på kølelageret bliver opbevaret ved 1 grad og 98-99 procent relativ luftfugtighed og kan holde sig til midt i marts. Foretagenet er delt op i to virksomheder, henholdsvis landbruget og pakkeriet. Herved bliver det lettere at sammenligne resultaterne med andre producenter. De økologiske gulerødder flyttet De konventionelle gulerødder er alle sammen egen produktion på lejet jord. Kun en meget lille del af produktionen, cirka 20 hektar, er på egen jord. Pål Nilsson samarbejder med cirka 25 forskellige landmænd i området omkring Kristianstad om jordleje, sædskifte og vanding af gulrødderne. I 2014 har det været tørt, og gulerødderne blev vandet gennemsnitlig 7-8 gange i sæsonen. Den økologiske produktion af gulerødder er placeret hos fem forskellige producenter i to områder syd og nord for Lyckås Gård. Herfra leveres økologiske gulerødder ud fra en fastprisaftale, hvor Pål Nilsson står for bedopsætning, såning og høst, mens avlerne selv har ansvaret for resten af produktionen med jordbearbejdning, rensning, lugning og vanding. En af de største udfordringer i den økologiske produktion i området omkring Kristianstad er gulerodsfluer og agerugler. Det er en af årsagerne til, at den økologiske produktion er flyttet væk fra området, og at de økologiske gulerødder bliver opbevaret på kølelager og ikke under halm. Sortsvalget Sortsvalget er primært Napoli, Romance, Nerac, Carvejo og Nairobi. Pål Nilsson er specielt glad for Romance, der giver højere udbytte end Nerac og Nairobi, og er pænere end de andre sorter og i begrænset omfang tåler halmdækning. Udbyttet i 2014 er pænt og ligger omkring 120 ton pr hektar. Rekorden i år var i en af de økologiske marker med 130 ton pr hektar med rigtig flotte gulerødder i en pæn størrelse. Virksomheden har tidligere dyrket en del Bolero, men den er ikke så pæn længere. Dernæst er Nerac en populær sort, da den kan holde sig længe og ikke knækker. Octavo er en ny sort, som er taget ind i produktionen i 2014. I Sverige er der ingen krav om anvendelse af økologiske gulerodsfrø. Kvaliteten af de økologiske frø er ikke god nok. Eneleverandør til ICA Pål Nilsson har specialiseret sig i produktion af posegulerødder med ganske få typer emballage under brandet Nyskördade morötter. Herved bliver produktionen rationel, enkel og effektiv. Så snart

man begynder at pakke til flere forskellige butikker, catering og bakker, begynder det at bliver kompliceret med stærkt stigende omkostninger. Produktion til skrællerier fungerer fint, men så snart gulerødderne forarbejdes, vægter det mindre, om gulerødderne er svensk produceret, og derfor er priserne markant lavere. Pakkeriet har en kapacitet på cirka tre ton i timen. De arbejder i et toholdsskift med godt 10 mand pr skift og kun med svensktalende personale. Høsten starter midt i juni med bundtgulerødder. Sidst i juni begynder høsten af posegulerødder. Bundtgulerødderne kører i tre måneder. Posegulerødderne kører i 11 måneder og bliver suppleret med import fra Portugal/Italien i en måned. Lyckås Gård sælger gulerødder i poser af 350 gram, 500 gram, 1 kilo og op til 7 kilo til ICA i Sverige og er eneforhandler til ICA. Lyckås arbejder med en fast toårig emballage-pris til ICA og en variabel markedspris på gulerødderne. Alle poser mærkes med svensk flag, producentnummer, pakkedato og dato for bedst inden. Derudover sælges en del gulerødder til skrællerier. Produktionen 80 procent af gulerødderne dyrkes på let sandjord og i et sædskifte med fem gulerodsfrie år. Jorden pløjes og gødes med gylle og/eller protamylasse fra Stärkelse kartoffelmelsfabrik. Herefter sættes bedene op med bedfræser, og gulerødderne bliver sået efter en kort periode med falsk såbed. På den lette jord er der ofte udfordringer med tørt såbed, så gulerødderne bliver ofte vandet straks efter såning. Der anvendes stort set kun arealer uden sten, så det er sjældent, at de stenstrenglægger jorden. Høst og indlagring af økologiske gulerødder afsluttes inden frosten kommer omkring den 10. november. Pål Nilsson, Lyckås Gård, fortæller om sit dyrkningssystem med såning i twin-rækker. Twin-rækker bedst i øko Gulerødderne er lettere at håndluge, når de bliver sået i twin-rækker i stedet for trippel-rækker eller ved bredsåning. Det er nemmere at trække ukrudt ud af rækkerne med fingrene, når afstanden inden

for dobbeltrækkerne er den sammen som bredden på de gamle trippel-rækker. Herved opstår et mellemrum, hvor fingrene kan kommer til ukrudtet. Det er årsagen til, at Pål Nilsson har købt en specialtilpasset Monosem såmaskine, så alle gulerødder nu bliver sået i twin-rækker. Det er første år med twin-rækker i alle marker, og oplevelsen er, at det ikke går ud over kvaliteten. Gulerødderne bliver sået på bede med tre twin-rækker, med cirka 125 frø pr meter og med et plantetal på knapt 100 planter pr meter svarende til godt 2 mio. frø pr hektar og 5320 meter bed pr hektar. I Sverige er konventionelle avlere også ramt af skærpede regler for anvendelsen af ukrudtsmidler med Fenix, Command og Boxer som de primære midler. Det går endnu fint i de konventionelle gulerødder, men ikke uden at der skal renses og hyppes et par gange mellem rækkerne frem mod rækkelukning. Halmdækning Gulerødderne halmdækkes i oktober. Pål Nilsson oplever ingen forskel i holdbarheden, alt efter om de dækkes først eller sidst i oktober: Det spiller ingen rolle for kvaliteten. Gulerødderne skal dækkes, mens det er tørt, og inden frosten kommer. De anvender 140 baller pr hektar. Det er primært sorterne Octavo, Nerac og Nairobi, der halmdækkes. De cirka 30 hektar Nairobi, er dem, som høstes til sidst. Nairobi er ikke en pæn gulerod, men holdbarheden er god. Gulerødderne blev tidligere toppet af inden halmdækning, men det bliver de ikke længere. Det er første år, hvor ingen af markerne aftoppes inden halmdækning. Teknik til at dække gulerødderne med 140 bigballer pr hektar. Fra halm til kompost mod sandflugt Efter høst bliver halmen fra de halmdækkede gulerødder enten fræset ned eller komposteret. Hvis halmen skal komposteres, bliver den revet sammen og placeret i lange miler i forageren. Her komposteres halmen til året efter, hvorefter den spredes på marken og fræses ned. Komposteringen forløber bedst, hvis halmen vendes og tilføres lidt gylle.

Den komposterede halm anvendes også mod sandflugt. I området omkring Kristianstad er der hvert år store udfordringer med sandflugt på de lette jorde. Derfor spredes et tyndt lang kompost på markerne efter såning, som sikring med sandflugt. Skadegørere en udfordring Rodgallenematoder er en stor udfordring i både økologiske og konventionelle gulerødder. Derfor udtager de jordprøver i oktober for at undgå problemerne. Pål Nilsson tror, at det stigende omfang af grønne marker er årsag til opformering af rodgallenematoder, men ukrudt har også en stor betydning. Virksomheden har i flere år måttet nedpløje 15-20 hektar gulerødder på grund af angreb af nematoder, men i 2014 er de gået helt fri af nematodeproblemer. Også svampesygdommen Acrothesium carotae (gulerodssortplet), som udvikler sig under lagringen, har været en af de store udfordringer i produktionen, men Pål Nilsson synes, at de har fået styr på det nu med tidligere høst og hurtigere nedkøling. I øvrigt har virksomheden i de seneste fire til fem år arbejdet med biologisk bejdsning med Seedoman fra Innotech mod lagersvampe. Et kig ind i kølelageret. Lyckås Gård kølelagre godt 5.000 tons gulerødder og halmdækker 100 hektar gulerødder. Tångagård Næste stop på turen var ved Bengt Nilsson, Tångagård, et økologisk gartneri ved Falkenberg lidt syd for Varberg. Her producerer han grønsager på 60 hektar i et femårigt sædskifte med to år kløvergræs efterfulgt af løg/rødbeder, gulerødder/pastinak, kartofler og til sidst kål. I kålproduktionen indgår mange forskellige typer kål, blandt andet broccoli, grønkål, kålrabi samt rød- og hvidkål. Gården er en gammel slægtsgård, som blev omlagt til økologi i 1987. Bengt Nilsson pakker selv de grønsager, som sælges direkte til butikkerne. Resten sælges til industri eller andre pakkerier.

Enkelt og rationelt system Hele produktionen er tilpasset, så alle kulturer etableres og luges med de samme maskiner. Det betyder, at alle marker sten-samles og bedformes til bedbredde a 1,76 meter med tre rækker pr bed uanset kultur! Alle kulturer bliver sået med samme såmaskine, og efterfølgende bliver der brændt og renset med samme type renser uanset kultur! Det gælder også løg og kål, som bliver sået og ikke plantet. Det er Bengt Nilssons opfattelse, at udplantning ender med at blive for kompliceret, når man laver mange forskellige kulturer og plantehold. Det er ikke altid, at planterne kommer til rette tid, og så regner det, så man alligevel ikke kan plante, eller det er meget tørt og planterne skal vandes i gang, og så er der mange hold at holde styr på. Det er ifølge Bengt Nilsson meget lettere at så det hele og i stedet fokuser på at udvikle én god strategi uden håndlugning af de såede kulturer. Bengt Nilsson fortæller om såmaskinen, som bliver brugt til alle afgrøder - også løg og kål. Alt sås på enkeltrække Dette er i store træk lykkedes for ham. Der er efter dansk inspiration bygget en bedhøvl til tre bede, og så har han købt to trebeds-rensere fra Kress bygget til hans produktion samt en trebedsgasbrænder. Den ene renser, som anvendes lige efter fremspiring, kører meget tæt på rækkerne med enten L-jern, fladjern eller gummifingre. For at dette skal lykkes, bliver alle kulturer sået på enkeltrække. Det gælder også gulerødderne, hvor fingerhjulene kører helt op til rækken med én centimers afstand. Strategien med GPS, såning og samme maskiner i alle kulturer giver mulighed for, at Bengt kan arbejde med faste kørespor. Det er en stor fordel på den forholdsvis tunge jord, Bengt arbejder med. Gulerødderne bliver sået på enkeltrække med 60-75 frø pr meter række, og sorterne er primært Nagadir, Noveno, Extremo og Nerac.

Runde rødbeder Bengt Nilsson producerer runde rødbeder til konsum. De bliver høstet i oktober-november. Straks efter optagning, blive de transporteret hjem på gården, hvor de bliver størrelsessortere samt renset for jord og planterester, inden de lægges i kule. Kulerne dækkes med halm. Efter et stykke tid bliver halmen våd og synker sammen. Hver gang, der er udsigt til frost, bliver der lagt et nyt lag tør halm oven på den gamle halm. Det er enkelt og ikke så vanskeligt som at dække med plast og ventilationskanaler. Bengt Nilsson har efter dansk inspiration bygget en bedhøvl til tre bede.

Rødbederne bliver størrelsessortere samt renset for jord og planterester, inden de lægges i kule, som dækkes med halm. Vand er en mangelvare i området, så for at skaffe vand nok sin produktion, har Bengt Nilsson etableret et vandreservoir, som fyldes med vand fra dræn og fra åen i forårsperioden.

Vand og økojord en mangelvare Adgang til økologisk jord og vanding er de primære begrænsninger for produktionen hos Bengt Nilsson. Det er meget vanskeligt at leje økologisk jord med mulighed for vanding i området. Vand er en mangelvare. For at skaffe vand nok til egen produktion, har han etableret et vandreservoir, som fyldes med vand fra dræn og fra åen i forårsperioden. Mariannes Farm Mariannes Farm ejes af Marianne Härning-Nilsson. Gartneriet med produktion, lager, vaskeri og pakkeri ligger i Strövelstorp, 20 kilometer nord for Helsingborg. Her startede Marianne Härning- Nilssons far i 1927 en produktion af grønsager, men begyndte først med gulerødder i 1947. I 1982 overtog Marianne Härning-Nilsson produktionen efter sin far. Derudover har virksomheden et lager og en produktion med 60 hektar grønsager cirka 100 kilometer derfra i Skepparslöv lidt uden for Kristianstad. Til gartneriet ved Helsingborg er der 60 hektar med korn og grønsager. Resten af produktionen er placeret på lejet jord eller ved leveringsaftaler med andre gartnerier. I alt vaskes og pakkes gulerødder fra 230 hektar, hvoraf de 74 hektar er økologiske. Pakkeriet blev oprindeligt bygget i et stort drivhus ud fra den filosofi, at medarbejdere og grønsager trives bedst i et grønt miljø. Men fugt, lys og temperatursvingninger har vist sig at være meget hård ved maskinerne, så i dag er der lukket af til glasruderne. Marianne Härning-Nilsson fortæller om Mariannes Farm. Målsætning: 100 procent økologi Det er målsætningen, at Mariannes Farm skal være 100 procent økologisk inden for de kommende fem år. På nuværende tidspunkt udgør den økologiske produktion godt en tredjedel af produktionen. En af de største udfordringer i den sammenhæng er at skaffe økologiske jord til produktionen. Ifølge Marianne Härning-Nilsson er de svenske økologiregler meget skrappe og tillader ikke etårig forpagtning af øko-jord: Jorden skal indgå i bedriftens samlede sædskifte.

Blandt andre udfordringer ved økologisk produktion af gulerødder er, at de økologiske gulerødder ikke kan halmdækkes i Sverige, fordi der simpelthen er for store udfordringer med gulerodsfluer. I år prøver de dog med fem hektar halmdækkede øko-gulerødder. Resten af de økologiske vintergulerødder lagres på kasselager. Desuden er der store udfordringer med Acrothesium carotae (gulerodssortplet), bladlopper og rodgallenematoder i den økologiske produktion. I nogle områder af Sverige har de opgivet den økologiske produktion af gulerødder på grund af bladlopperne. Produktionen Jorden sættes op i foråret med bedfræser. Bedene er 1,65 meter med tre rækker i seks centimeters bredde. De bruger GPS til opsætning af bedene, som får lov til at ligge i 14 dage. Herefter sås gulerødder, og der brændes én gang inden fremspiring. Gulerødderne renses med en specialbygget selvkørende renser, som tager ét bed af gangen. Gulerødderne gødes med 3-4 kubikmeter protamylasse pr hektar. Det er første år, de prøver det. Gulerødderne tildeles 50 N, 12 P og 160 K pr hektar. Gennemsnitsudbyttet ligger tæt på 55-60 tons pr hektar i økologiske gulerødder. Hovedsorterne er Bolero og Nerac samt imperator-typer til cut & peel og Mocum til snackgulerødder. Snackgulerødder produceres kun konventionelt. Virksomheden har prøvet at lave må økogulerødder til snack, men denne produktion er meget vanskelig og er opgivet til fordel for skrællede gulerødder skåret i 5,5 centimeters længde (cut & peel). Mariannes Farms specialbyggede selvkørende renser, som tager ét bed af gangen. Fokuserer på rodfrugterne Virksomheden producerer økologiske gulerødder fra juli til marts. I den mellemliggende periode importerer de gulerødder, blandt andet fra Italien og Spanien. Vintergulerødderne opbevares dels i kasser på kasselager, dels under halm. På kasselageret er der plads til 4.800 ton gulerødder. De har også en produktion af pastinak, jordskok, spinat og grønkål. Tidligere har Mariannes Farm også produceret kål og andre grønsager, men i dag ønsker man at fokusere på rodfrugterne og i stedet indkøbe andre grønsager fra andre gartnerier.

Gulerødder sælges i poser af 0,5 kilo, 1 kilo, 2 kilo, 7 kilo og 15 kilo poser. Desuden er der bygget et skrælleri med produktion af babygulerødder, revne gulerødder, snittede gulerødder, stave og skrællede gulerødder til catering. I det forarbejde sortiment indgår også blandinger med gule og lilla gulerødder. Marianne Härning-Nilsson fortæller og demonstrerer, at de har et kølerum med referenceprøver af alle batch-numre med dato-mærkning i tilfælde af reklamationer. På den måde kan de altid krydstjekke reklamationer og samtidig løbende kontrollere holdbarheden.

For år tilbage startede industrien op med produktion af økologisk gulerodsproduktion. På det tidspunkt var forbrugerne ikke klar, og industrien lukkede ned for produktionen igen. Nu ser det ud til, at forbruget af økologiske grønsager i Sverige er stærkt stigende, og at forbrugerne også er klar til forarbejdede økologiske gulerødder. Denne produktion satser Marianne Härning-Nilsson på at udvikle i fremtiden. Marianne Härning-Nilsson har for nogle år siden investeret i lokaler og maskiner til produktion af snittede grønsager til en salatbar-bar-kæde, men leverancerne var små og af skiftende mængder og med ekstrem kort leveringsvarsel, hvorefter produktionen igen blev opgivet. Svært at rationalisere pakkeriet Gartneriet omsætter for 100 mio. SEK. Der er cirka 50 ansatte. Gartneriet er tilknyttet flere kvalitetscertifikater blandt andet KRAV, BRC Global Food Safety, SQMS, RIP Food Safety Legislation og ISO14001. En af de helt store udfordringer i produktionen og pakkeriet er de mange forskellige varetyper, som kæder og catering ønsker alt sammen i kædernes egen emballage med skiftende emballagetyper. De mange typer emballage gør det svært at rationalisere pakkeriet. 70-80 procent af den emballage der anvendes, er til kædernes egne mærkevarer. Projektet Økologifremme har fået tilskud fra EU og fra Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.