-UDDANNELSE NAVN: SKOLE:

-UANNELSE NAVN: SKOLE:

1. FØR U BESLUTTER IG Kære kommende SP er et er en stor opgave at arbejde i skolepatruljen. Og det er en meget vigtig og nødvendig opgave. Hvis du beslutter dig for at gå ind i arbejdet, er du med til at give en stor tryghed til de mindste elever når de skal til og fra skole. Også forældrene er meget glade for at vide at patruljen står på sin plads hver dag og ser til at deres børn kommer sikkert over vejen. Vi forventer en ekstra indsats af dig u skal være indstillet på at stå tidligere op og slippe lidt senere de dage hvor du har vagten. For du skal stå på din plads når de andre møder og når de får fri. u kommer til at stå ude i al slags vejr. u skal lægge øren til lidt af hvert fra de øvrige trafikanter. en du kan være sikker på at mange vil være glade for det store arbejde du påtager dig. Når du først er begyndt på din post, regner alle med dig. ine skolekammerater, deres forældre, lærerne og politiet. et er et stort ansvar. erfor skal du gå hjem og snakke med dine forældre om dine planer om at gå ind i SP-arbejdet. Patruljekort På næste side findes to patruljekort. Læs de enkelte punkter igennem. Hvis både du og dine forældre synes at det er i orden du starter i skolepatruljen, skal I udfylde og underskrive kortene og aflevere dem til skolepatruljeinstruktøren. ed venlig hilsen 2

2. PATRULJEKORT Jeg forpligter mig til: Patruljekort 1. At være på min post til tiden og ikke at forlade den før aftalt. 2. Ikke at dirigere den øvrige trafik på anden måde end jeg har fået anvist. 3. Altid at bære gul fluorescerende vest eller regnslag når jeg er på posten. Elevens underskrift Jeg er indforstået: Forælders underskrift Skole Navn Født Adresse Tiltrådt Udtrådt Post nr. By Bemærkninger Kortet afleveres efter endt uddannelse til skolepatruljeinstruktøren. Videregives til tilsynsførende politibetjent Jeg forpligter mig til: Patruljekort 1. At være på min post til tiden og ikke at forlade den før aftalt. 2. Ikke at dirigere den øvrige trafik på anden måde end jeg har fået anvist. 3. Altid at bære gul fluorescerende vest eller regnslag når jeg er på posten. Elevens underskrift Jeg er indforstået: Forælders underskrift Skole Navn Født Adresse Tiltrådt Udtrådt Post nr. By Bemærkninger Kortet afleveres efter endt uddannelse til skolepatruljeinstruktøren. Opbevares af patruljeinstruktøren. 3

3. SKOLEPATRULJE- USTYRET Trafikanterne skal kunne genkende en skolepatrulje uanset hvor i landet de færdes. erfor skal du altid ha det obligatoriske udstyr på når du står på din post. Udstyret gør dig samtidig ekstra synlig. I færdselsloven står der at trafikanter skal vise særligt hensyn over for børn og skolepatruljer. Og så er det jo vigtigt at de kan både se og genkende dig. synlig i usigtbart vejr. Hele regnslaget er fremstillet af et gult fluorescerende materiale med skråtsiddende refleksmateriale. medlem af skolepatruljen. Hvis du ønsker det kan du få dit foto på, men det skal du selv medbringe. Vest En gul fluorescerende vest. et betyder at den er lavet af et materiale som kaster lys tilbage. På vesten er der svejset refleks på skrå både for og bag og langs den nederste kant. Regnslag er findes et specielt SPregnslag. et beskytter ikke alene mod vind og vejr, men er med til at gøre dig meget Håndskilt Hvis du i dit arbejde i skolepatruljen kommer helt eller delvist ud på selve kørebanen, skal du være forsynet med et gult håndskilt ( slikkepind ), så trafikanterne lettere kan se dig. I-kort Når du er færdig med din SP-undervisning, får du et patrulje I-kort. Når det er forsynet med politiets stempel, er det et bevis på at du har fulgt SP-undervisningen og at du er blevet 4

4. PÅKLÆNING OG OPFØRSEL et er vigtigt at de andre trafikanter respekterer dit arbejde. in påklædning og opførsel har stor indflydelse på om de andre trafikanter tager dig alvorligt. 5 4 røft Se på fotografierne. Hvorfor har man svært ved at tage disse SP ere alvorligt? 1 3 2 5

5. SÅAN ARBEJER EN SKOLEPATRULJE En skolepatrulje arbejder ikke ens overalt i landet. Forholdene omkring skolerne er nemlig meget forskellige. Politiet og jeres SPinstruktør instruerer jer i hvordan I skal løse skolepatruljeopgaven på netop jeres post. Forholdene omkring din skole Gå sammen i nogle små grupper, og ta ud og se på det sted hvor I skal stå. Tegn et kort op, og beskriv nøje forholdene, trafikken, ting I skal være særlig opmærksom på osv. Er der fodgængerovergang? Skal I stå i et kryds? ed højrevigepligt? Er det en bred gade, eller en smal vej? Er der meget trafik i begge retninger? Er der cykelsti? Skal I stå hvor der er lysregulering? Hvor sætter forældrene deres børn af? Hvor holder skolebussen? Om oversigtsforhold og blinde vinkler ange ting kan være med til at forhindre overblik omkring posten. Høje træer og buske eller parkerede biler kan f.eks. spærre for udsynet. åske kan SP erne på den ene side af gaden se et område som er helt dækket for SP erne på den anden side. et kaldes for blinde vinkler. Her er det vigtigt at I orienterer hinanden om det I hver især kan se. Undersøg om der er blinde vinkler der hvor jeres patrulje skal stå. røft Hvordan kan I være sikre på at I forstår hinanden tværs over gaden og gennem støjen fra trafikken? 6

6. RETNINGSLINIER FOR PATRULJEARBEJET Som SP er må du kun dirigere eleverne på skolen. u må aldrig standse, eller på anden måde dirigere den øvrige trafik. 1 En skolepatruljes arbejdssted er fortovskanten eller vejkanten hvis der ikke er fortov. et er jeres opgave i skolepatruljen at vurdere hvornår der er ophold i trafikken så de ventende skoleelever kan komme over vejen. 1. Så længe eleverne skal vente, skal du skal stå et stykke inde på fortovet og spærre for dem med armene. 2 2. Når der er fri bane, tager du armene ned som et tegn på at de nu kan gå over vejen. 3. Skolepatruljeinstruktøren vil fortælle dig om du også skal følge med ud på vejen for at dække elevernes overgang. Hvis du skal følge med ud på vejen, skal du stille dig sådan at du står ansigt til ansigt med bilerne, og håndskiltet skal pege mod midten af vejen. 3 7

7. HVOR ER ER EGET TRAFIK På meget trafikerede steder vil det som regel være fornuftigt at stå flere patruljemedlemmer i hver side af vejen. et har flere fordele: 1) I er flere til at overskue trafikforholdene 2) Jeres mulighed for at blive set af de andre trafikanter er større og 3) I har mulighed for at dække eleverne bedre af. en når skolepatruljen består af flere medlemmer som skal arbejde på samme post, er det vigtigt at I præcis ved hvem der gør hvad. Vælg f.eks. en ud i hver side til at være patruljefører. Nogle steder er der så meget trafik at det er helt umuligt at få skoleeleverne over ved at vente på fri bane. isse steder må patruljen give tegn til de andre trafikanter om at den gerne vil have lov til at sende de ventende skoleelever over vejen.. et foregår sådan: 1. Når der er så langt til de nærmeste trafikanter at de kan standse uden for kraftige opbremsninger, løfter patruljeføreren håndskiltet i vejret så det tydeligt kan ses af de kørende. 2. Først når trafikanterne har reageret på tegnet og er helt standset, træder patruljeføreren så langt ud på vejen at han/hun er i sikkerhed bag de trafikanter som holder tilbage. Hvis der er flere vognbaner, giver patruljeføreren samme tegn til næste række trafikanter herfra. 8

7. FORTSAT 3. Nu er alle trafikanter i begge retninger standset. Patruljeføreren stiller sig foran rækken af køretøjer nærmest vejens midte, og en SP er rykker fra fortovet ud foran trafikanterne nærmest fortovet. Nu giver SP erne tegn til eleverne at de kan gå over. SP erne på kørebanen skal have håndskilt til hjælp. 4. Når eleverne er kommet over vejen, trækker patruljeføreren sig tilbage til fortovet bag om SP eren ved inderste vognbane. Først når patruljeføreren er tilbage på fortovet, går denne SP er også ind på fortovet. 9

7. FORTSAT Husk: Vend aldrig ryggen til trafikken. Sådan går du ind et er vigtigt at armene er tydelige for trafikanterne, derfor skal de højt i vejret. 10

8. INBERETNING I færdselsloven står der at der skal vises særligt hensyn overfor børn og skolepatruljer. et er desværre ikke altid at de kørende tager hensyn til det. I ganske få tilfælde kan du komme ud for at der er nogle af trafikanterne som generer dig på posten. Hvis du oplever det, så tag bilens nummer, og indberet sagen for skolepatruljeinstruktøren. et kan blive en alvorlig sag for trafikanten, derfor må du være helt sikker på at du har optrådt korrekt og at andre fra patruljen kan bekræfte din forklaring. u kan også komme ud for at nogle af skolens elever ikke følger dine anvisninger. Og det kan gå hen og blive farligt. Både fordi de kan overse noget i trafikken som du netop holder dem tilbage for. en også fordi andre elever måske følger dem uden at tænke over det. et er vigtigt at du fortæller skolepatruljeinstruktøren om de elever så de kan lære hvordan de skal gå over hvor der står en patrulje. Husk, det er ikke at sladre i en sådan situation. For at du kan udføre dit job, er du helt afhængig af at skolens elever respekterer dine tegn. 11

9. FIN FE FEJL Se på SP erne på billedet. Hvad gør de forkert? 12

10. CHECK E BLINE VINKLER Se på tegningen. u skal forestille dig at du sidder i personbilen på førerpladsen. Hvilke trafikanter har du (bilisten) svært ved at se pga. de blinde vinkler? Hvis du har siddet i en personbil og oplevet de blinde vinkler i praksis, er det nemmere for dig at løse opgaven. 13

11. CHECK E BLINE VINKLER Se på tegningen. u skal forestille dig at du sidder i lastbilen på førerpladsen. Hvilke trafikanter har du (lastbilchaufføren) svært ved at se pga. de blinde vinkler? Hvis du har siddet i en lastbil og oplevet de blinde vinkler i praksis, er det nemmere for dig at løse opgaven. et område som er afgrænset af de stiplede linier, er det område som kun kan ses fra spejlene. 14

12. AT KENE KØRETØJ- ER FRA HINANEN Når du arbejder i skolepatruljen, har du brug for at kunne skelne de forskellige køretøjer fra hinanden. et kan hjælpe dig til at vurdere hvor hurtigt de kan køre og hvordan deres muligheder er for at bremse og styre. røft med de andre, og/eller gå ud i trafikken og iagttag: Køretøj: Kan man kende på: En cykel En knallert En knallert 45 En motorcykel En særligt hurtig bil En almindelig bil En varebil En lastbil En traktor et kan være svært at bedømme en bils hastighed på længere afstand, og er det en af de hurtige typer, skal man være særlig forsigtig. 15

13. AT VURERE FART OG AFSTAN I har brug for mere end blot at kunne skelne køretøjerne fra hinanden når I skal vurdere hvor hurtigt de kører. I har brug for erfaring. et kan I kun få ved at øve jer i at vurdere fart når I færdes i trafikken. I kan starte med denne lille opgave: Fartmåling I skal arbejde sammen i grupper på mindst tre. I skal bruge et stopur, et målebånd eller lignende og en lommeregner i hver gruppe. Find en befærdet vej i nærheden. To personer (A og B) anbringer sig med 50 meters mellemrum i vejkanten eller på fortovet uden at være til gene for trafikken. Når køretøjets forende er ud for A, giver A signal ved at slå armen ned, og B starter stopuret. Når bilens forende er ud for B, standser B uret. Tiden sætter I ind i skemaet på næste side. e øvrige gruppemedlemmer skal gætte farten på køretøjet. et skrives også ind i skemaet. Når I vender tilbage til lokalet, kan I beregne farten på følgende måde: fart = vejlængde. 3,6 tid Eksempel. En bil er 4 sekunder om at køre de 50 meter. Altså ser regnestykket sådan ud: fart = 50. 3,6 = 45 km/t 4 Beregn farten på alle jeres målinger, og skriv dem ind i skemaet. røft Hvordan er jeres gæt i forhold til det I har beregnet jer frem til? Hvad har indflydelse på jeres vurdering? Har køretøjets lyd, størrelse, udseende og gear / omdrejningstal betydning for jeres fartgæt? Afstand Hvor gode er I til at gætte afstande? Test hinanden i gruppen. ål hver 2 eller 3 afstande ud og lad de andre gætte. et er en god ide at holde jer inde for nogle begrænsninger f.eks. 50 m - 100 m - 150 m - 200 m osv. Gættede I for kort? For langt? Fortæl hinanden hvordan I forsøgte at finde frem til afstanden. 16

14. FARTÅLING Trafikant Tid/sek. Fart/beregnet Standselængde Fart/Gæt 1 Fart/Gæt 2 (se side 19) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 17

15. O STANSELÆNGER Hvor mange meter en bil skal bruge på at standse, afhænger af to ting: 1.Hvor mange meter bilen når at køre fra føreren ser faren til han træder på bremsepedalen = reaktionslængde 2.Hvor mange meter bilen skal bruge for at bremse = bremselængde Reaktionslængde Bremselængde Standselængde røft Skriv hvad du tror det betyder for din reaktionstid: - at du er forberedt på at noget sker? - at du er uopmærksom? - at du har været til fest hele natten og nu kun tænker på en du har forelsket dig i? - at du er frisk og udhvilet? - at du kører og snakker med en ven? - at du lige har været oppe at skændes med dine forældre? u kan ikke vide om de andre trafikanter er friske og opmærksomme, eller om de er trætte og ukoncentrerede. u ved altså ikke om de vil reagere hurtigt eller langsomt. Hvordan kan du tage højde for det? 18

16. HVOR ANGE ETER SKAL BILISTERNE BRUGE FOR AT STOPPE u kan selv regne ud hvor mange meter en bil skal bruge for at standse når den kører med forskellig fart. u skal bruge denne formel: s = v + v2 3,6 150 s = Antal meter bilen skal bruge for at standse v = Fart målt i km/t Et eksempel: Hvis en bil kører 40 km/t, ser regnestykket sådan ud: s = 40 + 402 = 22 m 3,6 150 Altså er en bil som kører 40 km/t cirka 22 meter om at standse. Regn eventuelt standselængder ud for de trafikanter du lavede fartmålinger på. ål standselængderne ud fra din patruljepost for at danne dig et indtryk af afstanden. Før du giver tegn til bilisten med dit skilt om at du gerne vil sende de kammerater som står og venter over vejen, skal du være helt sikker på at der er så langt til det nærmeste køretøj at det kan nå at standse uden problemer. et kan du bedre vurdere når du ved noget om standselængder. Nedenfor findes en tabel for standsningslængder ved forskellige hastigheder. en kan du også finde i Færdselslov for skolepatruljer. I tabellen kan du aflæse hvor mange meter en bil kører i reaktionstiden på 1 sekund og hvor mange meter den skal bruge på selve nedbremsningen. e to længder giver tilsammen standselængden. Hastighed Antal meter Bremselængde Standselængde km/t kørt i reaktions- ved en nedbremstiden på 1 sekund ning på 5,8 m/s 2 30 8 6 14 40 11 11 22 50 14 17 31 60 17 24 41 70 19 33 52 80 22 43 65 90 25 54 79 100 28 67 95 19

Opgave En bil kommer kørende med 50 km/t. enne bil bliver overhalet af en anden bil som kører 60 km/t. Lige da de to biler er ud for hinanden, ser bilisterne et barn gå over gaden 32 meter længere fremme. Kan bilerne nå at standse? 20

17. AT VURERE E ANRES HENSIGT Når du arbejder i skolepatruljen, får du brug for at kunne tyde hvad det er de andre trafikanter gør i trafikken. Hvis alle gør det som vi forventer af dem, og giver tegn som de skal, så ville der ikke være problemer. en det kan man ikke regne med. erfor er der nogle ting som du specielt skal lægge mærke til når du skal bedømme hvad de andre har tænkt sig at gøre. u skal lægge mærke til deres alder, deres placering på vejen, køretøjets hældning og hvor deres opmærksomhed er rettet hen. røft 4. Hvordan kan placering på vejen være med til at vise en persons hensigt? Se på nedenstående tegninger og beskriv trafikanternes hensigter: 1. Hvorfor skal man være særlig opmærksom på trafikantens alder? 2. Hvilke ting vil du lægge mærke til når du skal vurdere en persons alder? 3. Hvordan kan du se hvor en trafikant har rettet sin opmærksomhed hen? 21

18. SE PÅ E ANRE Gå ud i trafikken og lav jeres egne iagttagelser. Beskriv dem for de andre på holdet. Trafikant (fodgænger, cyklist, bilist, alder, osv.) Skal til at... et ses på... Hjælpeord Alder: højde, kropsholdning, påklædning, bagage(medbragte ting som kan sende et signal om alder), bevægelseshastighed, målrettet/tøvende... Opmærksomhed: Synsretning, øjenkontakt mellem... Hensigt: Placering på vejen, bevægelsesretning, køretøjets hældning... 22

19. HVIS ULYKKEN SKER I Færdselslov for skolepatruljer 9 kan du læse om Forpligtelser ved færdselsuheld. Her står at det er de trafikanter der bliver indblandet i færdselsuheldet der først og fremmest skal sørge for at yde hjælp, underrette politiet osv. Alligevel er der nogle ting som det kan være nyttigt at vide som skolepatrulje hvis ulykken sker: Et ulykkessted kræver ro og overblik. Når ulykken er sket, gælder det om at hindre nye ulykker. in opgave som SP er kan være at 1) holde eventuelt nysgerrige elever på afstand og 2) at advare trafikken et er vigtigt at du bliver på din post netop for at medvirke til at skabe ro og overblik. u kan bede en anden om at tilkalde hjælp. Hjælp i form af ambulancer, politi og redningsmandskab kan altid skaffes ved at trykke 1-1-2. u behøver aldrig penge eller kort for at kunne ringe 1-1-2. Fortæl 1) Hvor ulykken er sket 2) Hvad der er sket 3) Hvor mange der er kommet til skade 4) Hvilket telefonnummer der ringes fra 23

20. PRØVE 1) Hvilket udstyr skal du have på når du arbejder på posten? 2) Hvorfor er det vigtigt at du altid har det obligatoriske udstyr på? 3) Hvem skal de andre trafikanter vise særlig hensyn over for? 4) Beskriv eller tegn hvad du forstår ved dårlige oversigtsforhold. 5) Hvad er skolepatruljens opgave? 6) å man som SP er standse trafikken? 24

21. PRØVE 7) Hvad vil du gøre hvis du kommer ud for at nogle af skolens elever ikke følger dine anvisninger? 8) Hvordan kan du skelne køretøjer fra hinanden? 9) Hvilke ting vil du se/høre efter når du skal bedømme et køretøjs fart? 10) Standselængden for et køretøj er sammensat af 2 længder. Nævn disse 2. 11) En mand kører med 30 km/t i sin bil. Pludselig løber et barn over vejen 10 m foran bilen. Kan bilen nå at stoppe? Brug eventuelt formlen s = v + v2 3,6 150 12) Hvad gør man som SP er hvis en trafikant, f.eks. en bilist, ikke respekterer dit arbejde? 13) Hvorfor er det vigtigt at alle SP ere nøje følger vagtplanen hver dag? 14) Hvordan vil du forholde dig hvis der sker en ulykke i nærheden af din post? 25

IPLO for at du har deltaget i skolepatruljeuddannelsen År Navn Skole u har påtaget dig en vigtig opgave. En opgave som er med til at sikre at de små elever kommer sikkert til og fra skole. Fra nu af regner både skolens elever, deres forældre, lærerne og politiet med dig. God arbejdslyst. ed venlig hilsen Politiets underskrift Instruktørens underskrift 23. IPLO 26

Skolepatruljebevis har været medlem af skolepatruljen fra til på, og har løst denne vigtige opgave meget pligtopfyldende og ansvarsbevidst. På skolens vegne 23. SKOLEPATRULJEBEVIS 27

Elevens navn Patrulje I-kort Født Adresse Foto er godkendt af politet som skolepatruljemedlem ved Skolens navn Politiets stempel og underskrift BUK HER Elevens navn Patrulje I-kort Født Adresse Foto er godkendt af politet som skolepatruljemedlem ved Skolens navn Politiets stempel og underskrift BUK HER Elevens navn Patrulje I-kort Født Adresse Foto er godkendt af politet som skolepatruljemedlem ved Skolens navn Politiets stempel og underskrift BUK HER 28

Vejledning til skolepatruljeinstruktøren Lidt om materialet er er stor forskel på hvordan man uddanner skolepatruljemedlemmer rundt omkring i landet. Forholdene omkring skolerne varierer, og SP ernes måde at løse opgaven på er bestemt deraf. ette materiale skal derfor ses som et idékatalog der kan inspirere til at sammensætte lige netop det uddannelsesforløb som er aktuelt for jeres SP ere. aterialet behandler både generelle emner som er relevante for kommende SP ere og forslag til hvordan man giver uddannelsen et lokalt præg. aterialet er bygget op over nogle sider til eleverne. Til hver af disse sider knytter sig en vejledning til instruktøren. SP erne skal vide hvordan de helt konkret løser patruljeopgaven. et handler en del af elevsiderne om. e øvrige sider lægger op til nogle praktiske opgaver om at vurdere fart, afstand, køreegenskaber, standselængder, hensigt osv. SP erne skal i deres arbejde have overblik over hvornår der er fri bane. At kunne dette kræver netop erfaring med disse begreber. Elevsiderne kan printes ud og bruges som de er. en cd-rom giver nogle nye muligheder for at præge materialet med lokale tilføjelser og billeder samt gøre diplomerne mere personlige. Hvis siderne ønskes ændret efter de lokale forhold, skal de overføres til klippebordet i Windows eller Word. Her kan justeres, fraklippes, scannes, indsættes og tilføjes helt efter behov. er sker ikke derved noget med de oprindelige sider. enne vejlednings første sider handler om en række praktiske ting: Hvem der varetager uddannelsen, hvilken alder de nye SPelever bør have, SP-pleje- og belønning, SPfaglige møder, inddragelse af færdselsloven og om de praktiske ting i hverdagen. Herefter er der vejledning til hver elevside. Her er forslag til hvordan siderne kan bruges, hvilke ting det ville være relevant at drøfte samt ideer til lokale opgaver. et er vigtigt at knytte SP ernes uddannelse til deres lokale område og gøre opgaverne så praktiske som muligt. et vil være en god idé at give eleverne en mappe som de kan samle alle SP-siderne i. Elevmateriales forside kan bruges hertil. Hvordan opretter man en skolepatrulje? Et ønske om at oprette en skolepatrulje kan komme fra alle som har tilknytning til skolen: Forældre, lærere, skolebestyrelse, leder, politiet osv. en endelige beslutning træffer kommunalbestyrelsen i samarbejde med skolen og det lokale politi. Alt dette kan du læse mere om i folderen kole & Færdsel i afsnittet Vejledning om skolepatruljers oprettelse og funktion som du kan købe hos Rådet for Større Færdselssikkerhed. Hvem skal undervise? ange steder foregår SP- uddannelsen i et samarbejde mellem skolens SP-instruktør og den politibetjent som skal føre tilsyn med patruljen. Hvor patruljen skal stå, hvor mange medlemmer der skal stå på posten ad gangen, 29

hvordan opgaven ellers skal løses osv. fastlægges i nært samarbejde med politiet. Selve uddannelsen kan forløbe over flere sammenhængende dage, eller den kan foregå lektionsvis. Nogle steder vælger man at tage de kommende SP ere ud af den normale undervisning i nogle dage og afholde et SP-kursus med overnatninger et egnet sted. et har den fordel at SP erne rystes godt sammen og føler sig som noget særligt. Erfaringer mange steder fra melder om en klar sammenhæng mellem hvor meget der gøres ud af uddannelsen og elevernes måde at løse opgaven på. Hvornår kan man begynde i skolepatruljen? e fleste skoler vælger elever fra 6. eller 7. klasse til skolepatruljen. Omkring 12 års alderen har eleverne opnået en modenhed og en erfaring i at færdes i trafikken som er nødvendig for at kunne bestride jobbet i skolepatruljen. Interessen for skolepatruljeopgaven blandt eleverne afhænger meget af skolens holdning og opbakning. Er der på skolen en positiv stemning omkring SP erne fra alle sider, er det som regel en eftertragtet opgave. Ingen SP er må være i tvivl om at alle i og omkring skolen er glade for deres store arbejde. Og det skal være noget ganske særligt at være SP er. et kan komme til udtryk på mange måder, f.eks. ved: - at gøre meget ud af deres uddannelse - at inddrage dem i skolens færdselsarrangementer - at skabe rammerne for et fagligt fællesskab, evt. i form af jævnlige møder - at tage deres problemer på posten alvorligt - at de store elever, som ellers kan klare sig i trafikken, respekterer deres arbejde - at skolens lærere er positivt indstillet overfor at de SP ere som har vagten måske kommer nogle minutter senere til timerne - at inspektøren husker dem ved særlige lejligheder - at de har fast spalteplads i skolebladet - at de belønnes på forskellig vis for deres store arbejde Belønning Rådet for Større Færdselssikkerhed holder hvert år to fester for landets skolepatruljer: Et arrangement i LEGOLAN og et på Bakken. et er der mange som benytter sig af, men der er også mange som holder lokale arrangementer af forskellig karakter. et kan være alt lige fra ture som strækker sig over flere dage til små påskønnelser i hverdagen. F.eks. kan nævnes kanoture, besøg i bade-og vandland, koncerter, strøgture med lommepenge, jule- og sommerfrokoster eller gratis adgangskort til den lokale svømmehal. et kan også være de små påmindelser som kage og sodavand til de faglige møder, eller en lille julegave. Udvælgelse af SP ere er er mange måder at udvælge SP ere på. Blot er det vigtigt at eleverne er motiverede og tager deres opgave alvorligt. Her skal blot nævnes nogle modeller: Nogle skoler udvælger en hel årgang til opgaven. et kan f.eks. være alle 6. klasser som uddannes og får tildelt vagter. Når de 30

så når 7. klasse og de nye kommer til, bliver antallet af vagter reduceret, og i 8. klasse bliver antallet yderligere sat ned. Andre skoler lægger stor vægt på frivillighedsprincippet og forsøger at gøre opgaven attraktiv ved f.eks. at lade gamle patruljemedlemmer fortælle om det praktiske liv i skolepatruljen, om det sure og om det søde, om kammeratskabet, om SP-festerne osv. et giver eleverne et grundlag for at melde sig. er er også skoler som udpeger elever der har kvalificeret sig på forskellig vis og som gennemfører ansættelsessamtaler. Oplæg til SP-faglige møder Jævnlige møder for SP erne er en god måde at vedligeholde følelsen af fagligt fællesskab på. Her kan man gøre status over hvordan alting forløber: Virker vagtplanen eller skal der justeringer til? Er der sket noget på posten som alle skal orienteres om? Har der været indberetninger? Er der problemer med nogle årgange som har svært ved at acceptere skolepatruljens anvisninger? Eller er der forældre som der skal snakkes med om hvor de skal sætte deres børn af så de ikke er til gene for patruljen? Skal der skrives en artikel til skolebladet som kan udfærdiges i fællesskab? På disse møder er det en god idé med en fast dagsorden som både elever og instruktør kan holde hinanden fast på. Hverdagen Inden uddannelsens afslutning er det vigtigt at alle er helt klar over hvordan hverdagen vil forløbe, hvilke regler der er ved sygdom, vagtbytte o.l. Rent praktisk kan dette løses ved at lave vagtskemaer hvor eleverne inddeles i hold. et er altid en god idé at sørge for en telefonkæde så SP erne kan komme i kontakt med hinanden, i tilfælde af at noget glipper. I SP- kalenderen er der fortrykt et skema som I kan bruge. I hverdagen er det vigtigt at SP erne jævnligt får besøg af enten skolens SP-instruktør eller af den tilsynsførende politibetjent. et er med til at vise at der er interesse for og opbakning omkring SP ernes arbejde. Færdselsloven et er strengt taget ikke nødvendigt at have et grundigt kendskab til færdselsloven for at arbejde i skolepatruljen. et må bero på en lokal vurdering hvor meget man vil gøre ud af at inddrage loven i SP-uddannelsen. ange SP ere har en forventning om at komme til at beskæftige sig med færdselsloven når de melder sig til patruljen. et kan være med til at løfte SP erne at give dem indsigt i lovstoffet. et får dem til at føle sig som politiets højre hånd. Skal man pege på nogle væsentlige paragraffer, så er det f.eks. færdselslovens 3 som definerer regler for al færdsel, 7 om udrykningskøretøjer og 26 om vigepligt. Eleverne skal selvfølgelig ikke kunne loven fra den ene ende til den anden. En idé kunne være at formulere nogle spørgsmål om relevante områder og lade eleverne selv finde frem til svarene ved at søge i den lille bog Færdselslov for skolepatruljer som er udgivet specielt til brug for skolepatruljer. ELEVSIE 1: 31

Før du beslutter dig enne side er primært henvendt til eleven, sekundært til elevens forældre. Bed derfor eleven vise den til sine forældre sammen med patruljekortene som findes på det efterfølgende ark. Siden bør derudover lægge op til en samtale i plenum blandt de kommende SP ere. En samtale om de forventninger alle har til skolepatruljen og om hvordan man lever op til de forventninger: At møde til tiden Alle regner med at patruljen er på sin plads når det er aftalt. erfor møder man til tiden hver gang man har vagten. et kan være svært for nogle at møde til tiden, specielt om morgenen. På den baggrund kan det være en god idé at tale med eleverne om hvordan deres morgen ser ud. Har de deres eget vækkeur, og skal de selv stå op? Er der søskende som de har ansvaret for også kommer ud ad døren? Er de alene om morgenen, eller kan forældrene eventuelt hjælpe dem? Hvad gør man hvis alt glipper en morgen? At tage sin opgave alvorligt Når man står på sin post, er det vigtigt at man udelukkende har sin opmærksomhed rettet mod arbejdet. an skal ikke lige snakke med sine kammerater som kommer forbi, overlade opgaven til sin SP-kammerat et øjeblik mens man selv ordner et eller andet eller øve replikkerne til skolekomedien. e små elever skal føle sig trygge når de skal over vejen hvor patruljen står. et gør de kun hvis de oplever at SP erne tager deres opgave alvorligt. At være et godt eksempel e små elever ser op til de store, sådan vil det altid være. Som SP er er man et forbillede, og derfor har man et ansvar for at opføre sig ordentligt både i hverdagen generelt og i trafikken. Også når man ikke har SP-uniformen på. an er et dårligt forbillede hvis de små elever ser SP eren i aktion om morgenen i fuld uniform og senere møder den samme SP er om eftermiddagen i færd med at cykle over for rødt i et fodgængerfelt. et sender nogle uheldige signaler til de mindste. ELEVSIE 2: Patruljekort Begge kort skal udfyldes og underskrives af eleven og dennes forældre. et ene kort skal opbevares af den tilsynsførende politibetjent, det andet opbevares af skolepatruljeinstruktøren. Forældrene skal være indforstået med at deres barn arbejder i skolepatruljen, derfor er en forælders underskrift en forudsætning for at eleven kan blive SP er. ELEVSIE 3: Skolepatruljeudstyret Kun Rådet for Større Færdselssikkerhed forhandler det obligatoriske udstyr. et er med til at sikre at skolepatruljer er ens uanset hvor i landet man møder dem. et er ikke tilladt at trykke nogen form for tekst på skolepatruljeudstyret f.eks. skolens navn, sponsornavne o.l. et er både af hensyn til ensartetheden og fordi den reflekterende overflade derved bliver mindre. Eleverne skal lære at behandle udstyret ordentligt så det holder sig intakt så længe som muligt. et skal vedligeholdes og rengøres. Beskidt udstyr mister reflektions- 32

evnen, og det sender nogle sjuskede signaler. Udstyret er lavet af et materiale som er fluorescerende. et betyder at materialet absorberer lys og tilbagekaster det i en meget synlig bleggul farve. erudover er det forsynet med refleks. Refleksstriberne sender lysstråler tilbage til kilden. SP erne kan da ses fra en afstand på ca. 130-140 meter når bilerne kører med nærlys. Hvis bilerne kører med fjernlys vil opdagelsesafstanden være helt oppe på mere end 400 meter. I-kortet I-kortet gives til eleverne når de er færdige med uddannelsen. Udover at det kan være med til at give eleverne en faglig identitet, kan det bruges til identifikation ved f.eks. specielle arrangementer for skolepatruljemedlemmer. Nogle steder har man forhandlet sig frem til lokale aftaler med svømmehal, forretninger osv. om specielle rabatter for skolepatruljer. Her kan kortet også benyttes. et kan være en mulighed at plastlaminere Ikortet. an kan enten alliere sig med nogen der er indehaver af en lamineringsmaskine eller anskaffe en selv. Ellers kan plastetui bestilles hos Rådet. ELEVSIE 4: Påklædning og opførsel Som skolepatruljeinstruktør eller som tilsynsførende politibetjent kan man opleve mange sære ting på skolepatruljeposten: SP ere som møder med rulleskøjter på, SP ere som ikke tager det så højtideligt at vesten vender med vrangen ud, SP ere som står og skyder efter sten med slikkepinden osv. Situationen fra dette elevark med pigen som står og læser, er autentisk. Hun skulle lige nå at læse på lektien inden timen begyndte! ette elevark skal danne grundlag for en samtale om hvordan man virker på andre. et kan have en god effekt at indlede med at instruktøren kommer påklædt påfaldende sjusket. F.eks. med skjorten halvvejs uden på bukserne, uniformskasketten omvendt på, plettet tøj osv. et vil virke indlysende forkert. I kan tale om ark 4 i plenum, eller eleverne kan arbejde sammen om opgaven i mindre grupper. Vigtigst er det at I kommer frem til nogle fælles vedtægter for hvordan jeres skolepatrulje ser ud og opfører sig på posten. Samtidig gør I det legitimt at eleverne minder hinanden om det. ELEVSIE 5: Sådan arbejder en skolepatrulje - Forholdene omkring din skole Her er det relevant at fremstille noget lokalt materiale. Og der er mange muligheder: Eleverne opfordres til at gøre nogle iagttagelser omkring det sted hvor de skal stå. et kunne måske være en fordel at give dem nogle kortkopier af det aktuelle område som de så kan lave deres optegnelser på. Kommunens tekniske forvaltning kan eventuelt være behjælpelig med detaljerede kort over området omkring skolen. isse kort har den fordel at fodgængerovergange, bebyggelser m.v. er indtegnet. an kan også forstørre kortet fra den lokale vejviser og bede eleverne indtegne de aktuelle bygninger m.v. et er vigtigt at der bliver samlet ordentligt op på elevernes iagttagelser - bedst af alt 33

på stedet. et er en god idé at tage nogle billeder af skolepatruljen i arbejde. e lokale fotografier kan bruges til uddannelsen af de nye SP ere. Blandt andet til at fortælle hvordan skolepatruljeopgaven løses hos jer, om svære oversigtsforhold, om hvor de børn som bliver kørt til skole bliver sat af osv. Ting som lige netop handler om forholdene der hvor de kommende SP ere skal stå. Fotografierne kan overføres til transparenter hos den lokale kopiforretning, eller man kan selv lave dem via pc en hvis man har et scanningsprogram og en farveprinter. Videooptagelser er en anden og god mulighed for at illustrere skolepatruljens måde at arbejde på. et giver en større forståelse af fremgangsmåden hos jer når man kan se alle SP ernes bevægelser. ed videoen kan I også lave jeres egen find fem fejl -øvelse. I stil med opgaven på Elevark 9. I kan filme patruljen som bevidst laver nogle fejl: Står med ryggen til færdselsretningen, sjusker med armene, går tilbage til fortovskanten med ryggen til færdslen osv. Lad det lokale område inspirere til oplagte fejl som vil være typiske på stedet. Optagelser af trafikanterne omkring skolen er også en god idé. et giver et indtryk af hvordan alle slags trafikanter færdes blandt hinanden og kan være et godt samtalegrundlag for f.eks. en diskussion om hvor forældre skal sætte deres børn af hvis de kører dem i skole, hvilken retning eleverne kommer fra, hvad man skal være særlig opmærksom på osv. Videooptagelser af fejl begået af trafikanterne omkring skolen kan være med til at fortælle SP erne hvad de som SP er kan komme ud for når de arbejder i patruljen. Optagelserne må ikke bruges til at hænge nogen ud - men alle må finde sig i at deltage i almene trafikoptagelser. ELEVSIE 6: Retningslinier for skolepatruljearbejdet En skolepatrulje må aldrig gribe ind i den kørende trafik. Som skolepatrulje handler det alene om at lede skolens elever sikkert over vejen når der er ophold i trafikken. et vil sige at SP erne skal have overblik over hvornår der er fri bane, eller hvornår der er så langt til nærmeste trafikant at man kan appellere til denne om at standse og få lov at sende nogle elever over vejen. ange steder er der lysregulering i overgangene til skolen. Her er det i første omgang SP ernes opgave at hjælpe eleverne med at bruge reguleringen rigtigt og lære dem at man ikke blindt skal stole på at alle trafikanter retter sig efter reguleringen. et kan dreje sig om lysregulering i kryds hvor eleverne ikke altid tænker på at når der er grønt for dem, så er der også grønt for svingende biler. isse svingende biler skal eleverne især lære at være opmærksomme på. I det hele taget skal de altid bruge deres egen dømmekraft til at vurdere om de øvrige trafikanter er opmærksomme på vigepligten. ELEVSIE 7: Hvor der er meget trafik Hvis skolen ligger i et meget trafikeret område, vil der som regel være en eller anden form for regulering i overgangene til skolen. en i de tilfælde hvor der ikke er regule- 34

ring, er det vigtigt at SP erne og eleverne lære at tackle den situation. På siden er der en nøje beskrivelse af hvordan man ved at holde skiltet oppe inde fra fortovskanten kan sende et signal til nærmeste trafikant om at der nu er nogle elever som gerne vil over. et foregår ved at løfte håndskiltet højt i vejret inde fra fortovskanten. et er ikke sikkert at trafikanterne ser dette signal eller kender det, derfor er det vigtigt at SP erne lærer at de først må gå ud på vejen for at dække af når køretøjet er helt standset. Er der flere vognbaner og flere SP ere i hver side, må eleverne ikke følge den første SP er, men skal vente til begge SP ere er på plads foran banerne. et er en god idé at de helt nye elever går over med grundig vejledning de første gange. ELEVSIE 8: Indberetning SP erne kan komme ud for at der er trafikanter som ignorerer skolepatruljen. Hvis der er tale om en grov forseelse, kan SP erne tage bilistens nummer og give det videre til skolepatruljeinstruktøren. Skolepatruljeinstruktøren går så til politiet hvis sagen skønnes alvorlig. et er meget forskelligt hvordan man løser den slags sager rundt om i landet. Og der må træffes nogle lokale aftaler. Vigtigst af alt er det at SP erne tages alvorligt: e skal vide at der bliver gjort noget, og de skal have en tilbagemelding på hvordan sagen ender. ange sager kan løses med en enkelt telefonopringning til den trafikant som har opført sig tåbeligt, andre ender med en anmeldelse. Øvelse: Hvad har du set? En sag kan kun indberettes hvis eleverne er helt sikre i deres beskrivelse af hvad der skete. Og der skal være flere der har set episoden. På den baggrund kan det være en god idé at lave en lille øvelse som netop er med til at vise hvad det er vigtig at bemærke. Lav en lokal videooptagelse på nogle få minutter som beskriver et forløb. Vis den for eleverne, og bed dem om at beskrive nøjagtig hvad der skete. Hvad foregik, hvem gjorde hvad, hvad havde de på af tøj, hvad var indregistreringsnummeret på bil 1, bil 2 osv.? Eleverne vil givetvis komme frem til mange forskellige udlægninger af samme historie. et giver mulighed for en drøftelse af hvad det er, vi fæstner os ved. ELEVSIE 9: Find fem fejl Lad eleverne løse opgaven individuelt og drøft derefter fejlene i plenum. Siden kan bruges til at samle op på de foregående sider, eventuelt senere i forløbet som en slags repetition. Fejl 1: En SP er har ikke vest på Fejl 2: e to SP er i højre side af billedet står med ryggen til færdslen Fejl 3: Ham uden vest har vendt sit skilt forkert Fejl 4: Alle SP ernes håndskilte hænger i jordhøjde - de skal op i skulder-hovedhøjde Fejl 5: En SP er står med hånd i lommen Siden kan med fordel suppleres/erstattes med lokale videooptagelser hvor man laver bevidste patrulje- og trafikantfejl. 35

ELEVSIE 10 & 11: Tjek de blinde vinkler et kan være svært for SP erne at sætte sig ind i hvad de andre trafikanter kan se fra deres synsvinkel. En bedre forståelse for trafikanternes blinde vinkler kan de få hvis de selv prøver at sidde i forskellige køretøjer. Lad dem f.eks. sidde i både en personbil og en lastbil, og placer den forskellige steder omkring stedet hvor de skal stå. På den måde erfarer de hvor bilisterne kan have vanskeligheder med at se både patruljen og de øvrige trafikanter omkring posten. Hvis de selv prøver at sidde i en bil og oplever hvor udsynet er vanskeliggjort af vinduesrammer og karrosseri, vil de have lettere ved at løse opgaverne på disse sider. Opgaverne er teoretiske og meget forenklede og skal kun være med til at gøre begrebet blinde vinkler mere konkret for eleverne. Elevark 10 & 11 kan også med fordel overføres til transparent og drøftes i plenum. Udsynet fra en lastbil er meget begrænset og chaufføren er helt afhængig af bilens spejle. en selvom spejlene er helt korrekt indstillet, er der områder som er vanskelige for chaufføren at få overblik over - altså områder som man hverken kan se gennem vinduerne eller via spejlene. F.eks. vil cyklisten på højre side af lastbilen ud for førerhuset hverken være til at se fra ruden eller ved hjælp af spejlet. et samme gælder damen med hunden og den modkørende på den venstre side af bilen. På grund af lastbilens højde er der områder lige omkring bilen som også er blinde for chaufføren. Tal med eleverne om lastbilchaufførens vanskeligheder ELEVSIE 12: At skelne køretøjer fra hinanden Lad eleverne arbejde med siden i grupper. Her kan de drøfte de forskellige køretøjers karakteristika. e bilglade drenge vil fæste sig ved nogle ting, de forsigtige piger ved andre. På den måde kan de i fællesskab finde frem til de væsentligste kendetegn. Nedenfor er nævnt de mest tydelige kendetegn. Når eleverne har udfyldt siden, er det vigtigt at de overvejer hvilken betydning de forskellige køretøjers fart-, bremse- og styreegenskaber kan have for trafikken. F.eks.: At en stor tung lastbil er længere tid om at bremse end små og lette biler. At en lav bil med langt mellem dækkene som regel er hurtigere end en høj vogn med lille afstand mellem dækkene. At en cyklist kræver mere plads i stærk blæst fordi cyklen lettere kommer i slinger. At der bag lastbiler, store busser og andre tunge køretøjer ofte er utålmodige bilister der venter på en chance for at overhale. At en lastbil kræver meget plads til svingning. osv. En cyklist: Cyklisten bevæger benene, slingrer let, 36

specielt ved igangsætning, ved langsom kørsel og hvis cyklen er læsset med meget bagage. Cyklen er følsom for sidevind. Cyklisten kører eventuelt med cykelhjelm. En knallert: Skal køre med lys, kraftigere stel end cyklen, benene er i ro. Knallertkøreren sidder lavere end cyklisten og skal have styrthjelm på. En styrthjelm er mere rund end cykelhjelmen og dækker ørerne. en kan også gå helt ned om hagen. En knallert 45: Kører på vejen blandt de hurtige køretøjer, har nummerplade og skal køre med lys. et er meget let at forveksle en knallert 45 med både en alm. knallert, en scooter og en motorcykel. En motorcykel: Har meget kraftigt stel, nummerplade, brede hjul og har en dyb motorlyd. otorcyklisten bærer som regel speciel påklædning. En særlig hurtig bil: Lavt karrosseri, stor afstand mellem de parallelt siddende hjul og særlig brede dæk. En almindelig bil: Højere karrosseri, mindre afstand mellem hjulene, smallere dæk. En varebil: Høj kasselignende bil. Alm. motorlyd. En lastbil: Høj, brede dæk, tung motorlyd. En traktor: Stor forskel på dækstørrelse, kører ofte med brede markredskaber, kommer hurtigt op i fart, men tophastigheden er lav, omkring 30 km/t. ELEVSIE 13 OG 14: At vurdere fart og afstand et kan være svært at vurdere hvor hurtigt et køretøj kører. Ikke desto mindre er det vigtigt at kunne når patruljen står på posten og skal bedømme om der er så langt til den nærmeste trafikant at det er muligt for denne at standse uden problemer. enne vurderingsevne skal SP eren benytte når han/hun skal give tegn til bilisten om at få lov at sende nogle elever over vejen. erfor er det vigtigt at SP erne øves i at vurdere fart og afstand. Opgaverne på disse ark skal bruges til at træne denne evne. Efterbehandlingen under røft er vigtig. et er her eleverne skal reflektere over deres gæt i forhold til deres beregninger. Og de skal forsøge at komme med nogle bud på hvilke faktorer der har indflydelse på vurderingen. røft i plenum hvordan køretøjets størrelse, udseende, motorlyd og omdrejningstal påvirker vurderingen. otorlyd og omdrejningstals betydning kan konkretiseres ved en praktisk øvelse: Giv eleverne besked på at de skal gætte hastighed. Kør samme strækning tre gange med samme hastighed men i forskelligt gear. Første gang eleverne passeres kobles ud. Anden gang køres i et lavt gear (højt omdrejningstal) og tredje gang med et gear passende til hastigheden. Tal med eleverne om deres gæt og om hvilken indflydelse en bils omdrejningstal/gear har for gættet. et vil normalt være sådan at eleverne gætter på en lavere hastighed der hvor de ikke kan høre motoren og en højere hastighed der hvor der køres i højt gear. ELEVSIE 15: 37

Reaktionstid Om standselængder SP erne skal have forståelse for at det tager tid for en bilist at reagere på en fare. Og at man på den tid kan nå at køre mange meter. et kan være at bilisten slet ikke ser faren. et kan være at bilisten er ved at give sut til babyen i bilen, skrue op for en god melodi eller spiser den morgenmad han/hun ikke nåede at spise hjemme. For at få gjort begrebet reaktionstid konkret, kan holdet lave nogle forskellige reaktionsøvelser. Øvelse: Stil dig sammen med en elev et sted hvor alle kan se jer. Bed eleven holde armen udstrakt med hånden i et pincetgreb. Hold en 30 cm lineal lodret over elevens hånd, og fortæl at han/hun skal gribe linealen om lidt. Afled elevens opmærksomhed med en god historie, involver også de andre i klassen så eleven er optaget af noget andet end linealen. Slip helt uventet. Gentag øvelsen hvor eleven får at vide hvornår linealen slippes. røft forskellen med eleverne. Lad flere prøve. Øvelse: Eleverne kan f.eks. også arbejde sammen to og to: A holder en tavlelineal (meterstok) i hånden. Stiller sig eventuelt op på et bord. B holder sin hånd ved underkanten (0 cm) - klar til at gribe linealen. A slipper uventet. B griber linealen. A og B bytter rolle. Lad dem prøve tre gange og bed dem notere det tal ned som de griber om. Sammenlign reaktionstiderne. en der slipper kan prøve at aflede griberen. Hvilket resultat giver det? I spørgsmålene under røft stilles eleverne overfor nogle ting som de kan relatere til sig selv. e skal overveje hvilken betydning koncentration, opmærksomhed og humør har for hvordan de reagerer i trafikken. et skal føre til en drøftelse af at man aldrig kan vide hvordan de andre trafikanter har det og hvordan de som følge deraf vil reagere som trafikanter. Bremselængde For at gøre det lidt mere konkret kan I lave nogle praktiske bremseprøver ved forskellige hastigheder. Instruktøren bremser udfor et fastsat punkt og bremser helt op. Eleverne måler bremselængden ved f.eks. 30, 50, 70 og 90 km/t. Er forsøgsbilen en ny bil med gode ABS bremser er det vigtigt at pointere over for eleverne at alle biler ikke er forsynet med den slags bremser - og derfor skal bruge betydelig flere meter til nedbremsningen. et kan I også komme ind på hvis I sammenligner jeres målte resultater med de tal som findes i skemaet bagest i Færdselslov for skolepatruljer. isse tal bygger på den lavest tilladte bremseevne (5,8 m/s 2 ). Elevside 16: Hvor mange meter skal bilisterne bruge for at stoppe? Formlen på denne side kan f.eks. bruges til at finde frem til standselængderne for de trafikanter som eleverne foretog fartmåling på (elevark 14). I tabellen på ark 14 er en kolonne Beregnet standselængde som tallene kan føres ind i. Formlen tager højde for at eleverne direk- 38

te kan sætte hastigheden i km/t ind og få afstanden i meter. Se omregningen nedenfor. Eleverne kan også benytte standselængdeskemaet i Færdselslov for skolepatruljer. Her skal eleverne finde frem til den fart i skemaet som er nærmest den som de beregnede sig frem til. et vil kun blive tilnærmede standselængder. Løsning på opgaven: For bilen der kører 50 km/t vil regnestykket se sådan ud: s = 50 + 502 = 31 meter 3,6 150 For bilen der kører 60 km/t vil regnestykket se sådan ud: s = 60 + 602 3,6 150 = 41 meter Bilen der kører 50 km/t vil altså kunne nå at standse, mens bilen som kører 60 km/t vil ramme barnet. Sådan kommer man frem til formlen for standselængde Standselængde = reaktionslængde + bremselængde an lægger formlen for reaktionslængde: s = v t sammen med formlen for bremselængde: s = v2 2 a s = v t + v 2 2 a s = bremselængde a = deceleration v = fart t = tid Reaktionstiden sættes til 1 sekund: t = 1 s ecelerationen: a = 5,8 m/s 2. I anmark skal en personbil have en deceleration på mindst 5,8 m/s 2 (Udstyrsbekendtgørelsen 5, nr. 530 af 29. maj 1996). et svarer til at den højst tilladte bremselængde ved 30 km/t er 6 meter. Jo større deceleration, jo større bremseevne, jo mindre bremselængde. s = v 10 102 + v2 36 36 2 2 a (omregning fra km/t til m/s) s = v + 100 v2. 1 3,6 1296 2 a s = v + 100 v2 3,6 1296 2 5,8 s = v + v2 3,6 150 ELEVSIE 17: At vurdere de andres hensigt At kunne forudse hvad de andre har tænkt sig i trafikken, er vigtigt når man arbejder i skolepatruljen. Følgende type spørgsmål må SP eren stille sig mange gange i løbet af en vagt: Har bilisten set at patruljen har givet tegn til at nogle elever vil krydse vejen? Har eleverne tænkt sig at blive på forto- 39

vet eller skal SP eren gribe ind? Hvad med knallertføreren? Stopper han op når han kan se at SP erne står og dækker for elevernes overgang? erfor er det vigtig at man bliver i stand til at se hvad de andre har tænkt sig at gøre. Under røft er der rejst 4 spørgsmål som det vil være oplagt at tale med eleverne om. e handler om de tre væsentligste faktorer når man skal bedømme andre: Alder, opmærksomhed og hensigt. isse faktorer skal de kommende patruljemedlemmer være opmærksomme på så de på den måde bliver i stand til at vurdere de andres hensigt og formåen. 1. Hvorfor skal man være særlig opmærksom på trafikantens alder? Alderen har betydning for hvordan man færdes i trafikken. Nedenfor er nævnt nogle aldersbestemte forudsætninger. Forsøg sammen med eleverne at komme frem til forskellige karakteristika for de forskellige aldre. Små børn (under 5-6 år) mangler erfaring. et betyder at de har sværere ved at afstands- og fartbedømme de andre trafikanter. e er spontane i deres reaktioner. Ser de f.eks. noget på den anden side af vejen, er deres opmærksomhed ofte kun rettet mod det, og de glemmer trafikken. Små børn er usikre i deres bevægelser og kan let snuble eller falde til fare for sig selv og andre. Børn i flok kan være mere optaget af hinanden end trafikken. Og alle tror at de andre har tjek på trafikken når de krydser kørebanen. e lidt ældre børn (6-10 år) er rimeligt gode til at forudse farer og kan godt krydse vejen hvis forholdene er enkle og overskuelige. en de bruger lang tid til at orientere sig. Og har de besluttet sig til at gå over, holder de sjældent øje med trafikken, mens de er på vej. Børn på cykel skal både håndtere den øvrige trafik og samtidig beherske deres køretøj. et kræver meget træning at blive en sikker cyklist. Unge knallertkørere og bilister kræver også ekstra opmærksomhed. e har tit svært ved at afpasse farten efter forholdene. e overvurderer sig selv og undervurderer risikoen. e bevæger sig hurtigere end de har været vant til, og de har ikke erfaring med at vurdere færdslen i det nye tempo. Ældre trafikanter er også en gruppe som man skal være særlig opmærksom på. e opfatter og reagerer langsomt, og de har ofte nedsat syn og hørelse. e er dårligt gående og bange for at falde. erfor er de som fodgængere mindre opmærksomme på den øvrige trafik. 2. Hvilke ting vil du lægge mærke til når du skal bedømme en persons alder? røft med eleverne de ting man uvilkårligt vil bedømme folk på. Et kort glimt er ofte nok til at man kan vurdere folks alder. et kan man bl.a. på baggrund af nedenstående kendetegn: For at bedømme en persons alder kan 40

man først og fremmest se efter: 1. Højde 2. Kropsholdning Gamle mennesker er ofte sammensunkne og foroverbøjede, yngre mennesker er mere ranke. 3. Bevægelse Gamle mennesker bevæger sig langsomt og tøvende og yngre mennesker hurtigere og mere målrettet. 4. Påklædning kan også være med til at fortælle noget om en persons alder. er er forskel på hvordan børn, unge, voksne og gamle klæder sig. 5. Bagage Kig på hvad har personerne med sig: En farvestrålende rygsæk, en lille sort taske, en indkøbstaske med hjul? 3. Hvordan kan du se hvor en person har rettet sin opmærksomhed hen? an kan kun være opmærksom på nogle få ting ad gangen og i én bestemt retning. I trafikken orienterer vi os først og fremmest ved hjælp af synet. erfor kan vi bedømme andre trafikanters opmærksomhed på deres synsretning. Hvis man er så tæt på en trafikant at man kan få øjenkontakt med vedkommende, kan man også på denne måde registrere om der er kontakt og en gensidig forståelse for hvem der holder for hvem m.m. 4. Hvordan kan placering på vejen være med til at vise en persons hensigt? Køretøjets placering på vejen kan være med til at give et praj om trafikanten vil svinge til højre, til venstre eller fortsætte ligeud. Også hjulenes stilling indikerer trafikantens hensigt. Vær opmærksom på hjulstillingen på biler der gør klar til sving. Hjulretning = svingretning. Tohjulede køretøjer der skal til at svinge vil ofte lægge sig ned i svinget. På den måde vil køretøjets hældning kunne fortælle noget om hensigten. Ved en nedbremsning vil en bils forende trykkes mod vejen. Bilens forreste del vil dermed være nærmere vejen end bagenden. Sammenhold vurderingsværktøjerne Sammenholder man alderen med opmærksomheden, bevægelsesretningen og situationen som helhed, har man et rimeligt værktøj til at bedømme andres hensigter. Provida Færdselspolitiet udgiver med års mellemrum et videobånd med optagelser af folk som laver nogle grove lovovertrædelser. Provida hedder båndene, opkaldt efter overvågningssystemet. Et Professionelt video- og dataanlæg som er placeret i en patruljevogn. Anlægget optager de forankørendes adfærd og kan registrere hastighed, hvor tæt bilerne kører osv. Politiet ligger inde med disse bånd, og de kan lånes efter aftale. Båndene kan danne grundlag for en drøftelse om adfærd i trafikken. og skal man være kritisk i sin udvælgelse af episoder: et er ikke alle der er lige velegnede. 41

ELEVSIE 18: Se på de andre Når du og eleverne har drøftet hvad man skal fæstne sig ved når man skal prøve at give et bud på de andres hensigt, er det vigtigt at eleverne laver deres egne iagttagelser i trafikken. et skal skemaet Se på de andre bruges til. Lad eleverne arbejde sammen i grupper. et kan nemlig være svært både at skulle iagttage og skrive ned på en gang. ELEVSIE 19: Hvis ulykken sker Eleverne skal vide hvordan de skal forholde sig hvis ulykken sker. På den måde undgår de bedst at gå i panik. e skal ikke yde førstehjælp. en bedste hjælp de kan yde, er at holde nysgerrige elever væk fra ulykkesstedet og eventuelt gøre trafikken opmærksom på at der er sket en ulykke. et kan de gøre ved at holde skiltet oppe på samme måde som de vil gøre hvis de gerne vil have lov til at hjælpe nogle elever over vejen. e skal også vide hvordan man tilkalder hjælp. Så har de mulighed for at bede en anden om det. Hvis SP erne oplever en ulykke mens de står på posten, så skal man være opmærksom på at det kan være en voldsom oplevelse. Eleverne har måske brug for at snakke om det, og her er det vigtigt at lægge øren til. Skolepsykologen kan eventuelt inddrages. ELEVSIE 20 & 21: Prøve er er stor forskel på hvordan eleverne klarer sig skriftligt. erfor skal det ikke være evnen til at formulere sig som ligger til grund for en vurdering. an kan sige det rigtige på mange måder: Skitsetegninger, stikord og forskellige formuleringer. Svarene på prøvespørgsmålene skal derfor kun ses som vejledende og ikke som den eksakte ordlyd. 1) En SP er skal altid bære vest. Hvis det regner/sner eller sigtbarheden er dårlig, kan regnslaget erstatte vesten. Skiltet skal benyttes hvis man går ud på vejen og dækker eleverne. 2) En skolepatrulje skal kunne genkendes af de andre trafikanter. Og det obligatoriske udstyr er af et fluorescerende materiale som gør patruljen ekstra synlig. 3) e andre trafikanter skal blandt andet vise særligt hensyn over for børn og skolepatruljer. 4) Områder som man ikke kan se på grund af f.eks. træer, parkerede biler, bygninger osv. 5) At hjælpe skolens elever over vejen når de er på vej til og fra skole. 6) Nej, man må kun dirigere elever. 7) Fortælle det til skolepatruljeinstruktøren eller den betjent som fører tilsyn med skolen. 8) Tohjulet: Er der pedaler der bevæger sig, eller er benene i ro? Har køretøjet lys på? Siddehøjde. ækbredde. otorlyd. Styrthjelm. 42

Firehjulet: Højde, afstand mellem hjulene, motorlyd. 9) Køretøjets størrelse, udseende, motorens omdrejningstal og lyd i det hele taget. 10) Reaktionslængde + bremselængde. 11) Ifølge formlen skal bilen bruge over 14 meter for at stoppe. Så bilen kan ikke nå at stoppe inden pigen. 12) Tager bilens nummer og fortæller det til skolepatruljeinstruktøren, som herefter kan gå videre med sagen. Strengt taget kan man sige at SP erne får et I-kort når de er færdige med deres uddannelse og at det overflødiggør dette iplom for deltagelse i skolepatruljeuddannelsen. en nogle er glade for at kunne give dem begge dele, og så er muligheden tilstede. et vil være en god idé at printe diplomerne ud på noget kraftigt papir, eventuelt vandmærkepapir. et gør dem mere højtidelige. iplomerne er der også mulighed for at præge lokalt. åske ved at scanne et billede ind af skolen og skrive SP-elevernes, skolens og politiets navn ind, farvelægge det og printe det ud i farver osv. ELEVSIE 23: Skolepatruljebevis Skolepatruljebeviset kan bruges til at sige tak for veludført tjeneste ved en højtidelig lejlighed. Beviset er mange elever glade for at kunne sende med når de f.eks. søger fritidsjob. 13) Er man først gået ind i skolepatruljearbejdet, regner de små elever med at der er SP ere på posten til at følge dem over vejen. Forældrene regner også med at deres børn bliver hjulpet over. 14) Stå på posten og forsøge at holde nysgerrige elever væk fra ulykkesstedet. Eventuelt gøre trafikken opmærksom på at de skal passe på fordi der er sket en ulykke. ette sker ved at holde skiltet i vejret. ELEVSIE 22: IPLO Tekst og idé: Projektleder Lone Christiansen, Rådet for Større Færdselssikkerhed Tegninger: Anette Carlsen Fotos: Claus Ørsted Grafisk tilrettelæggelse: ogens Petersen Software: isc-??? Tak til Jesper Poulsen, Flemming oestrup og Conny Brøndum for god inspiration. 43